Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) Herved bekendtgøres lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, § 1 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 1 i lov nr. 1798 af 28. december 2023. Lovens anvendelsesområde Loven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Formål Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne, jf. dog § 33, stk. 2. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning. Uddannelser Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Hvis der meddeles afslag på en uddannelsesakkreditering af en eksisterende uddannelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, kan der ikke optages studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelsen kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet. Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Ministeren fastsætter desuden nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Universitetet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser). Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 er omfattet af en kvalitetssikring enten i Danmark efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen af uddannelses- og forskningsministeren. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie eller allerede er omfattet af den danske akkreditering. Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på et udenlandsk universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved et udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevet ved det danske universitet, omfattet af denne lov. Universitetet kan udstede dansk eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse efter stk. 1 eller 2. Universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på det pågældende universitet, jf. stk. 1 og 2. Ministeren fastsætter regler om udbud og gennemførelse af uddannelser efter stk. 1-6, herunder om udstedelse af eksamensbevis. Ministeren kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser om uddannelse og studienævn. Universitetet kan for uddannelser efter § 3 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point. Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bachelor­uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser. Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). Universitetet kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse. Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse. Universitetet kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: Masteruddannelse. Anden efter- og videreuddannelse. Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser. (Ophævet) Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, den akademiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden. Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at et universitet kan udbyde andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser. Universitetet kan endvidere efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4, 4 b og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse, herunder supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver og karakterkrav. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Ministeren fastsætter regler om ekstra uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, herunder om kriterier for udvælgelse af studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktivitet, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse. Ministeren fastsætter desuden regler om udbud af enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, herunder om kriterier for udvælgelse af elever, der kan deltage i enkeltfag. Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse. Ministeren fastsætter regler om, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer, der efterfølgende er gennemført og bestået, erstatter dele af uddannelsen (merit), herunder om, at universitetet kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer. Ministeren fastsætter endvidere regler om, at gennemførte og beståede uddannelseselementer fra en uafsluttet uddannelse erstatter dele af en uddannelse. Ministeren kan bestemme, at danske prøver og eksaminer kan afholdes i udlandet, eventuelt på særlige vilkår. Ministeren kan fastsætte regler herom og kan i den forbindelse fastsætte, at udgifterne ved afholdelsen helt eller delvis påhviler det danske universitet eller den studerende. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder efter denne lov, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder, jf. § 7, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt. For kommunikation omfattet af stk. 1 og 2 kan ministeren tillige fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Ministeren kan kræve personoplysninger fra universitetet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse. Universitetet har pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Ministeren kan fastsætte regler om vejledning efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter stk. 2, og om omfanget heraf. Styrelsesbestemmelser Bestyrelsen Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf.

§ 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden er på universitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for universitetets opgaver, jf.

§ 2. Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter § 7 med vedkommende minister. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende. Ministeren afholder møde med bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange årligt. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. Bestyrelsen sammensættes af eksterne medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er eksterne. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. § 10, stk. 1. De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges en gang. De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf.

§ 2. De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold. Universitetet nedsætter et organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer (udpegningsorganet), og et andet organ, der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet). Udpegningsorganet og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. For så vidt angår bestyrelsesformanden, udpeger udpegningsorganet en kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere procedurer for nedsættelsen af udpegningsorganet og indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne af stk. 5-7. Universitetet nedsætter et udpegningsorgan, der består af mindst 8 og højst 10 medlemmer. Udpegningsorganet sammensættes af 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der udpeges i deres personlige egenskab, og som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet. Derudover har en repræsentant for de ansatte, en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse plads i udpegningsorganet. Medlemmerne, jf. 2. pkt., skal tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere, have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2, og opfylde betingelserne i stk. 3. Udpegningsorganet vælger blandt sine medlemmer nævnt i 2. pkt. 1 formand. Formanden skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold. Medlemmerne kan højst være udpeget i en sammenhængende periode på 8 år. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. Indstillingsorganet indstiller på baggrund af åbent opslag nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles mindst to kandidater. Indstillingsorganet sammensættes af: Bestyrelsesformanden, der er formand for indstillingsorganet, jf. dog stk. 7. 1 eksternt bestyrelsesmedlem. 1 internt bestyrelsesmedlem. 1 repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2 medlemmer udpeget af udpegningsorganet. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet eller af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet. Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet 1 formand for indstillingsorganet. Formanden for indstillingsorganet udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet eller af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Vedtægter Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer hertil. Ministeren godkender universitetets vedtægt. Vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om: Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter § 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer. Nedsættelse af indstillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens eksterne medlemmer efter

