Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Herved bekendtgøres lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, lov nr. 2622 af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 2 i lov nr. 1798 af 28. december 2023. Formål m.v. Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem. Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Erhvervsakademiuddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelserne skal kvalificere til relevant videre uddannelse. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Varighed, struktur og sprog Erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måneder. Professionsbacheloruddannelser har en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog

§ 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst det sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst 3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbygning. Professionsbacheloruddannelser kan tilrettelægges som selvstændige overbygningsuddannelser, der bygger på erhvervsakademiuddannelser. Selvstændige overbygningsuddannelser har som heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusive mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1. Professionsbacheloruddannelser kan tilrettelægges således, at uddannelsens første til andet år sammen med et særligt tilrettelagt afsluttende forløb udgør en selvstændigt afrundet erhvervsakademiuddannelse, jf.

§ 4. Uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, skal tillige være tilrettelagt således, at det sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på engelsk. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk. International uddannelse Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. En institution kan efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de aftaler, som institutionen kan indgå efter stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner. En institution kan for uddannelser omfattet af §§ 8-10 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvis virtuelt. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1. Bortfald af udbudsgodkendelse (Ophævet) En udbudsgodkendelse kan bortfalde, hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse for at give påbud efter 1. pkt. at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. (Ophævet) Udbud i udlandet Uddannelses- og forskningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller udbuddet positivt. Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven. Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden, der skal have særlig indsigt i de uddannelsesområder, som rådgivningen omfatter. 18 medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren på følgende måde: 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HTS (Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen) og Tekniq (installatørernes organisation) i forening. 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation. 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Regioner. 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). 3 medlemmer efter indstilling fra FTF (hovedorganisation for offentligt og privat ansatte). 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO). 1 medlem efter indstilling fra Ingeniørforeningen i Danmark. 2 medlemmer efter fælles indstilling fra de studerendes organisationer. 1 medlem efter indstilling fra rektorer for professionshøjskolerne i forening. 1 medlem efter indstilling fra rektorer for erhvervsakademierne i forening. Uddannelses- og forskningsministeren kan supplere rådet med indtil 2 personligt udpegede medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren kan udpege repræsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Udpegningen sker efter indstilling fra det pågældende organ eller den pågældende forsamling. Rådets medlemmer samt eventuelle tilforordnede, jf. stk. 5, beskikkes af uddannelses- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede og de i stk. 4 nævnte medlemmer kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for de studerendes organisationer beskikkes for en toårig periode. Medlemmer og tilforordnede kan genbeskikkes. Rådets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer kan nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår rådet i spørgsmål inden for et eller flere uddannelsesområder. Sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i det enkelte udvalg. Rådet rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om følgende forhold: Uddannelsernes udvikling. Generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet. Generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet. Formål og strukturelle rammer. Adgangskrav. Sammenhæng med øvrige uddannelser og uddannelsesområder. Rammer for forsøgsvirksomhed. Efter- og videreuddannelse. International uddannelse. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Rådet holder møde efter formandens bestemmelse eller efter anmodning fra mindst halvdelen af rådets øvrige medlemmer. Rådet holder møde mindst to gange årligt. Rådet afgiver hvert år inden den 1. marts en skriftlig beretning til uddannelses- og forskningsministeren om rådets virksomhed, der indeholder en samlet status samt forslag til initiativer vedrørende de uddannelser, der er omfattet af rådets rådgivningsvirksomhed. Rådet fastsætter forretningsordenen og kan nedsætte underudvalg. Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne for rådet. Merit, fastholdelse i uddannelse, fastsættelse af antal studiepladser, praktikpladser, forsøg m.v. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om: Lønnet og ulønnet praktik. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på. Studieordninger. Adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, bedømmelse og censorer. Anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet. Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse. Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser, herunder maritime professionsbacheloruddannelser. Adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser omfattet af denne lov, som udbydes af universiteter i medfør af universitetslovens § 7, kan følge regler om prøver og eksamen og tilmelding til og afmelding fra fag og prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, for bacheloruddannelser ved universiteterne. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om lærerkvalifikationer og om uddannelsesinstitutionernes pligt til at tilvejebringe praktikpladser. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om, at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis. For at fastholde studerende i uddannelse skal uddannelsesinstitutionen yde bistand til de studerende, der har behov herfor. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Uddannelsesinstitutionen har pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov. Statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser og private arbejdsgivere, herunder selvejende institutioner, der modtager statstilskud, skal stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, folkeskolelærer og pædagog. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser for den enkelte uddannelse. Antallet af praktikpladser skal modsvare det behov, der følger af antallet af studiepladser, jf.

