Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, med de ændringer, der følger af lov nr. 633 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 6, nr. 2, i lov nr. 1656 af 30. december 2024, § 7 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, § 11 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, § 14 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 43 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, § 6 i lov nr. 563 af 27. maj 2025, § 2 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og lov nr. 707 af 20. juni 2025. De ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12 i lov nr. 630 af 11. juni 2024. De ændringer, der følger af § 6, nr. 1, i lov nr. 1656 af 30. december 2024 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 1, i lov nr. 198 af 25. februar 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.). Formål og den enkeltes ansvar Formålet med denne lov er at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af et program efter integrationsloven. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten. Statsborgerskab og bopæl Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren være dansk statsborger, være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller være omfattet af en aftale efter

§ 4. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet. Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på, om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år, varigheden af opholdet her i landet, helbredsmæssige forhold, den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov, modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet. Personer kan derudover overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned samtidig med modtagelsen af hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 5. Overnatningen må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 2. pkt. give kommunen besked herom. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af et program efter integrationsloven. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3. Udbetaling Danmark kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter. Vejledning og opfølgning Vejledning Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse. Behandling og vurdering af ansøgninger Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og regler fastsat i medfør heraf. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp efter §§ 16-20 og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af et program efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold. (Ophævet) Opfølgning Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens

§ 20. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder. Afklaring efter § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ske i forbindelse med opfølgningen, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., eller i forbindelse med opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, jf. stk. 1, 3. pkt. I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 6, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden. Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. En person har ikke ret til ydelser efter denne lov for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov. Handlekommunen kan forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om kontanthjælp efter §§ 16-20, eller hvis en person anmoder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser: Dagpenge efter barselsloven. Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge. Pension efter lov om social pension. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Fleksydelse efter lov om fleksydelse. Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov. Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1. For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, og § 31 tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 f, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, og § 31 tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. En person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens

§ 757. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens

§ 757. Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden. Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves. For personer, der er omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, finder § 26, stk. 2, og § 31 tilsvarende anvendelse som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 j, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. Kontanthjælp m.v. Generelle betingelser for ret til hjælp Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp efter §§ 16-20, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af et program efter integrationsloven. Det er en betingelse for at få hjælpen, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Retten til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-10. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, jf. dog stk. 11 og 12. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen, jf. § 10 f, stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 4. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Retten til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. dog stk. 11 og 12. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, eller genansøger herom. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 8 ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Følgende ophold i udlandet regnes ikke som ophold uden for riget efter stk. 3 og 8: Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter. Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, der er udsendt af Danmark, Grønland eller Færøerne, sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere. Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2. Følgende personer ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år: Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget. Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet. Kommunen træffer afgørelse om retten til kontanthjælp efter §§ 16-20. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Personer under uddannelse Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 95 og 98 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Kommunen kan fortsat udbetale kontanthjælp efter §§ 16-20 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.223 kr. (2024-niveau) pr. måned. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen. Personer med visse former for opholdsret Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse. (Ophævet) Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne Det er en betingelse for, at en person kan få kontanthjælp efter § 11, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for, at en person, der er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats. Det er en betingelse for, at en person, der er omfattet af arbejdspligt i § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, kan få kontanthjælp efter § 11, at personen står til rådighed for de aktiviteter, som indgår i arbejdspligten. Personens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, når personen afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d, stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at overholde den frist for selv at booke en jobsamtale digitalt, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 5 og 6, undlader at give meddelelse til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af et program eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Kommunen skal vurdere, om en person, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., og som har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede eller jobrettede indsats, når personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, undlader at overholde den frist for selv at booke en jobsamtale digitalt, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Kommunen skal vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, når personen gentagne gange melder sig syg i de situationer, hvor personen er givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af et program eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Det er en betingelse for at få hjælp, at personen og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af et program eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har personen, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt. En person, der ikke er omfattet af 2. pkt., har ret til en læse-, skrive- og regnetest, hvis personen ikke er omfattet af arbejdspligten, jf. stk. 1, 3. pkt., medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen. En person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, herunder personer, der er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. For en person, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis personen ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene og er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det endvidere en betingelse, at personen deltager i de aktiviteter, som indgår i arbejdspligten. En uddannelses- eller jobparat person, der modtager hjælp, og som har en rimelig grund, har ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde, jf. stk. 1, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter §§ 30 og 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6, 1. pkt., eller tilbud efter et program efter integrationsloven eller arbejdspligten efter § 105 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 d. Det samme gælder, hvis personens ægtefælle har en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter 1. pkt. Modtager personen hjælp som aktivitetsparat, herunder når personen er omfattet af et program efter integrationsloven, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 14, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. Hvis en sanktion ikke vurderes at fremme personens rådighed, skal kommunen ikke træffe afgørelse om at sanktionere personen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personens ægtefælle. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for personens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at ægtefællen udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4. En person, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger, og en ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Ved uenighed om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af et program efter integrationsloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen. For en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse for at få hjælp, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. En person, som er jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat, herunder en person, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat person, der er omfattet af et program efter integrationsloven, og som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder om indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp efter §§ 16-20, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af §§ 13 og 13 a i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af et program efter integrationsloven. Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter §§ 16-20 som jobparat. Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser, jf. stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp efter §§ 16-20 med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. (Ophævet) Fritagelse for rådighedsforpligtelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Reglerne i § 13, stk. 1, og stk. 3-8, og § 13 a finder ikke anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Formue Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 15.000 kr. (2024-niveau), for ægtefæller det dobbelte beløb. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Kommunen ser endvidere bort fra obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22 og 40. Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 4, der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde end det, der er nævnt i stk. 5, der skal ses bort fra formue i form af opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, herunder kapitalpensioner, livsforsikringer m.v. (Ophævet) Kontanthjælpens størrelse, herunder satser og tillæg Kontanthjælp udgør et månedligt beløb med en af følgende satser, jf. dog stk. 2: En grundsats på 6.955 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år. En forhøjet sats på 12.064 kr. (2024-niveau) til personer, der er fyldt 30 år. En sats på 2.823 kr. (2024-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet. Kontanthjælp til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, eller beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, udgør et månedligt beløb med en af følgende satser: En mindstesats på 6.553 kr. (2024-niveau). En sats på 2.823 kr. (2024-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet. En person, der er fyldt 25 år, og som opfylder betingelserne for at modtage grundsats, jf. stk. 1, nr. 1, modtager forhøjet sats, jf. stk. 1, nr. 2, når personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget eller i et andet EU-/EØS-land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 3 ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, eller den sidste dag i det beskæftigelsesforhold i et andet EU-/EØS-land, som indgår i opgørelsen. For indtægt, som er optjent i et andet EU-/EØS-land, skal indtægten inden omregning til timer efter 1.-3. pkt. indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor, der offentliggøres hvert år i en vejledning om satser m.v. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomsten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen til danske kroner anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Kravet om ordinær beskæftigelse i stk. 3 kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom. Kravet anses tillige som opfyldt, hvis personen tidligere eller ved indtræden i kontanthjælpssystemet har opfyldt eller opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8. Kommunen yder et månedligt børnetillæg på 2.687 kr. (2024-niveau) til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, og som har forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år. Retten til et børnetillæg er betinget af, at børnene opholder sig her i riget. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Kommunen yder et månedligt tillæg på 1.581 kr. (2024-niveau) til personer, der er enlige forsørgere, og som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller § 16, stk. 2, nr. 1. Retten til tillæg som enlig forsørger efter stk. 1 er betinget af, at personen forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller at personen ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunen yder et tillæg på 1.054 kr. (2024-niveau) til enlige personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn. Kommunens vurdering af, hvorvidt personen kan anses for samlevende eller enlig, foretages efter § 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Har Udbetaling Danmark truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, skal kommunen lægge denne afgørelse til grund for udbetaling af tillæg efter stk. 1. Har Udbetaling Danmark ikke forinden truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, træffer kommunen afgørelse om udbetaling af tillæg efter stk. 1, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I denne situation udbetales tillæg efter stk. 1 med forbehold for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af tillæg efter stk. 1 oplyse modtageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt og med forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af tillæg sker efter

