Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2039 af 19. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder), EU-Tidende 2022, nr. L 275, side 23, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2181 af 29. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for så vidt angår startdatoer og varigheden af de perioder, hvor støtteansøgninger er uantagelige, EU-Tidende 2022, nr. L 288, side 7, Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske finansielle interesser, EU-Tidende 1995, nr. L 312, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2495 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande, EU-Tidende 2022, nr. L 325, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2039 af 19. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder), EU-Tidende 2022, nr. L 275, side 23, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2181 af 29. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for så vidt angår startdatoer og varigheden af de perioder, hvor støtteansøgninger er uantagelige, EU-Tidende 2022, nr. L 288, side 7, Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske finansielle interesser, EU-Tidende 1995, nr. L 312, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2495 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande, EU-Tidende 2022, nr. L 325, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 2, stk. 2 og 3, § 5, stk. 2, § 7, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 4, i lov nr. 2584 af 28. december 2021 om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 422 af 4. april 2022 om Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde og definitioner Fiskeristyrelsen kan med henblik på at fremme investeringer i kommercielt kystfiskeri efter ansøgning give tilskud til styrkelse af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004. Fiskeristyrelsen kan give tilskud inden for to indsatsområder: Indsatser, der fremmer udvikling af fartøjets bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet. Indsatser, der direkte forbedrer logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur, som dermed understøtter kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst. Tilskud efter stk. 2, nr. 1, kan kun ansøges af kystfiskere, som har udført fiskeriaktiviteter i mindst 60 havdage i løbet af to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen. Tilskud efter stk. 2, nr. 2, kan ansøges af kystfiskere, som er registeret med aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter i mindst 60 havdage i løbet af to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen, mindre havne og landingssteder eller fiskeriforeninger, fiskeriorganisationer, havneforeninger og virksomheder, herunder også producent- og brancheorganisationer, jf. dog stk. 5. Fiskeriforeninger, fiskeriorganisationer, havneforeninger og virksomheder, herunder også producent- og brancheorganisationer, kan kun søge om tilskud til investeringer på en havn eller et landingssted. I denne bekendtgørelse forstås ved: Afregninger: Datagrundlaget for landings- og fangst- og auktionsstatistikken er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Bruttosubventionsækvivalent: Den økonomiske værdi af støtten på ansøgningstidspunktet, før der er betalt skat, såfremt støtten gives i form af andet end direkte støtte. Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud, som er udspecificerede, og omfatter den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis et tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, er det muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes. EU-fiskefartøj: Fiskefartøj, som er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister samt Skibsregistrets særregistre over fiskefartøjer og Skibsregistrets fartøjsfortegnelse, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om skibsregistrering. Fangstrejse: En fangstrejses varighed regnes fra tidspunktet, hvor fartøjet forlader havn, til tidspunktet for fartøjets ankomst til havn. Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt, og for fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i Fiskeristyrelsens fartøjsregister. Farvandserklæring: Føreren af et dansk fiskefartøj, der ikke er omfattet af pligten til at føre logbog, som er reguleret af § 8 i bekendtgørelse nr. 793 af 2. juni 2022 om føring af logbog m.v. Havdage for fartøjer, der fører logbog: Antal døgn i et givent kalenderår, hvor et fartøj er til havs i forbindelse med en fangstrejse. Havdage udregnes som antal timer fra afrejse til ankomst divideret med 24, og herefter oprundet til nærmeste antal hele døgn. En kontinuerlig fangstrejseperiode fortsætter så længe, der er mindre end 24 timer fra ankomst til næste afsejling som defineret i nr. 5. Havdage for fartøjer, der ikke fører logbog: Afregning eller anden dokumentation. En afregning tæller som en havdag, dog maksimalt en havdag pr. døgn. Datagrundlaget for landings- og fangst- og auktionsstatistikken er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Kystfiskere: Fiskeri med et EU-fiskefartøj, hvor fartøjets længde er under 17 meter. Kystfiskere af mindre omfang: Fiskeri med et EU-fiskefartøj med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber. Mindre havne og landingssteder: Udtømmende liste over de mindre fiskerihavne og landingssteder, der kan ansøge om tilskud, jf. bilag 2. Omkostningsarter: De fem lønkategorier samlet set, overhead, udgifter til konsulentbistand, udgifter til materialer og andet. Producent- og brancheorganisationer: Organisationer, som er anerkendt af Fiskeristyrelsen. Rimelige priser: Det, der svarer til markedsprisen for den pågældende vare eller tjenesteydelse, sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen. Samarbejdsaftale: En projektrelateret samarbejdsaftale mellem ansøger og en samarbejdspartner. Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan parterne i projektet forfølger et mål af fælles interesse, og hvordan begge parter bidrager til projektets gennemførelse og deler risiko og resultater. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at der hos samarbejdspartneren er udpeget en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. Samarbejdspartner: En person, virksomhed, interesse- eller brancheorganisation, et teknisk eller videnskabeligt organ eller en myndighed, som samarbejder med ansøger om at gennemføre hele eller væsentlige dele af projektet. Samme type udstyr eller sammenlignelige teknologier: Fiskeristyrelsen vil i den skønsmæssige vurdering lægge vægt på fartøjet, formålene og de planlagte foranstaltninger, materialeindkøb og anvendelse af investeringen. SMV: Små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling nr. 361/2003/EF af 6. maj 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20. maj 2003, side 36 ff. Teknologiliste: Udtømmende liste over de dokumenteret effektive teknologier og investeringer, der kan ydes tilskud til. Der kan gives tilsagn om tilskud til øvrige nødvendige udgifter i forbindelse med implementering af teknologien. Teknologilisten fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Trukne redskaber: Trawl, snurrevod, skrabere og lignende redskaber, som af et eller flere fiskefartøjer eller af et andet mekaniseret system aktivt trækkes gennem vandet. Ansøgning om tilskud En ansøgning kan kun antages til behandling, hvis ansøgningen er antagelig i medfør af artikel 11, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema med de påkrævede oplysninger, bilag og erklæringer på tro og love. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal være modtaget i Fiskeristyrelsen inden for den periode, der annonceres på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Der kan skal indgives en ansøgning pr. fartøj eller en ansøgning pr. CVR-nummer for mindre havne og landingssteder, fiskeriforeninger, fiskeriorganisationer, havneforeninger og virksomheder, herunder også producent- og brancheorganisationer. Projektet kan forud for ansøgningstidspunktet sættes i gang for egen regning og risiko. Projektet må dog ikke være afsluttet på ansøgningstidspunktet. ¬¬ Stk. 5. Når ansøgningen er modtaget, kan projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko. Al skriftlig kommunikation med Fiskeristyrelsen skal ske via det tilskudsadministrative system, der tilgås fra Fiskeristyrelsens hjemmeside. Tilsagn om tilskud Ansøgninger vurderes løbende af Fiskeristyrelsen, jf. § 7 og § 8, hvorefter Fiskeristyrelsen vil træffe afgørelse om tilsagn om tilskud. Ansøgningen skal opfylde følgende udvælgelseskriterier for at være tilskudsberettiget: Indsatser, jf. § 1, stk. 2, nr. 1: Ansøger skal være kystfisker. Der er krav om 60 havdage i løbet af de to forgangne år. Indsatser, jf. § 1, stk. 2, nr. 2: Ansøger kan være kystfisker, der har haft 60 havdage i løbet af de forgangne to år. Ansøger kan være en mindre havn eller landingssted med kystfiskeraktivitet. Ansøger kan være fiskeriforeninger, fiskeriorganisationer, havneforeninger og virksomheder, herunder også producent- og brancheorganisationer, som søger tilskud til investeringer på en havn eller landingssted. Generelle betingelser Tilskud er navnlig betinget af, at tilsagnshaver gennemfører projektet i sin helhed i overensstemmelse med tilsagnet, tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, inden anmodning om udbetaling indsendes, kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol, tilsagnshaver, under hele projektperioden og i en periode på fem år efter den sidste betaling til tilskudsmodtageren er foretaget, opfylder betingelserne om antagelighed i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1129 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, tilsagnshaver informerer om den offentlige medfinansiering af projektet, tilsagnshaver har de nødvendige midler og mekanismer til at dække omkostningerne ved drift og vedligeholdelse for projekter, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, for at sikre deres finansielle bæredygtighed, jf. artikel 73, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav,- Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, tilsagnshaver opretholder projektet og sikrer, at produktionsaktiviteten ikke flyttes uden for den NUTS 2-region, hvor der er modtaget støtte, i fem år for store virksomheder eller i tre år for SMV fra datoen for udbetaling, jf. artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, og tilsagnshaver sikrer klimasikring af investeringer i infrastruktur, der har en forventet levetid på mindst fem år, jf. artikel 73, stk. 