Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2020/612 af 4. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-Tidende 2020, nr. L 141, side 9. Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2020/612 af 4. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-Tidende 2020, nr. L 141, side 9. I medfør af § 56, stk. 7, 1.-3. pkt., § 56 a, stk. 2, § 56 b, § 57, stk. 2, 1. pkt., § 63, stk. 5, 1. og 4. pkt., § 64, stk. 5, § 118, stk. 15, 1. pkt., § 134 a, stk. 2, og § 134 c i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 567 af 27. maj 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Køreuddannelsen til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E og den særlige uddannelse til B+ Generelt om køreuddannelsens formål og indhold Formålet med køreuddannelsen, jf. § 2, er, at eleven tilegner sig kompetencer, der sætter eleven i stand til at føre motorkøretøj på betryggende vis og til at gennemføre køreprøven, jf. § 40, stk. 1. Køreuddannelse består af teoretisk og praktisk køreundervisning. Undervisningen skal tilrettelægges som et modulopbygget uddannelsesforløb, jf. §§ 4-18. Færdselsstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for køreundervisning til de enkelte kategorier i undervisningsplaner. Undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Færdselsstyrelsen offentliggør de til enhver tid gældende undervisningsplaner på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, køreeleven skal besidde for at erhverve kørekort. Det nærmere indhold i de enkelte moduler fastsættes i undervisningsplanen for kørekortkategorien. Køreundervisningen skal være læringsorienteret og ikke prøveorienteret. Rækkefølgen af de enkelte emner inden for det pågældende modul er valgfri, medmindre andet fremgår af undervisningsplanen. Før undervisningen i de praktiske øvelser i et emne eller en manøvre skal det tilhørende teoretiske pensum være gennemgået. Køreundervisningen skal tilrettelægges således, at køreeleven føres fra en lettere til en vanskeligere praktisk øvelse. Undervisningen skal foregå hos en kørelærer, der skal være godkendt til at virke som kørelærer til den kategori, som køreeleven skal modtage undervisning i. Modulopbygget uddannelsesforløb Køreuddannelsen gennemføres i moduler, hvor opfyldelse af målet for et modul er en forudsætning for, at køreeleven kan fortsætte til næste modul. En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende i modulet, skal gentages eller repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først når alle lektioner i et modul er gennemført med et tilfredsstillende resultat, kan køreeleven fortsætte til næste modul. Kørelæreren vurderer ved afslutningen af hvert modul, om køreeleven har opnået de kompetencer, der skal erhverves i modulet. Køreuddannelsen til kategori AM (stor knallert) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel). Køreundervisning til kategori AM skal omfatte mindst 27 lektioner i teoretiske emner og mindst 12 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. Modul 4: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 5: Minimum 2 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori A1 (lille motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel). Køreundervisning til kategori A1 skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori A2 (mellemstor motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel). Køreundervisning til kategori A2 skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori A (stor motorcykel) består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplanen for køreuddannelse til kategori AM (stor knallert) og kategori A1, A2 og A (motorcykel). Køreundervisning til kategori A skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori B består af 5 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil). Køreundervisning til kategori B skal omfatte mindst 30 lektioner i teoretiske emner og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 3 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 6 praktiske lektioner. Modul 4: Minimum 9 teoretiske lektioner og minimum 6 praktiske lektioner. Modul 5: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 9 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ består af 1 modul, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj). Køreundervisning til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ skal omfatte mindst 4 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed. Køreuddannelsen til kategori C1 består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C1 (lille lastbil) og kategori D1 (lille bus). Køreundervisning til kategori C1 skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori C1/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj). Køreundervisning til kategori C1/E skal omfattemindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori C består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C (stor lastbil) og kategori D (stor bus). Køreundervisning til kategori C skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til C/E består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj). Køreundervisning til kategori C/E skal omfatte mindst 13 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 5 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori D1 består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C1 (lille lastbil) og kategori D1 (lille bus). Køreundervisning til kategori D1 skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori D1/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj). Køreundervisning til kategori D1/E skal omfatte mindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori D består af 3 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori C (stor lastbil) og kategori D (stor bus). Køreundervisning til kategori D skal omfatte mindst 16 lektioner i teoretiske emner og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 8 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 7 teoretiske lektioner og minimum 5 praktiske lektioner. Modul 3: Minimum 1 teoretisk lektion og minimum 8 praktiske lektioner. Køreuddannelsen til kategori D/E består af 2 moduler, hvis nærmere indhold er fastsat i undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj), kategori C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), kategori D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor bus med stort påhængskøretøj). Køreundervisning til kategori D/E skal omfatte mindst 10 lektioner i teoretiske emner og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) af mindst 45 minutters varighed efter følgende fordeling: Modul 1: Minimum 10 teoretiske lektioner og minimum 4 praktiske lektioner. Modul 2: Minimum 2 praktiske lektioner. Hvis køreeleven gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne A1, A2 eller A samtidig med kategori B, jf. § 26, stk. 1 og 2, skal undervisningen i de teoretiske emner til de to kategorier sammenlagt omfatte mindst 39 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2. Hvis køreeleven gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne C1 eller C og en af kategorierne D1 eller D samtidig, jf. § 26, stk. 3 og 4, skal undervisningen i de teoretiske emner til de to kategorier sammenlagt omfatte mindst 26 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2, og § 17, stk. 2. Lektioner, der kan indgå i sammentællingen af det obligatoriske mindste lektionstal for den enkelte kørekortkategori, skal have en varighed på mindst 45 sammenhængende minutter. Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende ikke med i opgørelsen. For kategori AM, A1, A2, A og B må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 8 lektioner af 45 minutter, hvoraf praktisk køreundervisning højst må udgøre 3 lektioner af 45 minutter, jf. dog stk. 2-6. For kategori A1, A2 og A er det på lukket øvelsesplads tilladt at gennemføre 4 lektioner i praktisk køreundervisning af 45 minutter. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner. For kategori A1, A2 og A er det på køreteknisk anlæg tilladt at gennemføre op til 5 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 5. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre op til 9 lektioner. For kategori B er det på køreteknisk anlæg tilladt at gennemføre op til 4 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 5. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner. For de elever, der er undtaget fra motorvejskørsel efter undervisningsplanen, men som ønsker at gennemføre motorvejskørsel, er det tilladt at gennemføre 1 yderligere praktisk lektion af 45 minutter, når dette sker forud for eller i forlængelse af gennemførelse af praktisk køreundervisning på køreteknisk anlæg. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 9 lektioner for kategori A1, A2 og A, og for kategori B højst 8 lektioner. Det er tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover de i stk. 1-5 anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må højst gives 30 minutters ekstra undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den ekstra undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt, men skal fremgå af modulplanens oplysninger om faktisk undervisningstid. For kategori B/E, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 8 lektioner af 45 minutter, hvoraf praktisk køreundervisning højst må udgøre 3 lektioner af 45 minutter, jf. dog stk. 2-4. På køreteknisk anlæg er det tilladt at gennemføre op til 4 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning, jf. dog stk. 3. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner. For de elever, der er undtaget fra motorvejskørsel efter undervisningsplanen, men som ønsker at gennemføre motorvejskørsel, er det tilladt at gennemføre 1 yderligere praktisk lektion af 45 minutter, når dette sker forud for eller i forlængelse af gennemførelse af praktisk køreundervisning på køreteknisk anlæg. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag må fortsat højst udgøre 8 lektioner. Det er tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover de i stk. 1-3 anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må højst gives 30 minutters ekstra undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den ekstra undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A1, A2, A og B skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne C1, C, D1 og D skal strække sig over mindst 12 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne AM og C/E skal strække sig over mindst 10 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori C1/E, D1/E og D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E og den særlige uddannelse til B+ skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage. Praktisk gennemførelse af den teoretiske køreundervisning En kørelærer må højst undervise 32 elever ad gangen. Teoriundervisning gennemføres i et fysisk teorilokale, jf. dog

§ 25. I teoriundervisningen kan digitale undervisningsprogrammer anvendes på samme vilkår som andre hensigtsmæssige hjælpemidler. Ved et digitalt undervisningsprogram forstås et medie, hvor eleven selvstændigt kan gennemføre teoriundervisningen. Den godkendte kørelærer skal være til stede i undervisningslokalet sammen med køreeleverne som aktiv vejleder og diskussionspartner for køreeleverne. Teoriundervisning, der enten er kompliceret eller indebærer bearbejdning af køreelevernes holdning og adfærd, skal altid gennemføres som en aktiv dialog mellem kørelæreren og alle køreelever på holdet. Kørelæreren kan sammen med eleven planlægge, at undervisningsplanernes afsnit 1, 3, 6, 9 og 10 kan gennemføres ved selvstudium. Der må dog ikke foretages selvstudie i undervisningsplanens afsnit 10 i modul 1. Selvstudium kan kun gennemføres ved teoretiske emner. Ved selvstudium forstås i denne bekendtgørelse, at køreeleven selv tilegner sig viden i de nævnte afsnit i undervisningsplanen, jf. stk. 1. Kørelæreren skal dog i alle tilfælde sikre sig, at eleven har indlært uddannelsesmålene i det omhandlede afsnit i tilfredsstillende omfang. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 7 lektioner for kategori AM, A1, A2, A og B. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 4 lektioner i køreuddannelsen for kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E. Der kan ikke foretages selvstudie i køreuddannelsen for kategori B/E. Det skal fremgå af modulplanen, om der er gennemført selvstudium i køreuddannelsen efter stk. 4 og 5. Teoriundervisningen kan gives samtidig til køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori A1, kategori A2 eller kategori A, og køreelever, der ønsker kørekort til kategori B. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier. For køreelever, der på samme tid ønsker kørekort til en af kategorierne A1, A2 eller A og kategori B, kan undervisning i teori gives samtidigt. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier. Undervisning i teori kan gives samtidig til køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori C1 eller kategori C, og køreelever, der ønsker kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier. For køreelever, der på samme tid ønsker kørekort til kategori C1 eller C og kørekort til enten kategori D1 eller kategori D, kan undervisning i teori gives samtidigt. Undervisningen kan dog kun gives samtidigt i det indhold af teoriundervisningen, som er identisk for de omhandlede kategorier. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til de kategorier, der undervises samtidigt i. Undervisningens påbegyndelse ved udvidelse af kørekort Undervisning til kategorierne C1, C, D1 og D må først påbegyndes, når køreeleven har erhvervet kørekort til kategori B. Undervisning til kategorierne B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E må først påbegyndes, når køreeleven har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C1, C, D1, og D. Har køreeleven tidligere erhvervet kørekort til kategori B, eller har køreeleven tidligere erhvervet kørekort til kategorierne C1, C, D1 eller D, kan undervisning til kategorierne C1, C, D1, D og B/E og den særlige uddannelse til B+ henholdsvis kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog færdselslovens § 64, stk. 4. Køreundervisning på lukkede øvelsespladser Den indledende praktiske køreundervisning til kategorierne AM, A1, A2, A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, som fremgår af bilag 2, afsnit I. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne AM, A1, A2, A og B samt bilag 2, afsnit I. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 3 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategori AM. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne A1, A2 og A. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 3 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategori B. Øvelseskørsel Øvelseskørsel, herunder den indledende køreundervisning på lukket øvelsesplads, må tidligst finde sted 3 måneder før det tidspunkt, hvor køreeleven opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kørekortbekendtgørelsen. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 1. Øvelseskørsel til kategori A1, A2 og A må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal, hvis der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren eller en håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, jf. færdselslovens § 55 a, stk. 3, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde. Øvelseskørsel til kategori AM må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren eller en håndholdt mikrofon, der er tilkoblet fastmonteret teleudstyr, jf. færdselslovens § 55 a, stk. 3, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Øvelseskørsel til traktor/motorredskab må kun finde sted med én elev ad gangen. Køreundervisning på køretekniske anlæg Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1 og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 2, afsnit II. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1, og D samt bilag 2, afsnit II. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A1, A2 og A. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B. Køreeleven skal som fører af køretøjet mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og C/E. Dokumentation for gennemført køreundervisning I forbindelse med en elevs køreundervisning til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E og den særlige uddannelse til B+ skal Færdselsstyrelsens modulplan anvendes. Modulplanen er tilgængelig på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Modulplanen skal anvendes som dokumentation for, at køreuddannelsen er tilrettelagt og gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i undervisningsplanen for den enkelte kørekortkategori. Modulplanen er også et informationsmateriale til køreeleven om det uddannelsesforløb, der er indgået aftale om. Ved deltagelse i forsøgsordningerne vedrørende kode 78, jf. §§ 61 og 63, udfyldes oplysningsfelt på modulplanen. Modulplanen skal udfyldes med følgende oplysninger: Køreskolens navn, CVR-nummer, adresse og telefonnummer. Køreelevens navn, adresse og telefonnummer. Den eller de undervisende kørelæreres navne. Oplysning om de faktiske anvendte lektioner i de enkelte moduler på henholdsvis teoretisk og praktisk køreundervisning. Repetition af tidligere gennemførte lektioner, der gennemføres efter en ikke bestået praktisk køreprøve. Oplysning om antallet af lektioner, der er gennemført som selvstudium, jf.

