AI-assisted research summary: Forsyningstilsynet can set conditions for how a company includes return on contributed capital, but it cannot require periods longer than 4 or 8 years in the stated cases.
§ 6. Forsyningstilsynet kan fastsætte vilkår om, at virksomheden skal indregne forrentning af indskudskapital over en periode, der svarer til det antal år, der meddeles tilladelse for, hvis Forsyningstilsynet ikke kan træffe afgørelse inden den frist, som fremgår af § 5, stk. 2. Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte vilkår om, at indregning af forrentning af indskudskapital sker over en længere periode end 4 år. Den del af den tilladte forrentning af indskudskapital, der ikke på de fastsatte vilkår er indregnet i afsluttede regnskabsår, er ikke indregningsberettiget. En ansøgning om tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital, der skal behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning meddeles på vilkår om, at: indregning skal foretages hurtigst muligt, og den årlige indregning højst svarer til 10 pct. af virksomhedens omkostninger eksklusiv tilladt forrentning af indskudskapital i de anmeldte regnskabsoplysninger til eftervisning af tariffer (priseftervisning) for det regnskabsår, der begynder i 2015 efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte vilkår om, at indregning af forrentning af indskudskapital sker over en længere periode end 8 år. Medfører det i stk. 1 nævnte, at indregning ikke kan ske inden for en periode af 8 år, meddeles tilladelsen på vilkår om, at det overstigende beløb, indregnes forholdsmæssigt i perioden. Den del af den tilladte forrentning af indskudskapital, der ikke på de fastsatte vilkår er indregnet i afsluttede regnskabsår, er ikke indregningsberettiget. Kapitaldannelse I tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne i §§ 1-3 medfører en urimelig kapitaldannelse, kan Forsyningstilsynet bestemme, at bogførte fondsmidler, herunder midler overført til ejerne - dog bortset fra pensionsfond og rimelige driftskapitalmidler - anvendes til nedsættelse af priserne på opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas i forsyningsområderne. Undtagelse I tilfælde, hvor bestemmelserne i §§ 1-4 medfører væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomhederne, kan Forsyningstilsynet undtage fra bestemmelserne. I ekstraordinære tilfælde, hvor bestemmelserne i §§ 5-7 medfører væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomhederne, herunder f.eks. hvis vilkårene for tilladelsen til indregning af forrentning af indskudskapital forhindrer virksomhederne i at opretholde en soliditet, der er nødvendig for virksomhedernes drift, kan Forsyningstilsynet undtage fra bestemmelserne. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital ophæves. Ansøgninger om tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital, modtaget i Forsyningstilsynet inden den 7. juli 2017 behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 479 af 17. maj 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, gælder ikke for ansøgninger om tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital i regnskabsår, der begynder inden den 1. oktober 2018.