Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie

Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, EU-Tidende 2009, nr. L 265, side 9, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2018/1581/EF af 19. oktober 2018 om ændring af Rådets direktiv 2009/119/EF for så vidt angår metoder til beregning af oplagringsforpligtelser, nr. L 263, side 57. Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, EU-Tidende 2009, nr. L 265, side 9, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2018/1581/EF af 19. oktober 2018 om ændring af Rådets direktiv 2009/119/EF for så vidt angår metoder til beregning af oplagringsforpligtelser, nr. L 263, side 57. I medfør af § 5, stk. 4, § 6, stk. 5, § 7, stk. 4, § 9, stk. 1 og 4, § 10, stk. 5, § 13, stk. 3, § 14, stk. 5, § 15, stk. 3, § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2, i olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområder og definitioner Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om olieberedskab, herunder beregning og fastsættelse af de lagringspligtige virksomheders lagringspligt, den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger om dens mulighed for at dække lagringspligt for andre parter, opfyldelse af lagringspligt, indgåelse af internationale og nationale lagerdækningsaftaler, specifikke lagre, lagrenes væren til rådighed, oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre. Bekendtgørelsen finder anvendelse på: Lagringspligtige virksomheder. Den centrale lagerenhed. Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet til råolie eller olieprodukter. Virksomheder med kommercielle lagre. Virksomheder i øvrigt, der har betydning for den danske forsyning af råolie og olieprodukter. I denne bekendtgørelse forstås ved: Lagringspligtig virksomhed: Virksomhed med lagringspligt efter olieberedskabslovens § 6, stk. 1. Central lagerenhed: Organisation i en EU-medlemsstat, som af denne medlemsstat er tildelt beføjelser til at være medlemsstatens centrale lagerenhed, dvs. til at erhverve, holde eller sælge olielagre, herunder beredskabslagre og specifikke lagre. Råolie: Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder såsom svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og har varierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie og halvfabrikata, der har gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere processer, inden det bliver til endelige olieprodukter, som specificeret i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring. Olieprodukter: Produkter der er fremstillet ved raffinering af råolie, og additiver eller biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse produkter, som specificeret i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring. Biobrændstoffer: Flydende eller gasformigt brændstof, der bruges til transport og fremstilles på grundlag af biomasse, idet biomasse er den biologisk nedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den biologisk nedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger. Additiver: Andre stoffer end kulbrinter, som tilsættes eller iblandes et olieprodukt for at ændre dets egenskaber. Produktkategori: Gruppe af olieprodukter, der behandles under ét, hvad angår lagringspligt. Olielagre: Beholdninger af råolie eller olieprodukter, specificeret efter kategorierne i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring. Beredskabslagre: Olielagre, der holdes som led i beredskabet i tilfælde af større forsyningsafbrydelser for råolie eller nærmere angivne olieprodukter. Specifikke lagre: Beredskabslagre i form af olieprodukter, der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, som tilsammen udgør mindst 75,0 pct. af en EU-medlemsstats årlige forbrug af olieprodukter, og som ejes af en EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed. Kommercielle lagre: Olielagre, som ikke er beredskabslagre. Lagersted: Et geografisk sammenhængende lagerområde med et eller flere tankanlæg for olielagre og med samme ejer og samme operatør af lagerområdet. Bunkring (international søtrafik): De mængder brændstof, der leveres til skibe i international sejlads uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Bunkringen omfatter ikke følgende: Forbrug i skibe i national sejlads, hvor sondringen mellem national eller international sejlads bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn og ikke efter skibets flagstat eller nationalitet. Fiskefartøjers forbrug. Militærstyrkers forbrug. Lagerbeholdning: En virksomheds beholdning på et givet tidspunkt af olielagre, som virksomheden selv ejer. Egenbeholdning: En virksomheds lagerbeholdning, korrigeret med gæld og tilgodehavender opgjort på et givet tidspunkt, således at gæld i form af olieprodukter eller råolie til andre lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og ikke-lagringspligtige virksomheder fragår ved egenbeholdningens opgørelse, og tilgodehavender i form af olieprodukter eller råolie hos andre lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed, som er til rådighed og fysisk tilgængelig for virksomheden, medregnes ved egenbeholdningens opgørelse. Den centrale lagerenhed Danske Olieberedskabslagre (FDO) er efter olieberedskabslovens § 5, stk. 1, udpeget som den centrale lagerenhed med virkning fra den 31. maj 2012. Den centrale lagerenhed holder alle B-lagre og de specifikke lagre efter

§ 36. Den centrale lagerenhed er i medfør af olieberedskabslovens § 20 bemyndiget til efter reglerne i bekendtgørelse om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed at varetage administrative opgaver vedrørende anmodning om samt modtagelse og behandling af oplysninger efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå, føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter olieberedskabslovens § 15, og administration af lagerdækningsaftaler efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1 og 3. Beredskabslagre Som led i olieberedskabet skal der holdes beredskabslagre af olie i form af A-lagre eller B-lagre, jf. stk. 2 og 3. A-lagre er beredskabslagre, der opbevares i konventionelle tankanlæg her i landet. B-lagre er beredskabslagre, der opbevares i særligt beskyttede anlæg her i landet, der er etableret med henblik på krig eller truende udsigt til krig, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden er etableret i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, og placeret i fornøden afstand fra havne og større byer samt militære eller andre installationer af beredskabsmæssig betydning. Anlæg til B-lagre skal til enhver tid være vedligeholdt i overensstemmelse med eller svarende til specifikationerne i bilag 1. Lagringspligt indtræden og ophør af lagringspligt En virksomhed har lagringspligt, dvs. skal holde beredskabslagre af råolie eller lagringspligtige olieprodukter efter § 10, stk. 2, hvis virksomheden, jf. dog stk. 3, importerer råolie eller lagringspligtige olieprodukter her til landet, producerer råolie eller lagringspligtige olieprodukter her i landet, eller lader råolie eller lagringspligtige olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet (lejeraffinering). Enhver indførsel til Danmark, herunder fra Grønland eller Færøerne, af råolie eller lagringspligtige olieprodukter, herunder indførsel til toldoplag, anses som import efter stk. 1, nr. 1. En virksomhed har ikke lagringspligt efter stk. 1, hvis den i et kalenderår foretager import, produktion eller lejeraffinering af råolie eller lagringspligtige olieprodukter af en samlet mængde på under 1.000 ton råolieækvivalent, eller hvis den alene producerer sådanne olieprodukter ved oparbejdning af spildolie til genbrug. En virksomhed, der har lagringspligt efter stk. 1, skal underrette Energistyrelsen, hvis der indtræder forhold, som påvirker lagringspligten efter stk. 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter § 6, men som i en periode ikke opfylder betingelserne efter § 6, fortsætter som en lagringspligtig virksomhed. Tilladelse kan gives for en periode på op til 5 år ad gangen. Ansøgning herom skal fremsendes samtidig med underretning efter stk. 4. En virksomheds lagringspligt indtræder fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder import, produktion eller lejeraffinering af råolie eller lagringspligtige produkter efter § 6, stk. 1. Lagringspligtens størrelse fastsættes af Energistyrelsen efter §§ 11-13. Lagringspligten er nul, indtil virksomhedens lagringspligtige omsætning for et kalenderår er større end nul. En virksomhed, som ikke allerede har lagringspligt, skal underrette Energistyrelsen, hvis den foretager import, produktion eller lejeraffinering efter § 6, stk. 1. Underretningen skal være modtaget af Energistyrelsen senest 14 dage efter aktivitetens påbegyndelse med dokumentation for aktiviteten. En virksomheds lagringspligt ophører ved udgangen af det kalenderår, hvor virksomheden er ophørt med at foretage import, produktion eller lejeraffinering efter § 6, stk. 1, medmindre virksomheden efter stk. 5 har tilladelse til at fortsætte som en lagringspligtig virksomhed. Ophør af lagringspligt fritager ikke virksomheden for at opfylde sin lagringspligt for den resterende periode, som er nævnt i stk. 2, nr. 2. Ved ophør efter stk. 1 gælder følgende om virksomhedens lagringspligt: Virksomheden har ved transaktioner med lagringspligtige virksomheder status som ikke-lagringspligtig virksomhed, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2, nr. 1 og 2. Alle salg af lagringspligtige olieprodukter til virksomheden skal derfor registreres som »salg til andre«. Virksomheden skal fortsat opfylde sin lagringspligt, hvis lagringspligten efter §§ 11-13 overstiger nul. Energistyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomheds lagringspligt ophører tidligere end anført i stk. 2, hvis særlige forhold taler herfor. En lagringspligtig virksomhed skal underrette Energistyrelsen senest den 31. december, hvis virksomheden i dette kalenderår ikke har foretaget import, produktion eller lejeraffinering efter § 6, stk. 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter § 6, men som i en periode ikke opfylder betingelserne efter § 6, fortsætter som en lagringspligtig virksomhed. Tilladelse kan gives for en periode på op til 5 år ad gangen. Ansøgning herom skal fremsendes samtidig med underretning efter stk. 4. En lagringspligtig virksomhed skal udpege en kontaktperson vedrørende dels dens lagringspligt og dels dens oplysningspligt og skal sikre, at Energistyrelsen og den centrale lagerenhed har opdaterede oplysninger om virksomheden og dens kontaktpersoner. En virksomheds lagringspligt efter § 6, stk. 1, omfatter for den enkelte produktkategori pligt til at holde B-lagre, der efter § 16, stk. 1, fuldt ud skal delegeres til den centrale lagerenhed, og A-lagre, hvoraf en del efter § 16, stk. 1, skal delegeres til den centrale lagerenhed, og resten skal opfyldes af virksomheden selv. Lagringspligten fastsættes for følgende produktkategorier: Kategori 1: Motorbenzin, flybenzin og jetbrændstof (af naphta- eller JP-4-typen), som angives i m 3 . Kategori 2A: Jetbrændstof (af petroleumstypen, dvs. Jet A-1) og anden petroleum, som angives i m 3 . Kategori 2B: Gas- og dieselolie, som angives i m 3 . Kategori 3: Fuel olie (med lavt og højt svovlindhold), som angives i ton. Lagringspligten fastsættes for 1 år ad gangen (lageråret). Lageråret er perioden fra den 1. juli til den 30. juni året efter. Lagringspligtens størrelse og periodisering Størrelsen af en virksomheds lagringspligt beregnes efter § 13 på grundlag af virksomhedens lagringspligtige omsætning opgjort efter § 12 af lagringspligtige olieprodukter for et kalenderår. Virksomhedens lagringspligtige omsætning for et kalenderår beregnes for hver produktkategori som den samlede mængde af lagringspligtige olieprodukter, som virksomheden i denne periode har solgt til slutbrugere eller ikke-lagringspligtige virksomheder her i landet, herunder salg til Forsvaret, solgt til lagringspligtige virksomheder, der alene foretager produktion af råolie, og forbrugt i egen virksomhed. I den lagringspligtige omsætning medregnes ikke følgende salg eller forbrug: Salg til andre lagringspligtige virksomheder bortset fra salg til virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2. Salg af en mængde olieprodukter, som ved købet befinder sig her i landet, og som ved købet allerede har dannet grundlag for beregning af lagringspligt for en anden virksomhed her i landet. Salg til eksport, herunder salg til Grønland eller Færøerne. Salg til bunkring (international søtrafik) for international fragt- og passagertransport. Eget forbrug i raffinaderi og ved produktion af råolie. I den lagringspligtige omsætning medregnes salg eller forbrug af de biobrændstoffer og additiver, der er blandet med eller påregnes blandet med de solgte olieprodukter, i den pågældende produktkategori. Den lagringspligtige omsætning opgøres på grundlag af de månedlige oplysninger om varebevægelser og beholdninger i kalenderåret, som virksomheden har indberettet efter reglerne i kapitel 13. Den lagringspligtige omsætning justeres på grundlag af den revisorerklæring, som den lagringspligtige virksomhed har fremsendt til Energistyrelsen om rigtigheden af de månedligt fremsendte oplysninger, jf.

