Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb

Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af § 3 a, stk. 7, § 3 b, stk. 2, og § 34, stk. 1 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Område Formålet med denne bekendtgørelse er at give en samlet ramme for universiteternes internationale uddannelsesaktiviteter. Bekendtgørelsen finder anvendelse for danske universiteters udbud af hele eller dele af uddannelser i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet. Ved uddannelser forstås bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og

§ 5. Universitetet kan udbyde dele af uddannelser i udlandet som obligatoriske eller frivillige forløb. Ved obligatoriske forløb forstås, at universitetet udbyder en uddannelse i Danmark, hvor en del af uddannelsen skal foregå i udlandet. Ved frivillige forløb forstås, at universitetet udbyder en uddannelse i Danmark, hvor den studerende kan vælge, at en del af uddannelsen foregår i udlandet, jf. stk. 4. Universitetet kan organisere frivillige forløb som led i en udvekslingsaftale, jf.

§ 10. Universitetet skal gennem forhåndsmerit sikre, at den studerende får merit for de fagelementer, som vedkommende gennemfører ved den udenlandske uddannelsesinstitution. Hele eller dele af forløbet kan gennemføres som virtuel udveksling. Universitetet har følgende muligheder for at udbyde uddannelser i udlandet: Som hele eller dele af uddannelser som eneudbyder, jf. dog

§ 8. Som hele eller dele af uddannelser i udlandet med et eller flere samarbejdsuniversiteter. Som kandidatuddannelser som led i deltagelse i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus eller Erasmus+, der gennemføres ved et dansk universitet i Danmark og ved et eller flere universiteter i udlandet (Erasmus Mundus- og Erasmus+-kandidatuddannelser). En Erasmus Mundus-kandidatuddannelse er enten et »Erasmus Mundus Masters Course (EMMC)« med administrationstilskud fra Europa-Kommissionen eller et »Erasmus Mundus Brand Name (EMBN)«, der er tildelt af Europa-Kommissionen. En Erasmus+-kandidatuddannelse er en »Erasmus Mundus Joint Master Degree (EMJMD)« med administrationstilskud fra Europa-kommissionen. Som masteruddannelser som led i deltagelse i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, der gennemføres ved et dansk universitet i Danmark og ved et eller flere universiteter i udlandet. Erasmus Mundus-kandidatuddannelser følger reglerne om obligatoriske forløb i udlandet, medmindre der er fastsat særlige regler, jf. § 9, stk. 2, § 17 og

§ 27. Masteruddannelser, der udbydes som led i deltagelse i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, følger reglerne om frivillige forløb, medmindre der er fastsat særlige regler, jf. § 15, stk. 2. Erasmus+-kandidatuddannelser følger reglerne om obligatoriske forløb i udlandet, medmindre der er fastsat særlige regler, jf. § 9, stk. 2, og

§ 17. Universitetet kan give merit efter reglerne i bekendtgørelse om merit i universitetsuddannelser (meritbekendtgørelsen). Selvarrangerede ophold Studerende kan, uden for en udvekslingsaftale, jf. § 10, tage på selvarrangerede ophold i udlandet. Vilkår for universitetets oprettelse og udbud af uddannelser i udlandet Ved oprettelsen af hele eller dele af uddannelser i udlandet skal universitetet sikre sig, at uddannelsen ikke etableres i strid med værtslandets lovgivning. Når universitetet udbyder hele eller dele af uddannelser i udlandet med et eller flere samarbejdsuniversiteter, skal der indgås en samarbejdsaftale mellem det eller de deltagende danske universiteter og samarbejdsuniversiteterne. Samarbejdsaftalen skal indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Universitetet skal sikre, at den enkelte studerende optages på uddannelsen enten på det danske universitet eller i udlandet. De udenlandske uddannelsesforløb skal være forskningsbaserede og på samme uddannelsesniveau som det tilsvarende danske uddannelsesforløb, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme. Universitetet kan i en samarbejdsaftale fastsætte, at det danske universitets uddannelser udbydes af samarbejdsuniversitetet. I samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter om hele uddannelser og obligatoriske forløb fastlægges desuden følgende: Det samlede studieprogram for uddannelsen, herunder beskrivelse af uddannelsens kvalitet og relevans for det globale arbejdsmarked til brug for kvalitetssikringen, jf.

