Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg I medfør af § 69, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024, og efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, fastsættes: Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved kryds eller tilsvarende afmærkning: Bogstavet X. Tegnet for plus (+). Asterisk/stjerne (*). Helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik. Cirkel om afkrydsningsrubrikken. Tjektegn/flueben. Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds. Ved »bogstavbetegnelse« eller »officiel bogstavbetegnelse« forstås i bekendtgørelsen en af de bogstavbetegnelser, der i medfør af lovens § 14 forud for det pågældende valg er tildelt de opstillingsberettigede partier. Ved »uofficiel bogstavbetegnelse« forstås i bekendtgørelsen enhver anden betegnelse bestående af ét eller flere bogstaver, herunder en af de betegnelser, som Folketinget anvender til at angive de enkelte folketingsmedlemmers tilhørsforhold til en bestemt folketingsgruppe. Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet Gyldige stemmesedler En stemmeseddel er gyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. § 1, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Afmærkning af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne medfører ikke ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Blanke stemmesedler En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er blank, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 1. Stemmesedler, der ikke er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, m.v. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den i stedet for med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med bogstav eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. dog stk. 2. Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) bedømmes efter reglerne i

§ 11. Stemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er helt eller delvis overstreget. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den alene er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning uden for partifelterne eller feltet for kandidater uden for partierne. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning i flere partifelter, herunder i feltet for kandidater uden for partierne. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, der rækker ind i flere partifelter, herunder i feltet for kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis den væsentligste del af krydset eller den tilsvarende afmærkning, herunder krydsets skæringspunkt, er placeret i ét partifelt, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende parti, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Det afgøres efter reglerne i lovens § 73, stk. 3 og 4, om det er en personlig stemme eller en partistemme. Hvis den væsentligste del af krydset eller den tilsvarende afmærkning, herunder krydsets skæringspunkt, er placeret i feltet for kandidater uden for partierne, bedømmes stemmesedlen efter reglerne i

§ 10. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning ud for ordene »Uden for partierne« i feltet for kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for kandidaten, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Hvis der både er sat kryds eller tilsvarende afmærkning ud for ordene »Uden for partierne« og ud for en kandidat opstillet uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for denne kandidat, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den i stedet for eller foruden med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. dog stk. 2-4. Hvis stemmesedlen er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning inden for samme partifelt som det overstregede, udviskede eller halve kryds, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende parti, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Det afgøres efter reglerne i lovens § 73, stk. 3 og 4, om det er en personlig stemme eller en partistemme. Hvis der kun er opstillet én kandidat uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for kandidaten, hvis stemmesedlen foruden med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) i feltet for kandidater uden for partierne, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Hvis stemmesedlen både er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) ud for ordene »Uden for partierne« og med kryds eller tilsvarende afmærkning ud for en kandidat uden for partierne, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for kandidaten, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. En stemmeseddel er ugyldig, hvis det af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 6-11, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket parti eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme. Stemmesedler, der ikke er udleveret på afstemningsstedet En stemmeseddel er ugyldig, hvis det må antages, at den ikke er udleveret på afstemningsstedet, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 4. Stemmesedler med særpræg En stemmeseddel er ugyldig, hvis den foruden med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med bogstav eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. dog stk. 2. Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) bedømmes efter reglerne i