§ 43. På grundlag af den lagringspligtige omsætning efter § 12 for et kalenderår beregnes virksomhedens lagringspligt for den enkelte produktkategori for det følgende lagerår således: For kategori 1, 2A, 2B og 3 udgør lagringspligten 22,3 pct. af den lagringspligtige omsætning for den pågældende kategori. Denne lagringspligt omfatter samlet både A- og B-lagre. Af denne lagringspligt udgør B-lagrene for kategori 1 og 2B henholdsvis 8,0 pct. og 3,0 pct. af den lagringspligtige omsætning for den pågældende kategori. Energistyrelsen fastsætter en virksomheds lagringspligt og underretter virksomheden herom senest 2 måneder før lagerårets begyndelse. Ved fastsættelsen angives den andel af lagringspligten, som efter § 16, stk. 1, skal delegeres til den centrale lagerenhed, og den del, som skal dækkes af virksomheden. Den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger om mulig dækning af lagringspligt for andre parter Den centrale lagerenhed skal offentliggøre oplysninger om de lagerbeholdninger af olieprodukter og råolie, som den kan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder samt udenlandske virksomheder eller centrale lagerenheder. Oplysningerne skal til enhver tid være opdaterede. Oplysninger efter stk. 1 skal offentliggøres på den centrale lagerenheds hjemmeside. Den centrale lagerenhed skal mindst 7 måneder før lagerårets begyndelse offentliggøre, på hvilke vilkår, herunder vederlag, den kan yde den lagerdækning, som er oplyst efter § 14, ved delegation af lagringspligt fra en lagringspligtig virksomhed til den centrale lagerenhed efter § 16, stk. 1, eller lagerdækningsaftaler efter

§ 17. Vilkårene efter stk. 1 skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Vilkårene kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes. Procedurer efter § 17, stk. 1, skal tilsvarende foreligge mindst 7 måneder før lagerårets begyndelse. Vilkår efter stk. 1 og procedurer efter stk. 3 skal offentliggøres på dansk og engelsk på den centrale lagerenheds hjemmeside. Den centrale lagerenhed skal etablere en ordning, hvorefter lagringspligtige virksomheder og relevante udenlandske virksomheder og centrale lagerenheder efter tilmelding kan modtage oplysninger efter stk. 4 pr. e-mail på dansk og engelsk. Den centrale lagerenheds dækning af lagringspligt for andre parter efter olieberedskabslovens § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 4 70,0 pct. af en lagringspligtig virksomheds samlede lagringspligt i hver produktkategori efter § 13, stk. 1, skal opfyldes ved delegation af denne lagringspligt til den centrale lagerenhed. En lagringspligtig virksomhed opfylder hele sin lagringspligt for B-lagre ved denne delegation. Den centrale lagerenhed skal modtage delegationer efter stk. 1 mod det vederlag og på de øvrige vilkår, der er anført i § 15, stk. 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning give en lagringspligtig virksomhed dispensation fra pligten til at delegere lagringspligt efter stk. 1 til den centrale lagerenhed, hvis helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Den centrale lagerenheds vederlag for at yde lagerdækning i henhold til internationale og nationale lagerdækningsaftaler efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1 og 4, skal svare til markedsprisen for sådan lagerdækning på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog

§ 18. For sådan lagerdækning skal den centrale lagerenhed fastsætte hensigtsmæssige procedurer for virksomhedernes fremsendelse af anmodninger til den centrale lagerenhed om at modtage sådan lagerdækning, den centrale lagerenheds behandling af og stillingtagen til de modtagne anmodninger om lagerdækning og den centrale lagerenheds information til virksomhederne om denne stillingtagen. Den centrale lagerenhed skal behandle anmodninger om lagerdækning efter stk. 1 på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag og i overensstemmelse med de fastsatte vilkår og procedurer. Den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning efter § 15, stk. 1, må højst svare til den centrale lagerenheds fulde omkostninger ved at yde denne lagerdækning. Omkostningerne efter stk. 1 beregnes som et gennemsnit for det pågældende kalenderår, opgjort for den enkelte produktkategori, og beregnet forholdsmæssigt pr. måned og pr. m 3 eller ton. Omkostningerne efter stk. 1 omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: Omkostninger, der direkte kan henføres til lagerdækning for den enkelte produktkategori, herunder omkostninger til friskning, omkostninger til køb af lagerdækning gennem lagerdækningsaftaler med andre parter samt svind. Omkostninger, der indirekte kan henføres til lagerdækning for den enkelte produktkategori, herunder omkostninger til personale og administration, drift og vedligeholdelse, lagerleje samt afskrivninger på anlæg og udstyr. Omkostninger vedrørende råolie fordeles forholdsmæssigt på produktkategorierne i forhold til anvendelsen af råolie til dækning af lagringspligt i de enkelte produktkategorier. Hvis vederlaget til den centrale lagerenhed består af andet end betaling af et beløb, skal værdien af vederlaget opfylde kravet i stk. 1. Hvis den centrale lagerenhed har modtaget vederlag for lagerdækning efter § 15, stk. 1, som overstiger de fulde omkostninger ved lagerdækningen opgjort efter § 18, skal den centrale lagerenhed tilbagebetale den overskydende del af vederlaget efter anmodning fra den part, som har modtaget lagerdækningen. En sådan anmodning skal fremsendes senest 1 måned efter offentliggørelse af den centrale lagerenheds produktregnskab for det pågældende kalenderår efter

