Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-tidende 2012, nr. L 197, side 1, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/850/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 150, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som senest ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning 2023/1542/EU af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning 2019/1020/EU og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF, EU-Tidende 2023, nr. L 191, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om vurdering af visse offentlige og private projekter indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, L 328, side 1, dele af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, EF-Tidende 1991, nr. L 135, side 40, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/64/EU af 17. december 2013 om ændring af Rådets direktiv 91/271/EØF og 1999/74/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2006/7/EF, 2006/25/EF og 2011/24/EU som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 8 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-tidende 2012, nr. L 197, side 1, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/850/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 150, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som senest ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning 2023/1542/EU af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning 2019/1020/EU og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF, EU-Tidende 2023, nr. L 191, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om vurdering af visse offentlige og private projekter indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, L 328, side 1, dele af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, EF-Tidende 1991, nr. L 135, side 40, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/64/EU af 17. december 2013 om ændring af Rådets direktiv 91/271/EØF og 1999/74/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2006/7/EF, 2006/25/EF og 2011/24/EU som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 8 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17. I medfør af § 3, stk. 3, § 7 b, § 35, § 35 c, § 37, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 40, § 41 a, stk. 3 og 4, § 41 b, stk. 1 og 3, § 73, stk. 3, § 74, stk. 2, § 78 a, stk. 2, § 79, § 79 b, stk. 1, § 79 c, § 79 d, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, § 90, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, og § 38 k, stk. 4 og 5, § 38 l, stk. 5, og § 38 m, stk. 3, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, fastsættes: Anvendelsesområde Definitioner Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 for listevirksomhed, herunder om revurdering af listevirksomheder. I denne bekendtgørelse forstås ved: Anlæg: En stationær teknisk enhed inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 og 2, eller i bilag 1 til bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, og som kan påvirke emissionerne og forureningen. BAT: Bedste tilgængelige teknik, jf. bilag 5 og 6. BAT-konklusioner: Et dokument, der er vedtaget efter artikel 75, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), og som indeholder EU-Kommissionens afgørelse om de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik med beskrivelse af teknikken, oplysninger til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt foranstaltninger til begrænsning af skader fra forurening fra virksomheden. BAT-referencedokument (BREF): Et dokument, der er resultatet af den informationsudveksling, der er tilrettelagt i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), eller et dokument, der før den 1. januar 2011 er vedtaget af EU-Kommissionen i henhold til tidligere direktiver om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Dokumentet beskriver blandt andet anvendte teknikker, emissions- og forbrugsniveauer, renere teknologimuligheder, BAT-konklusioner og ny teknik. Bilag 1-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1. Bilag 2-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bilag 2. Emissionsgrænseværdi: Den emission, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af en defineret kontrolperiode (tidsrum). Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik: De emissionsniveauer, der kan opnås under normale driftsforhold ved anvendelse af enkelte eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusioner, fastsat som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencekriterier. Hovedlistepunkt: Det listepunkt på bilag 1, der er det væsentligste i vurderingen af den samlede bilag 1-virksomhed. Igangsætning: Det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder driften. Listevirksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2. Miljøvurdering af konkrete projekter: Miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Ny teknik: En ny teknik eller teknologi, der kan medføre enten et generelt højere eller mindst samme beskyttelse af miljøet for færre omkostninger end de eksisterende BAT-teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt. Nyetablering: Virksomheder, der etablerer sig for første gang. Relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Servicedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked. Godkendelsespligt Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1. Godkendelsespligten omfatter alle forurenende aktiviteter på virksomheden samt aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed, jf. dog stk. 3. Listevirksomhed må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1. Hvis en listevirksomhed udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der hverken er optaget på listerne i bilag 1 eller 2, omfatter godkendelsespligten kun biaktiviteten og de aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. Hvis der i bilag 1 eller 2 er fastsat en nedre grænse for godkendelsespligt, må en virksomhed ikke gennemføre en ændring eller udvidelse, der vil medføre en overskridelse af grænsen, før den samlede virksomhed er godkendt. Anlæg og aktiviteter omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, er omfattet af godkendelsespligten, jf. stk. 1 og 2, hvis aktiviteterne er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed, jf. dog stk. 6. Stk. 5 gælder dog ikke for anlæg og aktiviteter omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, hvis aktiviteterne er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed omfattet af bilag 2, punkt G 201 eller G 202. Uanset bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, kan godkendelsesmyndigheden efter særskilt ansøgning meddele tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 3. Myndighedskompetencen Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listerne i bilag 1 og 2. Hvis der tillige udføres aktiviteter, der er omfattet af andre listepunkter på listerne i bilag 1 og 2, er Miljøstyrelsen godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden. Ansøgning om godkendelse Ansøgning om godkendelse skal indgives digitalt, jf. § 7, og indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-9. Hvis en ansøgning samtidig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvidelser eller ændringer, jf. stk. 2-9. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3, jf. dog stk. 3, og bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, der er omfattet af bilagene til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af oplysningskravene i det eller de relevante afsnit i bilagene til nævnte bekendtgørelse. Hvis ansøgningen vedrører bilag 2-virksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 4, jf. dog stk. 5. Hvis ansøgningen vedrører bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilagene til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af oplysningskravene i det eller de relevante afsnit i bilagene til nævnte bekendtgørelse. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed med aktiviteter, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, kan ansøgeren, for så vidt angår de aktiviteter, der vedrører bilag 2-virksomhed, vælge kun at indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 4. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, hvor en del af aktiviteterne er omfattet af bilagene til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, og hvor en del af de samlede aktiviteter på virksomheden er omfattet af bilag 1, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af oplysningskravene i det eller de relevante afsnit i bilagene til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, for den del af virksomheden, der er omfattet af bilagene til nævnte bekendtgørelse. Hvis ansøgningen vedrører bilag 2-virksomhed, hvor en del af aktiviteterne er omfattet af bilag til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, og hvor en del af de samlede aktiviteter på virksomheden er omfattet af bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 4 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af oplysningskravene i det eller de relevante afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, for den del af virksomheden, der er omfattet af bilaget til nævnte bekendtgørelse. I det omfang, det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kan godkendelsesmyndigheden kræve yderligere oplysninger fra en listevirksomhed ud over dem, der er krævet i bilag 3 og 4 samt i bilagene til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Ansøgning om godkendelse skal indgives til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 8. Ansøgningen skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, videresendes ansøgningen automatisk til Miljøstyrelsen via den digitale selvbetjening. Bortset fra i de i stk. 8 nævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen udarbejde en udtalelse i sagen. Udtalelsen skal omfatte oplysninger om kommunalbestyrelsens holdning til spildevandsforhold, trafikale forhold og forholdet til kommunens planlægning, herunder handleplaner til efterlevelse af vandområde- og naturplaner, samt oplysninger om bilag 4-arter i lov om naturbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen sender snarest muligt efter modtagelse af ansøgningen udtalelsen via den digitale selvbetjening til virksomheden og via mail til Miljøstyrelsen. Ansøgninger, der ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening efter stk. 2, afvises, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis godkendelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgningen ikke kan indgives ved digital selvbetjening, skal godkendelsesmyndigheden tilbyde, at ansøgningen kan indgives på en anden måde end ved den digitale selvbetjening efter stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 5 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller anmeldelse, der ikke er indgivet ved den digitale selvbetjening efter stk. 2, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for godkendelsesmyndigheden ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Ansøgning om godkendelse af fyringsanlæg på platforme på havet, jf. bilag 1, listepunkt 1.1 c, og af havbrug, jf. bilag 2, listepunkt I 205, indgives til Miljøstyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Miljøstyrelsen. Godkendelsesmyndigheden har pligt til ved anvendelse af den digitale selvbetjening, jf. § 7, at registrere, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst, og hvornår en sag er afgjort. Særlige sagsbehandlingsregler som følge af servicedirektivet Godkendelsesmyndigheden skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om miljøgodkendelse af de i § 10, stk. 1, nævnte virksomheder. Kvitteringen skal indeholde den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og muligheden for, at fristen kan blive forlænget én gang, jf. § 10, stk. 1 og 2, og oplysning om, at ansøger ikke må påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før der er truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, uanset at fristen efter § 10, stk. 1, eller en efterfølgende meddelt frist er overskredet. Godkendelsesmyndigheden skal på forhånd fastsætte og offentliggøre sine tidsfrister for behandling af ansøgninger om meddelelse af miljøgodkendelse af de virksomheder, som er omfattet af listepunkt 5.1, 5.2, 5.3, 5.5, 6.5, C 201, D 201, H 201, J 201-J 205, J 209, K 201-K 206 eller K 209-K 218, og som udfører en tjenesteydelse. Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor godkendelsesmyndigheden vurderer, at ansøgeren har afgivet alle de oplysninger, det påhviler denne at afgive i henhold til

§ 6. Godkendelsesmyndigheden kan forlænge fristen i stk. 1 én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Godkendelsesmyndigheden skal give ansøgeren meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen og dennes varighed. Uanset overskridelse af fristerne i stk. 1 og 2 må ansøgeren ikke påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før godkendelsesmyndigheden har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 33. Virksomheder, som er omfattet af listepunkt 5.1, 5.2, 5.3, 5.5, 6.5, C 201, D 201, H 201, J 201-J 205, J 209, K 201-K 206 eller K 209-K 218, og som udfører en tjenesteydelse, skal over for modtagerne af tjenesteydelsen oplyse kontaktoplysninger til den myndighed, der har meddelt miljøgodkendelsen, og som fører tilsyn med virksomheden efter miljøbeskyttelsesloven. Alternativt kan kontaktoplysninger oplyses til Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked. Virksomheden skal informere modtageren af tjenesteydelsen om oplysningerne i stk. 1, inden kontraktens godkendelse eller inden udførelsen af tjenesteydelsen, medmindre der indgås en skriftlig aftale herom mellem parterne. Grænseoverskridende forurening Såfremt kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed, skal den straks underrette Miljøstyrelsen og orientere ansøgeren, hvis en ansøgning vedrører et projekt, som vil kunne få negativ og betydelig påvirkning af mennesker eller miljø i et andet land, eller indebærer risiko for grænseoverskridende følger af større uheld. Kommunalbestyrelsen må ikke viderebehandle sagen, før Miljøstyrelsen giver tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen orienterer ansøgeren herom. Miljøstyrelsen orienterer ansøgeren på tilsvarende måde som angivet i § 12, såfremt Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, og ansøgningen vedrører et projekt, som vil kunne medføre de i § 12 nævnte følger. Modtager Miljøstyrelsen oplysninger fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat om, at en ansøgning om drift af et anlæg i landet kan få betydelige skadevirkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed i Danmark, offentliggør Miljøstyrelsen oplysningerne med en passende frist for offentligheden til at udtale sig om de modtagne oplysninger. Miljøstyrelsen videresender udtalelserne efter stk. 2 til myndigheden i den pågældende EU- eller EØS-medlemsstat. Modtager Miljøstyrelsen oplysninger fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat om, at der er truffet afgørelse om en bilag 1-virksomhed, hvor offentligheden i Danmark har haft lejlighed til at udtale sig efter stk. 2, offentliggør Miljøstyrelsen oplysning herom. Basistilstandsrapport De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41 a eller 41 b. Ved ansøgning om en udvidelse eller ændring af en virksomhed, som allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der udarbejdes en supplerende basistilstandsrapport, hvis udvidelsen eller ændringen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer, jf. stk. 1. Basistilstandsrapporten skal opfylde kravene i bilag 7. Når godkendelsesmyndigheden har modtaget en ansøgning om godkendelse af en bilag 1-virksomhed, herunder om godkendelse af en udvidelse eller ændring, træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport i henhold til

§ 14. Der må ikke meddeles godkendelse, før godkendelsesmyndigheden har modtaget en basistilstandsrapport, der opfylder kravene i bilag 7. Tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde kan alene meddeles, såfremt godkendelsesmyndigheden vurderer, at virksomheden kan leve op til kravene om dataindsamling i bilag 7 og udarbejdelse af basistilstandsrapport. Forholdet til miljøvurdering af konkrete projekter I sager, der er omfattet af krav om miljøvurdering af konkrete projekter, udarbejder godkendelsesmyndigheden på baggrund af en ansøgning et forslag til godkendelse, der offentliggøres i overensstemmelse med reglerne om miljøvurdering. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet med de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. Forudgående offentlighed i forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder Godkendelsesmyndigheden må ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, i sager om etablering eller væsentlige ændringer eller udvidelser af bilag 1-virksomheder, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse. Hvis en aktivitet, der er omfattet af listen i bilag 1, udføres som en biaktivitet på en listevirksomhed, der ikke er omfattet af listen i bilag 1, omfatter bestemmelsen i stk. 1 kun den aktivitet, der er omfattet af listen i bilag 1, og de aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. Ved væsentlige ændringer eller udvidelser i stk. 1 forstås dels driftsændringer, der efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan have negativ og betydelig påvirkning af mennesker eller miljø, dels ændringer eller udvidelser, der i sig selv opfylder de eventuelle nedre grænser for godkendelsespligt i bilag 1. Godkendelsesmyndigheden offentliggør digitalt, når den har modtaget ansøgningen, mindst følgende: Godkendelsesmyndighedens navn og adresse. Virksomhedens navn og beliggenhed. Oplysning om, hvad der søges godkendelse til. Oplysning om, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, og at enhver har ret til at kommentere ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra offentliggørelsen, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes. Angivelse af hvornår, hvor og hvordan ansøgningsmaterialet vil blive stillet til rådighed. Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra offentliggørelsen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af udkastet. Hvis ansøgningen vedrører et projekt, som er omfattet af proceduren for projekter, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, oplyses dette. Hvis ansøgningen indebærer risiko for grænseoverskridende følger, og der skal afholdes bilaterale konsultationer med en anden EU- eller EØS-medlemsstat, oplyses dette. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse skal godkendelsesmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som godkendelsesmyndigheden måtte have fået til rådighed efter offentliggørelsen. Offentliggørelse kan undlades, hvis der er sket offentliggørelse efter reglerne om miljøvurdering af projekter. Retten til at se ansøgningsmaterialet, herunder eventuelt supplerende materiale, samt udkast til afgørelse begrænses af reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Afgørelse om godkendelse Generelle principper Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omkringboende. Hvis ansøgningen vedrører en listevirksomhed, der ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter § 18, stk. 1, nr. 1, og, idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde, at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt, mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet i det omfang, det er muligt, produktionsprocesserne er optimeret i det omfang, det er muligt, affaldshierarkiet, jf. § 6 b i miljøbeskyttelsesloven, iagttages, der, i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf. Godkendelsens indhold (vilkår) En godkendelse skal indeholde en vurdering af det ansøgte projekt, vilkår for virksomhedens etablering og drift samt en begrundelse for afgørelsen. Vilkårene skal sikre, at kravene i § 18 opfyldes, og skal i relevant omfang fastsætte følgende: Emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften. Emissions- og immissionsgrænseværdier samt maksimal spildevandsmængde for hvert afløb, hvor der udledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ved udledning af kølevand den maksimale overtemperatur, som det udledte kølevand må have i forhold til recipientens naturlige temperatur. Støjgrænser. Vilkår om den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, herunder angivelse af prøvetagnings- og målemetode, målingernes hyppighed, metode til at vurdere, om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af virksomheden selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium. For bilag 1-virksomheder vilkår om indberetning til tilsynsmyndigheden af egenkontrolresultater mindst hvert år. Vilkår om, at driftsherren for bilag 1-virksomhed straks indberetter til tilsynsmyndigheden, når vilkårene ikke overholdes. Desuden fastsættes vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt. Desuden fastsættes vilkår om, at driftsherren straks skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. Vilkår om beskyttelse af jord og grundvand. Vilkår om håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald, der må opbevares på virksomheden. Vilkår om begrænsning af eventuelle lugtgener. Vilkår om, hvordan virksomheden skal forholde sig i unormale driftssituationer. Andre vilkår om virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld. Vilkår om, at virksomheden ved ophør af driften skal meddele dette til tilsynsmyndigheden og for bilag 1-virksomhed desuden ved delvist ophør, jf. kapitel 17. Vilkår om, at der ved ophør af driften med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord og grundvandsforurening på bilag 1-virksomheder, jf. kapitel 