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav,- Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. Tilsagnshaver skal gøre resultaterne af projektet offentligt tilgængelige. Tilsagnshaver skal anvende et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet med henblik på, at Fiskeristyrelsen kan opfylde forpligtelsen i artikel 74, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. Tilsagnshaver skal holde al dokumentation vedrørende projektets udgifter tilgængelig for Fiskeristyrelsen med henblik på, at Fiskeristyrelsen kan opfylde forpligtelsen i artikel 82 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. Tilskudsberettigede udgifter Fiskeristyrelsen kan give tilskud til de udgifter eksklusiv moms, der er direkte relaterede til projektet, rimelige og nødvendige for at gennemføre projektet, hvor de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 25.000 kr., og kan maksimalt give tilskud på 5 mio. kr. pr. projekt pr. ansøgning. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende: Løn til tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet, jf. dog stk. 2. Op til 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet. Udgifter til konsulenter, dog til en timepris på maksimalt 1.200 kr., medmindre det dokumenteres, at en højere pris er rimelig, eller der gives andre saglige begrundelser for prisen. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Udgifter til konsulenter kan maksimalt udgøre 10 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Udgifter til skiltning af EU-finansieringen af projektet. Udgifter til løn til tilsagnshavers og samarbejdspartners personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige myndigheder, offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og når udgifterne kan dokumenteres. Udgifter på over 100.000 kr. skal dokumenteres med to direkte sammenlignelige tilbud. Tilbuddene skal være afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, og leverandørerne skal være uafhængige af hinanden og af ansøger. Fiskeristyrelsen yder tilskud til udgiften med den laveste pris. Fiskeristyrelsen kan, på baggrund af en konkret vurdering, dispensere fra stk. 3, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgningen skal i den situation vedlægges en eneleverandørerklæring. Hvis ansøger er forpligtet til at overholde udbudslovens eller tilbudslovens regler, og det fremgår af ansøgningen, at der vil blive gennemført et udbud efter udbudslovens eller tilbudslovens regler for en eller flere af de tilskudsberettigede udgifter, kræver Fiskeristyrelsen ikke to direkte sammenlignelige tilbud i henhold til stk. 3. Fiskeristyrelsen yder kun tilsagn én gang i programperioden 2021-2027 til samme type udstyr eller sammenlignelige teknologier på det samme EU-fiskefartøj eller til samme ansøger. Beregning af tilskud Et projekt efter § 1 kan opnå en støtteintensitet på 50 pct. eller 80 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter, jf. artikel 41 og bilag III, række nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004. Tilskudsprocenten fordeles således: Kystfiskere af mindre omfang kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 80 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Kystfiskere kan, jf. dog nr. 3, maksimalt opnå en tilskudsprocent på 50 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Kystfiskere, der søger om tilskud til investering i et redskab, der bidrager til gennemførelsen af landingsforpligtelsen, kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 80 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Mindre fiskerihavne og landingssteder kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 50 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Fiskeriforeninger, fiskeriorganisationer, havneforeninger og virksomheder, herunder også producent- og brancheorganisationer, kan maksimalt opnå en tilskudsprocent på 50 pct. af projektets samlede tilskudsberettigede udgifter. Støtte efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse. Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 1, nedsættes støtten efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger satsen i § 12, stk. 2. For et projekt, der ikke kun modtager direkte støtte, må støttebeløbets bruttosubventionsækvivalent ikke overstige den maksimale støtteintensitet for offentlig støtte, der er fastsat i artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004. Ændring af projekt, forlængelse af projektperioden og overdragelse af tilsagn Væsentlige projektændringer skal godkendes af Fiskeristyrelsen, inden de iværksættes, og anmodningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Anmodning om projektændring kan ikke godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville kunne indstilles til tilsagn. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projekt. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden, at Fiskeristyrelsen har godkendt væsentlige projektændringer, jf.

§ 19. Forlængelse af projektperioden med op til tre måneder skal anmeldes til Fiskeristyrelsen og skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Anmodningen skal indeholde en angivelse af dato for, hvornår projektet forventes afsluttet. Forlængelse af projektperioden udover tre måneder eller forlængelse efter anmeldelse, jf. stk. 1, skal godkendes af Fiskeristyrelsen og skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgning om forlængelse skal indeholde en beskrivelse af årsagen til, at projektet er forsinket, en angivelse af dato for, hvornår projektet forventes afsluttet, samt en begrundet redegørelse for, hvordan projektet kan gennemføres inden for den angivne nye periode. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis projektet afsluttes uden forudgående anmeldelse eller godkendelse af forlængelsen af projektperioden, jf.

