Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, § 10 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 12 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 15 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, § 13 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 7 i lov nr. 369 af 9. april 2019, § 9 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, § 10 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 3 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 10 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, § 14 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 3 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, § 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 1, nr. 1-13 og 15-24 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021, § 15 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 7 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 22 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr. 1538 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1562 af 12. december 2023. Den ændring, der følger af § 1, nr. 14, i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 15, nr. 1, i lov nr. 1538 af 12. december 2023 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.). Indledning Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover varetage administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov. Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan drive anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk. 1 og 2. Personkreds Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3, lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe, personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode, og personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 103, stk. 1, i lov om social service. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller får udbetalt godtgørelse. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. §§ 123-125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 23, 25, 68, 69 j, 71 og 74 a i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 59, 87 og 88 i barnets lov omfattes af ordningen. Personer, der modtager pension i henhold til §§ 16, 26 a eller 26 g i lov om social pension, omfattes af ordningen. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og personer, der er omfattet af lov om delpension. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af beskæftigelsesministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2. De nærmere regler om bidragspligt ved ydelser efter §§ 59, 87 og 88 i barnets lov, jf. § 2 a, stk. 5, fastsættes efter § 59, stk. 4, § 87, stk. 4, og § 88, stk. 6, i barnets lov. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven: udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet, udenlandske lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland, udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe og danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattes af en dér gældende pensionsordning. Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension. (Ophævet) (Ophævet) Egenpension (Ophævet) Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 17¾ år, jf. § 7, efter følgende skala: Født i Årlig pension pr. anciennitetsår April 1898 600,00 kr. - 1899 312,00 kr. - 1900 216,00 kr. - 1901 168,00 kr. - 1902 139,20 kr. - 1903 120,00 kr. - 1904 111,43 kr. - 1905 105,00 kr. Oktober 1905 – april 1917 108,00 kr. April 1918 109,71 kr. - 1919 111,82 kr. - 1920 113,74 kr. - 1921 115,50 kr. - 1922 117,12 kr. - 1923 118,62 kr. - 1924 120,00 kr. - 1925 119,14 kr. - 1926 118,34 kr. - 1927 117,60 kr. - 1928 116,90 kr. - 1929 116,25 kr. - 1930 115,64 kr. - 1931 115,06 kr. - 1932 114,51 kr. - 1933 111,33 kr. - 1934 108,32 kr. - 1935 105,47 kr. - 1936 102,77 kr. - 1937 og senere 100,20 kr. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt ⅔ eller ⅓ bidrag, medregnes forholdsmæssigt. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396 kr. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002 og indtil den 1. januar 2008, med fradrag af beløb efter § 16 ydes pension som angivet i bilag A. Pensionen fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2008, med fradrag af beløb efter § 16 opdeles i et garantibidrag og et bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af garantibidrag i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang årligt for det følgende år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om principperne for fastsættelse af de årlige tariffer, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tarifferne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget, jf. § 18, medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen, dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med Finanstilsynet det maksimale garantibidrags andel af et årsbidrag samt regler om principperne for fastsættelse af det faktisk anvendte årlige garantibidrag. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension det faktisk anvendte garantibidrags størrelse. Tillægspension i form af egenpension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf.

§ 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb. For tiden inden udbetaling er påbegyndt, kan der højst ydes 6 måneders tillægspension. Tillægspension, jf. stk. 1, til medlemmer bosat i udlandet ydes efter anmodning. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om konvertering af pensionstilsagn ved ændring af folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Udbetaling af tillægspensionen kan udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension. Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002) Ægtefælleydelse Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en person, der er jævnaldrende med det afdøde medlem. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til. Børneydelse Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 1, hvis afdøde havde påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år eller udsat pensionsudbetalingen til et tidspunkt efter det 67. år, jf. § 9 a, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn. Overgangsydelse Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002. Kapitaliseret ægtefællepension mv. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpension bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år. Begæring om engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største af pensionerne. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløb efter §§ 11-13, når ATP modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis medlemmet boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, eller hvis den berettigede til dødsfaldsydelsen bor i udlandet, sker udbetalingen efter anmodning fra den berettigede. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf.

