Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 6, § 5, stk. 4, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1 og 3, § 14, stk. 4, § 18, stk. 7 og 8, § 19, stk. 4 og 5, § 19 a, § 23, stk. 3, § 24 og § 24 a, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 17, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Undervisning og evaluering Undervisningen i mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede (FVU-start) tilsigter at føre de mundtlige færdigheder samt læse- og skrivefærdigheder op til et niveau, så deltagerne kan få udbytte af at deltage i andre FVU-fag eller i arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningen i FVU-dansk og FVU-matematik tilsigter at føre de konkrete færdigheder op til og med niveau G i henholdsvis dansk og matematik inden for almen voksenuddannelse (avu). Undervisningen i Digital opgaveløsning (FVU-digital) og Engelsk (FVU-engelsk) tilsigter at styrke deltagernes basale færdigheder inden for digital opgaveløsning og engelsk. Undervisningen i FVU-start har til formål at give deltagerne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder samt læse- og skrivefærdigheder med henblik på efterfølgende deltagelse i øvrige FVU-fag eller i arbejdsmarkedsuddannelser, jf. læreplan for FVU-start i bilag 3. Undervisningen har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter. Undervisningen i FVU-dansk har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster, jf. læreplaner for FVU-dansk i bilag 4-7. Undervisningen niveaudeles i fire trin. Hvert trin har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter. Undervisningen i FVU-matematik har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at kunne overskue, behandle og producere matematikholdige informationer og materialer, jf. læreplaner for FVU-matematik i bilag 8-9. Undervisningen niveaudeles i to trin. Trin 1 har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter. Trin 2 har et omfang af mindst 45 og højst 60 timer af 60 minutter. Undervisningen i FVU-digital har til formål at styrke deltagernes muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af basale digitale færdigheder med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger samt at give deltagerne mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder, jf. læreplan for FVU-digital i bilag 11. Undervisningen niveaudeles i fire trin i et omfang af mindst 20 og højest 30 timer af 60 minutter på de enkelte trin. Undervisningen i FVU-engelsk har til formål at styrke deltagernes kommunikative færdigheder og give mod på læring. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes behov og skal opbygge, supplere og forbedre deltagernes funktionelle færdigheder i forhold til at forstå talt og skrevet engelsk og kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt, jf. læreplan for FVU-engelsk i bilag 13. Undervisningen niveaudeles i fire trin i et omfang af mindst 30 og højest 60 timer af 60 minutter på de enkelte trin. Undervisningen i de i §§ 3-6, nævnte fag, kan udbydes som elementer, der udgør en afgrænset enhed af faget. Uddannelsesinstitutionen skal for det enkelte fagelement udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags mål. Fagelementer, der udbydes som led i et fuldt trinforløb, kan ikke samlet overstige det maksimale timetal for trinnet. Det er ikke muligt at deltage i et fag og et fagelement i samme fag samtidigt. Ved undervisningens tilrettelæggelse skal der tages højde for, at it inddrages som redskab i undervisningen, it, samfundsfag og anden ledsageundervisning integreres i det omfang, det vurderes at kunne øge færdighedstilegnelsen i faget og miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer inddrages i relevante sammenhænge. Uddannelses- og erhvervsvejledningen, jf. lovens § 4, stk. 4, integreres i en eksisterende uddannelses- og erhvervsvejledning ved uddannelsesinstitutionen, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning eller fleksibel undervisning, herunder som fjernundervisning. FVU-undervisningen kan tilrettelægges, så den omfatter deltagere inden for de forskellige trin og fag samtidigt. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med deltagerne, således at den tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, interessefelter og behov, herunder med hensyn til valg af emner og undervisningsmateriale, synliggør deltagernes faglige udvikling i forhold til målene for det enkelte trin, så deltagerne får mulighed for at vælge og bruge de bedst egnede strategier og arbejdsmetoder, og fremmer deltagernes lyst til at arbejde med fagene uden for undervisningstiden. Undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces evalueres løbende. Undervisningen i FVU-start fører frem til en afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Det er ikke muligt at indstille sig som selvstuderende til bedømmelsen i FVU-start. Undervisningen på hvert trin i FVU-dansk og FVU-matematik fører frem til en centralt stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøven som selvstuderende, jf. almen eksamensbekendtgørelse. Selvstuderende tilbydes 45 minutters individuel eller kollektiv faglig vejledning og vejledning om prøveaflæggelsen. Ved afslutning af undervisning på trin 1-3 i FVU-digital og i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. På trin 4 i FVU-digital og i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. Deltagerne har ret til, men ikke pligt til at deltage i standpunktsbedømmelser og prøver. Optagelse til og deltagelse i undervisningen m.v. Ved optagelse til FVU-start vurderes det indledningsvist, om FVU skønnes at være det rette tilbud. De nødvendige dansksproglige færdigheder svarer som minimum til A1 med hensyn til at læse og skrive dansk og A2+ med hensyn til at forstå og tale dansk i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Ved optagelsen laver uddannelsesinstitutionen på baggrund af den obligatoriske samtaleguide en samlet helhedsvurdering, jf. bilag 2. En ansøger kan optages, når det på baggrund af helhedsvurderingen skønnes, at ansøgeren efter et gennemført FVU-start forløb vil være i stand til at gennemføre et andet FVU-tilbud eller et tilbud om arbejdsmarkedsuddannelse. Ved optagelsen til FVU-dansk og/eller FVU-matematik, herunder optagelse til fagelementer, vurderer uddannelsesinstitutionen indledningsvis, om FVU skønnes at være det rette tilbud, jf. dog stk. 3. De nødvendige dansksproglige færdigheder på FVU-dansk trin 1 og FVU-matematik trin 1 svarer som minimum til B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Vurderes FVU at være det rette tilbud, skal ansøgeren for at blive optaget på FVU-dansk og/eller FVU-matematik gennemføre en obligatorisk test, som er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På baggrund af testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om optagelse til FVU-dansk og/eller FVU-matematik. Trinplacering sker på baggrund af testresultatet og yderligere afdækning, herunder f.eks. tests til trinplacering. Uddannelsesinstitutionen kan gennemføre den obligatoriske test ved screening af flere ansøgere samtidigt (fællesscreening), jf. dog stk. 5, herunder med mulighed for at undlade den indledende samtale, jf. stk. 2. Ved optagelse til FVU-digital og FVU-engelsk, herunder optagelse til fagelementer, vurderes det indledningsvist, om FVU skønnes at være det rette tilbud. De nødvendige dansksproglige færdigheder på FVU-digital trin 1 og FVU-engelsk trin 1 svarer som minimum til B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme. Ved optagelse på FVU-digital og FVU-engelsk vurderer uddannelsesinstitutionen på baggrund af samtaleguiden, jf. bilag 10 og 12, om ansøgeren vil kunne få udbytte af undervisningen. Derefter træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse om trinplacering. Optagelse til FVU, herunder optagelse til fagelementer, jf. § 7, kan foregå digitalt, hvis ansøgeren ønsker det og uddannelsesinstitutionen vurderer, at det er fagligt forsvarligt. Ved digital optagelse gennemføres optagelsesproceduren for faget via skærmdeling og under vejledning af en fagperson. Jobcentre kan anvende de obligatoriske test til vurdering af tiltag efter reglerne om aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, som kan dokumentere testresultatet i medfør af disse regler, kan fritages for at gennemføre testen ved optagelse på FVU-dansk og FVU-matematik. Testresultatet bevarer sin gyldighed i to år fra testdatoen. Institutionen skal fastsætte rammer for deltagelse i undervisningen. Institutionen skal ved undervisningens start gøre deltagerne bekendt med institutionens rammer for undervisningen, herunder hvilke konsekvenser det vil kunne få, hvis en deltager ikke overholder rammerne. Uddannelsesinstitutionen udsteder efter anmodning fra deltageren bevis for deltagelse i FVU på det enkelte trin og for deltagelse i et fagelement. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog udstede bevis for deltagelse i undervisning, der afholdes af uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. På beviset anføres deltagerens navn og CPR-nummer samt en kort beskrivelse af undervisningens indhold. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender blanketten til beviser for deltagelse. Udstedelse af bevis for deltagelse er betinget af, at deltageren har deltaget i normalt mindst 85 pct. af undervisningen på det pågældende trin. Uddannelsesinstitutionen registrerer deltagelsen i undervisningen. Deltageren skal have mulighed for enten digitalt eller gennem udskrift heraf at kontrollere registreringen af sin egen deltagelse. Udbud m.v. Voksenuddannelsescenteret er ansvarligt for et tilstrækkeligt FVU-tilbud, således at det sikres, at alle, der er berettiget hertil kan modtage FVU inden for en rimelig geografisk afstand. FVU skal udbydes på flere typer uddannelsesinstitutioner inden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde, jf. lovens § 5, stk. 1. Ved en rimelig geografisk afstand forstås, at FVU-tilbuddet skal være beliggende inden for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige transportmiddel fra deltagerens bopæl, medmindre tilbuddet ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fravige denne bestemmelse. Voksenuddannelsescenteret koordinerer udbuddet af FVU inden for sit geografiske dækningsområde under hensyntagen til regionsrådets koordinerende funktion, jf. § 17, stk. 1. Er et voksenuddannelsescenters geografiske område beliggende i to regioner, samarbejder voksenuddannelsescenteret med begge disse regioner om regionernes koordinering efter denne bekendtgørelse. Det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder en plan for centerets udbud af FVU samt for driftsoverenskomstparternes udbud inden for sit geografiske dækningsområde, som centeret har ansvar for etablering af kapaciteten til, jf. lovens

§ 5. Planen udarbejdes på baggrund af resultatet af en løbende evaluering, og med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud i forhold til behovet i hele det geografiske dækningsområde. I planen angives: Prognoser for behovet. Mål for indsatsen. Minimum for omfanget af udbuddet ved det pågældende voksenuddannelsescenter og driftsoverenskomstparter (arten og antallet af undervisningssteder). Voksenuddannelsescenteret og driftsoverenskomstparterne udbyder og gennemfører FVU i overensstemmelse med planen, når udbuddet og undervisningen gives for at opfylde lovens

§ 5. Øvrige udbud, der påtænkes givet på en måde, der fraviger planen, må dog ikke foretages, hvis det i væsentligt omfang vil vanskeliggøre opfyldelsen af § 15, stk. 1. Planen revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov og saglige hensyn til tilgængelighed og forsyningssikkerhed. Planen offentliggøres på voksenuddannelsescentrets samt driftsoverenskomstparters hjemmesider. Regionsrådet høres årligt om planen samt forud for indgåelse eller opsigelse af driftsoverenskomst. Voksenuddannelsescenteret informerer offentligt om driftsoverenskomstparters tilbud og voksenuddannelsescenterets eget tilbud, bortset fra undervisning, der er forbeholdt en bestemt deltagerkreds, og indberetter tilbuddene til informationssystemet for voksenuddannelse, jf. bekendtgørelse om indberetning til Uddannelsesguiden (UG.dk). Sådan information skal, uanset om den sker som annoncering eller markedsføring for at skaffe deltagere til undervisning eller for at sikre koordinering af udbuddet i regionen, ske i forhold til målgruppen for forberedende voksenundervisning og være retvisende i forhold til undervisningens formål og indhold. Ved Regionsrådets koordinering, jf. lovens § 10, anvendes den plan for udbud af FVU, som det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder i henhold til

