Bekendtgørelse af lov om havstrategi

Bekendtgørelse af lov om havstrategi 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), EU-Tidende 2008 nr. L 164, side 19, og Kommissionens direktiv 2017/845/EU af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier, EU-Tidende 2017, nr. L 125, side 27. Bekendtgørelse af lov om havstrategi Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), EU-Tidende 2008 nr. L 164, side 19, og Kommissionens direktiv 2017/845/EU af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier, EU-Tidende 2017, nr. L 125, side 27. Herved bekendtgøres lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 900 af 21. juni 2022. Formål og anvendelsesområde Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Miljøministeren udarbejder havstrategier for at beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosystemer i områder, hvor de er blevet negativt påvirket, forebygge og reducere tilførsler til havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen og sikre, at der ikke er nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer eller menneskers sundhed eller retmæssige anvendelse af havet, sikre de marine økosystemers evne til at håndtere forandringer og sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter er foreneligt med opnåelse af god miljøtilstand. Loven omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, jf. dog stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det omfang de er omfattet af lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven. Loven omfatter ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed. Definitioner Ved miljøtilstand forstås i denne lov miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende område. Ved god miljøtilstand forstås i denne lov en miljøtilstand, hvor havområderne giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og hvor havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres. Ved god miljøtilstand sikres: At de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundne fysiografiske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer, at marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance. At økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger. Ved miljømål forstås i denne lov en kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand for de forskellige komponenter af samt belastningerne og påvirkningerne af havområderne. Ved forurening forstås i denne lov direkte eller indirekte udledning i havmiljøet af stoffer eller energi som følge af menneskelig aktivitet. Definitionen omfatter menneskeskabt undervandsstøj, der forårsager eller må forventes at forårsage skadevirkninger på de levende ressourcer og marine økosystemer, herunder tab af biodiversitet, farer for menneskers sundhed, hindringer for marine aktiviteter, herunder fiskeri, turisme, fritidsaktiviteter og anden legitim anvendelse af havet, forringelse af havvandets brugsværdi og ødelæggelse af herlighedsværdier eller generelt forringelse af den bæredygtige udnyttelse af havets goder og ydelser. Havstrategier Miljøministeren udarbejder efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder havstrategier for havområderne i Nordsøen, herunder Kattegat, og Østersøen. Ministeren kan bestemme, at havområderne nævnt i stk. 1 skal underopdeles. Underopdeles havområderne, skal der udarbejdes en havstrategi for hvert af de underopdelte havområder. Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med. Havstrategierne skal indeholde: Basisanalyser, jf.

§ 6. Beskrivelser af god miljøtilstand, jf.

§ 7. Fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, jf.

§ 8. Overvågningsprogrammer, jf.

§ 9. Indsatsprogrammer, jf.