§ 95. Stk. 6 finder ikke anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens

§ 757. Kommunen yder et særligt ungetillæg til kontanthjælpen til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 og 3, og som kommunen har visiteret aktivitetsparate. En person, der modtager kontanthjælp som forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at modtage det særlige ungetillæg, jf. stk. 1 og 3. Det særlige ungetillæg udgør et månedligt beløb på 1.000 kr. (2024-niveau) til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, 2.500 kr. (2024-niveau) til personer i alderen 25 til 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, og 2.500 kr. (2024-niveau) til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn og modtager børnetillæg efter

§ 17. I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027 yder kommunen et midlertidigt tilpasningstillæg med et månedligt beløb på 2.000 kr. til kontanthjælpen til personer under 30 år. Det er en betingelse for at få ret til tilpasningstillægget, at personerne modtager kontanthjælp for juli 2025 efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3, og at personerne har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp for juni 2025, jf. §§ 23 eller 25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024. Personer omfattet af 1. og 2. pkt. skal desuden have modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet efter de hidtil gældende regler som forsørgere under 30 år efter § 23, stk. 2, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 3, nr. 1 og 2, som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 1 og 2, eller § 25, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. dog stk. 2 og 3, udeboende ikkeforsørgere, der er fyldt 25 år, efter § 23, stk. 2, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 6, og som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 3, eller § 25, stk. 9, nr. 3, jf. dog stk. 4, hjemmeboende, der er fyldt 25 år, efter § 23, stk. 2, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 7, og som modtog et aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 4, eller § 25, stk. 9, nr. 4, jf. dog stk. 5, personer, der modtog hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 4, jf. dog stk. 6, eller personer, der modtog hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, eller § 25, stk. 3, nr. 5, jf. dog stk. 7. For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som samlevende eller gifte i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, der modtog hjælp som enlige i juni 2025, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, et børnetillæg efter § 17, stk. 1, et tillæg til enlige forsørgere efter § 18, stk. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 3, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt efter § 18, stk. 3, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 3, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og et særligt ungetillæg efter § 19, stk. 3, nr. 2, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 4, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, er det endvidere en betingelse, at disse har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og at de ikke har ret til et børnetillæg efter § 17, stk. 1, for juli 2025. For personer omfattet af stk. 1, nr. 5, der er fyldt 25 år, og som modtager tillæg som enlig efter § 18, stk. 3, er det endvidere en betingelse, at disse ikke har ret til et særligt ungetillæg efter § 19 for juli 2025. Skifter en person, som er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, civilstand, status fra enlig til samlevende eller omvendt, forsørgerstatus eller visitationskategori efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni til juli 2025 og af denne grund ændrer ydelsesniveau, vil personen ikke have ret til et midlertidigt tilpasningstillæg. Tilsvarende gælder for personer omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, for så vidt angår skift af civilstand, status fra enlig til samlevende og omvendt eller forsørgerstatus. Får en person ret til forhøjet sats, jf. § 16, stk. 1, nr. 2, ophører retten til det midlertidige tilpasningstillæg. En person, der har modtaget det midlertidige tilpasningstillæg for juli 2025, vil have ret til det midlertidige tilpasningstillæg på ny, hvis personen igen får ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 3. (Ophævet) Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp efter §§ 16-20. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. dog stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 6.587 kr. (2024-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 3.276 kr. (2024-niveau). En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter

§ 95. Boligstøtteloft For en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan der som boligstøtteloft maksimalt ydes 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 3. En gift eller samlevende person, som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og har fået kontanthjælpen med eventuelle tillæg nedsat efter §§ 10 f, 10 h og 10 j, eller § 26, stk. 2, er dog ikke omfattet af boligstøtteloftet efter 1. pkt. Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der ydes til personer, som er omfattet af boligstøtteloftet i stk. 1, indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 1 finder ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede, er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service, modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte af kommunen, eller er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en person, der har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Uanset stk. 4 anses en person, hvor Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og en person, der modtager tillæg til enlige ikkeforsørgere efter § 18, ikke for samlevende. Overstiger den boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte efter stk. 2, 350 kr. (2024-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten til 350 kr. (2024-niveau). Nedsættelsen af boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der får boligstøtten nedsat som følge af stk. 1. Nedsættelsen af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 6 foretages første gang, når der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, for en hel kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 6 foretages sidste gang ved udbetaling af kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2. Udbetaling Danmark skal udbetale boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning af nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 6 på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet i stk. 1. Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 6 for en måned, hvor der er foretaget foreløbig nedsættelse af boligstøtten, jf. stk. 8. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning af nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 6 som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning af nedsættelse af boligstøtten på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at en person i en kalendermåned er omfattet af boligstøtteloftet, jf. stk. 1. Udbetaling Danmark skal tillige foretage en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, hvis boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte omberegnes som følge af øvrige ændringer i husstanden. Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af stk. 1. Udbetaling Danmark skal samtidig med nedsættelsen af boligstøtten efter stk. 6 gøre personen, der får udbetalt boligstøtten, jf. 1. pkt., bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Udbetaling Danmark kan fastsætte en frist for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse. Kommunen vejleder en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, om, hvilken betydning boligstøtteloftet i stk. 1 har for boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af boligstøtten efter stk. 6 og træffer afgørelser efter stk. 1-3 og 6-11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøtteloftet for den maksimale boligstøtte i stk. 1, herunder om den forholdsmæssige fordeling af boligstøtten efter stk. 2, nedsættelse af boligstøtten efter stk. 6, opgørelse af hele kalendermåneder efter stk. 7, den foreløbige nedsættelse efter stk. 8 og ny endelig og ændret nedsættelse efter stk. 9-11, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter stk. 4, 13 og 14. (Ophævet) Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 16-20, jf. dog stk. 2. Er en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nedsættes kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, således at begge modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 16-20. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4 sker, fra den 1. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11. Særlige regler om hjælp til visse persongrupper (Ophævet) Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage kontanthjælp efter §§ 16-19. Kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. Kommunen kan yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland. Hjælpen kan dog ikke ydes, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag. Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til kontanthjælp efter §§ 16-19. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18. (Ophævet) Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 fastsætte regler om hjælp til personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution. Indtægter m.v. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) og 12.326 kr. (2024-niveau), afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Arbejdsindtægter m.v. Har en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud efter et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommunen ved fradrag for disse indtægter i kontanthjælpen se bort fra et fribeløb efter stk. 2, jf. dog stk. 3, og et procentfradrag, der beregnes efter stk. 4, jf. dog stk. 8. Overstiger den beregnede kontanthjælp efter procentfradraget efter stk. 4 sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter stk. 7 i den samme måned et indkomstloft efter stk. 5, jf. dog stk. 3, fradrages de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen. Fribeløbet udgør et månedligt beløb pr. person på 2.500 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og 5.000 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1. Ved beregning af hjælp til ægtepar, jf. § 26, finder fribeløbet efter stk. 2 alene anvendelse for en ægtefælles egne indtægter efter stk. 1, 1. pkt. En gift eller samlevende person, som har fået kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg nedsat efter § 26, stk. 2, har et fribeløb efter stk. 2, nr. 2, og et indkomstloft efter stk. 5, nr. 2. Procentfradraget udgør 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet efter stk. 2. Indkomstloftet udgør pr. måned 20.359 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og 17.305 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrager kommunen ikke indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) i hjælpen. Før kommunen foretager fradrag efter stk. 1, fradrages ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge og kollektive pensioner i arbejdsindtægterne. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse, når kommunen skal træffe afgørelse om tildeling af kontanthjælp, første gang en person ansøger om kontanthjælp. Har en person ikke modtaget kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder, anses det som en førstegangsansøgning . Feriegodtgørelse Kommunen foretager fradrag i hjælpen, når en person, der ikke har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, holder ferie og personen enten har fået udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven eller ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov. Kommunen fradrager et beløb svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ophør med hjælp efter § 87 i barnets lov med et højere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen, skal afholde denne ferie, inden der kan afholdes ferie med kontanthjælp. Kommunen fradrager antallet af feriedage efter 1. pkt. i antallet af dage med ret til ferie efter § 13, stk. 12. Personer, der har ret til ferie med kontanthjælp efter § 13, stk. 12, og som har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferietillæg efter ophør med hjælp efter § 87 i barnets lov med et lavere beløb pr. dag end den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen, kan få suppleret feriegodtgørelsen eller ferietillægget, som udbetales under ferien, med kontanthjælp op til den beregnede sats pr. dag for kontanthjælpen. En feriedag efter ferieloven svarer til 1,4 dage med kontanthjælp. Andre indtægter m.v. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Godtgørelse efter §§ 175 og 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f. Vederlag som tilforordnet ved valg. Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22 og 40. Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven. Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde. Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41. Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i. Uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring udbetalt til ansøgerens ægtefælle. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen. (Ophævet) Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2, at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. For udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede månedlige opgørelse efter 3. pkt. betinget af, at kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser personen om forseelsen og den forestående sanktion. Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 16-20 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2024-niveau følgende: 200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindre end 6.553 kr. pr. måned. 450 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553 kr. og højst 9.642 kr. pr. måned. 600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end 9.642 kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned. 700 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723 kr. pr. måned. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4. Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannelsesparat eller jobparat person, der modtager kontanthjælp, foretage partshøring og træffe afgørelse samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen, at skrivelsen udgør en partshøring, hvornår der er frist for bemærkninger, hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis personen ikke inden for den angivne frist, jf. nr. 2, kommer med bemærkninger til skrivelsen, og at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson, forudsat at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil. En person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v. Kommunen ser endvidere bort fra værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, jf. ligningslovens § 7, nr. 41. Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5. (ophæves) Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.v. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 20 d, stk. 4, en eller flere dele af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-5. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller fra en eller flere dele af et program efter integrationsloven. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. Når en person booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra en sådan samtale. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold. Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller sin ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 23 c, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser herfra og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af et program m.v., undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5, uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 7, eller stk. 3, nr. 7, uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller en uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt. Hjælpen efter §§ 16-20 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1. Skærpet rådighedssanktion Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 16-20 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40 og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 16-20 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1. Kommunen træffer samtidig med afgørelsen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører hjælpen helt, og personens sag lukkes. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ophører, og den pågældendes sag lukkes. Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen. (Ophævet) Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet En person, som modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau), skal have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter

§ 95. En person, som modtager hjælp efter §§ 16-20 eller 25 a på mindre end 12.064 kr. pr. måned (2024-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen konstaterer forseelsen. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter

§ 95. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-40 a, 42 og 43. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får kontanthjælp, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Kontrol med kommunernes opfølgning ved mistanke om uberettiget modtagelse af hjælp Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. (Ophævet) (Ophævet) Ressourceforløbsydelse Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.548 kr. (2024-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.382 kr. (2024-niveau). Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom, barsel eller sorgorlov. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Indtægter m.v. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 55 pct. af den samlede lønindtægt inklusive pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) pr. måned. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 2, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, undlader at give meddelelse til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgørelsen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges. Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 b-69 e. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Fradrag efter §§ 69 b og 69 c sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 68 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen. Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 3, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket digitalt. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3: 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5. 246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, når personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j: 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1. 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og

