Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, med de ændringer, der følger af lov nr. 1459 af 10. december 2024 og § 17 i lov nr. 1703 af 30. december 2024. De ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2027, jf. § 24, stk. 5, i lov nr. 719 af 20. juni 2025. Almindelige bestemmelser Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere og internationale organisationer. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven efter 1. pkt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Fagbevægelsens Hovedorganisation 6, staten 1, kommunerne 1, Danske Regioner 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Såfremt de i stk. 1 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 1 og 3, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønrefusion og pensionsrefusion Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder som tillæg til lønrefusionen efter § 4 refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter stk. 1 og regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra skolerne. Dækning af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev eller lærling er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens eller lærlingens ophold er nødvendigt eller aftalt. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og 2 og om anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Ophævet) Tilskud til befordringsudgifter m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold. Beløbene ydes for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever og lærlinge omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser. Tilskuddet til befordringsudgifter, herunder befordringsudgifter, der afholdes for andre elever i medfør af § 12, kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever og lærlinge. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området. Hvis en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.

§ 15. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene. Mobilitetsfremmende ydelser m.v. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever og lærlinge i form af: Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads. Flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads. Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse. Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skoleoplæring i erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Støtten ydes i form af: Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3. Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet. Tilskud til boligudgifter. Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Tilskud ydes til vejledning i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensioneret med lærepladskrav til vejledning inden grundforløbets anden del. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder endvidere tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten. (Ophævet) Skoleoplæringsydelse m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skoleoplæring, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks. Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende: Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 9. Tilskudsmidler efter stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste 3 tilgængelige regnskabsår. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indgår ikke i beregningen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg. Det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende: Et udkast til afgørelse. En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen. En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på. En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen falder uden for formålet, jf. stk. 1, overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. stk. 3, ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af stk. 11, ikke har det i stk. 5 foreskrevne indhold eller hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret. I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende: For igangværende flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf. For øvrige projekter et slutregnskab for projektet inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påser, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet. De faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en årlig afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan desuden fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser. Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste 3 tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannelserne. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende: Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, tidsfrister og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten. § 12 h ophæves den 1. januar 2027, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 326 af 28. marts 2023, med mindre andet bestemmes ved lov. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsuddannelserne. Den samlede økonomiske ramme for driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende: Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år. Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3. Center for viden om erhvervsuddannelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår. Administration af tilskudsordninger m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever og lærlinge i skoleoplæring samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever og lærlinge i skoleoplæring samt skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen til skolerne af skoleoplæringsydelse, jf. § 12 d, til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. § 22, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2027, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, udbetaler staten et løntilskud på 333 kr. pr. kalenderdag for den periode, hvor eleven er ansat hos arbejdsgiveren i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Løntilskuddet pr. elev kan udgøre op til 81.252 kr. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus og løntilskud. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, er ophævet ved § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, men § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er forblevet i kraft, jf. § 30, stk. 16, i lov nr. 745 af 8. juni 2018. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1-3 og 6, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne og løntilskudsordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, retten til løntilskud og løntilskuddets størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder. (Ophævet) Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever og lærlinge Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion og pensionsrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Arbejdsgiverbidrag og lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2025-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven. De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves samlet. Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning. Overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 2, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikkeforsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el. lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud. Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever og lærlinge, som nævnt i stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat. Der betales ikke bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold: Elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov. Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse. Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-11. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af: En vægtet ratio bestående af summen af: En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6. En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6. Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler, i det omfang den sektorspecifikke faktor ikke bliver negativ. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter: En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede. Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0. For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer: Privat sektor. Kommunal sektor. Regional sektor. Statslig sektor. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. stk. 2-5. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever og lærlinge, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever og lærlinge. En arbejdsgiver kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal. Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er opfyldt i hele perioden: Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever eller lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever eller lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole, hvis eleven eller lærlingen ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb. Samtlige ansøgende elever og lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever og lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en læreplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever og lærlinge underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole om, at eleven eller lærlingen har afslået den tilbudte læreplads. Der er ikke registreret elever eller lærlinge på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med lærepladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. (Ophævet) Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser samt elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2. (Ophævet) Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelse, der er nævnt i stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 bortset fra fritagelsesordningen i § 21 b med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf.