§ 10. Basisanalyser Basisanalyserne udarbejdes på baggrund af bilag 1 og skal indeholde: En analyse af havområdernes væsentlige egenskaber og nuværende miljøtilstand, som særlig omfatter de fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper og biologiske egenskaber. En analyse af de væsentlige påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af havområdernes miljøtilstand. Analysen skal omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative sammensætning og mærkbare tendenser samt de vigtigste kumulative effekter og synergivirkninger og tage hensyn til relevante analyser, der er udarbejdet i medfør af den øvrige lovgivning. En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. Beskrivelse af god miljøtilstand På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 2 beskrives god miljøtilstand for havområderne. Fastsættelse af miljømål På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 3 fastsættes miljømål og dertil knyttede indikatorer med henblik på at opnå god miljøtilstand i havområderne. Ved fastsættelsen af miljømål og indikatorer efter stk. 1 skal der tages hensyn til miljømål, der er fastsat efter anden lovgivning eller internationale aftaler. Det skal i den forbindelse sikres, at miljømålene er indbyrdes forenelige, og at der så vidt muligt tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger. Overvågningsprogrammer På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 1 og 4 skal miljøministeren udarbejde og gennemføre overvågningsprogrammer med henblik på en løbende vurdering af miljøtilstanden i havområderne. Indsatsprogrammer På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 5 fastlægger miljøministeren i indsatsprogrammer de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand. Indsatsprogrammerne omfatter geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder, og som i tilstrækkelig grad dækker mangfoldigheden i de enkelte økosystemer. Der skal ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne tages hensyn til de virkninger, som indsatsprogrammerne kan have på andre landes havområder, og de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger. Ministeren skal ikke træffe specifikke foranstaltninger, hvis basisanalyserne viser, at der ikke er nogen væsentlig risiko for havmiljøet, eller hvis omkostningerne ved foranstaltningerne ikke står i et rimeligt forhold til risikoen for havmiljøet, forudsat at der ikke sker yderligere forringelser. Miljøministeren kan i indsatsprogrammerne fastlægge områder, hvor miljømålene eller god miljøtilstand ikke kan opnås i alle henseender ved foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammerne, når dette er begrundet i handlinger eller undladelser, som danske myndigheder ikke er ansvarlige for, naturlige årsager, force majeure eller ændringer af havområdets fysiske karakteristika på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til overordnede samfundsinteresser, der tillægges større vægt end disse miljøpåvirkninger, herunder eventuelle grænseoverskridende påvirkninger. Hvor naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af havområders tilstand inden udgangen af 2020, skal indsatsprogrammerne indeholde en beskrivelse heraf. Finder stk. 1 og 2 anvendelse, skal det begrundes i indsatsprogrammet. Hvis stk. 1 og 2 finder anvendelse, skal miljøministeren fortsat træffe passende ad hoc-foranstaltninger med henblik på at opfylde miljømålene i størst muligt omfang, forebygge yderligere forringelser i de berørte havområders tilstand og begrænse de skadelige påvirkninger inden for Østersøen og Nordsøen eller i andre EU-medlemslandes havområder. Ad hoc-foranstaltninger skal, i det omfang det er praktisk muligt, integreres i indsatsprogrammet. Finder stk. 1, nr. 4, anvendelse, skal miljøministeren sikre, at ændringerne eller forandringerne ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i hele det pågældende havområde eller i andre medlemsstaters havområder. Havstrategiernes tilvejebringelse Miljøministeren offentliggør udkast til basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne. Ved offentliggørelsen oplyser ministeren om indsigelsesfristen, jf. stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes udkastene til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af udkastene. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 12 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen. Efter udløbet af fristen i § 12, stk. 3, træffer miljøministeren afgørelse om basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne. Hvis der i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 foretages væsentlige ændringer, kan ministeren ikke træffe afgørelse om de enkelte dele af havstrategierne, før eventuelle berørte parter har haft lejlighed til at udtale sig herom. Ministeren fastsætter en frist herfor. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger nye udkast, skal procedurerne i § 12 følges. Ministeren offentliggør afgørelser efter stk. 1. Ved offentliggørelsen skal der gives klagevejledning, herunder oplysning om klagefrist. Revision af havstrategierne Miljøministeren reviderer basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne hvert sjette år. Der kan til enhver tid foretages ændringer af de enkelte dele af havstrategierne. Reglerne i §§ 12 og 13 finder tilsvarende anvendelse på sådanne ændringer. Uanset stk. 1 har miljøministeren pligt til i samarbejde med de medlemsstater, der grænser op til den samme havregion, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger, og hvor havets tilstand er så kritisk, at der er behov for øjeblikkelig handling, at udarbejde en fælles plan som en del af havstrategien i henhold til § 4, stk. 1. Planen skal sikre en tidligere iværksættelse af indsatsprogrammerne samt eventuelle strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at dette ikke udgør en hindring for at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i en anden havregion eller subregion. Finder stk. 3 anvendelse, skal miljøministeren underrette Europa-Kommissionen om den reviderede tidsplan og fortsætte i overensstemmelse med denne. Administrative bestemmelser Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under Miljøministeriet eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne påklages, jf. dog

§ 19. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om: Basisanalyser, herunder om analysemetoder og metodiske standarder m.v. Beskrivelser af god miljøtilstand, herunder om, hvilke kriterier og metodiske standarder der skal anvendes ved beskrivelserne. Fastsættelse af miljømål. Overvågningsprogrammer, herunder om specifikationer og metodiske standarder for overvågningen. Indsatsprogrammer. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13. Klage Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår processuelle spørgsmål i forbindelse med tilvejebringelsen af havstrategierne. Klageberettiget er følgende: Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Offentlige myndigheder. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Erhvervsorganisationer, der varetager interesser inden for lovens område. Ved klage efter stk. 1, nr. 3-5, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at basisanalyser, beskrivelser af god miljøtilstand, fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Frister Følgende tidsfrister er gældende for tilvejebringelsen af havstrategierne efter kapitel 2 og 3: Basisanalyserne skal foreligge senest den 15. juli 2012. Beskrivelserne af god miljøtilstand skal foreligge senest den 15. juli 2012. Miljømålene skal være fastsat senest den 15. juli 2012. Miljøministeren offentliggør senest den 31. december 2013 relevante oplysninger om de geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i § 10, stk. 2. Overvågningsprogrammerne opstilles og gennemføres senest den 15. juli 2014. Indsatsprogrammerne udarbejdes senest den 31. december 2015. Indsatsprogrammerne iværksættes senest den 31. december 2016. Ikrafttræden m.v. Loven træder i kraft den 15. juli 2010. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.) Lovændringen ændrer lovens § 21, stk. 2, og indsætter ny § 21, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2. (Udelades) Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) Lovændringen ændrer lovens § 2, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (Udelades) Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning). (Udelades) Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) Lovændringen ændrer lovens § 21, skt. 2, 1. pkt., og indsætter § 21, stk. 4 og 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (Udelades) Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25. Bestemmelsen i § 22 i lov nr. 86 af 28. november 2014 trådte i kraft den 28. januar 2015, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse. Lov nr. 178 af 24. februar 2015 (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljøministeriet og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.) Lovændringen ændrer lovens § 11, stk. 3, og indsætter § 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 5, og § 14, stk. 3 og 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet Lovændringen, hvis § 47, nr. 1, overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” og ”Natur- og Miljøklagenævnets” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnets”, og som ændrer § 19 og § 21, stk. 2, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. februar 2017. (Udelades) Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljøministeren fastsætte overgangsregler. (Udelades) Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet. (Udelades) Lov nr. 1554 af 19. december 2017 (National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi) Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel og nyaffatter lovens bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 7. december 2018. (Udelades) Lov nr. 900 af 21. juni 2022 (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet) Lovændringen ændrer henvisningen i lovens § 19 således, at der henvises til § 3, stk. 1, nr. 10, i stedet for § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2022. (Udelades). Vejledende lister over økosystemernes elementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter, der er relevante for havområderne Tabel 1 De marine økosystemers struktur, funktion og processer med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 1, § 7 og § 9 Tema Økosystemets elementer Mulige parametre og karakteristika (bemærkning 1) Relevante kvalitative deskriptorer som fastsat i bilag 2 (bemærkning 2 og 3) Arter Artsgrupper (bemærkning 4) af havfugle, havpattedyr, havkrybdyr, fisk og blæksprutter i havregionen eller subregionen Variation i rum og tid for hver enkelt art eller bestand: – udbredelse, tæthed og/eller biomasse – størrelse, alder og kønsfordeling – frugtbarhed, overlevelsesrate og dødelighed/skadesfrekvens – adfærd, herunder bevægelser og migration – artens habitat (omfang, egnethed) Gruppens artssammensætning 1), 3) Habitater Overordnede habitattyper i vandsøjlen (pelagisk) og på havbunden (bentisk) (bemærkning 5) eller andre habitattyper, herunder deres tilknyttede biologiske samfund i hele den pågældende havregion eller subregion For hver enkelt habitattype: – habitatets udbredelse og omfang (og volumen, hvis det er relevant) – arternes sammensætning, tæthed og/eller biomasse (variation i rum og tid) – artenernes størrelses- og aldersfordeling (hvis det er relevant) – fysiske, hydrologiske og kemiske karakteristika Dertil for pelagiske habitater: – koncentration af klorofyl a – hyppigheden og omfanget af algeopblomstring 1), 6) Økosystemer, herunder fødenet Økosystemets struktur, funktion og processer, som omfatter: – fysiske og hydrologiske karakteristika – kemiske karakeristika – biologiske karakteristika – funktioner og processer Variation i rum og tid af: – temperatur og is – hydrologi (bølger og vandstrømme, opvældning af bundvand, blanding, opholdstid, tilførsel af ferskvand, havniveau) – dybdeforhold – turbiditet (indhold af silt/sedimenter), gennemsigtighed, støj – havbundssubstrat og havbundsmorfologi – salinitet, næringsstoffer (N, P), organisk kulstof, opløste luftarter (pCO 2 , O 2 ) og pH-værdi – sammenhæng mellem habitater og arter af havfugle, havpattedyr, havkrybdyr, fisk og blæksprutter – struktur i de pelagisk-bentiske samfund – produktivitet 1), 4) Bemærkninger til tabel 1 Bemærkning 1: Denne kolonne indeholder en vejledende liste over relevante parametre og karakteristika for arter, habitater og økosystemer, som afspejler de parametre, der påvirkes af belastningerne i tabel 2 i dette bilag og er relevante for de kriterier, der er fastlagt af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet. De enkelte parametre og karakteristika, der er beregnet til at blive anvendt i forbindelse med overvågning og vurdering, bør fastslås i henhold til kravene i loven, navnlig kravene i §§ 6-9. Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag 2. Bemærkning 3: Kun de tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 1), 3), 4) og 6), for hvilke der er opstillet kriterier af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet, er opført i tabel 1. Alle de andre belastningsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag 2 kan være relevante for hvert enkelt tema. Bemærkning 4: Disse artsgrupper præciseres yderligere i del II i bilaget til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU. Bemærkning 5: Disse overordnede habitattyper præciseres yderligere i del II i bilaget til afgørelse (EU) 2017/848. Tabel 2 Menneskeskabte belastninger, anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet 2 a Menneskeskabte belastninger af havmiljøet med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 7-9 Tema Belastning (Bemærkning 1) Mulige parametre Relevante kvalitative deskriptorer som fastsat i bilag 2 (bemærkning 2 og 3) Biologisk Tilførsel eller spredning af ikkehjemmehørende arter Intensiteten og variationen i rum og tid af belastningen i havmiljøet samt ved belastningens udspring, hvis det er relevant Til vurderingen af belastningens miljømæssige påvirkning udvælges de elementer og parametre, der er relevante for økosystemet, fra tabel 1 2) Tilførsel af mikrobielle patogener - Tilførsel af genetisk modificerede arter og flytning af hjemmehørende arter - Tab af eller ændringer i de naturlige biologiske samfund på grund af opdræt af dyrearter eller dyrkning af plantearter - Forstyrrelse af arter (f.eks. i yngle- hvile- og fourageringsområder) som følge