Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar

Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar I medfør § 139, stk. 5, og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, fastsættes: Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse finder anvendelse på livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der har tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, samt skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed i form af genforsikring af livsforsikring. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1, benævnes herefter selskaber. Den ansvarshavende aktuar Den ansvarshavende aktuar skal være ansat i selskabet. Ansættelse og afskedigelse af den ansvarshavende aktuar kan alene foretages af bestyrelsen. Stillingen som ansvarshavende aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller bestyrelsen i selskabet. Den ansvarshavende aktuar skal have afsluttet en af følgende uddannelser: Aktuaruddannelsen fra et dansk universitet (cand.act.). Aktuaruddannelsen fra et andet land, hvis uddannelsen indeholder kurser svarende til de kurser i forsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på bachelorniveau fra et dansk universitet, kurser svarende til de obligatoriske kurser i livsforsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på kandidatniveau fra et dansk universitet, og kurser i dansk forsikringsjura og forsikringsregnskab svarende til aktuaruddannelsen på bachelor- niveau fra et dansk universitet eller tilsvarende. En uddannelse beslægtet med nr. 1 (som cand.scient., cand.stat., cand.scient.oecon.) eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse. Uddannelsen skal være suppleret med kurser i forsikringsmatematik samt kurser i dansk forsikringsjura og forsikringsregnskab svarende til aktuaruddannelsen på bachelorniveau fra et dansk universitet eller tilsvarende. Uddannelsen skal ud over dette være suppleret med kurser svarende til de obligatoriske kurser i livsforsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på kandidatniveau fra et dansk universitet. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af uddannelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, have deltaget i praktisk aktuararbejde for et af de i § 1 nævnte selskaber eller Arbejdsmarkedets Tillægspension på fuld tid i mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Mindst 1 af de 5 år skal være i tæt samarbejde med en ansvarshavende aktuar i de nævnte selskaber eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, eller stk. 1, nr. 3, 1. pkt., have deltaget i praktisk aktuararbejde for et af de selskaber, der er nævnt i § 1, eller for Arbejdsmarkedets Tillægspension på fuld tid i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 eller 3, (inkl. de heri nævnte supplerende kurser) have arbejdet tæt sammen med en ansvarshavende aktuar i et af de selskaber, der er nævnt i § 1, eller i Arbejdsmarkedets Tillægspension i mindst 1 af de 6 år. Den ansvarshavende aktuar skal som minimum have opnået et indgående kendskab til udarbejdelse af anmeldelser, bonussystemer, forsikringstekniske opgørelser, herunder beregning af solvenskapitalkrav, opgørelse af hensættelser og udarbejdelse af den årlige beretning til Finanstilsynet. Når bestyrelsen har ansat en ansvarshavende aktuar, skal dette indberettes til Finanstilsynet senest 14 dage efter ansættelsen. Bestyrelsen skal ved indberetningen, jf. stk. 1, afgive en erklæring om, at den ansvarshavende aktuar overholder kravene i

§ 3. Når den ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder som ansvarshavende aktuar, skal bestyrelsen og den ansvarshavende aktuar senest 1 måned efter fratrædelsen indsende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor. Den ansvarshavende aktuar skal have adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for udøvelse af hvervet, herunder bestyrelsesprotokollen. Aktuaren skal give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling. Bestyrelsen skal udfærdige en funktionsbeskrivelse for den ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvilke opgaver der skal udføres i egenskab af ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen kan derudover indeholde en beskrivelse af andre opgaver, som den ansvarshavende aktuar udfører som led i driften af selskabet. Funktionsbeskrivelsen skal i selskaber henholdsvis koncerner, hvor andre medarbejdere udfører opgaver for den ansvarshavende aktuar, overordnet angive fordelingen af opgaver. Funktionsbeskrivelsen skal tillige indeholde overordnede retningslinjer for den ansvarshavende aktuars uddelegering af opgaver, herunder for den ansvarshavende aktuars efterfølgende kontrol af de uddelegerede opgaver. Den ansvarshavende aktuars rapportering til bestyrelsen I forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af årsrapporten skal den ansvarshavende aktuar udfærdige en skriftlig rapport (aktuarrapporten) til bestyrelsen. Aktuarrapporten skal indeholde alle væsentlige konklusioner af betydning for regnskabsaflæggelsen fra aktuarens beretning til Finanstilsynet, jf.

§ 7. Aktuarrapporten skal indeholde en fortegnelse over selskabets anmeldelser i årets løb og bemærkninger hertil. Det skal i aktuarrapporten oplyses, om den ansvarshavende aktuar har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om. Hvis den ansvarshavende aktuars kontrol indebærer, at årsrapporten efter den pågældendes opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktuarmæssige forhold, skal aktuarrapporten indeholde særskilt oplysning herom. Aktuarrapporten skal underskrives af den ansvarshavende aktuar samt forelægges for og underskrives af den samlede bestyrelse. Senest 10 dage efter at selskabets generalforsamling har godkendt årsrapporten, skal kopi af aktuarrapporten være modtaget i Finanstilsynet. Bestyrelsen skal gøres bekendt med alle andre væsentlige konklusioner i aktuarens beretning end i de i stk. 2 nævnte. Den ansvarshavende aktuars beretning Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Beretningen skal være Finanstilsynet i hænde senest 1 måned efter, at selskabets generalforsamling har godkendt årsrapporten for det år, beretningen vedrører. Finanstilsynet kan efter ansøgning dispensere fra den frist, der er fastsat i stk. 2. For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal beretningens opsætning og indhold udfærdiges i henhold til angivelserne i bilag 1. For skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed i form af genforsikring af livsforsikringsvirksomhed, skal beretningens opsætning og indhold udfærdiges i henhold til angivelserne i bilag 2. Afsnit og punkter i beretningen skal have samme nummerering som i bilag 1 henholdsvis bilag 2. Beretningen skal have en indholdsfortegnelse med sideangivelse over punkterne i beretningen. Finder den ansvarshavende aktuar, at et afsnit eller punkt i beretningen ikke er relevant for det pågældende selskab, kan det pågældende afsnit eller punkt udelades. Begrundelse for manglende relevans anføres i stedet under det pågældende afsnit eller punkt. Finder den ansvarshavende aktuar, at der under de enkelte afsnit er yderligere forhold, der bør omtales, er den ansvarshavende aktuar pligtig til at medtage disse, eventuelt under selvstændige overskrifter i afsnit 14 (bilag 1) henholdsvis afsnit 10 (bilag 2). Den ansvarshavende aktuar skal underskrive beretningen. Beretningen kan også fungere som aktuarrapport, jf.

