Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-tidende 2023, L 231, side 1. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-tidende 2023, L 231, side 1. I medfør af § 1 b, stk. 2 og 3, § 4 a, § 6, § 8 d og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen omhandler: Kommunalbestyrelsens planlægning for køleforsyningen i kommunen, efter § 1 b i lov om fjernkøling. Kommunalbestyrelsens godkendelse af fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 2, i lov om fjernkøling. Energistyrelsens godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 1, i lov om fjernkøling. I denne bekendtgørelse forstås ved: Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, jf. § 1, stk. 2, i lov om fjernkøling. Fjernkøling: Distribution af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling, jf. § 1, stk. 1, i lov om fjernkøling. Effektiv fjernkøling: Et fjernkølingsanlæg, der opfylder de kriterier, som er fastsat i

§ 5. Omfattende renovering: En renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Vedvarende energi: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi. Effektiv køling: En mulighed for køling, som sammenlignet med et grundscenarie, der afspejler en business-as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse som vurderet i den cost-benefit-analyse, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning), under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og distribution. Højeffektiv kraftvarmeproduktion: Kraftvarme produceret i henhold til kriterierne i bilag 2. Fjernkølingssystem: Et sammenhængende fjernkølingsnet bestående af fysisk forbundne fremførings- og produktionsanlæg. Økonomisk begrundet efterspørgsel: Den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion. Overskudsvarme: Som defineret i den til en hver tid gældende lov om varmeforsyning. Den kommunale køleplanlægning Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for køleforsyningen i kommunen, hvis kommunen har et samlet indbyggertal på over 45.000, jf. § 1 b, stk. 1, i lov om fjernkøling. Planen for køleforsyningen i kommunen udarbejdes i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Kommunen påser, at øvrige relevante offentlige og private interessenter inddrages. Planen for køleforsyningen i kommunen kan gennemføres i fællesskab af en gruppe af flere lokale myndigheder i naboområder, hvis det på baggrund af den eksisterende køleinfrastruktur, de geografiske og administrative forhold vurderes hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen vurderer planen for køleforsyningen i kommunen og drager omsorg for, at planen efterfølges af nødvendige og passende gennemførelsesforanstaltninger. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planer for køleforsyningen i kommunen i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen. Effektiv fjernkøling For at være effektivt skal et fjernkølingssystem opfylde følgende kriterier: Indtil den 31. december 2027 et fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme eller et fjernkølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller kraftvarme udgør mindst 50 pct. Fra den 1. januar 2028 et fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme, 50 pct. vedvarende energi og overskudsvarme, 80 pct. højeffektiv kraftvarme, eller et fjernkølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst 50 pct., og hvor andelen af vedvarende energi derudover udgør mindst 5 pct. Fra den 1. januar 2035 et fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme eller 50 pct. vedvarende energi og overskudsvarme, eller et fjernkølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller højeffektiv kraftvarme udgør mindst 80 pct., og den samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvarme derudover udgør mindst 35 pct. Fra den 1. januar 2040 et fjernkølingssystem, der anvender mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct. overskudsvarme eller 75 pct. vedvarende energi og overskudsvarme, eller et fjernkølingssystem, hvor den samlede andel vedvarende energi, overskudsvarme og højeffektiv kraftvarme udgør mindst 95 pct., og hvor den samlede andel af vedvarende energi eller overskudsvarme derudover udgør mindst 35 pct. Fra den 1. januar 2045 et fjernkølingssystem, der anvender mindst 75 pct. vedvarende energi, 75 pct. overskudsvarme eller 75 pct. vedvarende energi og overskudsvarme. Fra den 1. januar 2050 et fjernkølingssystem, der udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende overskudsvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og overskudsvarme. Projektbehandling i Energistyrelsen Følgende projekter skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse: Projekter for etablering af private fjernkølingsanlæg. Projekter for etablering af kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller over. Projekter for omfattende renoveringer af fjernkølingsanlæg efter nr. 1 og 2. Et projekt er ikke omfattet af stk. 1, hvis fjernkølingsanlægget alene leverer køling til virksomhedens eget forbrug. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for Energistyrelsens vurdering af projektet: Den eller de ansvarlige for projektet. Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold. Tidsfølge for etableringen eller renoveringen. Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. Energistyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-5, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom Energistyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. For Energistyrelsens godkendelse af projekter for et fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg omfattet af bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre vedlægges en cost-benefit-analyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes hertil, jf. dog