§ 17. 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet. En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger. En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet. En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20 uger. En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 a-69 e eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7. Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter

§ 95. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og 3.834 kr. (2024-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.548 kr. (2024-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.382 kr. (2024-niveau). Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-13. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom, barsel og sorgorlov og ved flytning til en anden kommune. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, undlader at give meddelelse til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges. Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen. Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 3, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Stk. 1 finder anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3: 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, når personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j: 1.896 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats, børnetillæg og tillæg til enlig forsørger efter § 16, stk. 2, nr. 1, § 17 og § 18, stk. 1. 948 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med mindstesats og eventuelt børnetillæg efter § 16, stk. 2, nr. 1, og

§ 17. 292 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med satsen for hjemmeboende efter § 16, stk. 2, nr. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet. En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger. En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet. En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20 uger. En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7. Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter

§ 95. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser: I 2020 med 0,3 pct. I 2021 med 0,6 pct. I 2022 med 0,9 pct. I 2023 med 1,2 pct. I 2024 med 1,5 pct. I 2025 med 1,8 pct. I 2026 med 2,1 pct. I 2027 med 2,4 pct. I 2028 med 2,7 pct. I 2029 med 3,0 pct. Fra 2030 med 3,3 pct. Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten, jf. § 105, stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion. Revalideringsydelse m.v. Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i form af revalideringsydelse efter § 71, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En revalidend modtager hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold. Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 20.373 kr. (2024-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på 20.373 kr. (2024-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet, 16.382 kr. (2024-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, 12.326 kr. (2024-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn, 7.945 kr. (2024-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre, 3.834 kr. (2024-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre, 12.326 kr. (2024-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, 16.382 kr. (2024-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og 12.326 kr. (2024-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7. En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 16.382 kr. (2024-niveau). Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger 20.373 kr. (2024-niveau) pr. måned, udgør revalideringsydelsen 20.373 kr. (2024-niveau). For revalidender, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v. efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 20.373 kr. (2024-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4. Har indtægterne for perioden været mindre end 20.373 kr. (2024-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Arbejde under revalidering Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. Særlig støtte under revalidering Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter stk. 2 til personer under 25 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt ungetillæg efter § 19, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode og personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 16, stk. 1 eller 3, og særligt ungetillæg efter

§ 19. Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned, efter at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Ledighedsydelse Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob, ved ledighed efter et fleksjob, i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov, ved afholdelse af ferie eller ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov, ved afholdelse af ferie eller ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsloven, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen 16.382 kr. (2024-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, og 12.326 kr. (2024-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1-3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf.

§ 75. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grundlaget for vurderingen skal bestå af en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension eller seniorpension. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. En person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager barselsdagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslovens §§ 25 b og 25 d. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, bortfalder. Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse eller ferie med ledighedsydelse. Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleret den løn under ferie eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som personen er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis en person, der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke udbetales ledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse. Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov. Under sygdom sker opfølgningen efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Personer, der i forbindelse med flytning til anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13, at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 7, og i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 14. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. (Ophævet) Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5, deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14. Stk. 1, nr. 7, gælder ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som efter jobcenterets vurdering vil vare mere end 1 måned. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet. Betingelsen om den manglende rådighed i 1. pkt. er opfyldt, når personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, personen modtager tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov til pasning af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, personen har ret til fravær efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn, personen modtager støtte til pasning af en voksen med handicap efter lov om social service eller personen modtager plejevederlag til pasning af en døende nærtstående efter ældreloven. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-3, § 21 d, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Har en person, der modtager ledighedsydelse, undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-4 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvis. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 14, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister personen retten til ledighedsydelse. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension eller Seniorpensionsenheden er påbegyndt behandling af en sag om seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. (Ophævet) Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3. For personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder. For personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at hjælpen ikke er nedsat efter §§ 10 f, 10 h og 10 j og § 26, stk. 2, og at der ikke er foretaget fradrag i hjælpen efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42 og 43. For personer, der modtager hjælp efter §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 68 a, 69 j, 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3, mindst udgør 16.382 kr. (2024-niveau) til en person med forsørgelsespligt over for et eller flere børn og mindst udgør 12.326 kr. (2024-niveau) til andre. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter

§ 93. De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 j, dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, fra kommunen. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt arbejdsgiveren, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning For personer, som modtager hjælp efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 1. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser: I 2020 med 0,3 pct. I 2021 med 0,6 pct. I 2022 med 0,9 pct. I 2023 med 1,2 pct. I 2024 med 1,5 pct. I 2025 med 1,8 pct. I 2026 med 2,1 pct. I 2027 med 2,4 pct. I 2028 med 2,7 pct. I 2029 med 3,0 pct. Fra 2030 med 3,3 pct. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag. Hjælp i særlige tilfælde Enkeltudgifter Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter

§ 85. Midlertidig huslejehjælp Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning eller lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. (Ophævet) Sygebehandling m.v. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20, personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau, og personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn. For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindst 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Ydelsen i stk. 2 og 3 opgøres før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner. Den årlige egenbetaling efter stk. 2 og 3 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året. Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2 og 3, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb anslås at overstige 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse. Har en person indhentet et prisoverslag for en tandbehandling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og overstiger udgiften i forbindelse med behandlingens udførelse 10.000 kr., yder kommunen tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt, jf. stk. 6. Derudover kan kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når kommunen vurderer, at behandlingen har været tandlægefagligt nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlingsplan og personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling. Modtagere af tilskud efter stk. 1-7 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter

§ 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres. Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særligt oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-8. Kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, når personen har modtaget kontanthjælpen i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. Hjælpen til betaling af medicin udgør 100 pct. af kontanthjælpsmodtagerens egenbetaling efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven. Hjælpen til egenbetaling efter 1. pkt. kan ikke overstige personens udgift til det billigste præparat. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en kontanthjælpsmodtagers egne børn under 18 år, hvor kontanthjælpsmodtageren og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse. Et barn har dog ret til hjælp til betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til kontanthjælp. Kommunen skal videregive oplysning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) om, at en person har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin efter stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis et barn har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, jf. stk. 3. Apoteket og kommunen kan udveksle afregningsoplysningerne om personer, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin. Særlig hjælp vedrørende børn Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens § 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Flytning Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af handlekommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hjælp til efterlevende Efterlevelseshjælp Udbetaling Danmark yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-8 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et aconto beløb. Til personer, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 53, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter ejendomsskattelovens