§ 24. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden oplæring i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag. En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever og lærlinge inden for erhvervsuddannelser og elever inden for uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen: Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83-83 b og 86 i lov om social service, §§ 10, 13 og 14 i ældreloven eller § 90, nr. 1-3, i barnets lov, og private leverandører, der udfører opgaver efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social service. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven eller lærlingen uddannes hos arbejdsgiveren. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4. Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a. Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgørelsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev. De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for følgende antal praktikårselever: Region Hovedstaden: 521 praktikårselever. Region Sjælland: 300 praktikårselever. Region Syddanmark: 430 praktikårselever. Region Midtjylland: 407 praktikårselever. Region Nordjylland: 212 praktikårselever. Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til disse skoler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt. Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for elever og lærlinge i skoleoplæring samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab. (Ophævet) Tilbagebetaling og udpantningsret Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser og af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder om frist for tilbagebetalingen. Forskellige bestemmelser Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne lov til Børne- og Undervisningsministeriet. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Børne- og Undervisningsministeriet. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever, lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører. En arbejdsgiver kan ikke forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af stk. 3, inden der træffes afgørelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses, i det omfang data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde: Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog nr. 2. Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2. Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9. Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4. Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af refusions- og tilskudsordninger og bidragsopkrævninger skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende: Elever og lærlinge. Uddannelsessøgende. Ansatte. Arbejdsgivere. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet og oplysninger om indberettet ATP-bidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registeret, CVR-registeret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistisk, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet. Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag, og oplysninger om indberettet ATP-bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn. Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 1 finder ikke anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter § 12 e. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf.

§ 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter anmodning børne- og undervisningsministeren vederlagsfrit alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form. (Udelades) Ikrafttrædelses- og overgangsregler Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves, jf. dog § 34 og

§ 41. (Ophævet) Nyvalg til den i § 3 nævnte bestyrelse finder sted pr. den 1. januar 1993. Det i § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, nævnte ankenævn behandler klager, der er indgivet inden den 1. januar 1993. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1737 af 27. december 2018 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, § 7 a, stk. 1, § 15 h, § 15 i, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 2 og 4, § 21 a, stk. 1, § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 5, nr. 1, litra a, § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 7, nr. 3, § 21 a, stk. 9, § 21 b, § 21 c, stk. 1, 1. pkt., § 21 d, stk. 2, § 21 e, stk. 2, § 21 e, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 1, 1. pkt., §§ 21 g-21 i, § 23 a, stk. 3, § 26 b, stk. 1, og bilag 1. , som ændret ved lov nr. 2206 af 29. december 2020, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for ophold på kostafdelinger, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdelinger, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. (Udelades) Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lovens § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33, og § 6 finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 2152 af 27. november 2021 (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, 2 og 4, § 5, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, kapitel 2 b, § 6, stk. 1, § 7, § 7 a, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 1-3, § 10, § 11, stk. 1 og 4, § 12, § 12 a, § 12 b, stk. 1 og 2, § 12 c, stk. 1-4, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, kapitel 4 b, § 13, § 15, stk. 2, kapitel 5 c, overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 20, stk. 3 og 4, nr. 1, § 21 b, stk. 1-5, § 21 h, § 21 i, stk. 1 og 2, § 22, stk. 3, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 4, § 26 c og § 27, stk. 3. , som ændret ved lov nr. 326 af 28. marts 2023, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. december 2021, jf. dog stk. 2-4. § 1, nr. 1-24 og 26-64, § 2, nr. 1-30, §§ 12 f, 12 g og 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, § 2, nr. 32-47, §§ 3-6 og § 7, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2022. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 41-44, og § 2, nr. 48. Ved bekendtgørelse nr. 535 af 17. maj 2023 er det bestemt, at § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 (dvs. § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) træder i kraft den 1. juni 2023. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves den 1. januar 2027. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2026. § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25 og 26, og § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på tilskud for finansåret 2022 og senere finansår. (Udelades) § 2, nr. 25, 26 og 28, finder anvendelse på uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 e, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 g, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. Tilbagebetalte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, der er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021. (Udelades) Lov nr. 326 af 28. marts 2023 (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2, § 4 a, § 5 a, stk. 3, § 7 a, stk. 2, § 12 c, stk. 3, 3. og 4. pkt., § 12 e, stk. 10, 2. pkt., § 17 b, 1. pkt., § 18, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 6, § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 h, stk. 2, 2. pkt., og § 21 i, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2023. § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere. (Udelades) Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) Lovændringen vedrører § 20, stk. 1, § 21, stk. 3, § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 26 d. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. (Udelades) § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024. Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023 som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024. (Udelades) Lov nr. 1459 af 10. december 2024 (Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, omlægning af lærepladstaxameter, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., kapitel 2 b, § 12 a, § 12 b, stk. 1, 2. pkt., § 12 b, stk. 3, § 12 c, § 12 g, stk. 4, § 18, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 21 a, stk. 1, 3. pkt., og bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. § 1, nr. 1 og 3, finder ikke anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådan lønrefusion finder de hidtil gældende regler anvendelse til og med den 31. december 2027. Staten yder i 2025 et overgangstilskud til de institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner, som i 2024 har fået udbetalt tilskud i medfør af de hidtil gældende regler i § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, og regler fastsat i medfør heraf. Tilskuddet efter 1. pkt. ydes til formidling i 2025 og tidligere af sådan aktivitet, som var tilskudsudløsende i henhold til de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler og regler fastsat i medfør heraf, uafhængigt af aktiviteten. Tilskuddet efter 1. pkt. ydes dog ikke til aktivitet, som institutionen eller skolen har modtaget tilskud for i 2024 eller tidligere efter de hidtil gældende regler. Tilskud, som institutionen eller skolen har modtaget tilskud for i 2024 eller tidligere efter de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler, er endelige. Børne- og Undervisningsministeriet foretager en foreløbig opgørelse over de overgangstilskud, som skal ydes efter stk. 1, og meddeler dette til institutionerne og skolerne. En institution eller skole, der mener sig berettiget til et større overgangstilskud efter stk. 1 end det foreløbigt opgjorte beløb, kan senest den 1. marts 2025 meddele dette til Børne- og Undervisningsministeriet. Institutionen eller skolen skal samtidig oplyse, hvilket beløb den mener sig berettiget til. Institutionen eller skolen skal sammen hermed sende en opgørelse over de uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, som er formidlet og underskrevet i kalenderåret 2024 eller tidligere. Opgørelsen skal sammen med angivelsen af det beløb, som institutionen eller skolen mener sig berettiget til, være attesteret af institutionens eller skolens leder og interne revisor i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 2110 af 24. november 2021 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhversrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter endeligt de overgangstilskud, som skal ydes i medfør af stk. 1, og meddeler dette til institutionerne og skolerne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler tilskuddene efter de samme regler for administrationen af de tilskud, som er udbetalt efter de i stk. 1 nævnte hidtil gældende regler. Lov nr. 1703 af 30. december 2024 (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) Lovændringen vedrører § 21 i, stk. 1, nr. 1. , som ændret ved lov nr. 706 af 20. juni 