Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 27, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, og § 2, stk. 10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, og § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål og varighed Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne og uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen og bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens fag og for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige og alsidige udvikling uanset baggrund. Målet er at udfolde og virkeliggøre folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens

§ 1. De studerende skal udvikle deres lærerfaglighed baseret på selvstændighed, frihed og alsidighed i metodevalg. Læreruddannelsen skal styrke de studerendes faglige, professionelle og personlige udvikling og gøre dem i stand til at se fagene i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. De studerende skal med viden, kunnen og engagement kunne varetage opgaverne med undervisning og med elevernes faglige dannelse og udvikling. Læreruddannelsen skal udvikle de studerendes forudsætninger for at indgå i udviklende og inddragende relationer med eleverne og i et kvalificeret samarbejde med forældre, kolleger, ledere og andre samarbejdspartnere. Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen. Læreruddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag og den professionelle lærerfaglighed. Uddannelsen skal tage afsæt i praksisnær erfarings- og forskningsbaseret viden. Desuden skal der tages udgangspunkt i den danske skolekultur og -tradition, der omfatter såvel folkeskolen som frie grundskoler. Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education. Den studerende har mødepligt på første studieår. På de efterfølgende studieår registrerer professionshøjskolen den studerendes fremmøde. Professionshøjskolen kan dispensere fra kravet om mødepligt, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eksempelvis ved funktionsnedsættelse. Indhold Uddannelsen består af følgende: Grundfaglighed, svarende til 70 ECTS-point. Undervisningsfag, svarende til 120 ECTS-point. Praktik, svarende til 40 ECTS-point. Lærerfaglig bacheloreksamen, svarende til 10 ECTS-point. Fagformål, mål og indholdsområder for fagene i grundfagligheden og undervisningsfagene, herunder for den integrerede praktik, jf. § 10, stk. 1, fremgår af bilag 1 og 2. Professionshøjskolen kan tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærerens arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang, sammenspil, drama og andre frivillige aktiviteter. Struktur og tilrettelæggelse Grundfagligheden er obligatorisk for alle studerende og består af fire fag samt valgfag: Pædagogik og almen didaktik, svarende til 20 ECTS-point. Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik, svarende til 20 ECTS-point. Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet, svarende til 20 ECTS-point. Dansk som andetsprog, svarende til 5 ECTS-point. Valgfag, svarende til 5 ECTS-point. 5 ECTS-point i grundfagligheden anvendes til valgfag, jf. stk. 1. Den studerende kan vælge mellem følgende valgfag, jf. dog § 15, stk. 3: Sundheds- og seksualundervisning, svarende til 2½ ECTS-point. Uddannelse og job, svarende til 2½ ECTS-point. Det praktisk-musiske fagområde, svarende til 2½ ECTS-point. Svømning, svarende til 5 ECTS-point. Professionshøjskolen udbyder og opretter de tre valgfag i stk. 2, nr. 1-3, på alle sine udbudssteder minimum hvert andet år. Den studerende skal som udgangspunkt følge undervisningen i grundfagligheden i stamhold gennem hele uddannelsen. Professionshøjskolen skal sikre sammenhæng og progression mellem de obligatoriske fag i grundfagligheden. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2. Den studerende har derudover mulighed for at vælge specialpædagogik og dansk som andetsprog. Dansk og matematik udgør fag på 50 ECTS-point, der almindeligvis gennemføres først i uddannelsen. Alle øvrige undervisningsfag udgør 35 ECTS-point og kan almindeligvis vælges som andet og tredje undervisningsfag. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag , herunder undervisningskompetence i et af undervisningsfagene dansk 1.-6. klassetrin, dansk 4.-10. klassetrin eller matematik, som alle udgør 50 ECTS-point. Professionshøjskolen kan udbyde engelsk som det første undervisningsfag på 50 ECTS-point. Professionshøjskolen kan ligeledes udbyde matematik 1.-6. klassetrin som andet eller tredje undervisningsfag på 35 ECTS-point som valgmulighed for studerende, der har dansk eller engelsk som første undervisningsfag. Praktikken integreres i grundfagligheden og de enkelte undervisningsfag med henblik på, at den studerende får et sammenhængende undervisningsforløb med uddannelsesmæssig progression i opgaver og ansvar. Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og grundfagligheden og i samarbejde med praktikskolen. Praktikken tilrettelægges, så den studerende kan være i praktik på alle fire studieår. Praktikken på første og andet studieår skal almindeligvis gennemføres på den samme praktikskole. Praktikken tilrettelægges som udstrakte forløb på første og eventuelt andet studieår, eksempelvis med ophold på praktikskolen én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje og fjerde studieår tilrettelægges praktikken som sammenhængende blokke. Den studerende skal senest på fjerde år i individuel praktik med henblik på at opnå erfaring med selvstændigt at varetage et undervisningsforløb. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Den studerende skal ud over undervisningen deltage i øvrige læreropgaver, herunder skole-hjem-samarbejde på praktikskolen og har mødepligt til praktikken, herunder eventuelle studiedage på professionshøjskolen. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i samarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolerne fastsætter i samarbejde med kommunerne i studieordningens fællesdel. Praktikskolen udarbejder i samarbejde med professionshøjskolen en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med krav om tydelig progression i den studerendes opgaver og ansvar. Uddannelsesplanen godkendes af begge parter. Professionshøjskolen indgår en partnerskabsaftale med alle kommuner i sit dækningsområde, hvoraf de gensidige forventninger og forpligtelser i forbindelse med praktikken tydeligt fremgår. Professionshøjskolen kan også indgå partnerskabsaftaler med frie grundskoler og efterskoler. Udover de konkrete uddannelsesaktiviteter i relation til praktikken kan partnerskabsaftalen også beskrive konkrete aftaler om et eventuelt udvidet praksissamarbejde om forsknings- og udviklingsaktiviteter, delestillinger m.v. på specifikke skoler. På uddannelsens sidste studieår skal den studerende bestå en lærerfaglig bacheloreksamen, jf.

§ 20. Udbud af og adgang til undervisningsfag og valgfag Den studerende har adgang til undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 3 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Adgangskrav skal være opfyldt senest ved studiestart på det pågældende fag. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 3, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. Ved en dispensation fra adgangskravene i musik skal professionshøjskolen basere vurderingen af den studerendes kvalifikationer på en praktisk afprøvning med særligt fokus på den studerendes niveau i sang, instrumentspil og akkompagnement. Professionshøjskolerne skal i fællesskab koordinere og sikre et varieret og geografisk bredt udbud af alle undervisningsfag, så den studerende har mulighed for at vælge alle undervisningsfag. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag. Adgang til undervisningsfag og valgfag skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget og på en vurdering af den studerendes samlede faglige profil og beskæftigelsesmuligheder, herunder deltagelse i lokale profillinjer. Begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag fastsættes i studieordningen lokalt efter minimum en årlig drøftelse i uddannelsesudvalg og studieråd, bl.a. på baggrund af de studerendes søgemønstre og de lokale folkeskolers behov. Professionshøjskolen skal fastsætte begrænsning i adgangen til undervisningsfagene specialpædagogik og dansk som andetsprog, engelsk på 50 ECTS-point samt valgfaget svømning af hensyn til kompetencedækningen i folkeskolen. Professionshøjskolen skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om udbuddet og de studerendes valg og gennemførelse af undervisnings- og valgfag i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan stille krav om, at professionshøjskolerne dimensionerer adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag. Prøver og eksamener I løbet af første studieår afholdes en intern prøve (førsteårsprøve), der skal bestås inden udgangen af den studerendes andet studieår. Prøven skal gå på tværs af grundfagligheden og første undervisningsfag, inklusiv praktik. Undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1, afsluttes med ekstern eksamen. Eksamen i matematik, dansk og sprogfag skal indeholde en skriftlig og en mundtlig eksamen, og der gives særskilte karakterer for hhv. den skriftlige og den mundtlige præstation, som begge skal være bestået. Eksamen i hvert af de øvrige undervisningsfag tilrettelægges med en variation af forskellige prøveformer, og der gives en samlet karakter for præstationen. Tre af de fire obligatoriske fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 1-3, afsluttes med ekstern eksamen. Dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, afsluttes med intern eksamen. Valgfaget svømning afsluttes med intern eksamen. De øvrige valgfag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen. Alle eksamener bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Dog med undtagelse af dansk som andetsprog i grundfagligheden og valgfag, der bedømmes med ”bestået/ikke-bestået”. For hver eksamen skal der foreligge en redegørelse for eksamensgrundlaget, herunder litteraturlister og undervisnings- og arbejdsmetoder. Alle eksamener skal være professionsrettede og tage udgangspunkt i den studerendes faglighed og undervisningskompetence, og de skal forudsætte en løbende studieindsats fra den studerende. Professionshøjskolerne fastlægger i fællesskab de nærmere regler om prøveform og eksameners tilrettelæggelse i fællesdelen af studieordningen. For prøver og eksamener gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Efter praktikforløbet på fjerde studieår afholdes en samlet professionsprøve, der skal vurdere den studerendes lærerprofessionelle niveau og praktiske undervisningskompetence. Prøven kan finde sted på praktikskolen. Prøven er ekstern og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Den studerendes gennemførelse af hvert praktikforløb skal godkendes som en forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Professionshøjskolens godkendelse skal ske på baggrund af en skriftlig begrundet indstilling fra praktikskolen. Betingelserne for godkendelse fastlægges i fællesdelen af studieordningen og skal baseres på objektive kriterier og kvalitative vurderinger af den studerendes udbytte af praktikken. I fællesdelen af studieordningen fastlægger professionshøjskolerne, hvilke procedurer der skal gælde, hvis praktikskolen indstiller, at den studerende ikke skal have godkendt praktikforløbet. Procedurerne skal sikre den studerendes retsstilling og overholde forvaltningsretlige grundprincipper. Den lærerfaglige bacheloreksamen består af en større skriftlig opgave (bachelorprojekt) og en mundtlig eksamen. I den skriftlige opgave skal den studerende reflektere over og søge løsning på en praksisrelevant problemstilling inden for grundskoleområdet med inddragelse af resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur. Opgaven skal skrives i tilknytning til et af den studerendes undervisningsfag. Der gives en samlet individuel bedømmelse for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Studieordning Inden for rammerne af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf.