§ 6. Beretningen skal i så fald supplerende opfylde bestemmelserne i stk. 2-4. Beretningens afsnit 1 skal suppleres med et punkt 1.8. (bilag 1), der skal indeholde en fortegnelse over de i årets løb foretagne anmeldelser og bemærkninger hertil, jf. § 6, stk. 3, punkt 1.9. (bilag 1) henholdsvis punkt 1.3. (bilag 2), der skal indeholde oplysning om, hvorvidt aktuaren har modtaget alle oplysninger, der er anmodet om, jf. § 6, stk. 4, og punkt 1.10. (bilag 1) henholdsvis punkt 1.4. (bilag 2), der skal indeholde særskilte oplysninger om, at årsrapporten efter aktuarens opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktuarmæssige forhold, hvis aktuarens kontrol indebærer, at dette efter den pågældendes opfattelse er tilfældet, jf. § 6, stk. 5. Beretningen skal forelægges for og underskrives af bestyrelsen, jf. § 6, stk. 6. Beretningen skal være modtaget i Finanstilsynet senest 10 dage efter, at generalforsamlingen har godkendt årsrapporten for det år, beretningen vedrører, jf. § 6, stk. 7. Straffebestemmelser og ikrafttræden Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2-4, § 5, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, § 6, § 7, stk. 1 og 2, samt §§ 8 og 9 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter §§ 312 – 317 og 319 i lov om forsikringsvirksomhed. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 1305 af 28. november 2017 om ansvarshavende aktuar ophæves. Indholdet i aktuarens beretning for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1. Overordnede oplysninger 1.1. Aktuaren skal kortfattet gengive de forhold, som aktuaren finder er af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit. Der redegøres herunder for væsentlige iværksatte initiativer samt væsentlige ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper og betydningen heraf for selskabets fremtidige udvikling. 1.2. Aktuaren skal beskrive de overordnede kategorier af forsikringer, som selskabets samlede bestand består af. Et selskabs kategorier af forsikringer skal som minimum opdeles i henhold til forsikringsklasser, dog skal gruppeforsikring og livrenter uden ret til bonus beskrives selvstændigt. Aktuaren skal for hver kategori af forsikringer oplyse forsikringsklasse, antal forsikringer, præmiestørrelse, størrelsen af udbetalte ydelser, og størrelsen af den samlede retrospektive hensættelse. Aktuaren skal desuden oplyse, hvilke tegningsgrundlag der anvendes for hver kategori af forsikrin- ger. Oplysningen skal som minimum indeholde den tilhørende tegningsrente. 1.3. Hvis revisionsprotokollen indeholder særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, skal aktuaren oplyse og kommentere disse bemærkninger. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvilke tiltag bemærk- ningerne eventuelt har givet anledning til. 1.4. Aktuaren skal udarbejde en overordnet aktuarmæssig analyse af årets samlede resultat i henhold til årsregnskabet svarende til skema A. Med udgangspunkt i oplysningerne i skemaet skal aktuaren kommentere udviklingstendenser, bevægelser i egenkapitalen, bevægelser i særlige bonushensættelser, og bevægelser i kollektivt bonuspotentiale. 1.5. Aktuaren skal udarbejde en samlet opgørelse over årets margen på hvert af grundlagselementerne rente, risiko og omkostninger svarende til skema B. Skemaet skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Aktuaren skal kommentere oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser. 1.6. Skema B skal suppleres med en risikoanalyse for hvert tegningsgrundlag af risikofaktorer ved død og invaliditet, idet der anvendes bestandene »positiv dødsrisiko« (selskabet tjener på, at forsikringstageren lever længe) og »negativ dødsrisiko« (selskabet taber på, at kunden lever længe). 1.7. Hvis selskabet er i en driftsplanperiode, totalt eller for kategorier af forsikringer, skal aktuaren beskrive, hvordan driftsplanen følges. 2. Forsikringer med ret til bonus, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet 2.1. Aktuaren skal angive, hvilke grupper af forsikringer der er omfattet af bekendtgørelse om kontributi- onsprincippet. 2.2. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes bestanden af forsikringer er opdelt i kontributionsgrupper for hvert af elementerne rente, risiko og omkostninger. 2.3. Aktuaren skal oplyse fordelingen af det realiserede resultat mellem egenkapitalen og forsikringsta- gerne for hver kontributionsgruppe. 2.4. Aktuaren skal redegøre for, at egenkapitalens andel af de realiserede resultater svarer til selskabets anmeldte egenkapitalforrentningsregler. 2.5. Har egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) på grund af utilstrækkeligt realiseret resultat før 1. januar 2016 fået en mindre del af de realiserede resultater, end de hidtil anmeldte regler tilsiger, og har livsforsikringsselskabet været berettiget til at rette op herpå i kommende regnskabsårs fordeling indtil 31. december 2015, skal aktuaren redegøre for udviklingen i det udestående beløb, som nedskrives eller indhentes i regnskabsåret. Aktuaren skal redegøre for, at der ved indhentning af udestående beløb ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, ud over hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. Hvis aktuaren vurderer, at det er relevant, skal aktuaren redegøre for udviklingen heri for hver kontributionsgruppe af forsikringer. 2.6. Har livsforsikringsselskabet benyttet egenkapitalen eller særlige bonushensættelser (type B) til at dække udlæg for kontributionsgrupperne i regnskabsåret, skal aktuaren for hver gruppe redegøre for det beløb, der overføres fra de enkelte gruppers kollektive bonuspotentiale og for rentegrupperne dernæst i de individuelle bonuspotentialer til egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) det efterfølgende regnskabsår. Aktuaren skal for hver kontributionsgruppe redegøre for forøgelsen i udlægget, hvis beløbet er forøget, og, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, herunder generationer, ud over, hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne, hvis beløbet er formindsket. 