§ 12. Universitetets interne organisering, jf. § 14, stk. 7. Medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende, jf. § 10, stk. 6. Ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter § 10, stk. 7, og § 14, stk. 4. Etablering, sammensætning og opgaver, der varetages af akademisk råd, aftagerpanel, ph.d.-udvalg, studienævn og eventuelt repræsentantskab samt om studienævnets indstilling af studieledere. Eventuelt særlige forhold for styrelse af masteruddannelser. Aftagerpaneler Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet kan foruden de i vedtægten fastsatte opgaver afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter. Rektor Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen. Rektor ansætter og afskediger ledere af de organisatoriske videnskabelige enheder. Lederen af en videnskabelig enhed skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse. Rektor opretter en eller flere ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelse foregår, og udpeger og afsætter ph.d.-skolelederen. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse. Rektor skal efter drøftelse med ph.d.-skolelederne igangsætte evalueringer, herunder internationale evalueringer, af ph.d.-skolerne og følge op på evalueringerne. Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Rektor fastlægger universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-9, § 15, stk. 2, nr. 4, § 16 b, stk. 2, nr. 3 og 6, og § 18, stk. 4, nr. 3 og 4. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1, ph.d.-udvalg, jf. § 16 b, stk. 1, og studienævn, jf. § 18, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2, ph.d.-udvalgets opgaver, jf. § 16 b, stk. 2, og studienævnets opgaver, jf. § 18, stk. 4. Akademisk råd Rektor nedsætter et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Der kan nedsættes flere akademiske råd på både samme og forskellige organisatoriske niveauer. Akademisk råd har følgende opgaver: At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger. At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling. At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger. At tildele ph.d.- og doktorgraden. Andre opgaver efter universitetets vedtægt. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger. Akademisk råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Akademisk råd vælger en formand blandt sine medlemmer. (Ophævet) (Ophævet) Ph.d.-udvalg Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Ph.d.-udvalget har følgende opgaver: At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til rektor. At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rektor. At godkende ph.d.-kurser. At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen. At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen. At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation. At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger. Andre opgaver efter universitetets vedtægt. Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende. Flere universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring ved et af de deltagende universiteter. (Ophævet) Studienævn og studieleder Rektor nedsætter et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand. Studienævnet har foruden de i vedtægten fastsatte opgaver til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer, at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri, at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation, og at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor forelægger. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit. Ankenævn for meritafgørelser Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, jf. § 18, stk. 4, nr. 4, kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører. Rektor nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på et andet universitet. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om nedsættelse af ankenævnet og dets virksomhed, herunder klageadgang. Økonomiske forhold Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a. Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller et andet universitet. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2, om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold. Ministeren fastsætter regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1 og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer. Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1, eller

