Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser I medfør af § 6, stk. 3, § 130 og § 131 i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, § 90 og § 97 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024, § 134 a, stk. 1 og 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, § 112, stk. 1, og § 113, stk. 1, i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, og § 13 i lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift, og den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed, fastsættes: Opgaver Vejdirektoratet er et direktorat under Transportministeriet. Vejdirektoratet varetager navnlig følgende opgaver: Planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af det statslige vejnet, herunder udbud og styring af entrepriser, planlægning af statsvejprojekter, arealerhvervelse, trafikantservice, trafikledelse, trafiktællinger, materialeprøvning og -udvikling samt udvikling og vedligeholdelse af datasystemer. Behandling af klage- og tvistsager. Udarbejdelse af administrative forskrifter. Vejdirektoratet løser en række opgaver i forhold til de øvrige vejmyndigheder, f.eks. faglig vidensformidling, koordinering mv. Vejdirektoratet yder rådgivning og anden bistand til Transportministeriet. Vejdirektoratet udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer, private m.fl. Beføjelser Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje, færdselsloven og lov om vejafgift, jf. bestemmelserne nævnt i § 5, §§ 7-10, § 13 og § 15, udøves af Vejdirektoratet. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i henhold til §§ 44 og 45 i lov om offentlige veje m.v., udøves af Vejdirektoratet. Afgørelser, som Vejdirektoratet træffer i henhold til § 44 i lov om offentlige veje m.v., kan ikke påklages til transportministeren. Afgørelserne kan påklages til taksaktionsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v., jf. § 44, stk. 5, i lov om offentlige veje m.v., eller til de ekspropriationsmyndigheder- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. § 44, stk. 7, i lov om offentlige veje m.v. Afgørelser, som Vejdirektoratet træffer i henhold til § 45 i lov om offentlige veje m.v., kan ikke påklages til transportministeren. Afgørelserne kan påklages til de ekspropriations- og taksaktionsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. § 45, stk. 2, i lov om offentlige veje m.v. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af § 3 i lov nr. 1607 af 26. december 2013 om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense og § 2, stk. 2, i lov nr. 1506 af 27. december 2009 om anlæg af Frederikssundsmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund, udøves af Vejdirektoratet. Vejdirektoratet fastsætter forskrifter i henhold til følgende bestemmelser: § 17, stk. 2, § 129, stk. 1, og § 130 i lov om offentlige veje m.v. § 25, stk. 2, § 27, stk. 3, og § 97 i lov om private fællesveje. § 40, § 47, stk. 3, § 70 a, stk. 1, § 87, stk. 3, § 88 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 90, stk. 2, § 92 c, stk. 3, § 93, stk. 3, 4, 2. pkt., og 6, § 95, stk. 1, 3 og 4, samt § 122 a, stk. 4, i færdselsloven. § 11, stk. 3, i lov om vejafgift. Vejdirektoratet kan ikke fastsætte forskrifter vedrørende forhold reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1187 af 7. juli 2021 om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Vejdirektoratet afgør klager i medfør af § 132 i lov om offentlige veje m.v., § 87 i lov om private fællesveje, § 37, stk. 7, for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af § 37, stk. 3, nr. 1-3, § 88 a, stk. 2, § 92 c, stk. 2, § 97, stk. 4, § 99, stk. 5, og § 123, stk. 9, i færdselsloven og § 11, stk. 1, i lov om vejafgift. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 kan ikke indbringes for transportministeren. Afgørelse af klager, hvor Vejdirektoratet som vejmyndighed er part i sagen, afgøres ikke af Vejdirektoratet. Anmodning om afgørelse af sådanne klager indgives direkte til Transportministeriet. Vejdirektoratet udøver beføjelser tillagt transportministeren i § 12 i lov om vejafgift. Vejdirektoratet kan efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering efter færdselslovens § 92 e, stk. 1, 3 og 4. Vejdirektoratet behandler sager efter færdselslovens § 122 a, stk. 1, om at overlade kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i færdselslovens § 121, stk. 1, helt eller delvist til kommunalbestyrelsen og fastsætter efter færdselslovens § 122 a, stk. 3, fordelingen af indtægter fra denne parkeringskontrol mellem staten og den enkelte kommune. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Afgørelse truffet af Vejdirektoratet efter stk. 2 kan ikke indbringes for transportministeren. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 129, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v. og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven. Dispensation fra forskrifter fastsat i medfør af § 40 i færdselsloven kan meddeles efter forhandling med Justitsministeriet. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for transportministeren. Vejdirektoratets afgørelser i henhold til forskrifter fastsat i medfør af § 129, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje og § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven, kan ikke indbringes for transportministeren. Vejdirektoratet forbereder sager om afgørelse af tvister, jf. dog stk. 3, i medfør af § 133, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje m.v., § 87 a, stk. 1, i lov om private fællesveje og § 92 c, stk. 1, § 96, stk. 2, og § 100, stk. 2, i færdselsloven. Anmodning om afgørelse af tvister i henhold til stk. 1 indgives til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forelægger sagen for transportministeren til afgørelse. Afgørelse af tvister, hvor Vejdirektoratet som vejmyndighed er part i sagen, forberedes ikke af Vejdirektoratet. Anmodning om afgørelse af sådanne tvister indgives direkte til Transportministeriet. Vejdirektoratet afgør tvister mellem en kommunal vejmyndighed og udlejningsoperatør i medfør af § 133 a i lov om offentlige veje m.v. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 kan ikke indbringes for transportministeren. Vejdirektoratet forbereder sager om tidsmæssigt begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger efter færdselslovens § 92 d, stk. 1. Anmodning om tilladelse i henhold til stk. 1 indgives til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forelægger efter høring af politiet sagen for transportministeren til afgørelse. Afgørelse af sager, hvor Vejdirektoratet som vejmyndighed er ansøger, forberedes ikke af Vejdirektoratet. Anmodning om afgørelse af sådanne ansøgninger indgives direkte til Transportministeriet. Vejdirektoratet offentliggør på internettet lokale bekendtgørelser udstedt med hjemmel i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. eller 3. pkt., jf. § 92 c, stk. 5. Vejdirektoratet varetager den i art. 11 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udveksling på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen nævnte opgave som forligsorgan ved tvister mellem vejafgiftsopkrævere for danske EETS-områder og EETS-udbydere. Vejdirektoratet varetager den i art. 18 nævnte opgave som kontaktkontor for EETS-udbydere og koordinerer administrative kontakter mellem EETS-udbydere og vejafgiftsopkrævere. Vejdirektoratet varetager den i art. 21 nævnte opgave som registermyndighed for Dansk Vejafgiftssystem Register og fører i den forbindelse tilsyn med, at EETS-udbydere og vejafgiftsopkrævere lever op til direktivets krav. Beføjelser og klager på jernbaneområdet Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne, udøves af Vejdirektoratet. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af §§ 33-38 i jernbaneloven, udøves af Vejdirektoratet for så vidt angår de i stk. 1 angivne anlægsprojekter. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet i forbindelse med varetagelse af de i § 18 nævnte opgaver kan indbringes for transportministeren, jf. dog stk. 3. Klage over pålæg af byggelinjer eller nedlæggelse af forbud i henhold til jernbaneloven §§ 34 og 36, skal ske senest 4 uger efter, at meddelelsen er kommet frem til den pågældende, jf. jernbaneloven § 113, stk. 1. Afgørelser, som Vejdirektoratet træffer i henhold til §§ 33 og 37 i jernbaneloven, kan ikke påklages til transportministeren. Afgørelserne kan påklages til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jernbaneloven § 33, stk. 2, og § 37, stk. 4. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 469 af 4. maj 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser ophæves. Vejdirektoratet forbereder tvister til transportministerens afgørelse i sager, der var reguleret i § 5 i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 613 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 169 af 26. februar 2014, § 14 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 139, stk. 2, i lov nr. 1520 af 27. december 2014, og § 20, stk. 5, i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010.