2.7. Aktuaren skal for hver kontributionsgruppe oplyse om fordelingen af forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat mellem kollektivt bonuspotentiale og tilskrevet bonus efter eventuel henlæggelse til særlige bonushensættelser. 2.8. Aktuaren skal for hver kontributionsgruppe redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringstagerne, herunder mellem generationer, ud over hvad, der følger af risikodækningerne. 2.9. For rentegrupperne skal aktuaren udfylde skema C. For risikogrupperne skal aktuaren udfylde skema D. For omkostningsgrupperne skal aktuaren udfylde skema E. Endelig skal aktuaren udfylde skema F. Skema C, D, E og F skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Hvis en gruppe forventes at generere systematiske underskud, skal aktuaren gøre rede for, hvorledes underskuddet kan dækkes, og om der er foretaget noget i den anledning. 2.10. Hvis et negativt bidrag til realiseret resultat i en rentegruppe ikke kan dækkes af kollektivt bonuspo- tentiale og fortjenstmargen, som ikke er indeholdt i retrospektive hensættelser i en forsikringsgruppe fra de forsikringer, som det negative bidrag stammer fra, skal aktuaren redegøre for eventuel anvendelse af fortjenstmargen indeholdt i retrospektive hensættelser og individuelle bonuspotentialer i rentegruppen. 2.11. Aktuaren skal redegøre for, om fortjenstmargen indeholdt i retrospektive hensættelser og individu- elle bonuspotentialer i en rentegruppe, der tidligere er anvendt til dækning af forsikringers negative bidrag til det realiserede resultat i rentegruppen i henhold til § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributi- onsprincippet, er blevet genopbygget. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvordan genopbygningen er foretaget. 3. Forsikringer med ret til bonus, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet 3.1. Aktuaren skal angive, hvilke grupper af forsikringer med ret til bonus, der redegøres for i dette afsnit. 3.2. Aktuaren skal oplyse fordelingen af det realiserede resultat mellem egenkapitalen og forsikringsta- gerne. 3.3. Aktuaren skal redegøre for, at egenkapitalens andel af det realiserede resultat svarer til selskabets anmeldte egenkapitalforrentningsregler. 3.4. Har egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) på grund af utilstrækkeligt realiseret resultat før 1. januar 2016 fået en mindre del af de realiserede resultater, end de hidtil anmeldte regler tilsiger, og har livsforsikringsselskabet været berettiget til at rette op herpå i kommende regnskabsårs fordeling indtil 31. december 2015, skal aktuaren redegøre for udviklingen i det udestående beløb, som nedskrives eller indhentes i regnskabsåret. Aktuaren skal redegøre for, at der ved indhentning af udestående beløb ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, ud over hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. 3.5. Har livsforsikringsselskabet benyttet egenkapitalen eller særlige bonushensættelser (type B) til at dække udlæg for grupperne i regnskabsåret, skal aktuaren for hver gruppe redegøre for det beløb, der overføres fra de enkelte gruppers kollektive bonuspotentiale og for rentegrupperne dernæst i de individuelle bonuspotentialer til egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) det efterfølgende regnskabsår. Aktuaren skal for hver gruppe redegøre for forøgelsen i udlægget, hvis beløbet er forøget, og, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, herunder generationer, ud over, hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne, hvis beløbet er formindsket. 3.6. Aktuaren skal oplyse om fordelingen af forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat mellem kollektivt bonuspotentiale, tilskrevet bonus og særlige bonushensættelser. 3.7. Aktuaren skal redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringstagerne, herunder mellem generationer, ud over, hvad der følger af risikodækningerne. 3.8. Til illustration af punkt 3.6. skal aktuaren som minimum udfylde skema G for hver grundlagsrente1 Hvis en ordning har flere grundlagsrenter, medtages den i gruppen med den oprindelige grundlagsrente. , skema H for hver risikointensitet Ved en risikointensitet forstås risikointensiteten på tegningsgrundlaget. opdelt i private ordninger og firmaordninger, og skema I for hver omkostningsgruppe En omkostningsgruppe pr. omkostningssats. Hvis en ordning belastes med en omkostningssats på en del af præmien og en anden omkostningssats på en anden del af præmien, betragtes dette som én omkostningssats. opdelt i private ordninger og firmaordninger. Skema G, H og I skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Hvis det ikke er muligt at udfylde skemaernes fire sidste kolonner for hver grundlagsrente, hver risikointensitet og hver omkostningsgruppe, er det tilstrækkeligt at anføre totalværdien. Hvis forskellige grupper af forsikringer anvender samme tegningsgrundlag, er det muligt at illustrere hver gruppe for sig. Hvis et enkelt element for en gruppe af forsikringstagere ikke længere har den fornødne sikkerhedsmar- gen og derfor forventes at generere underskud, skal aktuaren gøre rede for, hvorledes underskuddet kan dækkes, og om der er foretaget noget i den anledning. 3.9. Hvis et negativt bidrag til realiseret resultat i en rentegruppe ikke kan dækkes af kollektivt bonus- potentiale og fortjenstmargen ej indeholdt i retrospektive hensættelser i en forsikringsgruppe fra de forsikringer, som det negative bidrag stammer fra, skal aktuaren redegøre for eventuel anvendelse af fortjenstmargen indeholdt i retrospektive hensættelser og individuelle bonuspotentialer i rentegruppen. 3.10. Aktuaren skal redegøre for, om fortjenstmargen indeholdt i retrospektive hensættelser og individuel- le bonuspotentialer, der tidligere er anvendt til dækning af forsikringers negative bidrag til det realiserede resultat i henhold til de anmeldte regler, er blevet genopbygget. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvordan genopbygningen er foretaget. 4. Syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (forsikringsklasse 1 & 2) 4.1. Aktuaren skal redegøre for den risikomæssige og omkostningsmæssige udvikling for produkter tegnet under forsikringsklasse 1 og 2, herunder udviklingen i omkostnings- og erstatningsprocenten Defineret i bilag 1 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. for de sidste fem år. Aktuaren skal redegøre for årsagen til og betydningen af denne udvikling, samt hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. 4.2. Aktuaren skal oplyse omfanget af syge- og ulykkesforsikringer, der er underlagt et rabatsystem, samt redegøre for selskabets rabatpolitik Analogt med bonuspolitik for ordninger under kontribution. for syge- og ulykkesvirksomhed. Aktuaren skal herunder oplyse om, for hvilke elementer der gives rabat. 4.3. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes erstatningshensættelserne er opgjort. 4.4. Aktuaren skal foretage en analyse af afløbsresultaterne svarende til skema J (to skemaer). 4.5. Aktuaren skal redegøre for, om årets overskud hidrørende fra livsforsikringsvirksomheden kommer de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis selskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed. 4.6. Aktuaren skal redegøre for overholdelsen af, at kapitalkravet, der påhviler syge- og ulykkesforsik- ringsvirksomheden, ikke bæres af livsforsikringsvirksomheden. 4.7. Aktuaren skal redegøre for, om de respektive interesser i øvrigt sikres for selskabets forsikrede inden for såvel livsforsikringsvirksomheden som syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden. 5. Forsikringer under forsikringsklasse III 5.1. Aktuaren skal beskrive produkterne tegnet under forsikringsklasse III. Dette omfatter blandt andet en beskrivelse af garantier på renter, garantier på de biometriske risici, garantier på omkostninger og udbetalingsgaranti, herunder om selskabet har påtaget sig en investeringsrisiko. 5.2. Hvis produkter under forsikringsklasse III som en del af udbetalingsforløbet har indbygget en mekanisme, der udjævner eller stabiliserer udbetalingsstrømmen, skal aktuaren kort redegøre for, at beregningsgrundlaget for mekanismen er rimeligt og betryggende. 5.3. Aktuaren skal oplyse omfanget af forsikringsklasse III-forsikringer, der er bonusberettigede. Hvis selskabet har bonusberettigede forsikringsklasse III-forsikringer undtaget fra bekendtgørelse om kontribu- tionsprincippet, beskriver aktuaren metoden for bonustilskrivningen. 5.4. Hvis selskabet har bonusberettigede forsikringsklasse III-forsikringer, skal aktuaren beskrive størrel- sen af hensættelser til bonus og årets bevægelser heri, herunder for hvilke elementer der gives bonus. For forsikringsklasse III-forsikringer omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal aktuaren desuden redegøre for sammenhængen med selskabets betaling for risiko. 5.5. Aktuaren skal beskrive og kommentere omkostningsstrukturen, herunder udfylde skema K. Hvis elementet ikke er omfattet af bonusberegning, anføres dette under kommentarerne, og kolonner med 2. ordenstal udfyldes ikke. 5.6. Aktuaren skal foretage en risikoanalyse af de biometriske faktorer i relevante grupper af forsikringer, og tallene i skema H udfyldes i det omfang, det er relevant. 5.7. Hvis der volumenmæssigt eller tidsmæssigt er forskel mellem en forsikringstagers investeringsvalg og selskabets faktiske investeringer, skal aktuaren redegøre for, hvilke principper selskabet har for at håndtere eksponeringen. Aktuaren skal redegøre for, hvordan selskabet styrer risikoen. 6. Gruppeforsikring 6.1. Aktuaren skal redegøre for den risikomæssige og omkostningsmæssige udvikling for produkter tegnet som gruppeforsikring. Aktuaren skal redegøre for årsagen til og betydningen af denne udvikling, herunder hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. 6.2. Aktuaren skal oplyse omfanget af gruppeforsikringer, der er bonusberettigede. 6.3. Hvis selskabet har bonusberettigede gruppeforsikringer, skal aktuaren oplyse om, for hvilke elemen- ter der gives bonus. For gruppeforsikringer omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal aktuaren redegøre for sammenhængen med selskabets betaling for risiko. 6.4. Hvis gruppeforsikring ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal aktuaren udarbejde analyser for omkostninger, rente og risiko på relevante grupper af forsikringer, og tallene i skema G, H og I udfyldes, i det omfang det er relevant. Hvis forsikringerne ikke er bonusberettigede, skal dette anføres under kommentarerne, og kolonner med 2. ordens tal udfyldes ikke. 6.5. Aktuaren skal kommentere udviklingen i erstatningsprocenten Defineret i bilag 1 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. for de sidste fem år. 7. Øvrige produkter Indeholder de produkter, der endnu ikke er behandlet i de foregående afsnit, f.eks. livrenter uden ret til bonus. 7.1. Aktuaren skal redegøre for, hvilke øvrige produkter selskabet har. 7.2. Aktuaren skal oplyse årets resultat på de forskellige produkter samt anvendelse af årets resultat. 7.3. Skema B eller relevante dele heraf udfyldes. 7.4. For de øvrige produkter, der er bonusberettigede Herunder også øvrige produkter med rabat. , skal aktuaren beskrive metoden for bonustilskriv- ningen. 8 . Indirekte livsforsikringsvirksomhed Dette afsnit skal kun udfyldes, hvis præmierne for indirekte forsikringsvirksomhed udgør mere end ½ pct. af den samlede præmieindtægt eller overstiger 5 millioner kr. Hvis selskabet falder under bagatelgrænsen, oplyses alene forsikringsvirksomhedens andel af den samlede præmieindtægt samt præmieindtægten for indirekte forsikringsvirksomhed. 8.1. Aktuaren skal redegøre for årets resultat af den indirekte forsikringsvirksomhed. 8.2. Aktuaren skal oplyse størrelsen af hensættelserne på markedsværdigrundlaget. 