Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2024 og 2025

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2024 og 2025 Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2024 og 2025 I medfør af § 2, stk. 1, 2 og 4, § 3, § 4, § 13, stk. 2, § 19, stk. 1 og 2 og § 20, stk. 1, i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelse m.v. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til investeringer i projekter med anlæg af skov på privatejede landbrugsarealer og projekter med anlæg af skov på landbrugsarealer ejet af kommuner. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-Tidende 2022, nr. L 327, s. 1. Tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud forudsætter, at tilsagnshaver ikke er en kriseramt virksomhed som defineret i artikel 2, stk. 59, i Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472, og ansøger erklærer sig som dette i ansøgningsskemaet. Tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud forudsætter, at tilsagnshaver har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, og at ansøger erklærer sig om dette i ansøgningsskemaet. I denne bekendtgørelse forstås ved: Bevoksningslitra: En ensartet bevoksning med samme træarter og samme aldre. Delareal: Et sammenhængende tilplantet areal af kerneskov og skovbryn indtegnet i IMK i forbindelse med ansøgning om tilskud. Dybdegående jordbearbejdning: Jordbearbejdning der går dybere end projektarealets eksisterende pløjelag, f.eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning. Fritliggende projektarealer: Arealer der er mere end 12 meter fra anden fredskovspligtig skovbevoksning eller skovbevoksning, der pålægges fredskovspligt. Kerneskov: Et sammenhængende areal med løvtræs- eller nåletræsbevoksninger, der på sigt skal opnå et skovklima, som er uden eller med lav randvirkning. Kulturhegn: Hegn der opsættes om nye trækulturer, for at afværge skader på de unge træplanter forårsaget af vildt. Projektareal: De samlede tilplantede delarealer, der indtegnes i IMK. Projektperiode: Den periode, der løber fra tilsagnstidspunktet til udbetalingsanmodningen. Skov: Et areal, der er bevokset med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer. Skovbryn: Bevoksning der omkranser kerneskoven med en beskyttende funktion imod vind og udtørring. Der kan gives tilsagn om tilskud til private ejere af landbrugsarealer til investeringer i følgende projekter: Anlæg af skov ved plantning uden anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter. Opsætning af kulturhegn. Der kan gives tilsagn om forhøjet tilskud til investeringer i projekter omfattet af stk. 1, nr. 1, hvis anlæg og pleje af skoven sker uden brug af dybdegående jordbearbejdning. Der kan kun gives tilskud til opsætning af kulturhegn, jf. stk. 1, nr. 2, hvis der samtidigt opnås tilskud til anlæg af skov ved plantning på de samme arealer, jf. stk. 1, nr. 1. Hvis en hegnstrækning, jf. stk. 3, bidrager til indhegning af mere end ét tilplantet areal, kan der kun gives tilskud i forbindelse med det ene tilplantede areal. Der kan ydes tilskud til dobbelthegnstrækning, hvis den har til formål at understøtte funktionen af hegnet og fremme vildtets færdsel væk fra projektarealet. Der kan gives tilsagn om tilskud til kommuner til investeringer i følgende projekter: Anlæg af skov ved plantning uden anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter, samt uden brug af dybdegående jordbearbejdning. Opsætning af kulturhegn. Der kan kun gives tilskud til opsætning af kulturhegn, jf. stk. 1, nr. 2, hvis der samtidig opnås tilskud til anlæg af skov ved plantning på de samme arealer, jf. stk. 1, nr. 1. Hvis en hegnstrækning, jf. stk. 2, bidrager til indhegning af mere end et tilplantet areal, kan der kun gives tilskud i forbindelse med det ene tilplantede areal. Der kan ydes tilskud til dobbelthegnstrækning, hvis den har til formål at understøtte funktionen af hegnet og fremme vildtets færten væk fra projektarealet. Ansøgning og prioritering Ansøgning om tilsagn om tilskud Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter kan indgives i perioden fra den 22. februar til den 30. juni 2024 samt fra den 1. februar til den 30. juni 2025. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv i ansøgningsperioden. Ansøgningen skal indeholde følgende: Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 2. Indtegning i IMK af tilplantede arealer, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, som indgår i projektarealet. Tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven. Ansøgning om tilsagn, hvor tilsagnshaver er en kommune, skal tillige indeholde ét tilbud for omkostningerne ved projektet. Hvis tilbuddet overstiger en eller flere af referenceomkostningerne, jf. § 9, stk. 2, skal ansøgningen indeholde to sammenlignelige tilbud. Tilbud er direkte sammenlignelige, når de enkelte poster fremgår af tilbuddene, og disse er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre. Opdeling i puljer De indsendte ansøgninger opdeles i to puljer. Ansøgningerne om støtte til investeringer i projekter med anlæg af skov på privatejede landbrugsarealer udgør pulje 1, og ansøgninger om støtte til investeringer i projekter med anlæg af skov på landbrugsarealer ejet af kommuner udgør pulje 2. Puljerne prioriteres særskilt, jf. dog

§ 7. Prioritering Ansøgningerne tildeles point efter prioriteringsskemaet, jf. bilag 1. Ansøgningerne prioriteres efter de tildelte point fra højest til lavest. Et eller flere projekter om etablering af privat skovrejsning må ikke overstige kvælstofindsatsbehovet i et delopland, jf. bilag 4 og kort.lbst.dk/282. Hvis der i samme ansøgningsrunde indkommer ansøgninger om etablering af privat skovrejsning til samme delopland, der tilsammen reducerer med mere end kvælstofindsatsbehovet prioriteres ansøgningerne efter faldende pointscore, indtil kvælstofindsatsbehovet, jf. bilag 4 og kort.lbst.dk/282, er nået jf. dog stk. 3-5. Den forventede yderligere indsats i deloplandet, jf. bilag 4 og kort.lbst.dk/282, medregnes i grundlaget for prioriteringen i stk. 2, hvis der fortsat vurderes at være et uudnyttet kvælstofindsatsbehov, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler. Hvis den forventede yderligere indsats medregnes i grundlaget for prioriteringen efter stk. 2, prioriteres projekter med den højeste pointscore, som ikke blev prioriteret efter stk. 2. Begrænsningen i kvælstofindsatsbehovet, som følger af stk. 2 og 3, kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i deloplandet. Hvis der sker en fravigelse af den begrænsning i kvælstofindsatsbehovet, som følger af stk. 2 og 3, prioriteres projektet med den højeste pointscore, som ikke blev prioriteret efter stk. 2 og 3. Reducerer et eller flere projekter hver for sig med mere end kvælstofindsatsbehovet i deloplandet genberegnes pointscoren svarende til, at projekterne ligger uden for deloplande med kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 4 og kort.lbst.dk/282. Ansøgningerne prioriteres efter faldende pointscore. Ansøgningerne tildeles tilsagn efter prioriteringen i stk. 1-5. I tilfælde af pointlighed prioriteres ansøgninger således, at større projektarealer går forud for mindre projektarealer. I tilfælde af fortsat pointlighed mellem ansøgninger, tildeles tilsagn efter lodtrækning. Hvis der er ubrugte midler i den ene pulje, anvendes disse ved overansøgning i den anden pulje, jf. § 6, stk. 2. Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter for privatejede landbrugsarealer For projekter på privatejede landbrugsarealer, kan der gives tilskud til 100 pct. af projektets samlede tilskudsgrundlag, beregnet efter standardomkostninger. Standardomkostningerne for projekter på privatejede landbrugsarealer er følgende: Anlæg af løvskov og løvskovbryn: 28.800 kr. pr. ha. Anlæg af nåleskov: 18.200 kr. pr. ha. Tillæg for anlæg og pleje af tilplantede arealer uden brug af dybdegående jordbearbejdning: 8.700 kr. pr. ha. Opsætning af kulturhegn: 34 kr. pr. meter hegn. Anlæg jf. stk. 2, nr. 1 og 2, består alene af omkostningerne til indkøb af vedplanter, plantning. Tilskudsberettigede udgifter for kommunalt ejede landbrugsarealer For projekter, hvor en kommune er tilsagnshaver, kan der gives tilskud til 100 pct. af projektets samlede tilskudsgrundlag på baggrund af de faktiske afholdte udgifter. Til kontrol af udgifternes rimelighed anvendes referenceomkostninger. Referenceomkostningerne er følgende: Anlæg af løvskov og løvskovsbryn: 30.957 kr. pr. ha. Anlæg af nåleskov: 38.696 kr. pr. ha. Opsætning af kulturhegn: 39 kr. pr. meter. Hvis tilbuddet overstiger referenceomkostningerne ydes tilskuddet alene til det billigste tilbud på baggrund af to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 5, stk. 4. Anlæg, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, består alene af omkostningerne til indkøb af vedplanter og plantning, herunder til anlæg af tilplantede arealer uden brug af dybdegående jordbearbejdning. Ikke tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke opnås tilskud til følgende projektudgifter: Udgifter, hvortil der modtages andre EU-tilskud. Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed. Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning eller tinglyste servitutter på arealer, der indgår i projektet. Udgifter, hvortil projektarealet er omfattet af en servitut, der forhindrer, at der kan rejses skov. Udgifter til projektet, når projektarealet er omfattet af en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed, eller når tilsagnshaver i øvrigt modtager driftstilskud fra en offentlig myndighed for arealer, der indgår i projektet. Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c i forordning nr. 1303/2013 og artikel 7, stk. 3 i forordning 2022/2472. Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning 1303/2013. Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013. Advokat- og revisionsomkostninger. Udgifter til tilplantning med træer til lavskov med kort omdriftstid, juletræer eller hurtigvoksende træer til energiproduktion. Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøgning om tilsagn om tilskud er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Udgifter til driftsomkostninger. Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver. Udgifter til opførelse, erhvervelse og renovering af fast ejendom og generelomkostninger i forbindelse hermed. Udgifter til køb eller leje af maskiner og udstyr og generelomkostninger i forbindelse hermed. Udgifter til køb eller udvikling af computersoftware. Udgifter til køb af patenter, licenser, ophavsrettigheder og varemærker. Udgifter til opstilling af skovforvaltningsplaner og lignende. Udgifter til nødvendig genbeplantning i det første år efter skovrejsning, jordbundskortlægning og kortfastsættelse. Udgifter til konsulenter. Udgifter, der ikke er specificerede i tilsagnet. Udgifter til køb af rettigheder til landbrugsproduktion. Udgifter til køb af betalingsrettigheder. Udgifter til køb af dyr, etårige planter og udplantning heraf til andre formål end at genoprette land- eller skovbrugspotentialet efter en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse, at beskytte husdyr mod store rovdyr eller anvendelse i skovbrug i stedet for maskiner, at opdrætte udryddelsestruede racer som defineret i artikel 2, nr. 24, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 i henhold til de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70, eller at bevare plantesorter, der er truet af genetisk erosion, i henhold til de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70. Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt og betalt efter ansøgning om udbetaling er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Kriterier og forpligtelser Kriterier for støtteberettigelse Tilsagnshaver skal opfylde følgende kriterier på ansøgningstidspunktet: Projektet er ikke påbegyndt, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. dog § 23, stk. 4. Projektarealet skal have været anvendt til erhvervsmæssig landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret og indtil anlæg af skoven påbegyndes eller have været udtaget af drift med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger efter regler udstedt under et landdistriktsprogram eller under den direkte støtte i medfør af grundbetalingsordningen efter regler udstedt i medfør af lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. dog stk. 3. Projektarealet er ikke bevokset med skov, læhegn, krat og remiser. Projektarealet er ikke fredskovspligtigt, jf. dog stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 4, fraviges, hvis det af afgørelsen efter skovlovens § 4 fremgår, at der ikke er tale om erstatningsskov eller puljeskov. Eksisterende bevoksninger på projektarealer skal fjernes inden etableringen af skoven. Tilsagnshaver skal opfylde følgende kriterier på ansøgningstidspunktet og indtil datoen for slutudbetaling af tilskud: Projektet etableres på ansøgers eget areal. Projektarealet er minimum 2,00 ha. Projektarealet ikke anvendes som erstatningsskov efter regler udstedt i medfør af skovlovens