§ 19. Tilsagnshaver kan på ethvert tidspunkt anmode om, at tilsagnet overdrages til en anden, der i henhold til denne bekendtgørelse kan være tilsagnshaver, jf. stk. 3. Anmodning om overdragelse skal udfyldes af både overdrager og erhverver. Anmodning om overdragelse, før projektet er afsluttet, skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Fiskeristyrelsen kan kun godkende anmodningen, hvis erhververen selvstændigt kunne have opnået tilsagn, jf. § 7, og erhververen opfylder alle de krav i henhold til denne bekendtgørelse, som er relevante på tidspunktet for overdragelse. Den, der med godkendelsen får overdraget projektet, indtræder i alle rettigheder og pligter. Fiskeristyrelsens godkendelse kan tidligst gives med virkning fra tidspunktet, hvor anmodning om overdragelse er sendt til styrelsen. Fiskeristyrelsen kan kræve tilskuddet helt eller delvis tilbage, hvis tilsagnet overdrages, før Fiskeristyrelsen har godkendt overdragelsen, jf.

§ 19. Udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over afholdte og betalte tilskudsberettigede udgifter. Ved anmodning om udbetaling af tilskud vedlægges følgende: Alle tilskudsberettigede udgiftsbilag. De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet efter anden lovgivning. Dokumentation for betaling af udgifterne. Dokumentation for afholdte udbud. Dokumentation for anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, jf.

§ 14. En kontospecifikation fra regnskabssystemet for de projektrelaterede omkostninger. En revisorerklæring for virksomheder, hvor ejerforholdene ikke er fuldt ud oplyste i CVR-registret. Projekttilknytningsaftale. Dokumentation for korrekt skiltning fysisk og på websted. En slutrapport. Fiskeristyrelsen kan afvise at behandle en udbetalingsanmodning, hvis bilagene efter stk. 1, nr. 1, ikke indsendes i overskuelig form, herunder hvis der vedlægges bilag, som ikke er relevante for tilsagnet. Tilsagnshaver skal i udbetalingsanmodningen erklære på tro og love, at tilsagnshaver er antagelig i medfør af artikel 11 i forordning (EU) nr. 2021/1060, og tilsagnshaver ikke har begået svig i forbindelse med EHFF eller EHFAF, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2021/1139. Tilskud udbetales i én slutudbetaling. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver, inden udbetalingsanmodningen indsendes. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Inden slutudbetaling kan ske, er det en betingelse, at Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten. Hvis der i anmodningen om udbetaling indgår faktura, som er udstedt af en leverandør, som ikke er uafhængig af tilsagnshaver, giver Fiskeristyrelsen højest tilskud til kostprisen. Tilsagnshaver skal dokumentere kostprisen. Hvis kostprisen ikke dokumenteres, og Fiskeristyrelsen ikke kan fastsætte kostprisen skønsmæssigt, vil fakturabeløbet blive nedsat med 25 pct., før tilskuddet beregnes. Fiskeristyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto, der er tilknyttet det ansøgte CVR-nummer. Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud Fiskeristyrelsen træffer i overensstemmelse med artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, forholdsmæssig nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af allerede udbetalte tilskud, heriblandt hvis ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter kapitel 7, tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter § 9 eller § 10, stk. 2, i lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden eller betingelserne efter § 8 ikke er overholdt. Fiskeristyrelsen træffer tilsvarende afgørelse i overensstemmelse med artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis udbudslovens eller tilbudslovens regler ikke er overholdt. Overtrædelsen af bestemmelsen i stk. 1 medfører, at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af overtrædelsen, som står i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den pågældende støttemodtagers alvorlige overtrædelse eller strafbare handling og EHFAF-bidragets betydning for denne støttemodtagers økonomiske aktivitet, jf. artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2024. Bekendtgørelse nr. 207 af 1. marts 2023 om tilskud til investeringer i kystfiskeri ophæves. Bekendtgørelse nr. 207 af 1. marts 2023 om tilskud til investeringer i kystfiskeri finder forsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf. Teknologiliste til EHFAF-tilskudsordningen ”Investeringer i kystfiskeri” Indsatsområde 1: Indsatser, der fremmer udvikling af fartøjernes bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet 1.1 Redskabsskifte til ikke-slæbte redskaber Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til garn, tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de tre nævnte redskabstyper vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst af fiske- og skaldyrsarter. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundslæbende redskaber. Anvendelse af disse tre fiskeriformer kræver ikke den store maskinkraft, hvilket medfører et reduceret brændstofforbrug som følge. Der forventes dog også et reduceret udbytte i fangstmængde, men samtidig en højere kvalitet af landingen. I dansk fiskeri er fiskeri med tejner endnu ikke udbygget, hvorfor omkostningseffektiviteten endnu ikke er fuldt dokumenteret. Redskabsskifte til ikke-slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning. Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, tejner, ruser, pilkemaskiner eller langliner, at fartøjet omlægges fra slæbende redskaber, f.eks. fra trawl, snurrevod eller skraber, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af teknologien og fartøjsændringen, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.2 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og indenfor EU kræver Rådets direktiv (EU) 92/43/EØF samt Europa Parlamentets Rådsforordning (EU) 2019/1241 (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2019/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 ), at bifangsten reduceres. Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene. Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men ud over dette vil pingere ikke have nogle negative fysiske effekter på havmiljøet. Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Forordning (EU) 2019/1241, og som gælder for de pingere, som kræves anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger samt på, hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier. De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, ud over den samlede længde garn, der ønskes beskyttet: Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere. Anskaffelsesprisen. Hvorvidt batteriskift er muligt. Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed. Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen (Se fx Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O. R. 2013 . Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20:147–152. Larsen, F. & Eigaard, O. R. 2014 . Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153:108–112.). Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med 80 – 100 % i forhold til kontrolgarn uden pingere. Anvendelse af pingere til reduktion af bifangst af havpattedyr bidrager til mindre miljøpåvirkning. Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.3 Dyneema© eller anden tråd med tilsvarende egenskaber til beskyttelse af ruser og bundgarn Fiskeri med kasteruser og bundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til fangsten. Fangsten bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis masker ødelægges, opstår der et hul, hvorved resterende fangst kan undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere redskabet. Er det meget beskadiget, skal det bringes i land for at kunne repareres. Et alternativ til traditionelle ruser/bundgarn er ruser/bundgarn fremstillet af Dyneema© eller en anden type tråd med tilsvarende egenskaber. Dyneema© er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyætylen. Dyneema© er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne fisk. Ruser eller bundgarn af denne type bidrager derved også til at gennemføre landingsforpligtelsen. Dyneema©-ruser eller ruser med en anden type tråd med tilsvarende egenskaber forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema© forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon. DTU Aqua har i 2003-2005 udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema©-tråd, og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække fangsten ud, men maskerne ødelægges ikke, og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema©-ruserne. Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.4 Lave garn Ved anvendelse af garn med reduceret garnhøjde kan fiskeriet muligvis udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i lavere garn (maksimal højde på 1 ½ spejlmaske) vil derfor muligvis kunne bidrage gennemførelse af landingsforpligtelsen. Ved anvendelse af reduceret garnhøjde kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen, af fritsvømmende fisk ("rundfisk") samt bifangst af havfugle og havpattedyr potentielt minimeres. Fisk fanget med garn er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af ”lave garn” kan fiskeriets miljøpåvirkning potentielt reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af ”lave garn” i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning. Der er endnu ingen danske studier, som har påvist reduceret bifangst i ”lave garn”, dog er der internationale studier som har påvist lavere bifangstrater af rund fisk, havpattedyr og fugle i fiskerier med ”lave garn”. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra standard-garn, pilkemaskiner, ruser eller tejner til lave garn forudsættes det ligeledes, at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.5 Pilkemaskiner Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i pilkemaskiner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereference-størrelsen minimeres. Fisk fanget med krog er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af pilkemaskiner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO 2- udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller tejner til pilkemaskiner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.6 Langliner Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i langliner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Da utilsigtet bifangst af havfugle kan forekomme ved sætning og bjergning af langliner, skal afværgemekanismer såsom fugleskræmmeliner også monteres. Fisk fanget med langliner er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af langliner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, pilkemaskiner, ruser eller tejner til langliner forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.7 Tejner Ved anvendelse af tejner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i tejner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Fisk eller hummere fanget med tejner er af høj kvalitet, idet fangsten oftest er levende og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af tejner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af slæbende redskaber, som normalt anvendes til fiskeri af f.eks. jomfruhummer. Anvendelse af tejner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2 udledning. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller pilkemaskiner til tejner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.8 Ruser Ved anvendelse af ruser kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i ruser bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Fisk fanget med ruser er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af ruser kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, tejner eller pilkemaskiner til ruser, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.9 Plastikpæle til bundgarnsfiskeri Anvendelse af plastikpæle udvundet af genbrugsplast har forventelig længere levetid og større holdbarhed mod skader forårsaget af pæleorm. Plastikpæle, der anvendes til bundgarnspæle, skal være tykkere i godset end almindelige plastrør. Der kan bruges genbrugsplast til mere end 50 pct. af materialet, som kommer fra blandt andet kasserede fiskenet. På grund af den globale opvarmning overlever pæleormen, som æder træbundgarnspæle i meget større udstrækning end tidligere. Der er tale om pæleorm af arten Thracia papyracea. Nedramning og optagning af pæle er meget arbejdskrævende, og der vil ligge store besparelser i, at pælene ville kunne bruges måske 8 til 10 år. Det forventes, at plastikpæle vil kunne anvendes i op til 8 m. længde. Det er også den pælelængde, som den største del af bundgarnsfiskerne i dag bruger. Pæle, der er længere end 8 m. til større bundgarn, forventes udviklet. Fiskerne vil kunne bestille pælene i den længde, de skal bruge, og derved undgå spild. Anvendelse af plastikpæle i forhold til anvendelse af træbundgarnspæle kan bidrage til mindre miljøpåvirkning, idet der skal fældes træ til produktion af bundgarnspæle. Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.10 Geo tag Ved anvendelse af geo tag, f.eks. PingMe ©, der sættes på et fartøjs fiskeredskab, kan fiskeren finde sine redskaber, hvis de mistes. Geo tag kan sættes på garn, tejner, ruser samt på slæbende redskaber. Anvendelse af geo tag kan bidrage til færre spøgelsesnet og tabte redskaber, og dermed mindske fiskeriets miljøpåvirkning. Dertil vil anvendelse af geo tag medføre økonomiske besparelser, idet fiskeren ikke ville skulle erstatte sine redskaber, når de mistes. Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen. 1.11 Akustisk Doppler-strømlog En akustisk Doppler-strømlog er en hydroakustisk strømmåler, der bruges til at måle vandstrømhastigheder over et eller flere dybdeområder i vandsøjlen. Med anvendelse af strømlog vil det hurtigt kunne vurderes, om det er hensigtsmæssigt at sætte garn ved den registrerede strømstyrke. Viser strømmen ved havbunden sig at være for stærk, er der risiko for få sammenrullede garn efter kort tid. Ved anvendelse af en strømlog kan et uhensigtsmæssigt fiskeri derved undgås og dermed reducere bundpåvirkningen. Hvis fiskeri med garn ved stor strømhastighed undgås, vil det reducere fiskeritiden til søs og dermed have en positiv indflydelse på brændstofforbruget. Anvendelse af akustisk Doppler-strømlog bidrager til en reduktion af CO 2- udledning. Det er dog en forudsætning for støtte til denne teknologi, at fartøjet udelukkende fisker med garn, og at det anskaffede udstyr ikke også kan anvendes til fiskesøgning. Oversigt over tilskudsberettigede mindre havne og landingssteder 2024 Dette er en udtømmende liste over hvilke mindre havne og landingssteder, der kan modtage tilskud fra EHFAF-ordningen Investeringer i kystfiskeri 2024. Mindre havne og landingssteder defineres ud fra havnens gennemsnitlige landingsværdi de seneste 3 år sammenholdt med andelen af kystfiskeraktivitet. Havne med en gennemsnitlig landingsværdi på under 50.000 kr. årligt de seneste 3 år er ikke medtaget på listen, da effekten vurderes at være for lille på disse havne. Havne og landingssteder skal opnå en samlet score på minimum 10 point i nedenstående model for at være tilskudsberettigede. Data er trukket pr. den 31. december 2023. Interval - landingsværdi i DKK Point 50.000 – 99.999 10 100.000 – 149.999 9 150.000 – 249.999 8 250.000 – 349.999 7 350.000 – 499.999 6 500.000 – 999.999 5 1.000.000 – 2.499.999 4 2.500.000 – 9.999.999 3 10.000.000 – 149.999.999 2 Over 150.000.000 1 Interval - Andel af kystfiskeraktivitet i pct. Point 90 – 100 10 80 – 89,99 9 70 – 79,99 8 60 – 69,99 7 50 – 59,99 6 40 – 49,99 5 30 – 39,99 4 20 – 29,99 3 10 – 19,99 2 1 – 9,99 1 Navn på havn eller landingssted Kommune Region Hovedstaden Vedbæk Rudersdal Kastrup Tårnby Dragør Dragør Skudehavnen/København København Sletten Fredensborg Marbæk Frederikssund Gilleleje Gribskov Hornbæk Helsingør Hundested Frederiksværk-Hundested Lynæs Frederiksværk-Hundested Helsingør Frederikssund Gerlev Bornholm Noedammer Bornholm Nexø Bornholm Rønne Bornholm Region Sjælland Jyllinge Roskilde Mosede Greve Køge Køge Strøby Ladeplads Stevns Reersø Kalundborg Bisserup Slagelse Omø Slagelse Sevedø Slagelse Korsør Slagelse Karrebæksminde Næstved Hårbøllebro Vordingborg Kalvehave Vordingborg Rødvig Stevns Klintholm Havn Vordingborg Nyord Vordingborg Bogø Vordingborg Præstø Vordingborg Stege Vordingborg Vordingborg Vordingborg Masnedsund Vordingborg Sortsø Guldborgsund Guldborg Guldborgsund Gåbense Guldborgsund Gedser Guldborgsund Nykøbing F Guldborgsund Stubbekøbing Guldborgsund Hesnæs Guldborgsund Stavreby Vordingborg Balle Lolland Kramnitze Lolland Langø Lolland Kragenæs Lolland Frejlev Guldborgsund Havnsø Kalundborg Odden Odsherred Holbæk Holbæk Kalundborg Kalundborg Region Syddanmark Korshavn Kerteminde Kerteminde Kerteminde Bregnør Kerteminde Sønder Åby Middelfart Nyborg Nyborg Bogense Nordfyns Helnæs Assens Torø Huse Assens Assens Assens Brunshuse Assens Rantzausminde Svendborg Ristinge Langeland Spodsbjerg Langeland Bagenkop Langeland Lundeborg Langeland Lohals Langeland Fåborg Faaborg-Midtfyn Marstal Ærø Søby Ærø Fjællebroen Faaborg-Midtfyn Skrillinge Strand Middelfart Sønderskov Fredericia Skærbæk Fredericia Mommark Sønderborg Egernsund Sønderborg Sønderborg Sønderborg Augustenborg Sønderborg Årøsund Haderslev Kalvø Aabenraa Havneby Tønder Esbjerg Esbjerg Ribe Esbjerg Region Midtjylland Ålbæk Skive Sundstrup Viborg Fjellerup Strand Norddjurs Bønnerup Norddjurs Anholt Norddjurs Begtrup Syddjurs Grenå Norddjurs Ebeltoft Syddjurs Snaptun Hedensted Juelsminde Hedensted Århus Århus Ballen Samsø Hvide Sande Ringkøbing-Skjern Nørre Lyngvig Ringkøbing-Skjern Haurvig Ringkøbing-Skjern Årgab Ringkøbing-Skjern Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Stauning Ringkøbing-Skjern Nørre Bork (Bork Havn) Ringkøbing-Skjern Thorsminde Holstebro Struer Struer Humlum Struer Venø Struer Jegindø Struer Fur Skive Glyngøre Skive Branden Skive Skive Skive Gyldendal Skive Harre Vig Skive Region Nordjylland Ålbæk Frederikshavn Strandby Frederikshavn Østerby Læsø Vesterø Læsø Frederikshavn Frederikshavn Sæby Frederikshavn Staun Aalborg Hals Aalborg Hou Aalborg Rønbjerg Vesthimmerlands Løgstør Vesthimmerlands Nibe Aalborg Gjøl Jammerbugt Hadsund Mariagerfjord Øster Hurup Mariagerfjord Sillerslev Morsø Nykøbing M Morsø Ørodde Morsø Hvalpsund Vesthimmerlands Ejerslev Morsø Nørre Vorupør Thisted Stenbjerg Thisted Oddesund Syd Thisted Oddesund Nord Thisted Thorup Strand Jammerbugt Lild Strand Thisted Agger Thisted Amtoft Thisted Hirtshals Hjørring Lønstrup Hjørring Rødhus Jammerbugt Løkken Hjørring