2025, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (Udelades) §§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4, 7-10 og 12-20 træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades) Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag Uddannelse Modelparameter Ambulancebehandler 0,96 Anlægsgartner 1,24 Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,01 Autohjælp 1,00 Autolakerer 1,39 Automatik- og procesuddannelsen 1,06 Bager og konditor 1,26 Beklædningshåndværker 0,93 Beslagsmed 1,00 Boligmontering 1,66 Buschauffør i kollektiv trafik 1,68 Bygningsmaler 1,04 Bygningssnedker 1,21 Bådmekaniker 1,00 Cnc-tekniker 1,00 Cykel- og motorcykelmekaniker 1,07 Data- og kommunikationsuddannelsen 1,08 Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,18 Digital media-uddannelsen 0,93 Dyrepasser 1,18 Ejendomsservicetekniker 1,65 Elektriker 1,00 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,53 Elektronikoperatør 1,00 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,25 Ernæringsassistent 1,56 Eud uspecificeret 1,00 Eventkoordinator 0,99 Film- og tv-produktionsuddannelsen 1,09 Finansuddannelsen 1,44 Finmekaniker 1,02 Fitnessuddannelsen 1,14 Flytekniker 1,39 Forsyningsoperatør 1,88 Fotograf 1,04 Frisør 1,23 Gartner 1,58 Gastronom 1,14 Glarmester 1,29 Gourmetslagter 1,28 Grafisk tekniker 1,31 Greenkeeper 1,24 Guld- og sølvsmed 0,84 Handelsuddannelsen med specialer 1,27 Havne- og terminaluddannelsen 1,00 Hospitalsteknisk assistent 1,40 Industrioperatør 1,15 Industriteknikuddannelsen 1,28 Karrosseriteknikeruddannelsen 1,32 Kontoruddannelsen med specialer 1,37 Kosmetiker 1,19 Kranfører 1,29 Køletekniker 1,03 Lager- og terminaluddannelsen 1,23 Landbrugsuddannelsen 1,17 Lastvognsmekaniker 1,37 Lokomotivfører 1,93 Lufthavnsuddannelsen 1,07 Maritime håndværksfag 1,21 Maskinsnedker 1,05 Mediegrafiker 1,14 Mejerist 1,11 Murer 1,03 Møbelsnedker og orgelbygger 1,20 Ortopædist 1,00 Overfladebehandler 1,16 Personvognsmekaniker 1,10 Plastmager 0,91 Procesoperatør 0,91 Produktions- og montageuddannelsen 1,00 Produktør 1,00 Pædagogisk assistent 1,22 Receptionist 1,16 Serviceassistent 1,94 Sikkerhedsvagt 1,25 Skibsmontør 1,33 Skiltetekniker 1,02 Skorstensfejer 1,00 Skov- og naturtekniker 1,15 Slagter 1,07 Smed 1,12 Social- og sundhedsassistent 1,24 Social- og sundhedshjælper 1,25 Stenhugger og stentekniker 1,00 Stukkatør 1,00 Støberitekniker 1,00 Tagdækker 1,06 Tandklinikassistent 0,96 Tandtekniker 1,15 Tarmrenser 1,63 Teater-, event- og av-tekniker 1,23 Teknisk designer 1,56 Teknisk isolatør 1,03 Tjener 1,14 Togklargøringsuddannelsen 1,64 Træfagenes byggeuddannelse 0,92 Turistbuschauffør 1,00 Urmager 1,03 Vejgodstransportuddannelsen 1,23 Veterinærsygeplejerske 1,17 Vvs-energi 1,06 Værktøjsuddannelsen 1,18 Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektorplacering 11 Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 12 Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune 13 Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Region 14 Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 15 Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune 16 Regionsejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Region 18 Private ikkefinansielle selskaber '06 Private virksomheder' Privat 21 Centralbanken '05 Offentlige virksomheder' Stat 27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter '05 Offentlige virksomheder' Stat 28 Private penge- og realkreditinstitutter '06 Private virksomheder' Privat 31 Offentlige pengemarkedsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat 32 Private pengemarkedsforeninger '06 Private virksomheder' Privat 37 Offentlige investeringsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat 38 Private investeringsforeninger '06 Private virksomheder' Privat 41 Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat 42 Andre private finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat 47 Offentlige finansielle hjælpeenheder '05 Offentlige virksomheder' Stat 48 Private finansielle hjælpeenheder '06 Private virksomheder' Privat 51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder '05 Offentlige virksomheder' Stat 52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder '06 Private virksomheder' Privat 57 Offentlige forsikringsselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 58 Private forsikringsselskaber '06 Private virksomheder' Privat 61 Offentlige pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat 62 Private pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat 71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder '01 Staten' Stat 72 Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '01 Staten' Stat 74 Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder '02 Regioner' Region 75 Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '02 Regioner' Region 76 Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder '03 Kommuner' Kommune 77 Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '03 Kommuner' Kommune 79 Sociale kasser og fonde '04 Sociale kasser og fonde' Stat 81 Personligt ejede virksomheder '06 Private virksomheder' Privat 89 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger '07 Private nonprofitorganisationer' Privat 91 Internationale organisationer (internationale organisationer, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i DK) '06 Private virksomheder' Privat 99 Ikke oplyst '08 Uoplyst' Privat