§ 39. Ansøger har opnået tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven. Tilsagnshaver skal opfylde kriteriet om at have opnået og gennemført projektet i overensstemmelse med de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, inden anmodning om udbetaling indsendes og indtil datoen for slutudbetaling. Forpligtelser i projektperioden Tilsagnshaver skal opfylde følgende forpligtelser i projektperioden og indtil datoen for slutudbetaling: Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder i overensstemmelse med det indtegnede areal i IMK, hegnslængde og eventuelle vilkår i tilsagnet. Sikre, at projektet anlægges i projektperioden, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter, jf. dog stk. 2. Afslutte og indsende anmodning om udbetaling af tilskud til projektet senest 2 år efter den dato, hvor der er modtaget tilsagn. Sikre, at de anvendte investeringer er nye. Gennemføre projektet uden brug af dybdegående jordbearbejdning, hvis tilsagnshaver er en kommune, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, eller hvis der er givet tilsagn om forhøjet tilskud, jf. § 3, stk. 2. Sikre, at projektarealet bliver pålagt fredskovspligt efter skovlovens § 3 eller § 4, jf. dog stk. 3. Kommunale tilsagnshaver skal have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet. Anlægge en eller flere af følgende bevoksninger med følgende mindstekrav til antallet af levende vedplanter pr. ha: Løvtræsbevoksninger: 4.000. Løvskovbryn: 4.000. Nåletræsbevoksninger: 3.200. Have opnået en udtalelse fra det arkæologiske ansvarlige museum, inden anmodningen om udbetaling. Der kan dog anvendes pesticider og biocidholdige produkter i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for tilplantning, hvis landbrugsarealet, hvor skoven skal anlægges, fortsat er i landbrugsmæssig drift. Hvis arealet allerede er pålagt fredskovspligt efter skovlovens § 4, skal det fremgå at fredskovspligten ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet. Tilsagnshaver skal endvidere opfylde forpligtelserne i §§ 15-21 i projektperioden og indtil datoen for slutudbetaling og § 22 efter projektets afslutning regnet fra datoen for slutudbetalingen. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringerne i et projekt, dispensere fra stk. 1, nr. 2. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter. Skovens areal Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at den ydre grænse for det enkelte delareal afgrænses til 1,5 meter, målt fra rodhalsen af de yderste vedplanter, med mindre der inden for denne afstand er en dyrkningsgrænse, som projektarealet kan afgrænses til. Spor inde i skoven på op til maksimalt 6 meter i bredden medregnes i arealerne med halvdelen til hver side, hvor kravene til plantetal skal være opfyldt for hver af de tilgrænsende bevoksningslitraer. Kørespor uden for skovbrynet kan ikke medregnes. Utilplantede arealer på mere end 0,10 ha og skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer, kan ikke medregnes i tilplantede skovarealer. Skovens opbygning Ved anlæg af bevoksninger skal vedplanterne plantes jævnt fordelt så mindstekravet til plantetallet dækker hele arealet i det enkelte delareal. Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at der i mindst ét delareal er en kerneskov, på mindst 50 meter gange 50 meter eksklusiv løvskovbryn. De øvrige delarealer skal være mindst 40 meter brede på hvert led, dog kan der tages hensyn til de landskabelige og terrænmæssige forhold på lokaliteten. Hvis det enkelte tilplantede delareal er fritliggende, skal det tilplantede delareal være mindst 1,00 ha og minimum 40 meter bredt på hver led. Et tilplantet delareal, der grænser op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal eller et skovbevokset areal, der pålægges fredskovspligt, skal have et samlet fredskovspligtigt areal på minimum 1,00 ha. Fritliggende projektarealer eller delarealer på 1,00-2,00 ha skal bestå af 100 pct. løvtræsbevoksninger. Fritliggende projektarealer eller delarealer på 2,01-5,00 ha skal bestå af mindst 51 pct. løvtræsbevoksninger inklusiv skovbryn og utilplantede arealer på mere end 0,10 ha. Træartsvalg Ved anvendelse af træarter, der optræder i bilag 2, er tilsagnshaver forpligtet til at benytte vedplanter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skov- og frøplanter i bilag 2, medmindre der anvendes eget materiale. Der må ikke anvendes vedplanter af arterne bjergfyr, contortafyr, nobilis eller nordmannsgran eller vedplanter opført i National-listen og EU-listen over invasive arter, jf. bekendtgørelse nr. 1285 af 12. november 2018 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter. Der kan gives dispensation fra stk. 1, såfremt der ikke kan skaffes provenienser omfattet af bilag 2. Ydre løvskovbryn Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at der anlægges skov med ydre løvskovbryn, som grænser op til kerneskoven i det enkelte delareal, jf. dog stk. 5. Der kan kun anvendes arter, der er omfattet af bilag 3. Løvskovbrynene skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede, og mod syd og øst skal de være mindst 10 meter brede. Ydre løvskovbryn må i de yderste 10 meter i længderetningen ikke brydes af skovspor, veje eller lignende. Skovbryn skal bestå af 100 pct. løvtræer og buske. I skovbryn skal mindst 20 pct. af det samlede antal vedplanter være buske. Andelen af buske, småtræer og ammetræer i skovbryn må maksimalt udgøre 40 pct. af det samlede antal vedplanter i skovbrynet. Buskene skal enten fordeles jævnt i hele brynets bredde eller plantes langs en gradient, så der plantes forholdsvis flest buske i de yderste rækker af skovbrynet. Der skal plantes løvtræer og buske, jf. bilag 3, i alle rækker. Hvis det enkelte delareal støder direkte op til et eksisterende skovbevokset fredskovsareal eller skovbevokset areal, der pålægges fredskovspligt, fraviges kravet i stk. 1-3, for den del af projektarealet, som støder op til et sådant areal. Der må ikke være mere end 12 meter fra projektarealet til det direkte tilstødende areal. Kravet om, at skovbrynet skal grænse op til kerneskoven, jf. stk. 1, 1. pkt., kan fraviges, hvis der er landskabelige hensyn, der taler for det. Løvskov Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at mindst 75 pct. af det samlede antal vedplanter i løvtræsbevoksningen er løvtræer. Mindst 10 pct. af