§ 16. Hvilke adgangskrav ansøgere skal opfylde for at blive optaget på uddannelsen, herunder krav til adgangsgivende eksamen på gymnasialt niveau eller adgangsgivende uddannelser på bachelorniveau. Rammer for fordeling af antal optagne studerende mellem de universiteter, hvor uddannelsens dele kan gennemføres, herunder hvilke faglige kriterier der anvendes som udvælgelseskriterier, hvis ikke alle ansøgere kan optages på uddannelsen. For Erasmus Mundus- og Erasmus+-kandidatuddannelser gælder endvidere, at studerende, der skal opnå udlandsstipendium, optages på det danske universitet. Når universitetet indgår bilaterale eller multilaterale udvekslingsaftaler med et universitet i udlandet, skal aftalen indeholde regler om omfanget af udvekslingen, herunder at der skal være gensidighed, og at studerende optaget på det danske universitet ikke opkræves studieudgifter, som den studerende ikke ville skulle betale efter reglerne i universitetsloven eller regler fastsat i medfør af universitetsloven. Universitetet skal sikre, at der er gensidighed og økonomisk balance i udvekslingen med de udenlandske universiteter, jf. § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne. Universitetet kan dog anvende egne midler til at afholde udgifter vedrørende studerende, der indskrives udover balancen, og som derfor ikke er tilskudsudløsende, og som efter universitetets vurdering har en strategisk betydning i forhold til deres internationaliseringsarbejde, jf. § 6, stk. 7, i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne. Aftalen skal være skriftlig og underskrives af de involverede institutioner. Fra dansk side skal aftalen underskrives af rektor eller af den, som rektor har delegeret kompetencen til. Aftalen skal registreres centralt på universitetet. Når universitetet udbyder hele uddannelser i udlandet som eneudbyder, skal universitetet fastsætte nærmere regler om, hvilke adgangskrav ansøgerne skal opfylde for at blive optaget på uddannelsen. Universitetet fastsætter nærmere regler om optagelse og indskrivning af de studerende. Oplysningerne i stk. 1 og stk. 2, skal være tilgængelige for ansøgerne og de studerende. Inden universitetet udbyder hele eller dele af uddannelser i udlandet, som planlægges at kunne føre til autorisation i Danmark, skal universitetet drøfte relevante forhold om uddannelsens indhold med autorisationsmyndigheden. Ved væsentlige ændringer af gældende studieordninger, skal der ligeledes ske drøftelse med autorisationsmyndigheden. Hvor kvalitetssikringen er foretaget af en udenlandsk kvalitetssikringsinstitution, vil ministeriet i forbindelse med godkendelsen drøfte uddannelsens indhold med autorisationsmyndigheden, jf.

§ 19. Fører den udbudte uddannelse i udlandet ikke til autorisation, skal ansøgere tydeligt oplyses herom inden ansøgningstidspunktet, hvis den tilsvarende uddannelse udbudt i Danmark ville føre til autorisation. Universitetet kan i særlige tilfælde fravige regler i universitetsloven om uddannelse og studienævn som følge af, at den samlede uddannelse ikke gennemføres ved det danske universitet. Deltagerbetaling Universitetet kan udbyde hele uddannelser i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet og frivillige forløb, som universitetet udbyder alene som indtægtsdækket virksomhed, i selskabsform eller som en kombination heraf. Universitetet kan opkræve deltagerbetaling for disse uddannelser, jf. reglerne i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne. Udbydes uddannelsen af samarbejdsuniversitetet, jf. § 8, er den studerende omfattet af det udenlandske universitets regler om deltagerbetaling. Den studerende kan, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, opnå udlandsstipendium til dækning af deltagerafgiften. Universitetet skal, når det indgår aftale om gennemførelse af obligatoriske eller frivillige forløb af en uddannelse i udlandet med et eller flere samarbejdsuniversiteter, sikre, at studerende optaget på det danske universitet ikke pålægges studieudgifter, som den studerende ikke ville skulle betale efter reglerne i universitetsloven eller regler fastsat i medfør af universitetsloven. Universitetet skal sikre, at der er gensidighed og økonomisk balance i udvekslingen med de udenlandske universiteter, jf. § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne. Universitetet kan dog anvende egne midler til at afholde udgifter vedrørende studerende, der indskrives udover balancen, og som derfor ikke er tilskudsudløsende, og som efter universitetets vurdering har en strategisk betydning i forhold til deres internationaliseringsarbejde, jf. § 6, stk. 7, i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne. Universitetet kan opkræve delvis deltagerbetaling for masteruddannelser, der udbydes som led i deltagelse i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteter. Kvalitetssikring Universitetets udbud af hele uddannelser i udlandet skal kvalitetssikres enten i Danmark efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer, jf. dog