§ 20. Den centrale lagerenhed skal for hvert kalenderår udarbejde et budget henholdsvis regnskab for den centrale lagerenheds fulde omkostninger efter § 18, beregnet forholdsmæssigt pr. måned og pr. m 3 eller ton for de enkelte produktkategorier. Produktbudgettet skal baseres på virksomhedens vedtagne budget og skal foreligge senest den 30. november i året før budgetåret. Produktregnskabet skal baseres på virksomhedens godkendte regnskab og skal foreligge senest den 30. juni i året efter regnskabsåret. Produktbudget og produktregnskab skal udarbejdes efter anerkendte og ensartede principper og metoder for omkostningsfordeling. Produktregnskabet skal være attesteret af den centrale lagerenheds revisor for at sikre, at det er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og

§ 18. Den centrale lagerenhed skal offentliggøre produktbudgetter og produktregnskaber efter stk. 1 og oplysninger om de anvendte principper og metoder for omkostningsfordeling efter stk. 2. Materialet skal offentliggøres på den centrale lagerenheds hjemmeside. Opfyldelse af lagringspligt En virksomhed kan opfylde den del af dens lagringspligt efter § 13, som ikke opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed efter § 16, stk. 1, ved brug af virksomhedens egenbeholdning her i landet, internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder, internationale lagerdækningsaftaler om anvendelse af lagerbeholdninger i udlandet, som ejes af virksomheden, nationale lagerdækningsaftaler med andre lagringspligtige virksomheder, eller nationale lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed. En virksomhed kan opfylde den lagringspligt, som den påtager sig ved lagerdækningsaftaler, ved brug af virksomhedens egenbeholdning efter stk. 1, nr. 1. Den centrale lagerenhed kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved delegation efter § 16, stk. 1, ved brug af den centrale lagerenheds egenbeholdning her i landet, internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder, internationale lagerdækningsaftaler om anvendelse af lagerbeholdninger i udlandet, som ejes af den centrale lagerenhed, eller nationale lagerdækningsaftaler med lagringspligtige virksomheder. Den centrale lagerenhed kan opfylde den lagringspligt, som den påtager sig ved lagerdækningsaftaler, ved brug af dels dens egenbeholdning efter stk. 3, nr. 1, og dels lagerdækningsaftaler efter stk. 3, nr. 2-4. Ved virksomhedens henholdsvis den centrale lagerenheds opfyldelse af sin lagringspligt efter § 21, kan der i både egenbeholdninger og lagerdækningsaftaler alene medregnes lagerbeholdninger af kategori 1, 2A, 2B og 3 samt råolie, som holdes i raffinaderitanke, i bulkterminaler, i tanke ved rørledninger og på produktionsplatforme, i pramme, i tankskibe i indenlandsk skibsfart, i tankskibe i havne samt tankskibe opankret i indenlandsk farvand nær havn med henblik på havneanløb, i den indenlandske skibsfarts bunkring, i bunden af tanke, i form af driftslagre, eller af storforbrugere i medfør af lovkrav eller på anden måde kontrolleret af offentlige myndigheder. Lagerbeholdninger efter stk. 1 kan ikke omfatte endnu ikke produceret olie eller lagerbeholdninger, der holdes i rørledninger, i jernbanetankvogne, i bunkring i fartøjer på åbent hav, i olietankskibe på havet bortset fra tankskibe efter stk. 1, nr. 5 og 6, i servicestationer og detailforretninger, af andre forbrugere, eller i form af Forsvarets lagre. Lagerbeholdninger efter stk. 1 kan ikke omfatte lagerbeholdninger af olieprodukter eller råolie, der er genstand for beslaglæggelse eller tvangsfuldbyrdelse, eller som tilhører virksomheder, der er under konkurs eller akkordbehandling. Ved beregning af lagringspligtens opfyldelse omregnes lagerbeholdningers størrelse fra m 3 til ton og omvendt ved brug af standardvægtfylder for produkter og råolie som anført i bilag 2. Standardvægtfylder efter stk. 1 fastsættes af Energistyrelsen efter drøftelse med den centrale lagerenhed. Energistyrelsen kan efter ansøgning tillade anvendelse af andre standardvægtfylder end efter stk. 1. Opfyldelse af lagringspligt efter § 21, stk. 1 eller 3, foretages for den enkelte kategori i henhold til stk. 2-9. Lagringspligt i kategori 1 skal opfyldes således: Mindst 60,0 pct. af lagringspligten skal dækkes af egenbeholdninger eller lagerdækningsaftaler af denne kategori. Højst 40,0 pct. af lagringspligten kan dækkes af egenbeholdninger af kategori 2A eller 2B eller råolie eller lagerdækningsaftaler af råolie. Lagringspligt i kategori 2A skal opfyldes således: Mindst 60,0 pct. af lagringspligten skal dækkes af egenbeholdninger eller lagerdækningsaftaler af denne kategori. Der kan ved denne dækning alene medregnes jetbrændstof (af petroleumstypen) eller blandekomponenter, der kan anvendes til produktion af denne type jetbrændstof. Højst 40,0 pct. af lagringspligten kan dækkes af egenbeholdninger af kategori 1 eller 2B eller råolie eller lagerdækningsaftaler af råolie. Lagringspligt i kategori 2B skal opfyldes således: Mindst 60,0 pct. af lagringspligten skal dækkes af egenbeholdninger eller lagerdækningsaftaler af denne kategori. Højst 40,0 pct. af lagringspligten kan dækkes af egenbeholdninger af kategori 1 eller 2A eller råolie eller lagerdækningsaftaler af råolie. Lagringspligt i kategori 3 skal opfyldes således: Mindst 60,0 pct. af lagringspligten skal dækkes af egenbeholdninger eller lagerdækningsaftaler af denne kategori. Højst 40,0 pct. af lagringspligten kan dækkes af egenbeholdninger af kategori 1, 2A eller 2B eller råolie eller lagerdækningsaftaler af råolie. Uanset stk. 2-5 kan virksomheder, som ejer og driver mindst 50,0 pct. af et raffinaderi i Danmark, opfylde hele deres lagringspligt efter § 21, stk. 1, ved dækning med råolie. For jetbrændstof (af petroleumstypen) gælder bestemmelsen kun for lagringspligt, som er baseret på raffinaderiets produktion af dette produkt, men ikke for virksomhedens import eller »køb fra andre« af dette produkt. I stk. 2, 4 og 5, anvendes for den centrale lagerenhed procenterne mindst 70,0 pct. og højst 30,0 pct. Lagringspligtens dækning efter stk. 2-5, kan omfatte egenbeholdninger eller lagerbeholdninger i henhold til internationale eller nationale lagerdækningsaftaler således: Egenbeholdninger i en kategori kan anvendes til dækning af lagringspligt efter stk. 2-5, uanset om lagringspligten i den pågældende kategori dækkes ved lagerdækningsaftaler. Lagerdækningsaftaler i en kategori kan kun dække lagringspligt i de pågældende kategorier. Ved dækning med beholdninger efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, nr. 2, stk. 4, nr. 2 og stk. 5, nr. 2, foretages beregningerne således: Ved dækning med beholdninger af kategori 1, 2A eller 2B omregnes den pågældende beholdning til m 3 henholdsvis ton af den kategori, som ønskes dækket, ved brug af standardvægtfylder efter bilag 2. Ved dækning med råolie omregnes den pågældende beholdning til m 3 henholdsvis ton af den kategori, som ønskes dækket, ved brug af standardvægtfylder efter bilag 2. Den derved fremkomne mængde ganges derefter med faktoren 0,8. Ved opfyldelse af lagringspligt efter § 24, stk. 2-5, kan beholdninger af blandekomponenter medregnes i den kategori, som omfatter de olieprodukter, der fremkommer ved brug af blandekomponenterne. Blandekomponenter af jetbrændstof (af petroleumstypen) kan derfor medregnes til dækning i kategori 2A, hvis blandekomponenten kan anvendes til produktion af denne type jetbrændstof. Blande- komponenter af jetbrændstof (af petroleumstypen), der kun kan anvendes til produktion af produkter i andre kategorier, f.eks. kategori 2B, kan kun medregnes i den pågældende kategori. Efter anmodning fra den centrale lagerenhed skal en virksomhed fremsende dokumentation for, at konkrete beholdninger af blandekomponenter af jetbrændstof (af petroleumstypen) kan anvendes til produktion af denne type jetbrændstof. Ved opfyldelse af lagringspligt efter § 24, stk. 2-5, kan lagerbeholdninger medregnes fuldt ud, hvor biobrændstoffer og additiver er blandet med olieprodukter i de pågældende kategorier. Lagerbeholdninger af biobrændstoffer og additiver kan medregnes som beredskabslagre i de månedlige oplysninger efter § 39, hvis disse lagerbeholdninger opbevares her i landet, og af den lagringspligtige virksomhed henholdsvis den centrale lagerenhed planlægges blandet med olieprodukter, der holdes som beredskabslagre og som skal anvendes til transport. Lagerbeholdninger af biobrændstoffer og additiver, der ikke medregnes efter stk. 3, skal medregnes som kommercielle lagre i de månedlige oplysninger efter