det samlede antal vedplanter i en løvtræsbevoksning skal være af en anden blivende træart end hovedtræarten. Andelen af buske, småtræer og ammetræer må maksimalt udgøre 20 pct. af det samlede antal vedplanter. Nåletræsholme kan indgå i indblandingen. Hvis der anvendes nåletræsholme, skal hver enkelt nåletræsholm være mindre end 0,10 ha stor og omkranset af den løvtræsbevoksning, som holmen er en del af. Afstanden mellem nåletræsholmene skal mindst være 20 meter. Indblandingerne skal være jævnt fordelt over hele arealet i den enkelte bevoksningslitra. Nåleskov Tilsagnshaver er forpligtet til at sikre, at nåletræsbevoksninger består af flere træarter. En nåletræsbevoksning skal opfylde mindst et af følgende to krav til træartsblandingen minimum 10 pct. løvtræer eller mindst tre forskellige nåletræsarter, hvor hver nåletræsart har en udbredelse på mindst 10 pct. i den enkelte nåletræsbevoksning. Alle arter skal indgå i det fremtidige kronedække. Andelen af buske, småtræer og ammetræer må maksimalt udgøre 20 pct. af det samlede antal vedplanter. Indblandingerne skal være jævnt fordelt over hele arealet i den enkelte bevoksningslitra. Kulturhegn Ved tilskud til kulturhegn, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og § 4, stk. 1, nr. 2, er tilsagnshaver forpligtet til at sikre, at der opsættes kulturhegn med en højde på minimum 140 cm. Kulturhegn skal opsættes og holdes lukket, så det opfylder formålet med at holde vildt ude af indhegningen. Forpligtelser efter projektperioden Tilsagnshaver skal opfylde følgende forpligtelser efter projektets afslutning regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud: Sikre, at projektet opretholdes i 5 år, herunder, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår. Sikre, at projektet plejes i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1, uden brug af pesticider og biocidholdige produkter, jf. dog stk. 2. Sikre, at der ikke sker en naturlig planteafgang af det krævede antal vedplanter på mere end 10 pct. i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1. Holde gældende tilsagnsbrev og udbetalingsanmodning med tilhørende bilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder. Holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder. Holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og udbudsloven er overholdt, tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder, hvis tilsagnshaver er en kommune. Der kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispenseres fra stk. 1, nr. 2. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider og biocidholdige produkter. Skiltning Hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 372.500 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte et forklarende skilt eller tilsvarende elektronisk skærm. Skiltet eller skærmen skal opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden, være læsbart, være vind- og vejrbestandigt, informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, vise EU-logoet, jf. bilag 5, og vise Landbrugsstyrelsens logo. Hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte ved at informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, vise EU-logoet, jf. bilag 5, og vise Landbrugsstyrelsens logo. Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på dette materiale ved at informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet, fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, vise EU-logoet, jf. bilag 5, og vise Landbrugsstyrelsens logo. Der skal skiltes, så snart projektet påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling. Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn Landbrugsstyrelsen kan godkende ændring af et tilsagn til et projekt, herunder forlængelse af projektperioden efter § 24, hvis projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 7, projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. §§ 11-13, og der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2. Dispensation efter § 14, stk. 5, betragtes ikke som en ændring af et projekt. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt indgives på det skema, der er tilgængelig for ordningen i Tast selv og skal opfylde kravene til ansøgningen fastsat i § 5, stk. 3 og 4. Der kan ikke indsendes en fornyet ansøgning om ændring af tilsagn, hvis en tidligere ansøgning ikke er færdigbehandlet. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, dog må ændring af et projekt påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal være modtaget senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodningen modtaget. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodningen indsendt. Forlængelse af projektperioden kan dog ikke ske med en senere afslutning af projektet end 31. december 2026 for ansøgninger indsendt i 2024 og 31. december 2027 for ansøgninger indsendt i 2025. Forlængelse kan kun forventes imødekommet, hvis der er særlige klimatiske, biotiske eller andre omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende: En redegørelse for årsagen til at projektet er forsinket og ikke kan gennemføres inden for fristen. Angivelse af dato for hvornår projektet kan være afsluttet. En begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet i forbindelse med ejerskifte overdrages til en anden, der opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver, jf. §§ 3 og 4. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan finde sted. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside under ordningen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om overdrager og erhverver. Ansøgning skal indsendes senest tre måneder efter overtagelsesdatoen for arealet. Udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af det etablerede areal i IMK med løvskov/løvskovbryn og nåleskov samt tilsagnshavers opgørelse af længden af det etablerede kulturhegn, ved en geospatial opmåling på projektarealet. Opgørelsen kan ikke være større end angivet i tilsagnet. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indgives ved brug af det udbetalingsskema, som er tilgængeligt for ordningen. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema, skal der vedlægges følgende: Det udfyldte udbetalingsanmodningsskema. Indtegning i IMK af arealer, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, som indgår i det realiserede projekt. Skovkort og bevoksningsliste. Afgørelse om fredskovspligt. De nødvendige offentlige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, jf.