§ 17. Universiteter, der ikke har påbegyndt eller opnået institutionsakkreditering, skal have kvalitetssikret hvert enkelt af universitetets uddannelsesudbud for blandt andet at sikre tilknytningen til et aktivt forskningsmiljø. Universitetet kan vælge en kvalitetssikringsinstitution, der er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden vis anses for at være internationalt anerkendt. Hvis den udenlandske kvalitetssikringsinstitution ikke er medlem af EQAR, kan institutionen anses for at være internationalt anerkendt, jf. stk. 3, hvis institutionen: har tilstrækkelig professionel kapacitet til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter, eksempelvis akkreditering, og er uafhængig i sit virke for så vidt angår arbejdsprocesser, udførelse, metodevalg og i sine faglige konklusioner, vurderinger og anbefalinger, sikrer gennemsigtighed og pålidelighed i metoder og processer og i sin udførelse af kvalitetssikringsundersøgelser, og at den i sit virke inddrager internationale eksperter og interessenter, herunder studerende og selv undergår tilbagevendende evalueringer af egen praksis af en instans, som er uafhængig af kvalitetssikringsinstitutionen. Det er universitetets ansvar at sikre, at den valgte kvalitetssikringsinstitution opfylder betingelserne i stk. 3 eller stk. 4. Erasmus Mundus- eller Erasmus+-kandidatuddannelser skal dog altid kvalitetssikres efter de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring, herunder uddannelses- eller institutionsakkreditering. Det er derfor et krav, at den valgte kvalitetssikringsinstitution er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR). Erasmus+-kandidatuddannelser kan kvalitetssikres efter reglerne i § 18, stk. 2, hvis alle uddannelsesdele er kvalitetssikret efter de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Universitetets udbud af dele af uddannelser i udlandet som frivillige eller obligatoriske forløb skal være kvalitetssikrede, jf.

§ 16. Kvalitetssikringen kan ske som led i kvalitetssikringen af den danske uddannelse, jf. § 3, stk. 1, i universitetsloven. Den del, der foregår i udlandet, kan ligeledes være kvalitetssikret som led i kvalitetssikringen af den udenlandske uddannelse. Det er det danske universitets ansvar at sikre, at alle dele af uddannelsen er kvalitetssikrede af en kvalitetssikringsinstitution, der enten er optaget i EQAR eller på anden vis anses for at være internationalt anerkendt, jf. § 16, stk. 3. Universitetet skal ligeledes sikre uddannelsens faglige sammenhæng og progression. Uddannelses- og Forskningsministeren godkender på baggrund af prækvalificering nye uddannelser og uddannelsesudbud. Reglerne om prækvalificering af nye uddannelser i udlandet finder alene anvendelse for nye uddannelser og uddannelsesudbud, hvortil der ydes statsligt tilskud. Universitetets sikring af de studerende For den del af uddannelsen, som gennemføres ved det danske universitet, er den studerende omfattet af reg- lerne i universitetsloven og regler fastsat i medfør af universitetsloven. For den del af uddannelsen, der gennemføres ved et samarbejdsuniversitet, er den studerende omfattet af de regler, der gælder for samarbejdsuniversitetet. Det påhviler det danske universitet ved hele uddannelser, ved frivillige og ved obligatoriske forløb i udlandet at orientere ansøgere og studerende, der rejser ud, om følgende: De bestemmelser, som gælder for uddannelsen i sin helhed, herunder om adgangskrav, forsikringsforhold m.v. De uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelsesdele, der gennemføres ved et uddannelsessted i udlandet. Reglerne om udlandsstipendium, jf. bestemmelserne i SU-loven. De uddannelsesbestemmelser, som fraviges ved opholdet i udlandet. Oplysningerne, herunder særligt om hele eller dele af uddannelsen skal foregå i udlandet, skal være til rådighed for potentielle ansøgere inden ansøgningsfristen. Det påhviler også det danske universitet at orientere ansøgere og studerende, der rejser ind, og som er optaget på uddannelsen ved det danske universitet, om de oplysninger, der fremgår af stk. 1. Universitetet indestår for retssikkerheden for studerende optaget på hele uddannelser, ved frivillige og ved obligatoriske forløb i udlandet, herunder at det er muligt at gennemføre hele uddannelsen inden for den samlede normerede studietid. Universitetet sikrer, at studerende, der optages på uddannelsen ved det danske universitet, i særlige tilfælde kan gennemføre og afslutte det samlede uddannelsesforløb i Danmark. Det danske universitets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af den, afgørelsen vedrører (klageren), jf. dog stk. 3, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen er 2 uger fra den dag, universitetets afgørelse er meddelt klageren. Klagen over universitetets afgørelse skal indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Studerende kan ikke klage til det danske universitet over afgørelser, som er truffet af et samarbejdsuniversitet, for så vidt angår uddannelsesdele, som er gennemført ved et samarbejdsuniversitet. Studerende, der er optaget på uddannelsen ved det danske universitet, kan dog klage til det danske universitet, jf. stk. 1, over et samarbejdsuniversitets afgørelse, som er truffet efter samarbejdsaftalens regler om adgang optag, jf.