§ 39. Særlige bestemmelser for virksomheder der alene producerer råolie m.v. Virksomheder, der kun producerer råolie og dermed fremkomne olieprodukter, herunder LPG, og som ikke sælger andre olieprodukter, og som har en lagringspligt på nul, kan efter reglerne i dette kapitel anvende en lagerbeholdning på et nærmere angivet lagersted, som deles med andre råolieproducerende virksomheder, til at indgå lagerdækningsaftaler efter §§ 32-35. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at en virksomheds lagerbeholdning af råolie for et nærmere angivet lagersted for en fremtidig periode, dog højst 12 måneder ad gangen, opdeles således: En fast del, som med sikkerhed er fuldt ud til rådighed og fysisk tilgængelig i hele perioden uanset variationerne i virksomhedens egenbeholdning. En varierende del, der sammen med gæld og tilgodehavender i forhold til andre lagringspligtige virksomheder for det pågældende lagersted indgår i virksomhedens egenbeholdning. Lagerstedet som nævnt i stk. 1 skal være et lagersted, på land eller til havs, som af en eller flere lagringspligtige virksomheder anvendes til udskibning eller udpumpning af råolie i forbindelse med produktion af råolie. En tilladelse efter § 27 kan meddeles, hvis der for den pågældende periode foreligger en skriftlig aftale mellem alle de lagringspligtige virksomheder, der anvender det pågældende lagersted, om virksomhedernes metode for opgørelse af lagerstedets lagerbeholdning af råolie fordelt på hver virksomhed og for opgørelse af deres indbyrdes gæld og tilgodehavender for dette lagersted, opdelingen af lagerstedets samlede lagerbeholdning på en fast del og en varierende del, jf. § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, og virksomhedernes indbyrdes andele af lagerstedets samlede lagerbeholdning og dermed af de to dele som anført i nr. 2, der gælder for den pågældende periode. Virksomhederne skal gennem deres aftale efter stk. 1 sikre, at de lagringspligtige virksomheders samlede indbyrdes gæld til enhver tid svarer til deres samlede indbyrdes tilgodehavender for dette lagersted, den faste del af lagerstedets samlede lagerbeholdning til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelig, jf. § 38, stk. 1, den varierende del af lagerstedets samlede lagerbeholdning til enhver tid ikke er negativ, og at virksomheden til enhver tid efter anmodning af den centrale lagerenhed eller Energistyrelsen kan dokumentere størrelsen af de to dele af lagerstedets samlede lagerbeholdning ved fremsendelse af daglige opgørelser af lagerbeholdningen af råolie med nødvendige korrektioner, f.eks. for vandindhold. Virksomheden skal fremsende ansøgning om tilladelse efter § 27 til Energistyrelsen senest 1 måned før den pågældende periodes begyndelse. Aftalen efter stk. 1 og 2 skal vedlægges ansøgningen. En tilladelse efter § 27 indebærer: Virksomhedens andel af den faste del af lagerbeholdningen efter § 27, stk. 1, nr. 1, kan af virksomheden anvendes til at indgå lagerdækningsaftaler efter §§ 32-35. Virksomhedens andel af den varierende del efter § 27, stk. 1, nr. 2, kan af virksomheden anvendes til at indgå lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed efter § 17, stk. 2, forudsat at virksomheden efter § 28, stk. 2, nr. 4, fremsender skriftlig dokumentation for, at den samlede mængde, som fordeles mellem virksomhederne, ikke overstiger den mindste samlede lagerbeholdning, som for denne måned er konstateret at have været til rådighed for dette lagersted. Dokumentationen skal senest fremsendes ved indgåelse af en sådan lagerdækningsaftale med den centrale lagerenhed. Virksomhedens indgåelse af lagerdækningsaftaler for de mængder, som fremkommer efter stk. 1, nr. 1 og 2, er omfattet af §§ 32-35. Virksomhedens lagerbeholdning, gæld og tilgodehavender, opgjort ultimo måneden, skal indberettes af virksomheden efter

§ 39. Den centrale lagerenhed og Energistyrelsen fører kontrol med, at den faste del af lagerstedets samlede lagerbeholdning fuldt ud er til rådighed og fysisk tilgængelig i hele perioden, lagerdækningsaftaler indgået på grundlag af lagerbeholdninger som anført i § 29, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet udgangspunktet er de mængder og andele, som er angivet i tilladelsen efter § 27, og lagerdækningsaftaler indgået på grundlag af lagerbeholdninger som anført i § 29, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet udgangspunktet er den fremsendte dokumentation samt eventuelt yderligere dokumentation efter § 28, stk. 2, nr. 4. Den centrale lagerenhed og Energistyrelsen kan anmode om yderligere dokumentation vedrørende virksomhedens overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel. De øvrige regler i denne bekendtgørelse og i olieberedskabsloven, herunder om at beredskabslagre skal være til rådighed m.v., gælder også for de lagerbeholdninger, som omfattes af lagerdækningsaftaler efter

§ 29. Virksomheden skal straks underrette Energistyrelsen og den centrale lagerenhed, hvis uforudsete ændringer af produktions-, lager- og transportforhold medfører, at vilkårene for en tilladelse efter § 27 ikke kan overholdes. Virksomheden skal samtidig underrette den centrale lagerenhed om konsekvenserne heraf for lagerdækningsaftaler, som virksomheden har indgået. En tilladelse efter § 27 gælder for den periode, der er angivet i tilladelsen. Energistyrelsen kan midlertidigt ændre vilkårene for en tilladelse efter § 27, hvis virksomheden fremsender ansøgning herom med de oplysninger, som fremgår af § 28, senest 1 måned før ændringen skal træde i kraft. En tilladelse efter § 27 bortfalder, hvis virksomheden anmoder herom, eller hvis vilkårene for tilladelsen, herunder § 28, stk. 2, ikke er opfyldt. Internationale og nationale lagerdækningsaftaler En international lagerdækningsaftale efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1, kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed eller den centrale lagerenhed (den danske part) på den ene side og på den anden side en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk central lagerenhed (den udenlandske part). Efter en sådan aftale kan en overskydende egenbeholdning hos den ene part medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part således: Hvis den danske parts lagringspligt i en kategori fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan den danske part indgå en international lagerdækningsaftale, hvorefter dens overskydende egenbeholdning i den pågældende kategori medregnes til opfyldelse af den udenlandske parts lagringspligt. Tilsvarende kan den danske part indgå aftale om at anvende en overskydende egenbeholdning af råolie, som ikke er anvendt til dækning af lagringspligt, til opfyldelse af den udenlandske parts lagringspligt, jf. dog § 29, stk. 1. Hvis den danske parts lagringspligt i en kategori ikke fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan den danske part indgå en international lagerdækningsaftale, hvorefter en overskydende egenbeholdning i den pågældende kategori hos den udenlandske part medregnes til opfyldelse af den danske parts lagringspligt i den pågældende kategori. Tilsvarende kan den danske part indgå aftale om at anvende en overskydende egenbeholdning af råolie hos den udenlandske part til opfyldelse af dens lagringspligt, jf. dog § 29, stk. 1. En international lagerdækningsaftale kan også indgås, når en lagringspligtig virksomhed eller en central lagerenhed vil anvende lagerbeholdninger i Danmark til at opfylde egne forpligtelser i udlandet, eller udlandet til at opfylde egen lagringspligt i Danmark. En international lagerdækningsaftale kan kun indgås med en udenlandsk part i et land, hvormed Danmark har indgået en aftale efter olieberedskabslovens § 10, stk. 2. Energistyrelsen eller den centrale lagerenhed oplyser på deres hjemmeside, hvilke lande dette omfatter og de aftalte procedurer m.v. En lagringspligtig virksomhed kan anvende internationale lagerdækningsaftaler til at dække højst 30,0 pct. af den del af virksomhedens lagringspligt efter § 13, som ikke opfyldes ved delegation efter § 16 til den centrale lagerenhed, opgjort for hver produktkategori. Den centrale lagerenhed kan anvende internationale lagerdækningsaftaler til at dække højst 5 pct. af den lagringspligt, som de overtager ved delegation efter § 16, opgjort for hver produktkategori, dog 50,0 pct. for kategori 2A. En lagringspligtig virksomhed kan ikke videredelegere den lagerdækning, som modtages ved en international lagerdækningsaftale, og kan derfor ikke i samme periode yde og modtage lagerdækning i den samme produktkategori. Tilsvarende gælder for råolie. Den centrale lagerenhed kan ikke videredelegere den lagerdækning, som modtages ved en international lagerdækningsaftale. Den lagerdækning, som ydes gennem en international lagerdækningsaftale efter stk. 1 og 2, skal være til rådighed i hele den godkendte periode, omfatte de produkter eller produktkategorier, som fremgår af godkendelsen efter stk. 9, og opfylde de generelle vilkår for beredskabslagre. En international lagerdækningsaftale skal være godkendt af den centrale lagerenhed og af den anden medlemsstat, for at den kan medregnes til dækning af lagringspligt, dog skal internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed indgår som den ene part, godkendes af Energistyrelsen. For godkendelsen kan fastsættes nærmere vilkår. Aftalen samt ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden denne godkendelse. Virksomheden skal omgående underrette den centrale lagerenhed, hvis en international lagerdækningsaftale, som virksomheden har indgået, ikke kan opfyldes. Tilsvarende skal den centrale lagerenhed omgående underrette Energistyrelsen, hvis en international lagerdækningsaftale, som den centrale lagerenhed har indgået, ikke kan opfyldes. Hvis en lagringspligtig virksomhed ikke overholder reglerne om internationale lagerdækningsaftaler i olieberedskabsloven eller denne bekendtgørelse eller vilkår for en sådan aftales godkendelse, kan Energistyrelsen og den centrale lagerenhed helt eller delvist tilbagekalde godkendelsen. En ansøgning om en international lagerdækningsaftale efter § 32, stk. 1 eller 2, skal fremsendes af den danske part til den centrale lagerenhed senest 1 måned inden aftaleperiodens begyndelse, medmindre der i aftalen med det andet land er aftalt en anden frist. En ansøgning, hvor den centrale lagerenhed indgår som den ene part, skal af denne fremsendes til Energistyrelsen inden for den nævnte frist. En sådan ansøgning skal indeholde følgende: Oplysninger om navn og forretningsadresse for den dækkende part hvis beredskabslagre vil dække lagringspligt for den anden part. Oplysninger om navn og forretningsadresse for den dækkede part hvis lagringspligt vil blive dækket af den dækkende part. Angivelse af de to berørte lande. Angivelse af aftaleperioden i hele måneder. Angivelse af om der er tale om produktkategori 1, 2A, 2B eller 3 eller råolie. Angivelse af mængden opgjort i m 3 eller ton afhængigt af den konkrete produktkategori eller råolie. Angivelse af de lagersteder hvor beredskabslagrene holdes. En sådan ansøgning skal endvidere indeholde en bekræftelse af, at lagerdækningsaftalen mellem den dækkende part og den dækkede part indeholder bestemmelser, som sikrer, at den dækkende part påtager sig at holde lagerbeholdningen som aftalt i hele aftaleperioden, lagerbeholdningen til enhver tid vil være til rådighed og fysisk tilgængelig, forpligtelsen til at holde lagerbeholdningen ikke videredelegeres til andre parter, og at den dækkede part har ret til at købe lagerbeholdningen på ethvert tidspunkt i aftaleperioden til en pris og på vilkår i øvrigt, som er fastsat i lagerdækningsaftalen. Den centrale lagerenhed henholdsvis Energistyrelsen kan anmode ansøgeren om at fremsende en kopi af lagerdækningsaftalen i sin helhed. Den mængde af en kategori, som er angivet i en ansøgning efter stk. 2, skal dækkes af den angivne mængde og kategori og kan ikke dækkes på anden måde. En national lagerdækningsaftale efter olieberedskabslovens § 10, stk. 3, kan indgås mellem to lagringspligtige virksomheder. Efter en sådan aftale kan en virksomhed, hvis egenbeholdning overstiger dens lagringspligt, dække lagringspligt for en anden lagringspligtig virksomhed således: Hvis den ene virksomheds lagringspligt i en kategori fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan virksomheden indgå en sådan national lagerdækningsaftale, hvorefter dens overskydende egenbeholdning i den pågældende kategori medregnes til opfyldelse af den anden virksomheds lagringspligt. Hvis den ene virksomheds lagringspligt i en kategori ikke fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan virksomheden indgå en sådan national lagerdækningsaftale, hvorefter overskydende egenbeholdning hos den anden virksomhed medregnes til opfyldelse af den førstnævnte virksomheds lagringspligt i den pågældende kategori. Tilsvarende kan virksomhederne indgå aftale om at anvende en overskydende egenbeholdning af råolie hos den ene virksomhed, som ikke er anvendt til dækning af lagringspligt, til opfyldelse af den anden virksomheds lagringspligt, jf. dog § 29, stk. 1. En national lagerdækningsaftale efter olieberedskabslovens § 10, stk. 4, kan indgås mellem den centrale lagerenhed og en lagringspligtig virksomhed, jf. §§ 15 og 17, hvorefter en overskydende egenbeholdning hos den ene part kan medregnes til dækning af lagringspligt hos den anden part således: Hvis virksomhedens lagringspligt i en kategori fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan virksomheden indgå en sådan lagerdækningsaftale med den centrale lagerenhed, hvorefter virksomheden yder lagerdækning til den centrale lagerenhed. Hvis virksomhedens lagringspligt i en kategori ikke fuldt ud dækkes af dens egenbeholdning, kan virksomheden indgå en sådan lagerdækningsaftale med den centrale lagerenhed, hvorefter virksomheden modtager lagerdækning fra den centrale lagerenhed. Tilsvarende kan parterne indgå aftale om at anvende en overskydende egenbeholdning af råolie hos den ene part, som ikke er anvendt til dækning af lagringspligt, til opfyldelse af den anden parts lagringspligt, jf. dog § 29, stk. 1. En lagringspligtig virksomhed kan ikke videredelegere den lagerdækning, som modtages ved en national lagerdækningsaftale efter stk. 1 eller 2, og kan derfor ikke i samme periode yde og modtage lagerdækning i den samme produktkategori. Tilsvarende gælder for råolie. Den centrale lagerenhed kan videredelegere den lagerdækning, som modtages ved en national lagerdækningsaftale efter stk. 2, nr. 1. Den lagerdækning, som ydes gennem en national lagerdækningsaftale, skal være til rådighed i hele den aftalte