§ 13. Udtalelser fra det arkæologiske ansvarlige museum, jf. § 14, stk. 1, nr. 10. Dokumentation for korrekt udført fysisk skiltning, jf. § 23, stk. 1. Som dokumentation indsendes to fotos inklusive dato, der viser henholdsvis skiltet eller tavlen og dets placering. Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 23, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato. Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 23, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et foto eller scan af publikationen, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger. Skovkortet og bevoksningslisten, jf. stk. 2, nr. 3, skal være i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum indeholde følgende: Placering af eventuelt hegn. Arealer der er tilplantet. Utilplantede arealer på mere end 0,10 ha. Bevoksningslitra med hovedtræarter. Udbetaling af tilskud, hvor tilsagnshaver er en kommune, sker tillige på baggrund af kommunens opgørelse over betalte og dokumenterede tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal yderligere vedlægges følgende: En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter pr. ha. fordelt på udgiftskategorierne, jf. § 9, stk. 2. Alle udgiftsbilag. Dokumentation for betaling af udgifterne. Dokumentation for eventuelle afholdte udbud. Tilsagnshaver erklærer ved indsendelse af anmodningen om udbetaling projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Anmodning om udbetaling skal være modtaget, senest to år efter den dato hvor tilsagnet er givet. Tilskud udbetales, når projektet er gennemført, vilkår i tilsagn er opfyldte og udbetalingsanmodning efter stk. 2, er modtaget og godkendt. Den samlede udbetaling kan ikke overskride tilsagnsbeløbet. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers NemKonto. Tilskuddet udbetales i én samlet udbetaling. Bortfald af tilsagn, udelukkelse, reduktion, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud Bortfald af tilsagn tilbagebetaling af tilskud og udelukkelse Tilsagn om tilskud bortfalder og tilskuddet tilbagebetales, hvis tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter §§ 8 og 15, stk. 1 og 2 og 16, stk. 1 i Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., eller et eller flere kriterier for støtteberettigelse i §§ 11-13 ikke er overholdt. Desuden kan tilsagnshaver udelukkes fra at modtage tilskud fra kommende ansøgningsperioder om tilskud til privat skovrejsning, hvis tilsagnshaver forsætligt eller groft uagtsomt har indsendt urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen. Tilsagnshaver udelukkes i det kalenderår, hvor der træffes afgørelse om uregelmæssigheden og det efterfølgende kalenderår. Reduktion af tilskud Tilsagn om tilskud reduceres til det retmæssige beløb, hvis tilsagnshavers anmodning om udbetaling indeholder udgifter, arealer eller hegnslængder, der ikke er støtteberettigede. Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser Tilskuddet nedsættes efter en konkret vurdering helt eller delvist, hvis forpligtelserne i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 5-10, §§ 15-21 og § 22, stk. 1, nr. 2-6, ikke opfyldes. Desuden bortfalder tilsagnet, hvis tilskuddet nedsættes helt. Tilskuddet nedsættes med 1 pct. pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag, hvis projektet afsluttes for sent eller ansøgning om udbetaling indgives for sent, jf. § 14, stk. 1, nr. 4. Tilskuddet nedsættes helt og tilsagnet bortfalder ved forsinkelse på mere end 20 kalenderdage. Tilsagnshaver erklærer ved indsendelse af ansøgningen om udbetaling, projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Tilskuddet nedsættes, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf.