§ 22. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektet: Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform. Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder. Tidsplan for anlæggets etablering eller renovering. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift. Energistyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den kommune, hvor projektet skal gennemføres. Forudsætninger for Energistyrelsens godkendelse af projekter Ved projekter omfattet af § 6 kan Energistyrelsen kun godkende projektet, hvis fjernkølingssystemet, som fjernkølingsanlægget er eller skal tilknyttes, er effektivt efter § 5 på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idriftsættes eller fortsætter driften efter renovering. Ved projekter for omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg kan Energistyrelsen kun godkende projektet, hvis der ikke sker en stigning i anvendelsen af kul og olie i det eksisterende fjernkølingssystem sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen. Frem til den 31. december 2029 kan Energistyrelsen ikke godkende projekter for nye fjernkølingsanlæg, der anvender kul eller olie. Fra den 1. januar 2030 kan Energistyrelsen ikke godkende projekter efter stk. 1, der anvender kul, olie eller naturgas. Projektbehandling i kommunalbestyrelsen Projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derunder forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor projektet skal gennemføres. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet: Det kommunale ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, lov om fjernkøling. Den eller de ansvarlige for projektet. Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl. Anlæggets forsyningssikkerhed og andre driftsforhold. Forholdet til anden lovgivning, herunder lov om varmeforsyning. Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, placering og produktform. Tidsplan for etableringen eller renoveringen. Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder. Ved etablering eller omfattende renovering af fjernkølingsanlæg efter lov om fjernkøling § 2, stk. 2, nr. 2, skal kommunen yderligere vedlægge en vurdering af det samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger. For kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for et fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg omfattet af bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre vedlægges en cost-benefit-analyse. Hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes hertil, jf. dog

§ 23. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift. Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter Ved projekter omfattet af § 13 kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis fjernkølingssystemet, som fjernkølingsanlægget er eller skal tilknyttes, er effektivt efter § 5 på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idriftsættes eller fortsætter driften efter renovering. Ved projekter for omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis der ikke sker en stigning i anvendelsen af kul og olie i det eksisterende fjernkølingssystem sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen. Frem til den 31. december 2029 kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter for nye fjernkølingsanlæg, der anvender kul eller olie. Fra den 1. januar 2030 kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter efter stk. 1, der anvender kul, olie eller naturgas. Kommunalbestyrelsens koordinering med lokalplanlægningen, relevant lovgivning, m.v. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager desuden omsorg for, at projektet i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen. Dataindberetning Fjernkølingsvirksomheder, der leverer fjernkøling som defineret i § 2, nr. 2, skal årligt inden d. 15. marts indberette de data om virksomhedens ejede fjernkølingsanlæg, der fremgår af bilag 1. Fjernkølingsanlæg omfattet af stk. 1 kan i forbindelse med indberetningen af data, jf. stk. 1, endvidere angive data om kølekilde, kølemiddel, energiforbrug mv. Oversigten over de frivillige data kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Indberetningen af data, jf. stk. 1 og 2, skal ske digitalt via et fortrykt skema, som forefindes på Energistyrelsens hjemmeside. Dispensation Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, jf. dog §§ 22 og 23. Energistyrelsen kan alene dispensere fra kravet i § 7, stk. 3, 2. pkt., hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan alene dispensere fra kravet i § 14, stk. 4 hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. Kommunalbestyrelsen underretter Energistyrelsen om en dispensation afgivet efter stk. 1 senest en uge efter den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet. Energistyrelsen underretter Kommissionen om dispensationer afgivet efter §§ 22-23 senest 3 måneder efter den dato, hvor afgørelsen om dispensation er truffet. Klage m.v. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse, jf. § 17 i lov om Energiklagenævnet. En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter udløbet af klagefristen nævnt i stk. 2. Myndigheden sender samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 25 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straf Med bøde straffes den, der undlader at indhente godkendelse efter § 6, stk. 1, eller §13, overtræder §§ 6, stk. 1, eller 13, tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse eller, undlader at indberette data efter § 20, stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober 2025. Bekendtgørelse nr. 991 af 27. juni 2022 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg ophæves. Ansøgninger om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg, der er forelagt, og som ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen, inden bekendtgørelsens ikrafttræden, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 991 af 27. juni 2022 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg. Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen den 10. oktober 2025 eller tidligere behandles efter de hidtil gældende regler. Tabeller over indberetning af obligatorisk data, jf. § 20 Tabel: Selskab Tabel: Kontaktperson Felt Type Felt Type CVR-nummer Stamdata Navn stamdata Navn Stamdata E-mail stamdata Adresse Stamdata Telefon_1 stamdata Tabel: Værk Felt Type Bemærkning Værknavn Stamdata Adresse Stamdata Tabel: FK-net Felt Type Bemærkning Netnavn Stamdata Tabel – anlæg Felt type Bemærkninger mm. Anlægsnavn Stamdata Idriftssættelsesdato Stamdata Skrotningsdato Stamdata Kølekapacitet [MW] Stamdata Fuldlast ved normale forhold Input-energitype Stamdata fx el, varme(damp), naturgas [Leveret mængde overskudsvarme an net] Udnyttet energimængde overskudsvarme Tabel År-Anlæg Felt Type Bemærkninger mm. År Transaktionsdata Energiforbrug Transaktionsdata [MWh] (pr input-energitype) Kølelevering an net Transaktionsdata [MWh] Metode til bestemmelse af effektiviteten af kraftvarmeproduktionsprocessen De værdier, der benyttes til beregning af kraftvarmeproduktionens effektivitet og primærenergibesparelserne, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under normale forhold. a) Højeffektiv kraftvarmeproduktion Med henblik på dette direktiv skal højeffektiv kraftvarmeproduktion opfylde følgende kriterier: Kraftvarmeproduktionen fra kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser beregnet i overensstemmelse med litra b) på mindst 10 % i forhold til referenceværdien for separat produktion af el og varme. Produktionen fra små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder, som giver primærenergibesparelser, kan betegnes som højeffektiv kraftvarmeproduktion. For kraftvarmeenheder, der opføres eller får foretaget en omfattende renovering efter gennemførelsen af dette bilag, er de direkte emissioner af kuldioxid fra kraftvarmeproduktion, som benytter fossile brændsler, mindre end 270 g CO2 pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion (herunder opvarmning/køling, energi og mekanisk energi). Kraftvarmeenheder, der er i drift før den 10. oktober 2023, kan fravige dette krav indtil den 1. januar 2034, forudsat at de har en plan om gradvist at reducere emissionerne for at overholde tærsklen på mindre end 270 g CO2 per 1 kWh senest den 1. januar 2034, og at de har meddelt denne plan til de relevante operatører og kompetente myndigheder. Når en kraftvarmeenhed opføres eller får foretaget en omfattende renovering, sikrer medlemsstaterne, at der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det årlige gennemsnitlige forbrug over de seneste tre kalenderår i fuld drift forud for renoveringen, og at nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end naturgas. b) Beregning af primærenergibesparelser Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion som defineret i bilag II beregnes ved hjælp af nedenstående formel: hvor: PES er primærenergibesparelsen. CHP Hη er varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og el fra kraftvarmeproduktion. Ref Hη er referenceværdien for effektiviteten ved separat varmeproduktion. CHP Eη er elvirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme og el fra kraftvarmeproduktion. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, som udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk. 13. Ref Eη er referenceværdien for effektiviteten ved separat elproduktion. c) Beregning af energibesparelser efter alternative metoder Medlemsstaterne kan beregne primærenergibesparelsen ved produktion af el, varme og mekanisk energi som anført nedenfor uden at anvende bilag II for at udelukke den ikke-kraftvarmeproducerede el og varme inden for samme proces. En sådan produktion kan betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion, hvis den opfylder effektivitetskriterierne i litra a) i nærværende bilag, og hvis den samlede effektivitet er over 70 %, når der er tale om kraftvarmeenheder med en elkapacitet på over 25 MW. Med henblik på udstedelse af en oprindelsesgaranti og til statistiske formål fastlægges mængden af el fra kraftvarmeproduktion produceret ved en sådan produktion imidlertid i overensstemmelse med bilag II. Hvis primærenergibesparelserne for en proces beregnes ved anvendelse af en alternativ beregning som anført ovenfor, beregnes primærenergibesparelserne efter formlen i litra b) i nærværende bilag, idet »CHP Hη« ændres til »Hη« og »CHP Eη« ændres til »Eη«, hvor: Hη er varmevirkningsgraden ved processen defineret som den årlige varmeproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet. Eη er elvirkningsgraden ved processen defineret som den årlige elproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet. Hvis en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan den årlige mængde el fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, som udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i henhold til artikel 26, stk. 13. Medlemsstaterne kan anvende andre indberetningsperioder end årlige indberetningsperioder i forbindelse med beregningerne i henhold til litra b) og c) i nærværende bilag. For mikrokraftvarmeenheder kan beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data. d) Referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme Disse harmoniserede referenceværdier for effektiviteten skal bestå af en matrix af værdier, der differentieres på grundlag af relevante faktorer, herunder bygningsår og brændselstype, og bygge på en veldokumenteret analyse, der tager hensyn til bl.a. data fra drift under realistiske forhold, brændselssammensætning, klimaforhold samt anvendte kraftvarmeteknologier. Driftseffektiviteten ved den separate produktion af el og varme, som kraftvarmeproduktionen skal erstatte, fastsættes efter referenceværdierne for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. formlen i litra b). Referenceværdierne for effektiviteten beregnes efter følgende principper: for kraftvarmeenheder tages der ved sammenligningen med separat elproduktion udgangspunkt i princippet om sammenligning mellem samme brændselskategorier hver kraftvarmeenhed sammenlignes med den bedste tilgængelige og økonomisk begrundede teknologi for separat produktion af el og varme på markedet i det år, hvor kraftvarmeenheden blev bygget referenceværdierne for effektiviteten af kraftvarmeenheder, der er over ti år gamle, fastsættes på grundlag af referenceværdierne for enheder, der er ti år gamle referenceværdierne for effektiviteten af separat produktion af el og varme afspejler de klimatiske forskelle mellem medlemsstaterne.