Bekendtgørelse om voldsskadeforsikring

Bekendtgørelse om voldsskadeforsikring Bekendtgørelse om voldsskadeforsikring I medfør af § 49 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, social- og boligministeren, ældreministeren og indenrigs- og sundhedsministeren, fastsættes: Definitioner og anvendelsesområde En voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1. Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jf. arbejdsskadesikringslovens

§ 6. Ved »forsikringsselskab« forstås i denne bekendtgørelse den selvforsikrede forsikringsenhed eller det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet voldsskadeforsikring. Frivillig tegning af forsikring Arbejdsgivere, herunder offentlige arbejdsgivere, som er selvforsikrede efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 5, som ikke er omfattet af sikringspligten i arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 2, kan frivilligt vælge at sikre sine ansatte med en voldsskadeforsikring. Selvstændigt erhvervsdrivende, som vælger at sikre egen person samt medarbejdende ægtefæller, jf. arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 2, kan frivilligt vælge at sikre sig med en voldsskadeforsikring. Forsikringspligt Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, de drager omsorg for, har pligt til at tegne voldsskadeforsikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 2, eller være selvforsikret efter § 49 a, stk. 3, når arbejdsgiveren er omfattet af stk. 2 og 3. Arbejdsgiverens pligt efter stk. 1 gælder for arbejdsgivere, der med sin primære branchekode på P-nummer niveau er registret i CVR-registret under følgende 6-cifret branchenomenklatur, jf. Dansk Branchekode DB25, jf. dog stk. 3: 879910 (Drift af døgninstitutioner for børn og unge). Branchekoden omfatter fx sociale døgnanbringelsessteder for børn og unge. 873010 (Drift af døgninstitutioner for personer med fysisk handicap). Branchekoden omfatter fx hjem for børn og unge med vidtgående fysiske handicap, døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske handicap samt bofællesskaber for personer med fysisk handicap. 872010 (Drift af døgninstitutioner for personer med psykiske handicap). Branchekoden omfatter fx hjem for børn og unge med vidtgående psykiske handicap, døgninstitutioner for voksne med vidtgående psykiske handicap samt bofællesskaber for personer med psykiske handicap. 852020 (Undervisning på specialskoler for børn med funktionsnedsættelser). Branchekoden omfatter fx skoler for døve, blinde, personer med psykisk handicap og andre sociale specialskoler overvejende for børn i den undervisningspligtige alder, men også i et vist omfang for unge og voksne. 879990 (Drift af andre former for institutionsophold). Branchekoden omfatter fx krisecentre, herberger og forsorgshjem. 881030 (Revalideringsinstitutioner). Branchekoden omfatter fx beskyttede værksteder og revalideringsklinikker, hvor der foretages en vurdering af invalideredes arbejdsevne, optræning eller omskoling. 871010 (Drift af plejehjem). Branchekoden omfatter fx plejehjem og ældrecentre. 873020 (Drift af beskyttede boliger o. lign.). Branchekoden omfatter fx beskyttede boliger samt institutioner med særligt indrettede lejligheder (primært rettet mod ældre) med tilknyttet personale. 881020 (Dagcentre m.v.). Branchekoden omfatter fx være- og aktivitetscentre, åbne dagscentre for pensionister samt dagscentre for ældre og personer med handicap med optagelsesbetingede behandlingsbehov. 889990 (Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold). Branchekoden omfatter sociale foranstaltninger inden for støtte og rådgivning fx rådgivningscentre for børn og unge og institutioner, der yder rådgivning i forhold til narkotika og alkohol. 861000 (Hospitalsdrift) for så vidt angår psykiatrisk behandling. I branchekoden omfattes fx private og offentlige psykiatriske hospitaler og psykiatriske hospitalsafdelinger. En arbejdsgiver omfattet af stk. 2 har alene pligt til at tegne forsikring eller være selvforsikret efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren har ansatte, der er beskæftiget med varetagelse af omsorgs- og undervisningsopgaver knyttet til: Tilbud efter §§ 103, 104 og 107-110 i lov om social service. Tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 6, § 43, stk. 3, og §§ 83 og 84 i barnets lov. Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Leverance af ydelser efter §§ 83-86 og 102 i lov om social service til beboere på plejehjem og i beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service, i en almen plejebolig, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, i en friplejebolig, der er omfattet af lov om friplejeboliger, eller tilsvarende boligenheder. Den regionale psykiatri, herunder arbejdspladser med ansatte, der arbejder på en psykiatrisk afdeling og de tilhørende arealer, personale som ledsager psykiatriske patienter uden for afdelingen, eksempelvis under udgang og transport, samt ansatte i driftspsykiatrien, som varetager behandling i patienternes eget hjem. Det er ikke et krav, at den ansatte udfører sundhedsfagligt arbejde. Specialskoler, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen, og tilsvarende undervisningstilbud efter lov om kommunale internationale grundskoler og lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. Behandlings- og specialundervisningstilbud, der yder pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, i og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. og § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen og § 1 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Friskoler og private grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil, jf. § 11 b, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Institutioner m.v., hvor der foregår undervisning efter lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Institutioner, hvor der foregår undervisning efter lov om specialundervisning for voksne. Arbejdsgivere, der opfylder kriterierne i stk. 2 og 3, skal tegne voldsskadeforsikring for alle ansatte, som er beskæftiget i den P-enhed, der er omfattet af forsikringspligten. Tilsvarende omfatter en selvforsikret arbejdsgivers dækning alle ansatte, som er beskæftiget på P-enheden. Anmeldelse og behandling af en voldsskade Ønsker tilskadekomne at gøre brug af muligheden for erstatning efter voldsskadeforsikringen, skal tilskadekomne anmode herom. Tilskadekomne kan fremsætte sin anmodning efter stk. 1 direkte til forsikringsselskabet eller til tilskadekomnes arbejdsgiver, som skal videregive anmodningen til forsikringsselskabet uden unødigt ophold. Tilskadekomnes anmodning til arbejdsgiver har samme retsvirkning for tilskadekomne som en anmodning direkte til forsikringsselskabet. Tilskadekomne skal have fremsat sin anmodning om behandling af sagen efter voldsskadeforsikringen senest 2 år efter den skadevoldende hændelse. Forrentning og forældelse af krav efter voldsskadeforsikringen følger reglerne herom i lov om erstatningsansvar. Forsikringsselskabet træffer afgørelse om, hvorvidt en hændelse er dækket af voldsskadeforsikringen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, og om eventuel udbetaling af erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1. Har en arbejdsgiver, som har pligt til at tegne voldsskadeforsikring, jf. § 4, ikke tegnet denne forsikring, udbetaler arbejdsgiverens arbejdsulykkesforsikringsselskab erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 1, til tilskadekomne eller efterladte, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 5. En offentlig arbejdsgiver omfattet af forsikringspligten, jf. § 4, anses for at være selvforsikret, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 3, 1. pkt., hvis arbejdsgiveren ikke har tegnet voldsskadeforsikring hos et forsikringsselskab. Sagsoplysninger Forsikringsselskabet kan i det omfang, det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse efter § 6, anmode tilskadekomne om at medvirke til sagens oplysning, herunder ved personligt fremmøde hos forsikringsselskabet, lade sig undersøge af en læge og om fornødent, eventuelt ved indlæggelse, lade sig undergive observation og behandling til brug for at kunne træffe afgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 49 b. Forsikringsselskabet kan endvidere hos andre, der har kendskab til sagens omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold hos tilskadekomnes relateret til hændelsen, indhente oplysninger, der må anses for nødvendige for at kunne træffe afgørelse efter § 6, herunder sygejournaler eller udskrifter heraf. Ved indhentelse af oplysninger efter stk. 1, 2. pkt., skal reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen iagttages. Efterkommer tilskadekomne ikke inden for en rimelig frist, og efter erindring herom, en anmodning fra forsikringsselskabet, jf. stk. 1, kan sagen afgøres på det i øvrigt foreliggende grundlag. Tilskadekomnes udgifter efter stk. 1 betales af forsikringsselskabet. Har tilskadekomne givet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for erstatningen, kan beløbet, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt. Vejledning af tilskadekomne Den tilskadekomnes arbejdsgiver skal senest ved anmeldelse af en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringslovens § 31, som også kan være omfattet af voldsskadeforsikringen efter § 1, vejlede tilskadekomne om muligheden for at søge erstatning ved voldsskadeforsikringen. Forsikringsselskabet skal ved modtagelsen af en anmeldelse efter 1. pkt., sikre, at tilskadekomne er blevet vejledt om muligheden for at søge erstatning ved voldsskadeforsikringen og ellers give denne vejledning. Hvis forsikringsselskabet afviser sagen efter voldsskadeforsikringen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 1, skal forsikringsselskabet vejlede den tilskadekomne om muligheden for at indbringe sagen for Erstatningsnævnet efter reglerne i offererstatningsloven, når forsikringsselskabet vurderer, at en påført skade kan skyldes en straffelovsovertrædelse. Klage Forsikringsselskabet træffer afgørelse om arbejdsgiverens sikringspligt efter arbejdsskadesikringslovens § 49 a, stk. 2, når der efter en hændelse, som kan være omfattet af voldsskadeforsikringen, er uenighed herom mellem arbejdsgiveren og den tilskadekomne, og arbejdsgiveren ikke har tegnet en voldsskadeforsikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 4, 1. pkt. Afgørelsen kan påklages til Arbejdstilsynet af arbejdsgiveren eller den tilskadekomne senest 4 uger efter, at de har modtaget afgørelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 4, 2. pkt. Arbejdstilsynet kan indhente oplysninger fra sagens parter og andre, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse efter stk. 1, 2. pkt. En klage til Arbejdstilsynet, jf. arbejdsskadesikringslovens § 49 b, stk. 4, 2. pkt., vil have opsættende virkning. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025 og finder anvendelse på arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2025 eller senere. Bekendtgørelse nr. 841 af 26. juni 2024 om voldsskadeforsikring ophæves.