Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 79. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 79. Herved bekendtgøres lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018, § 3 i lov nr. 2591 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 879 af 21. juni 2022. Kompetence og organisation Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-7. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter: §§ 2, 2 a og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Lov om lige løn til mænd og kvinder. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. § 1, nr. 1, § 1 a, stk. 1, og §§ 3 a-3 c og 4 i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika efter §§ 2 og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Nævnet behandler klager over overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling og over overtrædelser af forbuddet mod repressalier efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 9, lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. denne lovs § 1, stk. 5, eller lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. denne lovs § 2, eller tilsvarende pligt til ikkeforskelsbehandling som lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 6 og 7, hvis lønmodtageren godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7. I en sag, der er indbragt for nævnet af Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan nævnet træffe afgørelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. § 1, stk. 2-6. Nævnet består af 1 formand, 2 næstformænd og 9 øvrige medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Næstformændene skal være byretsdommere. Formanden og næstformændene beskikkes af beskæftigelsesministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident. Begge køn skal være repræsenteret i nævnets formandskab. De øvrige medlemmer af nævnet udpeges af beskæftigelsesministeren. Heraf indstiller social- og integrationsministeren 3 medlemmer og ministeren for ligestilling og kirke 3 medlemmer. Nævnets medlemmer skal have bestået juridisk kandidateksamen og udpeges blandt personer, der har særligt kendskab til kønsligestillingslovgivningen, lovgivningen om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse eller lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet samt kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet. Nævnets medlemmer skal være uafhængige af den indstillende og den udpegende myndighed. Der skal sikres en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne af nævnet. Medlemmerne af nævnet udpeges for 3 år ad gangen. Genudpegelse kan finde sted. Beskæftigelsesministeren kan udpege et antal suppleanter for de medlemmer, der er udpeget efter stk. 3. Udpegningen sker i overensstemmelse med stk. 3 og 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nævnets forretningsorden efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for ligestilling og kirke. Nævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Nævnet kan ikke behandle sager, der verserer ved domstolene. Så længe en sag verserer ved nævnet, kan sagens parter ikke anlægge sagen ved domstolene. Klagebehandling Ankestyrelsen stiller sekretariat til rådighed for nævnet. Sekretariatet forbereder nævnets behandling af klager. Klagerne behandles på skriftligt grundlag. Sekretariatet kan anmode sagens parter om at medvirke til sagens oplysning. Hvis en part ikke efterkommer anmodningen inden den fastsatte frist, fastsættes en ny frist. Hvis opfordringen til at svare ikke efterkommes, kan nævnet beslutte, at sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag. Ved behandling af en klage i nævnet deltager 1 medlem af formandskabet og 2 øvrige nævnsmedlemmer. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Formanden kan beslutte, at der skal deltage yderligere 2 nævnsmedlemmer ved behandlingen af principielle sager. Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene. Nævnet kan indhente erklæringer fra sagkyndige i forbindelse med behandlingen af en klage. Ved behandling af sager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, jf. § 1, stk. 7, skal nævnet indhente en udtalelse fra den pågældende overenskomsts parter, inden der træffes afgørelse. Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Nævnet kan afvise at behandle klagen, hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen. Nævnet kan delegere sin kompetence efter stk. 1-3 til sekretariatet. Nærmere regler herom fastsættes i nævnets forretningsorden. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser protokolleres og offentliggøres i anonymiseret form. Begrundelsen for afgørelsen skal fremgå af protokollatet. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres oplysning om stemmeafgivningen og begrundelse for stemmeafgivningen. Nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. Klageren kan tilbagekalde sin klage, indtil der er truffet afgørelse i sagen. Hvis den indklagede under sagsbehandlingen opfylder klagerens krav, eller hvis der indgås forlig mellem parterne om en endelig afgørelse af sagen, bortfalder sagen. Når nævnet har truffet afgørelse i en sag, orienterer sekretariatet parterne om afgørelsen og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene. Hvis nævnets afgørelser og forlig, som er indgået for nævnet, ikke efterleves, skal nævnet på vegne af klageren eller Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution indbringe sagen for domstolene, hvis klageren eller instituttet anmoder herom. Nævnet afgiver en gang årligt en beretning om sin virksomhed. Ikrafttræden m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2009. Formanden for nævnet udpeges første gang for en periode på 4 år. Sager, der er indbragt for Ligestillingsnævnet eller Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, overføres til videre behandling i nævnet. (Udelades) (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Lov nr. 2591 af 28. december 2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, § 2, stk. 1 og § 7, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 879 af 21. juni 2022 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 6. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk. 4 og 5. (Udelades)