§ 11. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den er afmærket med flere end 3 kryds eller tilsvarende afmærkninger. Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. § 11, betragtes som ét kryds ved anvendelse af reglen i 1. pkt. En stemmeseddel er ugyldig, hvis der er tegnet, skrevet, herunder skrevet et kandidatnavn eller andet navn, eller klæbet noget på stemmesedlen. Afsmitning eller lignende fra skriftfarven i det benyttede skriveredskab medfører dog ikke ugyldighed. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§ 14-16 er givet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskellige skriftfarver, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker, jf. dog stk. 2 og 3. Afmærkning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt eller ophængt i stemmerummet, betragtes ikke som særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige skriveredskaber. Iturivning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket ved stemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere. Bedømmelse af brevstemmesedler Gyldige brevstemmesedler En brevstemmeseddel er gyldig, hvis der på stemmesedlen er anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. En brevstemmeseddel er ligeledes gyldig, hvis der herudover eller alene er anført navnet på en kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Blanke brevstemmesedler En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den er blank, jf. lovens § 69, stk. 2, nr. 1. Brevstemmesedler, der giver anledning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis der på stemmesedlen alene er anført navnet på en eller flere personer, som ikke er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende storkreds. Hvis brevstemmesedlen er påført navnet på en eller flere personer, der ikke er opstillet i den pågældende storkreds, og påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser, der er omfattet af § 22, stk. 2, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende parti, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den alene er påført en uofficiel bogstavbetegnelse på ét bogstav. En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den alene er påført en uofficiel bogstavbetegnelse på flere bogstaver, jf. dog stk. 2. Hvis der ikke er begrundet tvivl om, hvilket parti en uofficiel bogstavbetegnelse på flere bogstaver skal angive, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende parti, som f.eks. RV for Radikale Venstre, KF for Det Konservative Folkeparti, NB for Nye Borgerlige, SF for SF - Socialistisk Folkeparti, LA for Liberal Alliance, DF for Dansk Folkeparti, DD for Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg, EL for Enhedslisten - De Rød-Grønne og ALT for Alternativet, medmindre brevstemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den alene er påført kryds eller tilsvarende afmærkning. Brevstemmesedler med modstridende angivelser En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn. Ved anvendelse af reglen i § 24 om modstridende angivelser bedømmes en uofficiel bogstavbetegnelse, der er påført en brevstemmeseddel sammen med en bogstavbetegnelse, et partinavn eller et kandidatnavn, således: Bogstavet »S« bedømmes som Socialdemokratiets officielle bogstavbetegnelse (A). De uofficielle bogstavbetegnelser, der er nævnt i § 22, stk. 2, (f.eks. RV, KF, NB, SF, LA, DF, DD, EL og ALT), bedømmes som de pågældende partiers officielle bogstavbetegnelse (f.eks. henholdsvis B, C, D, F, I, O, Æ, Ø og Å). En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående folketingsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et af de opstillingsberettigede partier til det netop afholdte valg, bedømmes efter samme regler som det pågældende partis nuværende officielle bogstavbetegnelse. En uofficiel bogstavbetegnelse, der ved det umiddelbart forudgående folketingsvalg var officiel bogstavbetegnelse for et parti, der ikke var opstillingsberettiget ved det netop afholdte valg, anses som en modstridende angivelse til enhver bogstavbetegnelse og ethvert partinavn eller kandidatnavn. En uofficiel bogstavbetegnelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, anses ikke som en modstridende angivelse til nogen bogstavbetegnelse eller noget partinavn eller kandidatnavn. Andre usikkerhedsmomenter En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis det af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 20-25, ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken af kandidaterne uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, jf. dog stk. 2. Anvendelse af forkortelser eller forkert stavemåde af et partinavn eller et kandidatnavn eller udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, er ikke i sig selv til hinder for, at der kan foreligge den fornødne sikkerhed. Konvoluttens indhold En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den konvolut, hvori den er indlagt, indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, jf. lovens § 69, stk. 2, nr. 4. Brevstemmesedler, der ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lovens § 69, stk. 2, nr. 5. Brevstemmesedler med særpræg En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis der er tegnet, skrevet eller klæbet noget på den konvolut, hvori brevstemmesedlen er indlagt. Anvendelse af almindelig tape for at lukke konvolutten medfører dog ikke ugyldighed. En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis der er tegnet eller skrevet noget på stemmesedlen ud over officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn, eller der er klæbet noget på stemmesedlen. Rettelse eller overstregning af en påført officiel eller uofficiel bogstavbetegnelse, et partinavn eller kandidatnavn medfører dog ikke ugyldighed. En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§ 29 og 30 er givet et særpræg, herunder ved udfyldning på bagsiden i stedet for eller foruden på forsiden, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker, jf. dog stk. 2-4. Udfyldning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til udfyldning, betragtes ikke som særpræg. Iturivning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket i forbindelse med udtagning af stemmekassen eller af konvolutten eller senere. Anvendelse af skrift, som er særlig karakteristisk, eller som er gået ud af almindelig brug, og som indebærer en særlig udformning af bogstaverne, betragtes ikke som særpræg. Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler I afstemningsbogen henholdsvis valgbogen anføres, hvor mange stemmesedler valgstyrerne henholdsvis valgbestyrelsen har anset for ugyldige, og grundene hertil. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der er anset for ugyldig i medfør af to eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, registreres under den ugyldighedsgrund, der er anført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler, der er ugyldige i medfør af bestemmelserne i §§ 13, 27, 28 eller 29, registreres dog altid under den pågældende ugyldighedsgrund. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg ophæves.