§ 23. Nedsættelsen udgør 1 pct. af tilskuddet, dog maksimalt 50.000 kr. Hvis reglerne i udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke er overholdt i projekter, hvor tilsagnshaver er en kommune, nedsættes tilskudsbeløbet forholdsmæssigt på baggrund af den samlede værdi af de tilskudsberettigede projektudgifter, der skulle have været i udbud. Tilskuddet kræves delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes i 5 år fra datoen for slutudbetaling, jf. forpligtelsen i § 22, stk. 1, nr. 1. Der anvendes følgende procentsatser: Hvis projektet kun er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Kommunikation og force majeure Obligatorisk digital kommunikation Afgørelser sendes til ansøger via Tast selv. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. § 5, projektændringer, jf. § 23, forlængelse af projektperioden, jf. § 24, projektoverdragelser i projektperioden, jf. § 25 og udbetalinger, jf. § 26, skal indgives via Tast selv. Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til parten via Tast selv. Force majeure og usædvanlige omstændigheder I tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med gennemførsel af projektet skal ansøger meddele Landbrugsstyrelsen herom sammen med en fyldestgørende dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor ansøgeren eller dennes stedfortræder er i stand til at give en sådan meddelelse. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. februar 2024. Prioriteringsskema Prioriteringskriterie Point 1. Beliggenhed inden for deloplande med kvælstofindsatsbehov for ordningen privat skovrejsning, jf. § 7, stk. 2-5 50 pct. eller mere af projektarealet ligger inden for delopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 10 Andel af projektarealet på mindre end 50 pct. ligger inden for delopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 5 Hele projektarealet ligger uden for delopland med kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning 0 2. Omkostningseffektivitet i form af projektets pris pr. kg fjernet kvælstof pr. år* Kvælstofretentionen er mindre end 20 pct. 4 Kvælstofretentionen er større eller lig med 20 pct. og mindre end 40 pct. 3 Kvælstofretentionen er større eller lig med 40 pct. og mindre end 60 pct. 2 Kvælstofretentionen er større eller lig med 60 pct. og mindre end 80 pct. 1 Kvælstofretentionen er større eller lig med 80 pct. 0 3. Kulstofbinding Andelen af nåleskov i projektarealet er større eller lig med 20 pct. 4 Andelen af nåleskov i projektarealet er større end 0 pct. eller mindre end 20 pct. 2 Andelen af nåleskov i projektarealet er 0 pct. 0 4. Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger** Hele eller dele af projektarealet ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 0,5 Hele projektarealet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 0 5. Med eller uden dybdegående jordbearbejdning Der er ansøgt om tilskud til anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning. 3 Der er kun ansøgt om tilskud til anlæg og pleje. 0 *Vurdering af prioriteringskriteriet omkostningseffektivitet, opgøres på baggrund af det Nationale retentionskort fra 2023, jf. [link til kortportalen]. **Disse områder er udpeget i henhold til bekendtgørelse nr. 483 af 8. maj 2023 om udpegning af drikkevandsressourcer. Pointscoren beregnes således: Pointsum = point fra prioriteringskriterie 1 + (projektareal inden for deloplande med indsatsbehov / samlet projektareal) x point fra prioriteringskriterie 2 + point fra prioriteringskriterie 3 + point fra prioriteringskriterie 4 + point fra prioriteringskriterie 5. Da tilskudssatsen pr. ha varierer divideres pointsummen med projektets tilskudssats pr. hektar. Den samlede tilskudssats pr. hektar er fratrukket tilskud til skånsom jordbearbejdning og kulturhegn. Pointsum/Projektets tilskud pr. ha x 10.000 = pointscore Provenienser Når der plantes træarter anført som “EU- og OECD regulerede træarter” i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale, skal frø- og plantemateriale stamme fra kårede bevoksninger eller frøplantager (egne planter er dog undtaget). Det gælder særligt for anvendelsen af træarter på nedenstående liste, at der skal anvendes provenienser blandt de anførte på listen. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet. I enkelte tilfælde kan “lokalitetsbestemt” materiale accepteres, hvilket fremgår af provenienslisten. Materialet skal være kåret eller godkendt til vedproduktion eller til værn og læformål. Der ydes derfor ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål. Ask Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Bøg Danske kårede bevoksninger. Schweizisk bøg fra Zürich området. Tysk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09, 23). Slovakisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Kokosovce, Vihorlat eller Sigord). Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. breddegrad). Stilkeg Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Tysk stilkeg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03). Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold. Polsk lokalitetsbestemt stilkeg (Dbb10, 11, 30, 31 og 32). Vintereg Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Norsk lokalitetsbestemt eller udvalgt vintereg fra Agderkysten. Tyske godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03). Polsk lokalitetsbestemt vintereg (Dbb10, 30, 31, 32 og 33). Ær Danske kårede bevoksninger. Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 80101 og 02). Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger. Småbladet lind Danske kårede bevoksninger. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03). Polsk lokalitetsbestemt småbladet lind fra frøzonerne PL10 og PL30. Rødel Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Birk Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 80401 og 80501). Rødgran Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Sitkagran Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Douglasgran Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig). Alm. ædelgran Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, 1600-1750 m. Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures, Lapus, Avrig Fagarosch. Skovfyr Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 85102, 85103). Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen). Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). Lærk Danske kårede bevoksninger og frøplantager (europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk). Europæisk lærk og japansk lærk fra nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 83701 og 83901). Europæisk lærk fra polske kårede bevoksninger og frøplantager. Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager. Liste med træ- og buskarter til skovbryn Løvtræarter : ask (Fraxinus excelsior), avnbøg (Carpinus betulus), dunbirk (Betula pubescens), vortebirk (Betula pendula), bøg (Fagus sylvatica), stilkeg (Quercus robur), vintereg (Quercus petrea), rødel (Alnus glutinosa), fuglekirsebær (Prunus avium), småbladet lind (Tilia cordata), spidsløn (Acer platanoides) og ær (Acer pseudoplatanus). Små træer: navr (Acer campestre), skov-æble (Malus sylvestris), mirabel (Prunus cerasifera), seljepil (Salix caprea), alm. røn (Sorbus aucuparia), seljerøn (Sorbus intermedia). Buskarter: benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), havtorn (Hippophaë rhamnoides), almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), koralhvidtjørn (Crataegus rhipidophylla), almindelig hyld (Sambucus nigra), almindelig hæg (Prunus padus), almindelig kristtorn (Ilex aquifolium), rød kornel (Cornus sanguinea), kvalkved (Viburnum opulus), femhannet pil (Salix pentandra), gråpil (Salix cinerea), krybende pil (Salix repens), øret pil (Salix aurita), fjeldribs (Ribes alpinum), blågrøn rose (Rosa dumalis), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia), æblerose (Rosa rubiginosa), slåen (Prunus spinosa), tørst (Rhamnus frangula) og vrietorn (Rhamnus catharticus). Kvælstofindsatsbehov for privat skovrejsning, jf. § 7, stk. 2-5 Hovedfarvands- område Kystvand - delopland Forventet effekt (tons N/år) Forventet yderligere indsats (tons N/år) 1 Nordsøen 111 Lister Dyb - - 1 Nordsøen 107 Juvre Dyb 0,6 16,9 1 Nordsøen 120 Knudedyb 6,3 350,4 1 Nordsøen 121 Grådyb 4,1 280,9 1 Nordsøen 119 Vesterhavet, syd - - 1 Nordsøen 132 Ringkøbing Fjord 5,3 458,2 1 Nordsøen 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 2,3 176,2 1 Nordsøen 130 Nissum Fjord, mellem 0,2 15,3 1 Nordsøen 129 Nissum Fjord, ydre 0,7 48,1 1 Nordsøen 133 Vesterhavet, nord - - 2 Skagerrak 221 Skagerrak - - 3 Kattegat 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt - - 3 Kattegat 232 Nissum Bredning 2,5 41,3 3 Kattegat 233 Kås Bredning og Venø Bugt - - 3 Kattegat 234 Løgstør Bredning - - 3 Kattegat 236 Thisted Bredning 3,1 145,4 3 Kattegat 158 Hjarbæk Fjord 3,7 241,6 3 Kattegat 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 2,7 219,2 3 Kattegat 238 Halkær Bredning 1,2 68,0 3 Kattegat 235 Nibe Bredning og Langerak - - 3 Kattegat 159 Mariager Fjord, indre 1,1 58,3 3 Kattegat 160 Mariager Fjord, ydre - - 3 Kattegat 222 Kattegat, Aalborg Bugt - - 3 Kattegat 136 Randers Fjord, indre 5,0 - 3 Kattegat 137 Randers Fjord, ydre 0,1 - 3 Kattegat 138 Hevring Bugt - - 3 Kattegat 139 Anholt - - 3 Kattegat 154 Kattegat, Læsø - - 3 Kattegat 165 Isefjord, indre 5,5 53,7 3 Kattegat 24 Isefjord, ydre 0,3 4,1 3 Kattegat 2 Roskilde Fjord, indre 0,6 16,9 3 Kattegat 1 Roskilde Fjord, ydre 0,8 15,3 3 Kattegat 200 Kattegat, Nordsjælland 0,6 6,8 4 Nordlige Bælthav 140 Djursland Øst 1,2 46,5 4 Nordlige Bælthav 141 Ebeltoft Vig 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 144 Knebel Vig 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 145 Kalø Vig - - 4 Nordlige Bælthav 147 Århus Bugt og Begtrup Vig - - 4 Nordlige Bælthav 146 Norsminde Fjord 0,7 - 4 Nordlige Bælthav 128 Horsens Fjord, indre 3,7 35,6 4 Nordlige Bælthav 127 Horsens Fjord, ydre 0,3 - 4 Nordlige Bælthav 59 Nærå Strand 0,2 15,9 4 Nordlige Bælthav 93 Odense Fjord, Seden Strand 5,5 105,2 4 Nordlige Bælthav 92 Odense Fjord, ydre 0,3 - 4 Nordlige Bælthav 62 Lillestrand 0,1 - 4 Nordlige Bælthav 142 Stavns Fjord 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 2,3 - 4 Nordlige Bælthav 28 Sejerø Bugt - - 5 Lillebælt 123 Vejle Fjord, indre 1,3 4,1 5 Lillebælt 122 Vejle Fjord, ydre 2,1 5,4 5 Lillebælt 224 Nordlige Lillebælt 2,5 9,1 5 Lillebælt 124 Kolding Fjord, indre 1,8 80,9 5 Lillebælt 125 Kolding Fjord, ydre 0,2 9,0 5 Lillebælt 80 Gamborg Fjord 0,4 16,0 5 Lillebælt 231 Lillebælt, Snævringen 0,2 8,6 5 Lillebælt 109 Hejlsminde Nor 0,9 23,0 5 Lillebælt 108 Avnø Vig 0,4 10,5 5 Lillebælt 106 Haderslev Fjord 0,9 29,5 5 Lillebælt 82 Aborg Minde Nor 0,6 27,3 5 Lillebælt 74 Bredningen 0,6 18,4 5 Lillebælt 217 Lillebælt, Bredningen 0,8 28,6 5 Lillebælt 113 Flensborg Fjord, indre 0,1 4,4 5 Lillebælt 114 Flensborg