§ 53. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Fritidstillæg Kommunen yder personer, der har ret til kontanthjælp efter § 16, et fritidstillæg til børn under 18 år, når personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet og personen og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse, jf. dog stk. 6. Fritidstillægget udgør 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn, jf. dog stk. 3. Kommunen yder et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn til personer, som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger, som forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller hvor kommunen vurderer, at det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen har ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer eller faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes fritidstillæg for tre børn pr. familie. Ved familie efter 1. pkt. forstås forælderen eller forældrene, som har forsørgelsespligten, og det eller de børn, som forsørges, jf. stk. 1. Har en person, der har ret til fritidstillæg, mere end tre børn bopælsregistreret på adressen, udbetales fritidstillæg for ældre børn forud for yngre børn, dog således at personens eventuelle særbørn går forud for fællesbørn. Opfylder begge forældre betingelserne for retten til et fritidstillæg for et barn, udbetales det fulde fritidstillæg til den forælder, der i CPR er registreret i det felt, der betegnes »mor/far/medfar«. Fritidstillægget udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor en person har haft ret til kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder. Fritidstillægget udbetales for hele måneder. Skifter en person status fra enlig med ret til tillæg som enlig forsørger, jf. § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, til samlevende eller omvendt i løbet af en måned, udbetales fritidstillægget i denne måned med satsen, jf. stk. 2, således at personen stilles bedst muligt i relation til udbetalingen af fritidstillægget. Personer, der modtager fritidstillæg, skal dokumentere, at en tredjedel af det udbetalte beløb er anvendt til formål omfattet af stk. 4. Dokumentationen efter 1. pkt. skal første gang indgives til kommunen, når personen har fået udbetalt fritidstillæg i en dokumentationsperiode på 3 sammenhængende måneder, og herefter hver 3. måned med udbetalt fritidstillæg. Dokumentationen skal indgives til kommunen senest den 20. i måneden efter hver dokumentationsperiode. Det er en betingelse, at udgiften er afholdt i den forudgående dokumentationsperiode, jf. dog stk. 10. Personen skal som dokumentation for de afholdte udgifter indgive kvitteringer for køb foretaget i registrerede butikker, foreninger eller virksomheder i den forudgående dokumentationsperiode. Kvitteringen skal indeholde oplysninger om følgende: Navnet på virksomheden, der har solgt produktet eller ydelsen. Navnet på produktet eller ydelsen, der er solgt. Prisen for produktet eller ydelsen. Datoen for betalingen. Dokumentation for udgifter, som dækker betaling for en længere periode fremadrettet, kan bruges som dokumentation for en afholdt udgift i flere dokumentationsperioder, i det omfang betingelserne for udbetaling af fritidstillægget ikke har været bortfaldet. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg, hvis personen ikke indgiver tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af fritidstillægget. Retten til fritidstillæg bortfalder fra tidspunktet for afgørelsen efter 1. pkt., således at der ikke udbetales fritidstillæg for måneden, hvor dokumentationen skulle være indgivet. Indgiver personen på et senere tidspunkt igen dokumentation, jf. stk. 8, genoptages udbetalingen af fritidstillægget fra den følgende måned, i det omfang personen fortsat opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor barnet fraflytter den adresse, hvor den berettigede forælder og barnet er bopælsregisteret. Flytter barnet fra den ene forælder til den anden forælder midt i en måned, og opfylder begge forældre betingelserne for udbetaling af fritidstillæg, udbetaler kommunen fritidstillægget til den forælder, som på tidspunktet for udbetalingen af fritidstillægget ifølge registreringen i CPR har barnet boende hos sig. Kommunen træffer afgørelse om ophør af retten til fritidstillæg med udbetalingen af fritidstillægget ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år, eller hvis barnet dør. Udbetalingen af fritidstillægget fortsætter, i 3 måneder efter at personen udtræder af kontanthjælpssystemet, medmindre personen overgår til at modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller retten til fritidstillægget ophører som følge af en af ophørsgrundene nævnt i stk. 12 og 13. Udtræder en person af kontanthjælpssystemet, skal personen ved eventuel genindtræden på ny have haft ret til kontanthjælp efter § 16 i 3 sammenhængende måneder for at opnå ret til fritidstillæg. 1. pkt. finder ikke anvendelse i de første 3 måneder efter personens udtræden af kontanthjælpssystemet, hvis personen fortsat modtager fritidstillæg efter stk. 14. Kommunen skal kontrollere, om indsendt dokumentation for afholdte udgifter er fyldestgørende og inden for formålet med fritidstillægget. Kommunen tilrettelægger selv omfanget og afviklingen af denne kontrol. Særlig støtte Personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 2, og som har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter kapitel 6 a-7 få særlig støtte. Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig billigere bolig. Det vil være et krav, at kommunen har fundet en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, som personen kan flytte ind i, inden den særlige støtte kan nedsættes eller ophøre. Personer, der får nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter denne lov, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Udbetaling af hjælp En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned. Kommunen kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som engangshjælpen er beregnet til at dække. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb, en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen eller en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse. Tilbagebetaling m.v. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. dog stk. 4, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b, uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give Udbetaling Danmark oplysninger som krævet efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov. Kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023. Den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller. Hjælp til boligindskud skal tilbagebetales, når en person bliver i stand til at tilbagebetale hele eller dele af kravet. Kommunen kan fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med tilbagebetaling af hjælp til boligindskud efter reglerne fastsat i medfør af § 95, stk. 1. Ved fraflytning af lejemålet skal personen dog senest 2 måneder efter udlejerens tilbagebetaling af boligindskuddet tilbagebetale hjælp til boligindskud med det beløb, som betales tilbage. Eventuelt restkrav efter tilbagebetaling efter 3. pkt. vil fortsat være omfattet af tilbagebetalingspligten efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af et program efter integrationsloven m.v., fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a. Kommunen kan ikke træffe beslutning om at yde hjælp til medicin efter § 82 b med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1. (Ophævet) Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a. Har en person som følge af afgørelse eller dom krav på efterbetaling af en ydelse, herunder en ydelse efter anden lov, og dækker denne ydelse samme tidsrum og samme formål som en udbetalt ydelse efter denne lov, skal kommunen fradrage den udbetalte ydelse efter denne lov i kravet, før kommunen kan opgøre et eventuelt tilbagebetalingskrav efter denne lov over for personen. I opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 29, eller lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af udbetalt hjælp til medicin efter § 82 b . Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse. Tilbagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt., bortfalder, når der er gået 10 år fra datoen for udbetaling, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller barnets lov, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c. Når Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager kontanthjælp efter § 16, fradrager den kommune, der udbetaler kontanthjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Der kan højst foretages fradrag svarende til børnetillægget efter