8.3. Aktuaren skal vurdere forsikringsbestandens udvikling, særskilt på forsikringer genforsikret på brut- tobasis, på risikobasis og på nonproportional basis. Markante udsving i det enkelte år skal kommente- res. Det skal tillige vurderes, om der er tendenser i udviklingen. 8.4. Aktuaren skal oplyse, hvorledes en eventuel administrationshensættelse vedrørende den indirekte forsikringsvirksomhed fastsættes. Aktuaren skal sammenligne hensættelsen med størrelsen af de omkost- ninger, som den skal dække. 8.5. Aktuaren skal beregne forholdet mellem på den ene side skadesudgifterne og omkostningerne og på den anden side præmierne. Aktuaren skal kommentere udviklingen i dette forhold. 8.6. Aktuaren skal foretage vurdering af risikofaktorerne ved død og invaliditet og sammenholde disse med de forudsatte risikoelementer. 8.7. Aktuaren skal sammenholde årets afkast med de renteforudsætninger, som måtte være anvendt ved beregning af præmier og hensættelser. 8.8. Aktuaren skal kommentere udviklingstendenser inden for omkostninger, rente og risikoelementer. 8.9. Aktuaren skal redegøre for afgivne retrocessionsarrangementer for den indirekte forsikringsvirksom- hed, herunder hvilke typer retrocession selskabet har etableret. 9. Selskabets soliditet 9.1. Aktuaren skal angive renterisikoen på aktiver og passiver beregnet med en renteændring svarende til den beregnede i følsomhedsanalysen, som medfører en solvensdækning på 125 pct. På passivsiden skal ændringer i fordelingen mellem garanterede ydelser, risikomargen, individuelle bonuspotentialer, kollekti- ve bonuspotentialer samt fortjenstmargen angives på rentegruppeniveau. Aktuaren skal på baggrund heraf udfylde skema L. 9.2. Er selskabets solvensdækning i udgangspositionen lig med eller under 125 pct., angives garanterede ydelser, risikomargen, individuelle bonuspotentialer, kollektive bonuspotentialer og fortjenstmargen uden rentestød på rentegruppeniveau. 9.3. Aktuaren skal kort redegøre for, hvorledes selskabet styrer sammenhængen mellem aktiverne og passiverne for hver rentegruppe, herunder eventuelle afdækningsstrategier, samt selskabets risikovillig- hed. Aktuaren skal komme med sin vurdering heraf. Aktuaren skal endvidere oplyse, hvad aktuaren gør for at sikre, at aktuaren lever op til § 138, stk. 1-3, i lov om forsikringsvirksomhed. Fremregningen kan udelades for selskaber, der alene tegner gruppeliv. I så fald anfører aktuaren dette. 10. Livsforsikringshensættelser 10.1 Aktuaren skal udarbejde en oversigt over de sidste 5 års størrelser af regnskabsposterne fortjenst- margen, livsforsikringshensættelser, risikomargen, garanterede ydelser, individuelle bonuspotentialer, bo- nuspotentiale på fremtidige præmier, bonuspotentiale på fripoliceydelser, kollektivt bonuspotentiale og livsforsikringshensættelser til markedsrenteprodukter. Aktuaren skal derudover udarbejde en oversigt over de sidste 5 års størrelse af særlige bonushensættelser knyttet individuelt til forsikringerne og særlige bonushensættelser knyttet kollektivt til forsikringerne. Oversigterne skal svare til eksemplet i skema M for hver af de i punkt 1.2. anførte kategorier af forsikringer. 10.2. Aktuaren skal redegøre for, at den anvendte sandsynlighed for, at forsikringerne omskrives til fripolice eller genkøbes i forbindelse med beregning af værdien af retrospektive hensættelser, jf. bilag 1, nr. 57, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, svarer til selskabets erfaringer. 10.3. Aktuaren skal analysere de anvendte parametre for risikoelementer ved opgørelsen af livsforsikringshensættelserne. a) Aktuaren skal forklare forudsætningerne for beregningerne af bedste skøn over dødeligheden. Aktuaren skal oplyse, om de anvendte forudsætninger for den observerede nuværende dødelighed svarer til Finans- tilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Hvis dette er tilfældet, skal aktuaren oplyse, hvilke statistiske test og testresultater der ligger til grund. Hvis dette ikke er tilfældet, skal aktuaren oplyse, på hvilken måde de anvendte forudsætninger om den nuværende dødelighed afviger fra benchmark. Aktuaren skal oplyse, hvilke statistiske test og testresultater, der ligger til grund for afvigelse fra benchmark. Aktuaren skal redegøre for, at bedste skøn over dødeligheden er fastsat i overensstemmelse med § 66, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. b)Aktuaren skal oplyse de anvendte forudsætninger for forventet fremtidig levetidsforbedring. Det skal oplyses, om de anvendte forudsætninger for forventet fremtidig levetidsforbedring svarer til Finanstilsy- nets benchmark for forventet fremtidig levetidsforbedring. Hvis dette ikke er tilfældet, skal aktuaren oplyse, på hvilken måde de anvendte forudsætninger om forventet fremtidig levetidsforbedring afviger fra benchmarket. Aktuaren skal oplyse, hvilke statistiske test og testresultater der ligger til grund for en eventuel afvigelse fra benchmarket. c) Aktuaren skal oplyse restlevetiden for en 20-årig, 40-årig, 60-årig og en 80-årig med de for livsforsik- ringshensættelserne anmeldte dødelighedsforudsætninger inklusiv levetidsforbedringer. Restlevetiderne skal opgøres kønsopdelt eller ikke-kønsopdelt alt efter det anvendte grundlag. Hvis grundlaget er ikke- kønsopdelt, skal det oplyses, hvilken kønskvote der observeres i forsikringsbestanden i de pågældende aldre 20, 40, 60 og 80 år. d) Aktuaren skal forklare forudsætningerne for beregningen af bedste skøn over invaliditet og redegøre for, at det bedste skøn over invaliditeten er fastsat i overensstemmelse med § 66, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 10.4. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes livsforsikringshensættelserne og hensættelser til unit-linked kontrakter er beregnet og kontrolleret. 10.5. Aktuaren skal redegøre for, om det datagrundlag, der anvendes til beregning af hensættelser, har den fornødne kvalitet og det fornødne omfang, herunder om det omfatter alle forsikringer. 11. Afgiven genforsikring 11.1. Aktuaren skal beskrive selskabets genforsikringsprincipper, herunder selskabets begrundelse for de valgte principper samt aktuarens vurdering heraf. 