AI-assisted research summary: Reglerne her fastlægger, hvordan forvaring i Grønland fuldbyrdes, og hvornår forvaringsdømte kan få udgang.
Bekendtgørelse om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (forvaringsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (forvaringsbekendtgørelsen) I medfør af § 238, § 241, stk. 6, og § 245, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, fastsættes: Indledende bestemmelser Med de fravigelser, der fremgår af kriminallovens § 241 og denne bekendtgørelse, fuldbyrdes dom til forvaring i medfør af kriminallovens § 161 og overførsel til forvaring efter kriminallovens § 148, stk. 2, efter kriminallovens kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Tilsyn og særvilkår ved prøveløsladelse gennemføres efter kriminallovens kapitel 40 om fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v. og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf. For personer, der den 1. august 2019 i medfør af den tidligere regel i kriminallovens § 161, stk. 3, var overført til anstalt i Grønland, sker fuldbyrdelsen efter samme regler som fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse, jf. kriminallovens kapitel 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer er omfattet af reglerne i kapitel 3 og 4. Tilsyn og særvilkår ved prøveløsladelse gennemføres efter kriminallovens kapitel 40 om fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v. og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf. Udgang Med de fravigelser, der følger af §§ 4-8, har den forvaringsdømte tilladelse til udgang efter reglerne i udgangsbekendtgørelsen, jf. dog kriminallovens § 214, stk. 3. Inden der gives tilladelse til udgang til forvaringsdømte, skal der ske høring af politiet. Udgangsbekendtgørelsens § 9 finder anvendelse. Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af samme art under samme vilkår ikke ske, medmindre der foreligger nye oplysninger af betydning for spørgsmålet om udgang. Inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til forvaringsdømte, eller hvis der senere gives tilladelse til udgang, der vil medføre yderligere lempelser i afsoningsforløbet, skal der ske høring af Statsadvokaten i København, jf. stk. 3. Udgangsbekendtgørelsens § 9 finder anvendelse. Til brug for vurderingen af spørgsmålet om tilladelse til udgang omfattet af høringsreglen i stk. 1 indhentes en erklæring fra en speciallæge i psykiatri. Høringen sker som udgangspunkt i forbindelse med et årligt møde mellem Statsadvokaten i København og direktøren for Kriminalforsorgen, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det. Forvaringsdømte kan få udgang til formål som nævnt i udgangsbekendtgørelsens §§ 21, 25 og 27, når den pågældende har været anbragt i 2 år. Institutionen skal senest tage spørgsmålet om udgang op til overvejelse, når den forvaringsdømte har været anbragt i 2 år. Det påhviler herefter institutionen årligt at overveje spørgsmålet om udgang. Spørgsmålet om udgang afgøres af direktøren for Kriminalforsorgen, jf. dog stk. 2. Afgørelsen træffes efter indstilling fra institutionen. Før institutionen udarbejder indstilling om udgang, skal den forvaringsdømte orienteres om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen, og have lejlighed til at udtale sig. Institutionen kan bemyndiges til at give tilladelse til udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 18, når den forvaringsdømte har fået tilladelse til udgang i medfør af