Fjord, ydre - - 5 Lillebælt 110 Nybøl Nor - - 5 Lillebælt 105 Augustenborg Fjord 0,5 - 5 Lillebælt 104 Als Sund 0,3 - 5 Lillebælt 103 Als Fjord 0,6 - 5 Lillebælt 102 Åbenrå Fjord 0,5 - 5 Lillebælt 101 Genner Bugt 0,2 - 5 Lillebælt 87 Helnæs Bugt 0,7 - 5 Lillebælt 216 Lillebælt, syd - - 6 Storebælt 29 Kalundborg Fjord 0,6 - 6 Storebælt 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 7,7 - 6 Storebælt 85 Kertinge Nor 0,2 - 6 Storebælt 84 Kerteminde Fjord 0,3 - 6 Storebælt 96 Storebælt, NV 1,4 - 6 Storebælt 95 Storebælt, SV - - 6 Storebælt 83 Holckenhavn Fjord 1,4 48,7 6 Storebælt 86 Nyborg Fjord - - 6 Storebælt 89 Lunkebugten - - 6 Storebælt 90 Langelandssund - - 6 Storebælt 68 Lindelse Nor 0,2 1,2 6 Storebælt 72 Kløven 0,1 0,9 6 Storebælt 212 Faaborg Fjord 0,1 0,6 6 Storebælt 214 Det sydfynske Øhav 1,6 11,3 6 Storebælt 16 Korsør Nor - - 6 Storebælt 25 Skælskør Fjord og Nor - - 6 Storebælt 17 Basnæs Nor 0,6 - 6 Storebælt 18 Holsteinborg Nor - - 6 Storebælt 35 Karrebæk Fjord 7,8 - 6 Storebælt 36 Dybsø Fjord - - 6 Storebælt 37 Avnø Fjord - - 6 Storebælt 206 Smålandsfarvandet, åbne del - - 6 Storebælt 34 Smålandsfarvandet, syd - - 6 Storebælt 38 Guldborgsund - - 6 Storebælt 45 Grønsund 1,3 - 7 Sydlige Bælthav 207 Nakskov Fjord 1,5 - 7 Sydlige Bælthav 209 Rødsand og Bredningen 2,7 59,6 7 Sydlige Bælthav 208 Femerbælt - - 8 Øresund 6 Nordlige Øresund - - 8 Øresund 201 Køge Bugt - - 9 Østersøen 49 Stege Nor 0,1 2,1 9 Østersøen 48 Stege Bugt - - 9 Østersøen 47 Præstø Fjord 2,2 - 9 Østersøen 44 Hjelm Bugt - - 9 Østersøen 46 Fakse Bugt - - 9 Østersøen 57 Østersøen, Christiansø - - 9 Østersøen 56 Østersøen, Bornholm 5,3 181,3 Sum 111 3000 Anvendelse af og tekniske karakteristika for Unionens logo (»logoet«) 1. Logoet skal være tydeligt afbildet på alt kommunikationsmateriale, (såsom tryksager, digitale publikationer, websteder og disses versioner for mobile enheder) vedrørende gennemførelsen af en operation, som er rettet til almenheden eller til deltagerne. 2. Teksten Medfinansieret af Den Europæiske Union« skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet. 3. Den skrifttype, der skal anvendes i forbindelse med logoet, kan være en af følgende: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Verdana eller Ubuntu. Der må ikke anvendes kursiv, understregede varianter eller andre skrifttypevarianter. 4. Tekstens placering i forhold til logoet må ikke berøre logoet på nogen måde. 5. Den anvendte skriftstørrelse skal være proportional med logoets størrelse. 6. Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden. 7. Logoet må ikke ændres eller kombineres med andre grafiske elementer eller tekster. Hvis der vises andre symboler ud over logoet, skal logoet have mindst samme størrelse målt i højde eller bredde som det største af de øvrige symboler. Der må ikke afbildes nogen andre former for visuel identitet eller symboler end logoet til at illustrere støtten fra Unionen. 8. Hvis der gennemføres flere operationer på samme sted med støtte fra samme eller forskellige finansieringsinstrumenter, eller hvis der ydes supplerende finansiering til samme operation på et senere tidspunkt, vises der mindst ét skilt eller én tavle. 9. Grafiske standarder for gengivelse af logoet og definition af standardfarverne: SYMBOLBESKRIVELSE Med en blå himmel som baggrund danner 12 gyldne stjerner en cirkel, der symboliserer foreningen af Europas folk. Der er altid 12 stjerner, idet tallet 12 er symbol på fuldkommenhed og enhed. HERALDISK BESKRIVELSE På azurblå bund en cirkel bestående af 12 gyldne femtakkede stjerner, hvis spidser ikke rører hinanden. GEOMETRISK BESKRIVELSE Logoet består af et rektangulært blåt flag, hvis længde er halvanden gang dets bredde. Tolv gyldne stjerner er placeret med lige stor indbyrdes afstand på omkredsen af en usynlig cirkel, hvis centrum befinder sig i skæringspunktet for rektanglets diagonaler. Cirklens radius er lig med en tredjedel af flagets højde. Hver af stjernerne har fem spidser, som er beliggende på periferien af en usynlig cirkel, hvis radius er lig med en attendedel af flagets højde. Alle stjerner er opretstående, dvs. med én spids pegende opad og to spidser på samme linje vinkelret på flagets sidekant. Cirklen er anbragt, så stjernernes placering svarer til timetallene på en urskive. Antallet af stjerner er uforanderligt. STANDARDFARVER Logoets farver er følgende: Rektanglets bund: PANTONE REFLEX BLUE Stjernerne: PANTONE YELLOW FIRFARVETRYK Ved firfarvetryk fås de to standardfarver ved at anvende farverne fra firfarveserien. PANTONE YELLOW fås med 100 % »Process Yellow«. PANTONE REFLEX BLUE fås ved at blande 100 % »Process Cyan« og 80 % »Process Magenta«. INTERNET PANTONE REFLEX BLUE svarer i web-paletten til farve RGB: 0/51/153 (hexadecimal: 003399), og PANTONE YELLOW svarer i web-paletten til farve RGB: 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00). GENGIVELSE I ÉN FARVE Hvis man kun disponerer over farven sort, kan rektanglet omgives med en sort streg, og stjernerne indsættes i sort på hvid bund. Hvis blå (dvs. Reflex Blue) er den eneste disponible farve, skal den anvendes 100 % med stjernerne i hvidt negativ. GENGIVELSE PÅ FARVEBUND Kan farvebund ikke undgås, skal rektanglet omgives med en hvid ramme af en tykkelse på 1/25 af rektanglets højde. Principperne for tredjemands brug af logoet er fastsat i den administrative aftale med Europarådet om tredjemands brug af det europæiske logo EUT C 271 af 8.9.2012, s. 5. .