11.2. Aktuaren skal oplyse og kommentere årets resultat af genforsikringen. 11.3. Aktuaren skal oplyse forventninger til fremtiden herunder vurdere, hvorvidt der skal tegnes min- dre/mere genforsikring, for at forholdene fortsat er betryggende. 12. Konkrete påbud m.m. fra Finanstilsynet 12.1. Hvis Finanstilsynet har givet selskabet konkrete påbud eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, skal aktuaren særskilt redegøre herfor. 13. Det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale 13.1. Aktuaren skal give en redegørelse for, hvorledes aktuaren har udført tilsynspligten i henhold til § 139, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed. 14. Andre forhold 14.1. Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til ovenstående punkter eller afsnit i den ansvars- havende aktuars beretning i øvrigt, men som aktuaren finder det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på. Skema A (Aktuarmæssig opgørelse af årets resultat) 11) Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År - 4 Renteresultat 12) Ændring i akkumuleret værdiregulering 13) Risikoresultat 14) Omkostningsresultat 15) Resultat af afgiven forretning Resultat af syge- og ulykkesforsikring Skat Resultat før henlæggelser Heri fraregnet udgift til kontant udbetalt bonus og tilskrevet bonus Henlagt til kollektivt bonuspotentiale 16) Henlagt til særlige bonushensættelser/ medlems- konti Henlagt til egenkapital Udloddet udbytte Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. Renteresultatet vil typisk være lig med indtægter af investeringsaktiver inkl. urealiserede gevinster med fradrag af PAL-skat, investeringsomkostninger og tilskreven rente til bruttolivsforsikringshensættel- serne. Værdireguleringen følger af § 100, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Risikoresultatet vil typisk være lig med risikoresultatet fra årsregnskabets note til ændring i bruttoliv- sforsikringshensættelserne med eventuel korrektion for ændring i erstatningshensættelserne. Omkostningsresultatet vil typisk være lig med omkostningstillæggene fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med fradrag af erhvervelses- og administrationsomkostnin- gerne. Udgift til tilskrevet bonus er lig med den bonus, der er tilskrevet på tidspunktet for årsregnskabsaf- læggelsen, og som indgår i udgifterne til forøgelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne, via rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Skema B (Årets margener) 17) Kr. 1. ordens rentetil- skrivning 2. ordens rentetilskriv- ning Faktisk re- sul tat ifølge regnskabet Faktisk resultat fratrukket 1. or- dens rentetil- skrivning Faktisk resultat fra trukket 2. ordens rentetilskrivning Rente 1. ordens ri- sikopræmier 2. ordens ri- sikopræmier Faktiske ri- sikoudgifter 1. ordens risiko- præmier fratruk- ket faktiske risi- koudgifter 2. ordens risiko- præmier fratrukket faktiske risikoud- gifter Risiko 1. ordens omkost- ningspræmi- er 2. ordens omkost- ningspræmi- er Faktiske omkostnin- ger 1. ordens om- kostningspræmi- er fratrukket faktiske omkost- ninger 2. ordens omkost- ningspræmier fra- trukket faktiske omkostninger Om- kost- ninger Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer margenerne på det enkelte grundlagselement. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. Eventuelt omkost- nings- og sikkerhedstillæg fordeles mellem omkostninger og risiko. Beløbene i den sidste søjle svarer til rente-, risiko og omkostningsresultatet fra skema A. Skema C (Anvendelse af renteindtægt i rentegrupper) 18) Kr. 1. ordens rentetil- skriv- ning 19) 2. ordens rentetil- skriv- ning 20) Faktisk rente- ind- tægt 21) Ændring i akku- muleret værdire- gule- ring 22 Ændring i kollek- tivt bo- nuspo- tentia- le 23) Æn- dring i særlige bonus- hensæt- tel- ser 24) Æn- dring i egenka- pital 25) Rentegruppe 1 Rentegruppe 2 . . . . Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer anvendelse af renteindtæg- ten. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. 1. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. Den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den fakti- ske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den fakti- ske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema D (Anvendelse af risikoresultat i risikogrupper) 26) Kr. 1. ordens ri- sikopræmi- er 27) 2. ordens ri- sikopræmi- er 28) Faktiske risi- koudgif- ter 29) Ændring i kollektivt bo- nuspotentia- le 30) Ændringer i særlige bonus- hensættel- ser 31) Ændring i egenka- pital 32) Risi- ko- grup pe 1 Risi- ko- grup pe 2 . . . . Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer. 2. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer. De faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført eller betalt af særlige bonushensættelser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema E (Anvendelse af omkostningsresultat i omkostningsgrupper) 33) Kr. 1. or- dens omkost- nings- præ- mier 34) 2. or- dens omkost- nings- præ- mier 35) Faktiske omkost- ninger 36) Antal poli- cer 37) Ændring i kollektivt bonuspo- tentiale 38) Ændring i særlige bo- nushensæt- telser 39) Ændring i egenka- pital 40) Omkost- nings- gruppe 1 Omkost- nings- gruppe 2 . . . . . Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer. 2. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer. De faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer. Antallet af policer i den enkelte gruppe. Om nødvendigt kan anføres antallet af forsikrede i den enkelte gruppe. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspoten- tiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensæt- telser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema F (Kollektivt bonuspotentiale og skyggekonto ultimo år opdelt på grupper) Kr. Kollektivt bonuspoten- tiale ultimo år (for 2016 og frem efter risikomargen og fortjenstmargen) Skyggekonto ultimo år Udlæg ultimo år (fra 2016 og frem) Rentegruppe 1 Rentegruppe 2 Rentegruppe 3 . . . . Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 . . . . Omkostningsgrup- pe 1 Omkostningsgrup- pe 2 Omkostningsgrup- pe 3 . . . . I alt for alle grup- per Skema G (Anvendelse af renteindtægt) 41) Kr. 1. or- dens rentetil skriv- ning 42) 2. or- dens rentetil- skriv- ning 43) Faktisk ren- teindtægt 44) Ændring i akkumule- ret værdi- regule- ring 45) Ændring i kollek- tivt bo- nuspo- tentia- le 46) Ændring i særlige bo- nushen- sættel- ser 47) Æn- dring i egenka- pital 48) Grund- lagsrente 1 Grund- lagsrente 2 I alt Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer anvendelse af renteindtæg- ten. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. 1. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. Den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den fakti- ske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den fakti- ske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema H (Anvendelse af risikoresultat) 49) Kr. 1. or- dens ri- siko- præ- mier 49) 2. or- dens ri- siko- præ- mier 51) Fakti- ske ri- si- koud- gif- ter 52) Ændring i akkumule- ret værdi- regul- ring 53) Ændring i kollektivt bonuspo- tentiale 54) Ændring i særlige bo- nushensæt- telser 55) Ændring i egenka- pital 56) Risikoin- tensitet 1 (død) Priva- te forsikrin- ger Risikoin- tensitet 1 (død) Fir- maordnin- ger Risikoin- tensitet 2 (død) Priva- te forsikrin- ger Risikoin- tensitet 2 (død) Fir- maordnin- ger Risikoin- tensitet 1 (invaliditet) Private for- sikringer Risikoin- tensitet 1 (invaliditet) Firmaord- ninger Risikoin- tensitet 2 (invaliditet) Private for- sikringer Risikoin- tensitet 2 (invaliditet) Firmaord- ninger I alt Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer. 2. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer. De faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema I (Anvendelse af omkostningsresultat) 57) Kr. 1. or- dens omkost- nings- præ- mier 58) 2. or- dens omkost- nings- præ- mier 59) Faktiske omkost- nin- ger 60) An- tal poli- cer 61 ) Æn- dring i akku- muleret værdi- regule- ring 62) Æn- dring i kollek- tivt bo- nus po- tentia- le 63) Æn- dring i særlige bonus- hensæt- tel- ser 64) Æn- dring ie- gen ka- pital 65) Omkostnings- gruppe 1 Pri- vate forsikrin- ger Omkostnings- gruppe 1 Fir- maordninger Omkostnings- gruppe 2 Pri- vate forsikrin- ger Omkostnings- gruppe 2 Fir- maordninger Indskudsge- byr Indskudspro- centtillæg Genkøb Aktuelle Andet I alt Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer. 2. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer. De faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer. Antallet af policer i den enkelte gruppe. Om nødvendigt kan anføres antallet af forsikrede i den enkelte gruppe. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspoten- tiale. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensæt- telser. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema J (Afløbstrekanter) 66) Skadesår/udviklings- år (Kr.) 0 1 2 3 4 År – 4 År – 3 År – 2 År – 1 År Skemaet skal udfyldes for a) betalte erstatninger, b) erstatningshensættelser og c) erstatningsudgifter (sum af a) og b)) Skema K (Omkostningsstruktur) Omkostningstype (Kr.) 1. ordens omkost- ningspræmi- er 2. ordens omkost- nings- præmier Faktiske omkost- ninger 1. ordens omkost- ningspræmi- er fratruk- ket faktiske omkostnin- ger 2. ordens omkost- ningspræmi- er fratruk- ket faktiske omkostnin- ger Præmieomkostninger (%- andel af de løbende præ- mier) Indskudsomkostninger (%- andel af indskud) Depot/opbevaringsomkost- ninger Administrationsomkostnin- ger: gebyr som %-andel af de- pot fast gebyr som kronebeløb Kurtage/handelsomkostnin- ger (omlægning iværksat af kunden) Fondsadministrationsom- kostninger Skema L (Resultaterne af følsomhedsanalyserne) Kr. Forsikringsmæssige hensættelser Akti- ver Garantere- de ydelser Risiko mar- gen Individuelt bonuspoten- tiale Kollektivt bonuspoten- tiale Fortjenst- margen I alt Årets regn- skabstal Rente- gruppe 1 Rente- gruppe 2 Rente- gruppe 1 . . . . Efter rentestød Rente- gruppe 1 Rente- gruppe 2 Rente- gruppe 3 . . . . Skema M (Størrelsen af livsforsikringshensættelserne) 67) Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År – 4 Fortjenstmargen N/A N/A N/A Livsforsikringshensættelser Risikomargen N/A N/A N/A Garanterede ydelser Individuelle bonuspotentialer N/A N/A N/A Bonuspotentiale på fremtidige præ- mier N/A N/A Bonuspotentiale på fripoliceydelser N/A N/A Kollektive bonuspotentiale Livsforsikringshensættelser til markedsrenteprodukter N/A N/A N/A Hensættelser til unit-linked kon- trakter N/A N/A Individuelle særlige bonushensæt- telser N/A N/A Kollektive særlige bonushensættel- ser N/A N/A 67) Første år i skema M (”År”) er i opstillingen for 2017. For 2018 vil opstillingen for ”År” rykke mod højre således, at alle kolonner er magen til ”År” i år 2020. Indholdet i aktuarens beretning for skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive indirekte livsforsikring 1. Overordnede oplysninger 1.1. Aktuaren skal kortfattet gengive de forhold, som aktuaren finder er af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit. Der redegøres herunder for væsentlige iværksatte initiativer samt væsentlige ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper og betydningen heraf for selskabets fremtidige udvikling. 1.2. Hvis revisionsprotokollen indeholder særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, skal aktuaren oplyse og kommentere disse bemærkninger. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvilke tiltag bemærk- ningerne eventuelt har givet anledning til. Hvis den ansvarshavende aktuar har videregivet en erklæring til revisionen om opgørelsen af livsforsikringshensættelserne til brug for revision af årsregnskabet, skal en kopi af denne erklæring vedlægges aktuarens beretning. 2. Årets resultat 2.1. Aktuaren skal redegøre for årets resultat af den indirekte livsforsikringsvirksomhed i henhold til årsregnskabet. 