§ 25. Ved faktisk anvendte lektioner, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, forstås den tid, hvor køreeleven er til stede i teorilokalet og modtager undervisning af kørelæreren, eleven gennemfører selvstudium og den tid, hvor køreeleven undervises ved eller i øvelseskøretøjet eller udfører kontrol af øvelseskøretøjets udstyr under kørelærerens opsyn samt den tid, hvor køreeleven undervises som fører af øvelseskøretøjet. Til faktisk anvendt tid medregnes ikke den tid, hvor køreeleven er passager i øvelseskøretøjet. Køreeleven skal senest ved køreundervisningens første undervisningslektion have udleveret kopi af modulplanen i papirformat eller gøres tilgængelig for eleven i digital form. Modulplanen skal være til stede under hele uddannelsesforløbet og medbringes under praktisk køreundervisning. Kørelæreren bekræfter ved sin underskrift på modulplanen, at modulerne er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og retningslinjerne i undervisningsplanen for den enkelte kørekortkategori. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i modulet, underskrive erklæringen i modulplanen. Den undervisende kørelærer skal straks efter afslutningen af hvert modul i modulplanen med sin underskrift bekræfte, at der er undervist i indholdet af de omhandlede afsnit i undervisningsplanen, herunder bekræfte datoen for afslutningen af modulet og den faktisk anvendte tid. Er modulplanen i papirformat, underskrives der i kørelærerens eksemplar, mens den digitale modulplan kan underskrives ved hjælp af en digital løsning. Ved anvendelse af en modulplan i papirformat, må der ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift. Kørelæreren skal på forlangende forevise modulplanen for kommunen, Færdselsstyrelsen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere modulplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol. Hvis køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer snarest muligt udlevere den underskrevne modulplan til køreeleven til brug i den fortsatte køreundervisning. Kørelæreren har desuden pligt til at udlevere oplysninger om antallet af gennemførte teoretiske og praktiske lektioner og om, hvilke afsnit i den relevante undervisningsplan, der er gennemført, når kørelærerskiftet sker under et ikke afsluttet modul. Kørelæreren skal opbevare modulplanen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden. Køreprøver Almindelige regler om køreprøver Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for lille knallert, medmindre andet er bestemt efter reglerne i kapitel 4. Køreprøver afholdes af Færdselsstyrelsen. Køreprøver, dog ikke kontrollerende køreprøver, jf. kørekortbekendtgørelsens bestemmelser herom, og køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring, kan for tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for en køredommer, når vedkommendes funktion tilsiger, at vedkommende har kørekort. Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, som køredommere ved køreprøver og praktiske prøver eller som tilsynsførende ved teoriprøver, skal opfylde bestemmelserne i bilag 4. Kommunalbestyrelsen berammer køreprøver efter aftale med Færdselsstyrelsen. Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve, jf. dog stk. 2. Prøven til kategori A2, jf. kørekortbekendtgørelsens § 36, stk. 1, nr. 1, og kategori A, jf. kørekortbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, består kun af en praktisk prøve. Det samme gælder for prøven til kategori B/E og den prøve, der er nævnt i kørekortbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (særlig uddannelse til B+). Ved aflæggelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, den underskrevne modulplan og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ved aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for Færdselsstyrelsen. Ansøgerens identitet kan godtgøres ved forevisning af et gyldigt kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land eller ved forevisning af gyldigt pas. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt gyldig vellignende billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed. For ansøgere, der ikke har mulighed for at få udstedt billedlegitimation fra en offentlig myndighed på grund af ansøgerens opholdsstatus, kan Færdselsstyrelsen tillade, at der forevises anden legitimation. Køreprøve og praktisk prøve til kategori A2 og A, køreprøver til kategorierne AM, A1, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E og den i kørekortbekendtgørelsens § 14, stk. 2, omtalte prøve (særlig uddannelse til B+) gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, afsnit I. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne D1 og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, afsnit II og III. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D1 eller D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D1 eller D, hvis teoriprøven til kategori D1 eller D er bestået. Køreprøven kan aflægges på dansk, engelsk, grønlandsk eller færøsk. I Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Tønder Kommune og Sønderborg Kommune kan køreprøven også gennemføres på tysk. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan aflægges på dansk eller engelsk. Udgifter til tolk til hørehæmmede (tegnsprogstolkning) afholdes af Færdselsstyrelsen. Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve meddeles ansøgeren straks efter prøvens bedømmelse. Aflægger en førstegangserhverver af kørekort til kategori B en praktisk prøve uden at bestå prøven, kan en ny praktisk prøve ikke aflægges, før der er forløbet syv dage fra den seneste praktiske prøve. Ved beregning af syv dage forstås den samme ugedag den følgende uge. Stk. 1 finder ikke anvendelse for praktiske prøver til kategori B, der aflægges af tjenestegørende personel under Forsvarsministeriet og personel ved redningsberedskabet, hvis prøven aflægges over for en køredommer i forsvaret eller i det statslige beredskab. Hvis en kørekortansøger under en køreprøve skaffer sig eller giver en anden kørekortansøger uretmæssig hjælp, medbringer eller benytter ikke tilladte hjælpemidler eller elektronisk udstyr, kan en ny køreprøve ikke gennemføres, før der er forløbet seks måneder fra den tidligere køreprøve. Ved beregning af 6 måneder forstås den samme kalenderdag 6 måneder senere. Elektronisk udstyr til brug for identifikation af eleven og som er nødvendigt for at logge ind og gennemføre den digitale teoriprøve, kan dog medbringes og anvendes indtil teoriprøven påbegyndes. Efter dette tidspunkt skal det elektroniske udstyr være slukket, således at det ikke kan benyttes under prøven. Teoriprøve Teoriprøve til kategorierne AM, A1, A2, A og B kan først aflægges, når undervisning i modul 1-4, jf. §§ 5-9, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for, at modulerne kan betragtes som gennemført. Teoriprøve til kategorierne C1, C, C/E, D1, og D kan først aflægges, når undervisning i modul 1 og 2, jf. §§ 11, 13-15 og 17, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulerne kan betragtes som gennemført. Teoriprøve til kategorierne C1/E, D1/E og D/E kan først aflægges, når undervisning i modul 1, jf. §§ 12, 16 og 18, er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulet kan betragtes som gennemført. Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsen. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på lukket øvelsesplads, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen i kørsel på lukket øvelsesplads har fundet sted, jf. §§ 28-29. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, afgiver desuden erklæring om, at der er gennemført den undervisning, som kræves for at aflægge teoriprøve, jf. §§ 47-49, samt at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i køreuddannelsesforløbet, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i det afsluttende modul inden teoriprøven, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. En bestået teoriprøve bevarer sin gyldighed i 18 måneder. Efter dette tidspunkt skal ansøgeren bestå en ny teoriprøve for at kunne aflægge praktisk prøve. Praktisk prøve Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Den praktiske prøve kan dog først aflægges, når samtlige obligatoriske teoretiske og praktiske lektioner er gennemført, jf. §§ 5-19, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, at undervisningen har fundet sted, og at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at modulet kan betragtes som gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal senest før den praktiske prøves aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, afgiver desuden erklæring om, der er gennemført den undervisning, som kræves for at aflægge praktisk prøve, jf. § 53, stk. 2. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i køreuddannelsesforløbet, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i det afsluttende modul inden praktiske prøve, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningen er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning tillige være underskrevet af køreeleven. Den praktiske prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsen. Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 1. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 67, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 1. Praktisk prøve i køretøj med automatgear En praktisk køreprøve kan aflægges i et køretøj med manuelt gear eller automatgear. Ved et ”køretøj med manuelt gear” forstås et køretøj, der indeholder en koblingspedal, eller et håndtag, der betjenes manuelt, for kategori A, A2 og A1, som skal betjenes af føreren, når køretøjet skal starte eller stoppe, og når der skiftes gear. Ved et ”køretøj med automatgear” forstås et køretøj uden koblingspedal, eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A. Kørsel med et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Dette gælder ikke for praktiske prøver til knallert eller traktor/motorredskab, der således er undtaget fra reglerne om kode 78. Består ansøgeren den praktiske køreprøve i et køretøj med automatgear, anføres kode 78 på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven, jf. dog stk. 3 og 4 og § 57, 2. pkt. Kørekort, der er påtegnet kode 78, må kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. Bestås en kontrollerende køreprøve i et motorkøretøj med automatgear anføres dette ikke på kørekortet. En begrænsning, som allerede er påført ansøgerens kørekort, vil dog fortsat være gældende. Hvis ansøgeren allerede har kørekort til et køretøj med manuelt gear i mindst én af kategorier B, B/E, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 eller D1/E og under den praktiske prøve er blevet prøvet i sikker og energieffektiv kørsel, skal der ikke anføres begrænsninger på kørekortet for kategori B/E-, C-, C/E-, C1-, C1/E-, D-, D/E-, D1- eller D1/E-køretøjer indeholdende automatgear. Hvis ansøgeren efter at have bestået den praktiske prøve i et motorkøretøj med automatgear ønsker at føre et motorkøretøj med manuelt gear, skal vedkommende bestå den praktiske prøve til den pågældende kategori i et motorkøretøj med manuelt gear. For kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 og D gælder den begrænsning, der eventuelt følger af indehaverens kørekort til henholdsvis kategori D1 og D. Forsøgsordning for kode 78 i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori B Kode 78 anføres ikke på kørekort til kategori B, hvis ansøgeren gennemfører syv lektioners køreundervisning som led i køreuddannelsen til kategori B i et køretøj, der er forsynet med manuelt gear forud for en praktisk prøve, der gennemføres i et køretøj med automatgear. De syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, kan udgøre en del af de minimumslektioner i praktisk køreundervisning, der er nævnt i § 9, stk. 2, eller kan gennemføres som repetitionslektioner i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil). Ingen af de syv lektioner må gennemføres på køreteknisk anlæg eller være lektioner i kørsel på motorvej, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), afsnit 7.16. Mindst fire af de syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, skal gennemføres på offentlig vej. Køreunderundervisning efter stk. 1-3, skal være modtaget af en kørelærer, der er godkendt til at virke som kørelærer i kategorien. Kørekortet påføres kode 148, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med denne bestemmelse i et køretøj med manuelt gear. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af denne bestemmelse, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 1 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Dette gælder dog ikke praktiske prøver til kategori A1, A2 og A. For køreelever omfattet af forsøgsordningen for kode 78 i § 61, skal modulplanen indeholde oplysning om, hvilken del af den praktiske køreundervisning, der er gennemført i et køretøj med manuelt gear, herunder hvilke af de syv lektioner, der er gennemført på offentlig vej. Køreelev og kørelærer skal i ansøgningen om kørekort afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning som nævnt i

§ 61. Forsøgsordning med fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort til kategori B I de tilfælde, hvor et kørekort til kategori B er påført kode 78 på baggrund af en praktisk prøve, der har været gennemført i et køretøj med automatgear, kan der udstedes nyt kørekort uden kode 78, hvis kørekortindehaveren gennemfører syv lektioner af den praktiske køreundervisning, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil). Ingen af de syv lektioner må være lektioner i kørsel på motorvej, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), afsnit 7.16. Mindst fire af de syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, skal gennemføres på offentlig vej. Køreunderundervisning efter stk. 1 og 2, skal være modtaget af en kørelærer, der er godkendt til at virke som kørelærer i kategorien og gennemføres som et sammenhængende forløb. Kørekortet påføres kode 148, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med denne bestemmelse i et køretøj med manuelt gear. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af denne bestemmelse, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 1 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear, dog bortset fra praktiske prøver til kategori A1, A2 og A. Kørekortindehaver og kørelærer skal i ansøgningen om fjernelse af kode 78 afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning i overensstemmelse med