af menneskelig tilstedeværelse - Udnyttelse af eller dødelighed/skader hos vilde arter (forårsaget af erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri samt andre aktiviteter) 3) Fysisk Fysisk forstyrrelse af havbunden (midlertidig eller oprettelig) 6), 7) Fysisk tab (som følge af permanente ændringer i havbundens substrat eller morfologi eller af indvinding af havbundens substrat) Ændringer af de hydrologiske forhold Stoffer, affald og energi Tilførsel af næringsstoffer – diffuse kilder, punktkilder, atmosfærisk deposition 5) Tilførsel af organisk materiale – diffuse kilder og punktkilder Tilførsel af andre stoffer (f.eks. syntetiske stoffer, ikkesyntetiske stoffer, radionukleider) – diffuse kilder, punktkilder, atmosfærisk deposition, akutte hændelser 8), 9) Tilførsel af affald (fast affald, herunder mikropartikler) 10) Tilførsel af menneskeskabt lyd (impulslyde, kontinuerlige lyde) 11) Tilførsel af andre former for energi (herunder elektromagnetiske felter, lys og varme) Tilførsel af vand – punktkilder (f.eks. saltvand) - 2 b Anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 4 og 3 (kun aktiviteter, der er markeret med *, er relevante for § 6, stk. 1, nr. 3), § 8 og

§ 10. Tema Aktivitet Fysisk omstrukturering af floder, kystlinjer eller havbunden (vandressource-forvaltning) Landvinding Kanalbygning og andre ændringer af vandløb Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser* Offshoreanlæg (til andre formål end olie/gas/vedvarende energi) Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder opgravning/uddybning og klapning af materiale* Udvinding af ikkelevende ressourcer Udvinding af mineraler (bjergarter, metalmalme, grus, sand, skaller)* Udvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur* Udvinding af salt Udvinding af vand* Energiproduktion Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi), herunder tilhørende infrastruktur* Ikkevedvarende energiproduktion Kabelføring af el og kommunikation* Udnyttelse af levende ressourcer Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig, rekreativ)* Forarbejdning af fisk og skaldyr* Høst af havplanter* Jagt og indsamling til andre formål* Opdræt eller dyrkning af levende ressourcer Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur* Ferskvandsdambrug Landbrug Skovbrug Transport Infrastruktur til transportformål* Skibstransport Lufttransport Landtransport Bymæssige og industrielle anvendelsesformål Bymæssige anvendelsesformål Industrielle anvendelsesformål Behandling og bortskaffelse af affald* Turisme og fritid Infrastruktur til turisme og fritid* Turist- og fritidsaktiviteter* Sikkerhed/forsvar Militære operationer (omfattet af § 2, stk. 3) Uddannelse og forskning Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter* Bemærkninger til tabel 2 Bemærkning 1: Vurderingen af belastninger bør omfatte belastningernes niveau i havmiljøet og, hvis det er er relevant, omfanget af deres tilførsel (fra landbaserede eller atmosfæriske kilder) til havmiljøet. Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag 2. Bemærkning 3: Kun de belastningsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 3), 4), 5), 6), 7), 8), 9), 10) og 11), for for hvilke der er opstillet kriterier af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet, er opført i tabel 2 a. Alle de andre tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag 2 kan være relevante for hvert enkelt tema. Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. Ikkehjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning. Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne. Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden. Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning. For at beskrive god miljøtilstand som omhandlet i § 7 skal der tages hensyn til hver af de kvalitative deskriptorer, der er opført på listen i dette bilag, med henblik på at identificere de deskriptorer, der skal anvendes til at beskrive god miljøtilstand for den pågældende havregion eller subregion. Hvis miljøministeren mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende én eller flere af disse deskriptorer, forelægger ministeren Europa-Kommissionen en begrundelse herfor. Vejledende lister over karakteristika, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af miljømål Tilstrækkelig dækning af de elementer, der karakteriserer havområder henhørende under Danmarks overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion eller subregion. Behov for a) ud fra definitionen af god miljøtilstand at fastsætte mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønsket tilstand, b) at fastsætte målbare mål og dertil knyttede indikatorer, der kan kontrolleres og vurderes, og c) at fastsætte operative mål, der refererer til konkrete gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at understøtte opfyldelsen af målene. Specifikation af den miljøtilstand, der skal opnås eller opretholdes, og formulering af denne tilstand i form af målbare egenskaber ved de elementer, der karakteriserer Danmarks havområder inden for en havregion eller subregion. Målene skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden. Specifikation af de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde målene. Formulering af mål og en tidsplan, herunder eventuelle midlertidige mål, for opfyldelsen af disse. Specifikation af indikatorer, der kan benyttes til at overvåge fremskridt og støtte beslutningstagningen med henblik på målopfyldelsen. Om nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og grænsereferencepunkter). Behørig hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse med fastlæggelsen af mål. Undersøgelse af den række miljømål med dertil knyttede indikatorer samt grænse- og målreferencepunkter, der er fastlagt i lyset af de i § 1 omhandlede generelle miljømål, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målene vil føre til, at havområderne under Danmarks overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion når den ønskede tilstand. Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål, som Fællesskabet og Danmark har forpligtet sig til at opfylde i henhold til relevante internationale og regionale aftaler, under anvendelse af de mål, der er mest relevante for at nå de miljømålsætninger, der er fastsat i

§ 1. Efter fastsættelsen af miljømålene og indikatorerne bør de sammenholdes med de generelle miljømål, der er omhandlet i § 1, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at havområderne når den ønskede tilstand. Overvågningsprogrammer Der må fremlægges oplysninger med henblik på en vurdering af miljøtilstanden og af afstanden til og fremskridtene hen imod god miljøtilstand i overensstemmelse med bilag 1 og med de kriterier og metodiske standarder, der skal defineres af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet. Der må tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at udvælge egnede indikatorer for miljømål. Det må sikres, at der tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at vurdere virkningerne af de i § 10 nævnte foranstaltninger. Konstateres der afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må der indføjes aktiviteter, der gør det muligt at finde frem til årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke afhjælpende foranstaltninger der eventuelt bør træffes for at vende tilbage til god miljøtilstand. Der må fremlægges oplysninger om kemisk forurening i arter bestemt til konsum fra områder med erhvervsfiskeri. Der må indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede ændringer og ikke i uønskede bivirkninger. Der må indsamles oplysninger på havregionsniveau eller subregionsniveau i overensstemmelse med

§ 4. Det må sikres, at fremgangsmåden ved vurdering og vurderingsmetoderne er indbyrdes sammenlignelige inden for og mellem havregioner og/eller subregioner. Der må udarbejdes tekniske specifikationer og standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan for at gøre oplysningerne sammenlignelige. Der må så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende programmer udarbejdet på regionalt og internationalt niveau, så programmerne bliver sammenhængende og dobbeltarbejde undgås, under anvendelse af de retningslinjer for overvågning, der er mest relevante for den pågældende havregion eller subregion. Som en del af basisanalysen må der indføjes en vurdering af væsentlige ændringer i miljøforholdene og om nødvendigt nye og opdukkende problemer. Som en del af basisanalysen må de i bilag 1 anførte relevante elementer, herunder deres naturlige variabilitet, medtages, og fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene må i givet fald evalueres under anvendelse af de fastsatte indikatorer og deres grænse- eller målreferencepunkter. Indsatsprogrammer Kontrol med input: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af menneskelig aktivitet. Kontrol med output: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af forstyrrelser i en økosystemkomponent. Rumlig og tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på, hvor og hvornår en aktivitet må finde sted. Foranstaltninger til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres, at forvaltningen koordineres. Foranstaltninger til forbedring af sporingen af havforurening, hvor dette er muligt Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, der giver brugerne af havøkosystemerne en økonomisk interesse i at agere på en måde, der bidrager til at opfylde målsætningen om god miljøtilstand. Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer: forvaltningsværktøjer, der fremmer genoprettelse af beskadigede komponenter af havøkosystemer. Kommunikation, inddragelse af interessenter og oplysning af offentligheden.