§ 9. Ved udstedelse af dansk eksamensbevis for uddannelser udbudt i udlandet finder § 34 i universitetsloven anvendelse. Studieordninger og eksamen m.v. Universitetet skal fastsætte adgangskrav for de hele uddannelser, der udbydes i udlandet. Adgangskravene skal sikre grundlaget for uddannelsens faglige progression. Obligatoriske forløb i udlandet er omfattet af adgangskravene for den samlede uddannelse. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en hel uddannelse, skal udvælgelsen ske efter kriterier, som på forhånd er fastsat af universitetet. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetets udvælgelse af studerende til frivillige forløb eller udveksling skal ske efter kriterier, som på forhånd er fastsat af universitetet. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet fastsætter nærmere regler for hele uddannelser og obligatoriske forløb i udlandet i en studieordning. De obligatoriske forløb skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse. De studerendes muligheder for frivillige forløb skal fremgå af studieordningen. Studieordningen, som udarbejdes på dansk eller engelsk og eventuelt relevant fremmedsprog, skal herudover indeholde følgende elementer: Uddannelsens betegnelse på latin/dansk og engelsk efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen. Normering angivet i ECTS-point. Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som kan gennemføres ved det danske universitet og ved samarbejdsuniversiteter. Væsentlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelsesdele, som gennemføres i udlandet, herunder sprog, variation i eksamensformer, antal prøveforsøg og omprøve. Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt/kandidatspeciale/masterprojekt. Øvrige regler som universitetet finder nødvendige. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet kan dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre obligatoriske forløb i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetet fastsætter nærmere regler om merit og censorkorps i studieordningen. De til enhver tid gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan udstede et dansk eksamensbevis, hvis uddannelsen efter universitetets konkrete vurdering fuldt ud er på samme kvalitetsmæssige niveau som en tilsvarende dansk uddannelse. Universitetet har ansvaret for, at der udstedes et eksamensbevis til de studerende, der optages på uddannelsen ved det danske universitet. Universitetet sikrer, at de studerende får et eksamensbevis, som anerkendes i de lande, hvor uddannelsesdelene er gennemført. Universitetet kan ved prøver, der indgår i eksaminer, vælge at anvende den karakterskala, der anvendes ved samarbejdsuniversiteterne i stedet for 7-trins-skalaen. Universitetet skal sørge for, at der på eksamensbeviserne ved hver karakter tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter. Eksamensbeviserne bilægges en oversigt over den anvendte karakterskala. Universitetet kan udfærdige eksamensbevis for gennemført uddannelse på dansk eller engelsk. Udfærdiges eksamensbeviset på dansk, har den færdiguddannede dog ret til at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk. Ligeledes har den færdiguddannede ret til at få sit eksamensbevis udfærdiget på dansk, hvis universitetet har valgt at udfærdige eksamensbeviset på engelsk. Det skal fremgå af eksamensbeviset, hvilke uddannelsesdele der er gennemført ved det danske universitet, og hvilke der er gennemført ved et eller flere samarbejdsuniversiteter i udlandet. Det danske universitet udsteder et særligt eksamensbevis for en gennemført Erasmus Mundus-kandidatuddannelse til studerende, som er optaget på uddannelsen ved det danske universitet. Erasmus Mundus-kandidatuddannelsen giver ret til de engelsksprogede betegnelser: Master of Arts (MA) og Master of Science (MSc) efterfulgt af en fagbetegnelse på engelsk efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen. Eksamensbeviset udfærdiges på engelsk. Det danske universitet kan som led i en aftale med samarbejdsuniversiteter om Erasmus Mundus-kandidatuddannelser bestemme, at det danske universitet kan udstede et dansk Erasmus Mundus-eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af uddannelsen ved det danske universitet uden at være optaget på uddannelsen ved universitetet. Det danske universitet kan dog kun indgå aftale efter stk. 2, hvis studerende, der er optaget på uddannelsen ved det danske universitet og har gennemført uddannelsesdele ved et samarbejdsuniversitet, får tilsvarende mulighed for at opnå et eksamensbevis fra samarbejdsuniversitetet (gensidighed). Universitetet kan forsyne et eksamensbevis med påtegning, underskrift eller lignende fra et eller flere samarbejdsuniversiteter, sådan at det fremstår som et fælles dokument (fællesgrad/joint degree), hvis dokumentet også tillægges retsvirkning efter fremmed ret. Et dansk universitet kan ligeledes påtegne et eksamensbevis, jf. stk. 1, fra et eller flere samarbejdsuniversiteter, så det også tillægges retsvirkning efter dansk ret. Universitetet kan efter aftale med et eller flere samarbejdsuniversiteter udstede hvert deres eksamensbevis for den samme uddannelse (dobbeltgrad eller multiple grader/double or multiple degree), uanset hvor den studerende har været optaget. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2024. Bekendtgørelsen nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb ophæves.