Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EF-Tidende 2002 nr. L 270, s. 10). De nævnte direktiver er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) (EU-Tidende L 283, s. 36). Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EF-Tidende 2002 nr. L 270, s. 10). De nævnte direktiver er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) (EU-Tidende L 283, s. 36). Herved bekendtgøres lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011 med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 af lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov nr. 124 af 6. februar 2019, § 5 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021 og § 6 i lov nr. 1538 af 12. december 2023. Lovens formål Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn m.v. i følgende tilfælde: Ved arbejdsgiverens konkurs, ved arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, eller ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling. Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn m.v. i forhold til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette gælder dog kun, hvis lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark og virksomheden kan anses for insolvent. En virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2, for insolvent, når der med hjemmel i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en person med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser, enten har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen eller har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af bobehandlingen. Lønmodtagernes Garantifond skal endvidere sikre Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c. Lønmodtagerkrav m.v. Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens

§ 73. I de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2. Garantien omfatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kravene. I de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Er der indledt rekonstruktionsbehandling, regnes den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, for fristdag, hvis virksomhedens ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. I tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter garantien krav fra lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt og fritstillet. Overdrages arbejdsgiverens virksomhed eller en del heraf, omfatter garantien krav fra overdragne lønmodtagere, der vedrører tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning. § 2, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. Fonden kan med rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1, via arbejdsgiveren udbetale op til 3 måneders løn m.v., der forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, til lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget af arbejdsgiveren. Fonden kan endvidere med rekonstruktørens samtykke via arbejdsgiveren udbetale op til 1 måneds løn m.v., der forfaldt inden rekonstruktionsbehandlingen, til sådanne lønmodtagere. § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Krav mod arbejdsgiveren vedrørende udbetaling af løn m.v. efter 2. pkt. omfattes uanset rekonstruktørens samtykke til udbetalingen ikke af konkurslovens

§ 94. Stk. 2 omfatter alene krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2. Fonden betaler ikke feriegodtgørelse af udbetalinger efter stk. 2. Afholder lønmodtageren ferie i den lønperiode, som udbetalingen vedrører, kan fonden udbetale løn under ferie. Holder lønmodtageren ferie med feriegodtgørelse i den lønperiode, som udbetalingen vedrører, udbetaler fonden alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til FerieKonto eller en privat feriekasse. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i

§ 2. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i § 2 a. I situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, kan fonden i det enkelte tilfælde i alt højst udbetale 160.000 kr. til hver lønmodtager for krav nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr. 1-3 og 5. Krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er dog ikke omfattet af den grænse, der gælder for fondens udbetalinger efter 1. pkt. I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 1. pkt., kan fonden inden for en periode af 18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 80.000 kr. I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 2. pkt., kan fonden udbetale op til 1 måneds løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 26.667 kr. Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på 18 måneder ikke udbetales ud over de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i forhold til samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra indledningen af den rekonstruktionsbehandling, som først har medført udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn til lønudviklingen. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1, jf. stk. 3. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2, jf. stk. 3. Fonden foretager udbetaling, når kravet er anmeldt og dokumenteret over for fonden. Fonden kan foretage delvis udbetaling. Udbetaling kan kun finde sted, såfremt kravet er forfaldet. I situationer, hvor lønmodtageren anmelder krav på løn m.v. optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, beregner fonden på arbejdsgiverens vegne lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, jf. § 2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Lønmodtageren skal efter anmodning give fonden oplysninger og dokumentation til brug for beregning efter stk. 1. Fonden indberetter lønmodtagerens samlede beregnede feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 3, stk. 6, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer skal efter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning for administrationen af denne lov. Forpligtelsen gælder endvidere rekonstruktører og kuratorer, i det omfang der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører. Fonden kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7. Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver og til brug for administration af og kontrol med §§ 8 a-8 c, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger fra fondens egne registre, herunder af oplysninger, der er indhentet efter stk. 1 og 2, til brug for administration og kontrol efter denne lov. Fonden skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i andre medlemsstater af EU og EØS samt disse staters garantiinstitutioner, når oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse. Bestrides kravet af arbejdsgiveren eller hans bo, eller finder fonden, at kravet er utilstrækkeligt dokumenteret, kan fonden henvise lønmodtageren til at søge kravet fastslået ved domstolene. Fonden indtræder i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for tilbagebetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selvbetjeningsløsning. Ved tilbagebetaling, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet, til tilbagebetaling er sket. Den maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3 år. Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter, gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning. Overdrager lønmodtageren de i § 2 nævnte krav, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse. Lønmodtageren kan overdrage krav, der omfattes af § 2, til Lønmodtagernes Garantifond, når et sådant krav bestrides af Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsgiveren eller dennes bo, under henvisning til at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller en privat erhverver, såfremt den private erhververs eventuelle indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig garanti. Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond kan finde sted, selv om der i henhold til stk. 1 er sket overdragelse til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav Lønmodtagernes Garantifond sikrer Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler i de tilfælde, hvor et krav ikke er indbetalt til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter forfald i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Beløbet, jf. stk. 1, omfatter krav på tilgodehavende feriemidler med indeksering efter § 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Beløbet, jf. stk. 1, omfatter endvidere gebyrer efter § 3, stk. 5, og § 10 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Beløbet, jf. stk. 1, omfatter ikke, hvad der svarer til en fast afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt. Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling, når kravet er anmeldt og dokumenteret over for Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond indtræder i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod arbejdsgiveren. Krav efter stk. 1 skal være påtegnet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i andre EU- og EØS-lande. Ved indbetaling af garantimidler efter regler fastsat i medfør af stk. 5 fastsættes en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat pr. henholdsvis 1. januar og 1. juli det pågældende år. Renten beregnes fra tidspunktet for fondens indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, og til indbetaling af garantimidler er sket. Den maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i dette stykke, er 3 år. Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter, gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for indbetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling og omkostninger forbundet med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selvbetjeningsløsning. Arbejdsgivers bidragspligt Private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., skal betale bidrag til dækning af fondens udgifter. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 1. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter størrelsen af finansieringsbidraget til finansiering af fondens udgifter. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af fonden fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 4. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 2, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag. Administration, straf m.v. Staten indbetaler hvert år i perioden fra 2020 til 2078 et beløb til delvis dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse af krav over for fonden, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, hvilken dokumentation der skal medfølge anmeldelsen, fondens behandling af krav, udbetaling fra fonden og fondens beregning og indberetning af feriemidler efter § 4 a. Fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel VII i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Til brug for Lønmodtagernes Garantifonds behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag skal Lønmodtagernes Garantifond behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Lønmodtagernes Garantifond vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om indberettet ATP-bidrag og oplysninger om registreringer efter momsloven eller lov om afgift af lønsum. Lønmodtagernes Garantifond indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registeret, CVR-registeret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag, og oplysninger om indberettet ATP-bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Lønmodtagernes Garantifond. Har en lønmodtager givet fonden urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for udbetaling fra fonden, kan beløb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt af lønmodtageren. (Ophævet) (Ophævet) Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra fonden om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf.