§ 17. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten. (Ophævet) Klageregler Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om nedsættelse af boligstøtte som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b, stk. 1-3, 6-11, 13 og 14. Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Registerbaseret sagsbehandling Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen. (Ophævet) (Ophævet) Finansiering m.v. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v. Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til hjælpen til udsættelsestruede lejere efter § 81 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter

§ 29. (Ophævet) Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og § 74 h til personer, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. (Ophævet) Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter § 69 x. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter

§ 6. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 b, jf. dog § 99, stk. 2. Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifterne til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, udlændingelovens § 9 b, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen føres tilbage til en sådan person, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller udlændingelovens § 9 e. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov. Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Regulering m.v. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i § 85 a om efterlevelseshjælp. En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 11, stk. 9, og § 16, stk. 4, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid, § 12, stk. 3, om behovsbestemt hjælp til forsørgelse i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, § 14, stk. 1, om hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, §§ 16-19 om kontanthjælp, § 25 a om engangshjælp, § 25 b om et boligstøtteloft, § 30, stk. 2, om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3, § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v., § 35, stk. 4, om sanktionssatser, §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse, § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse, § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j, §§ 71 og 73 a om revalideringsydelse, § 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse, § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning, § 82 a, stk. 1-3, om rettighedsbaseret tandtilskud, dog bortset fra egenbetalingen på 600 kr., og § 86 om fritidstillæg. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2-18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb, jf. dog 3. og 4. pkt. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 9, og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50. Ved den årlige regulering af beløbene for formuegrænse nævnt i § 14, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i den aktuelle indtægt. (Ophævet) Forsøgsregler Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen. Ikrafttrædelses- og overgangsregler Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden. Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs

§ 104. (Ophævet) Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne Lovændringen vedrører lovens § 100, § 103, §§ 103 a og 103 b, § 104, stk. 1, og § 107, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion. Loven har tillige virkning for kommunernes refusion af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes udgifter til ydelserne refunderes eller medfinansieres med den procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016. Ved opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4. §§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere. For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere. § 37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal tilbagebetales, indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016. For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016. Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der efter de hidtil gældende regler modtager forudbetalt kontanthjælp for perioden fra den 1. januar til den 31. januar 2016, har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kontanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af januar 2016, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter § 30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for hjælp udbetalt efter 1. pkt. Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo januar 2016 indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service. (Udelades) Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug herfor, og at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne behandling af oplysninger i forbindelse med test af Ydelsesrefusion. Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) Lovændringen vedrører lovens §§ 10 b–10 g, § 11, stk. 3-7, § 91, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 551 af 29. maj 2018 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 95, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2018, jf. dog stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11 og 12. § 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på fordringer m.v., der modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018, og § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse på fordringer m.v., der første gang modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne fordringer m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse. For fordringer, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem Debitormotor Inddrivelse (DMI) fra og med den 1. juni 2018, finder § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, dog også anvendelse, selv om fordringerne første gang er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne fordringer, der modtages til og med den 31. december 2020, gælder § 18 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, ikke. §§ 2 og 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 10 e, §§ 10 h og 10 i, § 11, stk. 3 og 6-11, § 27, stk. 1, § 69 d, stk. 2-5, § 69 o, stk. 2-5, § 91, stk. 3, § 94, stk. 3-5, og § 95, stk. 2 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik som henholdsvis ændret og affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019. Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension) Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1, § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Loven finder ikke anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. det hidtil gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2. Personer omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan med virkning fra den 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13. For personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst fire femtedele af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og fire femtedele af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Ved beregning af brøkpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1. pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension nedsættes dog ikke. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor den pågældende har ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande som nævnt i 2. pkt. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, svarende til en fyrretyvendedel af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5 og 6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på en fyrretyvendedel af grundbeløbet. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13, i lov om social pension, og minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af afgørelserne nævnt i 1. pkt. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold det fastsatte antal fyrretyvendedele. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. § 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 2189 af 29. december 2020 (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud) Lovændringen vedrører lovens § 13 f, stk. 12, nr. 2, § 24, stk. 2 og 5, § 25, stk. 8 og 11, § 68, stk. 7, § 69 j, stk. 13, § 72, stk. 1, nr. 2, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, § 74 c, stk. 1, § 74 f, stk. 1 og 4, og § 75, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension) Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1 og 2, og § 82 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2. Lovens § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 10 h, stk. 1, § 11, stk. 6 og 7, § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 879 af 21. juni 2022 (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 2 og 5, § 13, stk. 2, § 24, stk. 2 og 5, § 25, stk. 8 og 11, § 26, stk. 4 og 11, § 32, § 34, stk. 3, § 40 a, stk. 3, § 68 a, stk. 4, § 69, § 69 j, stk. 5 og 11, § 69 k, § 73 d, § 74 e, stk. 3, § 74 g, stk. 2, § 75, § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, 3 og 4, § 77 a, stk. 1-4, og § 77 b, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse: Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk. 4 og 5. §§ 4-6 finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5. For forældre til et barn, der er født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) § 2, nr. 3, 9 og 12, § 4, nr. 1, 2 og 4, og § 5, nr. 5, 12, 14, 16, 18, 25, 30, 34 og 39, træder i kraft den 1. januar 2023 og finder anvendelse for forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere. § 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 9 og 10, og § 5, nr. 6, 13, 15, 17, 19, 26, 31, 35 og 40, træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Lov nr. 679 af 3. juni 2023 (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 85 a, stk. 7, 1. pkt. og § 85 a, stk. 7, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 5. juni 2023, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) §§ 1 og 2, § 3, nr. 3, 4, 6, 8-18, 20, 21 og 29, §§ 4-8, § 9, nr. 1, 3 og 4, §§ 10-13, § 14, nr. 1, 2 og 7, §§ 15-18 og 21-29, § 30, nr. 2 og 4, og §§ 32-44 træder i kraft den 1. januar 2024. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 9, nr. 2. § 3, nr. 1 og 22-28, og § 19 har også virkning for afgørelser i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a, der er truffet før den 5. juni 2023. § 1 a, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 9, nr. 2, finder anvendelse for ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024. Lov nr. 727 af 13. juni 2023 (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, § 75 a, stk. 1 og § 109, stk. 4, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. § 1, nr. 7-12, 19-22, 24-31, 36-38 og 41, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før lovens ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens ikrafttræden har været ledige i mindre end 3 måneder, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledige ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 2 finder ikke anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For personer omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløshedskassen efter § 31, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal holde tre individuelle jobsamtaler, medregnes jobsamtaler, som inden lovens ikrafttræden er holdt med jobcenteret, eller som er holdt af arbejdsløshedskassen som led i forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 75, stk. 4, 1. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 6, 2. pkt., § 96, § 32, 1. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt. og § 69 j, stk. 11, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 10 e, 1. og 3. pkt., § 44 a, 1. og 2. pkt., § 69 h, 1. og 2. pkt., § 69 r, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 4, 1. og 2. pkt. og § 108 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. § 8 træder i kraft den 1. juli 2023. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse for borgere, hvis ophold på botilbud m.v. afsluttes efter lovens ikrafttræden. En kommune, der efter § 9 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, bliver handlekommune for et barn, og som forud for denne lovs ikrafttræden ikke var handlekommune for barnet, kan, når der foreligger særlige grunde herfor, forud for lovens ikrafttræden indgå aftale med den kommune, der før lovens ikrafttræden havde pligt til at yde hjælp og støtte til barnet, om, at sidstnævnte kommune fortsat er barnets handlekommune. En kommune kan til brug for behandlingen af, hvorvidt der skal indgås en aftale, fra barnets handlekommune forlange de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra barnets forældremyndighedsindehaver. Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 80 a, stk. 6-15. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023. Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024. Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 14, i lov aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 12, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1. (Udelades) Lov nr. 1541 af 12. december 2023 (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) Lovændringen vedrører lovens § 33, stk. 1, § 69 j, stk. 5, 1. pkt. og § 69 j, stk. 7-15. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 1, 3-5, 8, 10, 14, 16, 19-28, 34, 35 og 37-39, arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41-45, 48, 50, 51, 53, 55, 58 og 61-63, ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2, og §§ 6 og 7 træder i kraft den 1. juli 2024. Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57, 59 og 60, og § 8 træder i kraft den 1. januar 2025. § 1, nr. 8, 14, 30, 45, 55 og 61-63, finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 2, 9, 17, 46, 49, 52 og 54, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om men, hvorved tilskadekomne får en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade medfører tilkendelse af en mengrad på mindst 5 pct. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 6, 7, 13, 29, 31, 32 og 47, finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om men, hvorved tilskadekomne får en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade medfører tilkendelse af en mengrad på mindst 5 pct., og hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for ophævelsen af § 6 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2. Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt., fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger samt uddannelsesgodtgørelse. Grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i § 24 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, med forholdet mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år, da arbejdsskaden indtraf. Tilkendelse og udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 18 b, stk. 2, og § 18 e, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, kan tidligst ske med virkning fra den 1. juli 2024. § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse i afgørelser i sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt før den 1. juli 2002, og i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2002. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 37 og 38, finder anvendelse ved genoptagelse af afgørelser, som er afgjort efter tidligere lovgivning, og hvor en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne ændres med tilbagevirkende kraft og erstatningen efter denne afgørelse skal omsættes til kapitalbeløb. Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57 og 59, og § 8 finder ikke anvendelse på arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 633 af 11. juni 2024 (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 8, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Loven har virkning for personer, der modtager hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik den 1. juli 2025 eller senere. Lov nr. 1654 af 30. december 2024 (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, 1. pkt., § 8, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 6 og 9, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., § 13 a, stk. 3, 6. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, 1. pkt., og § 36, stk. 3, to steder i § 39, stk. 1, nr. 3, i § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 68 a, stk. 3, 1. pkt., § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og § 94, stk. 2, hvor »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet« ændres til: »et program«, § 13, stk. 2, nr. 2, stk. 3. nr. 4, stk. 14, 15 og 16, § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 22, stk. 1, 2. pkt., § 36, stk. 1, og § 37, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. maj 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, og § 16, stk. 2, i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med den 1. juli til og med den 30. november 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025. § 3, nr. 1, 3-23 og 25-31, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 1655 af 30. december 2024 (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) Lovændringen vedrører lov nr. 1655 af 30. december 2024 om reform af kontanthjælpssystemet m.v. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Loven har virkning fra den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3. § 1, nr. 54-56, 66, 72, 113, 117 og 120, har virkning fra den 1. januar 2025. Kommunen skal i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 konkret og individuelt vejlede personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, om, hvilken sats personen vil modtage efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 35, fra den 1. juli 2025, hvis den pågældende på dette tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp. Vejledningen, jf. 1. pkt., skal gives hurtigst muligt. For personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i perioden fra den 1. januar til og med den 31. marts 2025, skal vejledning efter 1. pkt. finde sted senest den 31. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter. Kommunen skal samtidig vejlede personen om, hvorvidt den pågældende på det foreliggende grundlag vil have ret til tillæg efter §§ 17-20 i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 35. Personer omfattet af § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, som ved lovens virkningstidspunkt har opnået ret til 4 ugers ferie med ydelse efter de hidtil gældende regler, skal afholde denne ferie, inden for de 12 følgende måneder efter at retten til ferien er opnået. Reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af §§ 13 f-13 h og § 26, stk. 5-11, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, finder ikke anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025. En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, vil, hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025 uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. § 31, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, finder således ikke anvendelse for ægtefæller omfattet af 1. pkt. § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse i sager, der vedrører kalendermåneder før lovens virkningstidspunkt. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 25 b-25 e i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, anvendelse. § 1, nr. 63-65, 69, 71 og 73, finder ikke anvendelse for hændelser, der har fundet sted før lovens virkningstidspunkt. For sådanne hændelser finder de hidtil gældende regler i §§ 35-40 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, anvendelse. Sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp frem mod lovens virkningstidspunkt medregnes til opfyldelse af betingelsen om mindst 12 sammenhængende måneder med forhøjet sats som betingelse for indbetaling af ATP-bidrag efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 96. § 1, nr. 120, finder ikke anvendelse for tilbagebetalingskrav, som vedrører hjælp til boligindskud, jf. § 92, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og som er udbetalt før den 1. januar 2019. For sådanne krav finder reglerne fra før den 1. januar 2019 om tilbagebetaling, bortfald og forældelse af hjælp til boligindskud i §§ 92 og 95 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, anvendelse. For personer omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5, tæller perioder forud for lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025, hvor en person i en sammenhængende periode har modtaget overgangsydelse eller uddannelseshjælp, med ved opgørelse af tidsperioder efter § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aktivitetsparate personer, der er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhængende periode på 2 år eller mere op til den 1. juli 2025, omfattes af § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, om afklaring pr. 1. juli 2025. Kommunen skal afklare disse personer i en indfasningsperiode fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, hvis personerne fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet. Aktivitetsparate udlændinge omfattet af 1. pkt., som har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, omfattes af § 36 a, når de pågældende overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aktivitetsparate personer, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse i en sammenhængende periode på 2 år eller mere, og som fylder 30 år i perioden fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2027, skal være afklaret efter § 36 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, om afklaring senest den 1. juli 2027, hvis personerne fortsat modtager kontanthjælp som aktivitetsparate på afklaringstidspunktet. Kommunen planlægger det nærmere tidspunkt for afklaringen af de enkelte personer i indfasningsperioden. Aktivitetsparate udlændinge omfattet af 1. pkt., som har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, omfattes af § 36 a, når de pågældende overgår til indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 6, nr. 2, finder ikke anvendelse på nedsættelse af boligstøtte før lovens virkningstidspunkt, jf. § 26, stk. 2. For sådanne nedsættelser i boligstøtten finder de hidtil gældende regler i § 42 a i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, anvendelse. § 2, 1. og 2. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, 6, 14 og 15, og § 5, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, finder fortsat anvendelse ved beregningen af kommunernes finansieringsbeløb. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 17, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25. Regler udstedt i medfør af § 13 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25. Regler udstedt i medfør af § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 14, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32. Regler udstedt i medfør af § 15 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 14, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32. Regler udstedt i medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 53-56. Regler udstedt i medfør af § 34, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft for personer, som vil blive omfattet af § 87 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 110, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 87, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 110. Regler udstedt i medfør af § 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 117. Regler udstedt i medfør af § 94, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 94, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 119. Lov nr. 1656 af 30. december 2024 (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 16, 1. pkt., § 44 og § 69 g, samt ophævelse af § 13 e og kapitel 14 a. Lovændringen vedrørende § 13, stk. 16, 1. pkt., § 44 og § 69 g blev ophævet pr. 1. marts 2025 ved lov nr. 198 af 25. februar 2025. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1, og §§ 8 og 10-12. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne lovs § 2, nr. 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Lovens § 10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Lovens § 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lov nr. 1662 af 30. december 2024 (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 22, stk. 4. Ændringen har alene haft virkning i perioden fra den 1. april 2024 til den 30. juni 2025, hvor virkningen af lov nr. 1655 af 30. december 2024 om kontanthjælpsreformen indtræder og § 22 ophæves. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2025. Oplysninger om personer, som er konstateret ordblinde ved test foretaget med Ordblindetesten forud for lovens ikrafttræden, og som ikke kan identificeres, slettes 3 år efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 1687 af 30. december 2024 (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 9, § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, § 73 d, og § 75, stk. 6. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2025. For at fastholde virkningen af ændringen af § 13, stk. 9, den 1. juli 2025, når lov nr. 1655 af 30. december 2024 om kontanthjælpsreformen får virkning, er § 13, stk. 9, nyaffattet ved lov nr. 198 af 25. februar 2025. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1-7 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger af §§ 1-7, kan sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter. § 13 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1703 af 30. december 2024 (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) Lovændringen vedrører lovens § 75, stk. 4, nr. 4 og 6. , som ændret ved lov nr. 706 af 20. juni 2025, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: § 3, nr. 3, og § 5 træder i kraft den 31. december 2024. § 6 træder i kraft den 1. januar 2025. §§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4, 7-10 og 12-20 træder i kraft den 1. juli 2025. § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2027. Regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 3, § 14 a, stk. 4, § 79, stk. 3, § 91, stk. 6, § 161, stk. 3 og 4, og § 192 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Afgørelser efter § 83, stk. 1, nr. 2, i lov om social service vedrørende hjælp og støtte til madlavning og afgørelser efter § 83, stk. 1, nr. 3, i lov om social service, der er truffet før den 1. juli 2025, er fortsat gældende, indtil kommunalbestyrelsen træffer en ny afgørelse efter § 83 b i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Ved afgørelser efter §§ 32 og 42 i lov om sygedagpenge efter lovens ikrafttræden indgår perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter den hidtil gældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, eller § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, samt perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den til og med den 31. december 2023 gældende § 42 i lov om social service. Ved administrationen af §§ 48, 49, 53, 55, 56 a og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter lovens ikrafttræden indgår plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter den hidtil gældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, eller § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 198 af 25. februar 2025 (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 3, § 13, stk. 9 og 14, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 7, 2. pkt., § 40 a, § 44, § 68, stk. 3, 1. pkt., § 69 g, § 69 j, stk. 3, 1. pkt., § 82 a, stk. 1, nr. 3, § 82 b, stk. 3, 2. pkt., § 85, stk. 4, 1. pkt., § 86, stk. 6 og 8, 3. pkt., overskriften til kapitel 13 a, § 98 a, § 98 c og § 109, stk. 4, 2. pkt. Endelig vedrører lovændringen en ophævelse af lovens § 98 b, som aldrig har været sat i kraft, jf. § 2 i lov nr. 198 af 25. februar 2025. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2025, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 2, 4, 5, 11-13, 15, 16 og 20, § 3, nr. 1, og § 6 træder i kraft den 1. juli 2025. § 3, nr. 2, og §§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar 2026. Afgørelser om skærpet rådighedssanktion, som er truffet over for aktivitetsparate modtagere af hjælp efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, før lovens ikrafttræden, bortfalder ved lovens ikrafttræden. Lov nr. 469 af 14. maj 2025 (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 8 b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, stk. 3, jf. denne lovs

§ 44. Lov nr. 563 af 27. maj 2025 (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 14, stk. 6, og § 33, stk. 1, nr. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 1, nr. 1, og § 6 har virkning fra den 1. januar 2025. (Udelades) Lov nr. 564 af 27. maj 2025 (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning) Lovændringen vedrører lovens § 14, stk. 7, og § 33, stk. 1, nr. 9. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra den 1. januar 2025. Lov nr. 707 af 20. juni 2025 (Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene) Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3, 8, 11, 12 og 13, og § 86, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025.