Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse om kørekort 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2020/612 af 4. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-Tidende 2020, nr. L 141, side 9, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 af 14. december 2022 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (kodifikation), EU-Tidende 2022, nr. L 330, side 46, Rådets direktiv 2013/22/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende transportpolitik på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 356, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36. Bekendtgørelse om kørekort Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2020/612 af 4. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-Tidende 2020, nr. L 141, side 9, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 af 14. december 2022 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (kodifikation), EU-Tidende 2022, nr. L 330, side 46, Rådets direktiv 2013/22/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende transportpolitik på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 356, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36. I medfør af § 56, stk. 5, § 56 a, § 56 b, § 57, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt., § 59 a, § 60 e, § 61, § 63, stk. 5, 1.-3. pkt., § 64, stk. 5, § 66, stk. 2 og 6, § 88 a, stk. 1, § 118, stk. 13, 1. pkt., § 124 q, § 130, stk. 1, 3. pkt., § 134 a, stk. 2, og § 134 c i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Erhvervelse af kørekort Ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort, jf. dog

§ 6. Kørekort kan udstedes til en person, der ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne, jf. bestemmelserne i kapitel 5 og 6. Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 7, eller personer, der fremlægger bevis for at have opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder som studerende. Første punktum finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af internationale kørekort efter § 91 og ved udstedelse af turistkørekort efter

§ 122. Der kan ikke udstedes kørekort til personer, hvis førerret er begrænset, frakendt eller inddraget i et andet EU eller EØS-land. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag 8. Ansøgning om kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgning om kørekort til lille knallert, der ønskes udstedt til en ansøger under 18 år, skal dog indleveres til ansøgerens bopælskommune. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav: Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre skader. Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30-36 mm i højden. Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene. Ansigtet skal være jævnt belyst. Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet. Munden skal være lukket. Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser. Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor. Ansøgning om kørekort, bortset fra ansøgning om kørekort til lille knallert, skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i

§ 32. Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark, eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf.

§ 7. Ved indlevering af en ansøgning om kørekort skal ansøgeren godtgøre sin identitet ved forevisning af tidligere udstedt kørekort af den i § 79, stk. 2, nævnte EU-model, eller ved forevisning af gyldigt pas. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt pas eller af et tidligere udstedt kørekort af den i § 79, stk. 2, nævnte EU-model, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt billedlegitimation. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer tydeligt fremgår. Er ansøgeren ikke tildelt et personnummer, og fremgår ansøgerens fødselsdato og fødested ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår. Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-4 anførte dokumenter, har ansøgeren pligt til på forlangende at dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret. Hvis udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren først godtgøre sin identitet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med den teoretiske og den praktiske prøves afholdelse, jf. herved § 60, stk. 4. De i § 4, stk. 1-5, nævnte krav til dokumentation for ansøgerens identitet kan fraviges, hvis kommunen kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde kan ansøgeren i stedet godtgøre sin identitet ved, at en person, der kan godtgøre sin egen identitet, jf. § 4, stk. 1-5, møder sammen med ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne). Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt kræve, at ansøgeren, uanset om § 4, stk. 1-5, er opfyldt, godtgør sin identitet i overensstemmelse med § 5, stk. 1. Digitalt kørekort Indehaveren af et dansk kørekort kan som supplement til sit kørekort være indehaver af et digitalt kørekort via en IT-løsning, som ejes og administreres af Digitaliseringsstyrelsen. Et digitalt kørekort, jf. stk. 1, gælder som dokumentation for indehaverens kørekort under kørsel i Danmark og følger i øvrigt gyldigheden for indehaverens kørekort. Sædvanlig bopæl Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted. Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser. En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark. Kørekortkategorier Kørekort kan udstedes til følgende kategorier: Kategori AM - Stor knallert. Kategori A1 - Lille motorcykel. Kategori A2 - Mellemstor motorcykel. Kategori A - Stor motorcykel. Kategori B - Almindelig bil. Kategori C1 - Lille lastbil. Kategori C - Stor lastbil. Kategori D1 - Lille bus. Kategori D - Stor bus. Kategori E - Stort påhængskøretøj: Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E). Kategori C1 med stort påhængskøretøj (kategori C1/E). Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E). Kategori D1 med stort påhængskøretøj (kategori D1/E). Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E). Der kan endvidere udstedes kørekort til lille knallert, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab. Førerret Kørekort til kategori AM (stor knallert) giver ret til at føre følgende: To- eller trehjulede køretøjer, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed er 45 km i timen, som defineret i artikel 4, stk. 2, litra a-b, og bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013, bortset fra knallerter, hvis konstruktiv bestemte maksimale hastighed er 25 km i timen eller derunder. Lette quadricykler, som defineret i artikel 4, stk. 2, litra f, og bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013. Kørekort til kategori A1 (lille motorcykel) giver ret til at føre: Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal motoreffekt på 11 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,1 kW/kg. Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på højst 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på højst 15 kW. De i § 9 nævnte køretøjer. Foreligger der ikke oplysning om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof), anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) giver ret til at føre: Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 35 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale motoreffekt. De i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer. De i § 9 nævnte køretøjer. Foreligger der ikke oplysning om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof), anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre: Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn. Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW. Det i § 11, stk. 1, nr. 1, nævnte køretøj. De i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer. De i § 9 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 25, stk. 2. Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 25, stk. 2. Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 40, stk. 1 og 5 (B+). De i § 9 nævnte køretøjer. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til kategori C1 (lille lastbil) giver ret til at føre bil, som ikke er omfattet af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg, og som er indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren. Kørekort til kategori C1 (lille lastbil) giver endvidere ret til at føre vogntog bestående af biler omfattet af stk. 1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til kategori C (stor lastbil) giver ret til at føre bil, som ikke er omfattet af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, og som er indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren. Kørekort til kategori C (stor lastbil) giver tillige ret til føre et vogntog bestående af biler omfattet af stk. 1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. Kørekort til kategori C (stor lastbil) giver endvidere ret til at føre motordrevet blokvogn. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til kategori D1 (lille bus) giver ret til at føre bil, som er indrettet til befordring af højst 16 personer foruden føreren, og som har en længde på højst otte meter. Kørekort til kategori D1 (lille bus) giver endvidere ret til at føre et vogntog bestående af biler omfattet af stk. 1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til kategori D (stor bus) giver ret til at føre: Personbil indrettet til befordring af over otte personer foruden føreren (stor bus). Vogntog bestående af en stor bus og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre: Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori B og et påhængskøretøj, hvis påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg (kategori B/E). Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori C1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg eller et vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 12.000 kg (kategori C1/E). Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori C og påhængskøretøj(er) med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E). Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori D1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D1/E). Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori D og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E). Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B). Kørekort til kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B). Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med lille lastbil (kategori C1). Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre køretøjer omfattet af D1/E og D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn. Kørekort til kategori D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med lille bus (kategori D1). Personer, der er tjenestegørende i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, og som er i besiddelse af et kørekort til kategori C eller kategori D eller et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996, kan uden at have aflagt køreprøve til kategori E tjenstligt føre bil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Påhængskøretøjets faktiske totalvægt må dog ikke overstige 1.500 kg, og bilens faktiske totalvægt skal være mindst to gange påhængskøretøjets. Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er tjenestegørende i det kommunale redningsberedskab, dog kun såfremt den pågældende var ansat før den 1. juli 1996, og er i besiddelse af et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til denne bestemmelse ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre lille bus (kategori D1) eller stor bus (kategori D) med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og/eller kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2, eller § 15, stk. 1, nr. 2, når indehaveren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategori C1 eller C. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af kategori D1. Førerret gældende alene i Danmark Kørekort til lille knallert giver ret til i Danmark at føre en knallert med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen. Kørekort til kategori AM giver, ud over førerret efter § 9, ret til i Danmark at føre følgende: Lille knallert, jf. stk. 1. De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj. Kørekort til kategori A1 (lille motorcykel) giver, ud over førerret efter § 10, ret til i Danmark at føre følgende: Lille knallert, jf. stk. 1. De i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller et påhængsredskab. De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj. Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) giver, ud over førerret efter § 11, ret til i Danmark at føre følgende: Lille knallert, jf. stk. 1. Det i § 11, stk. 1, nr. 1, nævnte køretøj og de i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj. Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver, ud over førerret efter § 12, ret til i Danmark at føre følgende: Lille knallert, jf. stk. 1. De i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer, det i § 11, stk. 1, nr. 1, nævnte køretøj og de i § 10, stk. 1 og 2, nævnte køretøjer tilkoblet en påhængsvogn eller et påhængsredskab. De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver, ud over førerret efter § 13, ret til i Danmark at føre følgende: Lille knallert, jf. stk. 1. De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj. Trehjulet motorcykel og trehjulet bil, jf. dog § 25, stk. 2. Traktor/motorredskab. Bil indrettet til transport af gods og som bruger alternative brændstoffer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 4.250 kg. Overstiger bilens tilladte totalvægt 3.500 kg, må overskridelsen alene skyldes den ekstra vægt, der følger af fremdriftssystemet, og bilen må kun føres, hvis føreren har haft kørekort til kategori B (almindelig bil) i mindst 2 år og forudsat, at bilens lasteevne ikke er forøget. Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer. Aldersbetingelser mv. Kørekort til lille knallert kan udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Kørekort til kategori AM kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Kørekort til kategori A1 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, jf. dog stk. 2 og 3, og har mindst 2 års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A1 og herefter har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, eller uden tidligere at have erhvervet kørekort til kategori A1, har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, når vedkommende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 20 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for en uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 20 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 24 år, jf. dog stk. 2-5, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, eller har erhvervet kørekort til kategori A2 og har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 22 år, hvis den pågældende har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, men kørekortet giver ikke ret til at føre andre kategori A køretøjer end trehjulet motorcykel med en motoreffekt over 15 kW og trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kW, før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når vedkommende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Kørekort til kategori B, kategori B/E, kategori C1 og kategori C1/E kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Ret til at føre trehjulet motorcykel med en motoreffekt over 15 kW og trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kW er dog betinget af, at den pågældende er fyldt 21 år. Kørekort til kategori C1 kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori B/E og kategori C1/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B henholdsvis kategori C1. Kørekort til kategori C og kategori C/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, jf. dog stk. 2 og 3. Der kan udstedes kørekort til kategori C fra det fyldte 18. år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten, eller den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Der kan udstedes kørekort til kategori C/E fra det fyldte 18. år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, eller den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. Kørekort til kategori C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori C. Kørekort til kategori D1 og kategori D1/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, jf. dog stk. 2. Der kan udstedes kørekort til kategori D1 og D1/E til en person, der er fyldt 18 år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Kørekort til kategori D1 kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori D1/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D1. Kørekort til kategori D og kategori D/E kan udstedes til en person, der er fyldt 24 år, jf. dog stk. 2-5. Der kan udstedes kørekort til kategori D til en person, der er fyldt 18 år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Der kan udstedes kørekort til kategori D fra det fyldte 21. år, hvis den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten, eller den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Der kan udstedes kørekort til kategori D/E til en person, der er fyldt 18 år, hvis den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Der kan udstedes kørekort til kategori D/E til en person, der er fyldt 21 år, hvis den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten. Kørekort til kategori D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B. Kørekort til kategori D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, jf. dog

§ 28. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i. Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til ansøgeren. Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år. Helbredsmæssige betingelser Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne og i øvrigt har den fornødne åndelige og legemlige førlighed. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2. Færdselsstyrelsen fastsætter efter forhandling med Styrelsen for Patientsikkerhed nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af kørekort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægelige erklæringer, udtalelser eller vurderinger. Lægeattesten, jf. § 3, stk. 4, skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægeattesten skal være forsynet med lægens stempel og underskrift. Lægeattesten skal udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge. Hvis en anden læge udsteder lægeattesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren fremviser sundhedskort. Til dokumentation for at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal attesten indeholde lægens bekræftelse af, at ansøgeren er kendt af lægen, eller at ansøgeren over for lægen har godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Lægeattesten sendes direkte til vedkommende kommune af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn eller stempel. Lægen udleverer en kopi af den underskrevne lægeattest til ansøgeren. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over seks måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og ni måneder gammel. Lægeattesten indgives til kommunen ved anvendelse af Færdselsstyrelsens digitale løsning, jf. dog stk. 2-4. Lægeattesten kan indtil den 1. juli 2025 indgives til kommunen ved anvendelse af fysisk blanket, jf. § 32, stk. 1. Hvis kommunen vurderer, at borgeren er fritaget fra digital post, eller der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at lægeattesten kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en lægeattest, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Lægeattesten anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen. På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Indeholder lægeattesten ikke oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens synsstyrke eller høreevne træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3, nr. 3. I øvrige sager træffes afgørelsen af Færdselsstyrelsen, som også træffer afgørelsen i følgende tilfælde: Kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne. Lægen har angivet særlige forhold om ansøgerens helbred, som kræver supplerende vurdering. Der er ansøgt om kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer og lægeattesten indeholder oplysninger om ansøgerens høreevne. Færdselsstyrelsen kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Færdselsstyrelsen kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 73, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og køretesten afholdes af ansøgeren. Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes eller fornyes. Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger eller kan foreligge oplysninger som nævnt i stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til ansøgeren. Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Bestemmelserne i § 34, stk. 4 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i §§ 31-35 finder ikke anvendelse ved udstedelse af kørekort til lille knallert. Langsomtkørende invalidekøretøjer Færdselsstyrelsen kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Færdselsrelateret førstehjælp Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, jf. dog stk. 5. Ved førstegangserhvervelse af kørekort til lille knallert kan kørekort kun udstedes til ansøgere under 18 år, hvis ansøgeren har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, jf. dog stk. 6. De i stk. 1 nævnte førstehjælpskurser skal være gennemført i overensstemmelse med bilag 9 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5, 1. pkt. Kurserne skal være forestået af instruktører registreret ved Dansk Førstehjælpsråd. Efter gennemførelse af et færdselsrelateret førstehjælpskursus eller et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere udsteder instruktøren et kursusbevis. De i stk. 1 nævnte kurser skal senest være gennemført ved tilmelding til den praktiske prøve, og et kursusbevis må ved indlevering til kommunen højst være ét år gammelt, jf. dog stk. 5, 2. pkt. Har en ansøger gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, anses kravet i stk. 1, 1. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering til kommunen er højst ét år gammelt. Er kursusbeviset for det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere højst 3 år gammelt, anses kravet i stk. 1. 1. pkt., for opfyldt, hvis ansøgeren herudover inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp, jf. bilag 9, afsnit III. Har en ansøger under 18 år gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, anses kravet i stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering til kommunen er højst ét år gammelt, og ansøgeren herudover inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere, jf. bilag 9, afsnit III. Færdselsstyrelsen kan for personer med handicap i særlige tilfælde dispensere fra kravet om gennemførelse af dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus eller dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere. Færdselsstyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra kravet om et kursusbevis for gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus eller det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere, såfremt ansøgeren inden for det seneste år har gennemført et tilsvarende førstehjælpskursus, eller såfremt ansøgeren i øvrigt må anses for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp. Køreundervisning Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for lille knallert. Ansøgere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haft kørekort, skal have modtaget undervisning af en godkendt kørelærer, der har adgang til at virke som kørelærer til den pågældende kategori eller til den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+). Det samme gælder for kørekortansøgere og kørekortindehavere, der gør brug af forsøgsordning for anvendelse af kode 78, jf. bilag 5, afsnit III a og b. Færdselsstyrelsen udsteder bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til de enkelte kategorier, og undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Undervisningen i teori kan gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori A1, kategori A2 eller kategori A, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori B, såfremt indholdet af teoriundervisningen til de omhandlede kategorier er identisk. Det samme gælder ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori C1 eller kategori C, og ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Tilsvarende gælder for ansøgere, der samtidig ønsker kørekort til en af kategorierne A1, A2 eller A og kategori B eller kørekort til enten kategori C1 eller C og kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til begge de kategorier, der undervises i. Undervisningen til den i § 13, stk. 1, nr. 4, omtalte uddannelse (B+) gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E). I undervisningen i teori kan IT-baserede undervisningsprogrammer anvendes på samme vilkår som andre hensigtsmæssige hjælpemidler. Den godkendte kørelærer, der anvender IT-baserede undervisningsprogrammer, skal være til stede i undervisningslokalet sammen med køreeleverne som aktiv vejleder og diskussionspartner for køreeleverne. Teoriundervisning, der enten er kompliceret eller indebærer bearbejdning af køreelevernes holdning og adfærd, skal herudover altid gennemføres som en aktiv dialog mellem kørelæreren og alle køreelever på holdet. Køreeleverne skal derfor være på samme undervisningsmæssige niveau i køreuddannelsen. Anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer, skal det være muligt at registrere køreelevens brug af programmet. Undervisningsprogrammet skal være således opbygget, at kørelæreren individuelt kan tilrettelægge undervisningen, herunder også efter den enkelte elevs behov. Undervisningsprogrammets indhold skal være baseret på en pædagogisk fortolkning og bearbejdning af emnerne i undervisningsplanerne for køreuddannelsen. Den enkelte kørelærer må højst undervise 20 elever samtidig, når der anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer. Eleverne skal have hver sin computerskærm til rådighed. Undervisningen i teori kan, når der anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer, ikke gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til forskellige kategorier, jf. dog § 40, stk. 5. Det påhviler den godkendte kørelærer at sikre, at det IT-undervisningsprogram, der anvendes i køreuddannelsen, er i overensstemmelse med indholdet af undervisningsplanerne for køreuddannelsen. Det skal fremgå af den i § 46 omtalte lektionsplan, om en lektion er gennemført som IT-baseret undervisning. Kørelæreren skal på forlangende forevise IT-undervisningsprogrammets log vedrørende den enkelte elev for Færdselsstyrelsen, politiet, forsvaret eller det statslige redningsberedskab. Kørelæreren skal opbevare loggen vedrørende den enkelte elev i 2 år. Kørelæreres oplysningspligt En kørelærer skal oplyse personer, som modtager eller ønsker at modtage køreundervisning hos kørelæreren (elever), om hvilke brancheorganisationer kørelæreren er medlem af, og at han eller hun er godkendt som kørelærer i Danmark. De i stk. 1 nævnte oplysninger gives eller gøres tilgængelige på den måde, som kørelæreren finder mest egnet. Oplysningerne kan herunder gøres tilgængelige ad elektronisk vej via en adresse oplyst af kørelæreren, eller ved at oplysningerne er tilgængelige der, hvor kørelæreren driver sin virksomhed. Oplysningerne skal gives til eller gøres tilgængelige for eleven, inden aftalen om køreundervisning indgås, eller, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, inden køreundervisningens udførelse. Hvis eleven anmoder om det, skal kørelæreren endvidere oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan eleven får adgang til dem. Pauser i køreuddannelsesperioden Ved køreuddannelsesperioden forstås den periode, hvori ansøgeren er under køreuddannelse. I køreuddannelsesperioden indgår undervisningen i teorilokale (teoretiske emner), praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), teoriprøve og praktisk prøve. Teoriprøven og den praktiske prøve er ikke en del af undervisningen, jf. bilag 4. Ansøgere, der i løbet af køreuddannelsesperioden er fraværende i højst 4 lektioner af 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår selv gennemgå de manglende emner ved selvstudium. Betingelserne herfor fremgår af bilag 4. Årsagen til fraværet har ingen betydning. Krav til forudgående erhvervelse af kørekort Undervisning til kategorierne C1, C, D1 og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B. Undervisning til kategorierne B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C1, C, D1, og D. Den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B. Har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori B, eller har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategorierne C1, C, D1 eller D, kan undervisning til kategorierne C1, C, D1, D og B/E samt den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) henholdsvis kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog § 50, stk. 2. Køreundervisningens varighed Køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemføre i forbindelse med erhvervelse af kørekort til den valgte kategori, skal omfatte følgende antal lektioner af mindst 45 minutters varighed: Kategori AM: Mindst 22 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 12 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori AM. Kategori A1: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2. Kategori A2: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2. Kategori A: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2. Kategori B: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B, jf. dog stk. 2. Kategori C1, kategori C, kategori D1 eller kategori D: Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C1, C, kategori D1 eller D, jf. dog stk. 3. Kategori C1/E, kategori D1/E eller kategori D/E: Mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategorierne C1/E, D1/E og D/E. Kategori C/E: Mindst 13 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C/E. Kategori B/E eller den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+): Mindst 4 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B/E. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne A1, A2 eller A samtidig med kategori B, jf. § 40, stk. 4, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 38 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-5. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne C1 eller C og en af kategorierne D1 eller D samtidig, jf. § 40, stk. 4, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 26 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 6. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A1, A2, A og B skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne C1, C, D1 og D skal strække sig over mindst 12 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne AM og C/E skal strække sig over mindst 10 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori C1/E, D1/E og D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E og til den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage. Lektionsplan Kørelæreren skal før påbegyndelsen af en køreelevs undervisning udfærdige en detaljeret lektionsplan over uddannelsesforløbet planlagt i nøje overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og undervisningsplanen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. Lektionsplanen kan udfærdiges som en digital løsning. Køreeleven skal senest ved køreundervisningens første lektion have udleveret lektionsplanen enten i fysisk eller elektronisk form. Lektionsplanen skal indeholde følgende: Køreskolens navn, adresse og telefonnummer. Køreelevens navn, adresse og telefonnummer. Den eller de undervisende kørelæreres navne. Rækkefølgen af lektionerne i overensstemmelse med undervisningsplanens afsnitsopdeling, jf. § 40, stk. 2 og 3. Oplysning om antallet af lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og antallet af lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf.