§ 7. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent efter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipendier efter reglerne i 1. og 2. pkt. Ministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter stk. 9, herunder om, hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser og stipendium, om, hvilke uddannelser der kan opnås friplads til, om ansøgning og tildeling af friplads og stipendium, om udbetaling af stipendium og om ophør af friplads og stipendium som følge af mang-lende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium, som følge af at tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag. Ministeren fastsætter regler for tilskud til universitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 3. Tilskud til universitetets udbud af valgfrie og obligatoriske forløb samt gensidige udvekslingsaftaler i udlandet ydes til den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark, så der kun udbetales tilskud for indgående studerendes aktivitet svarende til værdien af den aktivitet, de udgående studerende får merit for. Tilskud til universitetets udbud af valgfrie og obligatoriske forløb i udlandet alene eller med et eller flere samarbejdsuniversiteter efter § 3 a, stk. 1, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. I de tilfælde, hvor der er krav om gensidig udveksling, udløser de studerende optaget på det udenlandske universitet tilskud for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark, hvis de er udvekslet med studerende optaget på det danske universitet efter aftale mellem et dansk universitet og et universitet i udlandet. Optjent merit for studerende, der, mens de er optaget på det danske universitet, tager på selvarrangerede ophold på et universitet i udlandet og ikke er omfattet af en gensidig udvekslingsaftale, jf. stk. 1, kan indgå i beregningen af tilskud. Ved beregningen af tilskud, jf. stk. 1, indgår ikke merit for studerende, der finansieres via udlandsstipendieordningen, jf. SU-lovens afsnit I a. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i udlandet efter § 3 a, stk. 2, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. Universitetet kan anvende egne midler til at afholde udgifter vedrørende studerende, der ikke udløser tilskud efter stk. 1, i de tilfælde, hvor studerende optaget på et universitet i udlandet er omfattet af en aftale og tager dele af deres uddannelse på et dansk universitet i Danmark. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene. Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Universitetet kan udbyde hele uddannelser efter § 3 a, stk. 1, efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét, jf. dog stk. 2. Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20. Ministeren kan pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i de følgende finansår. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Universitetet kan i forbindelse med udbud af hele uddannelser i udlandet med et samarbejdsuniversitet efter § 3 a, stk. 1, eller forskningssamarbejder yde tilskud til et eller flere udenlandske universiteter. Rammerne for tilskud fastlægges på de årlige finanslove. Universitetet kan erhverve kapitalandele i kapital­selskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når selskaberne oprettes som led i EU-forsknings- og -innovationssamarbejder. Universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber efter stk. 1 må på intet tidspunkt overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4. Universitetet kan afholde udgifter til drift og administration i forbindelse med deltagelse i de EU-forsknings- og -innovationssamarbejder, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre studenteraktiviteter. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet. Universitetet kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikkeindskrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved universitetet pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter §§ 19 og 20. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles. Ministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig. Ministeren kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre ministre. Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1, kan modregnes i kommende tilskud. Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån. Deltagerbetaling til uddannelse Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, jf. dog § 20, stk. 1. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, for danske borgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligebehandling med danske borgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige udenlandske borgere. Universitetet skal opkræve betaling for indgående studerende, der er optaget på udenlandske universiteter, og som tager dele af deres uddannelse på det pågældende universitet i Danmark, og som ikke er omfattet af en aftale om udveksling m.v. mellem det danske universitet og et universitet i udlandet, jf. dog § 19 a, stk. 5. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-5. Deltagerbetalingen efter stk. 1 og 5 må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 9, differencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19, stk. 2. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenlandske ansøgere for at afholde en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddannelsen, og en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet fremmedsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag, jf. stk. 6. (Ophævet) Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Regnskab og revision Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. I medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevisor. Institutionsrevisor udpeges af universitetets bestyrelse og skal være statsautoriseret revisor. Medmindre andet fremgår af aftalen, vil universitetets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud være omfattet af institutionsrevisors påtegning eller erklæring om regnskabet. Rigsrevisionen og ministeren skal underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om årsagen til revisorskift. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. § 10, stk. 5, og § 14, stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler. Universitetet skal efter anmodning fra ministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 21, stk. 2. Personale Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen. Ministeren kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere. Beføjelser, som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til universiteterne. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Bygningsmæssige forhold m.v. Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet. De vilkår, der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har overtaget. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget. Inventar og løsøre, som erhverves for offentlige midler af universitetet, og som har en sådan almen interesse ud over universitetets formål, at det må henregnes til den danske kulturarv, er statens ejendom. Ejendomsretten til bygningsintegreret kunst følger ejendomsretten til bygningen. Ændringer i universitetets status Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra det pågældende universitets bestyrelse godkende undtagelser fra lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder i forbindelse med godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. I forbindelse med godkendelse af et samarbejde efter stk. 1 kan uddannelses- og forskningsministeren, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at universitetets, den videregående uddannelsesinstitutions eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker, ved at dele af universitetets rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner og om sammenlægninger og spaltninger. Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren. Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8. Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføre opgaver efter § 2, stk. 4, mod betaling, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning. Betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelse på andre sprog samt forkortelser heraf som forretningskendetegn og lign. i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksomhed må kun anvendes af universiteter omfattet af denne lov og af institutioner, som i medfør af anden lov er tillagt ret hertil. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udenlandske universiteter, som ifølge lovgivningen i det pågældende land eller i øvrigt er offentligt anerkendt, udenlandske universiteter, der er anerkendt efter international aftale eller i aftalen har opnået retten til betegnelser efter stk. 1, institutioner m.v., der i medfør af EU/EØS-reglerne i øvrigt har ret til at markedsføre sig her i landet under betegnelser efter stk. 1, og institutioner m.v. i Danmark, der i udlandet af en institution, der følger internationale principper for kvalitetssikring, er blevet godkendt til betegnelser efter stk. 1 eller har fået deres uddannelser godkendt som universitetsuddannelser. Forskellige bestemmelser Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser. Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens ansættelsesregler. Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet. Ministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft den 1. juli 2003. (Udelades) (Udelades) (Udelades) Eksisterende statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på uændrede vilkår. Betegnelsen handelshøjskole må kun anvendes af Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og Aarhus Universitet. Hvis Copenhagen Business School – Handelshøjskolen nedlægges, og hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1. januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten. Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov. Ministeren kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje. Danmarks Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. (Udelades) Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og finansministeren godkende sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i Århus med Aarhus Universitet. Ved sammenlægning efter stk. 1 opløses Ingeniørhøjskolen i Århus uden likvidation ved overdragelse af institutionens aktiver og passiver til Aarhus Universitet som den fortsættende institution. Det er en betingelse for godkendelsen efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Sammenlægningen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er overgået til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang. Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende universitet ikke har midler til at afholde udgiften. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor. (Udelades) Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd. Lov om Forskningscentret ved Hørsholm er ophævet, jf. bekendtgørelse nr. 1021 af 10. december 2003 om ophævelse af lov om Forskningscentret ved Hørsholm. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm nedlægge den selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm og ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 7. august 2001. Ved nedlæggelsen af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5 mio. kr., til forskningscentret. Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som apportindskud i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktionær. Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske Universitet. (Udelades) Følgende love og bestemmelser ophæves: Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999. Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Lov nr. 363 af 9. marts 2021 (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 19, stk. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. marts 2021. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves. Lov nr. 492 af 15. maj 2023 (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område) Lovændringen vedrører § 8, stk. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1. Lov nr. 1798 af 28. december 2023 (Virtuel udveksling for studerende) Lovændringen vedrører § 3 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024.