§ 16. I koordineringen indgår resultater af evalueringer af de enkelte voksenuddannelsescentres indsats i regionen, hensyntagen til regionens samlede behov, målet for indsatsen i regionen samt omfanget af udbuddet ved voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstparter (arten og antallet af undervisningssteder) i regionen. Regionsrådet indkalder mindst en gang årligt voksenuddannelsescentre i regionen samt de driftsoverenskomstparter inden for regionen til et møde om FVU. Uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomster m.v. Voksenuddannelsescentret kan, jf. lovens § 7, stk. 1, indgå driftsoverenskomst med følgende uddannelsesinstitutioner, som har uddannelsesaktivitet i henhold til den uddannelses- og institutionslovgivning, som er nævnt ud for den enkelte type uddannelsesinstitution: Uddannelsesinstitutioner med udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Uddannelsesinstitutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser. Efterskoler og frie fagskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler. Folkeoplysende foreninger og daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven). Folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler. Private institutioner m.v., som før den 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne, dog kun om undervisning inden for det eller de pågældende områder. Skovskolen på Københavns Universitet, jf. universitetsloven, med udbud af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Sprogcentre, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt sammenlagt i medfør af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med udbud af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Regionale og kommunale institutioner med specialundervisning for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne. Uddannelsesinstitutions ret til at opnå driftsoverenskomst med voksenuddannelsescentret, der har ansvar for det pågældende geografiske dækningsområde, forudsætter en årlig aktivitet indenfor FVU på mindst 5 årsdeltagere eksklusiv indledende test. Institutioner, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst, skal opnå minimumsaktiviteten inden to år fra driftsoverenskomstens ikrafttræden for at bevare retten. Et voksenuddannelsescenter kan give afslag på indgåelse af driftsoverenskomst til en ansøger, der er beliggende uden for voksenuddannelsescentrets geografiske dækningsområde, såfremt et tilstrækkeligt og varieret udbud i dette område kan sikres ved voksenuddannelsescentrets eget udbud, suppleret med eksisterende udbud af driftsoverenskomstparter, som hører til i området. Et voksenuddannelsescenter kan vælge at indgå eller fastholde en driftsoverenskomst ved en lavere aktivitet end 5 årsdeltagere. Ved opsigelse forudsættes et skriftligt varsel på 6 måneder. Et voksenuddannelsescenter kan uanset omfanget af FVU-aktivitet opsige driftsoverenskomsten, såfremt betingelserne i stk. 1 for at indgå driftsoverenskomsten ikke længere er opfyldt. Ved ansøgning om og indgåelse af driftsoverenskomst anvendes de af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejdede skemaer, som er offentliggjorte på Børne- og Undervisninsgsministeriets hjemmeside (uvm.dk). Ydelse af statstilskud for FVU-aktivitet hos en uddannelsesinstitution med driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter er betinget af, at indholdet af driftsoverenskomsten er i overensstemmelse med det offentliggjorte skema herfor gældende på tidpunktet for den pågældende FVU-aktivitet. Forinden voksenuddannelsescentret indgår eller giver afslag på indgåelse af driftsoverenskomst, indhentes en udtalelse fra Uddannelsesudvalget, og regionsrådet høres. I driftsoverenskomster, der indgås med folkeoplysende foreninger tages stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen. En institution med driftsoverenskomst kan ikke videregive retten til at udbyde FVU til tredje part. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at et voksenuddannelsescenter, der har indsendt en ansøgning herom til styrelsen, indgår driftsoverenskomst med andre uddannelsesinstitutioner end de i stk. 1 nævnte. Voksenuddannelsescentre og institutioner med driftsoverenskomst må ikke i almindelighed udbyde FVU uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde, med mindre der i hvert enkelt tilfælde foreligger en skriftlig tilladelse fra det voksenuddannelsescenter, der har ansvaret for det aktuelle geografiske dækningsområde. Virksomhedstilrettelagt undervisning uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde kan alene ske efter henvendelse fra en offentlig eller privat virksomhed, forening, faglig organisation, uddannelsesinstitution m.v., beliggende uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde. Henvendelsen skal omhandle gennemførelse af en i indhold og tid afgrænset uddannelsesaktivitet. Skolesamarbejde Voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstparter indgår i et lokalt fælles samarbejdsforum, jf. § 15 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med andre uddannelsesinstitutioner for at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet omfatter udnyttelse af ledige ressourcer, lærere, udstyr, lokaler m.v. samt information og vejledning af virksomheder og borgere om FVU. Samarbejdet kan angå udbud af uddannelser henholdsvis undervisning samt gensidig orientering om planlagte eller forventede aktiviteter. Der afholdes møder mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet. Lærerkvalifikationer, lokaler m.v. For at kunne varetage undervisning i FVU skal læreren på ansættelsestidspunktet have bestået de på det tidspunkt gældende fagmoduler i den Pædagogiske Diplomuddannelse, som offentliggøres på Uddannelsesguiden (UG.dk), eller have tilsvarende kvalifikationer. Undervisningen i FVU-start kan desuden varetages af lærere, der, ud over uddannelsen som FVU-læselærer, jf. stk. 1, har uddannelsen som underviser på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller har uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse eller har tilsvarende kvalifikationer. Uddannelsesinstitutionen afholder undervisningsudgifter til fornøden FVU efter- og videreuddannelse af ledere og lærere. Ved uddannelsesinstitution forstås den institution, der forestår undervisningen. For undervisning, der gennemføres lokalt på virksomheder m.v., afholdes udgifterne til lokaler og udstyr af den pågældende virksomhed m.v. Tilsyn og klage Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med FVU på voksenuddannelsescentrene. Styrelsens tilsyn med FVU, der udbydes af uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, omfatter pædagogiske og retlige forhold. Voksenuddannelsescenteret fører pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med FVU, der udbydes af centerets driftsoverenskomstparter. Voksenuddannelsescenteret afrapporterer efter hvert årsskifte resultatet af det foregående års tilsyn til driftsoverenskomstparterne, som er knyttet til det pågældende voksenuddannelsescenter. Til brug for varetagelsen af styrelsens opgaver kan styrelsen kræve oplysninger meddelt i elektronisk form og i et bestemt format samt med angivelse af CPR-nummer for deltagere, der deltager i undervisning og prøver. Styrelsen kan kræve oplysningerne fra driftsoverenskomstparterne indsendt gennem voksenuddannelsescenteret. Deltageren kan klage til institutionens leder over institutionens afgørelser truffet i henhold til loven og bekendtgørelsen. Hvis deltageren er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren. Klagen skal indgives skriftligt inden to uger fra afgørelsens meddelelse. Hvis institutionens leder ikke giver deltageren medhold i klagen, kan deltageren eller forældremyndighedsindehaveren indgive klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens leder inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens leder videresender klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens bestyrelse give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Afgørelser, som træffes af lederen, skal være begrundede og indeholde vejledning om klageadgang og klagefrist. Styrelsens afgørelser efter lov om forberedende voksenundervisning og bekendtgørelsen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Voksenuddannelsescenterets afgørelser vedrørende indgåelse og opsigelse af driftsoverenskomster kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens bestyrelse inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens bestyrelse videresender klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens leder give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager de opgaver, som undervisningsministeren skal varetage efter loven. Forskellige regler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan bemyndige voksenuddannelsescenteret til at fordele og administrere styrelsens tilskud til konsulentvirksomhed i henhold til lovens § 23, stk. 1. Udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision sker efter tilskuddets betingelser, som fremgår af styrelsens bevillingsbrev. Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive oplysninger om en uddannelsesdeltagers deltagelse i uddannelse, jf. stk. 2, til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling og til kompetenceudviklingsfonde til brug for vurdering af tildeling af midler til kompetenceudvikling som led i ansættelsesforhold. De oplysninger som, Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive efter stk. 1, er oplysninger om deltagerens navn, CPR-nummer, uddannelsesaktivitet og ansættelsesforhold, i det omfang oplysningerne er nødvendige for en arbejdsløshedskasses rådgivning efter stk. 1 eller en kompetenceudviklingsfonds vurdering efter samme stykke. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2024. Bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning ophæves. Deltagere, der den 31. december 2023 var i gang med et trin af FVU-digital eller FVU-engelsk, kan afslutte trinnet efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2024. Trinnet skal dog kunne være afsluttet senest den 30. juni 2024. For lærere ansat før den 1. januar 2019 finder § 24, stk. 2, og § 25, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning fortsat anvendelse. Uddannelses- og Erhvervsvejledning 1. Uddannelses- og erhvervsvejledningens formål Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen er at sikre, at deltageren får vejledning og information om FVU og om relevante uddannelses- og erhvervsmuligheder efter FVU, herunder deltagerens muligheder for at deltage i voksen- og videreuddannelsestilbud, f.eks. almen voksenuddannelse (avu), arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse for voksne (EUV). 2. Vejledernes opgaver Vejledernes opgaver er især: vejledning om indhold og tilrettelæggelse af FVU, vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg efter FVU, vejledning til andet relevant undervisningstilbud (ordblindeundervisning, danskuddannelse til voksne udlændinge, almen voksenuddannelse, undervisningstilbud til tosprogede på arbejdsmarkedsuddannelserne m.v.), hvor FVU vurderes ikke at være det rette tilbud, vejledning om undervisningsmæssige, økonomiske, sociale og personlige spørgsmål, herunder muligheder for økonomisk støtte under og efter FVU, vejledning om studieteknik og om deltagelse i prøver, udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet og vejledningsopgaver i forbindelse med uddannelsesplanlægning, samarbejde med vejledere og lærere ved uddannelsesinstitutionen samt andre vejledere med relation til deltageren, deltagelse i lokalt og regionalt vejledersamarbejde og medvirken ved udformning af uddannelsesinstitutionens informationsmateriale. Samtaleguide for FVU-start Helhedsvurdering Ved optagelse på FVU-start anlægges en helhedsvurdering med udgangspunkt i det i bekendtgørelsen beskrevne adgangsniveau. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en samtaleguide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen. Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af, om ansøgers lytte- tale-, læse- og skrivefærdigheder lever op til de sprogkrav, der stilles ved optagelse på FVU-start. Derudover indeholder en helhedsvurdering bl. a. en vurdering af ansøgers forventede progression og motivation for undervisning. Værd at vide før samtalen Samtaleguiden konkretiserer og operationaliserer den europæiske referencerammes sprogkrav for niveauerne A1 og A2 og anvendes til at afdække, om ansøgerne har de krævede danskfærdigheder som forudsættes til optagelse på FVU-start. En forudsætning for en god og konstruktiv samtale er, at de fysiske rammer er trygge, og at samtalen kan foregå uforstyrret og i en rolig stemning. Samtidig er tillid mellem ansøger og interviewer afgørende for udbyttet af samtalen. Under samtalen vurderer intervieweren både deltagerens lytteforståelse, bl.a. forståelse af komplekse spørgsmål, og deltagerens mundtlige kommunikative færdigheder, bl.a. om deltageren kan besvare åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål som fx indledes med formuleringen ”Fortæl om…. ”. Intervieweren kan udbygge testningen ved at stille uddybende hv-spørgsmål. I helhedsvurderingen skal ansøgers skrive- og læsefærdigheder testes eksplicit for at vurdere, om niveauet er svarende til A1. Dette kan fx gøres ved, at ansøgeren læser en kort tekst eller enkelte ord højt, som efterfølges af forståelsesspørgsmål. Teksten kan omhandle en let genkendelig hverdagssituation formuleret med almindeligt forekommende ord i hovedsætninger. Endvidere skal ansøger demonstrere sin skrivefærdighed. Her skal interviewer både have opmærksomhed på ansøgers finmotorik i forhold til at skrive samt færdighed i at skrive enkelte lydrette og/eller frekvente ord. Det kan fx være en indkøbsliste med almindelige dagligvarer, skrive sin families navne og adresse, ugedage eller andet. Ansøgers lytte- tale-, læse- og skrivefærdigheder vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er under niveau, og 5 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er over niveau. Nedenstående er det skema, som skal danne udgangspunkt for samtalen. Det anbefales, at interviewer har erfaring med målgruppen og derved er opmærksom på ordvalg, sætningslængde, tempo, kropssprog og omfang for derved at sikre en præcis og klar kommunikation. Der vil i målgruppen være deltagere, for hvem skolegang og undervisningssituationer ligger mange år tilbage, og da koncentrationsevne og hukommelse kan være mærket af deres livssituation, bør helhedsvurderingen afvikles på maks. 30 minutter. Ved samtalens afslutning skal interviewer sikre sig, at ansøger er informeret om og har forstået det videre forløb. Det vil sige informationer om, hvornår og hvordan deltageren får svar på, om vedkommende er i målgruppen for FVU-start, samt hvordan tilmeldingsproceduren i givet fald er. De ansøgere som ikke er i målgruppen til FVU-start, bør ligeledes få en anbefaling af, hvilket undervisningstilbud eller anden aktivitet, som kan understøtte deres videre dansksproglige udvikling. Dokumentation indeholdende dette skema, en kortfattet forløbsbeskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten, samt interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud arkiveres på institutionen. Ansøgers navn: Cpr.nr.: Dato for samtale: Samtaleguide Introduktion Emne Interviewerens talepunkter Præsentation af interviewer Velkommen til! Mit navn er [interviewers navn] Jeg arbejder med FVU her på [institutionens navn] Rammerne for samtalen/testen Formålet med samtalen er at finde ud af, om du kan tilstrækkeligt dansk til at få udbytte af FVU-start. Først vil jeg stille dig nogle spørgsmål. Bagefter skal du læse lidt op for mig. Du skal også skrive lidt. Vores samtale kommer til at tage ca. 30 minutter. Ansøgers lytte- og talefærdigheder Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Præsentation af ansøger Hvad er dit navn? Hvor gammel er du? Ansøgeren kan i enkelte, men forståelige sætninger beskrive følgende forhold: Hvor længe har du været i Danmark? Har du familie og børn? Interviewer bør være opmærksom på uddybende spørgsmål om nære relationer, hvis der er tale om en flygtning, som kan have mistet familie pga. krig Fortæl om din skolegang i hjemlandet. Hvad er din uddannelsesbagrund fra hjemlandet? (niveau) Fortæl om evt. uddannelse eller arbejde i Damark. Sproglig baggrund Hvad er dit modersmål? Taler du andre sprog? Ansøgeren er alfabetiseret og fortrolig med det latinske alfabet: Behov og motivation Kan du læse og skrive på dit modersmål (og evt. andre sprog)? Ansøgeren kan i korte rutineprægede vendinger forstå og svare på spørgsmålene: Hvorfor vil du gerne lære mere dansk? Hvornår taler du dansk? Kan du tale med: - Lægen - (Medarbejdere på dine børns institution eller skole) - (Kolleger på jobbet) - Danskere, fx naboer Fremtidsplaner Hvilket job vil du gerne have? Vil du have en uddannelse? Ansøgerens læse- og skrivefærdigheder Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Læsefærdigheder Jeg vil bede dig læse denne korte tekst/enkelte sætninger eller ord. Forklar med dine egne ord, hvad teksten handler om/hvad ordene betyder? Ansøgeren kan læse og forstå enkle sætninger fx omhandlende hverdagssituationer og -ord: Skrivefærdigheder Jeg vil bede dig skrive [enkelte forståelige ord] Ansøgeren kan skrive et kort, enkelt postkort fx med feriehilsner og udfylde skemaer med personlige oplysninger fx med sit navn, nationalitet og adresse: Afslutning af samtalen Emne Interviewerens talepunkter Intervieweren oplyser om det videre forløb med hensyn til optagelse eller evt. henvisning til et andet tilbud, hvis deltageren ikke er i målgruppen. Tak for samtalen. Jeg vurderer, at du har/ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-start. Samtalen afsluttes med almindelige høflighedsfraser Du skal tilmelde dig ved at… /Jeg vil anbefale, at du henvender dig hos kommunen. . . Tak for i dag. Kom godt hjem. Samlet helhedvurdering på baggrund af samtale: Begrundelse for anbefaling af relevant uddannelsestilbud: Kortfattet foløbskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten: Ansøger optages på FVU-start □ Ansøger henvises til andet tilbud □ Læreplan for FVU-start 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningen er et tilbud til voksne med dansk som andetsprog, der har behov for at styrke deres dansk-sproglige færdigheder forud for deltagelse i øvrige FVU-fag eller i en arbejdsmarkedsuddannelse. Faget er et færdighedsfag, som beskæftiger sig med deltagernes dansksproglige udvikling, herunder primært ordkendskab. Centralt i faget står mundtlig kommunikation, som et grundlag for deltagelse i FVU eller i en arbejdsmarkedsuddannelse. 1.2 Formål Formålet med FVU-start er at give voksne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder, herunder ordkenskab og ordforråd samt styrke deres forudsætninger for læsning og skrivning gennem læse- og skriveforberedelse med henblik på deltagelse i øvrige FVU-fag eller arbejdsmarkedsuddannelser. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen har tre delmål: Deltageren styrker sine mundtlige kommunikative færdigheder og kan: kommunikere om relevante emner på et basalt og overvejende situationstilpasset og forståeligt mundtligt dansk og anvende forskellige kommunikationsstrategier. Deltageren styrker og øger sit ordkendskab på dansk og kan: forstå og anvende hyppigt forekommende ord, forstå mindre hyppigt forekommende ord, forstå faste fraser, førfaglige ord samt hyppige ordsammensætninger og idiomer og anvende forskellige ordforrådsstrategier. Deltageren styrker sine forudsætninger for læseaktiviteter gennem læse- og skriveforberedelse ved at deltageren: har opmærksomhed på sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og -strategier og kan anvende strategier til forståelse og afkodning. 2.2 Kernestof Delmål 1: Mundtlige kommunikative færdigheder Undervisningen omfatter produktive og receptive mundtlige kommunikative færdigheder. Der arbejdes med: sproghandlinger i forhold til en FVU-undervisningskontekst, kommunikationsstrategier, metakognition og læringsstrategier og sprogets form og fluency. Delmål 2: Ordkendskab Undervisningen omfatter kvantitet, kvalitet og automatisering af ordforrådet, herunder det førfaglige ordforråd, der indgår i FVU-matematik. Der arbejdes med: det receptive ordforråd, det produktive ordforråd, dybdeviden om det enkelte ord, ordkendskabsstrategier og metakognition og læringsstrategier. Delmål 3: Læse- og skriveforberedelse Undervisningen omfatter læse- og skriveforberedende aktiviteter. Der arbejdes med: læseformål og strategier, læsestrategier og teksttyper, strategier til forståelse, strategier til afkodning og metakognition og læsning. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer. Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde. De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Udadvendte aktiviteter med fokus på kommunikation og talehandlinger indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere deltagerens læring og styrke deltagerens faglige niveau. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Undervejs i undervisningsforløbet foregår en løbende evaluering af deltagernes faglige progression mod opfyldelse af de tre delmål. Det sker ved, at der løbende arbejdes med progression i forbindelse med fastlæggelse af konkrete læringsmål inden for de tre delmål, FVU-start består af. 4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Undervisningen fører frem til en intern afsluttende standpunktsbedømmelse. Formålet med standpunktsbedømmelsen er at teste deltagernes færdigheder i de tre delmål, mundtlig kommunikative færdigheder, ordkendskab og læse- og skriveforberedelse. 4.2.1 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens mundtlige færdigheder kan fx være et kort mundtligt oplæg om et for deltageren relevant emne, beskrivelse og forklaring af billedmateriale eller beskrivelse af et kronologisk handlingsforløb. Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens læse- og skrivefærdigheder kan fx være en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en kort tekst skrevet af deltageren. 4.2.2 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at formulere sig sammenhængende og i et situationstilpasset og forståeligt sprog. Ved bedømmelsen af deltagerens læse- og skrivefærdigheder lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at anvende læsestrategier og demonstrere læseforståelse. Endvidere lægges der vægt på, om deltageren skriftligt kan formulere en kort forståelig meddelelse. Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. FVU-dansk, trin 1 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVUd-dansk trin 1 er, at deltageren tilegner sig nødvendige basale funktionelle færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Formålet er endvidere, at deltageren opnår indsigt i teksters karakteristika i forhold til de læse-, stave- og skrivekrav, der stilles til deltageren i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Ordlæsning og stavning a) kan benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder, b) kan benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på betydningsmønstre og c) kan genkende og stave frekvente ikke-lydrette ord. 2. Orddannelse a) kan finde rodmorfemet i velkendt og nyt ordmateriale. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) kan søge enkle oplysninger i hverdagstekster, b) kan læse enkle sammenhængende tekster og c) kan bruge strategier til udvikling af ordforråd. 4. Skriftlig fremstilling a) kan skrive korte tekster med et kommunikativt formål. 5. Brug af tekster i hverdagen a) er bevidst om oplevede og faktiske behov for læsning og skrivning. 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med: 1. Ordlæsning og stavning a) lydfølgeregler og regler for stavelsesdeling, a) læsning og stavning af lydrette ord og b) læsning og stavning af frekvente ikke-lydrette ord. 2. Orddannelse a) rodmorfemer, bøjningsmorfemer samt sammensatte ords betydningsstruktur som strategi i læsning, stavning og skrivning. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) enkle sammenhængende tekster såvel analoge som digitale, b) læseformål og førfagligt ordforråd og c) læsning som informationssøgning. 4. Skriftlig fremstilling a) kommunikationssituationen, b) varierede skriveaktiviteter og c) enkle redskaber til fastholdelse af tanker og ideer. 5. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag a) deltagerens oplevede og faktiske behov for læsning og skrivning og b) deltagerens læsevaner, herunder brug af digitale hjælpemidler. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job, privat- og samfundsliv for den enkelte deltager. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur : Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på. 3.3 It It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer. It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 1 time og 45 minutter fordelt med: – 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1, – En pause mellem opgavesæt 1 og 2 på højst 15 minutter og – 60 minutter til besvarelse af opgavesæt 2. Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden: - kan benytte en staveteknik baseret på lydlige enheder, - kan stave frekvente ikke-lydrette ord, - kan benytte en basal morfologisk viden som læse- og stavestrategi, - kan identificere faktuelle oplysninger i enkle hverdagstekster, - kan udforme en relevant kortfattet tekst i punktform og - kan skrive korte tekster med et kommunikativt formål. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. FVU-dansk, trin 2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-Dansk på trin 2 er, at deltageren automatiserer og udvikler sine færdigheder og strategier gennem en aktiv tilgang til læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Formålet er endvidere, at deltageren bruger sin viden om teksttyper i forhold til de læse-, stave- og skrivekrav, der stilles til deltageren i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Ordlæsning og stavning a) kan udnytte kontekstafhængige lydfølgeregler, b) kan benytte viden om morfemer som afkodningsstrategi og c) har kendskab til hyppigt forekommende låneord samt udtalen af disse. 2. Orddannelse a) har kendskab til ordklasser, deres betydning, brug og bøjning. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) har udviklet sit kendskab til låneord, der forekommer i hverdagstekster, b) kan læse tekster med rimelig hastighed og forståelse og c) kan bruge strategier til udvikling af ordforråd. 4. Skriftlig fremstilling a) kan skrive sammenhængende tekster med et kommunikativt formål. 6. Brug af tekster i hverdagen a) kan opfylde grundlæggende skriftsproglige krav i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med: 1. Ordlæsning og stavning a) lydfølgeregler, herunder kontekstafhængige lydfølgeregler. 2. Orddannelse a) morfologisk viden om ordklasser og bøjningsmorfemer til at udlede betydning og funktion i en kontekst som strategi i læsning, stavning og skrivning. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) længere sammenhængende tekster, såvel analoge som digitale, b) førfagligt ordforråd samt før-, under- og efterlæsningsaktiviteter, c) læsehastighed som støtte for forståelsen og d) ordforrådet med henblik på at variere og nuancere sprogbrugen. 4. Skriftlig fremstilling a) korte instruktioner og arbejdsgange, b) sammenhængende beretninger om hverdagsbegivenheder med en enkel struktur og c) processer fra mundtlighed til skriftlighed. 5. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag a) strategier og færdigheder til at mestre de skriftsproglige krav i uddannelse, job og hverdag og b) brug af digitale hjælpemidler og it som platform for læsning og skrivning. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og hverdag for den enkelte deltager. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på. 3.3 It It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer. It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evalueringer Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med: – 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1, – En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og – 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2. Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden: - kan udnytte kontekstafhængige lydfølgeregler, - kan stave hyppigt forekommende låneord, - kan anvende viden om ordklasser, deres betydning, brug og bøjning, - kan læse forskellige teksttyper med forståelse, - kan udfærdige relevante personlige noter i en enkel struktur og - kan skrive sammenhængende tekster med et kommunikativt formål. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. FVU-dansk, trin 3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-dansk trin 3 er, at deltageren udbygger og bruger sin viden om ords grammatiske sammenhæng, teksttypers karakteristika og bevidstgøres om, hvordan denne viden kan støtte læsning, skrivning og stavning af forskellige tekster, som deltageren møder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Ordlæsning og stavning a) har kendskab til avancerede lydfølgeregler og morfologisk betingede stavemønstre og b) har kendskab til betydning og stavemåde af låneord. 2. Orddannelse a) kan bruge kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika, b) kan bruge strategier til udvikling af ordforrådet og c) har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng. 4. Skriftlig fremstilling a) kan udforme tekster til specifikke formål og målgrupper. 5. Brug af tekster i hverdagen a) kan udnytte viden om teksttyper og kommunikationssituationen i læsning og skrivning. 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med: 1. Ordlæsning og stavning a) lydfølgeregler, herunder avancerede lydfølgeregler og låneord og b) morfologiens indflydelse på stavemønstre, herunder det morfematiske princip. 2. Orddannelse a) det morfematiske princip og betydning af let gennemskuelige forstavelser og afledningsendelser og b) ordforråd, der knytter sig til forskellige teksttyper. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) analoge og digitale teksttyper og deres karakteristika og b) førfagligt ordforråd og læseteknikker i forhold til læseformål c) strategier og redskaber til at strukturere og huske det læste. 4. Skriftlig fremstilling a) teksttyper i forhold til modtager og kommunikativt mål, b) skriveprocessen fra idé til produkt og c) grammatik. 5. Brug af tekster i uddannelse, job og hverdag a) fleksible strategier i forhold til bestemte teksttyper og læseformål, b) brug af it til informationssøgning, c) bevidsthed om forskelle på teksters form og indhold i forhold til modtager, genre og kommunikativt mål og d) forskelle på tekster til privat brug og tekster, der skal offentliggøres. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og hverdag for den enkelte deltager. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab : Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i de enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Sproglig opmærksomhed : Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på. 3.3 It It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer. It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med: – 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1, – En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og – 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2. Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden: - kan stave ord med morfologisk betingede stavemønstre, - kan bruge kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse, - kan tilpasse ordforråd til teksttype og kommunikationssituation, - kan læse forskellige teksttyper med forståelse, - kan udforme tekster med et kommunikativt formål og - kan argumentere for forskellige synspunkter. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. FVU-dansk, trin 4 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forberedende voksenundervisning i dansk (FVU-Dansk) er et færdighedsfag, som skal styrke deltagerens muligheder for at afklare, forbedre og supplere sine funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltageren øgede muligheder for at forstå, relatere og anvende deres færdigheder i uddannelse, job og privat- og samfundsliv. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-dansk trin 4 er, at deltageren videreudvikler skriftsproglige færdigheder i forhold til forskellige kommunikationssituationer. Formålet er endvidere, at deltageren ved hjælp af forskellige målrettede strategier selvstændigt kan tilegne sig og formidle viden i relation til uddannelse, job, privat- og samfundsliv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Ordlæsning og stavning a) behersker morfologisk betingede stavemønstre, b) har kendskab til udenlandske stavemønstre og c) har kendskab til betydningen af relevante fagord. 2. Orddannelse a) har automatiseret brugen af kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse, b) kan identificere, stave og anvende relevante fremmedord, c) har kendskab til, at ord i forskellige kontekster får nye betydninger (leksikaliseret orddannelse) og d) kan variere ordforråd i forhold til teksttype, herunder anvende fagspecifikt ordmateriale. 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) har kendskab til struktur og opbrydning af tekster med fagligt indhold, b) kan søge og udvælge faglige tekster til et givet formål og c) kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse. 4. Skriftlig fremstilling a) kan formidle et fagligt indhold til en defineret målgruppe, b) kan argumentere for forskellige synspunkter og c) kan anvende hjælpemidler, metoder og aktiviteter til at fremme det faglige udbytte. 5. Brug af tekster med fagligt indhold a) kan anvende hjælpemidler, metoder og aktiviteter til at fremme det faglige udbytte. 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Deltageren arbejder med: 1. Ordlæsning og stavning a) lydfølgeregler, herunder relevante udenlandske lydfølgeregler i ord inden for deltagerens fag-/interesseområde, b) det morfematiske princip og c) identificering, beskrivelse og stavning af relevante ord med udenlandske stavemønstre. 2. Orddannelse a) grammatik og kontekst som strategi i læsning, stavning og skrivning, b) relevante fremmedords morfologi og c) ords betydning i forskellige kontekster (leksikaliseret orddannelse). 3. Læseforståelse og metakognitive strategier a) førfagligt ordforråd og fagspecifikt ordmateriale i forskellige teksttyper, b) faglig læsning, analogt og digitalt, b) læseteknik, studieteknik og læseevaluerende aktiviteter, c) hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning, d) udvælgelse og bearbejdning af relevant information i fagtekster med henblik på videreformidling og e) metoder og aktiviteter i forbindelse med informationssøgning. 4. Skriftlig fremstilling a) formidling af et fagligt indhold, b) modtagerrettet kommunikation og c) argumentation for synspunkter i en fagsproglig eller populærvidenskabelig kontekst. 5. Brug af tekster med fagligt indhold a) udvælgelse og bearbejdning af relevant information i fagtekster med henblik på videreformidling og b) metoder og aktiviteter i forbindelse med informationssøgning. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltageren skal udvikle funktionelle færdigheder i forhold til skriftlig interaktion i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af kravene til skrivning og læsning i uddannelse, job og privat- og samfundsliv for den enkelte deltager. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og potentialer og formål med at følge faget, herunder deltagerens brug af kompenserende værktøjer. Underviseren tilrettelægger undervisningen med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra uddannelse, job, privat- og samfundsliv og tager hensyn til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Sproglig opmærksomhed: Undervisningen skal sikre sproglig udvikling og fremme deltagerens metasproglige opmærksomhed gennem udvikling af strategier for at læse, forstå og kommunikere skriftligt. Der skal være opmærksomhed på at bygge bro mellem deltagerens hverdagssprog og skriftsprog. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Underviseren tilrettelægger undervisningen med varierende arbejdsformer og tydelig progression, så deltageren gradvist opnår selvstændighed i arbejdet. Arbejdet struktureres med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof og er tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler og styrker deltagerens kommunikative skriftsproglige færdigheder i uddannelse, job, privat- og samfundsliv. Der anvendes forskellige samarbejdsformer i undervisningen, og der tages højde for deltagernes forskellige måder at lære på. 3.3 It It integreres som et naturligt og nødvendigt redskab i deltagerens arbejde med fagets elementer. It anvendes i relevante sammenhænge som læringsressource, kommunikationsmiddel, til informationssøgning og som kompensatorisk værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Prøvesættet består af opgaver i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med: – 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 1, – En pause mellem opgavesæt 1 og 2 er på højst 15 minutter og – 1 time og 30 minutter til besvarelse af opgavesæt 2. Eksaminanden besvarer opgavesæt 1 uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende grammatik- og stavekontrol samt de ordbøger, der har været brugt i undervisningen. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøvesættet. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden: - kan stave ord med morfologisk betingede stavemønstre, - kan stave ord med udenlandske stavemønstre, - kan udnytte kontekst og grammatisk viden i forhold til orddannelse, - kan læse tekster med fagligt indhold og udlede centrale dele, - kan formidle et fagligt indhold med et kommunikativt formål, - kan argumentere for forskellige synspunkter og - kan variere ordforråd i forhold til teksttype og kommunikationssituation. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. FVU-matematik, trin 1 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget FVU-matematik tager afsæt i funktionelle matematikfærdigheder og forståelser, som voksne principielt har brug for i alle sider af samfundslivet i et demokrati. FVU-matematiks genstandsfelt er hverdagsmatematik, som den udfoldes i relevante private, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge. Med deltagerens baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum fortolkes og konkretiseres indholdet i FVU-matematik i kontekster, som er genkendelige, så erfaringer fra undervisningen kan relateres til deltagerens øvrige liv. FVU-matematik inddrager deltagerens forudsætninger og erfaringer med henblik på at fremme deltagerens lyst til og motivation for læring. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-matematik trin 1 er, at deltageren afklarer, forbedrer og supplerer talforståelser og funktionelle regnefærdigheder i forhold til den matematik, man møder i hverdagen. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at udvikle matematisk opmærksomhed i forhold til at kunne overskue, behandle, vurdere og producere matematikholdige informationer og materialer samt at kunne kommunikere herom. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren i enkle sammenhænge kan: a) aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre, koder og tabeller, b) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser, c) anslå antal, afstande, arealer, rumfang, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne, d) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet, e) tælle og måle præcist samt ved overslag, f) omsætte hverdagens måleenheder og g) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet. 2.2 Kernestof Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, hverdagens matematikholdige informationer samt udvalgte matematiske begreber og operationer. Der arbejdes med: 1. Aktiviteter: a) tælle, b) måle, c) lokalisere, d) spille, e) forklare og f) regne. 2. Matematikholdige informationer: Informationerne kan være knyttet til konkrete, skriftlige, mundtlige og digitale materialer og omhandle alle sider af hverdagslivet. 3. Matematiske operationer og begreber: a) mængdetal, ordenstal samt koder og numre, b) større, mindre, lig med, ens og forskellig fra, c) positionssystemet, d) enheder og omsætning mellem hverdagens enheder, e) addition, subtraktion, multiplikation, division af hele tal og decimaltal, f) strategier til brug ved hovedregning og overslag, g) ofte anvendte brøker og procenter hentet fra hverdagen og h) længde, højde, bredde. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens funktionelle matematikfærdigheder skal udvikles i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af de krav til funktionelle matematikfærdigheder den enkelte deltager møder i uddannelse, job eller privatliv. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering : Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum og skal give deltageren mulighed for at afklare og præcisere opfattelser og holdninger i forhold til matematik. Dialogen benyttes til at afklare deltagerens forudsætninger og perspektiver. Sproglig opmærksomhed: Undervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra fx uddannelse, job og privatliv og under hensyntagen til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdagskontekster. Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur : Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Der anvendes forskellige samarbejdsformer og matematikholdige informationer i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på. Deltagerens egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen. Der benyttes hyppigt arbejdsformer, så deltageren aktivt er med til at undersøge og arbejde med hverdagsmatematik. Arbejdsformer hvor deltagerne kommunikerer om matematikholdige informationer og materialer anvendes, så sproget og forskellige løsningsstrategier trænes. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken. It anvendes i relevante sammenhænge som kompenserende værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvilke tiltag der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Der anvendes i alle opgaver autentisk materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører hverdagens begivenheder. Prøvens varighed er 1,5 timer. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøven. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden i enkle sammenhænge kan: a) aflæse, sammenligne og vurdere numeriske data, numre, koder og tabeller, b) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser, c) anslå antal, afstande, arealer, rumfang, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne, d) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet, e) tælle og måle præcist samt ved overslag, f) omsætte hverdagens måleenheder og g) opstille enkle regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 pct. korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og inden for hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme. FVU-matematik, trin 2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget FVU-matematik tager afsæt i funktionelle matematikfærdigheder og forståelser, som voksne principielt har brug for i alle sider af samfundslivet i et demokrati. FVU-matematiks genstandsfelt er hverdagsmatematik, som den udfoldes i relevante private, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge. Med deltagerens baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum fortolkes og konkretiseres indholdet i FVU-matematik i kontekster, som er genkendelige, så erfaringer fra undervisningen kan relateres til deltagerens øvrige liv. FVU-matematik inddrager deltagerens forudsætninger og erfaringer med henblik på at fremme deltagerens lyst til og motivation for læring. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-matematik trin 2 er, at deltageren videreudvikler matematisk opmærksomhed, funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser i forhold til at kunne fortolke, producere og reflektere over talmæssige, statistiske og grafiske informationer, man møder i hverdagen, samt evnen til at kunne kommunikere herom. Formålet er endvidere, at deltageren videreudvikler sine matematikfærdigheder med henblik på eventuel videre uddannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningens mål er, at deltageren kan: a) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet, b) Vurdere og arbejde med forholdstal, brøk og procent i relevante sammenhænge, c) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rumfang, d) læse, forstå og anvende information i tabeller og grafer, e) omsætte måleenheder i relevante sammenhænge, f) genkende og skitsere enkle geometriske figurer samt måle og beregne længder, arealer og rumfang, g) indsamle, bearbejde og forholde sig til data, h) forstå angivelser af chance og risiko, i) beskrive og skitsere sammenhænge og geometriske mønstre og j) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet. 2.2 Kernestof Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, hverdagens matematikholdige informationer samt udvalgte matematiske begreber og operationer. Der arbejdes med: 1. Aktiviteter: a) tælle, b) måle, c) designe, d) lokalisere, e) spille, f) forklare og g) regne. 2. Matematikholdige informationer: Informationerne kan være knyttet til konkrete, skriftlige, mundtlige og digitale materialer og omhandle alle sider af hverdagslivet. 3. Matematiske operationer og begreber: a) mængdetal, forholdstal, brøk, procent og proportionalitet, b) formler fra arbejds- og hverdagssammenhænge, c) enheder og omregning mellem enheder samt målestoksforhold, d) geometriske figurer fx trekant, firkant, cirkel, kasse og cylinder, e) symmetri i sammenhænge og mønstre, f) omkreds, areal og rumfang af figurer fra hverdagen, g) kurve- søjle- og cirkeldiagram samt koordinatsystem og h) antal og gennemsnit. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens funktionelle matematikfærdigheder skal udvikles i forskellige sociale og faglige kontekster. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof afhænger af de krav til funktionelle matematikfærdigheder den enkelte deltager møder i uddannelse, job eller privatliv. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Læringsfællesskab: Undervisningen tager udgangspunkt i, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab. Differentiering: Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Dialogen benyttes til at afklare deltagernes forudsætninger og perspektiver. Undervisningen tilrettelægges således, at den udvikler deltagerens selvstændighed i arbejdet med aktiviteter, matematikholdige informationer samt matematiske operationer og begreber. Sproglig opmærksomhed: Undervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på deltagerens ressourcer og erfaringer fra fx uddannelse, job og privatliv og under hensyntagen til deltagerens begrebsmæssige og sproglige forudsætninger. Praksisrelateret læring: Indholdet i undervisningen tager primært udgangspunkt i forskellige hverdags-, samfundsmæssige og uddannelsesmæssige kontekster og skal give deltageren mulighed for at afklare og præcisere opfattelser og holdninger i forhold til matematik. Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst. Transfer: Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen. Synlige læringsmål : Det synliggøres for deltagerne, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle, og underviseren evaluerer løbende med feedback og feedforward for at fremme deltagerens motivation for og metakognitive tilgang til egen læring. Tydelig struktur: Undervisning og læreprocesser tilrettelægges med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Der anvendes forskellige samarbejdsformer og matematikholdige informationer i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på. Deltagerens egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen. Der benyttes hyppigt arbejdsformer, hvor deltageren aktivt er med til at undersøge og arbejde med hverdagsmatematik. Arbejdsformer hvor deltagerne kommunikerer om matematikholdige informationer og materialer anvendes, så sproget og forskellige løsningsstrategier trænes. I tilrettelæggelsen bør underviseren medtænke en progression i arbejdsformer, hvor lærerstyringen gradvist bevæger sig i en retning, der fordrer en mere selvstændig arbejdsform hos deltageren. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken. Deltageren skal kende opbygningen af regneark. It anvendes i relevante sammenhænge som kompenserende værktøj. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Underviseren og deltageren evaluerer løbende undervisningens form og indhold. Underviseren skal sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse i og udbytte af undervisningen samt være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression og hvilke tiltag, der kan fremme den ønskede læring. 4.2 Afsluttende prøve Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve. Der anvendes i alle opgaver autentisk materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører hverdagens begivenheder. Prøvens varighed er 2 timer. 4.2.1 Eksaminationsgrundlag Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet prøvesæt. 4.2.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens besvarelse af prøven. 4.2.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt eksaminanden kan: a) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet, b) vurdere og arbejde med forholdstal, brøk og procent i relevante sammenhænge, c) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rumfang, d) læse, forstå og anvende information i tabeller og grafer, e) omsætte måleenheder i relevante sammenhænge, f) genkende og skitsere enkle geometriske figurer samt måle og beregne længder, arealer og rumfang i disse, g) finde, bearbejde og forholde sig til data, h) forstå angivelser af chance og risiko, i) beskrive og skitsere sammenhænge og geometriske mønstre og j) opstille regneudtryk med udgangspunkt i hverdagslivet. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 pct. korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og inden for hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme. Samtale guide for FVU-digital Helhedsvurdering Ved optagelse til FVU-digital anlægges en helhedsvurdering af ansøgerens faglige og personlige forudsætninger for at deltage i faget. Der skal således blandt andet tages stilling til, om ansøgerens færdigheder inden for digital opgaveløsning ligger over fagets færdighedsniveau, og om ansøger er motiveret for at deltage i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en guide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen. Samtaleguiden er obligatorisk at anvende. Afdækning af faglige og personlige forudsætninger Ved afdækning af ansøgers faglige og personlige forudsætninger er det vigtigt, at intervieweren er fortrolig med faget og dets faglige mål. Undervisningssproget er dansk, og intervieweren skal derfor sikre sig, at ansøgere med andet modersmål end dansk har tilstrækkelige dansksproglige færdigheder til at kunne få udbytte af undervisningen. De dansksproglige færdigheder skal minimum svare til niveau B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Samtalen gennemføres på dansk, og det bør derfor hurtigt vise sig, om ansøger har et tilstrækkeligt højt niveau af dansk til at kunne deltage i undervisningen med udbytte. Ansøgers digitale færdigheder vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgeren har meget begrænsede eller ingen færdigheder på området, og 5 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område ligger over det højeste niveau af FVU-digital. Ligger ansøgers gennemsnitlige score tæt på 5, tilbydes ansøger ikke optagelse. Der er ikke krav om digitale forkundskaber for at deltage i undervisningen, og hvis det hurtigt står klart, at ansøger er i målgruppen for tilbuddet, men kun har meget begrænsede digitale færdigheder, vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at begrænse samtalen til alene at omhandle ansøgers motivation for at deltage i tilbuddet (jf. afsnittet ”Præsentation af ansøger”). Ved samtalens afslutning orienteres ansøger om, hvorvidt ansøger kan tilbydes optagelse og om det videre forløb. Vurderingen af, om ansøger hører til målgruppen, er ikke en trinplacering. Såfremt ansøger tilbydes optagelse, kan samtaleguiden indgå i det efterfølgende arbejde med en trinplacering af ansøgeren. Trinplacering er nærmere beskrevet i undervisningsvejledningen til FVU-digital og finder typisk sted i forbindelse med første undervisningsgang. Ansøgere, som ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-digital, informeres om andre relevante undervisningstilbud eller aktiviteter, som kan understøtte deres videre udvikling af digitale færdigheder. Et fuldt gennemført interview forventes at have en varighed af 20-30 minutter. Ofte vil der være basis for et kortere interview, jf. ovenstående. Den udfyldte samtaleguide arkiveres på institutionen som dokumentation for optagelsesgrundlaget. Ansøgers navn: Cpr.nr.: Dato for samtale: Introduktion Emne Interviewerens talepunkter Præsentation af interviewer Velkommen til! Mit navn er [interviewers navn] Jeg arbejder med FVU her på [institutionens navn] Rammerne for samtalen Formålet med samtalen er at finde ud af, om du er i målgruppen for FVU-digital. Først taler vi lidt sammen om din uddannelsesmæssige baggrund, dine joberfaringer, dine erfaringer med undervisning og dine digitale færdigheder, samt hvorfor du ønsker at deltage i FVU-digital. Derefter får du mulighed for at vise mig nogle af dine digitale færdigheder på en pc eller en iPad. Vores samtale kommer maksimalt til at tage 20-30 minutter. Præsentation af ansøger Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Uddannelsesbaggrund Arbejdsmarkedstilknytning Erfaringer med it fra skole m.v. Behov og motivation Hvad er dit navn? Hvor gammel er du? Hvad er din uddannelsesbaggrund? (niveau) Er du i job? Hvis ja, hvad er din titel og jobfunktion? Hvilke erfaringer har du med at anvende it, fx pc, internet? Hvorfor vil du gerne blive bedre til at bruge digitale løsninger? Interviewer noterer ansøgers informationer ift. uddannelse, digitale færdigheder, behov og motivation. Ansøgerens digitale færdigheder Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Grundlæggende viden om digitale værktøjer Hvilket digitalt udstyr bruger du? (eks. pc, iPad, smartphone…) Prøv at skrive: ”Jeg hedder Peter” i Word eller i en sms. Vis, hvordan du kopierer et link ind i en sms. Kender du til programmer der udnytter kunstig intelligens (fx ChatGPT), og hvad det kan anvendes til? Kender du til, eller har erfaring med, simpel programmering f.eks. blokprogrammering? Kender du til, eller har erfaring med, computerstyrede eksterne enheder f.eks. 3Dprintere, eller simple robotter? Ansøgeren demonstrerer at have grundlæggende viden om og færdigheder i brug af basale digitale værktøjer og funktioner Ansøger kender til anvendelsen af kunstig intelligens, programmering samt computerstyrede enheder Organisering, strukturering og håndtering af data Hvordan får du installeret programmer på din pc? Hvordan får du installeret apps på din smartphone eller tablet? Hvor gemmer du billeder taget med din smartphone? Vis mig gerne, hvordan du gør. Ansøgeren kan organisere, strukturere og håndtere data Informationssøgning Jeg vil bede dig vise, hvordan du søger information på nettet. (Giv ansøgeren en øvelse). Ansøgeren kan søge information på nettet Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Digital kommunikation Hvordan håndterer du de mails, du modtager? Hvad gør du, hvis du modtager en uønsket sms eller mail? Kan du uploade filer til en cloud tjeneste (ex. Google Drive, Dropbox, Microsoft Onedrive)? Vis mig gerne hvordan du gør. Ansøgeren kan håndtere og besvare mails Kompensatorisk it Hvordan kan du få læst tekst op på din smartphone? Hvordan kan du bruge din smartphone til diktering? Ansøgeren kan anvende kompensatorisk it Sikkerhed, privatliv og persondata Hvad gør du for at beskytte dig på internettet? Kender du til begreberne phishing og smishing? Hvis ja, hvordan genkender du phishing og smishing – og hvad gør du for at forhindre dette? Ansøgeren kan færdes sikkert på internettet Afslutning af samtalen Emne Interviewerens talepunkter Intervieweren oplyser om det videre forløb med hensyn til optagelse eller evt. henvisning til et andet tilbud, hvis deltageren ikke er i målgruppen. Tak for samtalen. Jeg vurderer, at du er/ikke er i målgruppen for at deltage i FVU-digital, fordi… Samtalen afsluttes. Du skal tilmelde dig ved at… /Jeg vil anbefale, at du henvender dig hos… Tak for i dag. Kom godt hjem. Konklusion/interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud. Ansøger har de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-digital, fordi: Ansøger har ikke de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-digital, fordi: Evt. uddybende bemærkninger til forløbet af samtalen. FVU-digital 1. Identitet og formål 1.1 Identitet FVU digital er et færdighedsfag og et vidensfag. Faget beskæftiger sig med grundlæggende forståelse for digitale løsninger. Faget omfatter anvendelsen af digitale redskaber og programmer med transferværdi til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Det moderne samfund er i stigende grad baseret på anvendelse af digitale løsninger i job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Det stiller krav til den enkelte om at besidde de nødvendige færdigheder i digital opgaveløsning. Undervisningen i FVU-digital skal bidrage med kendskab til og erfaring med at anvende digitale løsninger og hermed skabe en forståelse for digitale løsningers indflydelse på job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Faget har et praksisnært fokus. 1.2 Formål FVU-digital har til formål at styrke deltagerens muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af sine basale digitale færdigheder med henblik på at betjene sig af digitale løsninger som nyttige værktøjer i job, uddannelse, privat- og samfundsliv samt at få mod på at tilegne sig nye færdigheder. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål FVU-digital udbydes i fire trin: Trin 1 skal introducere deltageren til brugen af digitale værktøjer på basalt niveau. Trin 2 skal udvikle deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning. Trin 3 skal videreudvikle tillærte færdigheder i digital opgaveløsning. Trin 4 skal automatisere deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning. Fagligt mål/Trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Digitale værktøjer a) opnår at være fortrolig med relevante enheder og digitale værktøjer b) kan håndtere forskelligartede programmer med pegeredskab og tastatur. a) Udvikler arbejdet med relevante enheder og digitale værktøjer med henblik på optimeret betjening b) opnår en basal forståelse for muligheder og konsekvenser ved anvendelse af kunstig intelligens. a) Opnår rutine og sikker brug og effektiviserer arbejdet med relevante enheder og digitale værktøjer b) kan anvende den grundlæggende funktionalitet i kunstig intelligens til opgaveløsning, samt opnå en grundlæggende forståelse for muligheder og konsekvenser af anvendelsen. a) opnår rutine og sikker brug med henblik på at automatisere arbejdet med relevante enheder og digitale værktøjer b) opnår en grundlæggende forståelse for og erfaring med samspillet mellem digitale værktøjer og periferiudstyr fx 3D printere, simple robotter eller lignende værktøjer c) opnår en grundlæggende forståelse for og erfaring med programmering d) Kan anvende kunstig intelligens målrettet til opgaveløsning, samt opnå forståelse for muligheder og konsekvenser ved dens anvendelse. 2. Organisering, strukturering og håndtering af data a) kan lagre og hente data fra lokale samt eksterne/centrale lagringsmedier b) kan udvælge og downloade apps. a) kan opsamle, indtaste, redigere og bruge data i relevante funktioner i databaser eller i digitale produktioner. a) opnår rutine og sikker brug af færdigheder inden for opsamling, søgning og håndtering af data i relevante databaser eller digitaliserede produktioner. a) opnår rutineret, sikker og optimeret brug af færdigheder inden for opsamling, søgning og håndtering af data i relevante databaser eller digitaliserede produktioner b) Kan anvende cloudtjenester til opbevaring og organisering af filer. Fagligt mål/Trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 3. Informationssøgning a) kan foretage simpel informationssøgning b) kan finde og anvende instruktions-videoer. a) kan kvalificere informationssøg-ningen ved kendskab til søgeteknikker/strategier b) kan finde og anvende instruktionsvideoer. a) kan målrette og effektivisere informationssøgning b) kan finde og anvende instruktionsvideoer. 4. Digital kommunikation a) kan modtage og besvare e-mails og andre digitale beskeder på relevante digitale enheder b) kan håndtere mails sikkert, herunder uønskede mails. a) kan modtage og besvare e-mails og andre digitale beskeder på relevante digitale enheder b) kender og kan anvende relevante offentlige, digitale selvbetjeningsløs-ninger c) kan håndtere mails sikkert, herunder uønskede mails d) opnår bevidsthed om forskellen på lokale apps/programmer og cloudtjenester. a) kan betjene delt kalendersystem b) kan foretage søgninger, filtrering og organisering af mails c) kan avancere brugen af e-mailkommunikation med udnyttelse af relevante faciliteter i e-mailklienten d) kan samarbejde digitalt med andre, herunder dele dokumenter i cloudtjenester. a) kan samarbejde digitalt med andre i delte dokumenter og cloudtjenester b) kan anvende digitale mødeværktøjer. 5. Kompensatorisk IT a) kan anvende relevante kompenserende værktøjer. a) kan anvende relevante kompenserende værktøjer. a) kan anvende relevante kompenserende værktøjer. a) kan anvende relevante kompenserende værktøjer. 6. Sikkerhed, privatliv og persondata a) kan danne og håndtere adgangskoder b) har kendskab til basal it-sikkerhed c) kender til de væsentligste krav til behandling af persondata. a) kan finde og orientere sig i it-sikkerhedspolitik b) kan finde og orientere sig i de lovgivningsmæssige krav til behandling af persondata. a) kan forholde sig til it-sikkerhed b) kan forstå de lovgivningsmæs-sige krav til behandling af persondata. 2.2 Kernestof Kernestoffet skal behandles med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som deltageren kender fra job, uddannelse privat- og samfundsliv. Kernestoffet omfatter: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 a) Anvendelse af pegeredskab og tastatur b) Kendskab til relevante digitale værktøjer c) Enkel filhåndtering d) Enkel informationssøgning e) Digital kommunikation f) Viden om digital sikkerhed g) Relevante kompenserende værktøjer. a) Optimeret betjening af relevante enheder og digitale værktøjer b) Basal viden om kunstig intelligens c) Håndtering og deling af data og filer d) Kvalificeret informationssøgning e) Digital kommunikation f) Viden om digital sikkerhed g) Relevante kompenserende værktøjer. a) Effektiv betjening af enheder og digitale værktøjer b) Grundlæggende anvendelse af, og viden om, kunstig intelligens c) Rutine og sikker brug i arbejdet med data d) Informationssøgning og informationsdeling e) Digital kommunikation og samarbejde f) Viden om digital sikkerhed g) Relevante kompenserende værktøjer. a) Automatiseret betjening af enheder og digitale værktøjer b) Målrettet anvendelse af, og viden om, kunstig intelligens c) Automatiseret brug i arbejdet med data d) Digitalt samarbejde i delte filer og digitale mødeværktøjer e) Viden om samspillet mellem enhed og eksternt udstyr f) Programmering g) Relevante kompenserende værktøjer. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Det supplerende stof bidrager til, at kernestofområderne indlæres og belyses på varierende og praksisbaseret vis. Dette er gældende for alle fire trin. Hvad, der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof, må være afhængigt af den enkelte deltagers behov i forhold til job-, uddannelse-, privat og samfundsliv. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens behov i forhold til digital opgaveløsning i job, uddannelse, privat- og samfundsliv. I undervisningens tilrettelæggelse bør underviseren indtænke: Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold og digitale værktøjer fra deltagerens job, uddannelse, og/eller privat- og samfundsliv fx i form af autentiske opgaver, og deltageren undervises i at anvende det lærte i relevante sammenhænge. Modellering: Underviseren beskriver og demonstrerer digitale opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med andredeltagere løser relevante opgaver. Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget. Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro fra deltagerens hverdagssprog til et fagligt sprog. Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer En væsentlig del af FVU-undervisningen er individualiseret, og deltagerens selvstændige arbejde med de relevante digitale værktøjer under guidning af underviseren er en central del af undervisningen. Dette arbejde kan i forbindelse med det fælles kernestof igangsættes af lærer-/deltageroplæg, der sætter det konkrete arbejde ind i en relevant kontekst i forhold til daglige arbejdsopgaver. Desuden er et vigtigt element af undervisningen, at der skabes rum for, at deltagerne kan samarbejde og erfaringsudveksle om den digitale opgaveløsning. Det tilstræbes, at deltageren får en eksperimenterende arbejdsform, hvor afprøvning af de digitale værktøjers muligheder bliver fremherskende. 3.3 It Digital opgaveløsning i relation til deltagerens liv fagets kerne. Derfor er inddragelse af it og relevante digitale værktøjer uomgængelig for alle fagets faglige mål. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Deltagerens færdigheder evalueres løbende. Evalueringen skal give viden til deltageren om dennes standpunkt i forhold til de faglige mål og give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af deltagerens fortsatte progression på det enkelte trin. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold. Undervisningens planlægning, form og indhold evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers uddannelsesbehov. Den løbende evaluering kan være mundtlig, skriftlig, digital eller kombinationer heraf. 4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Trin 1, 2 og 3 afsluttes med en standpunktsbedømmelse. I forbindelse med standpunktsbedømmelsen løser deltageren i uddannelsestiden en digital opgave. Opgaveløsningen skal dokumentere, at deltageren har opnået relevante faglige mål. Opgaven kan omhandle håndtering af data og digitale værktøjer, organisering og strukturering af data, informationssøgning, digital kommunikation, kompensatorisk it samt digital sikkerhed og privatliv. Svarene sendes digitalt til underviseren. Indholdet af opgaven kan variere afhængigt af branche og deltagerforudsætninger. Underviseren vælger en opgaveform, som vurderes bedst egnede til formålet og til den enkelte deltager. Ved bedømmelsen lægges vægt på, om deltageren kan demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave, og hvordan de valgte digitale værktøjer anvendes. Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået. 4.3 Afsluttende prøve Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve. Prøven er kombineret praktisk/mundtlig. Underviseren udarbejder forud for prøven et prøveoplæg, der afspejler de digitale opgaveløsninger, som eksaminanden er undervist i. Dette prøveoplæg udgør prøvegrundlaget og sendes til censor forud for prøven. Prøveoplægget skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere opnåelse af de faglige mål. Prøven aflægges individuelt og tilrettelægges, så 3-4 eksaminander arbejder samtidigt og gennemfører prøven i løbet af 1 time. Mens eksaminanderne arbejder, taler eksaminator og censor med den enkelte. Samtalerne tager udgangspunkt i de valgte løsninger af den stillede digitale opgave og varer sammenlagt 15 min. pr. eksaminand. Mellem samtalerne arbejder prøvedeltageren skriftligt/digitalt med opgaven. Alle relevante hjælpemidler, der er anvendt i undervisningen er tilladt, dog ikke kunstig intelligens. Eksaminationstiden er 60 minutter. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. 4.3.1 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det af underviseren udarbejdede oplæg. 4.3.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens praktiske løsning af den stillede opgave samt de mundtligt præsenterede refleksioner herover. 4.3.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelse af den praktisk/mundtlige prøve lægges der vægt på, at - eksaminanden kan demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave, - eksaminanden kan håndtere de valgte digitale værktøjer hensigtsmæssigt, - eksaminanden kan redegøre for sit valg af digitale redskaber og - såfremt eksaminanden anvender digitale hjælpemidler, skal afviklingen af prøven ske under forhold, der medvirker til, at der er tale om eksaminandens egen og selvstændige besvarelse. Samtaleguide for FVU-engelsk Helhedsvurdering Ved optagelse til FVU-engelsk anlægges en helhedsvurdering af ansøgers faglige og personlige forudsætninger for at deltage i faget. Der skal således blandt andet tages stilling til, om ansøgerens færdigheder inden for engelsk ligger over fagets færdighedsniveau, og om ansøger er motiveret for at deltage i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en guide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen. Samtaleguiden er obligatorisk at anvende. Afdækning af faglige og personlige forudsætninger Ved afdækning af ansøgers faglige og personlige forudsætninger er det vigtigt, at intervieweren er fortrolig med faget og dets faglige mål. Selv om faget er engelsk, er undervisningssproget dansk, hvorfor ansøgere med andet modersmål end dansk skal have dansksproglige færdigheder svarende minimum til niveau B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog for at kunne få udbytte af undervisningen. Den indledende del og afslutningen af samtalen gennemføres på dansk, og det bør derfor hurtigt vise sig, om ansøger har et tilstrækkeligt højt niveau af dansk til at kunne deltage i undervisningen med udbytte. Der er derimod ingen engelskfaglig nedre grænse for at deltage i faget. Den faglige vurdering skal derfor primært klarlægge, at ansøgeren ikke er overkvalificeret, dvs. at ansøgers engelskfærdigheder ligger på eller over niveau B1, som svarer til det engelsksproglige niveau, som deltageren opnår ved afslutning af fagets sluttrin (trin 4), jf. Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Er det tilfældet, tilbydes ansøger ikke optagelse. Ansøgerens lytte-, tale-, læse- og skrivefærdigheder vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgeren har meget begrænsede eller ingen færdigheder på området, og 5 er udtryk for, at ansøgerens færdigheder på dette område ligger over det højeste niveau af FVU-engelsk. Ligger ansøgers gennemsnitlige score tæt på 5, tilbydes ansøger ikke optagelse. Hvis det hurtigt står klart, at ansøger er i målgruppen for tilbuddet, men kun har meget begrænsede engelskfærdigheder, kan samtalen begrænses til alene at omhandle ansøgers motivation for at deltage i tilbuddet (jf. afsnittet ”Præsentation af ansøger”). Ved samtalens afslutning orienteres ansøger om, hvorvidt ansøger kan tilbydes optagelse og om det videre forløb. Vurderingen af, om ansøger hører til målgruppen, er ikke en trinplacering. Såfremt ansøger tilbydes optagelse, kan samtaleguiden indgå i det efterfølgende arbejde med en trinplacering af ansøgeren. Trinplacering er nærmere beskrevet i undervisningsvejledningen til FVU-engelsk og finder typisk sted i forbindelse med første undervisningsgang. Ansøgere, som ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, informeres om andre relevante undervisningstilbud eller aktiviteter, som kan understøtte deres videre udvikling af færdigheder i engelsk. Et fuldt gennemført interview forventes at have en varighed af 20-30 minutter. Ofte vil der være basis for et kortere interview, jf. ovenstående. Den udfyldte samtaleguide arkiveres på institutionen som dokumentation for optagelsesgrundlaget. Ansøgers navn: Cpr.nr.: Dato for samtale: Introduktion Emne Interviewerens talepunkter Præsentation af interviewer Velkommen til! Mit navn er [interviewers navn] Jeg arbejder med FVU her på [institutionens navn] Rammerne for samtalen Formålet med samtalen er at finde ud af, om du er i målgruppen for FVU-engelsk. Først taler vi lidt sammen om din uddannelsesmæssige baggrund, dine joberfaringer, dine erfaringer med undervisning og dine engelskfærdigheder samt hvorfor du gerne vil deltage i FVU-engelsk. Derefter taler vi lidt sammen på engelsk. Du skal også læse en kort tekst og skrive lidt. Vores samtale kommer maksimalt til at tage 20-30 minutter. Præsentation af ansøger Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Uddannelsesbaggrund Arbejdsmarkedstilknytning Erfaringer med engelsk fra skole m.v. Behov og motivation Hvad er din uddannelsesbaggrund? (niveau) Er du i job? ¬Hvis ja, hvad er din titel og jobfunktion? Hvilke erfaringer har du med engelsk? (fra fx folkeskole, anden uddannelse/kurser, job eller andet) Hvad er din bevæggrund for at lære (mere) engelsk nu? Interviewer noterer ansøgers informationer ift. uddannelse, job, erfaringer med engelsk, behov og motivation. ◊ Ansøgers lytte- og talefærdigheder Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Mundtlige færdigheder ift. job, uddannelse, privat- og samfundsliv. When do you speak English? Why would you like to learn more English? Do you communicate in English with English-speaking persons, online, colleagues etc.? (Why/Why not? ) Tell me about… your family your spare time your job/studies or the a job/education you would like your future plans etc. (Interviewer stiller uddybende spørgsmål: why, how, when, where, what etc.) Ansøgren kan deltage i kommunikation om centrale emner. Ansøger kan beskrive og udtrykke sin mening om job-, uddannelses-, privat- og samfundsrelaterede situationer, processer, problemer osv. Ansøgerens læse- og skrivefærdigheder Emne Interviewerens talepunkter Vurdering Læsefærdigheder Interviewer tilvejebringer en engelsksproget tekst, som er egnet til vurdering af, om ansøger er i målgruppen. Next, I would like you to read this text aloud. (Interviewer giver teksten til ansøger) Please, explain in your own words what the text is about/the words mean. (Interviewer stiller uddybende spørgsmål: why, how, when, where, what etc.) Ansøgeren kan forstå, uddrage infroamtion af og indgå i samtale om en tekst om et kendt/ukendt emne. Skrivefærdigheder Interviewer stiller en enkel skriftlig opgave og beder ansøgeren skrive sin besvarelse på engelsk. Finally, I would like you to write a message/an e-mail according to this task description. (Interviewer giver ansøgeren opgavebeskrivelsen og læser den højt) Ansøgeren kan skrive en besked eller enkel e-mail med brug af relevant ordforråd: ◊ Afslutning af samtalen Emne Interviewerens talepunkter Intervieweren oplyser om det videre forløb med hensyn til optagelse eller evt. henvisning til et andet tilbud, hvis deltageren ikke er i målgruppen. Tak for samtalen. Jeg vurderer, at du er/ikke er i målgruppen for at deltage i FVU-engelsk, fordi… Samtalen afsluttes. Du skal tilmelde dig ved at… /Jeg vil anbefale, at du henvender dig hos… Tak for i dag. Kom godt hjem. Konklusion/interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud. Ansøger har de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, fordi: Ansøger har ikke de rette faglige og personlige forudsætninger for at deltage i FVU-engelsk, fordi: Evt. uddybende bemærkninger til forløbet af samtalen. FVU-engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog i en globaliseret verden. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i tale og skrift med transferværdi til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Faget er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i engelsk i forhold til job, uddannelse, privat- eller samfundsliv. Faget har et praksisnært fokus. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i FVU-engelsk er, at deltageren tilegner sig basale funktionelle strategier, der styrker deltagerens kommunikative færdigheder, således at deltageren kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Undervisningen skal desuden give mod på læring og tage udgangspunkt i deltagerens behov. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål tager udgangspunkt i følgende fire læringsområder: – lytteforståelse, – læseforståelse, – mundtlig kommunikationsfærdighed og – skriftlig kommunikationsfærdighed. Fagligt mål/Trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 1. Lytteforståelse a) kan forstå enkle udsagn i forbindelse med job, uddannelse, privat- og samfundsliv, når afsenderen taler langsomt, tydeligt og med pauser. a) kan forstå de mest hyppige ord og udtryk, som er relevante for job, uddannelse, privat- og samfundsliv b) kan forstå hovedindholdet i korte og tydelige mundtlige budskaber. a) kan forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale og kendte emner i relation til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. a) kan forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale og kendte emner fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Fagligt mål/Trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 2. Læseforståelse a) kan forstå dagligdagsord og enkle sætninger, der relaterer til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. a) kan læse og forstå korte, enkle tekster om velkendte områder indeholdende de hyppigste ord, som er job-, uddannelses-, privat- og samfundslivsrelaterede og b) kan finde relevante oplysninger i forskellige teksttyper som f.eks. beskeder, e-mails og simple brugsanvisninger. a) kan forstå korte, enkle tekster om kendte emner, som er job-, uddannelses-, privat- og samfundslivsrelaterede og b) kan finde relevante oplysninger i forskellige teksttyper f.eks. beskeder, e-mails og simple brugsanvisninger. a) kan forstå og uddrage information af tekster om kendte emner og uforberedte emner, som er job-, uddannelses-, privat- og samfundslivsrelaterede. 3. Mundtlig kommunikations- færdighed a) kan forstå og besvare enkle spørgsmål om basale emner i relation til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, når samtalepartneren taler langsomt, tydeligt og hjælper deltageren med at formulere sig, b) kan give helt elementære oplysninger ved hjælp af et basalt ordforråd og enkle sætninger, c) kan bruge faste udtryk og enkle vendinger og d) har kendskab til basale udtaleregler i engelsk. a) kan føre enkle samtaler om konkrete og velkendte emner i relation til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, b) kan kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til konkrete situationer og c) kan anvende basale udtaleregler i engelsk. a) kan føre samtaler i et enkelt, forståeligt og mere sammenhængende sprog om kendte emner, som er job-, uddannelses-, privat- og samfundslivsrelaterede, via et centralt ordforråd, b) kan give udtryk for sin mening på en passende og forståelig måde og c) har kendskab til grundlæggende udtaleregler i engelsk. a) kan drøfte, forklare og give forslag og instrukser i job-, uddannelses-, privat- og samfundslivsrelaterede sammenhænge, b) kan give udtryk for sin mening på en passende og forståelig måde, c) kan give udtryk for holdninger og meninger mundtligt på et forståeligt og sammenhængende engelsk, d) kan præsentere et velkendt emne om job, uddannelse, privat- og samfundsliv i et enkelt og sammenhængende sprog og e) kan anvende grundlæggende udtaleregler i engelsk. 4. Skriftlig kommunikations- færdighed a) kan skrive enkle ord, lister og faste udtryk, som relaterer til velkendte emner i relation til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. a) kan skrive stikord, korte beskeder, e-mails og noter om velkendte emner ved hjælp af enkle faste vendinger. a) kan udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog i form af enkle tekster, e-mails, mere udførlige beskeder og noter. a) kan skrive noter, beskeder og enkle teksttyper, f.eks. e-mails, med brug af relevante fagord. Fagligt mål/Trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Undervisningens mål er, at deltageren inden for: 5. I øvrigt a) kan anvende hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse-, skrive- og læringsstrategier, b) kan anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler på et grundlæggende niveau og c) har basalt kendskab til forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden inden for kendte dagligdagsemner. a) kan anvende hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse-, skrive- og læringsstrategier, b) kan anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler på et grundlæggende niveau og c) kan anvende basal viden om forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden inden for kendte dagligdagsemner. a) kan vælge hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse-, skrive- og læringsstrategier, b) kan anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler, c) kan navigere på engelsksprogede hjemmesider og søge efter enkle og relevante oplysninger og d) har grundlæggende kendskab til forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden inden for kendte dagligdagsemner. a) kan vælge hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse-, skrive- og læringsstrategier, b) kan anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler, c) kan navigere på engelsksprogede hjemmesider og søge efter enkle og relevante oplysninge og d) kan anvende en grundlæggende viden om forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden. 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 a) Enkle kommunikationsstrategier, b) Elementært (eller basalt) ordforråd fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv, c) Grundlæggende faste vendinger, som er relevante i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til enkle gennemskuelige stavemønstre, e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på et basalt niveau, f) Enkle teksttyper, herunder multimodale, om emner relateret til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger og h) Basal viden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden. a) Enkle kommunikationsstrategier, b) Centralt ordforråd fra job-, uddannelses-, privat- og samfundsliv, c) Faste vendinger, som er relevante i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til enkle gennemskuelige stavemønstre, e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på et basalt niveau, f) Enkle teksttyper, herunder multimodale, om emner relateret til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger og h) Basal viden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden. a) Kommunikationsstrategier, b) Centralt ordforråd fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv, c) Faste vendinger, som er relevante i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til både regelmæssige og uregelmæssige stavemønstre, e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på grundlæggende niveau, f) Kortere teksttyper, herunder multimodale, om emner relateret til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger og h) Grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden. a) Kommunikationsstrategier, b) Ordforråd og faste vendinger fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv, c) Funktionel ordlæsning og stavning på grundlæggende niveau, herunder kendskab til både regelmæssige og uregelmæssige stavemønstre, d) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på grundlæggende niveau, e) Forskellige teksttyper, herunder korte fagspecifikke tekster, relateret til job, uddannelse, privat- og samfundsliv, f) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger og g) Grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens horisont skal udvikles i forhold til interaktion i forskellige job- og uddannelsesmæssige, og sociale kontekster og undervisningen skal udvide deltagerens grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden. Dette er gældende for alle fire trin. Hvad, der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof, må være afhængigt af den enkelte deltagers behov i forhold til job-, uddannelse-, privat og samfundsliv. Supplerende stof for alle fire trin kan eksempelvis omfatte: – omgangsformer i forskellige sociale situationer og – grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold fra job, uddannelse, privat- og samfundsliv fx i form af autentiske opgaver, og deltagerne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle. Tydelig struktur: Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver, der kræver, at deltageren selv er aktiv. Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget. Modellering: Underviseren beskriver og demonstrerer opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med andre deltagere løser relevante opgaver. Underviseren stilladserer undervejs. Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem deltagernes hverdagssprog og fagsproget. Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof, supplerende stof og er særligt tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så deltageren opnår en vis selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler deltagerens kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt og styrker dennes formidlings- og forståelsesevne i forhold til job, uddannelse, privat- og samfundsliv. 3.3 It Deltageren introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes i undervisningen som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale-, læse- og skrivetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med job, uddannelse, privat- og samfundsliv. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der skal foretages en løbende evaluering af deltagerens faglige progression, herunder deltagerens motivation for undervisningen, deltagelse i de faglige processer samt refleksioner over egen læring. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold. Undervisningen, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, skal evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers job- og uddannelsesmæssige samt personlige læringsbehov. Evalueringen kan gennemføres mundtligt eller skriftligt eller i en kombination heraf. 4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Den afsluttende standpunktsbedømmelse på trin 1, 2 og 3 er en vurdering af deltagerens opfyldelse af de faglige mål for trinnet på det tidspunkt, hvor trinnet afsluttes. Deltageren udarbejder dokumentation for arbejdet med faget. Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål at give deltageren mulighed for at forholde sig til sin læring og progression. Denne dokumentation udarbejdes i slutningen af forløbet og indgår i forbindelse med den afsluttende standpunktsbedømmelse. Dokumentationen kan indholdsmæssigt variere afhængigt af emne og deltagerforudsætninger. Dokumentationen tager udgangspunkt i et billedmateriale med tilhørende gloseliste. Deltageren vælger selv et område/emne, som deltageren gerne vil tage udgangspunkt i. Dette godkendes af underviseren. På baggrund af billedmateriale og gloseliste holder deltageren et kort mundtligt oplæg om sit emne. Herefter samtaler deltageren og underviseren på engelsk med udgangspunkt i deltagerens emne. Ved bedømmelsen lægges der vægt på deltagerens evne til at – præsentere dokumentationen, – anvende et relevant ordforråd, – udtrykke sig med forståelig udtale og – lytte aktivt og indgå i samtalen. Standpunktsbedømmelsen gives på baggrund af dokumentationen og samtalen mellem deltageren og underviseren. Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået. 4.3 Afsluttende prøve Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve. I undervisningstiden forbereder eksaminanden et kort mundtligt oplæg med udgangspunkt i et selvvalgt emne inden for ét af undervisningens emner. Som grundlag for oplægget producerer eksaminanden et billedmateriale med et skriftligt element i form af en kort tekst til hvert billede. Oplægget afleveres til underviseren og sendes til censor inden prøven. Eksaminationen indledes med, at eksaminanden kort præsenterer sit oplæg. Med udgangspunkt i præsentationen samt det skriftlige element indledes en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 15 minutter. Eksaminandens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. 4.3.1 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det korte mundtlige oplæg ud fra det selvvalgte emne samt det skriftlige element. 4.3.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige oplæg om det selvvalgte emne samt det skriftlige element. 4.3.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelse af prøven lægges der vægt på, at – eksaminanden kan præsentere et forberedt emne og samtale om det, uddybe og begrunde synspunkter, – eksaminanden kan samtale på et tydeligt og forståeligt sprog samt anvende kommunikationsstrategier for at kunne indgå naturligt i samtalen. – eksaminanden kan skrive en enkelt sammenhængende tekst om det selvvalgte emne.