17. Hvis godkendelsen vedrører bilag 1-virksomhed, skal der fastsættes vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af de foranstaltninger, der træffes for at forhindre emissioner til jord- og grundvand, og om monitering af jord- og grundvand på virksomhedens område i forhold til de relevante farlige stoffer. Moniteringen skal som udgangspunkt finde sted mindst hvert 5. år for grundvand og mindst hvert 10. år for jord, men hyppigheden kan nedsættes af godkendelses- eller tilsynsmyndigheden, hvis det er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening. Hvis virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal godkendelsen om nødvendigt fastsætte vilkår om foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og imødegåelse af følgerne heraf for mennesker og miljø. Disse vilkår fastsættes på grundlag af de oplysninger, som godkendelsesmyndigheden har modtaget i medfør af nævnte regler. Hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen har været gennemført en offentlighedsprocedure efter § 17, skal godkendelsen indeholde oplysning om den gennemførte procedure, herunder en redegørelse for godkendelsesmyndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for. Emissionsgrænseværdier for udledning til luft og udledning af spildevand fastsættes før eller i det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og inden eventuel fortynding. Emissionsgrænseværdierne kan suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger. Emissionsgrænseværdierne, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af BAT uden, at det kræves, at der anvendes en bestemt teknik eller teknologi. Særregler om BAT ved godkendelse af bilag 1-virksomheder Godkendelsesmyndigheden skal lægge relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, til grund i forbindelse med godkendelse og revurdering af godkendelser af bilag 1-virksomheder, jf. dog

§ 30. Indtil en BAT-konklusion på området er vedtaget af EU-Kommissionen og offentliggjort i EU-Tidende, skal godkendelsesmyndigheden lægge konklusionerne om BAT i BAT-referencedokumenter til grund ved godkendelse og revurdering af godkendelser. Når en virksomhed har en (del)aktivitet, en produktionsproces eller potentielle miljøpåvirkninger, der ikke er omfattet af BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om den bedste tilgængelige teknik under hensyntagen til bilag 5 og efter høring af virksomheden. Når de relevante BAT-konklusioner eller konklusioner om BAT i eksisterende BAT-referencedokumenter ikke omhandler en bedste tilgængelig teknik, som anvendes på virksomheden, sikrer godkendelsesmyndigheden, at virksomhedens teknik er fastlagt i overensstemmelse med bilag 5, og at emissionerne ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT. Såfremt der ikke i BAT-konklusioner eller i BAT-referencedokumenter er fastsat emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, sikrer godkendelsesmyndigheden, at den teknik, der er omhandlet i stk. 4, yder en beskyttelse af miljøet, der svarer til den bedste tilgængelige teknik i BAT-konklusionerne eller i konklusionerne om BAT i et eksisterende BAT-referencedokument. Hvis godkendelsen vedrører en virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, erstatter standardvilkårene de krav, der er en følge af BAT på betingelse af, at vilkårene ikke er lempeligere end BAT-konklusionen eller konklusionen i et BAT-referencedokument, jf. dog

§ 30. Godkendelsesmyndigheden indsætter disse standardvilkår i godkendelsen. Godkendelsesmyndigheden fastsætter emissionsgrænseværdierne, så emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, og for samme eller kortere tidsrum og med samme referencebetingelser som emissionsniveauerne i BAT-konklusionerne. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte grænseværdier, der er forskellige fra dem, som er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår værdier, tidsrum og referencebetingelse og på betingelse af, at stk. 3 opfyldes. Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at emissionsovervågningen sker for samme tidsrum og referencebetingelser som de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, og at virksomheden skal udarbejde et resumé af emissionsovervågningen mindst én gang årligt og sende det til tilsynsmyndigheden. Fravigelse af BAT-konklusioner Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvist fastsætte lempeligere emissionsgrænseværdier end de grænseværdier, der svarer til BAT-konklusionens opnåelige emissionsniveauer, når den vurderer, at overholdelse af emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber, lempelsen ikke forårsager væsentlig forurening i strid med § 18, stk. 1, nr. 2, og der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed. Godkendelsesmyndighedens vurdering og begrundelse for anvendelsen af stk. 1 skal fremgå af godkendelsen eller afgørelsen på baggrund af en revurdering. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der er strengere end dem, der er beskrevet i BAT-konklusionerne, hvis BAT, som allerede er udmøntet i godkendelsen, påbud eller standardvilkår, er strengere end BAT-konklusionerne, eller hvis § 18, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse. Midlertidig dispensation for emissionsgrænseværdier Medmindre anden lovgivning er til hinder derfor, kan godkendelsesmyndigheden dispensere én gang i en periode på op til ni måneder fra overholdelse af emissionsgrænseværdier i godkendelser eller afgørelser på baggrund af revurderinger med henblik på at afprøve ny teknik. Afprøvning eller anvendelse af den nye teknik skal ophøre ved udløbet af den fastsatte tidsbegrænsning. Godkendelsesmyndigheden kan tillade fortsat anvendelse af en ny teknik ved ændring af godkendelsen, når teknikken ikke medfører emissioner, der overskrider de grænseværdier, der er forbundet med BAT, medmindre der er fastsat strengere vilkår i godkendelsen. Særregler om BAT indarbejdet som standardvilkår ved godkendelse af bilag 1-virksomheder I det omfang BAT-konklusioner er indarbejdet som standardvilkår i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed skal godkendelsesmyndigheden indsætte de relevante standardvilkår i godkendelsen af bilag-1 virksomheder. I det omfang BAT-konklusioner ikke er indarbejdet som standardvilkår finder reglerne i kapitel 11 anvendelse. Fravigelse af standardvilkår der indarbejder BAT-konklusioner Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvist fastsætte lempeligere emissionsgrænseværdier end de grænseværdier, der er fastsat som standardvilkår i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed på baggrund af BAT-konklusioner, når den vurderer, at overholdelse af emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber, lempelsen ikke forårsager væsentlig forurening i strid med § 18, stk. 1, nr. 2, og der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed. Godkendelsesmyndighedens vurdering og begrundelse for anvendelsen af stk. 1 skal fremgå af godkendelsen eller afgørelsen på baggrund af en revurdering. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der er strengere end dem, der er beskrevet i standardvilkår, hvis § 18, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse. Midlertidig dispensation for emissionsgrænseværdier Medmindre anden lovgivning er til hinder derfor, kan godkendelsesmyndigheden dispensere én gang i en periode på op til ni måneder fra overholdelse af emissionsgrænseværdier i godkendelser eller afgørelser på baggrund af revurderinger med henblik på at afprøve ny teknik. Afprøvning eller anvendelse af den nye teknik skal ophøre ved udløbet af den fastsatte tidsbegrænsning. Godkendelsesmyndigheden kan tillade fortsat anvendelse af en ny teknik ved ændring af godkendelsen, når teknikken ikke medfører emissioner, der overskrider de grænseværdier, der er fastsat som standardvilkår i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Særregler om BAT ved godkendelse og revurdering af bilag 2-virksomheder I forbindelse med godkendelse og revurdering af bilag 2 virksomheder skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter § 18, stk. 1, nr. 1, lægge bilag 6 til grund, når det vurderes, hvorvidt der er anvendt BAT, jf. § 19, medmindre godkendelsen eller revurderingen vedrører en virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Fællesregler for bilag 1 og bilag 2-virksomheder Hvis godkendelsen vedrører en listevirksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, erstatter det eller de relevante standardvilkår i det eller de relevante afsnit i bilaget til nævnte bekendtgørelse de krav, der er nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1 og 4-12. Godkendelsesmyndigheden indsætter disse standardvilkår i godkendelsen. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav. Herudover fastsætter godkendelsesmyndigheden de øvrige vilkår, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3, i det omfang det er relevant, samt egenkontrolvilkår knyttet hertil, jf. § 21, stk. 1, nr. 4. Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, og aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden, finder stk. 1 og 3 tilsvarende anvendelse for de aktiviteter, der er omfattet af bilaget til nævnte bekendtgørelse. Hvis det ikke er muligt at adskille disse aktiviteter fra den øvrige del af virksomheden, kan godkendelsesmyndigheden i nødvendigt omfang fravige standardvilkårene og erstatte dem med individuelt fastsatte vilkår. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvis fastsætte ændrede eller yderligere vilkår end standardvilkårene, jf. dog

