Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning I medfør af § 1, stk. 5, i lov om Dansk Sprognævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. februar 2015, fastsættes: Anvendelsesområde og definitioner Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i § 2 nævnte hovedprincipper for retskrivningen. Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Hvis danske stednavne medtages i Retskrivningsordbogen, sker dette i den form, der er fastlagt af Stednavneudvalget og autoriseret af Kulturministeriet. Hvis der autoriseres en staveform, der adskiller sig fra den, der fremgår af Retskrivningsordbogen, rettes den i førstkommende oplag af Retskrivningsordbogen. Hvis et stednavn, der er medtaget i Retskrivningsordbogen, bliver omautoriseret, forbliver den gamle form korrekt indtil næste oplag af ordbogen, hvor den nye form optages. Sager om ændringer af retskrivningen skal behandles i repræsentantskabet. Repræsentantskabet tager stilling til, om en ændring er af principiel karakter. Dansk Sprognævns sammensætning og virksomhed Bestyrelsens formand fastsætter tid, sted og dagsorden for bestyrelsens møder. Der indkaldes i øvrigt til møde, hvis mindst 2 af bestyrelsens medlemmer ønsker det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen fastsætter derudover selv sin forretningsorden. Direktøren ansættes af Kulturministeriet efter indstilling fra et ansættelsesudvalg med medlemmer, der udpeges af Kulturministeriet, Dansk Sprognævns bestyrelse og medarbejderne i Dansk Sprognævns forsknings- og informationsinstitut. Direktøren skal have en sprogvidenskabelig baggrund. Direktøren udarbejder indstilling til bestyrelsen og repræsentantskabet om Dansk Sprognævns vision, strategi, budget og aktivitetsplan. Ansættelsen af videnskabelige medarbejdere i stillinger inden for den ordinære stillingsstruktur sker efter bedømmelse i henhold til gældende regler om ansættelse af videnskabelige medarbejdere ved forskningsinstitutioner under Kulturministeriet. Bestyrelsen kan udpege et medlem til et bedømmelsesudvalg, hvis der nedsættes et sådant. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale. Repræsentantskabet består af indtil 43 medlemmer. De 40 indstilles af følgende: Folketingets administration. Justitsministeriet. Børne– og Undervisningsministeriet. Kulturministeriet. Digitaliseringsstyrelsen. EU's sprogtjenester. Stednavneudvalget. Modersmål-Selskabet. Forbundet Kommunikation og Sprog. DR. TV 2. Dansk Standard. Det Danske Akademi. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Dansk Forfatterforening. Danske Skønlitterære Forfattere. Dansk Journalistforbund. Dansk Skuespillerforbund. Dansklærerforeningen. Danmarks Lærerforening. Foreningen Norden. Danske Medier. Danske Universiteter. Danske Professionshøjskoler. Center for Læseforskning. Center for Sprogteknologi. Terminologigruppen. Grænseforeningen. Lektoratsudvalget under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelsesforbundet. Translatørforeningen. Hver institution mv. indstiller 1 repræsentant, med følgende undtagelser: Kulturministeriet indstiller 3 repræsentanter, hvoraf 1 skal repræsentere en kulturministeriel institution. Danske Universiteter indstiller 7 repræsentanter, som alle skal være sagkyndige. 1 af disse skal repræsentere naturvidenskab og 1 sundhedsvidenskab, og højst 2 må repræsentere samme universitet. Dansklærerforeningen indstiller 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og gymnasieskolen. Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Repræsentanten for Uddannelsesforbundet skal repræsentere lærere i dansk som 2. sprog. Når repræsentantskabet er nedsat, kan det indstille yderligere 3 medlemmer. Repræsentantskabets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Repræsentantskabet fastsætter herudover selv sin forretningsorden. Repræsentantskabet skal orienteres om bestyrelsens og fagrådenes arbejde og skal have adgang til dagsordner for og referater af møderne i bestyrelsen og fagrådene. Repræsentantskabet nedsætter et antal fagråd, som behandler sproglige spørgsmål, som forelægges af Dansk Sprognævns forsknings- og informationsinstitut. Fagrådene rapporterer om deres virke til bestyrelsen og til repræsentantskabet. Bestyrelsen indkalder repræsentantskabet og forbereder dets møder. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2024. Bekendtgørelse nr. 178 af 9. marts 2009 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning ophæves.