2.2. Aktuaren skal oplyse selskabets solvenskapitalkrav og den del heraf, der vedrører indirekte livsfor- sikring, samt størrelsen af kapitalgrundlaget. 2.3. Aktuaren skal anføre yderligere forhold af betydning for vurdering af selskabets økonomiske situa- tion. Aktuaren skal specielt kommentere, hvis selskabets økonomiske status ved regnskabsårets afslutning afviger væsentligt fra det af selskabet budgetterede ved regnskabsårets begyndelse. Hvis selskabet er i en driftsplanperiode, totalt eller for delbestande, skal aktuaren beskrive, hvorledes planen følges. 3. Selskabets soliditet 3.1. Aktuaren skal angive renterisikoen på aktiver og passiver beregnet med en renteændring svarende til den beregnede i følsomhedsanalysen, som medfører en solvensdækning på 125 pct. 3.2. Aktuaren skal kort redegøre for, hvorledes selskabet styrer sammenhængen mellem aktiverne og passiverne for hver kontributionsgruppe, herunder eventuelle afdækningsstrategier, samt selskabets risikovillighed. Aktuaren skal komme med sin vurdering heraf. Aktuaren skal endvidere oplyse, hvad aktuaren gør for at sikre, at aktuaren lever op til § 138, stk. 1-3, i lov om forsikringsvirksomhed. § 138, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed: Et medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar skal straks meddele til Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at forsikringsselskabet ikke opfylder et af følgende krav: 1) Kravet til minimumsbasiskapitalen efter § 156, stk. 2 og 3. 2) Kapitalkravene eller solvensbehovet efter § 156, stk. 4. 3) Solvenskapitalkravet efter

§ 154. 4) Minimumskapitalkravet efter

§ 15. 3.3. Aktuaren skal redegøre for selskabets solvensdækning i en fremregning i den strategiske planlæg- ningsperiode i et lavrentescenarie. Redegørelsen bør tage udgangspunkt i et scenarie fra selskabets kapitalplan. 4. Forsikringsbestandens udvikling 4.1. Aktuaren skal vurdere udviklingen i livsforsikringsbestanden, herunder til- og afgang, og de regn- skabsførte forsikringsindtægter og -udgifter. Vurderingen foretages særskilt på forsikringer genforsikret på bruttobasis, på risikobasis og på nonproportional basis. Markante udsving i det enkelte år kommente- res, og det vurderes tillige, om der er tendenser i udviklingen. 5. Analyse af omkostninger, risiko og rente 5.1. Aktuaren skal beskrive, hvorledes en eventuel administrationshensættelse vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed er fastsat, og sammenligne med størrelsen af de omkostninger, som den skal dække. Endvidere skal aktuaren for den indirekte livsforsikringsvirksomhed beregne forholdet mellem på den ene side skadesudgifterne og omkostningerne og på den anden side præmierne. Udviklingen i dette forhold skal kommenteres. 5.2. Aktuaren skal vurdere risikofaktorerne ved død og invaliditet. Der skal sammenholdes med de forudsatte risikoelementer. 5.3 . Aktuaren skal sammenholde årets afkast med de renteforudsætninger, som måtte være anvendt ved beregning af præmier og hensættelser. 5.4. Aktuaren skal kommentere udviklingstendenser inden for omkostninger, risiko og afkast. 6. Forsikringsmæssige hensættelser 6.1. Aktuaren skal udarbejde en oversigt over de forudsætninger, der for så vidt angår den indirekte livs- forsikringsvirksomhed anvendes ved opgørelse af livsforsikringshensættelserne. Hvis forudsætningerne er ændret i forhold til sidste år, skal der redegøres for baggrunden herfor og konsekvenserne heraf. 6.2. Aktuaren skal redegøre for, at de anvendte skøn ved opgørelse af de forskellige hensættelseskategori- er vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed svarer til selskabets bedst mulige skøn. 6.3. Aktuaren skal opdele de enkelte hensættelseskategorier vedrørende den indirekte livsforsikringsvirk- somhed før retrocession i relevante grupper. Aktuaren skal kommentere og vurdere udviklingen inden for de enkelte grupper. 6.4. Aktuaren skal redegøre for, hvordan de enkelte hensættelseskategorier vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed er beregnet og kontrolleret. 6.5. Aktuaren skal beskrive erfaringerne med afløb af erstatningshensættelser. 7. Solvenskapitalkravberegning 7.1. Med udgangspunkt i de relevante regnskabsskemaer til Finanstilsynet skal aktuaren redegøre for de enkelte dele af beregningen af solvenskapitalkravet for indirekte livsforsikringsvirksomhed. 7.2. Hvis der er anvendt tilnærmelsesregler ved beregningen af de enkelte dele, skal aktuaren redegøre for baggrunden herfor. Aktuaren skal desuden redegøre for, at disse tilnærmelsesregler er fastsat betryggende. 8. Afgiven retrocession 8.1. Aktuaren skal redegøre for afgivne retrocessionsarrangementer for den indirekte livsforsikringsvirk- somhed, herunder hvilke typer retrocession selskabet har etableret. 8.2. Aktuaren skal i relevant omfang udarbejde en beskrivelse af resultatet af hvert enkelt retrocessions- arrangement. Det økonomiske resultat af afgiven forretning skal analyseres, og aktuaren skal generelt vurdere videregivelsen af forretning i lyset heraf. 8.3. Aktuaren skal vurdere, om de etablerede retrocessionsarrangementer er relevante og tilstrækkelige, således at selskabets retrocessionsdækning er betryggende. 8.4. Aktuaren skal vurdere selskabets retrocessionsaftalers betydning for solvensen. Aktuaren skal angive et skøn over, hvad et bortfald af retrocessionsdækningen vil betyde for soliditeten. 9. Konkrete påbud m.m. fra Finanstilsynet 9.1. Hvis Finanstilsynet har givet selskabet konkrete påbud eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, skal aktuaren særskilt redegøre herfor. 10. Andre forhold 10.1. Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til vejledningen i øvrigt, men som aktuaren finder det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på. Aktuaren kan f.eks. gøre Finanstilsynet opmærksom på initiativer, som selskabet planlægger at iværksætte i fremtiden, eller på forhold på genforsikringsmarkedet, som det er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på.