§ 18. Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002) Ydelser til ægtefæller og samlevere Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb, der fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af en separation mellem ægtefællerne. Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt. have været opfyldt forud for opholdet. En efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2 bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til

§ 15. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb en gang hvert år, første gang den 1. i måneden, 12 måneder efter, at medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden, 5 år efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14 b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb. Børneydelse Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb for hvert barn under 21 år. Beløbet fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. For børn under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til

§ 15. Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e, når ATP modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis medlemmet boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, eller hvis den berettigede til dødsfaldsydelsen bor i udlandet, sker udbetalingen efter anmodning fra den berettigede. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e. Bidrag Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen. Arbejdsmarkedets parter kan ved fornyelse af kollektive overenskomster aftale at fravige årsbidraget i stk. 1, dog således, at det alene kan aftales at overgå til et højere bidrag end det i overenskomsten gældende bidrag. Bidrag aftalt i medfør af stk. 2 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget efter stk. 1 forhøjes med fra den 1. januar 2010. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog stk. 2 og 3, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om 1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag, 2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og 3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1. For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af pension efter § 8 c. Det beregnede beløb er sammensat af et beløb, der dækker dødsfaldsydelsen efter § 14 b og § 14 e i det enkelte bidragsår, og et beløb, der sikrer opretholdelse af dækningen efter § 14 b og § 14 e i de perioder, hvor der ikke betales tilstrækkelige bidrag til at dække det nævnte fradrag. Fra og med den 1. i måneden, 5 år efter at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensionsalderen, fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget, jf. § 15, stk. 6, ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Sker indbetaling af bidrag efter denne lov ikke rettidigt, skal der fra forfaldstidspunktet betales renter af bidraget med den rentesats, der fastsættes i § 5 i renteloven. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Opnås der ikke dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag efter denne lov, eller eftergives disse, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning, jf. stk. 2. Stk. 3 og 4 og regler fastsat i medfør af stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. (Ophævet) (Ophævet) Særlig Pensionsopsparing (Ophævet) SP-valg (Ophævet) Øvrige bestemmelser (Ophævet) Supplerende arbejdsmarkedspension Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension på grundlag af indberetning fra Udbetaling Danmark, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension. Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension. Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet og størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkedspension efter samme regler og inden for de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 9. I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkedspension. Den obligatoriske pensionsordning Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af følgende ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven. Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge. Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse. Førtidspension, seniorpension og tidlig pension, jf. § 33 f i lov om social pension, og førtidspension, jf. § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik. Flekslønstilskud, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 138 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Indbetales bidrag ikke rettidigt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder reglerne i § 17, stk. 3 og 5, og regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, tilsvarende anvendelse. Bidrag efter stk. 1 fradrages et beløb efter reglerne i § 16, inden bidraget anvendes til erhvervelse af ret til pension efter reglerne i § 8 c. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i §§ 9, 9 a og 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. For bidrag efter stk. 1 optjenes ret til udbetaling af ydelser ved dødsfald efter §§ 14 b og 14 e. Bidrag indbetalt på baggrund af indberetning i henhold til stk. 1 omregnes til årsbidrag, jf. § 15, stk. 1, og sammenlægges med antallet af eventuelle tidligere indbetalte årsbidrag, jf. § 15, indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne i § 8 c. Det samlede udregnede årsbidrag anvendes til opfyldelse af kravet om indbetaling af to årsbidrag i § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3. Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter den 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til den obligatoriske pensionsordning. Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning efter samme regler og inden for de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 9. I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til bidrag indbetalt til den obligatoriske pensionsordning. Pensions- og hensættelsesgrundlag Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af grundlaget for beregning af pension, herunder renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelingen i garanti- og bonusbidrag m.v. samt opdelingen af garantibidraget i markeds- og rentebidrag, jf. kapitel 3, grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Administration Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 1 efter indstilling af finansministeren. 1 efter indstilling af Danske Regioner. 2 efter indstilling af Kommunernes Landsforening. 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation. 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog

§ 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25: 4 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 1 efter indstilling af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i fællesskab. 1 efter indstilling af finansministeren. 3 efter indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner. 1 efter indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 1 og 2. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til en dattervirksomhed, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3 og 5, bortset fra administrative ydelser til dattervirksomheder, der driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen skal identificere og kvantificere de væsentlige risici og fastlægge en risikoprofil, herunder fastsætte hvilke og hvor store risici Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, og fastlægge politikker for, hvorledes Arbejdsmarkedets Tillægspension skal styre hver af Arbejdsmarkedets Tillægspensions væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension, principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i sin stilling, og regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som aktiviteterne drives under. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af stk. 7-10. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren skal opfylde følgende: Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab. Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller stillingen som direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til stillingen som direktør, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser. Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, fyldestgørende interne kontrolprocedurer, betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension ellers selv ville udføre, til en leverandør. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i Arbejdsmarkedets Tillægspension, medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko, forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sine forpligtelser, eller være til hinder for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan tilbyde sine medlemmer en tilfredsstillende service. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af aftale om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt. Arbejdsmarkedets Tillægspension er ansvarlig for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing, Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne retningslinjer for outsourcing, og krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension som minimum skal sikre at leverandører til enhver tid skal opfylde, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning, erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter. De interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer. Uden bestyrelsens godkendelse, der skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer eller personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ). Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4. Reglerne om koncernrepræsentation i selskabsloven gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov. (Ophævet) Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension har fulgt op på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte. Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller tidligere ansatte. Indgår en ansat eller en tidligere ansat og Arbejdsmarkedets Tillægspension en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 24 g. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler, eller følger af præceptiv lovgivning. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil. Indgår Arbejdsmarkedets Tillægspension en aftale om en fratrædelsesordning med direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden. En fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4. §§ 24 l-24 n kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor. Årsrapport og revision For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 27 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer, og fordeling af virksomhedens ressourcer. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed). Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans). Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling. Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet). Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 25 m. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet yde vejledning, påtale overtrædelser, og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 9. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler om intern revision. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed. Fondsanbringelse Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Ved investering af aktiverne skal der tilstræbes en opretholdelse af aktivernes realværdi. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes medlemmernes interesser varetages bedst muligt efter stk. 1. (Ophævet) Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine aktiver i helejede dattervirksomheder, som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering, pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lign. med henblik på information til medlemmer, kunder m.v., pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksomheder eller administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1-4. Aktiverne kan ligeledes investeres i helejede dattervirksomheder, som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel, overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne, eller administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1 og 2. Aktiverne kan også investeres i helt eller delvis ejede dattervirksomheder, som har til formål at drive finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 4. Investering af aktiver direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 3 må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån. Aktiverne kan tillige investeres i helt eller delvis ejede dattervirksomheder, som har til formål at levere ydelser bortset fra formueforvaltning til virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed uden for Danmark enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælleseuropæisk regulering, eller at levere ydelser og yde forsikringsformidling for forsikringsselskaber til disse virksomheder og de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de arbejdsmarkedspensionsordninger eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som dattervirksomheden i øvrigt leverer ydelser til, at drive forvaltning af alternative investeringsfonde, eller at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til dattervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2 skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension direkte eller indirekte har investeret aktiver, jf. stk. 3, må ikke anvende Arbejdsmarkedets Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan igennem en dattervirksomhed yde administrativ bistand til helejede statslige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse store danske samfundsbærende virksomheder. Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 1, 2, 3, 5 og 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension integrerer aktivt ejerskab i investeringsstrategien. Politikken for aktivt ejerskab, jf. stk. 1, skal beskrive, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikkefinansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse, fører dialog med selskaber, hvori der investeres, udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier, samarbejder med andre aktionærer, kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktive ejerskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal en gang årligt offentliggøre, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspensions politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse om de væsentligste afstemninger og Arbejdsmarkedets Tillægspensions brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøre, hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension har stemt på generalforsamlinger i selskaber, i hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension besidder aktier. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor Arbejdsmarkedets Tillægspension har valgt dette. De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være gratis tilgængelige på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside. Gennemfører en kapitalforvalter politikken om aktivt ejerskab, herunder stemmeafgivelse, på vegne af Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension henvise til det sted, hvor kapitalforvalteren har offentliggjort oplysninger om stemmeafgivelse. Regler om interessekonflikter i anden lovgivning, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab. Reglerne i stk. 1-8 finder alene anvendelse, i det omfang Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøre, hvordan hovedelementerne i aktieinvesteringsstrategien er i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige forpligtelsers profil og varighed, herunder navnlig de langsigtede forpligtelser, og hvordan hovedelementerne bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt. Når en kapitalforvalter investerer på vegne af Arbejdsmarkedets Tillægspension enten diskretionært eller gennem et investeringsinstitut skal Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre følgende oplysninger om sin ordning med kapitalforvalteren: Hvordan ordningen giver kapitalforvalteren incitament til at afstemme sin investeringsstrategi og sine investeringsbeslutninger efter profilen og varigheden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige forpligtelser, navnlig langsigtede forpligtelser. Hvordan ordningen giver kapitalforvalteren incitament til at træffe investeringsbeslutninger på grundlag af vurderinger af finansielle og ikkefinansielle resultater på mellemlang til lang sigt for det selskab, hvori der investeres, og til at engagere sig i selskaber, hvori der investeres, for at forbedre deres resultater på mellemlang til lang sigt. Hvordan metoden til og tidshorisonten for evaluering af kapitalforvalterens resultater og aflønningen for kapitalforvalterens tjenesteydelser er i overensstemmelse med profilen og varigheden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige forpligtelser, navnlig langsigtede forpligtelser, og tager hensyn til de langsigtede resultater. Hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension overvåger kapitalforvalterens porteføljeomsætningsomkostninger, og hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension fastlægger og overvåger en tilsigtet porteføljeomsætning eller et tilsigtet omsætningsinterval. Varigheden af ordningen med kapitalforvalteren. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal, hvis ordningen som nævnt i stk. 2 ikke omfatter et eller flere af de i stk. 2, nr. 1-5, nævnte aspekter, give en klar og velbegrundet forklaring herpå. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1-3, skal være gratis tilgængelige på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside og skal ajourføres årligt, medmindre der ikke er nogen væsentlige ændringer. Reglerne i stk. 1-4 finder alene anvendelse, i det omfang Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked. (Ophævet) Tilsyn m.v. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8. Derudover påser Finanstilsynet overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 12. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte regler bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5. Hvis Finanstilsynet finder, at kravet i § 23 b, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter høring af Arbejdsmarkedets Tillægspension dette til beskæftigelsesministeren. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren eller afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 7, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 8, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 7, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 8. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom. Afgørelser i sager efter § 23 a, stk. 1 og 2, og § 23 a, stk. 8, som træffes efter § 23 a, stk. 3, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet, og for den information, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøre. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør heraf kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 24 g. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor Finanstilsynet efter den 1. juli 2004 har truffet eller vil træffe en afgørelse over for virksomheden. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at det vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 23 a, stk. 1 og 2, eller § 23 a, stk. 1 og 2, jf. § 23 a, stk. 8. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offentliggørelse af sager omfattet af § 19 a, stk. 1. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30, i lov om offentlighed i forvaltningen. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 2. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Videregiver Arbejdsmarkedets Tillægspension oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt. Berigtiger Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Tillægspension. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ankenævn Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om medlemskab bidrag, herunder om beregning og opkrævning, eller pension kan – bortset fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn. Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand. Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Ankenævnet kan påtegne afgørelser om påligning af ekstraordinært bidrag, jf. lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som officielt bekræftede dokumenter. Forskellige bestemmelser Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige. Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7. Stk. 4 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension, undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der undlader at efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Sagerne behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om rettens pleje, kapitel 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge. I forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af underretning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden meddelelse. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Krav på de enkelte ydelser i henhold til denne lov forældes 5 år efter, at ydelsen er forfaldet til betaling. Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, forældes, 15 år efter at beløbet er forfaldet til betaling. Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland. Ikrafttræden Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964. (Ophævet) Udbetaling af tillægspension begynder 1. april 1965. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne. (Udelades) Denne lov træder i kraft straks. Lov nr. 1490 af 23. december 2014 (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1569 af 15. december 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2016. Lov nr. 395 af 2. maj 2016 (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. (Udelades) Lov nr. 626 af 8. juni 2016 (Implementering af håndhævelsesdirektivet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1549 af 13. december 2016 (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI̕er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1547 af 19. december 2017 (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 442 af 8. maj 2018 (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2019. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland. Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 13, 15, 19, 21, 26, 30-33, 35 og 36, § 2, nr. 16, § 3, nr. 1-9, § 4 bortset fra nr. 14, jf. stk. 2, og §§ 6, 12 og 13. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler, herunder om indfasning af prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, personkreds m.v., om udbudsrunder, geografiske dækningsområder m.v., om flytning af administrationen af VEU-godtgørelse og befordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder i forhold til udgifter til godtgørelse i 2019 som følge af afløb, periodisering m.v., og om institutioners ibrugtagning af fælles informationssystemer og overgang fra tidligere systemer. (Udelades) Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 369 af 9. april 2019 (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 10. juni 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) §§ 101 a og 101 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3 og 4, og §§ 66 a og 66 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, § 5, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, gælder for regnskabsåret med begyndelse fra den 1. januar 2020. Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5. (Udelades) § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 552 af 7. maj 2019 (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2019. (Udelades) Lov nr. 1374 af 13. december 2019 (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 1563 af 27. december 2019 (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 10. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 641 af 19. maj 2020 (Ændringer som følge af PEPP-forordningen, ændring af reglerne for outsourcing og præcisering af reglerne om forsikringsmægleres uafhængighed) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) Regler udstedt i medfør af bestemmelser, der ændres ved § 1, nr. 5, 6, 14 og 19, § 4, nr. 5, § 5, nr. 4, § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. Lov nr. 1223 af 21. august 2020 (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) Lov nr. 1159 af 8. juni 2021 (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 5, 7, 14 og 24. Lov nr. 2382 af 14. december 2021 (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 4, § 2, nr. 3, § 3, nr. 4, § 4, nr. 6, § 5, nr. 14, § 7, nr. 4, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 13, nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, og § 17, nr. 1, træder i kraft den 17. december 2021. (Udelades) For virksomheder med færre end 50 ansatte finder § 2, nr. 3, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, og § 17, nr. 1, anvendelse fra den 17. december 2023. Lov nr. 409 af 25. april 2023 (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2023. (Udelades) Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal offentliggøres på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside i henhold til § 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden. § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og § 24 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. § 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. § 24 n, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren eller den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 24 k som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5. Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. (Udelades) §§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023. Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere. (Udelades) Ikke indbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3. (Udelades) Lov nr. 1562 af 12. december 2023 (Rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov og ændring af visse bemyndigelsesbestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024.