§ 25. For fravigelse af standardvilkår, der indarbejder BAT-konklusioner, finder §§ 31 og 32 anvendelse. Godkendelsesmyndigheden fastsætter en frist for udnyttelse af godkendelsen. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ikke fastsættes til længere end to år fra godkendelsens meddelelse. Hvis en godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, fastsættes fristen til at udnytte denne del af godkendelsen inden for fem år fra godkendelsens meddelelse. En godkendelse eller enkelte dele af den kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Godkendelsen skal indeholde en begrundelse for tidsbegrænsningen. Godkendelsesmyndigheden stiller krav om sikkerhedsstillelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 39 a og 39 b. Særregler om godkendelse af bilag 2-virksomhed Samtidighed Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 ansøger om en godkendelse og samtidig ansøger om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, og begge afgørelser skal meddeles af kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen meddele afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 ansøger om en godkendelse og samtidig ansøger om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvor godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, og tilladelsen skal meddeles af kommunalbestyrelsen, har myndighederne pligt til at koordinere sagsbehandlingen indbyrdes med henblik på at sikre, at afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse meddeles samtidigt. Godkendelsesmyndigheden er ansvarlig for den overordnede koordination i forhold til, at afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse meddeles samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 ansøger om en godkendelse og samtidig ansøger om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, og begge afgørelser skal meddeles af kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen meddele afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 ansøger om en godkendelse og samtidig ansøger om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, hvor godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, og tilladelsen skal meddeles af kommunalbestyrelsen, har myndighederne pligt til at koordinere sagsbehandlingen indbyrdes med henblik på at sikre, at afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse meddeles samtidigt. Godkendelsesmyndigheden er ansvarlig for den overordnede koordination i forhold til, at afgørelser om miljøgodkendelse og om tilladelse meddeles samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver ansøgning om en godkendelse og samtidig skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal den kompetente myndighed tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver en ansøgning om godkendelse og samtidig indgiver ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 40, og virksomheden også skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal de kompetente myndigheder tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver ansøgning om en godkendelse og samtidig indgiver ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, jf. § 41, og virksomheden også skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal de kompetente myndigheder tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt. Godkendelsesmyndigheden er ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse i forhold til, at afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt meddeles, samtidigt. Godkendelsesmyndigheden kan fravige princippet om samtidighed, jf. §§ 39-41, hvis virksomheden ansøger om, at der gives tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, før der er givet godkendelse. Meddelelse om driftsstart Ved nyetablering af bilag 2-virksomhed skal virksomheden senest den dag, hvor virksomheden påbegynder driften, give skriftlig meddelelse herom til godkendelsesmyndigheden. Revurdering af godkendelser Bilag 1-virksomheder Tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Eventuelle andre aktiviteter, der ikke er omfattet af virksomhedens hovedlistepunkt, tages samtidigt op til revurdering, såfremt aktiviteten er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med bilag 1-aktiviteter. Revurderingen omfatter evt., hvorvidt der fortsat skal være en lempelse efter §§ 27 eller 31. For de bilag 1-virksomheder, som ikke var (i)-mærkede på listen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og som var i drift den 7. januar 2013, skal tilsynsmyndigheden dog tage godkendelsen op til revurdering, uanset om der foreligger en relevant BAT-konklusion for at sikre, at godkendelsen lever op til kravene i denne bekendtgørelse. I det omfang, der ikke foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BREF-dokumenter, lægger tilsynsmyndigheden kriterierne i bilag 5 til grund ved revurderingen af sager efter stk. 2. Godkendelser af bilag 1-virksomheder, hvis hovedlistepunkt ikke er omfattet af en BAT-konklusion, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ændres i lyset af den teknologiske udvikling. Eventuelle andre aktiviteter tages samtidigt op til revurdering, såfremt aktiviteten er teknisk og forureningsmæssigt direkte forbundet med bilag 1-aktiviteter. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet otte år fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang. Afgørelsen efter stk. 1 træffes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. lovens § 41 b. I afgørelsen fastsættes også et seneste tidspunkt for den næste regelmæssige revurdering. Tilsynsmyndigheden meddeler virksomheden skriftligt, at revurderingen er igangsat, og oplyser virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold, herunder anmoder om de oplysninger m.v., som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse. På tilsynsmyndighedens anmodning skal virksomheden fremlægge alle informationer, der er nødvendige for at kunne revurdere virksomhedens vilkår for godkendelse, herunder resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik. Tilsynsmyndigheden skal i revurderingen anvende, hvad der måtte foreligge af informationer fra tilsynsmyndighedens tilsyn af virksomheden. Tilsynsmyndigheden tilrettelægger revurderingen efter § 44 på en sådan måde, at vilkårene, der fastlægges som resultat af revurderingen, kan overholdes senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport efter reglerne i § 14, stk. 1 og 2. Påbud om, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, skal forvarsles, og tilsynsmyndigheden sender udkast til afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport til virksomheden. Stk. 1 finder også anvendelse ved revurderinger, der foretages efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a. Der kan dog træffes afgørelse, inden basistilstandsrapporten foreligger, hvis det er nødvendigt for at beskytte miljø eller sundhed. Tilsynsmyndigheden skal lægge relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget af EU-Kommissionen og offentliggjort i EU-tidende, til grund i forbindelse med revurdering af bilag 1-virksomheder. Indtil en BAT-konklusion på området er vedtaget af EU-Kommissionen og offentliggjort i EU-Tidende, skal tilsynsmyndigheden lægge konklusionerne om BAT i BAT-referencedokumenter til grund ved revurdering af godkendelser. I det omfang BAT-konklusioner er indarbejdet som standardvilkår i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed skal tilsynsmyndigheden indsætte de relevante standardvilkår i afgørelsen i forbindelse med revurderinger af bilag-1 virksomheder. Reglerne i § 24, stk. 3-5, §§ 25-33 og § 35 finder tilsvarende anvendelse på revurdering af godkendelser. I sager om revurdering må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse. Tilsynsmyndigheden offentliggør digitalt, når den indleder en revurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. lovens § 41 a og § 41 b. Offentliggørelsen skal mindst indeholde følgende: Tilsynsmyndighedens navn og adresse. Virksomhedens navn og beliggenhed. Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering. Oplysning om, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes. Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed. Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2-4 uger fra offentliggørelsen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2-4 uger fra modtagelsen af udkastet. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse skal tilsynsmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som tilsynsmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed efter, at offentliggørelsen blev foretaget. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, begrænses af reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om eventuelle ændringer af vilkår i virksomhedens godkendelse. Afgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den gennemførte offentlighedsprocedure efter § 51, herunder en redegørelse for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for. Tilsynsmyndigheden fastsætter en frist for overholdelse af nye vilkår, som udløber senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. For ændringer, som ikke følger af BAT-konklusionen, kan tilsynsmyndigheden fastsætte en anden gennemførelsesfrist, jf. dog miljøbeskyttelseslovens §§ 41, 41 a og 41 b. Særregler for bilag 1-virksomheder om vilkår om supplerende foranstaltninger i tilfælde af hændelser og uheld I tilfælde af hændelser og uheld, der mærkbart berører miljøet, og hvis godkendelsen vedrører bilag 1-virksomheder, skal godkendelsesmyndigheden vurdere, om virksomhedens vilkår skal ændres, og eventuelt stille vilkår om supplerende foranstaltninger til virksomheden, som godkendelsesmyndigheden finder nødvendige for at begrænse konsekvenserne for miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser og uheld. §§ 50 og 51 finder ikke anvendelse ved fastsættelse af vilkår efter stk. 1. Bilag 2-virksomheder Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden revurdere godkendelser af bilag 2-virksomheder. Hvis revurderingen vedrører en virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, finder bestemmelserne i § 35 tilsvarende anvendelse. Tilsynsmyndigheden meddeler virksomheden, at revurderingen er igangsat, og oplyser virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold, herunder anmoder om de oplysninger m.v., som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse. Ophør af bilag 1-virksomheder Ved ophør af aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, finder kapitel 4 b i lov om forurenet jord anvendelse. Ved ophør forstås ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden, permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens §§ 78 a og 78 b. Virksomheden skal senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter § 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord. Vurderingen skal opfylde kravene i bilag 7. Registrering og offentliggørelse af data Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden afgiver følgende oplysninger til Miljøstyrelsen i forbindelse med en afgørelse om godkendelse eller om revurdering af en virksomhed omfattet af bilag 1 eller bilag 2: Angivelse af myndighed. Navn, adresse, CVR-nummer og P-nummer på virksomheden. Dato for afgørelsen. For virksomheder omfattet af bilag 1 skal godkendelses- eller tilsynsmyndigheden endvidere i forbindelse med en afgørelse om godkendelse eller om revurdering oplyse om der er udarbejdet en basistilstandsrapport, jf. § 14, om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier, der er lempeligere end dem, som følger af BAT-konklusioner, jf. § 27, om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier, der er lempeligere end dem, som følger af BAT-konklusioner, der er indarbejdet som standardvilkår, jf. § 31, om der er meddelt dispensation for overholdelse af en eller flere emissionsgrænseværdier med henblik på at afprøve ny teknik, jf. §§ 29 eller 33, om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier, der er strengere end dem, der følger af BAT-konklusioner, jf. § 28, eller om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier, der er strengere end dem, som følger af BAT-konklusioner, der er indarbejdet som standardvilkår, jf.

§ 32. Oplysningerne efter stk. 1 skal afgives med de begrænsninger for videregivelse, der følger af anden lovgivning. Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden afgiver de i § 55, stk. 1, nævnte oplysninger til Miljøstyrelsen senest 4 måneder efter, at en afgørelse om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller en afgørelse om revurdering efter §§ 41 a og 41 b er truffet. Afgørelsen vedlægges. Afgivelsen af de i § 55, stk. 1, nævnte oplysninger skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden offentliggør de oplysninger, der fremgår af § 55, stk. 1, og afgørelsen om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller afgørelsen om revurdering efter §§ 41 a og 41 b, jf. § 56, stk. 1. Offentliggørelse af de i § 55, stk. 1, nævnte oplysninger og afgørelsen om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller afgørelsen om revurdering efter §§ 41 a og 41 b skal ske senest 4 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden offentliggør, hvis en afgørelse om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller afgørelse om revurdering efter §§ 41 a og 41 b er påklaget. Når der efterfølgende er truffet en endelig administrativ afgørelse, offentliggør godkendelses- eller tilsynsmyndigheden resultatet heraf. Offentliggørelse sker med undtagelse af de oplysninger, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Offentliggørelse, jf. stk. 1-3, skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Administrative bestemmelser og klage over afgørelser Før godkendelses- eller tilsynsmyndigheden træffer afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, eller § 41 skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven. Når myndigheden fremsender udkast til afgørelse til virksomheden skal myndigheden samtidig orientere virksomheden om, at afgørelsen vil blive offentliggjort via den digitale løsning, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed, jf.

§ 57. Når godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse om godkendelse eller revurdering af en bilag 1-virksomhed, offentliggør godkendelses- eller tilsynsmyndigheden digitalt godkendelsen eller afgørelsen om revurdering, herunder begrundelsen for godkendelsen eller afgørelsen om revurdering, med oplysning om de relevante BAT-konklusioner og BAT-referencedokumenter. Hvis der i forbindelse med godkendelsen eller afgørelsen om revurdering er fastsat lempeligere emissionsgrænseværdier end i de relevante BAT-konklusioner, offentliggøres dette ligeledes samt begrundelsen herfor og vilkårene for lempelsen. Tilsynsmyndigheden offentliggør digitalt information om de foranstaltninger, som virksomheden har truffet ved definitivt driftsophør efter § 38 m, stk. 2, i lov om jordforurening. Når godkendelses- eller tilsynsmyndigheden offentliggør oplysninger efter stk. 1-3, skal det tillige oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som godkendelses- og tilsynsmyndigheden er i besiddelse af med de begrænsninger, der følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde kan godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 37, stk. 1. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der er tale om en bilag 1-virksomhed. Desuden kan godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en bilag 1-virksomhed ikke er godkendelsespligtig, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at etablering eller ændring eller udvidelse af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig efter bilag 1 eller 2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører en af kommunalbestyrelsens egne virksomheder. Godkendelsesmyndighedens afgørelse efter § 15 kan ikke påklages særskilt til anden administrativ myndighed. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 47 kan påklages særskilt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til miljøministeren. Miljøstyrelsen gør BAT-konklusioner tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, når disse er offentliggjort i EU-Tidende. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at meddele oplysninger efter § 11, undlader at udarbejde basistilstandsrapport efter § 14, undlader at give meddelelse om driftsstart efter § 43, eller undlader at indsende ansøgning efter

§ 7. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2024. Bekendtgørelse nr. 1083 af 9. august 2023 om godkendelse af listevirksomhed ophæves. § 3, stk. 6, og listepunkt G 201 og G 202 i bilag 2 ophæves automatisk den 1. januar 2030, medmindre andet bestemmes inden denne dato. Færdigbehandling af visse sager Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, som er indsendt efter den 6. januar 2013 og inden den 1. januar 2016, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Verserende sager om intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, som er indsendt den 1. januar 2016 eller senere, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Verserende klagesager om godkendelse, påbud eller forbud, som er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet efter den 6. januar 2013 og inden den 1. januar 2016, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Verserende klagesager om intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Verserende klagesager om godkendelse, påbud eller forbud, som er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. januar 2016 eller senere færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Verserende klagesager om godkendelse, påbud eller forbud, der vedrører virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, som den 1. juli 2016 er udgået af bilag 2, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1447 af 2. december 2015. Verserende klagesager om godkendelse, påbud eller forbud, der vedrører virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, som den 1. januar 2017 er udgået af bilag 2, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016. Verserende sager i første instans om påbud eller forbud, der vedrører virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, som pr. 1. juli 2016 eller pr. 1. januar 2017 er udgået af bilag 2, behandles efter reglerne i

§ 70. Verserende sager indsendt 7. januar 2013 eller senere i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, af bilag 1-virksomheder, der var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog § 54, stk. 1, om basistilstandsrapporter i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Verserende sager indsendt 7. januar 2013 eller senere i første instans om godkendelse, herunder udvidelser eller ændringer, af bilag 1-virksomheder, der ikke var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog § 54, stk. 2 og 3, om basistilstandsrapporter i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Færdigbehandling af sager om virksomheder omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændring, af virksomheder, som er indsendt inden den 1. juli 2014, og som er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed. Verserende sager om revurdering af bilag 1-virksomheder, som er påbegyndt inden den 1. juli 2014, og som er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Udarbejdelse af basistilstandsrapport De bilag 1-virksomheder, der var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og som i henhold til § 14 skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal udarbejde rapporten i forbindelse med den første revurdering efter den 7. januar 2014, jf. dog stk. 3. De bilag 1-virksomheder, der ikke var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og som i henhold til § 14 skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal udarbejde rapporten i forbindelse med den første revurdering efter den 7. juli 2015, jf. dog stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, skal udarbejde en basistilstandsrapport i forbindelse med ansøgning om udvidelse eller ændring, hvis ansøgningen indsendes efter de i stk. 1 og 2 nævnte datoer, men før den første revurdering. Gyldigheden af godkendelser til virksomheder, der ikke længere er listevirksomhed Godkendelser af virksomheder, som ikke længere er listevirksomhed, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i miljøbeskyttelseslovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3. Når der er forløbet mere end otte år efter meddelelsen af en godkendelse som nævnt i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for godkendelsen. Afgørelsen herom meddeles som påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, idet det samtidig oplyses i afgørelsen, at godkendelsen er bortfaldet. Hvis en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at der er behov for nye eller ændrede krav til virksomheden, meddeler tilsynsmyndigheden kravene som påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, idet det samtidig oplyses i afgørelsen, at godkendelsen er bortfaldet. Godkendelser af virksomheder, som ikke længere er listevirksomhed, men som omfattes af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i miljøbeskyttelseslovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3. Når tilsynsmyndigheden finder grundlag for at revidere en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens regler herom, for en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, bortfalder godkendelsen. Hvis en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, bortfalder godkendelsen. Afgørelse efter stk. 2 og 3 skal meddeles virksomheden, idet det samtidig skal meddeles for virksomheder omfattet af stk. 1, at virksomheden senest tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen skal foretage anmeldelse efter reglerne i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. Godkendelsen bortfalder for virksomheder omfattet af stk. 1, når en fuldstændig anmeldelse kan gennemføres i overensstemmelse med § 43, stk. 1-4, i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. Myndighedskompetence i forbindelse med færdigbehandling af visse sager Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 6.5 a, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 8. juli 2013. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 5.4, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 1. juli 2014. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, af virksomheder, der er omfattet af bilag 1, listepunkt 5.2 a, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgningen er indsendt inden den 1. juli 2017. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse og ændringer, og tilsyn, herunder påbud og forbud, af virksomheder, der er omfattet af bilag 2, listepunkt I 203 i bekendtgørelse nr. 1534 af 9. december 2019 om godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles af Miljøstyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender sagerne, jf. stk. 4, til Miljøstyrelsen, som orienterer ansøger om, at sagerne færdigbehandles af Miljøstyrelsen. Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet ved behandlingen af en klage over godkendelse, påbud eller forbud vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, træffer afgørelse om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i første instans, skal sagen i første instans overføres til Miljøstyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender sagen, jf. stk. 6, til Miljøstyrelsen, som orienterer adressaten om, at sagen færdigbehandles af Miljøstyrelsen. Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster en afgørelse om godkendelse, påbud eller forbud vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, skal Miljøstyrelsen færdigbehandle sagen. Kommunalbestyrelsen videresender sagen, jf. stk. 8, til Miljøstyrelsen, som orienterer adressaten om, at sagen færdigbehandles af Miljøstyrelsen. Særligt om fiskeopdræt Tilladelser til etablering, udvidelser eller ændring af havbrug i medfør af bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt bevarer deres gyldighed, indtil de er erstattet af en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 33. Ansøgningsfrister for sager om bestående virksomheder omfattet af visse listepunkter Bestående virksomheder omfattet af listepunkt E 207, som foretager grønttørring eller grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. juli 2016 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden. Bestående virksomheder omfattet af listepunkt I 203, jf. bekendtgørelse 1534 af 9. december 2019 om godkendelse af listevirksomhed, I 205 eller K 216 i bilag 2, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 15. marts 2014 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Bestående virksomheder omfattet af listepunkt I 204 i bilag 2, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 15. marts 2015 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden. Bestående virksomheder, der er omfattet af listepunkt 1.1 c, 1.4, 5.6, 6.9 eller 6.11 i bilag 1, men som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. juli 2013 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden. Godkendelsesmyndigheden meddeler afgørelse inden den 7. juli 2015. Særligt om mellemstore fyringsanlæg Godkendelser om anlæg af mellemstore fyringsanlæg efter § 3, stk. 1, som er beliggende på virksomheder, som er omfattet af listepunkt G 201 eller G 202, eller til indirekte fyrede tørrerier og dampkedler på virksomheder, som er omfattet af listepunkt E 207 eller 6.4 b) ii) 9 bortfalder, hvis de godkendte fyringsanlæg ikke var i drift inden den 20. december 2018. Ansøgninger om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg på virksomheder omfattet af listepunkt G 201 eller G 202, eller om godkendelse efter § 3, stk. 1, af indirekte fyrede tørrerier og dampkedler på virksomheder, som er omfattet af listepunkt E 207 i bilag 2 eller 6.4 b) ii) 9, som ikke var færdigbehandlet inden den 20. december 2018, bortfalder. Ansøgninger om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg, som ikke er optaget på listerne i bilag 1 eller 2, men som udføres som en aktivitet på en listevirksomhed, og som ikke var færdigbehandlet inden den 20. december 2018, bortfalder. Ansøgninger om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg på en listevirksomhed omfattet af listepunkt 1.1 a) eller b), og som ikke var færdigbehandlet inden den 20. december 2018, bortfalder. Verserende klagesager om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg på virksomheder omfattet af listepunkt G 201 eller G 202, eller om godkendelse efter § 3, stk. 1, af indirekte fyrede tørrerier og dampkedler på virksomheder, som er omfattet af listepunkt E 207 eller 6.4 b) ii) 9, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 725 af 6. juni 2017, hvis anlægget var sat i drift inden den 20. december 2018. I modsat fald bortfalder godkendelsen. Verserende klagesager om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg, som ikke er optaget på listerne i bilag 1 eller 2, og som udføres som en aktivitet på en listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 725 af 6. juni 2017, hvis anlægget var sat i drift inden den 20. december 2018. I modsat fald bortfalder godkendelsen. Verserende klagesager om godkendelse efter § 3, stk. 1, af mellemstore fyringsanlæg på en listevirksomhed omfattet af listepunkt 1.1 a) eller b), hvor fyringsanlægget ikke er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 725 af 6. juni 2017, hvis anlægget var sat i drift inden den 20. december 2018. I modsat fald bortfalder godkendelsen. Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 5 De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når flere aktiviteter, der henhører under samme aktivitetsbeskrivelse, der indeholder en tærskel, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen. For affaldshåndteringsaktiviteter finder denne beregning anvendelse for listepunkt 5.1, 5.3 a og 5.3 b. 1. Energianlæg 1.1. Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover: a) Hvor brændslet er kul og/eller orimulsion. (s) b) Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. c) I fyringsanlæg på platforme på havet (offshore). (s) 1.2. Raffinering af mineralolie og gas. (s) 1.3. Produktion af koks. (s) 1.4. Forgasning eller likvefaktion af: a) Kul. (s) b) Andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover. (s) 2. Produktion og forarbejdning af metaller 2.1. Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (s) 2.2. Produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time. (s) 2.3. Forarbejdning af jernmetaller: a) Varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time. (s) b) Smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer, når den afgivne varme er på mere end 20 MW. c) Anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time. (s) 2.4. Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons om dagen. (s) 2.5. Forarbejdning af non-ferro-metaller: a) Udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (s) b) Smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, og drift af non-ferro-støberier med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen for bly og cadmium eller 20 tons om dagen for alle andre metaller. (s) 2.6. Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m 3 . 3. Mineralindustri 3.1. Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid: a) Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag. (s) b) Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag. c) Fremstilling af magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag. 3.2. Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (s) 3.3. Fremstilling af glas, inkl. glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. (s) 3.4. Smeltning af mineralske stoffer, inkl. fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. (s) 3.5. Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og med en ovnkapacitet på mere end 4 m 3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m 3 . 4. Kemisk industri I dette afsnit forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning af de i punkt 4.1-4.6 nævnte stoffer eller grupper af stoffer. 4.1. Fremstilling af organiske kemikalier som f.eks.: a) Simple kulbrinter (lineære eller cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske). (s) b) Iltholdige kulbrinter som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere og blandinger af estere, acetater, ethere, peroxider og epoxyharpikser. (s) c) Svovlholdige kulbrinter. (s) d) Kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater. (s) e) Fosforholdige kulbrinter. (s) f) Halogenholdige kulbrinter. (s) g) Organiske metalforbindelser. (s) h) Plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater). (s) i) Syntetisk gummi. (s) j) Farvestoffer og pigmenter. (s) k) Overfladeaktive stoffer og tensider. (s) 4.2. Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.: a) Gasser som f.eks.: i) Ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor og fluorbrinte, carbonoxider, svovlforbindelser, nitrogenoxider, brint, svovldioxid, carbonyldichlorid, bortset fra fremstilling af brint omfattet af listepunkt 4.2. a, nr. ii. (s) ii) Brint ved elektrolyse. b) Syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer. (s) c) Baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid. (s) d) Salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat. (s) e) Ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid. (s) 4.3. Fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning). 4.4. Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider. (s) 4.5. Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. (s) 4.6. Fremstilling af sprængstoffer. (s) 5. Affaldshåndtering 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter: a) Biologisk behandling. b) Fysisk-kemisk behandling. c) Blanding forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. e) Genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler. f) Genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser. g) Regenerering af syrer eller baser. h) Nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse. i) Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer. j) Genraffinering eller andre former for genbrug af olie. k) Deponering i overfladevand. 5.2. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: a) For ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) b) For farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. (s) 5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40 : i) Biologisk behandling. ii) Fysisk-kemisk behandling. iii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iv) Behandling af slagger og aske. v) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. 5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g, i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1 , som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s) 5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. 5.6. Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s) 6. Andre aktiviteter 6.1. Fremstilling i industrianlæg af: a) Pulp af træ eller andre fibermaterialer. (s) b) Papir eller pap, hvor produktionskapaciteten er større end 20 tons/dag. (s) c) En eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m 3 /dag. 6.2. Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag. 6.3. Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag. 6.4. a) Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons/dag. (s) b) Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra: i) Animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag. – 1. Fiskemelsfabrikker, benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (s) – 2. Andre virksomheder. ii) Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år, som f.eks.: 1. Oliemøller eller andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier. (s) 2. Sukkerfabrikker. (s) 3. Stivelses- og/eller proteinfabrikker. (s) 4. Industriel udvinding eller fremstilling af pektin. (s) 5. Sprit- og gærfabrikker. 6. Bryggerier og mineralvandsfabrikker. 7. Brødfabrikker og bagerier. 8. Møllerier. 9. Foderstofvirksomheder. iii) Animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end: – 75, hvis A er lig med 10 eller mere, eller – [300- (22,5 × A)] i alle andre tilfælde, hvor »A« er andelen af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter. Emballage indgår ikke i produktets slutvægt. Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk. c) Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, inkl. flydende mælkefraktioner, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (i gennemsnit på årsbasis). (s) 6.5. Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. a) Andre virksomheder end biogasanlæg. (s) b) Biogasanlæg. 6.6. Udgået 6.7. Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år. 6.8. Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (s) 6.9. Opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg omfattet af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner med sigte på geologisk lagring i henhold til direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid. a) Opsamling af CO 2 -strømme større end eller lig med 50.000 ton CO 2 per år. (s) b) Opsamling af CO 2- strømme mindre end 50.000 ton CO 2 per år. 6.10. Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m 3 /dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint. 6.11. Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand, og som udledes af et anlæg på dette bilag 1. (s) Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 6 A. Forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal A 201. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig med 2 tons pr. time. A 202. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 30 m 3 , men over 5 m 3 . A 203. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m 3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. A 204. Stålskibsværfter og flydedokke. (* jf. bilag 4, punkt 26) A 207. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker med kapacitet mindre end eller lig med 2,5 tons/time for råjern og stål. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) Forarbejdning af jernmetaller ved varmevalsning med en kapacitet på 20 tons råstål pr. time eller derunder. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) A 208. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag, men over 5 tons pr. dag. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) A 209. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag, men over 50 kg pr. dag, for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag, men over 1 tons pr. dag, for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. B. Forarbejdning af visse råstoffer B 201. Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 tons pr. dag, men over 10 tons pr. dag. B 202. Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år. B 203. Kalcinering af flint. B 205. Virksomheder, der fremstiller cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 tons/dag. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) C. Oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas C 201. Oplag af mineralolieprodukter på mere end 2.500 tons. C 202. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (* jf. bilag 4, punkt 26) C 203. Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. C 204. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 50 tons. C 205. Anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) C 206. Anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (* jf. bilag 4, punkt 26) (s) D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter D 201. Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening. Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, bortset fra flydende kvælstofholdige gødningsstoffer. Oplag af flydende kvælstofholdige gødningsstoffer på mere end 500 tons. D 202. Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler. D 206. Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim, med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons/år. D 207. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag. D 208. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag. D 210. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller: a) organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter og mellemprodukter, herunder enzymer til vaskemiddelindustrien, b) tilsætningsstoffer og hjælpestoffer, f.eks. emulgatorer og stivelsesderivater, herunder til levnedsmiddelindustrien, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, og som ikke er omfattet af listepunkt 4.1 til 4.5 eller 6.4 i bilag 1. (s) D 211. Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af polyurethan ved brug af toluen-di-isocyanat (TDI), og hvor produktionen er mere end 100 kg produkt pr. dag. D 212. Fyrværkerivirksomheder, hvis de er kolonne 3-virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer m.v. E 202. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m 3 /dag. E 205. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år. E 207. Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage. Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4b i bilag 1. E 208. Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 100 tons pr. dag, bortset fra virksomheder der er omfattet af listepunkt 6.4b og margarinefabrikker. E 215. Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1. F. Oparbejdning af animalske råvarer F 203. Garvning af huder eller skind med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag, men over 1 tons pr. dag. G. Kraft- og varmeproduktion G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW. G 202. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW. H. Motorsportsbaner og flyvepladser H 201. Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (* jf. bilag 4, punkt 26) H 202. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. (* jf. bilag 4, punkt 26) I. Dambrug, havbrug og husdyrbrug I 201. Saltvandsdambrug, bortset fra FREA-anlæg, jf. listepunkt I 204. I 202. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg, jf. listepunkt I 204. I 204. FREA-anlæg: Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation af procesvand og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet, dog undtaget anlæg til åleopdræt. I 205. Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. (s) J. Andre listevirksomheder J 201. Kolonne 2- virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. J 202. Krematorier. J 203. Udendørs skydebaner. (* jf. bilag 4, punkt 26) J 204. Forlystelsesparker. (* jf. bilag 4, punkt 26) J 205. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. J 207. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin, som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1. (s) J 209. Kolonne 3- virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af listepunkt C 201, C 204 og D 212. (s) K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald K 201. Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2 b i bilag 1. K 203. Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg. K 204. Anlæg til biologisk behandling, fysisk-kemisk behandling eller blanding af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag. K 205. Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 207. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald Ved »inert affald« forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer. . K 208. Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald. K 209. Autoophugning (autogenbrug). K 210. Skibsophugning. (* jf. bilag 4, punkt 26) K 211. Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 . K 212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K 211. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 eller listepunkt K 211. K 214. Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1. K 215. Anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig med 3 tons pr. time. Anlæg til forbrænding af husdyrgødning omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1069/2009, gennemført ved forordning (EU) nr. 142/2011, og som er ændret ved forordningerne (EU) nr. 592/2014 og (EU) nr. 2017/1262, er ikke omfattet. K 216. Anlæg for håndtering af udvindingsaffald, der akkumulerer eller deponerer affald, som er opstået i forbindelse med efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer eller i forbindelse med stenbrudsdrift, med undtagelse af affald, der opstår i forbindelse med, men ikke er knyttet direkte til de nævnte aktiviteter. (s) K 217. Deponeringsanlæg for farligt affald, som modtager 10 tons om dagen eller mindre og har en samlet kapacitet på under 25.000 tons. Andre anlæg til bortskaffelse af farligt affald, hvor kapaciteten er mindre end eller lig med 10 tons pr. dag. K 218. Anlæg til behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter, hvor kapaciteten er mindre end eller lig med 75 tons/dag. (s) Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomhed A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og e-mail. 2) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og e-mail på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og alle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. 12) Oplysning om virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg og aktiviteter, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: – Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. – Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. – Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. – Placering af skorstene og andre luftafkast. – Placering af støj- og vibrationskilder. – Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet. – Befæstede arealer. – Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere til olie og kemikalier samt rørføring. – Interne transportveje. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 15) Oplysninger om samlet produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. 16) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. 17) Oplysning om energianlæg (brændselstype og nominel indfyret termisk effekt). 18) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. 19) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 20) Redegørelse for, at der med de valgte teknikker med henblik på at begrænse råvare- og energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner til luft, vand og jord er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT. Redegørelsen baseres på kriterierne i bilag 5. I de tilfælde hvor der foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BAT-referencedokumenter, baseres redegørelsen på disse. En samlet oversigt over redegørelsens indhold findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk i form af BAT tjeklister. Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer”, skal der redegøres særskilt for, hvorfor disse ikke kan substitueres. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 21) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 14. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 22) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. 23) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 24) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Spildevand 25) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger for hver spildevandstype: – Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.v. – Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. – Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. – Oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer. – Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og olieudskillere. – Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Støj 27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering. 28) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. 29) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling – ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Affald 30) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. 31) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 32) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. Der skal oplyses om typen af belægning (materialer og udførelse) for virksomhedens befæstede arealer. 33) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens § 14, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. I. Forslag til vilkår om egenkontrol 34) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde: – Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand. – Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. – Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne. – Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 35) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 36) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 38) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. L. Ikke-teknisk resume 39) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og e-mail. 2) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og e-mail på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og alle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelse, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer. 10) De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. 12) Oplysning om virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg og aktiviteter, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: – Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. – Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. – Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. – Placering af skorstene og andre luftafkast. – Placering af støj- og vibrationskilder. – Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet. – Befæstede arealer. – Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere til olie og kemikalier samt rørføring. – Interne transportveje. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 15) Oplysninger om samlet produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. 16) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. 17) Oplysning om energianlæg (brændselstype og nominel indfyret termisk effekt). 18) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld. G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 19) Beskrivelse af de tiltag, som virksomheden har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forebygge eller begrænse forureningen for hvert af nedenstående områder: a) Energi, vand og råvareforbrug. b) Affaldsforebyggelse og fremme af nyttiggørelse. c) Emissioner til luft, herunder lugt. d) Emissioner til vand. e) Støj. f) Emissioner til jord og grundvand. Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer”, skal der redegøres for, hvorfor disse stoffer ikke kan substitueres. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 20) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 14. Der angives endvidere emissioner af lugt og eventuelt mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 21) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. 22) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Spildevand 23) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger for hver spildevandstype: – Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.v. – Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. – Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. – Oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer. – Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og olieudskillere. – Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 24) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Støj 25) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. 26) Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2, skal der indsendes en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling – ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Affald 27) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. 28) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 29) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. For arealer med de nævnte aktiviteter skal typen af belægning oplyses. I. Forslag til vilkår om egenkontrol 30) Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde: – Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder. – Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. – Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. Kriterier for fastlæggelse af BAT for virksomheder omfattet af bilag 1, jf. § 24 1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald. 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald. 4) Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok. 5) Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden. 6) De pågældende emissioners art, virkninger og omfang. 7) Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning. 8) Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT. 9) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten. 10) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum. 11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. 12) Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BAT-referencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed. Kriterier for fastlæggelse af BAT for virksomheder omfattet af bilag 2, der ikke er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, jf. § 34 1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald. 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald. 4) De pågældende relevante emissioners art, virkninger og omfang. 5) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten. 6) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum. 7) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. Basistilstandsrapport, jf. § 14, og ophør af aktiviteter, jf. § 54 1. Basistilstandsrapport Basistilstandsrapporten består af en historisk redegørelse samt resultaterne af en teknisk undersøgelse. Basistilstandsrapporten skal indeholde oplysninger om: 1.1. Anvendelse af virksomhedens areal Der skal samles oplysninger om nuværende og tidligere brug af virksomhedens areal for at foretage en kortlægning af potentielt forurenende aktiviteter, der har været på arealet. Der bruges historiske kilder såsom miljøgodkendelser, kommunens byggesagsarkiv, tankarkiv fra politi eller brandkommission, luftfoto, telefonbøger, vejvisere samt oplysninger fra eventuel kortlægning på vidensniveau 1. Kortlægningen skal omfatte en beskrivelse af: – Aktiviteterne. – Hvilke relevante farlige stoffer, der har været anvendt. – Driftsperiode. – Hvilket areal aktiviteterne har dækket, og som kan tænkes forurenet. 1.2. Tekniske undersøgelser Der skal udføres jord- og grundvandsmålinger de steder, hvor oplysningerne om tidligere brug af arealet indikerer, at der med stor sandsynlighed har været anvendt de samme relevante farlige stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover. Ved disse potentielle tidligere forureningskilder skal der udføres et passende antal boringer, hvorfra der skal udtages repræsentative prøver fra jord og grundvand. Allerede foreliggende oplysninger kan indgå i basistilstandsrapporten, og grundlaget fra en kortlægning på vidensniveau 2 kan medtages i basistilstandsrapporten, hvis disse oplysninger afspejler tilstanden på tidspunktet for udarbejdelse af basistilstandsrapporten. Resultaterne fra punkt 1.1. og 1.2. samles i basistilstandsrapporten. 2. Udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport En supplerende basistilstandsundersøgelse skal indeholde de samme oplysninger som basistilstandsrapporten, men den skal kun omfatte de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker. 3. Ophør af aktiviteter 3.1. Vurdering, jf. jordforureningslovens § 38 k, stk. 3. Vurderingen jf. jordforureningslovens § 38 k, stk. 3, skal indeholde følgende: 1. Oplysninger om de aktiviteter, der ophører, herunder de til disse aktiviteter anvendte relevante, farlige stoffer samt placering af installationer og arealer, hvor disse stoffer kan have forurenet. Herunder skal der være oplysninger om ændring i antal, indretning og placering af forureningskilder samt i anvendelsen af relevante, farlige stoffer. Endvidere skal der være oplysninger om større jordarbejder, væsentlige ændringer i befæstelse samt forureningsoprensning. 2. Oplysninger fra basistilstandsrapporten og eventuel supplerende basistilstandsrapport om placeringen af målepunkter og resultater af målinger af forureningskoncentrationen i jord og grundvand af de relevante farlige stoffer, der hører til de ophørende aktiviteter. 3. Oplysninger om placeringen af de til vurderingen hørende nye målepunkter og resultater af målinger i disse målesteder af forureningskoncentrationen i jord og grundvand af de relevante farlige stoffer, der hører til de ophørende aktiviteter. De nye målepunkter skal som udgangspunkt placeres samme sted som basistilstandsrapportens målepunkter. 4. Vurdering af, hvorvidt forureningsniveauet i hvert enkelt målepunkt er væsentlig forhøjet i forhold til basistilstanden. 5. Hvis forureningsniveauet i et eller flere målepunkter er væsentligt forhøjet i forhold til basistilstanden, skal vurderingen indeholde oplæg til foranstaltninger, der kan fjerne forureningen, så virksomhedens areal føres tilbage til basistilstanden. 6. Hvis der forventes at være restforurening, når virksomhedens areal er ført tilbage til basistilstanden, skal vurderingen indeholde en risikovurdering af restforureningen med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at restforureningen vil udgøre en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen tillige indeholde et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risiko. 7. Hvis der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal vurderingen indeholde en risikovurdering med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at forureningen udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen tillige indeholde et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risiko. 3.2. Påbud om at foretage vurdering, jf. jordforureningslovens § 38 k, stk. 3. For påbud om at foretage vurdering efter jordforureningslovens § 38 k, stk. 3, gælder følgende: 1. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde en frist for efterkommelse. Fristen skal være rimelig og tage hensyn til de faktiske muligheder for at efterkomme påbuddet. 2. Påbuddet skal være klart og bestemt, så driftsherren kan læse af påbuddets tekst, hvad der kræves for at opfylde det. 3. Påbuddet skal indeholde en begrundelse, hvor der henvises til retsreglerne og de faktiske omstændigheder, som miljømyndigheden har lagt vægt på ved udstedelsen af påbuddet. 4. På baggrund af resultaterne af vurderingen og sagens omstændigheder i øvrigt skal miljømyndigheden vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan tages stilling til behovet for videre foranstaltninger. Hvis der er behov for yderligere information, eksempelvis til afgræsning af forureningen, kan miljømyndigheden udstede nyt påbud om supplerende undersøgelse. For påbud om at foretage foranstaltninger efter jordforureningens § 38 m, stk. 2, gælder følgende: 1. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde en frist for efterkommelse. Fristen skal være rimelig og tage hensyn til de faktiske muligheder for at efterkomme påbuddet. 2. Påbuddet skal være klart og bestemt, så driftsherren kan læse af påbuddets tekst, hvad der kræves for at opfylde det, dvs. omfanget af foranstaltninger, såsom eksempelvis areal og dybde hvor der skal fjernes forurenet jord, samt hvordan det skal dokumenteres, at foranstaltningerne er gennemført. 3. Påbuddet skal indeholde en begrundelse, hvor der henvises til retsreglerne og de faktiske omstændigheder, miljømyndigheden har lagt vægt på ved udstedelsen af påbuddet. Det omfatter som minimum jordforureningslovens § 38 m, stk. 2, samt vurderingsrapporten. På baggrund af dokumentationen for de udførte foranstaltninger og sagens omstændigheder i øvrigt skal miljømyndigheden vurdere, om påbuddet er opfyldt. Hvis der er behov for yderligere foranstaltninger, eksempelvis yderligere forureningsfjernelse eller monitering af en restforurening, kan miljømyndigheden udstede nyt påbud om at udføre supplerende foranstaltninger.