periode, omfatte de produkter eller produktkategorier, som fremgår af underretningen efter stk. 6 og 7, og opfylde de generelle vilkår for beredskabslagre. En national lagerdækningsaftale efter stk. 1 skal af parterne indberettes til den centrale lagerenhed til underretning inden aftaleperiodens begyndelse. Aftalen har ikke virkning uden denne underretning. Virksomheden skal omgående underrette den centrale lagerenhed, hvis en indgået national lagerdækningsaftale ikke kan opfyldes. Hvis en lagringspligtig virksomhed ikke overholder reglerne om nationale lagerdækningsaftaler i olieberedskabsloven eller denne bekendtgørelse, har aftalen ikke virkning. En underretning efter § 34, stk. 6, om en national lagerdækningsaftale skal indeholde følgende: Oplysninger om navn og forretningsadresse for den dækkende part, hvis beredskabslagre vil dække lagringspligt for den anden part. Oplysninger om navn og forretningsadresse for den dækkede part, hvis lagringspligt vil blive dækket af den dækkende part. Angivelse af aftaleperioden i hele måneder. Angivelse af om der er tale om produktkategori 1, 2A, 2B eller 3 eller råolie. Angivelse af mængden opgjort i m 3 eller ton afhængigt af den konkrete produktkategori eller råolie. Den mængde af en kategori, som er angivet i en underretning efter stk. 1, skal dækkes af den angivne mængde og kategori og kan ikke dækkes på anden måde. Specifikke lagre En del af de beredskabslagre, der efter § 16, stk. 1, holdes af den centrale lagerenhed, skal holdes som specifikke lagre. De specifikke lagre skal omfatte lagerbeholdninger af produkter svarende til mindst 30 dages indenlandsk forbrug af produkter i kategori 1 og 2B. Produkterne er specificeret i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring. Antallet af dage efter stk. 2 skal være det samme for de nævnte kategorier. De specifikke lagre skal holdes her i landet som A-lagre eller B-lagre. Den centrale lagerenhed kan ændre sammensætning af og lagersteder for de specifikke lagre inden for rammerne af stk. 2 og 3. Hvis de specifikke lagre holdes integreret med andre beredskabslagre og med kommercielle lagre, skal den centrale lagerenhed sikre, at der ved flytning af lagerbeholdninger, der udgør specifikke lagre, foreligger en skriftlig godkendelse internt i den centrale lagerenhed. Den centrale lagerenhed fremsender årligt senest den 1. maj til Energistyrelsen en opgørelse over mængder og sammensætning af specifikke lagre, som vil blive holdt i det kommende lagerår, baseret på det indenlandske forbrug i det foregående kalenderår. Den centrale lagerenhed skal sikre, at den har opdateret information om specifikke lagre, som her i landet holdes af en anden EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed. Lagrenes væren til rådighed m.v. Alle beredskabslagre skal i medfør af olieberedskabslovens § 13, stk. 1, til enhver tid være til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på at kunne frigives til slutbrugere og markeder i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. De oplagrede olieprodukter skal derfor til enhver tid opfylde gældende kvalitetskrav og normer for brugbare produkter her i landet eller skal inden for en rimelig periode kunne bringes til at opfylde disse kvalitetskrav og normer. For en lagringspligtig virksomhed omfatter forpligtelsen efter stk. 1 de beredskabslagre, der dækker den del af dens lagringspligt efter § 13, som ikke opfyldes ved delegation efter § 16 til den centrale lagerenhed, samt de beredskabslagre, der anvendes til opfyldelse af virksomhedens forpligtelser gennem internationale og nationale lagerdækningsaftaler til at dække lagringspligt for andre parter. For den centrale lagerenhed omfatter forpligtelsen efter stk. 1, de beredskabslagre, der dækker den lagringspligt, som den centrale lagerenhed overtager ved delegation efter § 16, samt de beredskabslagre, der anvendes til opfyldelse af den centrale lagerenheds forpligtelser gennem internationale og nationale lagerdækningsaftaler til at dække lagringspligt for andre parter. En lagringspligtig virksomhed henholdsvis den centrale lagerenhed skal sikre, at dens beredskabslagre i den månedlige indberetning efter § 39 identificeres og specificeres med mængder, kategorier og lagersteder, dog således at der for den konkrete produktkategori eller råolie accepteres en overdækning på højst 1.000 m 3 henholdsvis ton. dens beredskabslagre i perioden mellem to månedlige rapporteringer til enhver tid kan identificeres og specificeres med mængder, kategorier og lagersteder med et varsel på 5 arbejdsdage, såfremt Energistyrelsen eller den centrale lagerenhed anmoder herom, og den i tilfælde af internationale lagerdækningsaftaler, hvor den dækkes af beredskabslagre hos en udenlandsk part, kan fremskaffe de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Oplysningspligt Lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder uden lagringspligt, som har kommercielle lagre, har oplysningspligt efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1, jf. stk. 2-8. En lagringspligtig virksomhed skal til den centrale lagerenhed senest den 20. i hver måned indberette oplysninger om olieprodukter og råolie, hvad angår størrelse og karakter af virksomhedens varebevægelser for den foregående måned, specificeret på produkter og på typer af varebevægelser, virksomhedens beholdninger, gæld og tilgodehavender, opgjort ultimo måneden, specificeret på produkter, kategorier og lagersteder, de beholdninger, ejet af andre parter, som i henhold til lagerdækningsaftaler dækker lagringspligt for virksomheden, og de egenbeholdninger, som i henhold til lagerdækningsaftaler dækker lagringspligt for andre parter. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den centrale lagerenhed, dog således at den centrale lagerenhed skal gøre oplysningerne tilgængelige for Energistyrelsen efter reglerne i bekendtgørelse om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed. En virksomhed uden lagringspligt, som har kommercielle lagre, skal senest den 20. i hver måned indberette oplysninger som anført i stk. 2, nr. 1 og 2, til den centrale lagerenhed. Oplysningerne efter stk. 2-4 skal specificeres i overensstemmelse med bilag 3. Hvis den 20. i en måned er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige indberetningsfrist. Den centrale lagerenhed eller Energistyrelsen kan efter anmodning udskyde en frist efter stk. 2-4, såfremt særlige forhold gør sig gældende. Ved angivelse af lagersteder for lagerbeholdninger anvendes de lagersteder, der er registreret til brug for indberetning af oplysninger efter stk. 2-4. Yderligere lagersteder kan registreres efter aftale med den centrale lagerenhed. Lagringspligtige virksomheder og virksomheder uden lagringspligt, som har kommercielle lagre, skal efter anmodning fra den centrale lagerenhed eller Energistyrelsen fremsende oplysninger, som er nødvendige for Energistyrelsens eller den centrale lagerenheds varetagelse af opgaver efter olieberedskabsloven og regler udstedt i medfør heraf, herunder i krisesituationer og øvelser herom. Tilsvarende skal den centrale lagerenhed efter anmodning fremsende oplysninger til Energistyrelsen. Der kan fastsættes frister for fremsendelse af oplysninger efter 1. og 2. pkt. Forud for indberetning af oplysninger efter § 39 skal virksomheden og den centrale lagerenhed foretage en rimelig grad af egenkontrol for at sikre, at de indberettede oplysninger er korrekte, fyldestgørende og endelige, konsistente med de tilsvarende oplysninger, som fremsendes af andre parter, og opgjort i korrekte måleenheder, ved brug af korrekte vægtfylder og med korrekt periodisering. Virksomheder og den centrale lagerenhed skal, eventuelt ved indbyrdes kontakt, sikre indbyrdes konsistens af de indberettede oplysninger, hvad angår aftaler mellem to parter om køb, salg m.v. af olieprodukter eller råolie, gæld og tilgodehavender mellem to parter om olieprodukter eller råolie, herunder beholdningernes lagersteder, og internationale og nationale lagerdækningsaftaler, herunder beholdningernes lagersteder. Med henblik på at sikre egenkontrol efter stk. 1 og 2 skal lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed fastsætte skriftlige forretningsgange, herunder interne kontroller, for lagerføring og varebevægelser om olieprodukter og råolie. Forretningsgangene skal bl.a. indeholde principper for kontering og registrering af bevægelser samt afstemning af månedlige opgørelser og procedurer for egenkontrol ved sammenligning med tidligere måneder og år. Virksomheder omfattet af § 39, stk. 2-4, skal senest 2 hverdage efter udløbet af den månedlige frist for indberetning foretage en yderligere kontrol af, at virksomhedens indberettede oplysninger ikke er mangelfulde og er konsistente med de tilsvarende oplysninger, som ved fristens udløb foreligger indberettet af andre parter, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2. Hvis virksomheden konstaterer, at dens indberettede oplysninger er mangelfulde, skal virksomheden inden for de 2 nævnte hverdage fremsende korrekte oplysninger til den centrale lagerenhed. Den endelige frist for fremsendelse af korrekte og rettidige oplysninger efter § 39, stk. 2-4, og § 40, stk. 4, er den 20. i en måned, jf. dog § 39, stk. 6, med tillæg af 2 hverdage. Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet til olieprodukter eller råolie, skal, jf. olieberedskabslovens § 14, stk. 2, efter anmodning give Energistyrelsen og den centrale lagerenhed alle oplysninger af relevans for at vurdere, om der her i landet oplagres olieprodukter eller råolie af virksomheder, som har foretaget import, og som ikke er meddelt lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller supplere den løbende kontrol af de oplysninger, der er indberettet efter