§ 22. Inden studieordningens fællesdel godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet og Forum for læreruddannelsen, jf.

§ 25. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag og fag i grundfagligheden inklusiv valgfag, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. Betingelser for godkendelse af hvert praktikforløb og procedurer i forbindelse med indstillinger fra praktikskoler. Mulighed for praktik på ansættelsesskole. Professionsprøven efter fjerde praktikforløb. Den lærerfaglige bacheloreksamen. Merit. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om og beskrivelser af følgende: De enkelte læreruddannelsessteders særpræg, herunder eksempelvis uddannelses- og studiemiljøets identitet og kultur samt muligheden for profillinjer og talentforløb. Professionshøjskolens udbud af undervisningsfag og valgfag. Tilrettelæggelsen af undervisningen i grundfagligheden i stamhold, jf.

§ 8. Tilrettelæggelsen af integreret praktik, herunder hvordan ansvaret for de enkelte praktikforløb konkret er fordelt mellem undervisningsfag og grundfagligheden. Tilrettelæggelse af den lærerfaglige bacheloreksamen. Undervisnings- og arbejdsformer, herunder arbejdsformer, der går på tværs af grundfagligheden, undervisningsfag og praksis samt portfolio eller andre lignende metoder til systematisk samling af studieprodukter, refleksioner m.v. Dimensionering af fag. Praksis for dispensation fra adgangskrav til undervisningsfag. Deltagelsespligt, herunder mødepligt og fremmøderegistrering, og konsekvenser ved manglende opfyldelse heraf og mulighederne for afhjælpning. Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder tydelige mobilitetsvinduer for studieophold og praktik i udlandet. Mulighed for skolebaseret læreruddannelse/trainee-ordninger. Mulighed for tværprofessionelle forløb. Meritlæreruddannelsen. Overgangsregler. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne, når usædvanlige forhold taler derfor. Andre regler Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov. Professionshøjskolerne skal gennemføre mindst en årlig studiefaglig samtale for hver studerende med henblik på at give feedback og vejleding i forhold til den studerendes uddannelsesforløb, faglige udvikling og motivation. Professionshøjskolernes samlede udbud af fag skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 9, stk. 1, og § 15, stk. 2. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nedsætter et nationalt partnerskab for læreruddannelsens primære interessenter under betegnelsen Forum for læreruddannelsen , som skal følge og understøtte læreruddannelsen. Forummet skal mødes minimum en gang årligt og skal udtale sig om læreruddannelsens status og udviklingsbehov. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i LEP-bekendtgørelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Meritlæreruddannelsen Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Uddannelsens engelske betegnelse er Merit-Teacher Training Programme (a special teacher training programme with award for prior learning). Adgang til uddannelsen forudsætter: at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller at ansøgeren har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Adgangskrav til undervisningsfag opretholdes. Uddannelsen har en varighed på 135-150 ECTS-point og omfatter: Undervisning, der retter sig mod undervisningskompetence i to undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1. Pædagogik og almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik og dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Praktikforløb svarende til 20 ECTS-point. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af en eller flere af uddannelsens dele, jf. § 30, nr. 1-3, får merit for disse dele. Professionshøjskolerne fastsætter i den fælles del af studieordningen regler for praktikforløb på en skole, hvor den studerende har ansættelse parallelt med sine studier. Eksamen i undervisningsfag, pædagogik og almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik samt dansk som andetsprog aflægges efter reglerne i §16, stk. 3, 4 og 6, jf. dog stk. 2. Praktikforløb godkendes efter reglerne i

§ 19. Praktikken afsluttes med en samlet professionsprøve, der aflægges efter reglerne i

§ 18. Følgende bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ligeledes for uddannelsen: § 1 om uddannelsens formål, § 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, om obligatoriske dele af uddannelsen, § 9, stk. 1, om undervisningsfagene, § 11 om godkendelse af praktikskoler og uddannelsesplaner, § 13 om adgang til undervisningsfagene, § 17 om eksamen og prøver, § 22 om studieordningen og § 23 om vejledning og rådgivning. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Bekendtgørelse nr. 374 af 29. marts 2023 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, ophæves. Bilag 1: Fag i grundfagligheden Dansk som andetsprog (5 ECTS-point) 5 ECTS-point Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet 20 ECTS-point Pædagogik og almen didaktik 20 ECTS-point Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik 20 ECTS-point Valgfag: Det praktisk-musiske fagområde 2½ ECTS-point Sundheds- og seksualundervisning 2½ ECTS-point Svømning 5 ECTS-point Uddannelse og job 2½ ECTS-point Bilag 2: Undervisningsfag Billedkunst 35 ECTS-point Biologi 35 ECTS-point Dansk 1. til 6. klassetrin 50 ECTS-point Dansk 4. til 10. klassetrin 50 ECTS-point Dansk som andetsprog 35 ECTS-point Engelsk 35 ECTS-point Engelsk 50 ECTS-point Fransk 35 ECTS-point Fysik/kemi 35 ECTS-point Geografi 35 ECTS-point Historie 35 ECTS-point Håndværk og design 35 ECTS-point Idræt 35 ECTS-point Kristendomskundskab/religion 35 ECTS-point Madkundskab 35 ECTS-point Matematik 1. til 6. klassetrin 35 ECTS-point Matematik 1. til 10. klassetrin 50 ECTS-point Musik 35 ECTS-point Natur/teknologi 35 ECTS-point Samfundsfag 35 ECTS-point Specialpædagogik 35 ECTS-point Tysk 35 ECTS-point Bilag 3: Adgangsgivende fag og niveauer til undervisningsfag Fag i grundfagligheden Fagbeskrivelse for dansk som andetsprog i grundfagligheden (5 ECTS-point) Formål med faget Formålet med dansk som andetsprog som fag i grundfagligheden er, at den studerende bliver kvalificeret til at identificere andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisningen og tilrettelægge undervisning, som tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og fagsproglige udvikling med inddragelse af elevernes samlede sproglige ressourcer. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have grundlæggende viden om flersprogethed, andetsprogstilegnelse og sproglig og kulturel mangfoldighed i klasserummet som forudsætning for at undervise og udvikle andetsprogsundervisning i skolens fag, - kunne identificere sproglige ressourcer i det flersprogede klasserum med henblik på elevernes tilegnelse af dansk i alle skolens fag som forudsætning for faglig læring, - kunne identificere udfordringer knyttet til sprog og fag i flersprogede klasser og på baggrund heraf understøtte flersprogede elevers aktive deltagelse. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder i forbindelse med dansk som andetsprog i skolens fag: - Andetsprogstilegnelse, flersprogethed og sprog, kultur og identitet. - Sprog og literacy i skolens fag i et andetsprogsperspektiv. - Andetsprogspædagogiske metoder og tilgange i skolens fag. Fagbeskrivelse for livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med livsoplysning som alment lærerkvalificerende fag i grundfagligheden er at gøre de studerende i stand til at anskue dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsteoretisk synsvinkel. Faget kvalificerer de studerende til at undersøge forskellige syn på menneske, samfund, verden og natur og giver grundlag for at fortolke og varetage folkeskolens formål, herunder arbejde med elevernes dannelse i skolens fag i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv. Faget styrker den studerendes professionelle dømmekraft, myndighed og retoriske praksis. Arbejdet på tværs af fagets indholdsområder forbereder den studerende til at kunne træde ind i gerningen som lærer med et reflekteret blik på egen læreridentitet og på spørgsmål om værdier, identitet, magt og autoritet. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - forholde sig analytisk og refleksivt til folkeskolens formål, - forholde sig til kristendoms og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlag i Danmark og Europa, - analysere og diskutere forholdet mellem religion, kultur, skole og samfund i Danmark historisk og aktuelt, - forholde sig analytisk og professionelt til etisk dannelse og etiske dilemmaer i skolens dagligdag, - tilrettelægge aktiviteter, som understøtter udvikling af demokratiske kompetencer og ligeværdige fællesskaber, - agere myndigt under udøvelse af professionel autoritet og dømmekraft i en skole og et klasserum præget af kulturel, religiøs og værdimæssig pluralitet, - træde ind i lærergerningens kropslige, sociale og retoriske praksis. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende indholdsområder, som gensidigt belyser hinanden: - Kristendomskundskab, religion og kultur: Forholdet mellem evangelisk-luthersk kristendom, skolen og det danske samfund i historisk og aktuelt perspektiv. Minoritetsreligioner i Danmark i historisk og aktuelt perspektiv samt forholdet mellem religion, kultur, skole og elever. - Idéhistorie og etik: Professionsetik og etiske hovedpositioner. Centrale værdier knyttet til demokrati, medborgerskab og menneskerettigheder i idéhistorisk perspektiv. - Demokrati og medborgerskab: Demokrati og forskellige former for retsligt, politisk, socialt, kulturelt og globalt borgerskab. Børns rettigheder, deltagelse og myndiggørelse. - Autoritet, dømmekraft og retorik: Lærergerningen som retorisk, social og kropslig praksis. Lærerens autoritet, dømmekraft og myndighed, herunder begreber som magt, demokrati, værdier, normer og professionsetik. Fagbeskrivelse for pædagogik og almen didaktik som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med pædagogik og almen didaktik som fag i grundfagligheden er at udvikle de studerendes pædagogiske og didaktiske dømmekraft og handleevne, så de selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre på professionel vis er i stand til at varetage opgaven med at opdrage, danne og undervise eleverne med henblik på at udfolde folkeskolens formål i den givne samfundsmæssige kontekst. Faget bidrager med forskellige perspektiver på samfund, menneske, opdragelse, socialisering og undervisning historisk og aktuelt. Indsigt i disse perspektiver danner grundlag for, at de studerende kan identificere og analysere samt kritisk-konstruktivt vurdere og tage stilling til dannelses- og læringsmæssige spørgsmål, paradokser og dilemmaer knyttet til skole og undervisning. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende være i stand til at: - forstå, analysere og diskutere pædagogiske og almendidaktiske begreber, teori og forskning med relation til skolen, - begrundet planlægge og i praksis gennemføre, evaluere og udvikle sammenhængende og varierede faglige undervisningsforløb, der udfordrer og involverer alle elever, - vurdere kriterier for og træffe reflekterede valg om undervisningens mål, indhold og form, - undersøge, evaluere og iværksætte initiativer rettet mod elevernes udvikling og progression, - samarbejde med elever, kolleger, ledelse, forældre m.fl. om klassens fællesskab og den enkelte elev, - identificere og analysere samt handle etisk ansvarligt ift. normer, værdier og værdikonflikter i skole og undervisning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Teorier og empirisk forskning om dannelse og uddannelse, opdragelse og socialisering, undervisning og læring. - Dannelsens og læringens betingelser og indhold i lyset af samfundsmæssige forhold som f.eks. teknologisk udvikling og teknologiforståelse, klimaforandringer og bæredygtighed samt ulighed og lighed. - Pædagogiske og didaktiske paradokser og dilemmaer. - Skolens historiske, kulturelle og juridiske grundlag, herunder børns rettigheder. - Elevforudsætninger og -potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. - Et bredt repertoire af undervisnings- og arbejdsformer, herunder brug af digitale teknologier og bevægelse, samt praktiske, musiske og kreative elementer. - Lærerens didaktiske organisering og ledelse, herunder lærer-elev-forhold, klassefællesskaber og gruppedannelser. Fagbeskrivelse for pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik som fag i grundfagligheden (20 ECTS-point) Formål med faget Formålet med pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik som fag i grundfagligheden er at styrke den studerendes faglige viden om børn og unge i skolelivets fællesskaber. Faget kvalificerer den studerende til at kunne analysere og reflektere over børn og unges læring, udvikling og trivsel og udvikle begrundede handlemuligheder under hensyntagen til diversitet i elevgruppen. Faget understøtter den studerendes kompetencer til at gennemføre inkluderende undervisning og andre læreropgaver, der giver deltagelsesmuligheder for alle elever i skolens faglige og sociale fællesskaber. Faget anlægger et relations- og udviklingsorienteret perspektiv på samspillet mellem barn og omverden. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have grundlæggende viden om børn og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling, - aktivt kunne anvende fagets teori og begreber til analyse af pædagogisk-psykologiske problemstillinger og dilemmaer og kritisk reflektere over egen og andres praksis, - kunne skabe, opretholde og udvikle inkluderende fællesskaber i skolen og forebygge eksklusion, - kunne rammesætte, lede og vurdere læreprocesser, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever, - kunne iagttage og handle i forhold til børn og unge i forskellige livs- og læringssituationer med inddragelse af børns perspektiver, - kunne indgå i skole-hjem-samarbejde og i et tværprofessionelt samarbejde, herunder aktivt bidrage til beskrivelser af børn og unge og foretage underretninger. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Børn og unges udvikling, trivsel og identitetsdannelse, herunder resiliens og socialiseringskategorier som køn, etnicitet og social baggrund. - Sociale relationer, interaktion og gruppedynamikker, herunder mobning og konflikter i skolen. - In- og eksklusionsprocesser i skolen, herunder forskellige problemforståelser og deres implikationer for lærerens pædagogiske handlemuligheder i praksis. - Børn og unges læring og motivation, herunder forskellighed i læringsforudsætninger og differentieret undervisning, der giver faglige udfordringer for alle elever. - Hyppigt forekommende skole- og læringsudfordringer, herunder inkluderende indsatser ifm. fysiske og psykiske udfordringer og læse- og matematikvanskeligheder. - Samarbejde og kommunikation, herunder skole-hjem-samarbejde og professionelt samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og ledelse. Fagbeskrivelse for det praktisk-musiske fagområde som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål med faget Formålet med valgfaget det praktisk-musiske fagområde er, at den studerende opnår erfaring med og tilegner sig viden om, hvordan og hvorfor æstetiske, skabende og kreative processer kan inddrages i en undervisningspraksis med henblik på at styrke elevernes læring, faglige nysgerrighed, alsidige udvikling og dannelse. Den studerende tilegner sig gennem æstetiske, skabende og kreative arbejdsformer didaktisk og pædagogisk viden om, hvordan elevernes fordybelse, oplevelse og virkelyst kan fremmes. Den studerende udvikler sin lærerfaglighed gennem erfaringer med og refleksioner over anvendelsesorienteret undervisning og de praktisk-musiske fags erkendelsesformer. Mål Ved valgfagets afslutning skal den studerende: - kunne udvikle, afprøve og kritisk vurdere kvaliteten af æstetisk, skabende og kreativ undervisning i folkeskolens fag, - kunne udtrykke sig i og gennem et eller flere praktisk-musiske fags udtryksformer på udvalgte og pædagogisk relevante måder, - have forståelse for pædagogiske og didaktiske betydninger af skabende, sansebaserede og eksperimenterende aktiviteter samt bevægelse, - kunne reflektere over klasseledelse og lærer- og elevroller i arbejdet med æstetiske, skabende og kreative processer, - kunne udvikle og gennemføre varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning med udgangspunkt i undervisningsfag og praktik samt gældende læreplaner. Indholdsområder Valgfagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Æstetiske, skabende og kreative aktiviteter i skolens undervisning i teori og praksis. - De praktisk-musiske fags indhold, metoder og udtryksformer. - Udvalgt didaktisk forskning og empiri om understøttelse af elevers æstetiske erfaringer gennem sanselige, kropslige og oplevelsesorienterede aktiviteter. - Udvalgt didaktisk forskning og empiri om fremme af elevernes fantasi og deres oplevelse, fordybelse og virkelyst gennem kreative og eksperimenterende aktiviteter. - Udvalgt pædagogisk og didaktisk forskning og empiri om, hvordan æstetiske, skabende, kreative og anvendelsesorienterede aktiviteter kan anvendes til at fremme elevernes læring samt variere og differentiere undervisningen. Fagbeskrivelse for sundheds- og seksualundervisning som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget sundheds- og seksualundervisning er at kvalificere de studerende til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som obligatorisk emne og i alle fag og eventuelt sammen med relevante ressourcepersoner. Undervisningen bidrager til, at studerende professionelt og fagligt kan skønne, hvordan elevernes viden og erfaringer kan inddrages i undervisningen, så de kan tage stilling og handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel samt temaer, der omhandler køn, krop og seksualitet. Derudover udvikles de studerendes blik for egne personlige og professionelle grænser. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - tilrettelægge og gennemføre mono-, tværfaglig og tværprofessionel undervisning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ud fra den gældende læreplan med en bred og positiv tilgang til sundhed samt en mangfoldig og rettighedsorienteret tilgang til køn, krop og seksualitet for alle elever, - forholde sig professionelt til og inddrage aktuelle problemstillinger, emner og indhold i relation til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab under hensyn til elevernes forudsætninger, livsstile og levevilkår, - lede spontane læringsmuligheder i undervisningen og udvikle tidssvarende undervisning, som understøtter elevers trivsel. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Teori og empiri om hvordan en bred og positiv tilgang til sundhed kan omsættes i samspil med fagenes indhold og i tværfaglige sammenhænge med henblik på at fremme elevers trivsel og handlekompetence. - Biologisk, psykologisk, sociologisk og samfundsmæssig teori og empiri om mangfoldig og rettighedsorienteret seksualundervisning samt om normer, grænser og idealer. Fagbeskrivelse for svømning som valgfag i grundfagligheden (5 ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget svømning er at give de studerende viden om og færdigheder i at kunne planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret svømmeundervisning med udgangspunkt i gældende læreplan i grundskolen. Dertil skal de studerende udvikle deres egne grundlæggende færdigheder i svømning, udspring samt selv- og livredning med god forevisningsfærdighed. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - undervise i og videreformidle viden om svømning og anvende et fagsprog, der medvirker til elevernes udvikling og forståelse af faget, - svømme 1000 m fri uden pause på max. 30 min. Svømme 100 m crawl, rygcrawl og brystsvømning, samt 25 m butterfly med startspring og vendinger. 50 m høj og lav rygsvømning, - udføre hovedspring med og uden tilløb, salto samt 3 frie spring fra 1 m vippe, - udføre livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i a) 25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3 m) fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m. b) Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke, som hentes 15 m fra udspringsstedet og bjærges tilbage hertil. c) 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt. d) 25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former). e) Kendskab til og praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal, - udføre selvredningsprogram med øvelser, der kan bruges på åbent vand, herunder udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning, vandtrædning og flydning (min. 2 min.), - demonstrere undervisningsfærdighed og tilegnelse af faglig og udviklingsbaseret viden gennem skriftliggørelse af begrundelser og refleksioner over de gennemførte undervisningsforløb. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Aktiviteter i vand, herunder forskellige svømmestile, udspring og selv- og livredning såvel teoretisk som praktisk. - Et praksisforløb med elever, hvor der arbejdes med differentieret undervisning og klasserumsledelse i svømmehallen. - Udviklingsbaseret litteratur med henblik på planlægning af indhold og metoder i såvel lektioner som undervisningsforløb. - Relevant faglig litteratur om sikkerhed ifm. aktiviteter i vand. - Udviklingsbaseret litteratur om udfordringer i faget, f.eks. omklædning, kropskultur, børn med angst etc. Fagbeskrivelse for uddannelse og job som valgfag i grundfagligheden (2½ ECTS-point) Formål for faget Formålet med valgfaget uddannelse og job er at uddanne den studerende til i samarbejde med relevante parter og i fagundervisningen at facilitere elevers karrierelæring, nysgerrighed, indsigt i og respekt for mangfoldigheden af uddannelser og jobs. Valgfaget kvalificerer den studerende til at tilrettelægge en karrierelæring, som bidrager til, at eleven får en uddannelses- og jobrelateret forståelse for egne ønsker og muligheder og dermed kvalificerer grundlaget for en reflekteret uddannelsesvalgsproces. Uddannelse og job kvalificerer tillige den studerendes forståelse for og kritiske refleksion over sammenhænge mellem værdier, samfundstendenser, sociale forhold, livsbaner, uddannelse og job. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne anvende karrierelæringsteorier i planlægning og gennemførelse af undervisning i egne undervisningsfag og i reflekterede samtaler med elever og forældre ud fra gældende læreplaner, - kunne facilitere erfaringsbaseret og dialogisk arbejde i emnet uddannelse og job kontinuerligt i undervisningen, - i samarbejde med kollegaer, vejledere i den kommunale ungeindsats og ledelse kunne udvikle og forankre en sammenhængende indsats om det obligatoriske emne uddannelse og job i skolen, - i undervisningsplanlægningen kunne anvende viden om uddannelsessystemet, lineære og ikke-lineære karrierebaner og betydningen af social reproduktion og værdier i den sammenhæng, - kunne reflektere over betydningen af egen baggrund for ens lærerpraksis, og hvilke forståelser om uddannelse og job man selv, familier og samfundet ofte (re)producerer. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Karrierelæringsteorier: Børn og unges læreprocesser om uddannelse og job. - Pædagogiske tilgange til at give elever udvidede horisonter for deres valgprocesser om uddannelse og job. - Relevante strategier, progression og samarbejdspartnere i forhold til undervisningen i uddannelse og job. - Materialer og undervisningstilgange, der understøtter elevers karrierelæring og fremtidige uddannelsesvalg. - Veje gennem uddannelsessystemet – med særligt fokus på erhvervs- og gymnasiale uddannelser. - Uddannelsesmobilitet og social reproduktion i uddannelse og job. - Branchekendskab, arbejdsmarkedsforståelse, herunder perspektiver på fremtidens arbejdsmarked. Fagbeskrivelser for undervisningsfagene Fagbeskrivelse for billedkunst som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget billedkunst er, at de studerende udvikler professionskompetence og nysgerrighed for selv at udtrykke sig i og med den visuelle kultur. Gennem praktisk, æstetisk og analyserende arbejde med billeder og visuelle fænomener udvikler den studerende faglighed og interkulturelle kompetencer. De studerendes faglighed kvalificeres gennem fordybelse og eksperimenterende billedfremstilling, dialog og teoretisk refleksion. I samspil mellem erfaringer fra billedfaglig undervisning på læreruddannelsen og undervisningspraksis med børn og unge, skal den studerende styrkes til selv at planlægge og udføre undervisning og herunder træffe begrundede fagdidaktiske valg. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne anvende og udvikle billedpraksis og billedsprog i individuelle og samskabende læreprocesser, - kunne anvende fagets værksted, håndværk og metoder med eksperimenterende og udviklende tilgange, - kunne forstå og reflektere over billedkunstfagets teorier, fagsprog og metoder inden for et bredt billedbegreb af analoge og digitale kategorier, genrer og fænomener, - kunne vurdere og anvende fagdidaktisk viden og teori med fokus på visuel kommunikation, lærerroller, undervisningens organisering, praksis og evaluering, varierede undervisningsformer, bevægelse og tværfaglighed, - selvstændigt kunne indgå i og etablere lokale, globale og digitale læringsrum i og udenfor skolen, - kunne identificere og handle med fagets kreative og innovative potentialer i praksisfaglige sammenhænge i forhold til en differentieret elevgruppe, og - kunne anvende og inddrage centrale faglige og fagdidaktiske tekster med fagbegreber, fagsprog fra visuel kultur, samt historiens og samtidens kunstformer. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Tematisk billedpraksis og visuel kommunikation. - Visualisering af tanker, idéer, iagttagelser, oplevelser og refleksioner i mindre forløb og større projekter. - Undersøgelser og eksperimenter med brug af varierede visuelle udtryks- og præsentationsformer gennem sansebaserede, relationelle og refleksive tilgange. - Udforskning af materialiteter, tilfældigheder og processer. - Betydningsdannelse, afkodning og analyse, herunder metoder til billedsamtale. - Visuel formidling, dokumentation og portfolio. - Fagets didaktik, herunder elevers læreprocesser, erkendelse og udvikling i fag og på tværs af fag, samt læreplaner, læremidler, fagkultur, fagsyn og faglig innovation. Fagbeskrivelse for biologi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget biologi er at uddanne og danne studerende til at varetage og udvikle biologifaget i grundskolen. Gennem faget opnås et fagligt og fagdidaktisk grundlag til at gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevers nysgerrighed, interesse for og indsigt i biologi samt udvikler deres naturfaglige kompetence. Centralt i faget er opnåelse af viden og færdigheder, der understøtter undersøgende og eksperimenterende metoder i naturen, laboratoriet, faglokalet og eksterne læringsmiljøer. Undervisningen giver indsigt i, hvordan viden om naturvidenskaben og dens væsen kan udvikle elevers forståelse for egen krop, hvordan elever får indlevelse i og tilknytning til naturen og bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning med sigte på at udvikle elevers faglige forståelse, naturfaglige dannelse og kompetence, handlekompetence og kritiske sans, - varetage dialogisk undervisning, der udvikler elevernes tanker og fagsprog, herunder faglig læsning og skrivning, - varetage varieret og differentieret undervisning med inddragelse af felt- og laboratoriearbejde, modeller og modellering samt eksterne læringsmiljøer, - varetage undervisning der inddrager kropslige, æstetiske og kreative undervisningsformer, - forstå, reflektere over og forholde sig til værdimæssige og etiske biologiske problemstillinger, - indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med skolens andre fag for at kunne udvikle naturfagsundervisning, - forholde sig reflekteret og undersøgende til undervisning, herunder læremidler med sigte på at udvikle grundskolens biologiundervisning, og - formidle ny biologisk viden og faglige problemstillinger, der medvirker til at skabe undren, kreativ tænkning og interesse hos elever. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Biologiske fagområder, som indgår i folkeskolens biologiundervisning, med sigte på fremtidig varetagelse af læreplanen for faget i grundskolen. - Naturfagsdidaktisk teori og forskning om undervisnings- og evalueringsstrategier, som tilgodeser alle elevers progression og deltagelsesmuligheder i biologifaget samt udvikler deres naturfaglige dannelse og kompetence. Fagbeskrivelse for dansk 1.-6. klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin er, at den studerende tilegner sig viden og kundskaber om læsning, skrivning, sprog og tekster som grundlag for fagdidaktisk indsigt, refleksion og handling i et dannelses- og uddannelsesperspektiv. I faget udvikler den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre receptive og produktive sprog- og tekstkompetencer. Faget bidrager til, at den studerende bliver i stand til at støtte og motivere elever til at læse og skrive med henblik på oplevelse, fordybelse og deltagelse i samfund og kultur. Faget forbereder den studerende på fortsat at kunne udvikle danskundervisning i fagprofessionelle sammenhænge. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - analysere og vurdere mundtligt og skriftligt sprog i kommunikative sammenhænge med henblik på udvikling af elevers sprog- og tekstkompetencer, - analysere, vurdere og understøtte elevers begyndende og fortsatte, sprog-, læse- og skriveudvikling, - analysere, fortolke, perspektivere og vurdere børnelitteratur og andre æstetiske tekster i et lærerfagligt perspektiv, - analysere og vurdere tekster med henblik på faglig læsning og skrivning, - kommunikere korrekt og hensigtsmæssigt i mundtlige og skriftlige fagprofessionelle sammenhænge, - analysere, vurdere, anvende og udvikle analoge og digitale læremidler tilpasset undervisningssituationen, og - begrundet planlægge, gennemføre og evaluere varieret og differentieret danskundervisning i alle fagets indholdsområder i henhold til gældende læreplan i skolen. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Faglige og fagdidaktiske teorier og metoder, herunder bl.a. æstetiske og kropslige undervisningsformer. - Forskning i, udvikling og undersøgelser af danskundervisning i praksis. - Sprog og teksters indhold, form, struktur og funktion. - Læsning, skrivning og skriftsprogsvanskeligheder, herunder dysleksi og sprogvanskeligheder. - Sproglig vejledning samt vurdering af elevers sprog og tekster. - Børnelitteratur og andre æstetiske tekster, herunder nyere og ældre tekster. - Retorik, kommunikation og mundtlighed. - Multimodalitet, medier og digitale teknologier. - Norsk og svensk sprog, litteratur og kultur. Fagbeskrivelse for dansk 4.-10. klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin er, at den studerende tilegner sig viden og kundskaber om sprog, tekster og kommunikation som grundlag for fagdidaktisk indsigt, refleksion og handling i et dannelses- og uddannelsesperspektiv. I faget udvikler den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre receptive og produktive sprog- og tekstkompetencer. Faget bidrager til, at den studerende bliver i stand til at støtte og motivere elever til at anvende dansk sprog og andre udtryksformer med henblik på oplevelse, fordybelse og deltagelse i samfund og kultur. Faget forbereder den studerende på fortsat at kunne udvikle danskundervisning i fagprofessionelle sammenhænge. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - analysere og vurdere mundtligt og skriftligt sprog i kommunikative sammenhænge med henblik på udvikling af elevers sprog- og tekstkompetencer, - analysere, vurdere og understøtte elevers fortsatte sprog-, læse- og skriveudvikling, - analysere, fortolke, perspektivere og vurdere ældre og nyere litteratur og andre æstetiske tekster i et lærerfagligt perspektiv, - analysere og vurdere tekster med henblik på faglig læsning og skrivning, - kommunikere korrekt og hensigtsmæssigt i mundtlige og skriftlige fagprofessionelle sammenhænge, - analysere, vurdere, anvende og udvikle analoge og digitale læremidler tilpasset undervisningssituationen, og - begrundet planlægge, gennemføre og evaluere varieret og differentieret danskundervisning i alle fagets indholdsområder i henhold til gældende læreplan i skolen. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Faglige og fagdidaktiske teorier og metoder, herunder bl.a. æstetiske og kropslige undervisningsformer. - Forskning i, udvikling og undersøgelser af danskundervisning i praksis. - Sprog og teksters indhold, form, struktur og funktion. - Læsning, skrivning og skriftsprogsvanskeligheder, herunder dysleksi og sprogvanskeligheder. - Sproglig vejledning samt vurdering af elevers sprog og tekster. - Ældre og nyere litteratur og andre æstetiske tekster, litteraturhistorie og dansk litteraturs kanon. - Retorik, kommunikation og mundtlighed. - Multimodalitet, medier og digitale teknologier. - Norsk og svensk sprog, litteratur og kultur. Fagbeskrivelse for dansk som andetsprog som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget dansk som andetsprog er at kvalificere den studerende til begrundet at planlægge, gennemføre og evaluere dansk som andetsprogsundervisning med udgangspunkt i elevens samlede sproglige forudsætninger. Faget kvalificerer den studerende til at varetage funktionen som ressourceperson i dansk som andetsprog i skolen og at samarbejde med andre faglærere med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - kunne afdække, vurdere og karakterisere flersprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder sproglige ressourcer, - begrundet kunne tilrettelægge og evaluere læringsforløb i dansk som andetsprog, herunder inddrage kreativitet og bevægelse, - kunne medvirke til fagets udvikling i skolen med inddragelse af forskning, - have kendskab til og kunne forholde sig kritisk-analytisk til fagets institutionelle praksis og organisering, og - kunne samarbejde med kollegaer, forældre og andre om undervisning af flersprogede elever på baggrund af en helhedsorienteret forståelse for elevernes skolegang, baggrund og ressourcer. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Dansk som andetsprog i skolen, herunder organisering, regelgrundlag og historisk udvikling. - Sproglig diversitet og forholdet mellem sprog, kultur og identitet. - Andetsprogstilegnelse, herunder intersprog og sproglig evaluering. - Andetsprogspædagogik og andetsprogsdidaktik. - Faglig literacy og sproglige registre i et andetsprogsperspektiv, herunder læremiddelanalyse. - Undervisning af nyankomne, herunder deres overgang til almenundervisning og analyse af evalueringsmaterialer. - Samarbejde og vejledning, herunder andetsprogslærerens roller og funktioner. Fagbeskrivelse for engelsk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget engelsk (35 ECTS-point) er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle og fagdidaktiske kompetencer. På baggrund af teori, praksis og forskning om sprog, sprogtilegnelse, kultur og samfund skal den studerende udvikle sig til en reflekterende sproglærer, der kan forberede eleverne til et liv i et globalt samfund, hvor engelsk har en særlig rolle som lingua franca. Den studerende skal integrere sproglig og interkulturel læring i arbejdet med en kompetencegivende og dannende engelskundervisning i et trygt og motiverende læringsmiljø i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle en varieret og differentieret kommunikativ undervisning på basis af viden om det engelske sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur og samfund, - integrere sproglig og interkulturel læring, - beherske engelsk mundtligt og skriftligt tilpasset forskellige kommunikative situationer, herunder engelsk som primært klasserumssprog, - analysere, vurdere og begrundet, udvælge tekster, analoge og digitale læremidler, æstetiske og kropslige undervisningsformer og artefakter, - skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, der understøtter elevernes deltagelsesmuligheder, - fungere som sproglig vejleder på basis af sproglig og fagdidaktisk viden, og - undersøge, analysere, reflektere over og udvikle praksis i forhold til praktik, teori og forskning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogets opbygning, sprogbrug og sproglige varianter. - Sprogsyn og sprogtilegnelsesdidaktik, herunder et kommunikativt og funktionelt sprogsyn samt legende læring. - Kultursyn og kulturdidaktik, herunder et dynamisk kultursyn og kulturel mangfoldighed i engelsksprogede samfund og i verden. - Receptive og produktive færdigheder, processer og strategier. - Analyse og udvikling af elevsprog. - Viden om, analyse af og produktion af tekster. - Undersøgelse, interaktion og handling som verdensborger. - Fagets læreplaner og afsluttende prøver. - Grundlæggende principper og former for evaluering og feedback i forhold til sprog og kultur. - Undersøgelse, analyse og vurdering af undervisning. Fagbeskrivelse for engelsk som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget engelsk (50 ECTS-point) er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle og fagdidaktiske kompetencer. På baggrund af teori, praksis og forskning om sprog, sprogtilegnelse, kultur og samfund skal den studerende udvikle sig til en reflekterende sproglærer, der kan forberede eleverne til et liv i et globalt samfund, hvor engelsk har en særlig rolle som lingua franca. Den studerende skal integrere sproglig og interkulturel læring i arbejdet med en kompetencegivende og dannende engelskundervisning i et trygt og motiverende læringsmiljø i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle en varieret og differentieret kommunikativ undervisning på basis af viden om det engelske sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse, kultur og samfund, - integrere sproglig og interkulturel læring, - beherske engelsk mundtligt og skriftligt tilpasset forskellige kommunikative situationer, herunder engelsk som primært klasserumssprog, - analysere, vurdere og begrundet, udvælge tekster, analoge og digitale læremidler/teknologier, æstetiske og kropslige undervisningsformer og artefakter, - skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, der understøtter elevernes deltagelsesmuligheder, - fungere som sproglig vejleder på basis af sproglig og fagdidaktisk viden, og - undersøge, analysere, reflektere over og udvikle praksis i forhold til praktik, teori og forskning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogets opbygning, sprogbrug og sproglige varianter. - Sprogsyn og sprogtilegnelsesdidaktik, herunder et kommunikativt og funktionelt sprogsyn samt legende læring. - Kultursyn og kulturdidaktik, herunder et dynamisk kultursyn og kulturel mangfoldighed i engelsksprogede samfund og i verden. - Receptive og produktive færdigheder, processer og strategier. - Analyse og udvikling af elevsprog. - Viden om, analyse af og produktion af tekster. - Undersøgelse, interaktion og handling som verdensborger, herunder tværfagligt og internationalt samarbejde. - Fagets læreplaner og afsluttende prøver. - Grundlæggende principper og former for evaluering og feedback i forhold til sprog og kultur. - Undersøgelse, analyse og vurdering af undervisning. Fagbeskrivelse for fransk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget fransk er at udvikle den studerendes kommunikative, interkulturelle, dannelsesmæssige og fagdidaktiske kompetencer. I et samspil mellem teori og praksis tilegner den franskstuderende sig faglig og fagdidaktisk indsigt samt viden og færdigheder i forhold til at kunne varetage opgaven som fransklærer i grundskolen. Den studerende skal blive i stand til, både selvstændigt og i samarbejde med andre, at udvikle franskundervisning i skolen med inddragelse af folkeskolens formålsparagraf, fagformål og læreplaner, herunder med fokus på franskfagets rolle i det globale samfund. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have skriftlige og mundtlige sprogkompetencer til at forestå undervisning i franskfaget i skolen, - have forskningsbaseret og praksisnær viden om teori, praksis og metoder inden for sprog-, kultur- og læringsteorier med afsæt i et kommunikativt funktionelt sprogsyn og et dynamisk kultursyn, - kunne vurdere og anvende teoretiske og praksisnære problemstillinger samt begrundet vælge relevante didaktiske metoder og redskaber til at planlægge en inkluderende og motiverende undervisning for alle elever, - selvstændigt kunne tilrettelægge undervisning i sprog, kultur, samfund og identitet i relation til det franske sprog, og - kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning sammen med kolleger og andre ressourcepersoner for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Fagdidaktik med fokus på undervisningsdifferentiering, motivation og elevautonomi samt metodevalg, herunder begrundet anvendelse af digitale hjælpemidler og analoge og digitale læremidler. - Flersprogethed og flerkulturelle tilgange til undervisningens tilrettelæggelse og indhold med fokus på elevernes forskellige forudsætninger. - Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende del af verden. - Faglig læsning, refleksion over tekster og teorier om sprog, sprogundervisning og sprogdidaktik i faget. - Sprogtilegnelsesprocesser, sprogforståelse, mundtlig og skriftlig kommunikation, analyser af elevsprog. - Praktiske, musiske, kreative, legende og anvendelsesorienterede aspekter af undervisningen samt bevægelse som et integreret element i franskundervisning. Fagbeskrivelse for fysik/kemi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget fysik/kemi er at udvikle den studerendes faglige og fagdidaktiske grundlag for og evne til at undervise med fokus på elevernes naturfaglige dannelse og kompetence. Formålet er tillige, at den studerende udvikler en fagprofessionel identitet, som gør det muligt at forbinde fagdidaktisk teori med praksis og reflektere over udviklingsbehov og muligheder i et fremadrettet professionelt perspektiv. Eksemplariske metodevalg i undervisningen styrker den studerendes eget reflekterede metodevalg og opmærksomhed på deltagelsesmuligheder for alle elever. Mål Ved fagets afslutning kan den studerende: - planlægge, gennemføre og evaluere varieret og differentieret fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i fagdidaktisk teori og forskning, - udvikle undervisning med udgangspunkt i faglig og fagdidaktisk teori og empiriske undersøgelser af egen og andres praksis, - begrunde og diskutere skolefagets rolle i et historisk, kulturelt, dannende og uddannende perspektiv, - designe, udføre og vejlede i naturfaglige undersøgelser og innovativ problemløsning, herunder kunne vurdere og handle på risikoforhold, - anvende, forklare, udvikle og vurdere naturfaglige modeller og omsætte dette til undervisning i faget, - perspektivere fagets indhold, arbejdsmåder og anvendelser i hverdag og samfund med henblik på, at eleverne kan tage stilling og handle på et naturfagligt informeret grundlag, - undervise med fokus på elevernes naturfaglige sprog, argumentation og faglige læsning, - indgå i samarbejde med skolens øvrige fag på langs og på tværs, særligt med de øvrige naturfag, og - anvende og vurdere undervisningsressourcer, herunder eksterne læringsmiljøer og eksempler på nyere naturvidenskabelig forskningsformidling. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Mål, begrundelser og læreplan for faget i folkeskolen. - Læringsteorier og undervisningsstrategier med henblik på naturfaglig dannelse og kompetence, samt undersøgende, problemløsende, varieret og differentieret undervisning, som også omfatter faglige samspil og bevægelse i faget. - Formativ og summativ evaluering af elevers faglige forståelse og anvendelse af naturfaglige processer og metoder. - Forklaringsmodeller i relation til grundskolefagets indholdsområder og udvalgte tværfaglige problemstillinger. - Naturfaglige processer og metoder. - Naturvidenskabens natur og samspil med samfundet. Fagbeskrivelse for geografi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget geografi er at udvikle de studerendes omverdensforståelse og fagdidaktiske kompetencer som grundlag for deres virke som geografilærere i grundskolen. De studerende skal, gennem et dobbelt-didaktisk perspektiv, opnå et solidt geografifagligt og fagdidaktisk grundlag til at gennemføre en undervisning, der styrker elevers nysgerrighed, engagement og indsigt i faget. Desuden er fagets formål at udbygge de studerendes undervisningskompetencer til at arbejde med bæredygtighedsproblematikker i et tidsmæssigt og rumligt perspektiv med fokus på at udvikle elevers kritiske stillingtagen og dannelse. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre og evaluere varieret og engagerende geografiundervisning for elever med forskellige forudsætninger, - inddrage praktisk arbejde, bevægelse og eksterne læringsmiljøer, - forberede eleverne på deltagelse i et demokratisk samfund, der udvikler elevernes handlekompetence og stillingtagen i relation til menneskets samspil med naturen, - indgå i tværfagligt samarbejde, herunder med de øvrige naturfag, - udvælge, undersøge og kritisk vurdere autentiske og eksemplariske geografiske problemstillinger i en lokal, regional og global kontekst, og - demonstrere viden om videnskabsfaget geografis centrale indholdsområder og gældende læreplaner for faget i folkeskolen. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Undersøgelse og modellering med brug af digitale og analoge hjælpemidler med relevans for geografifaget. - Fagsprog og faglig læsning i relation til geografifaget. - Geografiundervisning i geografilokalet, laboratoriet og eksterne læringsmiljøer ud fra faglig og fagdidaktisk teori. - Geografiske processer, mønstre og sammenhænge i humane systemer og naturlige kredsløb samt deres indbyrdes påvirkning, herunder arealers betydning for ressourceudnyttelse, handel og geopolitik. - Interkulturel kompetence som forudsætning for forståelse og handling ift. menneskers forskellige levevilkår og indbyrdes afhængighed. Fagbeskrivelse for historie som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget historie er, at de studerende dannes gennem historiefaglig og fagdidaktisk viden og færdigheder, som de bliver i stand til at omsætte og udvikle i skolens praksis, i overensstemmelse med skolens formål. Historie handler om fortolkning af menneskeliv i tid og rum, som individ og samfund, i kultur og natur. De studerende arbejder både kritisk og konstruktivt med historiefaglige fortolkninger, med teori og metode fra videnskabsfag og fagdidaktik. De udvikler historisk overblik, får indblik i fortidige liv og verdner, og kvalificerer deres historiebevidsthed og forståelse af historiebrug. Dermed opnår de indsigt i, hvordan skolefaget kan styrke elevers demokratiske, kritiske og konstruktive stillingtagen og forståelse af, hvad der udgør bæredygtig samfundsforandring. Mål Ved fagets afslutning kan de studerende: - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og differentieret undervisning, der kvalificerer elevers forestillinger om fortiden, historiske tænkning og historiebevidsthed, - formulere og undersøge historiefaglige problemstillinger af relevans for skolefaget og etablere kvalificerede fortolkninger, overblik og sammenhænge, - analysere og vurdere historiske kilder og fremstillinger med fagets metoder og teori, - indleve sig med historisk empati i fortidige forhold og relationer mellem hhv. kultur/natur og aktør/struktur, - analysere historiebrug i forskellige tider og sammenhænge, og - begrunde valg af tilgange, stof og læremidler i egen undervisning og til forskellige elevgrupper, med udgangspunkt i læreplaner, teori og møder med praksis. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Historiebevidsthed og historiebrug, fagets etiske dimension. - Fag og lærerrolle historisk, aktuelt og i mødet med undervisningspraksis. - Forskellige faghistoriske fortidsfortolkninger. - Historieteori om erkendelse, fagretninger og historiesyn samt historisk metode. - Overblik, kronologi og periodisering samt fordybelse og indlevelse som forskellige tilgange i faget. - Årsag/virkning, forandring/kontinuitet og historisk empati. - Kildearbejde, kontroversielle emner og etablering af viden. - Stofvalgskriterier og læremidler. - Elevers livsverdener og faglige forudsætninger. - Varierede, kropslige og æstetiske arbejdsformer. - Mundtlighed og faglig læsning. - Evaluering og vurderingskriterier. Fagbeskrivelse for håndværk og design som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget håndværk og design er at skabe og undersøge materielle produkter i praksisfællesskaber. Gennem vekselvirkning mellem håndværks- og designprocesser, tilegner den studerende sig håndelag med udvalgte materialer, teknikker og teknologier med henblik på at bearbejde produkter på en sikker, bæredygtig og etisk måde. Gennem fordybelse i problemorienterede og eksperimenterende arbejdsprocesser inddrager og perspektiverer den studerende viden og erfaringer om materiel kultur og bæredygtighed. Den studerende gør sig erfaringer med og refleksioner over rammesætning, organisering og dokumentation af egne og elevers praktiske, kropslige og æstetiske læreprocesser. På baggrund af dette udvikler den studerende en varieret og differentieret undervisning, der fremmer kreativitet, glæde og virkelyst i håndværk- og designværkstedet. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - demonstrere materialebevidsthed og håndværksmæssige færdigheder, - forestå skærpet tilsyn og sikkerhed med teknologier i værkstedet ud fra anbefalingerne i den gældende branchevejledning, - dokumentere arbejdsprocesser med materialer, teknikker og teknologier fra ide til færdigt produkt, - arbejde kreativt og eksperimenterende med problemløsning og redidaktisere egne erfaringer til didaktiske forløb i skolen, - tilrettelægge og udvikle differentierede og varierede undervisningsforløb og læremidler, der giver mulighed for bevægelse og fordrer progression, - anvende teoretisk og empirisk viden om faglig læsning, faget og dets historie, kultur og fagbegreber, og - redegøre for eget fagsyn og fagidentitet og deltage aktivt i udvikling af faget. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Håndværk- og designprocesser med materialerne tekstil, træ og metal samt et begrundet udvalg af andre materialer, teknikker og teknologier som maskiner og håndværktøj. - Undersøgende, eksperimenterende og skabende arbejdsprocesser og analyse af produkter med inddragelse af teorier om materiel kultur og bæredygtighed. - Dokumentation og evaluering af processer og produkter, herunder formidling, præsentation og iscenesættelse. - Teorier om praktiske, kropslige og æstetiske læreprocesser i relation til håndværk og designfaget. - Fagets formål, læreplan, historie og betydning for skolen og den studerendes og elevernes alsidige dannelse. - Værkstedsundervisning, samarbejde og udvikling af fagdidaktik i praksisfællesskaber. - Sikkerhed og skærpet tilsyn ved anvendelse af maskiner. Fagbeskrivelse for idræt som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget idræt er, at de studerende tilegner sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i idræt samt for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers dannelse, sundhed og idrætsfaglige udvikling. Undervisningen skal udvikle de studerendes alsidige kropslige og idrætslige færdigheder og deres teoretiske indsigt og fagsprog som grundlag for planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af kvalificeret idrætsundervisning. Idrætsfaget skal styrke de studerendes idræts- og professionsfaglige udvikling med henblik på at varetage idrætsundervisning, hvor alle elever oplever bevægelsesglæde, mening og mestring. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig, differentieret og begrundet idrætsundervisning målrettet folkeskolen, - udføre alsidige idrætslige færdigheder med kvalitet indenfor et bredt spektrum af idrætsfagets indholdsområder, - begrunde, analysere og udvikle idrætsundervisning med udgangspunkt i udvalgt idrætsfaglig relevant humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, - forholde sig kritisk reflekterende til aktuelle udfordringer i faget, - anvende, udvælge og begrunde handleformer, metoder og læremidler tilpasset situation og målgruppe, og - fremstå som en tydelig faglig, professionel og personlig autoritet, der kan lede og skabe en inkluderende og motiverende idrætsundervisning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Alsidige kropslige og idrætslige færdigheder inden for et bredt spektrum af idrætsfagets indholdsområder. - Relevant humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning indenfor en idrætsfaglig og fagdidaktisk kontekst. - Idrættens kulturer, historie, værdier og mangfoldighed. - Sundhed og fysisk træning. - Motorisk læring og udvikling. - Sikkerhed og skærpet tilsynspligt i idrætsundervisningen. - Alsidig, varieret og differentieret idrætsundervisning målrettet fagets læreplan. - Forskellige typer af læremidler samt varierede metoder og handleformer, herunder læsning af idrætsfaglige tekster. - Klasseledelse og organisering i idrætsrummet. - Aktuelle og generelle udfordringer i idrætsfaget som fx inklusion, trivsel, medbestemmelse og samspillet mellem teori og praksis. Fagbeskrivelse for kristendomskundskab/religion som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget kristendomskundskab/religion er at give de studerende viden om religioners og livsanskuelsers betydning for individ, gruppe og samfund, historisk og nutidigt, lokalt og globalt. Faget kvalificerer den studerende til at fortolke og samtale om religiøse traditioner, religiøs praksis, eksistentielle og etiske spørgsmål. Centralt i faget står studier i religion, filosofi, etik og fagdidaktik. Faget sætter den videnskabsbaserede tilgang i dialog med praksisnær erfaringsviden fra faget i skolen. Desuden er det formålet at forberede den studerende til at tage ansvar for undervisning præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati i en skole med forskellige religioner og livsanskuelser. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret undervisning med udgangspunkt i fagdidaktisk refleksion, - analysere, vurdere og diskutere religioner i perspektiverne fortid/nutid, indefra/udefra og individ, gruppe, tradition, - formulere og undersøge religiøse, filosofiske og etiske emner af betydning for skolens elever, - analysere kilder metodisk og kritisk, - differentiere undervisning efter elevers forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, - analysere og vurdere undervisning med udgangspunkt i skolefagets læreplaner og fagets historie, - inddrage praktiske, kreative og musiske elementer og bevægelse, f.eks. billede, fortælling og sang, og - udvikle elevers fagsprog, læsning af faglige tekster i kristendomskundskab og evne til at indgå i samtale. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Religionsdidaktik, herunder tilrettelæggelse og undersøgelse af undervisning i kristendomskundskab med udgangspunkt i skolens praksis. - Grundpositioner og metoder inden for religionsvidenskab, teologi og filosofi. - Kristendom, islam og andre religioner historisk og nutidigt med fokus på grundbegreber, kulturel betydning samt mangfoldighed i trosforestillinger og praksis, herunder levet religion, myter, ritualer, symboler, kunst og materialitet. - Kristendommens historie med vægt på danske forhold. - Bibelske fortællinger og andre religioners fortællinger. - Filosofi med børn. - Livsfilosofiske, etiske og religionskritiske positioner. Fagbeskrivelse for madkundskab som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget madkundskab er, at den studerende gennem praktisk og teoretisk fordybelse opnår forudsætninger for at kunne varetage en varieret og inkluderende undervisning i faget i skolen, der sigter mod elevernes dannelse til at kunne foretage kritiske, reflekterede og begrundede valg og handlinger i relation til mad og måltider. Undervisningen skal afspejle fagets vidensgrundlag, der hentes fra det natur- og samfundsvidenskabelige samt det humanistiske område i tæt tilknytning til det håndværksmæssige. Faget kvalificerer den studerende til at udvikle sig til professionel madkundskabslærer med forståelse for sammenhænge mellem fagets indholdsområder – koblet til tids- og samfundsrelevante forhold og problemstillinger og formålet for faget i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have tilegnet sig kundskaber og færdigheder nødvendige for at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere madkundskabsundervisning i en materielt tilknyttet praksis i folkeskolen, - kunne analysere og kritisk reflektere over faglige problemstillinger inden for madlavning, sundhed, fødevarebevidsthed og madkultur samt fagdidaktik i relation til fagets formål og mål i skolen, - kunne undervise i og formidle fagets indhold gennem varierede arbejdsformer, et bredt udvalg af læremidler samt anvendelse af fagsprog, - kunne varetage en undervisning, som bidrager til at udvikle elevernes erkendelse, livsduelighed, ansvarlighed, identitet og lyst i relation til mad og måltider, og - med afsæt i fagets vidensgrundlag og fagdidaktik kunne indgå i tværfagligt samarbejde. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Håndværk og madlavning, herunder grundmetoder og teknikker, madens og madlavningens fysik og kemi, fokus på smag og smagsperspektiver og madens æstetik. - Sundhed, herunder sundhedsbegreber, kost- og ernæringslære samt hygiejne og mikroorganismer. - Fødevarebevidsthed, herunder fødevareproduktion, forbrug, bæredygtighed og fødevareetik. - Madkultur, herunder måltider i tid, sted og anledning. - Fagdidaktik og metodik, herunder madkundskabs betydning i skolen og samfundet samt bidrag til elevernes dannelse, undervisningstilrettelæggelse og klasseledelse i faglokalet, eksperimenterende og alsidige undervisningsformer, fagsprog og faglig læsning, læremidler samt læringssyn og fagsyn. Fagbeskrivelse for matematik 1.-6. klassetrin som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget matematik 1.-6. klassetrin er, at den studerende bliver i stand til at varetage matematikundervisning i overensstemmelse med de formelle bestemmelser for faget og folkeskolens formål. Varetagelsen er baseret på et samspil mellem den studerendes dybe indsigt i den matematikfaglighed, der ligger bag matematikfaget i folkeskolen og viden om matematikkens didaktik og matematiklærerens praksis i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have en dyb indsigt i de matematiske fagområder og de matematikfaglige ideer, der indgår i folkeskolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin, - kunne planlægge og tilrettelægge en varieret matematikundervisning baseret på fagdidaktisk viden, i overensstemmelse med gældende læreplan og med rum for bl.a. kropslige og æstetiske oplevelser, - kunne gennemføre differentieret matematikundervisning, der bygger på elevernes aktive deltagelse i og bidrag til klassens faglige fællesskab, - kunne opbygge en klassekultur, hvor elever deler deres faglige forståelse og tænkning, argumenterer og diskuterer, - kunne gennemføre alsidige evalueringer af elevers matematikfaglighed og egen matematikundervisning med henblik på faglig trivsel og udvikling, og - kunne udvikle egen matematikundervisning og bidrage til udvikling af skolens matematikundervisning på baggrund af refleksioner over praksis og inddragelse af matematikdidaktisk forskning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - De matematiske fagområder som indgår i folkeskolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er fagområdernes historiske udvikling, og hvordan de faglige ideer senere udvides og anvendes i uddannelses-, samfunds- og arbejdsliv. - Almen matematikdidaktik. Væsentlige elementer er matematiklæring og matematikundervisning, arbejds- og organisationsformer, læremidler, elever i særlige læringssituationer, evalueringsredskaber samt læsning og fremstilling af matematikholdige tekster. - Stofdidaktik knyttet til de matematiske fagområder, der indgår i skolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er progression og almindeligt forekommende misopfattelser. - Formelle bestemmelser om matematikundervisning i folkeskolen. Væsentlige elementer er den gældende læreplan og centralt stillede test. Fagbeskrivelse for matematik 1.-10. klassetrin som undervisningsfag (50 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget matematik 1.-10. klassetrin er, at den studerende bliver i stand til at varetage matematikundervisning i overensstemmelse med de formelle bestemmelser for faget og folkeskolens formål. Varetagelsen er baseret på et samspil mellem den studerendes dybe indsigt i den matematikfaglighed, der ligger bag matematikfaget i folkeskolen og viden om matematikkens didaktik og matematiklærerens praksis i skolen. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have en dyb indsigt i de matematiske fagområder og de matematikfaglige ideer, der indgår i folkeskolens matematikundervisning på 1.-10. klassetrin, - kunne planlægge og tilrettelægge en varieret matematikundervisning baseret på fagdidaktisk viden, i overensstemmelse med gældende læreplan og med rum for bl.a. kropslige og æstetiske oplevelser, - kunne gennemføre differentieret matematikundervisning, der bygger på elevernes aktive deltagelse i og bidrag til klassens faglige fællesskab, - kunne opbygge en klassekultur, hvor elever deler deres faglige forståelse og tænkning, argumenterer og diskuterer, - kunne gennemføre alsidige evalueringer af elevers matematikfaglighed og egen matematikundervisning med henblik på faglig trivsel og udvikling, og - kunne udvikle egen matematikundervisning og bidrage til udvikling af skolens matematikundervisning på baggrund af refleksioner over praksis og inddragelse af matematikdidaktisk forskning. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - De matematiske fagområder som indgår i folkeskolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er fagområdernes historiske udvikling, og hvordan de faglige ideer senere udvides og anvendes i uddannelses-, samfunds- og arbejdsliv. - Almen matematikdidaktik. Væsentlige elementer er matematiklæring og matematikundervisning, arbejds- og organisationsformer, læremidler, elever i særlige læringssituationer, evalueringsredskaber samt læsning og fremstilling af matematikholdige tekster. - Stofdidaktik knyttet til de matematiske fagområder, der indgår i skolens matematikundervisning. Væsentlige elementer er progression og almindeligt forekommende misopfattelser. - Formelle bestemmelser om matematikundervisning i folkeskolen. Væsentlige elementer er den gældende læreplan og centralt stillede test og prøver. Fagbeskrivelse for musik som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget musik er at udvikle den studerendes handlekompetence, indsigt og dømmekraft som underviser i musik i grundskolen inden for områderne musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse. Faget sætter den studerende i stand til at anvende musikfagets særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder som led i elevernes sansemæssige, motoriske, følelsesmæssige, æstetiske, intellektuelle og sociale udvikling og dannelse. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle inkluderende og inspirerende musikundervisning i skolen, - tilegne sig, vurdere, omsætte og udvikle fagdidaktisk og musikpædagogisk viden i spændet fra praksis til forskning med blik for politisk bestemte rammer, - vejlede og lede musikaktiviteter inden for sang, spil og bevægelse i klassefællesskabet såvel som for mindre grupper differentieret på baggrund af egne sanglige og instrumentale færdigheder og i forskellige musiklærerroller, - anvende egne færdigheder i sang og akkompagnement nuanceret og udtryksfuldt som arbejdsredskab i undervisning, - forestå og indgå i kreative musikalske processer i skolen med fokus på elevernes leg, selvstændighed, virkelyst, lydhørhed og nysgerrighed blandt andet med brug af varieret musikteknologi, - udøve, fortolke og formidle samt understøtte elevers læsning af musiktekster og selvstændige arbejde med musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fra samtidige og historiske musiktraditioner med varierede metodiske indfaldsvinkler, - bidrage til skolens kulturelle fællesskaber og almene dannelsessigte, herunder i samspil med andre fag, professioner og kulturinstitutioner, og - forholde sig til egen musiklærerpraksis med henblik på et bæredygtigt musiklærerliv personligt og i samarbejde med andre. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Musikalsk skaben, herunder improvisation, komposition og arrangement. - Musikudøvelse, herunder sammenspil, sang, kor, bevægelse og musiklege. - Musikforståelse, herunder musikoplevelse, musikliv, musikhistorie, musik i medier, musikanalyse og formidling. - Egne musiklærerfærdigheder i sang og akkompagnement. - Musikdidaktik/musikpædagogik, herunder indholdsvalg, klasseledelse, metodik, progression, evaluering, undervisningsdifferentiering og læremiddelanalyse. Fagbeskrivelse for natur/teknologi som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget natur/teknologi er at danne og uddanne den studerende til at varetage undervisning i og udvikling af skolefaget natur/teknologi selvstændigt og i faglige fællesskaber. Arbejdet i faget skal bidrage til, at de studerende udvikler naturfagsdidaktisk viden og handleberedskab, professionsfaglig identitet samt videreudvikler egen naturfaglige dannelse og kompetence. I faget øges de studerendes faglige og fagdidaktiske kundskab i relation til skolefaget natur/teknologi som grundlag for deres fremtidige varetagelse af progressionen i elevernes naturfaglige dannelse og kompetence. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i natur/teknologi med afsæt i faglig og fagdidaktisk teori og forskning, som har elevens naturfaglige kompetence og almendannelse i sigte, - forholde sig til natur/teknologi som et integreret, praktisk og undersøgende naturfag med fokus på elevernes egne, spørgsmål, undersøgelser, modelleringer og omverdensforståelse, forberedende for naturfagene i overbygningen, - varetage en varieret og differentieret undervisning inde og ude med fokus på naturvidenskabelige og teknologiske praksisser og erkendelsesformer, den for eleverne nære og fjerne omverden, krop og sundhed samt menneskets samspil med naturen, - udvikle elevernes naturfaglige sprog, begrebsforståelse, nysgerrighed, engagement, og handlekompetence som udgangspunkt for bæredygtig handling alene og i fællesskab med andre, og - forholde sig refleksivt undersøgende til egen og andres undervisning med henblik på at udvikle natur/teknologiundervisning til og i folkeskolens praksis. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Elevperspektivet, herunder elevens egne undersøgelser, hverdagsforståelse, sprog og begrebsdannelse, kreativitet, motivation samt kropslig og sanselig læring. - Lærerperspektivet, herunder undervisningsressourcer, progression og evaluering, faglig læsning og skrivning, tværfaglighed, naturfagsdidaktisk teori og forskning samt styrkelse af deltagelsesmuligheder for alle elever. - Brede og punktvis dybe naturvidenskabelige indholdsområder, som kan danne faglig og didaktisk basis for de studerendes fremtidige varetagelse af læreplanen for faget natur/teknologi i grundskolen. Fagbeskrivelse for samfundsfag som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget samfundsfag er at udvikle den studerendes professionelle dømmekraft og samfundsfaglige og fagdidaktiske kompetence, så den studerende på et reflekteret grundlag kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolen, rettet imod elevernes politiske og demokratiske dannelse, i overensstemmelse med skolens formål. Faget kvalificerer den studerende til at forholde sig til faglig og fagdidaktisk forskning og at foretage undersøgelser og bidrage til udvikling af folkeskolens praksis. Samfundsfaget bidrager til udviklingen af den studerendes politiske og samfundsmæssige dannelse, og det kvalificerer til at undervise i samfundsfag i folkeskolen og på tilsvarende uddannelsesniveauer. Mål Ved fagets afslutning kan den studerende: - undervise og vejlede elever i alle fagets områder, - tilrettelægge og gennemføre en varieret og differentieret undervisning med hensyntagen til elevernes forudsætninger, - vurdere og anvende forskellige arbejdsformer i undervisningen, - formidle faglig viden i en form, der er tilpasset situation og kontekst, - foretage selvstændige analyser af afgrænsede samfundsmæssige forhold og problemstillinger med anvendelse af faglig teori, begreber og empiri, fra politologi, sociologi, og økonomi, og - foretage undersøgelser af egen og andres undervisningspraksis med henblik på at udvikle undervisningen. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Fagdidaktisk teori og empiri, skolefagets formål, mål og udvikling. - Indhold og arbejdsformer i faget, herunder f.eks. problemorienteret, case-baseret, praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. - Lærerrollen i samfundsfag. - Elevforudsætninger, udvikling af elevers viden, færdigheder og kompetencer i faget, herunder fagsprog og læsning af samfundsfaglige tekster. - Elevers produktive, kreative og kommunikative arbejde i samfundsfag. - Politik og demokrati, politisk teori, politiske grundopfattelser og det politiske system. Aktører, konflikter, samarbejde og skillelinjer i Danmark og EU samt globalt. - Sociologisk teori og empiri, identitet, social differentiering, sociale og kulturelle forhold i Danmark. - Økonomisk teori, samfundsøkonomi, arbejdsmarked og privatøkonomi. Bæredygtighed og velfærd. - Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metode. Fagbeskrivelse for specialpædagogik som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål med faget Formålet med undervisningsfaget specialpædagogik er at udvikle den studerendes lærerfaglige forudsætninger for at tilrettelægge, udvikle og vejlede om en inkluderende specialpædagogik, der understøtter alle elevers deltagelse og læring i skolen uanset læringsforudsætninger, funktionsnedsættelser eller udsathed. Faget bidrager med viden om særlige deltagelses- og læringsforudsætninger samt kontekstuelle betingelser med henblik på, at den studerende kan træffe begrundede valg i relation til undervisnings- og handleplaner, så eleven i videst muligt omfang kan bevare tilhørsforholdet til sine læringsfællesskaber. I faget skal den studerende arbejde med sine specialpædagogiske indsigter på måder, der kvalificerer den studerendes (fag)didaktiske handlekompetencer med henblik på at tilrettelægge inkluderende faglige og sociale fællesskaber. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende: - have viden om særlige deltagelses- og læringsforudsætninger samt kunne analysere og handle i forhold til in- og eksklusionsprocesser, - kunne inddrage en mangfoldighed af (fag)didaktiske tilgange i undervisningen, inkl. æstetiske, digitale og kropslige aspekter for at kunne skabe øgede deltagelsesmuligheder, - have viden om og erfaringer med at inddrage elevers perspektiver i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og specialpædagogiske indsatser, - kunne agere som ressourceperson og tilrettelægge samarbejder med relevante aktører, herunder forældre, for at understøtte inkluderende læringsfællesskaber, og - kunne reflektere over problemstillinger samt handle i og imellem de almen- og specialpædagogiske felter. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Funktionsnedsættelser, udsathed, diagnoser og specifikke læringsvanskeligheder, herunder ord- og talblindhed. - Konteksten som vanskeligheder viser sig i, og elevers perspektiver på deres deltagelsesbetingelser. - Differentierede (fag)didaktiske tiltag, der fremmer elevers sociale og faglige deltagelsesmuligheder. - Samarbejde om forebyggende, foregribende og indgribende indsatser med forældre og øvrige samarbejdspartnere og om professionel vejledning tilpasset målgruppe. - Lovgrundlag og specialpædagogiske dilemmaer i forhold til didaktiske, organisatoriske og samfundsmæssige betingelser, herunder normalitet, afvigelse og etiske problemstillinger set i et historisk perspektiv. - Analyse og udvikling af egen og andres specialpædagogiske praksis. Fagbeskrivelse for tysk som undervisningsfag (35 ECTS-point) Formål for faget Formålet med undervisningsfaget tysk er at udvikle den studerendes interkulturelle, kommunikative og fagdidaktiske kompetence. Faget bidrager til den studerendes almene dannelse og tager afsæt i en forståelse for det tyske sprogs særlige status som nabosprog i en europæisk kontekst. Faget kvalificerer den studerende til at planlægge, gennemføre og evaluere en varieret tyskundervisning i relation til gældende læreplaner og med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle ressourcer. Derigennem skal den studerende kunne skabe lyst til og mod på at lære tysk i folkeskolen, gøre sproget brugbart for eleverne i deres aktuelle og fremtidige liv og give dem et internationalt udsyn. Mål Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: - planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning ud fra et dynamisk kultursyn, et funktionelt sprogsyn og et kommunikativt tilegnelsessyn, - udvikle elevernes interkulturelle, kommunikative kompetence i et praksisrettet, flersproget og tværfagligt perspektiv, - stilladsere og give feedback på elevernes skrive-, lytte-, læse- og talefærdigheder, - anvende varierede undervisningsformer og -metoder, digitale medier samt kropsforankret og legende læring, - tilrettelægge og gennemføre en handlingsorienteret og motiverende tyskundervisning med relevant og aktuelt indhold, - formidle lærings- og kommunikationsstrategier for derigennem at motivere til aktivt at bruge sproget, og - kommunikere mundtligt og skriftligt på tysk i forhold til at kunne forestå grundskolens tyskundervisning, være et sprogligt forbillede for eleverne og anvende tysk som fag-, hverdags- og klasserumssprog. Indholdsområder Fagets undervisning og den integrerede praktik beskæftiger sig med følgende områder: - Sprogsyn og sprogdidaktik, herunder en kommunikativ, funktionel tilgang og flersprogethed. - Mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder det tyske sprogs opbygning og sprogbrug i diverse kontekster. - Metoder til evaluering af og feedback på elevsprog. - Kultursyn og kulturdidaktik, herunder kulturmøder, kulturel mangfoldighed samt kulturelle, samfundsmæssige og historiske forhold i tysktalende lande og områder. - Læremiddelanalyse og redidaktisering af læremidler inden for tyskundervisningen. - Varierede undervisningsformer og -metoder, herunder kropsforankret læring, æstetiske læreprocesser, tværfaglig undervisning og brug af teknologier. - Undersøgelse og forskningsinformeret udvikling af fagets praksis. Adgangsgivende fag og niveauer til undervisningsfag Billedkunst Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Biologi Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed, Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Dansk 1.-6. klassetrin Dansk A. Dansk 4.-10. klassetrin Dansk A. Dansk som andetsprog Dansk A. Engelsk Engelsk B. Fransk Fransk begynder- eller fortsættersprog B. Fysik/kemi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Geografi Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B. Historie Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Håndværk & design Teknikfag A – design og produktion, Teknikfag A – byggeri og energi, Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Idræt Idræt B eller Dans B. Kristendomskundskab/religion Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Madkundskab Bioteknologi A, Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed, Biologi C eller Kemi C. Matematik 1.-10. klassetrin Matematik B. Matematik 1.-6. klassetrin Matematik B. Musik Musik B. Natur/teknologi Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Specialpædagogik Dansk A. Tysk Tysk begynder- eller fortsættersprog B.