§ 25. Uddannelsesinstitutionen godtgør de offentlige og private skoler, der stiller praktikpladser til rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskolen, de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Uddannelses- og forskningsministeren kan indgå aftale med KL om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige lovens bestemmelser som led i uddannelsesforsøg. Klager, tilsyn og delegationsregler De afgørelser, som institutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klager over institutionens afslag på merit, jf. § 23, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne herom i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om klageadgang og kan herunder bestemme, at klager kan indbringes for en særlig klageinstans, der kan træffe den endelige administrative afgørelse, samt at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med uddannelser efter denne lov og vejleder institutionerne om reglerne for den enkelte uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente de nødvendige oplysninger om uddannelser, undervisning, studerende, lærere og institutionernes drift i øvrigt til brug for dette tilsyn. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge institutioner, der udbyder uddannelsen til lærer i folkeskolen, at udvikle initiativer og gennemføre aktiviteter, der både regionalt og nationalt sikrer uddannede lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Statstilskud Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af denne lov. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende. Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 25, fastsættes tilskuddet efter § 32 i overensstemmelse hermed. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Der ydes ikke tilskud til institutioner, der er godkendt efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til institutionerne. (Ophævet) (Ophævet) Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til etablering af undervisningsmiljøer og til faglig udvikling. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at udgifterne ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private midler, herunder ved deltagerbetaling. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Ikrafttræden m.v. Loven træder i kraft den 1. april 2008, jf. dog stk. 2. Lovens krav i § 4 om obligatorisk praktik og § 8 finder anvendelse for uddannelser, der påbegyndes efter den 1. august 2009. Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser ophæves. Udbudsgodkendelser og statstilskud, der ved denne lovs ikrafttræden er meddelt i medfør af de i stk. 3 nævnte love og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne opretholdes, indtil udbudsgodkendelserne og statstilskuddet bortfalder efter reglerne i denne lov. Regler udstedt med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt med hjemmel i denne lov. (Udelades) (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 363 af 9. marts 2021 (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 33, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. marts 2021. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves. Lov nr. 2622 af 28. december 2021 (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2, § 7 c, § 22, stk. 1, og bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret 2022-23. Godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4, bortfalder, jf. dog stk. 3. Studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 4, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen. Lov nr. 492 af 15. maj 2023 (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område) Lovændringen vedrører § 22, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1. Lov nr. 1798 af 28. december 2023 (Virtuel udveksling for studerende) Lovændringen vedrører § 10 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Uddannelsesinstitution og udbudssted Uddannelsesudbud Det Kongelige Akademi - Design, Bornholm Bachelor’s Degree Programme in Crafts in Glass and Ceramics Erhvervsakademiet Cphbusiness, Lyngby Bachelor’s Degree Programme in Web Development (top-up) Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Academy Profession Degree Programme in Computer Science Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Bachelor’s Degree Programme in Software Development (top-up) Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Bachelor’s Degree Programme in Web Development (top-up) Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept Development (top-up) Professionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg Bachelor of Engineering in Biotechnology Professionshøjskolen VIA University College, Campus Herning Academy Profession Degree Programme in Design, Technology and Business Professionshøjskolen VIA University College, Campus Herning Bachelor’s Degree Programme in Design and Business (top-up) Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens Bachelor’s Degree Programme in Architectural Technology and Construction Management Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens Bachelor of Engineering in Software Technology Professionshøjskolen VIA University College, Campus Horsens Bachelor of Engineering in Climate and Supply Engineering Professionshøjskolen VIA University College, Kasernevej Viborg Bachelor’s Degree Programme in Animation Professionshøjskolen VIA University College, Kasernevej Viborg Bachelor’s Degree Programme in Graphic Storytelling Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Electronics Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Mechatronics Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering