Styrelsen for Patientsikkerhed can grant doctors permission to use the specialist title for listed specialties, and it also handles title changes and foreign-equivalent training cases.
Bekendtgørelse om speciallæger Bekendtgørelse om speciallæger I medfør af § 30, § 32 og § 34, stk. 6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved lov nr. 739 af 13. juni 2023, og efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsættes: Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende specialer: Akutmedicin. Almen medicin. Anæstesiologi. Arbejdsmedicin. Børne- og ungdomspsykiatri. Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme). Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp). Intern medicin: endokrinologi (medicinske hormonsygdomme). Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme). Intern medicin: geriatri (alderdommens sygdomme). Intern medicin: hæmatologi (blodsygdomme). Intern medicin: infektionsmedicin. Intern medicin: kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme). Intern medicin: lungesygdomme. Intern medicin: nefrologi (medicinske nyresygdomme). Intern medicin: reumatologi (gigtsygdomme). Kirurgi (kirurgiske sygdomme). Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme). Plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi). Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme). Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme). Klinisk biokemi. Klinisk farmakologi. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Klinisk genetik. Klinisk immunologi. Klinisk mikrobiologi. Klinisk onkologi (kræftsygdomme). Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme). Neurologi (medicinske nervesygdomme). Oftalmologi (øjensygdomme). Ortopædisk kirurgi. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme). Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser). Psykiatri. Pædiatri (sygdomme hos børn). Radiologi (røntgenundersøgelse). Retsmedicin. Samfundsmedicin. Læger, der har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale i henhold til tidligere gældende regler, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse. Tilladelse til ændring af betegnelsen meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed. Uddannelsen Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale er betinget af følgende: Autorisation som læge. Tilladelse til selvstændigt virke som læge. En uddannelse i specialet, hvor de enkelte forløb er gennemført i en af Sundhedsstyrelsen nærmere bestemt rækkefølge. Uddannelsen efter stk. 1, nr. 3, gennemføres efter reglerne i Sundhedsstyrelsens gældende bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger og omfatter: Godkendt introduktionsforløb af 12 måneders varighed. For specialet almen medicin dog kun 6 måneder, hvis den kliniske basisuddannelse har omfattet 6 måneder i almen praksis. Godkendt hoveduddannelsesforløb af 48-60 måneders varighed. Godkendt teoretisk uddannelse. Styrelsen for Patientsikkerhed påser, at de tidsmæssige krav til uddannelsen til speciallæge er opfyldt. Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele tilladelse til, at en person kan betegne sig som speciallæge på grundlag af en hel eller delvis tilsvarende uddannelse, som nævnt i stk. 1, erhvervet i udlandet. Tilrettelæggelse m.v. Ansættelse i introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb sker efter opslag, jf. dog stk. 7 og 8. Sundhedsstyrelsen fastlægger nærmere bestemmelser om uddannelsen i de enkelte specialer. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelse for hvert speciale, som angiver, hvilke kompetencer der skal være opnået i et uddannelsesforløb. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for dimensionering af uddannelsesforløb. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for godkendelse af uddannelsesforløb. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for evaluering. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for lægers adgang til at gennemføre en resterende del af en uddannelse til speciallæge, som er afbrudt på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption eller af andre særlige grunde. De regionale råd for lægers videreuddannelse kan på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledninger opslå introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb, jf. stk. 1, som ét samlet forløb, når formålet er at bidrage til lægedækning i et lægedækningstruet område eller speciale. Regionerne etablerer tilbud til lægerne om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesforløb samt tilrettelægger antallet af uddannelsesforløb ud fra Sundhedsstyrelsens oplysninger, jf.