§ 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar. Ikrafttræden m.v. Loven finder anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen af arbejdsgiverens bo anses som begyndt, eller hvor virksomheden ophører den 1. april 1972 eller senere. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger Anordning nr. 321 af 3. juli 1980 om ikrafttræden for Grønland af lov om Lønmodtagernes Garantifond m.v. Lov nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af offentlige fordringer (Lønindeholdelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden. Lov nr. 385 af 22. maj 1996 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller indgives begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler. Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato. Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2. § 52, nr. 8, har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere. Lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: (Udelades) §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. juni 2006. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1, § 14, § 15, § 16, § 17, nr. 1-23, og § 22, nr. 3. Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder m.v. Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2008. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har fortsat virkning som afbrydelse, selv om den ikke er sket på den efter lovens ikrafttræden foreskrevne måde. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) §§ 1, 2, 5-9, 11, 13-15, 19, 21, 28, 44 og 45 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs i medfør af konkurslovens § 24 inden lovens ikrafttræden bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttræden. Uanset 1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse af afgørelsen om konkurs ikke forlænges efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Fører en begæring om akkordforhandling ikke til stadfæstelse af tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog som fristdag, hvis skifteretten, inden 3 uger efter at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte, modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. (Udelades) Afbrydelse af forældelse kan ske efter de hidtil gældende bestemmelser i forældelseslovens §§ 17 og 20, hvis begæring om åbning af tvangsakkordforhandling er indgivet inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Udelades) Lovens §§ 6-10, 14, 15, 18, 20, 21, 24, 25, 27, 28, 31, 33 og 54 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1569 af 15. december 2015 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) Lovændringen vedrører § 9, stk. 1, 2, 5 og 13. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) Lovændringen vedrører § 9, stk. 9 og 12. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Loven finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 124 af 6. februar 2019 om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) Lovændringen vedrører § 8, stk. 2 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2019. Lov nr. 496 af 1. maj 2019 om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med flere love (Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.) Lovændringen vedrører § 4 a, stk. 2 og 3, § 10, nr. 3-5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2. §§ 2, 3, 5 og 6 træder i kraft den 1. september 2019. Lov nr. 530 af 27. marts 2021 om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, nr. 4, § 2, stk. 4-6, § 2 a, § 2 b, § 3, stk. 1 og 2 og § 5, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 2 og 3. Lovens §§ 2 og 3 finder anvendelse, hvor rekonstruktionsbehandling indledes efter ikrafttrædelsen, jf. stk. 3. Er rekonstruktionsbehandling indledt før ikrafttrædelsen efter stk. 3, finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1538 af 12. december 2023 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) Lovændringen vedrører § 9, stk. 4-12 og § 11 a. indeholder følgende ikrafttrædelses bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som affattet ved denne lovs § 6, nr. 5, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 9, stk. 12, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011 som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1. (Udelades)