§ 63. Køreuddannelse og køreprøver til lille knallert Køreprøver til lille knallert for personer, der er fyldt 18 år Teoriprøven afholdes af Færdselsstyrelsen. Teoriprøven kan tidligst aflægges den dag, hvor ansøgeren fylder 18 år. Kommunalbestyrelsen berammer teoriprøven efter aftale med Færdselsstyrelsen. Ved aflæggelse af teoriprøven skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ved aflæggelse af teoriprøven skal ansøgeren godtgøre sin identitet over for Færdselsstyrelsen. Ansøgerens identitet kan godtgøres ved forevisning af et gyldigt kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land eller ved forevisning af gyldigt pas. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt gyldig vellignende billedlegitimation, der er udstedt af en offentlig myndighed. For ansøgere, der ikke har mulighed for at få udstedt billedlegitimation fra en offentlig myndighed på grund af ansøgerens opholdsstatus, kan Færdselsstyrelsen tillade, at der forevises anden legitimation. Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med bilag 3, afsnit I. Bestemmelserne i § 38, stk. 3, § 43, stk. 1 og 3, og § 46 finder tilsvarende anvendelse. Resultatet af teoriprøven skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren. Køreuddannelse og køreprøver til lille knallert for personer under 18 år Kommunen sørger for undervisning i færdselsreglerne og i kørsel med lille knallert (knallertundervisning). Undervisningen skal gennemføres efter de retningslinjer for knallertundervisning, der er udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Færdselsstyrelsen og bestemmelserne i bilag 5. Undervisningen skal forestås af undervisere, der har de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger, og som har gennemført et grundkursus for undervisere i obligatorisk knallertundervisning, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik. Undervisningen tilrettelægges med en varighed på mindst 30 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Undervisningen skal bestå af mindst 16 lektioner i teori og risikoforståelse og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes inden for de 30 lektioner. En elev, der har været fraværende i højst 4 lektioner, kan anses for at have gennemført knallertundervisningen, hvis elevens underviser finder det forsvarligt. Eleven skal dog altid have deltaget i øvelseskørsel på lukket øvelsesplads. Undervisningsforløbet inklusive teoriprøven og den praktiske prøve skal strække sig over mindst 14 dage. Al øvelseskørsel skal ske under overvågning af underviseren, der højst må have opsyn med 6 elever ad gangen. Knallertundervisningen kan tidligst påbegyndes, når eleven er fyldt 14 år og 6 måneder. Kommunen kan kræve, at det i bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område fastsatte beløb betales, inden eleven kan påbegynde undervisningen. Kommunen afholder teoriprøve og praktisk prøve for ansøgere, der har modtaget knallertundervisning. Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5. Ved aflæggelse af teoriprøve skal ansøgeren godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Den praktiske prøve kan først aflægges, når teoriprøven er bestået, og kommunen har konstateret, at betingelserne for udstedelse af kørekort i øvrigt er opfyldt. Den praktiske prøve kan aflægges, selvom ansøgeren ikke er fyldt 15 år. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ansøgeren skal desuden godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2. Den praktiske prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Bedømmelsen af den praktiske prøve må ikke foretages af ansøgerens egen underviser. Personen, der bedømmer den praktiske prøve (censor), skal opfylde betingelserne i § 70, stk. 3. Er den praktiske prøve ikke bestået senest 12 måneder efter den dag, ansøgeren påbegyndte knallertundervisningen, skal ansøgeren begynde forfra på knallertundervisningen, jf.

§ 70. Administrative bestemmelser, dispensation, straffebestemmelser og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Administrative bestemmelser Afgørelser om køreprøver træffes af Færdselsstyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse. Klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes af kommunen, afgøres af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens og Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 6-7. Fristen for at klage efter stk. 1-3 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Trafikstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 74 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Færdselsstyrelsens afgørelser om afvisning af ny køreprøve på baggrund af reglerne i §§ 45 og 46, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dispensationer Færdselsstyrelsen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, og det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder EU-regler på området, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Færdselsstyrelsen kan ikke dispensere fra reglerne i §§ 45 og 46. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 6-8, § 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, stk. § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, § 19, § 21, stk. 1-5, § 22, stk. 1-3, § 23, § 24, stk. 1, 3 og 4, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 1, § 29, § 30, § 31, stk. 1, § 32, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, og § 36, eller tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026 . Følgende bekendtgørelser ophæves: Bekendtgørelse nr. 295 af 28. april 1992 om undervisningsplaner for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) og til store køretøjer (kategori C, D og E). Bekendtgørelse nr. 17212 af 23. april 1997 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E). Bekendtgørelse nr. 1056 af 8. november 2012 om køreuddannelse til kategorier omfattet af direktiv 2006/126/EF om kørekort. Bekendtgørelse nr. 755 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor knallert (kategori AM). Bekendtgørelse nr. 756 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A1, A2 og A). Bekendtgørelse nr. 757 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B). Bekendtgørelse nr. 758 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E). Bekendtgørelse nr. 759 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille lastbil (kategori C1). Bekendtgørelse nr. 760 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E). Bekendtgørelse nr. 761 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil (kategori C). Bekendtgørelse nr. 762 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E). Bekendtgørelse nr. 763 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus (kategori D1). Bekendtgørelse nr. 764 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E). Bekendtgørelse nr. 765 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor bus (kategori D). Bekendtgørelse nr. 770 af 29. maj 2020 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E). For køreelever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. juli 2026, skal køreeleven vælge, om køreuddannelsen fortsættes efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort, jf. stk. 2 og 3, eller reglerne i denne bekendtgørelse. Fortsættes køreuddannelsen efter stk. 1, nr. 1, finder følgende bestemmelser anvendelse for køreuddannelsen og aflæggelse af køreprøve: §§ 40, 43 og 45, § 46, stk. 1-3 og 5-11, § 47, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 48, 49, 51 og 52, § 60, stk. 4, 1. pkt., § 62, stk. 1 og 2, § 64, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 139, stk. 1, bilag 3, afsnit I-VI og VIII, bilag 4, bilag 5, afsnit III a, bilag 6 og bilag 7, afsnit I og II, i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort. De i § 76, stk. 2, nr. 4-15, nævnte uddannelsesplaner. Køreelever, der fortsætter køreuddannelsen efter stk. 1, nr. 1, skal afslutte køreuddannelsen og aflægge køreprøve efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis køreuddannelsen og køreprøverne ikke er afsluttet og bestået inden den 1. januar 2027. En teoriprøve, der er aflagt og bestået efter reglerne i bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort bevarer sin gyldighed, selvom den praktiske prøve ikke er bestået inden den 1. januar 2027, jf. dog

§ 52. Færdselsstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for indplacering af det undervisningsforløb, der allerede er gennemført efter bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024 om kørekort, i et modulopbygget køreuddannelsesforløb efter denne bekendtgørelse, herunder om antallet af påkrævede obligatoriske lektioner, der kan godskrives. Ønsker en kørekortansøger eller kørekortindehaver at gøre brug af forsøgsordning for anvendelse af kode 78, må køreundervisning i et køretøj med manuelt gear efter kravene i § 61, først påbegyndes den 1. juli 2024 eller senere. Tilsvarende gælder for den kørekortansøger eller kørekortindehaver, der ønsker at fjerne kode 78, jf.