§ 45. Oplysning om antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg, som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. §§ 50 og 52. Oplysning om at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner udover det anførte obligatoriske mindste lektionsantal køreeleven skal have, før den praktiske prøve kan aflægges. Hovedindholdet af hver enkelt lektion opdelt i lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. nummerering med tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan, herunder plads til datoen for hver enkelt lektions gennemførelse, den faktisk anvendte tid samt plads til køreelevens og kørelærerens underskrifter. Repetition af tidligere gennemførte lektioner og evaluerende prøver. For køreelever omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III a, skal lektionsplanen indeholde oplysning om hvilken del af den praktiske køreundervisning, der er gennemført i et køretøj med manuelt gear, herunder hvilke af de syv lektioner, der er gennemført på offentlig vej. For kørekortindehavere omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III b, skal lektionsplanen indeholde oplysning om hvilken del af den praktiske køreundervisning, der er gennemført i et køretøj med manuelt gear, herunder hvilke af de syv lektioner, der er gennemført på offentlig vej. Den undervisende kørelærer og køreeleven skal straks efter afslutningen af hver enkelt lektion i lektionsplanen med deres underskrifter bekræfte, at der er undervist i indholdet af omhandlede lektion, herunder bekræfte datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid. Er lektionsplanen i papirformat, underskrives der i kørelærerens eksemplar, mens der i en digital lektionsplan kan underskrives ved hjælp af en digital løsning, som til enhver tid skal kunne validere kørelærerens og køreelevens identitet. Ændrer kørelæreren i en allerede bekræftet lektion, skal ændringen godkendes af køreeleven. Anvender kørelæreren en digital lektionsplan i køreundervisningen, skal kørelærerens og køreelevens registreringer i den digitale lektionsplan lagres i en log eller lignende, der på tilsvarende vis muliggør kontrol af alle foretagne registreringer. En underskrevet lektionsplan, i papirform eller digital form, skal medbringes ved køreprøven. Kørelæreren skal på forlangende forevise lektionsplanen for kommunen, Færdselsstyrelsen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere lektionsplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol. Tilsvarende gælder for en digital lektionsplans log. Såfremt køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer udlevere den underskrevne lektionsplan, herunder den dertilhørende log, hvis lektionsplanen er digital, til den nye kørelærer til brug i køreelevens fortsatte køreundervisning. Kørelæreren skal opbevare lektionsplanen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden. Tilsvarende gælder for en digital lektionsplans log. Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplaner skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3. I ansøgningen om kørekort afgiver køreelev og kørelærer erklæring om, at der i køreundervisningen mindst har været anvendt det i § 45, stk. 1-3, foreskrevne antal lektioner henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), samt at kravet i § 45, stk. 4-8, til undervisningsforløbets udstrækning er opfyldt. Det skal endvidere erklæres, at kravene i §§ 50 og 52 til antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg er opfyldt, samt at der i køreundervisningen har været udfærdiget, udleveret og anvendt en lektionsplan, jf.

§ 46. For køreelever omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III a, skal køreelev og kørelærer i ansøgningen om kørekort også afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning, jf. bilag 5, afsnit III a. For kørekortindehavere omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III b, skal kørekortindehaver og kørelærer i ansøgningen om fjernelse af kode 78 afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning, jf. bilag 5, afsnit III b. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning være underskrevet af kørelærer og køreelev. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), underskrive erklæringen om køreundervisning. Indledende køreundervisning Den indledende køreundervisning til kategorierne AM, A1, A2, A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit I. Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne AM, A1, A2, A og B samt til bilag 6, afsnit I. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne AM, A1, A2, A og B. Øvelseskørsel Øvelseskørsel, herunder den indledende køreundervisning på lukket øvelsesplads, må tidligst finde sted tre måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Øvelseskørsel til motorcykel må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren kan og skal, såfremt der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde. Øvelseskørsel til kategori AM må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Øvelseskørsel til traktor/motorredskab må kun finde sted med én elev ad gangen. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 5. Afsluttende køreundervisning Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1 og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit II. Undervisningen på køreteknisk anlæg må først gives efter gennemførelse af samtlige forudgående afsnit i undervisningsplanen. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A, B, C1, C, D1, D og C/E. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A1, A2 og A. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og C/E. Særlig køreundervisning Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for lille knallert. Særlig køreundervisning skal gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den kategori, i hvilken den forseelse, der ligger til grund for kørselsforbuddet, er begået, jf. dog stk. 2. Såfremt kørselsforbuddet er begrundet i kørsel med traktor/motorredskab eller trehjulet motorcykel, skal særlig køreundervisning gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den første kategori, som den pågældende har erhvervet. Køreundervisningen skal gives af en kørelærer, der er godkendt til den kategori, som den særlige køreundervisning omhandler. Den særlige køreundervisning skal være gennemført i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til den omhandlede kategori og skal omfatte følgende afsnit: 4. afsnit: Trafikantadfærd. 6. afsnit: Grundregler for kørsel. 7. afsnit: Manøvrer på vej. 8. afsnit: Særlige risikoforhold. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Bestemmelserne om lektionsplaner i § 46 og om erklæring om køreundervisning i § 47 finder tilsvarende anvendelse. Undervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemføre i den særlige køreundervisning, skal mindst omfatte 8 lektioner af mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 8 lektioner af mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Undervisningsforløbet ved den særlige køreundervisning skal strække sig over mindst 8 undervisningsdage. Kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) Undervisningen i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) udbydes af regionerne. Færdselsstyrelsen udsteder bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), og undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Undervisningen skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. ANT-kursus består af 4 lektioner af 3 timers varighed fordelt over mindst fire uger. Der er mødepligt til alle lektioner. Reglerne for deltagelse i kurset fremgår af undervisningsplanen for kursus i alkohol, narko og trafik. Kursister, der ikke følger disse regler, kan bortvises. Efter gennemførelse af ANT-kursus udsteder kursusudbyderen et kursusbevis. ANT-kursus, der skal være gennemført, før kontrollerende køreprøve kan aflægges, kan tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Denne begrænsning finder ikke anvendelse i forbindelse med gennemførelse af ANT-kursus som følge af et kørselsforbud eller betinget frakendelse af førerretten. Ved indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve må ANT-kursusbeviset højst være ét år gammelt. For deltagelse i ANT-kursus betaler kursisten et af kursusudbyderen fastsat beløb, som dækker udgifter i forbindelse med afholdelse og administration af kursus. Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen udbydes af uddannelsescentre, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, og som udbyder EU-kvalifikationskurserne, jf. bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Kurserne gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Uddannelsescentret udsteder et uddannelsesbevis, når et kursus efter stk. 1 er gennemført. Ved indlevering af ansøgning om generhvervelse af førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) må kursusbeviset højst være ét år gammelt. Kursus i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen efter § 107, skal gennemføres senest seks måneder efter, at Færdselsstyrelsen har indkaldt til kurset. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen. For deltagelse i kurser betaler kursisten det af uddannelsescentret fastsatte beløb. Køreprøver mv. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for lille knallert, medmindre andet er bestemt efter reglerne i kapitel 6. Kommunalbestyrelsen berammer køreprøver efter aftale med Færdselsstyrelsen. Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Prøven til kategori A2, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, kategori A, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kategori B/E samt den i § 13, stk. 1, nr. 4, foreskrevne prøve (B+) består kun af en praktisk prøve. Ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, den underskrevne lektionsplan og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Lektionsplan skal dog ikke medbringes i forbindelse med aflæggelse af kontrollerende køreprøve, medmindre kontrollerende køreprøve aflægges som følge af kørselsforbud. Ved afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2. Teoriprøve og praktisk prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren. Aflægger en førstegangserhverver af kørekort til kategori B en praktisk prøve uden at bestå prøven, kan en ny praktisk prøve ikke aflægges, før der er forløbet syv dage fra den seneste praktiske prøve. Ved beregning af syv dage forstås den samme ugedag den følgende uge. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for praktiske prøver til kategori B, der aflægges af tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og personel ved redningsberedskabet, hvis prøven aflægges over for en køredommer i forsvaret eller i det statslige beredskab. Hvis en kørekortansøger under en køreprøve skaffer sig eller giver en anden kørekortansøger uretmæssig hjælp, medbringer eller benytter ikke tilladte hjælpemidler eller elektronisk udstyr, kan en ny køreprøve ikke gennemføres, før der er forløbet seks måneder fra den tidligere køreprøve. Ved beregning af 6 måneder forstås den samme kalenderdag 6 måneder senere. Køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdes af Færdselsstyrelsen. Køreprøver og praktiske prøver, dog ikke kontrollerende køreprøve og køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring, kan for tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for en køredommer, når vedkommendes funktion tilsiger, at vedkommende har kørekort. Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, som køredommere ved køreprøver og praktiske prøver eller som tilsynsførende ved teoriprøver, skal opfylde bestemmelserne i bilag 10. Køreprøve og praktisk prøve til kategori A2 og A, køreprøver til kategorierne AM, A1, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E og den i § 13, stk. 1, nr. 4, omtalte prøve (B+) gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, afsnit I. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne D1 og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, henholdsvis afsnit II og III. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D1 eller D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D1 eller D, såfremt teoriprøven til kategori D1 eller D er bestået. Køreprøven kan gennemføres på dansk, engelsk, grønlandsk eller færøsk. For personer med bopæl i Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Tønder Kommune og Sønderborg Kommune kan køreprøven også gennemføres på tysk. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan aflægges på dansk eller engelsk. Der anvendes ikke tolk ved teoriprøven i de tilfælde, hvor teoriprøven afvikles i det digitale teoriprøvesystem. Udgifter til tolk til hørehæmmede (tegnsprogstolkning) afholdes af Færdselsstyrelsen. Teoriprøve Teoriprøve til kategorierne AM, A1, A2, A og B kan først berammes, når undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf.

§ 66. Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori og i praktik i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i en eller flere af de ovennævnte discipliner, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion inden for den enkelte disciplin, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningsplanen er fulgt. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Der skal dog ikke gives erklæring om undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads. Praktisk prøve Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse til kategori A1, A2, A, B, C, C1, C/E, D1 og D skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf.

§ 66. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen. Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 18 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 43, stk. 1. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 80, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 5. Består ansøgeren ikke den praktiske prøve på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør Færdselsstyrelsen efter reglerne i § 104, om ansøgeren skal aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier. Kontrollerende køreprøve Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde: Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. § 106, stk. 1, § 115, stk. 1, § 116, stk. 1, og § 117, stk. 2. Efter kørselsforbud, jf. § 108, stk. 1. Hvis Færdselsstyrelsen på baggrund af en indberetning finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, jf. § 104, stk. 1. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, jf. § 97, stk. 1. Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 129, stk. 2, § 130, stk. 2, § 131, stk. 2, og

§ 132. I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 122, stk. 1. Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7, afsnit I, jf. dog § 72, stk. 1. Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. Bestemmelsen i § 68, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve efter § 104, stk. 1, og § 106, stk. 1, skal kørekortet afleveres til den tilsynsførende ved teoriprøven og til den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve. Såfremt køreprøven ikke bestås, inddrages kørekortet. Kontrollerende køreprøve i henhold til § 104, stk. 1, og § 106, stk. 1, skal aflægges senest seks måneder efter, at Færdselsstyrelsen har indkaldt til kontrollerende køreprøve. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med en anden kategori, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat at ansøgeren har eller har haft kørekort til den pågældende kategori. Hvis den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, ikke har erhvervet kørekort til kategori B, kan Færdselsstyrelsen endvidere bestemme, at prøven aflægges efter reglerne for en anden kategori end B, som ansøgeren har eller har haft kørekort til. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier. Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, jf. § 104, stk. 1, og § 106, stk. 1, anses den ikke beståede prøve for første prøve. Har førerretten været inddraget eller frakendt i tre år eller mere, eller er der ved berammelsen af den praktiske prøve, hvorved den samlede kontrollerende køreprøve bestås, forløbet mere end tre år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, eller skal kontrollerende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal køreprøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, eller hvortil kørekort ønskes fornyet. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved gengivelse af kørekort efter kørselsforbud. Vejledende helbredsmæssig køretest Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf.

§ 105. Færdselsstyrelsen kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed. Såfremt det skønnes nødvendigt, at ansøgeren eller kørekortindehaveren forinden afholdelse af den i stk. 1 omtalte køretest opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet, kan dette finde sted på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg. Kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år Kørekort til lille knallert kan udstedes til personer, der er fyldt 18 år, og som har bestået en teoriprøve. Kommunalbestyrelsen berammer teoriprøven efter aftale med Færdselsstyrelsen. Teoriprøven kan tidligst aflægges den dag, hvor ansøgeren fylder 18 år. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at teoriprøven aflægges tidligere. Teoriprøven afholdes af Færdselsstyrelsen. Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med bilag 7, afsnit I. Ved afholdelse af teoriprøven skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ved afholdelse af teoriprøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Resultatet af teoriprøven skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren. Ved afholdelse af teoriprøver efter denne bestemmelse finder § 61, stk. 3, og § 63, stk. 1, anvendelse. Kørekort til lille knallert til personer under 18 år Kørekort til lille knallert kan udstedes til personer, der er fyldt 15 år, men endnu ikke fyldt 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert, jf. § 76, samt bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf.