§ 39. Øvrige virksomheder, der har betydning for den danske forsyning af olieprodukter eller råolie, skal efter olieberedskabslovens § 14, stk. 3, efter anmodning fremsende oplysninger til Energistyrelsen og den centrale lagerenhed. Den centrale lagerenhed og Energistyrelsen kan fastsætte frister for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1 og 2. Den centrale lagerenhed gør oplysningerne efter §§ 39 og 41 tilgængelige for Energistyrelsen efter regler fastsat i medfør af olieberedskabslovens

§ 20. En lagringspligtig virksomhed, den centrale lagerenhed og en virksomhed uden lagringspligt, som har kommercielle lagre, skal én gang årligt for et kalenderår fremsende en bekræftelse af rigtigheden af de oplysninger, som månedsvist er indberettet efter § 39, stk. 2-4, ved en erklæring afgivet af en godkendt og uafhængig revisor. Erklæringen skal være afgivet senest den 15. marts i året efter det pågældende kalenderår. Fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre Den centrale lagerenhed fører en fortegnelse over alle beredskabslagre, som holdes her i landet eller i udlandet for at dække lagringspligt efter § 6, stk. 1, og som ikke er specifikke lagre. Fortegnelsen skal for de enkelte beredskabslagre på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde oplysninger om beholdningernes lagersted, størrelse angivet i m 3 eller ton, art i form af produkt eller produktkategorier, specificeret efter kategorierne i bilag A, afsnit 3.4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring, og ejer. Den centrale lagerenhed fører en fortegnelse over alle specifikke lagre, som holdes her i landet, herunder specifikke lagre omfattet af

§ 37. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde de oplysninger, som er angivet i stk. 1, nr. 1-4. Fortegnelserne efter stk. 1 og 2, skal være opdateret senest ved udgangen af den efterfølgende måned ved brug af de oplysninger, som fremsendes efter

§ 39. Tavshedspligt Personer, der virker eller har virket for den centrale lagerenhed, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de herved bliver bekendt med. Som fortrolige oplysninger efter stk. 1 anses bl.a. oplysninger om lagringspligtige virksomheder og andre virksomheders drifts- og forretningsforhold m.v., hvis hemmeligholdelse af oplysningerne er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, nationale og internationale forhold, som den centrale lagerenhed modtager fra Energistyrelsen eller ved møder for Energistyrelsen, og som har en fortrolig karakter, eller som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, og forhold, som det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Oplysningerne efter stk. 2, nr. 2, kan videregives efter tilladelse fra Energistyrelsen. For oplysninger, som personer, der virker eller har virket for den centrale lagerenhed, bliver bekendt med ved varetagelsen af administrative opgaver i medfør af delegation efter olieberedskabslovens § 20, gælder regler fastsat i bekendtgørelse om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed. Klageadgang m.v. Energistyrelsen behandler klager over den centrale lagerenheds vilkår for lagerdækning efter § 15, herunder vederlag. Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor den centrale lagerenheds vilkår er meddelt den pågældende. Klage over den centrale lagerenheds vederlag skal dog være indgivet skriftligt inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor et produktregnskab efter § 20 er offentliggjort for den periode, som lagerdækningen omfatter. Energistyrelsen kan bestemme, at klager over den centrale lagerenheds vederlag først skal afgøres, når et produktregnskab efter § 20 er offentliggjort for den periode, som lagerdækningen omfatter. Afgørelser truffet efter §§ 32 og 39 af den centrale lagerenhed, kan indbringes for Energistyrelsen. Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Dispensation Energistyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvor dette har mindre betydning for den samlede mængde og tilgængelighed af beredskabslagrene eller hvor særlige forhold taler herfor. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 6, stk. 4, undlader at underrette Energistyrelsen efter § 7, stk. 2, overtræder § 16, stk. l, overtræder § 28, stk. 2, nr. 2-4, overtræder § 32, stk. 10, overtræder § 34, stk. 7, eller overtræder

§ 43. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes efter reglerne i olieberedskabslovens § 23, stk. 1, den, der undlader at opfylde lagringspligt efter olieberedskabslovens § 6, stk. 1, eller at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter olieberedskabslovens §§ 9 og 10, undlader at opfylde forpligtelserne efter olieberedskabslovens § 13, stk. 1, om lagrenes væren til rådighed, afgiver urigtige oplysninger eller undlader at fremsende oplysninger efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1-3, eller afgiver ikkerettidige oplysninger efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1-3, efter reglerne om frister i denne bekendtgørelse. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 1340 af 10. december 2014 om lagringspligt m.v. for olie ophæves. I perioden fra 1. januar 2025 til 31. juli 2025 kan lagringspligten hvor den centrale lagerenhed yder dækning af lagringspligt for andre parter efter olieberedskabslovens § 10, stk. 4, opfyldes således: Ved nationale lagerdækningsaftaler af 1 måneds varighed, hvor den centrale lagerenhed modtager lagerdækning fra lagringspligtige virksomheder og yder lagerdækning til lagringspligtige virksomheder, og hvor der som udgangspunkt er balance mellem den modtagne og den ydede lagerdækning, skal den centrale lagerenhed fastsætte samme vederlag for den modtagne og den ydede lagerdækning for samme produktkategori for den pågældende måned. Vederlaget skal svare til markedsprisen for sådan lagerdækning på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog

§ 18. For sådan lagerdækning skal den centrale lagerenhed fastsætte hensigtsmæssige procedurer for fastsættelse af vederlaget, således at relevante lagringspligtige virksomheder kan kommentere den påtænkte vederlagsfastsættelse, inden den gøres endelig, virksomhedernes fremsendelse af anmodninger til den centrale lagerenhed om at yde henholdsvis modtage sådan lagerdækning, den centrale lagerenheds behandling af og stillingtagen til de modtagne anmodninger om lagerdækning, den centrale lagerenheds information til virksomhederne om denne stillingtagen, og parternes betaling af vederlag for denne lagerdækning. Krav til eksisterende B-lageranlæg, jf. § 5, stk. 3, nr. 1 Bestemmelser vedrørende beskyttelsesmæssige foranstaltninger for beredskabstankanlæg til motorbenzin, gas- og dieselolie. I. Tankkonstruktion Tankene skal udføres som betontanke, foret indvendig med sammensvejste stålplader, og nedgravet i en sådan minimumsdybde, at den udgravede jord nogenlunde balancerer med den påkrævede tildækning. Jorddækningen skal være mindst 60 cm og udføres uregelmæssigt, således at den færdige tank ikke fremtræder som f.eks. en »sukkertop«. Tankens sider skal være mindst 30 cm dobbelt armeret beton med mindst 5 mm indvendig stålpladebeklædning forankret til betonen. Armeringen skal være som krævet af styrkehensyn, dog mindst som følger: Armeringsprocent Indvendig lodret rundjern 16 0,447 Indvendig vandret rundjern 10 0,13 Udvendig lodret rundjern 16 0,223 Udvendig vandret rundjern 10 0,13 Taget skal være 30 cm dobbelt armeret beton, som krævet af styrkehensyn, dog med en minimum armering som for siderne. Taget skal være tæt enten ved hjælp af indvendige stålplader eller på anden måde. Bunden skal være armeret beton som krævet af styrkehensyn og bundforhold og skal dækkes af mindst 6 mm tykke stålplader. Under tanken skal anbringes et drænsystem med frit afløb for at forhindre vandtryk på undersiden af tanken. I betonbundpladens overside umiddelbart under stålpladerne skal anbringes et kanalsystem med forbindelse til et tilgængeligt afløb umiddelbart uden for tanken. Benzintankene skal udstyres med trykvacuum ventiler og »flamearrestors«. Alle tanke skal i øvrigt forsynes med det af brandvæsenet forlangte sikkerhedsudstyr. Tankanlæggene skal have gode tilkørselsforhold eller skal kunne pumpes til et andet anlæg med gode tilkørselsforhold. Tankanlæg med læsseramper skal kunne tømmes med tankbiler, selv om den offentlige elforsyning svigter. Til dette formål skal i beskyttet rum forefindes mindst en benzin- eller oliedreven reservepumpe med en minimumskapacitet på 60 m 3 /t. II. Tankstørrelse og afstand mellem de enkelte tanke Den højst tilladte koncentration af beskyttede beredskabstankanlæg er 60.000 m 3 . Et enkelt anlæg er dog godkendt til 111.000 m 3 . Den maksimale tankstørrelse for en enkelt tank er 10.000 m 3 . Flere små tanke med en samlet kapacitet på indtil 10.000 m 3 kan bygges tæt sammen. Afstanden mellem hver 10.000 m 3 tank eller hver gruppe af tanke med en samlet kapacitet på 10.000 m3 skal være mindst 30 m. Afstanden til hegn skal være mindst 30 m. Afstanden mellem et lagerområde på 60.000 m 3 og et andet lagerområde med beskyttede beredskabstankanlæg skal være mindst 3 km. Konventionelle mindre tankanlæg med tilhørende udstyr kan opføres i forbindelse med et lagerområde med beskyttede tankanlæg, men skal da placeres i en mindsteafstand af mindst 1 km fra det beskyttede lagerområde. Standardvægtfylder til brug for omregning af lagerbeholdninger, jf. § 23, stk. 1, og § 24, stk. 9 Angivelse af standardvægtfylder (ton pr. m 3 ) til brug for beregning af opfyldelse af lagringspligt: Kategori 1 Olieprodukter og blandekomponenter 0,740 Kategori 2A Olieprodukter og blandekomponenter 0,815 Kategori 2B Olieprodukter og blandekomponenter 0,840 Kategori 3 Olieprodukter og blandekomponenter - Råolie Råolie og halvfabrikata til brug ved dækning af - kategori 1 0,740 - kategori 2A 0,815 - kategori 2B 0,840 - kategori 3 1,000 SPECIFIKATION AF OPLYSNINGER EFTER § 39, STK. 2-4 Oplysninger, som skal indberettes efter § 39, stk. 2-4, skal specificeres som beskrevet nedenfor: 1. Produkter og råolie a. Kategori 1 - Benzin on spec, herunder benzin 92, benzin 95 og benzin 98 eller højere oktantal - Benzin off spec - Bioethanol (E100) - Flybenzin - Blandekomponenter i kategori 1, herunder bioblandekomponenter b. Kategori 2A - Jet A-1 - Petroleum der kan anvendes til produktion af Jet A-1 - Blandekomponenter i kategori 2A, der kan anvendes til produktion af Jet A-1 - Bioflybrændstoffer B1-B99 - Bæredygtige flybrændstoffer c. Kategori 2B - Miljødiesel (svovlindhold max. 0,001 pct.) - Miljødiesel B7 - Biodiesel B1-B99 - Biodiesel B100 - Gas/dieselolie (svovlindhold over 0,20 pct.) - Øvrig gas/dieselolie, herunder fyringsolie, farvet landbrugsdieselolie, farvet fyringsolie, anden dieselolie og anden gasolie - Blandekomponenter i kategori 2B, herunder bioblandekomponenter samt blandekomponenter af jet fuel, der ikke kan anvendes til produktion af Jet A-1 d. Kategori 3 - Fuel olie (svovlindhold max. 0,5 pct.) - Fuel olie (svovlindhold over 0,5 pct.) - Blandekomponenter i kategori 3 e. Råolie - Råolie - Halvfabrikata 2. Varebevægelser - tilgange (skal specificeres på produkter og råolie) a. Import, specificeret på land b. Køb fra lagringspligtig virksomhed, specificeret på virksomhed c. Køb fra den centrale lagerenhed d. Køb fra andre (end lagringspligtige virksomheder eller den centrale lagerenhed) af olieprodukter, som ved købet befinder sig her i landet, og som ved købet ikke tidligere har dannet grundlag for beregning af lagringspligt her i landet e. Køb fra andre (end lagringspligtige virksomheder eller den centrale lagerenhed) af olieprodukter, som ved købet befinder sig her i landet, og som ved købet tidligere har dannet grundlag for beregning af lagringspligt her i landet f. Lån fra lagringspligtig virksomhed, specificeret på virksomhed g. Lån fra den centrale lagerenhed h. Lån fra andre i. Egenproduktion j. Tilgang ved blanding k. Gendannet ved produktion (kun raffinaderier) l. Afvigelser (overskud) 3. Varebevægelser - afgange (skal specificeres på produkter og råolie) a. Eksport, specificeret på land b. Salg til lagringspligtig virksomhed, specificeret på virksomhed c. Salg til den centrale lagerenhed d. Salg til skibe i udenrigsfart e. Salg til Forsvaret f. Salg til international luftfart g. Salg til bore- eller produktionsplatform for råolie eller naturgas h. Salg til andre i. Udlån til lagringspligtig virksomhed, specificeret på virksomhed j. Udlån til den centrale lagerenhed k. Udlån til andre l. Eget forbrug uden for raffinaderi m. Eget forbrug i raffinaderi n. Anvendt til produktion o. Anvendt til blanding p. Genanvendt til produktion (kun raffinaderier) q. Afvigelser (svind) 4. Beholdninger (skal specificeres på produkter og råolie samt på lagersteder) a. Lagerbeholdninger b. Tilgodehavender hos lagringspligtige virksomheder c. Tilgodehavender hos den centrale lagerenhed d. Tilgodehavender hos andre (end lagringspligtige virksomheder eller den centrale lagerenhed) e. Gæld til lagringspligtige virksomheder f. Gæld til den centrale lagerenhed g. Gæld til andre (end lagringspligtige virksomheder eller den centrale lagerenhed) h. Tilgang af beholdninger ved internationale lagerdækningsaftaler i. Tilgang af beholdninger ved nationale lagerdækningsaftaler med lagringspligtige virksomheder j. Tilgang af beholdninger ved nationale lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed k. Afgang af beholdninger ved internationale lagerdækningsaftaler l. Afgang af beholdninger ved nationale lagerdækningsaftaler med lagringspligtige virksomheder m. Afgang af beholdninger ved nationale lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed 5. Lagersteder (skal specificeres af den indberettende virksomhed, jf. § 39, stk. 8) a. Lagersteder i Danmark b. Lagersteder i udlandet METODE TIL BEREGNING AF RÅOLIEÆKVIVALENTEN FOR IMPORT AF OLIEPRODUKTER Råolieækvivalenten for import af olieprodukter beregnes ved anvendelse af nedenstående metode: 1) Summen af nettoimporten af råolie, NGL, raffinaderi-råmateriale og andre kulbrinter som defineret i bilag A, afsnit 3.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring beregnes og korrigeres for eventuelle udsving i lagerbeholdningerne. Fra dette resultat trækkes ét af følgende tal for naftaudbyttet: a) 4 pct. b) det gennemsnitlige naftaudbytte c) det faktiske naftanettoforbrug 2) Summen af nettoimporten af alle andre olieprodukter som defineret i bilag A, afsnit 3.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring, bortset fra nafta, beregnes og korrigeres for udsving i lagerbeholdningerne og ganges med en faktor på 1,065. Summen af resultaterne fra trin 1) og 2) udgør råolieækvivalenten. Bunkring (international søtrafik) medregnes ikke. METODE TIL BEREGNING AF RÅOLIEÆKVIVALENTEN AF INDENLANDSK FORBRUG Råolieækvivalenten for indenlandsk forbrug beregnes efter følgende metode: Det pågældende indenlandske forbrug fremkommer ved sammenlægning af aggregerede »observerede indenlandske bruttoleverancer« som defineret i bilag C, kapitel 3.2.2.11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring af følgende produkter som defineret i bilag A, afsnit 3.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 med senere ændring: – Motorbenzin, – Flybenzin, – Jetbrændstof (af nafta eller JP-4-typen), – Jetbrændstof af petroleumstypen, – Anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), – Brændselsolie (med højt og lavt svovlindhold) Bunkring (international søtrafik) medregnes ikke. Råolieækvivalenten for indenlandsk forbrug beregnes ved at gange med en faktor på 1,2