§ 78. Kommunen sørger for undervisning i færdselsreglerne og i kørsel med lille knallert (knallertundervisning). Undervisningen gives efter retningslinjer udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Færdselsstyrelsen, jf. bilag 11. Undervisningen skal forestås af undervisere, der har de fornødne faglige og pædagogiske forudsætninger, og som har gennemført et grundkursus for undervisere i obligatorisk knallertundervisning, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik. Undervisningen tilrettelægges med en varighed på mindst 30 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Undervisningen skal bestå af mindst 16 lektioner i teori og risikoforståelse og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes inden for de 30 lektioner. En elev, der har været fraværende i højst 4 lektioner, kan anses for at have gennemført knallertundervisningen, hvis elevens underviser finder det forsvarligt. Eleven skal dog altid have deltaget i øvelseskørsel på lukket øvelsesplads. Undervisningsforløbet inklusive teoriprøven og den praktiske prøve skal strække sig over mindst 14 dage. Al øvelseskørsel skal ske under overvågning af underviseren, der højst må have opsyn med 6 elever ad gangen. Knallertundervisningen kan tidligst påbegyndes, når eleven er fyldt 14 år og 6 måneder. Kommunen kan kræve, at det i bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område fastsatte beløb betales, inden eleven kan påbegynde undervisningen. Kommunen afholder teoriprøve og praktisk prøve for elever, der har modtaget knallertundervisning. Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 11. Den praktiske prøve kan først aflægges, når teoriprøven er bestået, og kommunen har konstateret, at betingelserne for udstedelse af kørekort, bortset fra alderskravet i § 75, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Er den praktiske prøve ikke bestået senest 12 måneder efter den dag, eleven påbegyndte knallertundervisningen, skal eleven begynde forfra på knallertundervisningen, jf.

§ 76. Bedømmelsen af den praktiske prøve må ikke foretages af elevens egen underviser. Personen, der bedømmer den praktiske prøve (censor), skal opfylde betingelserne for at virke som underviser, jf. § 76, stk. 2. Udstedelse af kørekort Kørekort udstedes af Færdselsstyrelsen. Kørekort udstedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Kørekort kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt betinges af særlige vilkår. Vilkår og begrænsninger påtegnes kørekortet i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 8. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort med kørelærergodkendelse udstedes i henhold til de i bilag 8, afsnit III, fastsatte retningslinjer. Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Tilsvarende gælder for ansøgere, der er fyldt 18 år og har bestået en teoriprøve til lille knallert i henhold til

§ 74. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2, udsteder den prøvesagkyndige efter anmodning et midlertidigt kørekort med påførelse af relevante koder. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til den prøvesagkyndige. Har ansøgeren over for den prøvesagkyndige godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1 og 2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen med påførelse af relevante koder, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Har ansøgeren beholdt et eventuelt tidligere udstedt kørekort, sendes det nye kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få kørekortet udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og skønner kommunalbestyrelsen, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 89, stk. 2 og 3. Hvis en ansøger under 18 år har bestået teoriprøven og den praktiske prøve til lille knallert, jf. § 78, skal ansøgeren i censors påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2, og er ansøgeren fyldt 15 år, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt kørekort. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til kommunen. Har ansøgeren over for censor godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1 og 2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i § 81, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Gyldighed Kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt kørekort til lille knallert og traktor/motorredskab udstedes med en gyldighedstid på 15 år. Kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E udstedes med en gyldighedstid på 5 år, jf. dog

§ 85. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år, jf. dog

§ 85. Hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med følgende gyldighedstid: Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år. Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år. Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år. Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 83-85 nævnte. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der er eller kan være grundlag for en kortere gyldighedstid, jf. stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, med hvilken gyldighedstid kørekortet skal udstedes. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på kørekort til lille knallert. For kørekort udstedt før den 19. januar 2013 udløber gyldigheden senest den 18. januar 2033. Duplikatkørekort Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadiges kørekortet i øvrigt, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten eller retten til at føre lille knallert. Dette gælder dog ikke ved navneændringer. Ansøgning om duplikatkørekort indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen efter Færdselsstyrelsens godkendelse stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved den digitale løsning efter 1. pkt., afvises af kommunen, jf. dog stk. 3 og 4. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Hvis kommunen vurderer, at borgeren er fritaget fra digital post, eller der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En digital ansøgning om duplikatkørekort anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. I de tilfælde, hvor kommunens ansøgningsprocedure understøtter digital indlevering, skal fotografiet indleveres digitalt. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Ansøgeren skal efter kommunens nærmere anvisning afgive en underskrift, som skal fremgå af kørekortet. Er kørekortet bortkommet, afgiver ansøgeren ved indleveringen af sin ansøgning under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring herom. Beskadigede kørekort, der skal erstattes af duplikatkørekort, skal afleveres til kommunen. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som er indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land, kan få udstedt duplikatkørekort, jf. dog § 2, stk. 3, og § 125, stk. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 5, 2. pkt., finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Er det kørekort, der skal erstattes, udstedt på baggrund af en ombytning af et kørekort, der oprindeligt ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, kan der kun udstedes duplikatkørekort, hvis den pågældende består en kontrollerende køreprøve. Der skal dog ikke bestås en kontrollerende køreprøve, hvis det oprindelige kørekort er udstedt i et land eller en delstat, som efter bekendtgørelse om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve er undtaget fra kravet om kontrollerende prøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort. Kommunen forsyner duplikatkørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages. Midlertidigt erstatningskørekort Er et kørekort bortkommet eller inddraget i medfør af § 100, stk. 3, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, kan der efter anmodning udstedes et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvori forseelsen er begået. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen, som sender ansøgningen til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt midlertidigt erstatningskørekort kan udstedes. Midlertidigt erstatningskørekort kan ikke udstedes, hvis kørekortet i et EU- eller EØS-land er begrænset, frakendt eller inddraget. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag 8. Er der truffet beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger. § 103 finder tilsvarende anvendelse. Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kommunalbestyrelsen kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kommunalbestyrelsen træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til den kommunalbestyrelse, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort. Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette. Internationalt kørekort Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af 19. september 1949 om færdsel og 8. november 1968 om vejtrafik. Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2, samt ansøgerens kørekort. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort. Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Et internationalt kørekort, som er udstedt i Danmark, giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark. Udstedelse af kørekort i forbindelse med frakendelse af førerretten, retten til at føre lille knallert og retten til at virke som kørelærer Personer, der har måttet aflevere deres kørekort til Færdselsstyrelsen eller politiet i medfør af færdselslovens § 60 d, § 63, stk. 7, § 66 a, stk. 4, 1. pkt., eller § 129 b, stk. 5, kan ansøge om at få udstedt et nyt kørekort med angivelse af de kategorier, som vedkommende har ret til at føre. Indehaveren af et kørekort med kode om, at der alene kan føres køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, som er godkendt til anvendelse i alkolåsordningen, kan efter alkolåsperiodens udløb ansøge om at få kørekortet ombyttet til et kørekort uden kode om alkolås. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte alkolåskørekort til kommunen. Ansøgning efter stk. 1 og 2 kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Ansøgning efter stk. 1 og 2 skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Udvidelse af kørekort Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier, de i § 13, stk. 1, nr. 4, nævnte vogntog (B+), traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af det i § 95, stk. 2, nævnte kursus indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf.

§ 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5. Bestås prøven og opfylder ansøgeren betingelserne for udvidelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 34 finder tilsvarende anvendelse. Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre, og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring. Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 19. januar 2013 sker i medfør af §§ 144-149. Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 144, stk. 1, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemføre et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit II, Motorcykel med sidevogn. Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf. bestemmelserne i bilag 8, afsnit III. Fornyelse af kørekort Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb af gyldighedstiden for en eller flere kategorier indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B og B/E skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Er kørekortets gyldighedstid individuelt fastsat efter § 86, stk. 1, skal ansøgning om fornyelse af kørekort tillige vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Dette gælder dog ikke ansøgning om fornyelse af kørekort til lille knallert. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 29, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet, jf. færdselslovens § 66, stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt fornyelse kan ske, jf. straffelovens § 78, stk. 3. Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før den 19. januar 2013 sker i medfør af §§ 144-149. Bestemmelserne i § 95, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen. Er ansøgerens kørekort udløbet ved tidspunktet for ansøgning om fornyelse af kørekortet, skal ansøgeren aflevere kørekortet til kommunen ved indlevering af ansøgningen. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort, bortset fra kørekort til lille knallert, tre år eller mere efter gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve i overensstemmelse med § 72, stk. 3. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort, hvis gyldighed er udløbet, mens kørekortindehaveren havde sædvanlig bopæl uden for Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal ansøgeren ikke bestå en kontrollerende køreprøve efter stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis der er forløbet tre år eller mere efter, at vedkommende igen etablerede sædvanlig bopæl i Danmark, eller hvis kørekortindehaveren tidligere har aflagt kontrollerende køreprøve, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået. Indehaveren af et dansk kørekort, som ikke er af EF-model, og hvor kørekortets gyldighed udløb i perioden 1. juni 1990 til 1. januar 1994, er endvidere ikke omfattet af kravet om kontrollerende køreprøve efter stk. 1. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen afgive skriftlig erklæring på tro og love om, at kørekortindehaveren ikke tidligere har aflagt kontrollerende køreprøve, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået. Færdselsstyrelsen kan træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges i tilfælde udover stk. 2 og 3. Opfylder ansøgeren betingelserne for fornyelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 34 finder tilsvarende anvendelse. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af datoen for udstedelse. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, og er gyldigheden af ansøgerens kørekort udløbet, eller vælger ansøgeren at aflevere sit kørekort i forbindelse med ansøgning om fornyelse, kan kommunalbestyrelsen udstede et midlertidigt kørekort. Hvis ansøgeren ønsker mulighed for at føre motordrevet køretøj uden for Norden, kan kommunalbestyrelsen endvidere efter anmodning forny kørekortet foreløbigt for en periode på tre måneder. Ved anmodning om foreløbig fornyelse skal ansøgeren indlevere et fotografi, der opfylder kravene i § 3, stk. 2. § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er der sket foreløbig fornyelse efter stk. 3, 2. pkt., eller har ansøgeren beholdt sit kørekort ved indgivelse af ansøgning om fornyelse af kørekort, sendes det endeligt fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det fornyede kørekort udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort eller det foreløbigt fornyede kørekort. Ved udstedelse af kørekort, herunder ved udvidelse og fornyelse, kan der ske fornyelse af tidligere erhvervede kategorier, hvis betingelserne for fornyelse heraf er opfyldt, jf. §§ 96-98. Afgørelser om inddragelse af førerretten, kørselsforbud og kørekort samt om kontrollerende køreprøver Færdselsstyrelsen kan efter bestemmelserne i dette kapitel inddrage førerretten, hvis betingelserne for at erhverve kørekort ikke længere er opfyldt. Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens

§ 79. Retten kan ikke inddrages af Færdselsstyrelsen uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret. Politiet kan inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort. Træffer Færdselsstyrelsen bestemmelse om inddragelse af førerretten, skal kørekortet afleveres til Færdselsstyrelsen. Kørekortet skal ligeledes afleveres til Færdselsstyrelsen, hvis der i medfør af § 105, stk. 2 eller 3, foretages indskrænkninger i førerretten. Pålægges kørselsforbud eller frakendes førerretten eller retten til at føre lille knallert ubetinget skal kørekortet afleveres til politiet. Er der udstedt internationalt kørekort i Danmark til en person, hvis førerret inddrages midlertidigt af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet. Inddrages førerretten af Færdselsstyrelsen, skal det internationale kørekort indleveres til Færdselsstyrelsen. Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, eller fordi der er truffet afgørelse om at tilbagekalde tilladelsen til at deltage i en alkolåsordning, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. For kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel gælder bestemmelserne i kapitel 5, jf. dog stk. 2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 60, stk. 2. Dette gælder ikke for kontrollerende køreprøve, der aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud. For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for kontrollerende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse. Færdselsstyrelsen kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til en kontrollerende køreprøve, en køreprøve efter stk. 2, en helbredsmæssig undersøgelse hos den pågældendes egen læge eller hos en anden speciallæge, eller en vejledende helbredsmæssig køretest, jf.

§ 73. Førerretten inddrages endvidere, hvis kontrollerende køreprøve ikke bestås første gang. Er førerretten inddraget af Færdselsstyrelsen, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter bestemmelserne i kapitel 12. Midlertidig inddragelse af kørekort Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger, skal det originale kørekort i følgende tilfælde midlertidigt inddrages: Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 0,60 milligram pr. liter luft. Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på ikke over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på ikke over 0,60 milligram pr. liter luft, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, eller når den sigtede tidligere er dømt for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2. Ved beslutning om sigtelse for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor førerens blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, eller, hvor der foreligger skærpende omstændigheder i sager, hvor føreren på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde. Ved beslutning om sigtelse for forhold, der kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan det originale kørekort midlertidigt inddrages. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort, jf. dog stk. 4. I sager, hvor der er sket fratagelse af kørekortet efter reglerne i færdselslovens § 55, stk. 3, kan udstedelse af midlertidigt kørekort først ske, når betingelserne for fratagelsen ikke længere er til stede. Midlertidig inddragelse af et originalt kørekort efter stk. 1 eller 2 kan af kørekortindehaveren forlanges prøvet af retten. Politiet skal vejlede den pågældende om retten til prøvelse. Manglende kundskaber eller færdigheder Færdselsstyrelsen kan på baggrund af en indberetning bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til Færdselsstyrelsens afgørelse. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 71, stk. 2. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan Færdselsstyrelsen straks inddrage førerretten. §§ 110-114 finder herefter tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis kørekortindehaveren alene har ret til at føre lille knallert. Helbredsmæssige forhold Bliver Færdselsstyrelsen opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at medvirke til de lægeundersøgelser, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra speciallæge i relevant speciale, jf. § 34, eller en vejledende helbredsmæssig køretest, jf.

§ 34. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres, om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. § 80, stk. 1, og § 86, om førerretten skal inddrages enten af lægelige grunde eller på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, eller om kørekortindehaveren skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. § 104, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring. Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Den pågældende skal aflevere et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, samt udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort hos kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke kørekortindehavere, der alene har ret til at føre lille knallert. Betinget frakendelse af førerretten Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v., skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve, jf. § 60, stk. 2, efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 71, stk. 2. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan Færdselsstyrelsen straks inddrage førerretten. §§ 110-114 finder herefter tilsvarende anvendelse. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., jf. færdselslovens § 60 b, stk. 1, 2. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 57, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T kursusbeviser. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) er frakendt betinget som følge af overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt, reglerne om køre- og hviletid og reglerne vedrørende takografen. Er førerretten frakendt betinget i medfør af færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan førerretten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i lastsikring og overlæs. Er førerretten frakendt betinget i medfør af færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 2 eller 3, kan førerretten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen. De i stk. 1 nævnte kurser skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kurser, jf. § 58, stk. 5. Aflægges kursus ikke inden for fristen, kan Færdselsstyrelsen straks inddrage førerretten. Herefter finder § 114, stk. 4, anvendelse. Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal ikke gennemføres, hvis føreren har gennemført kursus efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Gengivelse af førerretten efter kørselsforbud Ansøgere, der er pålagt kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, kan kun få førerretten gengivet, såfremt ansøgeren har gennemført særlig køreundervisning og/eller kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60 c. Den særlige køreundervisning og/eller ANT-kursus kan ikke påbegyndes, før afgørelsen om kørselsforbud er endelig. Den særlige køreundervisning og/eller ANT-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Ansøgning om gengivelse af førerretten efter kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127 indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stamkortet underskrives, når den praktiske prøve er bestået. Er kørselsforbud pålagt som følge af spirituskørsel, kørsel under bevidsthedspåvirkende stoffer, eller sygdom mv., herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 c, stk. 2, skal ansøgningen som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) vedlægges et kursusbevis. Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 57, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser. I øvrige tilfælde skal ansøgningen som dokumentation for gennemført særlig køreundervisning vedlægges erklæring, jf. § 47, og den anvendte lektionsplan. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf.

§ 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Generhvervelse af førerretten Ansøgning om generhvervelse af førerretten, efter at denne er inddraget eller frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 2, skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 57, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, som følge af spirituskørsel begået på lille knallert. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget som følge af overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt, jf. færdselslovens § 129 b, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for gennemført kursus i lastsikring og overlæs og kursus i køre- og hviletidsregler og brug af takografen. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf.

§ 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Er førerretten inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil. Kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 5, jf. dog § 114, stk. 2. Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig køreprøve hertil. Det er dog en betingelse, at ansøgeren, da førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det er endvidere en betingelse, at der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. Bestemmelserne i § 29, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve førerretten, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 34 finder tilsvarende anvendelse. Generhvervelse efter inddragelse af førerretten Er førerretten inddraget, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny kontrollerende køreprøve er bestået. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve i henhold til stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 60, stk. 2. De for kontrollerende køreprøver gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Har førerretten været inddraget i tre år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) inddraget, fordi kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen ikke er gennemført, kan generhvervelse først ske, når de påkrævede kurser i medfør af § 107, stk. 1, 2. og 3. pkt., er gennemført. Generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten Er førerretten frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, før generhvervelse af førerretten kan ske, jf. dog stk. 2, § 116, stk. 1, og § 117, stk. 2. Er førerretten frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, skal ansøgeren dog kun bestå en kontrollerende køreprøve, hvis førerretten har været frakendt i en sammenhængende periode på 1 år eller mere, eller hvis der ved ansøgning om generhvervelse af førerretten er forløbet mere end 1 år regnet fra begyndelsestidspunktet for frakendelsen, jf. færdselslovens § 129, stk. 7. Er førerretten frakendt ubetinget inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, jf. færdselslovens § 60 c, stk. 3, skal særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, før førerretten kan generhverves. Den særlige køreundervisning, der tidligst kan påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb, skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, eller på grund af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v., kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og bestået en kontrollerende køreprøve. ANT-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. begået på lille knallert. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges en måned før frakendelsestidens udløb, jf. dog stk. 4 og 5. Har den pågældende i andre tilfælde end de i § 115, stk. 2, nævnte bestået en køreprøve, jf. § 60, stk. 2, efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende køreprøve ikke aflægges, såfremt køreprøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus, jf. stk. 1. ANT-kursus skal i disse tilfælde være gennemført senest tre måneder efter, at afgørelsen om kontrollerende køreprøve er endelig. Ansøgere omfattet af den obligatoriske alkolåsordning, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, som ikke ønsker at deltage i alkolåsordningen, kan tidligst aflægge den praktiske prøve i forbindelse med den kontrollerende køreprøve en måned før alkolåsperiodens udløb. Ansøgere omfattet af den frivillige alkolåsordning, jf. færdselslovens § 132 a, stk. 1, kan tidligst aflægge den praktiske prøve i forbindelse med den kontrollerende køreprøve en måned før alkolåsperiodens start, hvis alkolåsperiodens start efter ansøgerens valg påbegyndes senere end frakendelsestidens start. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget i mindre end tre år i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, skal føreren ikke aflægge en kontrollerende køreprøve for at generhverve førerretten efter frakendelsestidens udløb. Er førerretten frakendt i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, nr. 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan retten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i lastsikring og overlæs efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Er førerretten frakendt i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, nr. 1, eller 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan retten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i køre- og hviletidsregler og brug af takografen efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget i tre år eller mere i medfør af færdselslovens § 129 b kan retten kun generhverves, hvis føreren består en kontrollerende køreprøve og har gennemført kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen. Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal være gennemført inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kontrollerende køreprøve fritager ikke for gennemførelse af kurserne omfattet af § 117, stk. 1, 2. og 3. pkt. Generhvervelse af retten til at føre lille knallert Ansøgning om generhvervelse af retten til at føre lille knallert, efter at denne er frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf.

§ 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve retten til at føre lille knallert, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indehavere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet berettiger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her. Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddrages efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort. Erhvervsmæssig personbefordring må i intet tilfælde udføres på grundlag af grønlandske eller udenlandske kørekort. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan i intet tilfælde udstedes på baggrund af de i stk. 1 nævnte kørekort. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for indehavere af kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land. Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort: Kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land. Færøsk kørekort. Grønlandsk kørekort. Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige. Andre udenlandske kørekort end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. Internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer, 19. september 1949 om færdsel eller 8. november 1968 om vejtrafik. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. Et kørekort, som er udstedt i et andet EU- eller EØS-land i en periode, hvor førerretten er begrænset, frakendt eller inddraget i Danmark, er ikke gyldigt til kørsel i Danmark. Færdselsstyrelsen kan give en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, jf. § 121, tilladelse til midlertidigt at føre motordrevet køretøj i Danmark (turistkørekort). Tilladelse kan blandt andet betinges af, at ansøgeren aflægger en kontrollerende køreprøve. Et turistkørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her. Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 124-127. Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år for kørekort til køretøjer i gruppe 2. Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 3. Kan indehaveren af et grønlandsk kørekort dokumentere at have gennemført 2 lektioner af mindst 45 minutters varighed indeholdende by-, landevejs- og motorvejskørsel ved en godkendt kørelærer i Danmark, sidestilles kørekortet i enhver henseende med et dansk kørekort. Indehaveren har herefter ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2. Dokumentationen i henhold til 1. pkt. skal være udfærdiget på en af Færdselsstyrelsen godkendt blanket og skal medbringes under kørslen. Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode. Et kørekort, som er udstedt i et andet EU- eller EØS-land i en periode, hvor førerretten er begrænset, frakendt eller inddraget i Danmark, er ikke gyldigt til kørsel i Danmark. Et kørekort udstedt af et land, der er udtrådt af EU eller EØS, men som på tidspunktet for udstedelsen var medlem af EU eller EØS, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor landet udtræder af EU eller EØS, eller i indtil 180 dage efter det tidspunkt hvor indehaveren etablerer sædvanlig bopæl i Danmark. Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. Det er dog en betingelse, at kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. Transportministeren kan efter indstilling fra Færdselsstyrelsen træffe nærmere bestemmelser om udvidelse af fristen for ombytning af kørekort udstedt af visse lande, jf. 1. pkt. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. Indehavere af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land kan dog føre kategori AM fra det fyldte 16. år, kategori A1 fra det fyldte 16. år, kategori A2 fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet. Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf.

§ 4. Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indlevering aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at ansøgningen vedlægges en oversættelse af det kørekort, der ønskes ombyttet. Oversættelsen skal være udført af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. Udgifterne til fremskaffelse af oversættelsen afholdes af ansøgeren. Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU eller EØS-land, jf. dog § 131, stk. 3, skal vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Bestemmelsen i § 34 finder tilsvarende anvendelse. Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, andre kørekort, der ikke er udstedt i et EU eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kommunen det udstedte kørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages. Udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land sker på grundlag af Kommissionens afgørelse af 14. oktober 2016 om ækvivalens mellem kategorier af kørekort. Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Kommunalbestyrelsen kan, når der indgives ansøgning om ombytning af kørekort, udstede et midlertidigt kørekort. Ombytning til dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i §§ 130-133, ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. Er den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende kørekortets gyldighed ikke opfyldt, og er dette alene begrundet i, at kørekortets gyldighedstid er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en kontrollerende køreprøve få udstedt et dansk kørekort. Indehavere af et færøsk kørekort kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog

§ 132. Indehavere af et grønlandsk kørekort kan kun få dette ombyttet til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve. Indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2, samt § 2, stk. 3, og § 125, stk. 2. Indehavere af et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve, jf. dog stk. 3. Indehavere af et gyldigt kørekort, der er udstedt af et land, der er udtrådt af EU eller EØS, men som på tidspunktet for udstedelse var medlem af EU eller EØS, kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort forsynet med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Kørekortindehaveren skal i forbindelse med ansøgning om ombytning afgive en skriftlig erklæring på tro og love om, at dennes førerret ikke er begrænset, frakendt eller inddraget. Bestemmelsen i § 128, stk. 4, finder ikke anvendelse. Færdselsstyrelsen kan kræve, at kontrollerende køreprøve bestås forud for ombytning af et udenlandsk kørekort omfattet af bekendtgørelse om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve eller et færøsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået, det kørekort, der ønskes ombyttet, er erhvervet før det fyldte 18. år, og den pågældende i en periode forud for ansøgningen om ombytning ikke har ført motorkøretøj, eller førerretten tidligere har været inddraget eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark. Et kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes efter bestemmelserne i dette kapitel, hvis opholdet har været af mere end seks måneders varighed, jf. dog stk. 2. Denne begrænsning gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i et EU- eller EØS-land. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt ombytning af et udenlandsk kørekort kan finde sted, fordi det er usikkert, om kørekortet er ægte, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt ombytning kan ske. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvilke kategorier der i forbindelse med ombytning af et udenlandsk kørekort kan påføres det danske kørekort, sender kommunalbestyrelsen ligeledes ansøgningen til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse herom. Udstedelse af kørekort i forbindelse med forsøgsordningen til kode 78 Ansøgning om udstedelse af kørekort efter forsøgsordning om fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort for kategori B, jf. bilag 5, afsnit III b, kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2 og 3. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kørekort finder tilsvarende anvendelse. Opfylder ansøgeren betingelserne for udstedelse af et kørekort efter bilag 5, afsnit III b om fjernelse af kode 78, udstedes et nyt kørekort med påtegning i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 8, afsnit III. For udstedelse af kørekort i medfør af stk. 1, betales et gebyr til Færdselsstyrelsen, jf. § 21 i bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område. Administrative bestemmelser Afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse. Sager efter § 29, stk. 7, § 34, stk. 3-5, § 35, stk. 2, § 38, stk. 7, § 68, stk. 1, 2. pkt., § 69, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 72, stk. 1, § 73, stk. 1, § 86, stk. 2, § 90, stk. 1, 3. pkt., § 96, stk. 5 og 6, § 97, stk. 4, § 100, stk. 1, § 102, stk. 4 og 5, § 104, stk. 3, § 105, stk. 2, § 106, stk. 3, 2. pkt., § 114, stk. 3, 2. pkt., § 132 og § 134 behandles af Færdselsstyrelsen. Opgaver efter §§ 41, 46, 60, 61, 63 og 70, § 71, stk. 1, § 74, § 90, stk. 2, § 102, stk. 5, og § 122 samt denne bekendtgørelses bilag 3, 5, 6, 7 og 10 varetages af Færdselsstyrelsen. Opgaver efter § 100, stk. 3, og § 103 varetages af politiet. Aflevering af kørekort efter færdselslovens § 60 d, § 63, stk. 7, § 66 a, stk. 4, 1. pkt., eller § 129 b, stk. 5, samt aflevering af kørekort som følge af kørselsforbud eller frakendelse efter denne bekendtgørelses § 101, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., skal ske til politiet. Indlevering af kørekort som følge af inddragelse af eller indskrænkninger i førerretten efter denne bekendtgørelses § 101, stk. 1 og 2, og stk. 4, 2. pkt., skal ske til Færdselsstyrelsen. Klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes i medfør af § 78, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens og Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 5-7. Trafikstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fristen for klage efter stk. 1-3 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Kommunens afvisning af at modtage en ansøgning efter § 88, stk. 2, under henvisning til, at ansøgningen ikke er indgivet ved digital selvbetjening, kan ikke påklages til Trafikstyrelsen. Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 138 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Færdselsstyrelsens afgørelser om afvisning af ny køreprøve på baggrund af reglerne i § 60, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dispensationer Færdselsstyrelsen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Færdselsstyrelsen kan endvidere i en afgrænset periode dispensere fra bestemte krav i denne bekendtgørelse. Færdselsstyrelsen kan ikke dispensere fra reglerne i § 60, stk. 6 og 7. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 25, stk. 2, §§ 40-42, § 43, stk. 2, § 44, stk. 1 og 2, § 46, § 48, stk. 1, § 50, § 51, stk. 1, § 54, stk. 3, § 88, stk. 1, § 101, stk. 1-4, § 120, stk. 1, § 123, stk. 1, § 145, stk. 1, nr. 2, tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller ikke overholder vilkår og begrænsninger fastsat i medfør af

§ 80. Ikrafttrædelses-, virknings- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. § 60, stk. 6, 1. og 2. pkt., og stk. 7, har virkning fra den 15. august 2024. § 63, stk. 1, har virkning fra den 1. januar 2025. Bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023 om kørekort ophæves, jf. dog

§ 141. For køreprøver, der gennemføres i perioden den 1. juli til og med den 31. december 2024, finder de hidtil gældende regler i § 63, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023 om kørekort, fortsat anvendelse. Ønsker en kørekortansøger eller kørekortindehaver at gøre brug af forsøgsordning for anvendelse af kode 78, jf. bilag 5, afsnit III a, må køreundervisning i et køretøj med manuelt gear efter kravene i bilag 5, afsnit III a, først påbegyndes den 1. juli 2024 eller senere. Tilsvarende gælder for den kørekortansøger eller kørekortindehaver, der ønsker at fjerne kode 78, jf. bilag 5, afsnit III b. Sager, der er indbragt for politiet inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af politiet, færdigbehandles af Færdselsstyrelsen. Klager over kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser, der er indgivet til Færdselsstyrelsen inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Færdselsstyrelsen, færdigbehandles af Trafikstyrelsen. Kørekort udstedt før den 1. juli 1996 og fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer: Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn. Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn. Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 40, stk. 1 og 5 (B+). De i § 9 og § 20, stk. 6, nævnte køretøjer, bortset fra trehjulet bil. Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 15 og 17 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 4, litra a og b, og et stort påhængskøretøj. Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 18 nævnte kombinationer af køretøjer, samt de i denne bestemmelses nr. 6 nævnte kombinationer af køretøjer. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 19 henholdsvis § 20, stk. 7, nævnte køretøjer. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 4, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 18. januar 2013 samt fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer: Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre de i § 10 og § 20, stk. 3, nævnte køretøjer. Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver endvidere ret til at føre: Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW. Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. De under litra a og b, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer med kørekort til kategori A (lille motorcykel) er betinget af, at føreren før den 19. januar 2013 havde to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), jf. dog nr. 3. Kørekort til de i § 11 og § 20, stk. 4, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 20 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5. Kørekort til de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 22 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5. Kørekort til de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse. Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre de i § 12 og § 20, stk. 5, nævnte køretøjer. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 40, stk. 1 og 5 (B+). De i § 9 og § 20, stk. 6, nævnte køretøjer, bortset fra trehjulet bil. Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre de i § 15 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre de i § 17 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 18 nævnte kombinationer af køretøjer samt vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 7, litra a og b, og et stort påhængskøretøj. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 19 henholdsvis § 20, stk. 7, nævnte køretøjer. Foreligger der ikke oplysninger om motorcyklens køreklare vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) i henhold til stk. 1, nr. 1, litra a og b, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 7, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt. Kørekort til lille knallert kan uden yderligere krav om køreuddannelse eller aflæggelse af køreprøve udstedes til en person, der er fyldt 18 år før den 19. januar 2013, har erhvervet knallertbevis før den 19. januar 2013, eller har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013. For udstedelse af kørekort efter stk. 1 betales et gebyr i henhold til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område. Ret til at føre lille knallert uden først at have erhvervet kørekort hertil har en person, der er fyldt 18 år før den 19. januar 2013, har et gyldigt knallertbevis erhvervet før den 19. januar 2013, eller har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013. For kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 og for fornyelser heraf kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. § 144, stk. 1, nr. 4, litra d, 2. pkt., og § 145, stk. 1, nr. 7, litra d, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag. 1. pkt. finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark. Kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt inden den 1. maj 2009 og fornyelser heraf gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, gælder også for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, hvis føreren inden den 1. maj 2009 har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori D/E udstedt inden den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre vogntog bestående af personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Stk. 1-4 finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark. Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv. I. Kørekortmodel Kørekort udstedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december om kørekort som ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EU-tidende 2011 nr. L 314, side 31). II. Kørekortets udseende og indhold Kørekortet har to sider. »1) Kørekortets forside I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK. Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens venstre midte findes et fotografi af indehaveren. I forsidens baggrund findes dels betegnelsen »EU-model«, dels betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union. Kørekortets dataindhold er på forsiden anført i punktform med følgende indhold: 1. Indehaverens efternavn. 2. Indehaverens fornavn. 3. Indehaverens fødselsdato og fødested. Fødestedet angives som fødelandet. I særlige tilfælde kan fødestedet angives som et større geografisk område. 4a. Kørekortets udstedelsesdato. Den anførte dato er udstedelsestidspunktet for selve dokumentet. Udstedelsesdatoer for eventuelt tidligere erhvervede kategorier er anført i kolonne 10 på kørekortets bagside. 4b. Kørekortets udløbsdato. Den anførte dato er udløbstidspunktet for selve dokumentet. Der kan for en eller flere kategorier mv. eventuelt være fastsat andre (tidligere) udløbsdatoer. Disse er anført på kørekortets bagside. 4c. Navnet på den udstedende myndighed. Kørekort udstedes i Danmark af Færdselsstyrelsen. 4d. Indehaverens personnummer. 5. Kørekortets nummer. 6. Foto af indehaveren. 7. Indehaverens underskrift 8. Bopæl (Feltet anvendes ikke i Danmark) 9. Angivelse af hvilke kategorier kørekortet giver indehaveren ret til at føre.« 2) Kørekortets bagside I bagsidens øverste venstre hjørne er der som punkt 13 afsat et særligt felt, der kan anvendes af udenlandske kørekortmyndigheder til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger i tilfælde, hvor indehaveren bosætter sig i en anden EU-medlemsstat. Feltet anvendes ikke i Danmark. I bagsidens venstre hjørne er der som punkt 14 afsat et særligt felt, der kan anvendes af den udstedende medlemsstat til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger. Feltet anvendes ikke i Danmark. I bagsidens højre side findes forklaringer til punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c og 5 på kørekortets forside samt kolonnerne 10, 11 og 12 på kørekortets bagside. Kørekortets dataindhold er på bagsiden anført i kolonneform med følgende indhold: 9. Kørekortkategorier. Kørekortkategorierne er angivet dels ved bogstaver, således kategorierne AM, A1, A2, A, B1, B, C1, C, D1, D, BE, C1E, CE, D1E og DE, LK og TM dels ved billedillustrationer. 10. Første udstedelsesdato for hver enkelt kategori. 11. Udløbsdatoen for hver enkelt kategori. 12. Supplerende oplysninger samt eventuelle vilkår og begrænsninger i kørekortet. Kolonne 12 omfatter tillige det store felt nederst på kørekortets bagside. Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort Definitioner 1) I dette bilag inddeles førerne i to grupper: a) Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab. b) Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt førere af køretøjer i kategorierne D og D1, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer. 2) For indehavere af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort. 3) Enhver, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, klassificeres i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet. 4) Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse for lille knallert. A. Synet 1) Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare. Gruppe 1 2) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort til ansøgere og førere i gruppe 1 er betinget af følgende: a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt. c) Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b. e) Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og på betingelse af, at ansøger gennemfører en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis. f) I ganske særlige tilfælde kan kørekort udstedes, selvom ansøger ikke lever op til kravene for synsfelt og synsstyrke, hvis der foreligger en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme, som har konstateret, at der ikke er andre nedsættelser af synsfunktionen som eksempelvis blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke, og på betingelse af, at ansøger har gennemført en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis. Gruppe 2 3) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort for ansøgere og førere i gruppe 2 er betinget af en lægeundersøgelse, som skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt: a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt. b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt. c) Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn. d) Et alvorligt tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og på betingelse af, at ansøger gennemfører en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis. B. Hørelsen 1) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere i gruppe 2 efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme om graden af hørenedsættelsen og dennes betydning for høreevnen. Ved undersøgelsen skal lægen særligt udtale sig om, hvilke indretninger der bedst muligt kan kompensere for den nedsatte høreevne eksempelvis i form af brug af høreapparat eller spejle på køretøjet. C. Førlighed 1) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Gruppe 1 2) Ved fysisk handicap kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af forslag til, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det vurderes, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Udtalelsen kan indeholde en anbefaling om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest. 3) Ved fremadskridende sygdomstilstand kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren eller føreren stadig uden risiko kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret. Gruppe 2 5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke yderligere risici, der er forbundet med, at førere med det pågældende handikap fører køretøjer i gruppe 2. D. Hjerte- og karsygdomme 1) Hjerte- og karproblemer eller -sygdomme, der kan medføre pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden og kan lede til, at kørsel må indstilles midlertidigt eller permanent. Gruppe 1 2) For ansøgere eller førere i gruppe 1, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, kan kørekort kun udstedes, fornyes og bevares, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale, når sygdommen er behandlet effektivt, og om nødvendigt med individuelt fastsat tidsbegrænsning: a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper. b) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT). c) symptomer på angina pectoris. d) defibrillatorimplantation eller udskiftning eller tilsigtede eller ikke-tilsigtede stød fra defibrillator. e) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom. f) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet). g) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion. h) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer). i) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer). j) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA). k) hjertesvigt, med et funktionsniveau svarende til New York Heart Associations (NYHA) funktionsklasse I, II og III. l) hjertetransplantation. m) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed. n) hjerteklapoperation. o) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen. p) medfødt hjertesygdom. q) hypertrofisk kardiomyopati, hvis tilstanden ikke har medført synkope (besvimelsestilfælde). r) særlige hjerterytmeforsyrrelser: Langt QT-syndrom med synkope (besvimelsestilfælde), torsades de pointes eller forlænget QT-interval (QTc på> 500 ms). 3) Kørekort kan hverken udstedes, fornys eller bevares for ansøgere eller førere i gruppe 1, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, som udgør en særlig risiko for trafiksikkerheden: a) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse. b) Hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse IV. c) Hjerteklapsygdom med aortainsufficiens, aortastenose, mitralinsufficiens eller mitralstenose, hvis funktionsdygtigheden svarer til NYHA klasse IV, eller hvis der har været episoder med synkope (besvimelse). d) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød. 4) Kørekort kan i særlige tilfælde udstedes, fornys eller bevares for førere med de i pkt. 3 nævnte sygdomme, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig udtalelse og med individuelt fastsat tidsbegrænsning, med henblik på løbende at sikre, at føreren er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand. Gruppe 2 5) For ansøgere eller førere i gruppe 2, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, kan kørekort kun udstedes, fornyes og bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale, når sygdommen er behandlet effektivt, og om nødvendigt med individuel fastsat tidsbegrænsning: a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper. b) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører langsom hjerterytme (bradyarytmier), syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser med andengrads atrioventrikulær blok (AV) (Mobitz type II AV blok), tredje grads AV-blok eller vekslende grenblok. c) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT). d) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører hurtig hjerterytme (supraventrikulære eller ventrikulære takyarytmier) med polymorf ikke-vedvarende ventrikulær takykardi (VT), vedvarende ventrikulær takykardi eller med indikation for defibrillator. e) symptomer på angina pectoris. f) permanent pacemakerimplantation eller udskiftning. g) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom. h) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet). i) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion. j) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer). k) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer). l) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA). m) ved betydende carotisstenose. n) den maksimale diameter på aorta overstiger 5,5 cm. o) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse I eller II, forudsat at den venstre ventrikels ejektionsfraktion er mindst 35 pct. p) hjertetransplantation. q) hjerteklapoperation. r) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen. s) grad 3 hypertension (det diastoliske blodtryk er ≥ 110 mmHg og/eller det systoliske blodtryk er ≥ 180 mmHg). t) medfødt hjertesygdom. 6) Kørekort kan hverken udstedes, fornys eller bevares for ansøgere eller førere i gruppe 2, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, som udgør en særlig risiko for trafiksikkerheden: a) defibrillatorimplantation (ICD-enheder). b) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse. c) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse III og IV. d) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed. e) hjerteklapsygdom i NYHA klasse III eller IV eller med ejektionsfraktion (EF) på mindre end 35 pct., mitralstenose og alvorlig pulmonal hypertension eller med alvorlige ekkokardiografiske tegn på aortastenose eller aortastenose, der medfører synkope. Reglen gælder ikke ved fuldstændig asymptomatisk alvorlig aortastenose, hvis kravene om arbejdstest i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer” er opfyldt. f) strukturelle og elektriske kardiomyopatier — hypertrofisk kardiomyopati med tidligere synkoper, eller hvor to eller flere af følgende tilstande er til stede: Fortykkelse af venstre ventrikels væg på > 3 cm, ikke-vedvarende ventrikulær takykardi, tilfælde af pludselig død i familien (førstegradsslægtning), ingen forøgelse af blodtrykket ved aktivitet. g) langt QT-syndrom med synkope (besvimelse), torsades de pointes og forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms). h) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød. 7) Kørekort kan i særlige tilfælde udstedes, fornys eller bevares for førere med de i pkt. 6 nævnte sygdomme, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig udtalelse og med individuel fastsat tidsbegrænsning, med henblik på løbende at sikre, at føreren er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand. Andre hjertemuskelsygdomme 8) For ansøgere og førere med velbeskrevne kardiomyopatier (f.eks. arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC), non-compaction kardiomyopati (NCCM), katekolaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CVPT) og kort QT-syndrom) eller nye kardiomyopatier, der måtte blive opdaget, kan kørekort kun udstedes efter en omhyggelig specialistvurdering fra speciallæge i relevant speciale. Lægen skal i den forbindelse vurdere risikoen for pludselige invaliderende hændelser og der skal tages højde for den specifikke kardiomypatis prognose. E. Diabetes 1) I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder. Gruppe 1 2) Kørekort kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes. 3) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares, for ansøgere eller førere med diabetes, som behandles med medicin, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst fem år. En ansøger eller fører, som behandles med medicin, der medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, skal godtgøre, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Kørekort kan hverken udstedes, bevares eller fornyes for førere med utilstrækkelig erkendelse af tilstanden. 4) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøger eller førere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. For ansøgere eller førere med alvorlig recidiverende hypoglykæmi i vågen tilstand kan kørekort først udstedes, fornyes eller bevares tre måneder efter sidste tilfælde. 5) I særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornys eller bevares, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig vurdering, og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, med henblik på løbende at sikre, at personen er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand. Gruppe 2 6) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, som ikke behandles med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi, efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2-5. 7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, som behandles med medicin, som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), på baggrund af en udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens eller førerens diabetessygdom. 8) Ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort efter pkt. 7 skal der fastsættes vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på op til tre år og under følgende betingelser: a) Der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder. b) Ansøgeren eller føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi. c) Ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre. d) Ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi. e) Der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden. F. Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.) 1) For ansøgere eller førere, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination. Obstruktivt søvnapnøsyndrom 2) Moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere. 3) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, som formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden kørekort kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde. 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert. Gruppe 1 5) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år. 6) Ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert. Gruppe 2 7) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år. 8) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert. Epilepsi 9) Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører motordrevet køretøj. 10) Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås. Gruppe 1 11) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi. 12) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år. 13) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. 14) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan kørekort endvidere udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. 15) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. 16) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst seks måneder og på grundlag af en lægelig vurdering. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor. 17) Ved lægeordineret nedtrapning eller efter lægeordineret ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan lægen råde føreren til ikke at køre fra det tidspunkt, hvor den lægeordinerede nedtrapning begynder, og herefter i seks måneder fra det tidspunkt, hvor den anfaldsforebyggende behandling er afsluttet. Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udløbet af den kørselsfri periode, jf. 1. pkt. For ansøgere eller førere, der har haft et epileptisk anfald som følge af en lægeordineret medicinændring, lægeordineret nedtrapning eller ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode på 3 måneder efter, at den tidligere effektive anfaldsforebyggende behandling et genoptaget. 18) Har en ansøger eller fører haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 11-14 nævnte, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel. Gruppe 2 19) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren eller føreren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor. 20) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor. 21) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse. 22) For ansøgere eller førere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale. Risikoen for gentagelse bør vurderes at være højst 2 % om året. 23) For ansøgere eller førere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning, strukturel intracerebral læsion, eller andre strukturelle forhold) kan kørekort, uanset anfaldsforekomst, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald bør vurderes at være højst 2 % om året. G. Psykiske sygdomme eller svækkelser 1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af kørekort fra indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau. 2) Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest. Gruppe 1 3) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning for ansøgere og førere, a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb, b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden. Gruppe 2 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere med de pågældende psykiske sygdomme eller svækkelser fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe. H. Alkohol, narkotika og lægemidler Alkohol 1) Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside. Gruppe 1 2) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og indtagelse af alkohol adskilt. 3) For ansøgere eller førere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 2 4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere der indtager alkohol eller lider af alkoholafhængighedssyndrom, førerde køretøjer, der indgår i denne gruppe. Narkotika og lægemidler Misbrug: 5) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om. Regelmæssig indtagelse: Gruppe 1 6) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Gruppe 2 7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere som regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe. I. Nyresygdomme Gruppe 1 1) For ansøgere eller førere med alvorlig nyreinsufficiens kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 2 2) For ansøgere eller førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. J. Andet (organtransplantation mv.) 1) For ansøgere eller førere, der lider af en anden sygdom end de i pkt. A-I nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Organtransplantation Gruppe 1 2) For ansøgere eller førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 2 3) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen I. Lektionsplanens formål 1) Lektionsplanen er et informationsmateriale til køreeleven om det undervisningsforløb, der er indgået aftale om. Køreeleven/kørelæreren skal til enhver tid kunne se i lektionsplanen, hvor langt i uddannelsesforløbet køreeleven er nået. 2) Lektionsplanen skal anvendes som et værktøj i forbindelse med kontrollen af, om bestemmelserne for køreuddannelsen er overholdt. II. Lovkrav mv. 1) Lektionsplanen skal udarbejdes efter bestemmelserne i § 40, § 45 og § 46, stk. 2, og på baggrund af den undervisningsplan eller de undervisningsplaner, der er aktuel(le) for den eller de omhandlede kørekortkategori(er), samt eventuelle lærervejledninger til undervisningsplanerne. 2) Lektionsplanen skal endvidere udarbejdes således, at køreuddannelsens principper overholdes, jf. afsnit III. 3) Det er fortsat køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det anførte mindste lektionsantal - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. Det obligatoriske mindste lektionsantal kan således ikke anvendes som udtryk for et sædvanligt uddannelsesforløb. Køreeleven vil sædvanligvis have behov for at gennemføre flere lektioner. III. Køreuddannelsens principper mv. 1) Køreundervisningen skal være uddannelsesorienteret og ikke prøveorienteret. 2) Undervisningsplanens afsnitsopdeling skal følges. Der er dog mulighed for at fravige denne hovedregel i mindre omfang. Omfanget heraf fremgår af de såkaldte »elastikker« dels i undervisningsplanen, dels i lærervejledningen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. 3) Køreeleven skal hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse og skal desuden have mulighed for repetition af foregående øvelser, således at indøvede færdigheder fæstnes eller styrkes. 4) En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende, skal gentages/repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først herefter kan køreeleven fortsætte til næste øvelse. 5) Teoriundervisningen og den praktiske undervisning skal integreres. Derfor skal undervisningen i manøvrer/øvelser på vej tilrettelægges således, at køreeleven først præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre og i forlængelse heraf for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre. IV. Krav til udformningen af lektionsplanen 1) Der skal for hver køreelev udarbejdes en lektionsplan. 2) Lektionsplanen skal være overskuelig og må ikke bestå af et løsbladsystem. 3) Lektionsplanens indledning skal indeholde oplysning om navn, adresse og telefonnummer på følgende: a) Køreeleven. b) Køreskolen. 4) Lektionsplanens indledning skal endvidere indeholde oplysning om alle undervisende kørelæreres navne (eventuelt også de pågældendes underskrifter). 5) Den undervisende kørelærers navn kan i stedet anføres i umiddelbar tilknytning til hver af de efterfølgende planlagte lektioner. Såfremt kørelærerens underskrift fremgår af lektionsplanens indledningsoplysninger om undervisende kørelærere, er det tilstrækkeligt, at der ved hver enkelt lektion alene anføres en underskrift. Anvendes en digital lektionsplan, kan underskrift erstattes af en digital løsning, som til enhver tid skal kunne validere kørelærerens og køreelevens identitet. 6) Det skal endvidere fremgå af lektionsplanens indledning, hvor mange lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) køreeleven mindst skal gennemføre i uddannelsesforløbet, og hvilken periode undervisningen mindst skal strække sig over (de obligatoriske minimumskrav). 7) Det skal endelig fremgå af lektionsplanens indledning, at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det obligatoriske mindste antal lektioner - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. 8) Det skal ved hver enkelt lektion være anført, om lektionen er en lektion i teorilokale eller en lektion i praktisk køreundervisning. Hovedindholdet af hver enkelt lektion skal være anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. afsnitsnummerering og tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan. 9) Hver enkelt lektion i lektionsplanen skal nummereres fortløbende. Dette indebærer, at lektionsplanen ikke må udfærdiges således, at lektionerne i teorilokale er anført på en side og lektionerne i praktisk køreundervisning på en anden side. Det skal umiddelbart af lektionsplanen kunne ses, at der er planlagt et undervisningsforløb, hvor teoriundervisningen er integreret med den praktiske undervisning. 10) Såfremt et undervisningsforløb er planlagt til at omfatte mere end én lektion af 45 minutters varighed, skal dette fremgå af lektionsplanen. Eksempelvis kan et undervisningsforløb, hvis hovedindhold er underafsnittene 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5, være planlagt til at omfatte en dobbeltlektion bestående af 2 lektioner af 45 minutters varighed. I sammentællingen vil undervisningsforløbet tælle som 2 lektioner i opgørelsen af, om det obligatoriske krav er opfyldt, forudsat at der til undervisningen mindst har været anvendt 90 minutter. Det samlede tidsforbrug skal fremgå af rubrikken vedrørende faktisk anvendt tid. 11) De enkelte lektioner i lektionsplanen skal som minimum indeholde følgende: Afsnitsnummerering fra den omhandlede undervisningsplan, overskrifter, rubrikker/linjer til navne mv., dato, faktisk anvendt tid og underskrifter. Anvendes en digital lektionsplan, kan der underskrives ved hjælp af en digital løsning, som til enhver tid skal kunne validere kørelærerens og køreelevens identitet. 12) Underskrifter, dato og faktisk anvendt tid skal entydigt relatere sig til den omhandlede lektion. Der skal derfor i lektionsplanen umiddelbart efter hver lektion være afsat plads til disse oplysninger, jf. dog pkt. 12. 13) Hvis der af undervisningsmæssige hensyn ønskes gennemført sammenhængende undervisningsforløb bestående af flere lektioner, er det tilstrækkeligt, at kørelærer/køreelev bekræfter lektionernes gennemførelse én gang. 14) Kørelæreren skal ved udarbejdelsen af lektionsplanen sikre sig, at de planlagte undervisningslektioner sammenlagt mindst svarer til den obligatoriske undervisning, som fremgår af kørekortbekendtgørelsens

§ 45. V. Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb 1) Til hver kørekortkategori er der fastsat et obligatorisk mindste lektionsantal. En lektion skal - for at kunne indgå i sammentællingen - mindst have en varighed på 45 sammenhængende minutter. 2) Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter (eksempelvis 15 minutter, hvis lektionen har haft en varighed på 60 minutter) tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende heller ikke med i opgørelsen. 3) Sammensætningen af indholdet af de enkelte lektioner er valgfri, men skal følge denne bekendtgørelses bestemmelser, undervisningsplanens afsnitsopdeling og køreuddannelsens principper. 4) Repetitioner af tidligere gennemførte lektioner skal fremgå af lektionsplanen i overensstemmelse med

§ 46. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med den enkelte lektion eller samlet sidst i lektionsplanen. 5) Alle lektioner - uanset varighed og indhold - skal fremgå af lektionsplanen. Dette gælder også eventuelle lektioner, der gennemføres efter prøver, der ikke er bestået. 6) Undervisningen på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg kan planlægges som et sammenhængende undervisningsforløb, f.eks. som dobbeltlektioner (bestående af 2 lektioner af mindst 45 minutters varighed) eller som et samlet forløb bestående af enten mindst 4 eller 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Manøvrerne på lukket øvelsesplads skal være gennemført senest inden den første lektion, hvis hovedindhold er manøvrer på vej (undervisningsplanens 7. afsnit). 7) For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 6 lektioner af 45 minutter. Undervisningen må højst omfatte 4 lektioner af 45 minutter i teorilokale og 2 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning. Ved kørsel på motorvej og ved kørsel i mørke er det dog tilladt at anvende 3 lektioner af 45 minutter på samme undervisningsdag, således at det samlede antal lektioner pr. undervisningsdag i dette tilfælde må udgøre 7 lektioner. Det er tilladt at gennemføre 4 lektioner af 45 minutter på lukket øvelsesplads i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre 8 lektioner. Det er endvidere tilladt at gennemføre op til 5 lektioner af 45 minutter på køreteknisk anlæg i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre op til 9 lektioner. Det er uanset ovenstående tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover ovenfor anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må på denne måde højst gives 30 minutters »ekstra« undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den »ekstra« undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt, men skal fremgå af lektionsplanens oplysninger om faktisk undervisningstid. 1) I undervisningen til kategori A og kategori B må der pr. undervisningsdag - udover eventuel repetition af tidligere gennemførte underafsnit i undervisningsplanen - maksimalt undervises i 5 underafsnit fra undervisningsplanens afsnit 7 »Manøvrer på vej«. Der må dog en gang om ugen undervises i 5 underafsnit i teorilokale og i andre 5 underafsnit i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) fra undervisningsplanens 7. afsnit. 2) I undervisningen til kategori C1, kategori C, kategori D1, kategori D og kategori E skal undervisningen sammensættes som øvelser som anført i den pågældende undervisningsplans 7. afsnit. 3) Såfremt der i teoriundervisningen ønskes afholdt mere end 3 evaluerende prøver, jf. afsnit 10 i undervisningsplanen for køreuddannelsen, skal disse gives udover det obligatoriske mindste lektionsantal. 4) Indholdet af de enkelte lektioner og lektionsrækkefølgen i øvrigt skal sammensættes på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. Det vil derfor ikke kunne accepteres, at der i lektioner, hvis hovedindhold omhandler kørsel på vej, også indgår afsnit fra undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 6, jf. dog punkt 2 i afsnit III. VI. Lektionsplanens anvendelse 1) Kørelæreren skal gennemgå lektionsplanen med køreeleven i den første lektion i køreskolen. 2) Både kørelærer og køreelev skal have adgang til lektionsplanen i undervisningsforløbet (hvis den er i papirform, skal eleven have en kopi), og lektionsplanen skal være til stede såvel i teoriundervisningen som i den praktiske køreundervisning. 3) En underskrevet lektionsplanskal endvidere medbringes ved teoriprøven og den praktiske prøve. Køreeleven kan afvises, hvis lektionsplanen ikke medbringes. 4) Den eller de undervisende kørelærere og køreeleven skal straks efter afslutningen/gennemførelsen af hver enkelt lektion med deres underskrifter i lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af den omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal også bekræftes. Anvendes en digital lektionsplan, kan der underskrives ved hjælp af en digital løsning, som til enhver tid skal kunne validere kørelærerens og køreelevens identitet. 5) Når køreeleven underskriver i lektionsplanen, bekræfter køreeleven alene at have modtaget undervisning i overensstemmelse med hovedindholdet af den omhandlede lektion - eksempelvis fremkørsel mod kryds. Køreeleven bekræfter således ikke, at kørelærerens undervisning har været i overensstemmelse med delmålene i undervisningsplanen. 6) Der må ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift. Anvendes en digital lektionsplan, kan der underskrives ved hjælp af en digital løsning, som til enhver tid skal kunne validere kørelærerens og køreelevens identitet. 7) Har køreeleven behov for yderligere indlæring (repetition) end den, der finder sted ved første gennemførelse af en lektion, skal dato, tid og lektionsnummer for de(n) yderligere repetition(er) bekræftes ved underskrifter af både kørelærer og køreelev. 8) Den næste lektion med et nyt emne må ikke gennemføres, før den aktuelle lektion er gennemført med tilfredsstillende resultat. 9) Har køreeleven ved selvstudium gennemgået én, to, tre eller fire lektioner i teori (teoretiske emner), skal dette fremgå af lektionsplanen ved kørelærerens og køreelevens påtegning herom, jf. bilag 4. 10) Såfremt køreeleven skifter køreskole, skal den underskrevne lektionsplan udleveres til den nye køreskole til brug for køreelevens fortsatte undervisning. 11) Lektionsplanen skal på forlangende forevises for kommunen, Færdselsstyrelsen, politiet eller anden kontrolmyndighed. 12) Den underskrevne lektionsplanskal opbevares i mindst 2 år af den køreskole, som køreeleven senest har indgået aftale om køreundervisning med. 13) Hvis en kørelærer anvender en standardiseret lektionsplan, skal lektionsplanens planlagte undervisningsforløb følges. Såfremt øvelserne på den lukkede øvelsesplads er planlagt til at skulle gennemføres som 2 adskilte undervisningsforløb - hver bestående af 2 lektioner af 45 minutter - kan det dog accepteres, at undervisningsforløbene gennemføres sammenhængende, jf. punkt 6 i afsnit V. I givet fald vil lektionsplanen indeholde samme dato for gennemførelsen af manøvrerne på den lukkede øvelsesplads. 14) Det vil være i strid med køreuddannelsens principper (integration af teoretisk og praktisk undervisning) at være en eller flere teorilektioner foran. Hele indholdet af en teorilektion skal derfor umiddelbart efter følges op af en tilsvarende gennemgang i praktisk køreundervisning, inden der afholdes ny teoriundervisning med nyt hovedindhold. Det kan undtagelsesvist accepteres, at køreeleven er en eller flere teorilektioner foran. Dette kan være tilfældet, hvis dele af den praktiske køreundervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af eksempelvis et motorhavari, ekstraordinært vejarbejde etc. 15) Sygdom hos køreelev eller kørelærer anses ikke for at være en acceptabel forklaring på at være en eller flere teorilektioner foran. 16) Alle de obligatoriske lektioner skal være gennemgået i køreuddannelsen, før teoriprøven kan aflægges. Det er dog muligt at anvende 2 af de obligatoriske praktiske lektioner efter teoriprøvens aflæggelse til en evaluerende praktisk prøve med efterfølgende repetition, jf. afsnit 10 i undervisningsplanen for køreuddannelsen. Herudover kan 2 af de obligatoriske teoretiske lektioner og 4 af de obligatoriske praktiske lektioner anvendes efter teoriprøven i forbindelse med øvelserne på det køretekniske anlæg. Omhandler køreundervisningen kørekort til kategori A1, A2 eller A, kan der på tilsvarende måde afholdes 2 teoretiske lektioner og 5 praktiske lektioner efter teoriprøven på det køretekniske anlæg. VII. Særlig køreundervisning 1) I forbindelse med den særlige køreundervisning, der skal gennemføres efter et kørselsforbud, skal anvendes en lektionsplan. 2) Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplanen skal følge bestemmelserne i dette bilag. 3) Såfremt der benyttes en standardlektionsplan (undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 10), skal det markeres på lektionsplanen, at denne er anvendt i forbindelse med den særlige køreundervisning (undervisningsplanens afsnit 4, 6, 7 og 8). 4) I den særlige køreundervisning skal alle obligatoriske lektioner være gennemgået, inden teoriprøven kan aflægges. VIII. Definitioner 1) Faktisk anvendt tid er den tid, hvor køreeleven er til stede i teorilokalet og modtager undervisning af kørelæreren, og den tid, hvor køreeleven undervises ved/i køretøjet eller udfører kontrol af køretøjets ud‐ styr under kørelærerens opsyn/kontrol samt den tid, hvor køreeleven undervises som fører af køretøjet (»rattid«). 2) Til faktisk anvendt tid medregnes ikke: a) Den tid, som køreeleven anvender til selvstudium, uden at kørelæreren er til stede sammen med køreeleven i lokalet for at gennemføre undervisning, jf. dog bilag 4. b) Den tid, hvor køreeleven er passager i skolekøretøjet. Pauser i køreuddannelsesperioden I. Baggrund For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning samt for at sikre en optimal køreuddannelse skal undervisningsforløbet være sammenhængende. Teoriprøven og den praktiske prøve udgør en integreret del af køreuddannelsesperioden, men er ikke en del af undervisningsforløbet. II. Selvstudium Ansøgere, der er fraværende fra køreundervisningen i højst 4 lektioner af 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår indhente det forsømte ved selv at gennemgå de manglende teoretiske emner (selvstudium). Betingelserne herfor er følgende: 1) Kørelæreren skal sikre sig, at ansøgeren har indlært uddannelsesmålene i den omhandlede teori i tilfredsstillende omfang og bekræfte dette ved sin underskrift i lektionsplanen ved den omhandlede lektion. 2) Det skal fremgå af kørelærerens lektionsplan, hvilke(n) lektion(er) i teorilokale, der er gennemgået ved selvstudium, jf. punkt 9 i afsnit VI i bilag 3. Det følger heraf, at selvstudium ikke må indgå som et planlagt forløb i den udbudte undervisning. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve I. Syns- og registreringspligt Motorkøretøj og stor knallert, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og anmeldes til registrering, inden det tages i brug. Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1 eller D, eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D. II. Bestemmelser om indretning og udstyr Kategori AM En tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen. Knallerten skal have automatisk transmission og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, og side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler. Kategori A1 En tohjulet motorcykel, kategori A1, uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 11 kW og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,1 kW/kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 90 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt, køreklar vægt og maksimal hastighed. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 120 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,08 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Kategori A2 En tohjulet motorcykel, kategori A2, uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 20 kW, men ikke over 35 kW, og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,2 kW/kg, og med en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt, køreklar vægt og maksimal hastighed. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 250 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,15 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Kategori A En tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på over 180 kg, som har en motoreffekt på mindst 50 kW og med en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køreklar vægt, motoreffekt og maksimal hastighed. Der accepteres en tolerance på 5 kg ved kravet til motorcyklens køreklare vægt. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 600 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,25 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Motorcykel med sidevogn En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på mindst 0,16 kW/kg i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køretøjets motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Generelt vedrørende motorcykler Der accepteres en tolerance på op til 5 cm³ ved kravet til motorcyklens slagvolumen i ovennævnte kategorier A1, A2 og A. Foreligger der ikke oplysninger om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse, og fremgår oplysningerne ikke i Køretøjsregisteret, anvendes køretøjets køreklare vægt, egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse. Kategori B En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Bilen skal have en køreklar vægt på mindst 825 kg og en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køreklar vægt og maksimal hastighed. Alternativt til den køreklare vægt på 825 kg kan bilen have en længde og bredde på mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til oplysninger fra bilfabrikanten om bilens længde og bredde i fabrikkens normale udførelse. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse, og fremgår bilens tophastighed ikke af Køretøjsregisteret, anvendes bilens tophastighed i fabrikkens normale udførelse. Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og køreeleven skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med følgende spejle: 1) et indvendigt førerspejl af kategori I, 2) to udvendige førerspejle af kategori I i højre side, 3) et indvendigt spejl til iagttagelse af eleven, og 4) et udvendigt førerspejl af kategori I i venstre side til brug for den prøvesagkyndige og kørelæreren. Kravene til kategori-I spejle fremgår af Detailforskrifter for køretøjer. Såfremt bilen er forsynet med et originalt udvendigt førerspejl i højre side, er dette forbeholdt køreeleven. Det ekstra monterede udvendige højre førerspejl er forbeholdt kørelæreren/den prøvesagkyndige. Bilens rat skal være anbragt i venstre side. I bilen skal der være plads til mindst fire voksne personer. Den skal være forsynet med ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side. Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler. Såfremt hele hastighedsmålerens skala ikke kan aflæses fra kørelærerens plads, skal der være monteret en ekstra hastighedsmåler, der viser samme hastighed som bilens originale hastighedsmåler. Ved bedømmelsen af muligheden for at aflæse den originale hastighedsmåler fra kørelærerens plads lægges til grund, at med førerens korrekte placering af hænderne på rattet (i en position svarende til urviserstillingen ”kvarter i tre”), skal kørelæreren/den prøvesagkyndige fra alle sædepositioner og uden at dreje hovedet kunne aflæse hele hastighedsmålerens skala. Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. Kørelærerens bremse- og koblingspedal må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet. Der kan desuden monteres en ekstra speederpedal. Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren. Kategori C1 En lastbil, kategori C1, med en længde på mindst 5 m og med en tilladt totalvægt på mellem 4.000 kg og 7.500 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning, og ABS-bremser, samt en manuel gearkasse og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige. Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset. I bilen skal der være plads til mindst to personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst tre personer. Øvrige særlige krav er som anført under kategori B. Kategori C En lastbil med en længde på mindst 8 m, en bredde på mindst 2,4 m og med en tilladt totalvægt på mindst 12.000 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal endvidere have ABS-bremser, et transmissionssystem, der tillader føreren at vælge gear manuelt og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Lastbilen skal have en faktisk totalvægt på mindst 10.000 kg. Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige. Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset. Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser og manometer, der viser beholdertryk. I bilen skal der være plads til mindst to personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst tre personer. Øvrige særlige krav er som anført under kategori B. Kategori D1 En personbil, kategori D1, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 4.000 kg, en længde på mindst 5 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning og ABS-bremser samt takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Bilen skal være forsynet med spejle som nævnt under kategori C1. Øvrige særlige krav er som anført under kategori B. Kategori D En personbil, kategori D, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 5.000 kg, en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have ABS-bremser og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Bilen skal være forsynet med spejle og bremser som nævnt under kategori C. Øvrige særlige krav er som anført under kategori B. Kategori E Kategori B+: Kategori B med stort påhængskøretøj, der ikke kræver kørekort til kategori B/E: En personbil, kategori B, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være over 3.500 kg og må højst være 4.250 kg. Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen. Påhængsvognens lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen. Er påhængsvognen bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider. Kategori B/E: En personbil, kategori B, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være mere end 4.250 kg. Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen. Påhængsvognens lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen. Bilen skal ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige. Er påhængsvognen bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider. Kategori C1/E: En lastbil, kategori C1, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en længde på mindst 8 m og en tilladt totalvægt på højst 12.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset. Kategori C/E: En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler eller sættevogn - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) - med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 7,5 m. Lastbil, som indgår i sættevogntog, skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, bortset fra kravet om en længde på mindst 8 m samt krav om lastrum. Vogntoget skal have en længde på mindst 14 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 20.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen. Vogntoget skal have ABS-bremser. Vogntogets faktiske totalvægt skal være mindst 15.000 kg. Påhængsvognens eller sættevognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset. Påhængsvognen eller sættevognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser. Kategori D1/E: En personbil, kategori D1, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred. Kategori D/E: En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2,4 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred. Traktor/motorredskab En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg. Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve: 1) En registreret traktor. 2) En godkendt traktor. 3) En ikke registreret traktor. Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal Færdselsstyrelsens tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede. Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede. Anvendes en traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret. Erhvervsmæssig personbefordring Kategori D1: En personbil som beskrevet under kategori D1. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel. Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Kategori D: En personbil som beskrevet under kategori D. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel. Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Invalidekøretøj Færdselsstyrelsen kan tillade, at bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve. Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads. Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve. III. Fælles bestemmelser Manuelt gear/automatgear Kørsel med et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Ved et »køretøj med manuelt gear« forstås et køretøj, der indeholder en koblingspedal (eller et håndtag, der betjenes manuelt, for kategori A, A2 og A1), som skal betjenes af føreren, når køretøjet skal starte eller stoppe, og når der skiftes gear. Et køretøj uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A) betragtes som et køretøj med automatgear. Ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve må alene anvendes motorkøretøjer eller traktorer med koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A). Dette gælder dog ikke motorkøretøjer, der benyttes til følgende: 1. Øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B, 2. Øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B/E, 3. Øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B i forbindelse med kontrollerende køreprøve, jf. § 70, 4. Øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori C1, C, C/E, D1, D og D/E, og 5. Øvelseskørsel og praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D. Færdselsstyrelsen kan endvidere bestemme, at et kørekort kun kan udstedes til motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal. I sådanne tilfælde skal den praktiske køreundervisning gennemføres og den praktiske prøve aflægges i motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A). Består ansøgeren den praktiske køreprøve i et køretøj med automatgear, anføres kode 78 på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der er påtegnet kode 78, må kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. Hvis ansøgeren allerede har kørekort til et køretøj med manuelt gear i mindst én af følgende kategorier: B, B/E, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 eller D1/E og under den praktiske prøve er blevet prøvet i sikker og energieffektiv kørsel, skal der ikke anføres begrænsninger på kørekortet for kategori B/E-, C-, C/E-, C1-, C1/E-, D-, D/E-, D1- eller D1/E-køretøjer indeholdende automatgear. Bestås en kontrollerende køreprøve i et motorkøretøj med automatgear, anføres dette ikke på kørekortet. En begrænsning, som allerede er påført ansøgerens kørekort, vil dog fortsat være gældende. For så vidt angår kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 og D gælder den begrænsning, der eventuelt følger af indehaverens kørekort til henholdsvis kategori D1 og D. Såfremt ansøgeren efter at have bestået den praktiske prøve i et motorkøretøj med automatgear ønsker at føre et motorkøretøj med manuelt gear, skal vedkommende bestå den praktiske prøve til den pågældende kategori i et motorkøretøj med manuelt gear. III a Forsøgsordning for kode 78 i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori B Kode 78 anføres ikke på kørekort til kategori B, hvis ansøgeren gennemfører syv lektioners køreundervisning som led i køreuddannelsen til kategori B i et køretøj, der er forsynet med manuel gearkasse forud for en praktisk prøve, der gennemføres i et køretøj med automatgear. De syv lektioner kan udgøre en del af de minimumslektioner i praktisk køreundervisning, der er nævnt i § 45, stk. 1, nr. 5, eller kan gennemføres som repetitionslektioner i overensstemmelse med bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B). Mindst tre af lektionerne skal gennemføres på offentlig vej og må ikke være lektioner i kørsel på motorvej, jf. bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B), bilag 9, afsnit 7.16. De øvrige fire lektioner må ikke gennemføres på køreteknisk anlæg. Kørekortet påføres kode 148, jf. bilag 8, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med dette afsnit i et køretøj med manuelt gear. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af dette punkt, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 5 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Dette gælder dog ikke praktiske prøver til kategori A1, A2 og A III b Forsøgsordning med fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort til kategori B I de tilfælde, hvor et kørekort til kategori B er påført kode 78 på baggrund af en praktisk prøve, der har været gennemført i et køretøj med automatgear, kan der udstedes nyt kørekort uden kode 78, hvis kørekortindehaveren gennemfører syv lektioner af den praktiske køreundervisning, jf. bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B). Køreundervisningen gennemføres hos en godkendt kørelærer som et sammenhængende forløb. Mindst tre af lektionerne skal gennemføres på offentlig vej og må ikke være lektioner i kørsel på motorvej, jf. bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B), bilag 9, afsnit 7.16. Kørekortet påføres kode 148, jf. bilag 8, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med dette afsnit i et køretøj med manuelt gear. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af dette punkt, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 5 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear, dog bortset fra praktiske prøver til kategori A1, A2 og A. Skolevognsskilte, reklameskilte mv. Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet »SKOLEVOGN« henholdsvis »SKOLECYKEL« udført i sorte bogstaver. Ordet »SKOLEVOGN« skal have en samlet bredde på mindst 290 mm og en skriftstørrelse på mindst 80 mm. Tilsvarende krav gælder, hvis der anvendes et tagskilt. Ordet »SKOLECYKEL« skal have en skriftstørrelse på mindst 30 mm. Ordet »SKOLECYKEL« må deles efter »SKOLE-«. Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at skiltet er tydeligt synlig både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning. Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår. Under den praktiske prøve må et køretøj ikke være forsynet med skoleskilte. Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes. IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg Motorkøretøj og stor knallert, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E. Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af en synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til Motorstyrelsen, inden det tages i brug. Såfremt køretøjet er fabriksnyt og EF-typegodkendt, og køretøjet vil kunne registreres uden forudgående syn, kan anmeldelse til Motorstyrelsen ligeledes ske uden forudgående syn. Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og bestemmelserne i nærværende bilag. En lastbil og en lastbil med tilkoblet påhængsvogn, der udelukkende anvendes på køreteknisk anlæg, kan godkendes, uanset om kravene i dette bilag til faktisk totalvægt er opfyldt. Endvidere gælder kravet om belæsning af køretøjer eller kravet om, at køretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, ikke på køreteknisk anlæg. Sættevogntog skal bestå af en 2-akslet lastbil med tilkoblet sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, bortset fra kravet om en længde på mindst 8 m samt kravet om lastrum. Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører stor knallert eller motorkøretøj, er ansvars- og ulykkesforsikret. Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2. Køreanlæg I. Lukkede øvelsespladser Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af Færdselsstyrelsen. Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen i det teamområde, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal endvidere vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold. Færdselsstyrelsen godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Færdselsstyrelsen kan inddrage meddelte godkendelser. Krav til lukkede øvelsespladser 1. Øvelsespladsen skal omfatte et rektangulært og sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m. Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen. 2. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter. Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter, skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m. De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner. De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt. Ud over dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende: – 40 x 20 m til kørsel i 8-tal. – 25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning. – 40 x 10 m til parkering ved vejkant. – 30 x 10 m til vending. – 40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse. 3. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel. 4. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom. Hvor der ved kørsel på øvelsespladsen er risiko for fare, udskridning eller påkørsel af genstande, skal der etableres effektive sikkerhedsforanstaltninger i form af grus- eller sandgrav, sikkerhedsnet, afskærmning eller lignende, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder. Ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere mv. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der ligeledes etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder. 5. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om: – Den undervisende kørelærers navn og adresse. – Elevens navn og adresse. – Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises Færdselsstyrelsen og politiet på forlangende. 6. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, såfremt de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til – undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m, eller – undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m, eller – undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne. II. Køretekniske anlæg Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de køretekniske anlæg og kan inddrage meddelte godkendelser. Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af det køretekniske anlæg. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold. Krav til køretekniske anlæg 1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og E, bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne. 2. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner: 1) En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane). 2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat - for eksempel ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane). Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal. Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen. 3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling. Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8- 10 m bred og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane. Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen. 4) Til gennemførelse af »høj kant-øvelsen« skal køretekniske anlæg, der anvendes i køreuddannelsen til kategori B, have et manøvreafsnit på mindst 80 m’s længde med en høj kant i højre side. Manøvreafsnittet skal etableres på en lige bane, og der skal før manøvreafsnittet være mulighed for uden besvær at opnå en begyndelseshastighed på ca. 60 km i timen ved kantens start. Langs manøvreafsnittets ene side skal være et areal, der mindst har en bredde på 60 cm, og som ligger mindst 8 cm under niveauet for banen. Kanten, som udgør overgangen fra banen til det lavere liggende areal, skal have en vinkel med lodret på mellem 0 og 30 grader. Det lavere liggende areal skal have en vis ujævnhed, således at det kan illudere en realistisk vejrabat. Dette areal skal have en fast belægning, der varigt giver den angivne højdeforskel. Banestykket med den høje kant skal have en bredde på mindst 5 m, og til højre for det lavere areal skal findes en sikkerhedszone på mindst 5 m, dog mindst 1 m, hvis der er en afgrænsning i form af et autoværn eller en vold, der ikke kan forceres af en bil. 3. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 70 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inkl. manøvrebane skal derfor mindst være 280 m. Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5- 6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter, jf. dog pkt. 2, nr. 4. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm. 4. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om: – Den undervisende kørelærers navn og adresse. – Elevens navn og adresse. – Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises Færdselsstyrelsen og politiet på forlangende. 5. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne. Køreprøvernes afholdelse I. Køreprøve (Almindelig) Køreprøvens formål Formålet med køreprøven er, at det skal bedømmes, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort. Prøvekrav og uddannelsesmål Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen (undervisningsplanerne) til kategori AM, motorcykel kategori A1 (lille motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel) og A (stor motorcykel)), kategori B (almindelig bil), kategori C1 (lille lastbil), kategori C (stor lastbil), kategori D1 (lille bus) og kategori D (stor bus), samt kategori B/E, kategori C1/E, kategori C/E, kategori D1/E og kategori D/E (store påhængskøretøjer) og i denne bekendtgørelse. Bestemmelserne om teoriprøven lille knallert for ansøgere på 18 år og derover er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for undervisning og afholdelse af prøver til lille knallert og i denne bekendtgørelse. Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøve for vogntog bestående af en personbil og et stort påhængskøretøj (kategori B) med en samlet tiltalt totalvægt på mellem 3.500 og 4.250 kg, er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E og i denne bekendtgørelse. Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning. Teoretisk og praktisk prøvestof Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser. Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E, hvor ansøgeren skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med ansøgerens kontrol af det pågældende udstyr. Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve. I. 1. Teoriprøven Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve. Denne prøve afholdes i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Teoriprøvens bedømmelse Efter gennemførelsen af teoriprøven udfærdiges et bedømmelsesskema, hvoraf antallet af fejlsvar fremgår. Det fremgår videre, om prøven er bestået eller ikke er bestået. I. 2. Praktisk prøve Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne. Den praktiske prøve til kategori AM gennemføres som manøvre på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den praktiske prøve til motorcykel (kategori A1, A2 og A) gennemføres dels ved udførelse af manøvrer på særlige områder i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver, dels som manøvrer på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på ansøgerens motorcykel. Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren. Ansøgeren skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Endvidere skal ansøgeren demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes. Ved alle ovennævnte prøver stiller ansøgeren det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemøres uden vanskelighed. Bedømmelse af den praktiske prøve Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om ansøgerens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen. Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået. Afgørende for om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor ansøgeren viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at ansøgeren ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at ansøgeren ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gradueres konstaterede fejl. Indholdet af denne graduering fremgår af Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver. Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve. II. 1. Teoriprøve Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven bedømmes dog strengere. II. 2. Praktisk prøve Som led i den praktiske prøve skal ansøgeren kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Kategori D1 Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D1 (lille bus). Kategori D Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor bus). II. 3. Kombineret køreprøve Køreprøven til kategori D1 (lille bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan afvikles samtidig og køreprøven til kategori D (stor bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver. Såfremt ansøgerens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt ansøgerens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til enten kategori D1 eller kategori D. III. Køreprøve til traktor/motorredskab III. 1. Teoriprøven Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis. Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere: 1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde. Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal. Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter. Bremsepedalen skal have ca. 1- 4 cm frigang i topstillingen. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt. Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst. Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned. 3. Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Ansøgeren skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Ansøgeren skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning. 4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning. 5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med. 6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn. 7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning. 8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren. Formålet med overhøringen er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden. Ansøgeren skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler: 1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor. Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler: 1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken. 2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv. 3) Om færdsel over jernbanespor mv. 4) Om forpligtelser ved færdselsuheld. 5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen. 6) Om traktorens placering under svingning og vending mv. 7) Om møde ved busstoppested. 8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning. 9) Vigepligtsbestemmelserne. 10) Om forpligtelser over for gående. 11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering. 2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv. 3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen. Andet 1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal ansøgeren vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer. 2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering. 3. Hver ansøger skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under afsnittet om køretøjets indretning og udstyr samt de regler, der har betydning for føringen af en traktor. III. 2. Den praktiske prøve Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af ansøgeren og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område. Anvisninger for den prøvesagkyndige Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at ansøgeren iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj. Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om ansøgeren overholder færdselsreglerne, om ansøgeren forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at ansøgeren udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at ansøgeren ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel. Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik. De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel. Manøvreprøver Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til. Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning. Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret). Ansøgeren skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv. I Teamområder, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang. Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane. Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes: 1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering. 2) Svingning til højre ind i smal sidegade. 3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner. Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort I. Fælles bestemmelser Koderne i dette bilag angiver vilkår, begrænsninger og rettigheder for indehavere af kørekort og anføres i kørekortets rubrik 12. Efter koden anføres i parentes endvidere datoen for rettighedens udløb, hvis denne er en anden end den, der gælder for kategorien. Den kompetente myndighed, jf. § 136, træffer afgørelse om, hvilke koder der skal anvendes ved udstedelsen af kørekort. II. EU-harmoniserede koder Koderne i dette afsnit er angivet i overensstemmelse med det under EU fastsatte fællesharmoniserede kodesystem. Koderne i dette afsnit og de dermed følgende vilkår og/eller begrænsninger har gyldighed i EU-medlemsstater og EØS-lande (Island, Liechtenstein og Norge). Koderne 73-81 anvendes ved ombytning af kørekort udstedt i EU-medlemsstater eller EØS-lande, i det omfang det pågældende kørekort indeholder en underkategori af køretøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort. Underkategorierne er anført i parentes efter kodens indhold i kolonnen »Betydning«. Fører (lægelige årsager): Koder og underkoder Betydning 01 Synskorrektion og/eller beskyttelse 01.01 Briller 01.02 Kontaktlinse(r) 01.03 (Ophævet) 01.04 (Ophævet) 01.05 Øjenklap 01.06 Briller eller kontaktlinser 01.07 Specifikke optiske hjælpemidler 02 Høreapparat/kommunikationshjælp 02.01 (Ophævet) 02.02 (Ophævet) 03 Arm- eller benprotese/-ortese 03.01 Armprotese/-ortese 03.02 Benprotese/-ortese 05 (Ophævet) Køretøjstilpasninger: Koder og underkoder Betydning 10 Tilpasset gearkasse 10.01 (Ophævet) 10.02 Automatisk valg af udvekslingsforhold 10.03 (Ophævet) 10.04 Tilpasset transmissionskontrolenhed 10.05 (Ophævet) 15 Tilpasset kobling 15.01 Tilpasset koblingspedal 15.02 Håndbetjent kobling 15.03 Automatisk kobling 15.04 Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af koblingspedal 20 Tilpasset bremsesystemer 20.01 Tilpasset bremsepedal 20.02 (Ophævet) 20.03 Bremsepedal til venstre fod 20.04 Bremsepedal med glideskinne 20.05 Vippebremsepedal 20.06 Håndbetjent bremse 20.07 Bremsebetjening med en maksimal kraft på … N (*) (eksempelvis: ”20.07(300 N)”) 20.08 (Ophævet) 20.09 Tilpasset parkeringsbremse 20.10 (Ophævet) 20.11 (Ophævet) 20.12 Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af bremsepedal 20.13 Knæbetjent bremse 20.14 Bremsesystembetjening understøttet ved ydre påvirkning 25 Tilpasset speedersystem 25.01 Tilpasset speederpedal 25.02 (Ophævet) 25.03 Vippespeederpedal 25.04 Håndbetjent speeder 25.05 Knæbetjent speeder 25.06 Speederbetjening understøttet ved ydre påvirkning 25.07 (Ophævet) 25.08 Speederpedal placeret i venstre side 25.09 Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af speederpedal 30 (Ophævet) 31 Tilpasninger af pedaler og beskyttelsesmekanismer til pedaler 31.01 Ekstra sæt af parallelle pedaler 31.02 Pedaler i (eller næsten i) samme niveau 31.03 Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af speeder- og bremsepedaler, når pedalerne ikke er fodbetjente 31.04 Hævet gulv 32 Kombinerede driftsbremse- og speedersystemer 32.01 Speeder og driftsbremse som kombineret system betjent med én hånd 32.02 Speeder og driftsbremse som kombineret system betjent ved ydre påvirkning 33 Kombinerede driftsbremse-, speeder- og styringssystemer 33.01 Speeder, driftsbremse og styringssystem som et kombineret system, der betjenes ved ydre påvirkning med én hånd 33.02 Speeder, driftsbremse og styringssystem som et kombineret system, der betjenes ved ydre påvirkning med to hænder 35 Tilpassede betjeningsapparater (lyskontakter, vinduesvisker/-vasker, horn, retningsvisere osv.) 35.01 (Ophævet) 35.02 Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet 35.03 Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet med venstre hånd 35.04 Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet med højre hånd 35.05 Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet samt speeder- og bremsesystemet 40 Tilpasset styring 40.01 Styring med en maksimal betjeningskraft på … N (*) (eksempelvis: ”40.01(140 N)”) 40.02 (Ophævet) 40.03 (Ophævet) 40.04 (Ophævet) 40.05 Tilpasset rat (større/tykkere rat, rat med mindre diameter osv.) 40.06 Tilpasset ratposition 40.07 (Ophævet) 40.08 (Ophævet) 40.09 Fodbetjent styring 40.10 (Ophævet) 40.11 Hjælpemiddel monteret på rattet 40.12 (Ophævet) 40.13 (Ophævet) 40.14 Alternativt tilpasset styringssystem betjent med én hånd/arm 40.15 Alternativt tilpasset styringssystem betjent med to hænder/arme 42 Ændret udsynsudstyr bagud/til siden 42.01 Tilpasset anordning til udsyn bagud 42.02 (Ophævet) 42.03 Ekstra indvendig anordning, som muliggør udsyn til siden 42.04 (Ophævet) 42.05 Anordning til udsyn, som dækker den blinde vinkel 42.06 (Ophævet) 43 Førersædeindstillinger 43.01 Førersæde i en højde med normalt udsyn og i normal afstand fra rat og pedaler 43.02 Førersæde tilpasset kropsformen 43.03 Førersæde med sidestøtte for øget siddestabilitet 43.04 Førersæde med armlæn 43.05 (Ophævet) 43.06 Tilpasning af sikkerhedsseler 43.07 Sikkerhedssele af en type, som giver god stabilitet 44 Tilpasning af motorcykel (underkode skal anvendes) 44.01 Kombineret betjening af begge bremser 44.02 Tilpasset forhjulsbremse 44.03 Tilpasset baghjulsbremse 44.04 Tilpasset speeder 44.05 (Ophævet) 44.06 (Ophævet) 44.07 (Ophævet) 44.08 Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig og holde motorcyklen i balance ved stop og standsning 44.09 Maksimal betjeningskraft til forhjulsbremse … N (*) (eksempelvis 44.09(140 N)) 44.10 Maksimal betjeningskraft til forhjulsbremse … N (*) (eksempelvis 44.10 (240 N)) 44.11 Tilpassede fodhvilere 44.12 Tilpassede håndtag 45 Motorcykel kun med sidevogn 46 Kun trehjulede motorcykler 47 Begrænset til køretøjer med flere end to hjul, der ikke kræver, at føreren skal holde balancen ved start, stop og standsning 50 Begrænset til bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer – KIN) Bogstaver, der anvendes i kombination med kode 01 til 44 til yderligere specifikation: a venstre b højre c hånd d fod e midten f arm g tommelfinger Koder for begrænset kørsel: 61 Begrænset til kørsel i dagtimer (f. eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang) 62 Begrænset til kørsel inden for en radius af … km fra kørekortindehaverens bolig eller kun inden for by/region 63 Begrænset til kørsel uden passagerer 64 Begrænset til kørsel med en hastighed på højst … km/t 65 Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort af mindst en tilsvarende kategori 66 Begrænset til kørsel uden påhængskøretøj 67 Ingen kørsel på motorvej 68 Ingen alkohol 69 Begrænset til kørsel med køretøj, der er udstyret med en alkolås i overensstemmelse med EN 50436. En udløbsdato kan angives (eksempelvis: ”69” eller ”69(1.1.2016)”) Forvaltning: Koder Betydning 70 Ombyttet kørekort nr. … udstedt af … (for tredjelande EU/FN-mærke, f. eks. 70.0123456789. NL) 71 Duplikat af kørekort nr. …(for tredjelande EU/FN-mærke, f. eks. 71.987654321. HR) 73 Begrænset til kategori B-køretøjer og quadricykler med motor (B1) 78 Begrænset til køretøjer med automatgear 79 (…) Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af artikel 13, i direktiv 2006/126/EF 79.01 Begrænset til tohjulede køretøjer med eller uden sidevogn 79.02 Begrænset til kategori AM-køretøjer, trehjulede og lette quadricykler 79.03 Begrænset til trehjulede motorcykler 79.04 Begrænset til trehjulede motorcykler, hvortil der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg 79.05 Kategori A1-motorcykler med et forhold mellem effekt og vægt på over 0,1 kW/kg 79.06 Kategori B/E-køretøjer, hvor påhængskøretøjets tilladte totalmasse overstiger 3.500 kg 80 Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, trehjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 24 år 81 Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, tohjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 21 år 95 Fører, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … (eksempelvis 95(01.01.12)) 96 Kategori B-køretøjer, hvortil der er koblet et påhængskøretøj, hvis tilladte totalmasse overstiger 750 kg, hvor den tilladte totalmasse af en sådan kombination overstiger 3.500 kg, men ikke overstiger 4.250 kg 97 Ikke godkendt til at føre et kategori C1-køretøj, der falder inden for anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparat inden for vejtransport 1) 1) EU-tidende 1985, nr. L 370 af 31. december 1985, side 8. III. Nationale koder Koderne angivet i dette afsnit har alene gyldighed i Danmark. Kode Betydning 100 Indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn 107 Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, som er godkendt til anvendelse i alkolåsordningen 125 Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel 126 Indehaveren er berettiget til at føre tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW. Indehaveren er endvidere berettiget til at føre tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg 130 Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 135 Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en effekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW indtil det fyldte 24. år 136 Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A2) 137 Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A) 138 Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A) 139 Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (A2) 140 Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A) 141 Indehaveren er indtil det fyldte 18. år alene berettiget til at føre køretøjer betinget af ledsaget kørsel i overensstemmelse med forsøgsordning om kørekort til 17-årige 148 Indehaveren har bestået den praktiske køreprøve til kategori B i et køretøj med automatgear, men har gennemført påkrævet undervisning i et køretøj med manuelt gear. 150 Indehaveren skal anvende briller eller kontaktlinser under kørsel med køretøjer i kategorierne C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E, D/E, ved kørsel med køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, samt i forbindelse med virksomhed som kørelærer 175 (Ophævet) 176 (Ophævet) 180 Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori C) 181 Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori D) 182 Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori C) 183 Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori D) 184 Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (C) 185 Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (D) 187 Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori C/E) 188 Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori D/E) 200 (Ophævet) 225 Indehaveren er alene berettiget til at føre traktor i forbindelse med kørsel som omhandlet i § 3 i lov om registrering af køretøjer 250 Indehaveren har gennemført kursus i nødhjælp 400 (Ophævet) 425 Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D 426 Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 450 (Ophævet) 451 (Ophævet) 500 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori AM, A1, A2 og A 525 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori B 550 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategorierne B, B/E, C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E og D/E Bestemmelser om kurser i færdselsrelateret førstehjælp I. Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter vedkommende i stand til at yde førstehjælp ved trafikulykker. II. Uddannelsesmål Ved kursets afslutning skal kursisten kunne: – handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade, – yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn, – yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med trafikulykker, og – forebygge kredsløbssvigt, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne. III. Kursustyper Ansøgere, der ønsker kørekort til lille knallert, skal gennemføre det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere, og øvrige førstegangserhververe af kørekort skal gennemføre et færdselsrelateret førstehjælpskursus. IV. Omfang Kurserne omfatter 8 timers undervisning indeholdende førstehjælp i hjerte-lungeredning (4 timer) og færdselsrelateret førstehjælp (4 timer) eller færdselsrelateret førstehjælp målrettet unge knallertførere (4 timer). V. Gennemførelse Undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp skal være gennemført i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner for basal genoplivning og færdselsrelateret førstehjælp. Undervisningen skal forestås af instruktører registrering ved Dansk Førstehjælpsråd. Undervisningen skal have en handlingsorienteret og praktisk tilgangsvinkel. Case- og færdighedsundervisning skal opbygges omkring typiske ulykkes- og skadestyper på et skadested relateret til færdselsområdet. Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal indeholde elementer af forebyggende karakter for at give kursisten viden om de ulykkesforebyggende tiltag, der kan indarbejdes i kørekortindehaverens anvendelse af køretøjet. VI. Kursusbevis Efter gennemførelse af et færdselsrelateret førstehjælpskursus udsteder instruktøren et kursusbevis. Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende I. Baggrund Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, eller som køredommere ved køreprøver, skal opfylde dette bilags bestemmelser. Bilaget indeholder endvidere bestemmelser om tilsynsførende ved teoriprøver. En prøvesagkyndig/køredommer skal først godkendes til at afholde køreprøver til kategori B. Herefter kan godkendelsen udvides til at omfatte øvrige kategorier. II. Definitioner I dette bilag forstås ved: a) Prøvesagkyndig: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver. b) Køredommer: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver i forsvaret eller det statslige redningsberedskab. c) Tilsynsførende: En person, der gennemfører teoriprøver, dog ikke teoriprøver til traktor/motorredskab. d) Køreprøve: Prøve til vurdering af om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort. e) Teoriprøve: Vurdering af ansøgerens teoretiske kundskaber. f) Praktisk prøve: Vurdering af ansøgerens kundskaber, færdigheder og adfærd for så vidt angår orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad. g) Vejledende helbredsmæssig køretest: Test i forbindelse med vurdering af kørefærdighed for personer med funktionsnedsættelse eller svækket kognitivt funktionsniveau. III. Generelle krav Før en prøvesagkyndig må afholde køreprøver, skal den pågældende godkendes til kategori B. I forbindelse hermed skal følgende krav være opfyldt: a) Haft kørekort til kategori B i mindst tre år, b) være fyldt 23 år, c) have gennemført den i afsnit IV i dette bilag nævnte grunduddannelse og derefter have gennemgået den i afsnit VI i dette bilag nævnte kvalitetssikring og efteruddannelse, d) have afsluttet en erhvervsuddannelse, der mindst omfatter niveau 3 som defineret i Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer, e) må ikke samtidig være erhvervsaktiv som kørelærer, For at blive godkendt til øvrige kategorier, skal den prøvesagkyndige - udover ovennævnte krav i b) til e) - have kørekort til de(n) omhandlede kategori(er). Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år, og have gennemført en supplerende uddannelse til den omhandlede kategori. IV. Krav til grunduddannelse I grunduddannelsen skal den prøvesagkyndige erhverve sig de kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre køreprøver i overensstemmelse med gældende retningslinjer, herunder personlig kørefærdighed, viden og forståelse for trafik, behandling af ansøgere, køreteknik, køretøjsteknik, økonomi- og miljøvenlig kørsel samt kompetencer i vurdering af praktiske færdigheder. Grunduddannelsen afsluttes med en prøve, som giver godkendelse som prøvesagkyndig til kategori B. Grunduddannelsen og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. V. Supplerende uddannelse En prøvesagkyndig til kategori B kan blive godkendt som prøvesagkyndig til yderligere kategorier, når et uddannelsesforløb for de(n) omhandlede kategori(er) er gennemført, og en prøve er bestået. a) Kategori AM, A1, A2 og A: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori A være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori A. b) Kategori C1, C, D1 og D: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori C og D være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C og D. c) KategoriB/E C1/E, C/E, D1/E og D/E: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori E være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C/E og D/E. Godkendelse som prøvesagkyndig til kategori B/E kan endvidere erhverves ved gennemførelse af supplerende uddannelse og beståelse af prøve som prøvesagkyndig til kategori B/E. I disse tilfælde skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori B/E. d) Vejledende helbredsmæssige køretest: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til vejledende helbredsmæssige køretest skal et supplerende uddannelsesforløb hertil være gennemført. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Den supplerende uddannelse og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VI. Efteruddannelse Efteruddannelsen skal omhandle vedligeholdelse af viden om og færdigheder i at afholde køreprøver og vedligeholdelse af egne kørefærdigheder i de kategorier, som den prøvesagkyndige er godkendt til. Herudover skal efteruddannelsen sikre, at den prøvesagkyndige fortsat gennemfører køreprøven på en retfærdig og ensartet måde, samt udvikle nye kompetencer på området. Efteruddannelsen gennemføres efter følgende retningslinjer: a) Teoretisk efteruddannelse: Mindst fire dages varighed for hver toårsperiode. b) Praktisk efteruddannelse: Mindst fem dages varighed for hver femårsperiode. c) Prøvesagkyndige, der er godkendt til kategorierne A, C, D og E, skal tillige gennemføre teoretisk efteruddannelse i en dag for hver toårsperiode. Efteruddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VII. Kvalitetssikring Det skal ved indførelse af kvalitetssikringsordninger sikres, at de prøvesagkyndige fortsat opretholder standarden for en prøvesagkyndig. Dette omfatter kontrol af de prøvesagkyndige i forbindelse med udførelse af deres arbejde, efteruddannelse, faglig udvikling og regelmæssig kontrol af prøveresultaterne af de prøver, som den enkelte har gennemført. En prøvesagkyndig, der ikke opfylder de i afsnit IV Krav til grunduddannelse og V Supplerende uddannelse opstillede krav til en prøvesagkyndig, skal gennemføre et efteruddannelseskursus, jf. afsnit VI Efteruddannelse. Tilsvarende gælder hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori. Kvalitetsarbejdet gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VIII. Godkendelsen Efter gennemført grunduddannelse og bestået prøve til kategori B, beskikker Færdselsstyrelsen den prøvesagkyndige som prøvesagkyndig til kategori B. Beskikkelsen gælder indtil videre, jf. dog afsnit IX Opretholdelse af godkendelsen. Tilsvarende gælder for øvrige kategorier. IX. Opretholdelse af godkendelsen For at bevare beskikkelsen som prøvesagkyndig, skal den prøvesagkyndige opfylde kravene til efteruddannelse og kvalitetssikring samt mindst have gennemført et af Færdselsstyrelsen fastsat antal køreprøver pr. år. Hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori, skal den pågældende, inden han eller hun får tilladelse til at gennemføre køreprøver for den pågældende kategori, gennemføre efteruddannelse, jf. afsnit VI Efteruddannelse. X. Erhvervede rettigheder Prøvesagkyndige, der er beskikket før denne bekendtgørelses ikrafttræden, er ikke omfattet af afsnit III Generelle krav og afsnit IV Krav til grunduddannelse, men skal opfylde bestemmelserne i afsnit VI Efteruddannelse og afsnit VII Kvalitetssikring. XI. Tilsynsførende En tilsynsførende skal være ansat i Færdselsstyrelsen og have gennemført en særlig uddannelse som tilsynsførende i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. XII. Køredommer En køredommer skal opfylde betingelserne i dette bilags afsnit III-VII. Afsnit VIII-XI gælder tilsvarende for køredommere, dog således, at køredommere beskikkes af henholdsvis forsvaret og det statslige redningsberedskab. Den tilsynsførende skal være ansat henholdsvis i forsvaret eller det statslige redningsberedskab. Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år I. Undervisning Undervisningen gives efter retningslinjerne udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Færdselsstyrelsen. Knallertundervisningen omfatter teoretisk og praktisk undervisning og skal give eleverne viden, færdigheder og risikoforståelse, der sætter dem i stand til at færdes på lille knallert på en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Under al øvelseskørsel skal eleven anvende fastspændt styrthjelm. Under øvelseskørsel på vej skal eleven bære en orange vest forsynet med hvide reflekser foran og bagpå. Al øvelseskørsel skal ske under stadig overvågning af underviseren, der højst må overvåge 6 elever ad gangen. Underviseren skal påse, at betingelserne om anvendelse af styrthjelm og vest er opfyldt. Underviseren skal endvidere påse, at eleven ved kørsel på lukket område har opnået en sådan færdighed, at kørsel på vej kan ske uden fare for andre eller for eleven selv. Underviseren skal i forbindelse med afholdelsen af lektionerne løbende registrere, om en elev er fraværende. II. Krav til knallerter, der anvendes ved øvelseskørsel og praktisk prøve Ved øvelseskørsel og praktisk prøve skal der anvendes en tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på 30 km i timen (lille knallert). Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler. Øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve skal foregå på knallerter, der stilles til rådighed af kommunen. Er en elev på grund af et handicap ikke i stand til at føre en tohjulet knallert, kan kommunen tillade, at eleven i stedet anvender en trehjulet lille knallert ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve. Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og hastighedsmåler. Knallerten kan stilles til rådighed af kommunen eller af eleven selv. Hvis knallerten stilles til rådighed af eleven, skal kommunen sikre sig, at køretøjet er lovmæssigt forsikret i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. III. Teoriprøve Formålet med teoriprøven er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig tilstrækkelig viden om de emner, der er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Ved afholdelse af teoriprøve skal eleven godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis eleven på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Specialprøve Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor underviseren f.eks. oplæser spørgsmålene eller hjælper med at afkrydse rubrikkerne efter ansøgerens tilkendegivelse. Teoriprøvens bedømmelse Prøveresultatet meddeles til alle ansøgere straks efter prøvens bedømmelse ved udlevering af et bedømmelsesskema. Underviseren må ikke meddele den enkeltes resultat til andre. Teoriprøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af teoriprøve, som er udfærdiget efter forhandling med Færdselsstyrelsen. IV. Praktisk prøve Formålet med den praktiske prøve er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig de færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Eleven skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til målbeskrivelserne for de praktiske lektioner i retningslinjerne for knallertundervisning. Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i de af Rådets for Sikker Trafik udfærdigede retningslinjer for afholdelse af den praktiske prøve. Den praktiske prøve skal bedømmes af en anden end elevens egen underviser, jf. § 78, stk. 5. Personer, der bedømmer prøven, benævnes i det efterfølgende censor. Den praktiske prøve gennemføres som manøvre på vej med censor som passager i enten en efterfølgende bil eller på en efterfølgende motorcykel. Censor skal under prøven kunne tale til eleven via et radioanlæg. Bilen eller motorcyklen samt radioanlægget stilles til rådighed af kommunen. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Eleven skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1 og 2. Den praktiske prøve kan dog afholdes, hvis eleven på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Den praktiske prøve må ikke aflægges før, teoriprøven er bestået, og den praktiske prøve skal være bestået senest 12 måneder efter den dag, hvor eleven påbegyndte knallertundervisningen. Er prøven ikke bestået inden dette tidspunkt, skal eleven begynde forfra på knallertundervisningen. Prøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve, som er udfærdiget efter forhandling med Færdselsstyrelsen. Bedømmelse af den praktiske prøve Ved den praktiske prøve skal det først og fremmest vurderes, om elevens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med målbeskrivelserne i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men censor skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet elevens kørsel skal bedømmes som helhed. Er elevens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter censors skøn anses for ikke bestået. Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor eleven viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at eleven ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Gentagne fejl i betjening af knallerten må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at eleven ikke behersker knallerten med fornøden sikkerhed. Prøven bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve. Prøveresultatet meddeles til eleven straks efter prøvens gennemførelse. Elever, der ikke har bestået prøven, skal samtidig have udleveret et bedømmelsesskema.