§ 63. Sager, der er indbragt for politiet inden den 1. oktober 2021, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af politiet, færdigbehandles af Færdselsstyrelsen. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve I. Syns- og registreringspligt Motorkøretøj og stor knallert, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og anmeldes til registrering, inden det tages i brug. Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1 eller D, eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D. II. Bestemmelser om indretning og udstyr Kategori AM En tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm 3 og med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen. Knallerten skal have automatisk transmission og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, og side- eller centralstøtteben. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler. Kategori A1 En tohjulet motorcykel, kategori A1, uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 11 kW og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,1 kW/kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 90 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt, køreklar vægt og maksimal hastighed. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 120 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,08 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Kategori A2 En tohjulet motorcykel, kategori A2, uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 20 kW, men ikke over 35 kW, og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,2 kW/kg, og med en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt, køreklar vægt og maksimal hastighed. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 250 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,15 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Kategori A En tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på over 180 kg, som har en motoreffekt på mindst 50 kW og med en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køreklar vægt, motoreffekt og maksimal hastighed. Der accepteres en tolerance på 5 kg ved kravet til motorcyklens køreklare vægt. Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 600 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til den i Køretøjsregisteret registrerede oplysning om motorens slagvolumen. Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,25 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Motorcykel med sidevogn En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på mindst 0,16 kW/kg i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køretøjets motoreffekt og køreklar vægt. Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige. Generelt vedrørende motorcykler Der accepteres en tolerance på op til 5 cm³ ved kravet til motorcyklens slagvolumen for kategorierne A1, A2 og A. Foreligger der ikke oplysninger om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse, og fremgår oplysningerne ikke i Køretøjsregisteret, anvendes køretøjets køreklare vægt, egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse. Kategori B En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Bilen skal have en køreklar vægt på mindst 825 kg og en tophastighed på mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til de i Køretøjsregisteret registrerede oplysninger om køreklar vægt og maksimal hastighed. Alternativt til den køreklare vægt på 825 kg kan bilen have en længde og bredde på mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse eller anmeldte EF-typegodkendelse, eller i henhold til oplysninger fra bilfabrikanten om bilens længde og bredde i fabrikkens normale udførelse. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse, og fremgår bilens tophastighed ikke af Køretøjsregisteret, anvendes bilens tophastighed i fabrikkens normale udførelse. I bilen skal der være plads til mindst fire voksne personer. Bilen skal være forsynet med spejle, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse køretøjer om påbudte førerspejle. Køretøjer, som er indregistreret før den 1. juli 2024, skal dog også være forsynet med et udvendigt førerspejl i højre side af kategori I til brug for køreeleven. Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal bilen foruden de i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse påbudte førerspejle være forsynet med følgende spejle: 1) et indvendigt førerspejl af kategori I, 2) et udvendigt førerspejl af kategori III i højre side, 3) et indvendigt plant spejl med en reflekterende flade på mindst 50 cm² til iagttagelse af eleven, og 4) et udvendigt førerspejl af kategori III i venstre side. Kravene til kategori I og III spejle fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Spejle kan erstattes af en kamera/monitor løsning i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Udsynet til kamera/monitor løsningen, der skal erstatte de spejle, som er til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige, må ikke reduceres af elevens position, håndstilling eller lignende. Det påbudte originale udvendige førerspejl i højre side er forbeholdt køreeleven. Øvrige krav Bilens rat skal være anbragt i venstre side. Bilen skal være forsynet med ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side. Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler. Hvis hele hastighedsmålerens skala ikke kan aflæses fra kørelærerens plads, skal der være monteret en ekstra hastighedsmåler, der viser samme hastighed som bilens originale hastighedsmåler. Ved bedømmelsen af muligheden for at aflæse den originale hastighedsmåler fra kørelærerens plads lægges til grund, at med førerens korrekte placering af hænderne på rattet (i en position svarende til urviserstillingen ”kvarter i tre”), skal kørelæreren/den prøvesagkyndige fra alle sædepositioner, og uden at dreje hovedet, kunne aflæse hele hastighedsmålerens skala. Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, så kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. Kørelærerens bremse- og koblingspedal må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet. Der kan desuden monteres en ekstra speederpedal. Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren. Kategori B med stort påhængskøretøj (B+), der ikke kræver kørekort til kategori B/E En personbil, kategori B, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være over 3.500 kg og må højst være 4.250 kg. Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen. Påhængsvognens lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen. Er påhængsvognen bredere end personbilen, skal personbilen, ud over de under kategori B nævnte spejle, være forsynet med et spejl i hver side, til brug for ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider. Kategori B/E En personbil, kategori B, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være mere end 4.250 kg. Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen. Påhængsvognens lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen. Er påhængsvognen bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider. Kategori C1 En lastbil, kategori C1, med en længde på mindst 5 m og med en tilladt totalvægt på mellem 4.000 kg og 7.500 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning og ABS-bremser og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Lastbilen skal være forsynet med spejle, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal lastbilen, foruden de i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse påbudte førerspejle, være forsynet med følgende spejle: 1) et udvendigt førerspejl af kategori II i højre side, 2) et indvendigt plant spejl med en reflekterende flade på mindst 50 cm² til iagttagelse af eleven, og 3) et udvendigt førerspejl af kategori II i venstre side. Kravene til kategori II spejle fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Spejle kan erstattes af en kamera/monitor løsning i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Udsynet til kamera/monitor løsningen, der skal erstatte de spejle, som er til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige, må ikke reduceres af elevens position, håndstilling eller lignende. Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset. I bilen skal der være plads til mindst to personer. Hvis der under prøven skal anvendes tolk, eller hvis bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst tre personer. De øvrige krav som er nævnt under kategori B skal desuden være opfyldte. Kategori C1/E En lastbil, kategori C1, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en længde på mindst 8 m og en tilladt totalvægt på højst 12.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset. Kategori C En lastbil med en længde på mindst 8 m, en bredde på mindst 2,4 m og med en tilladt totalvægt på mindst 12.000 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal desuden have ABS-bremser, et transmissionssystem, der tillader føreren at vælge gear manuelt, og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Lastbilen skal have en faktisk totalvægt på mindst 10.000 kg. Lastbilen skal være forsynet med spejle, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal lastbilen, foruden de i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse påbudte førerspejle, være forsynet med følgende spejle: 1) et udvendigt førerspejl af kategori II i højre side, 2) et indvendigt plant spejl med en reflekterende på mindst 50 cm² til iagttagelse af eleven, og 3) et udvendigt førerspejl af kategori II i venstre side. Kravene til kategori II spejle fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Spejle kan erstattes af en kamera/monitor løsning i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Udsynet til kamera/monitor løsningen, der skal erstatte de spejle, som er til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige, må ikke reduceres af elevens position, håndstilling eller lignende. Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset. Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser og manometer, der viser beholdertryk. I bilen skal der være plads til mindst to personer. Hvis der under prøven skal anvendes tolk, eller hvis bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst tre personer. De øvrige krav som er nævnt under kategori B skal desuden være opfyldte. Kategori C/E En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler eller sættevogn - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) - med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 7,5 m. Lastbil, som indgår i sættevogntog, skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, bortset fra kravet om en længde på mindst 8 m samt krav om lastrum. Vogntoget skal have en længde på mindst 14 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 20.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen. Vogntoget skal have ABS-bremser. Vogntogets faktiske totalvægt skal være mindst 15.000 kg. Påhængsvognens eller sættevognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset. Påhængsvognen eller sættevognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser. Kategori D1 En personbil, kategori D1, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 4.000 kg, en længde på mindst 5 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal desuden have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning og ABS-bremser samt takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Personbilen, kategori D1, skal være forsynet med spejle, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal personbilen, kategori D1, foruden de i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse påbudte førerspejle være forsynet med følgende spejle: 1) et udvendigt førerspejl af kategori II i højre side, 2) et indvendigt plant spejl med en reflekterende flade på mindst 50 cm² til iagttagelse af eleven, og 3) et udvendigt førerspejl af kategori II i venstre side. Kravene til kategori II spejle fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Spejle kan erstattes af en kamera/monitor løsning i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Udsynet til kamera/monitor løsningen, der skal erstatte de spejle, som er til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige, må ikke reduceres af elevens position, håndstilling eller lignende. De øvrige krav som er nævnt under kategori B skal desuden være opfyldte. Kategori D1/E En personbil, kategori D1, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred. Kategori D En personbil, kategori D, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 5.000 kg, en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal desuden have ABS-bremser, trykluftbremser og manometer, der viser beholdertryk, og takografudstyr i henhold til forordning (EU) 165/2014. Personbilen, kategori D, skal være forsynet med spejle, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal personbilen, kategori D, foruden de i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse påbudte førerspejle, være forsynet med følgende spejle: 1) et udvendigt førerspejl af kategori II i højre side, 2) et indvendigt plant spejl med en reflekterende flade på mindst 50 cm² til iagttagelse af eleven, og 3) et udvendigt førerspejl af kategori II i venstre side. Kravene til kategori II spejle fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Spejle kan erstattes af en kamera/monitor løsning i overensstemmelse med bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Udsynet til kamera/monitor løsningen, der skal erstatte de spejle, som er til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige, må ikke reduceres af elevens position, håndstilling eller lignende. De øvrige krav som er nævnt under kategori B skal desuden være opfyldte. Kategori D/E En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2,4 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred. Traktor/motorredskab En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg. Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve: 1) En registreret traktor. 2) En godkendt traktor. 3) En ikke registreret traktor. Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal Færdselsstyrelsens tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede. Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede. Anvendes en traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret. Erhvervsmæssig personbefordring Kategori D1: En personbil som beskrevet under kategori D1. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel. Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Kategori D: En personbil som beskrevet under kategori D. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel. Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Invalidekøretøj Færdselsstyrelsen kan tillade, at bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve. Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, hvis den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads. Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve. III. Fælles bestemmelser Skolevognsskilte, reklameskilte mv. Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet »SKOLEVOGN« henholdsvis »SKOLECYKEL« udført i sorte bogstaver. Ordet »SKOLEVOGN« skal have en samlet bredde på mindst 290 mm og en skriftstørrelse på mindst 80 mm. Tilsvarende krav gælder, hvis der anvendes et tagskilt. Ordet »SKOLECYKEL« skal have en skriftstørrelse på mindst 30 mm. Ordet »SKOLECYKEL« må deles efter »SKOLE-«. Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at skiltet er tydeligt synligt både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning. Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår. Under den praktiske prøve må et køretøj ikke være forsynet med skoleskilte. Anvendes et motorkøretøj, der er særligt indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes. IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg Motorkøretøj og stor knallert, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E. Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af en synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til Motorstyrelsen, inden det tages i brug. Hvis køretøjet er fabriksnyt og EF-typegodkendt, og køretøjet vil kunne registreres uden forudgående syn, kan anmeldelse til Motorstyrelsen ligeledes ske uden forudgående syn. Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og bestemmelserne i nærværende bilag. En lastbil og en lastbil med tilkoblet påhængsvogn, der udelukkende anvendes på køreteknisk anlæg, kan godkendes, uanset om kravene i dette bilag til faktisk totalvægt er opfyldt. Desuden gælder kravet om belæsning af køretøjer eller kravet om, at køretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, ikke på køreteknisk anlæg. Sættevogntog skal bestå af en 2-akslet lastbil med tilkoblet sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, bortset fra kravet om en længde på mindst 8 m samt kravet om lastrum. Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter. Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører stor knallert eller motorkøretøj, er ansvars- og ulykkesforsikret. Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2. Køreanlæg I. Lukkede øvelsespladser Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af Færdselsstyrelsen. Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen i det teamområde, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal desuden vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold. Færdselsstyrelsen godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Færdselsstyrelsen kan inddrage meddelte godkendelser. Krav til lukkede øvelsespladser 1. Øvelsespladsen skal omfatte et rektangulært og sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m. Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen. 2. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter. Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter, skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m. De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner. De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt. Ud over dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende: – 40 x 20 m til kørsel i 8-tal. – 25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning. – 40 x 10 m til parkering ved vejkant. – 30 x 10 m til vending. – 40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse. 3. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel. 4. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, så området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom. Hvor der ved kørsel på øvelsespladsen er risiko for fare, udskridning eller påkørsel af genstande, skal der etableres effektive sikkerhedsforanstaltninger i form af grus- eller sandgrav, sikkerhedsnet, afskærmning eller lignende, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder. Ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere mv. opholder sig, mens der foregår øvelseskørsel, skal der ligeledes etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder. 5. På den lukkede øvelsesplads skal der føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om: – Den undervisende kørelærers navn og adresse. – Elevens navn og adresse. – Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises Færdselsstyrelsen og politiet på forlangende. 6. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, hvis de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til – undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m, eller – undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m, eller – undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne. II. Køretekniske anlæg Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de køretekniske anlæg og kan inddrage meddelte godkendelser. Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af det køretekniske anlæg. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold. Krav til køretekniske anlæg 1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og E, bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne. Der må højst undervises 6 elever samtidig. For kategori A1, A2 og A, skal undervisningen dog varetages af 2 kørelærere, hvis der undervises mere end 3 elever. 2. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner: 1) En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane). 2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat - for eksempel ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane). Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal. Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen. 3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling. Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8- 10 m bred og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane. Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen. 4) Til gennemførelse af »høj kant-øvelsen« skal køretekniske anlæg, der anvendes i køreuddannelsen til kategori B, have et manøvreafsnit på mindst 80 m’s længde med en høj kant i højre side. Manøvreafsnittet skal etableres på en lige bane, og der skal før manøvreafsnittet være mulighed for uden besvær at opnå en begyndelseshastighed på ca. 60 km i timen ved kantens start. Langs manøvreafsnittets ene side skal være et areal, der mindst har en bredde på 60 cm, og som ligger mindst 8 cm under niveauet for banen. Kanten, som udgør overgangen fra banen til det lavere liggende areal, skal have en vinkel med lodret på mellem 0 og 30 grader. Det lavere liggende areal skal have en vis ujævnhed, så det kan illudere en realistisk vejrabat. Dette areal skal have en fast belægning, der varigt giver den angivne højdeforskel. Banestykket med den høje kant skal have en bredde på mindst 5 m, og til højre for det lavere areal skal findes en sikkerhedszone på mindst 5 m, dog mindst 1 m, hvis der er en afgrænsning i form af et autoværn eller en vold, der ikke kan forceres af en bil. 3. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 70 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inkl. manøvrebane skal derfor mindst være 280 m. Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5- 6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter, jf. dog pkt. 2, nr. 4. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm. 4. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om: – Den undervisende kørelærers navn og adresse. – Elevens navn og adresse. – Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises Færdselsstyrelsen og politiet på forlangende. 5. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne. Køreprøvernes afholdelse I. Køreprøve (Almindelig) Køreprøvens formål Formålet med køreprøven er, at det skal bedømmes, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort. Prøvekrav og uddannelsesmål Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i denne bekendtgørelse og i Færdselsstyrelsens undervisningsplaner om køreuddannelse for de enkelte kategorier. Bestemmelserne om teoriprøven lille knallert for ansøgere på 18 år er indeholdt i denne bekendtgørelse og i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for undervisning og afholdelse af prøver til lille knallert. Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøve for vogntog bestående af en personbil og et stort påhængskøretøj (kategori B) med en samlet tiltalt totalvægt på mellem 3.500 og 4.250 kg, er indeholdt i Færdselsstyrelsens undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E og i denne bekendtgørelse. Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved de enkelte modulers afslutning og ved uddannelsens afslutning. Teoretisk og praktisk prøvestof Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser. Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve. I. 1. Teoriprøven Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve. Denne prøve afholdes i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Teoriprøvens fælles indhold for kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E Ansøgere skal dokumentere nødvendig viden om følgende emner: 1. Færdselsregler: 1.1. navnlig færdselstavler, afmærkninger og signaler, vigepligt og hastighedsbegrænsninger. 2. Føreren: 2.1. vigtigheden af årvågenhed og adfærd over for andre trafikanter, 2.2. opfattelses-, vurderings-, og beslutningsevne samt ikke mindst reaktionstid og ændringer i førerens adfærd i forbindelse med påvirkning af alkohol, narkotika, lægemidler, sindsbevægelse og træthed. 3. Vejen: 3.1. de vigtigste principper for sikkerhedsafstand mellem køretøjer, bremselængde og for køretøjets stabilitet under forskellige vejr- og vejforhold, 3.2. risikomomenter ved kørslen i forbindelse med forskellige vejforhold, navnlig deres skiften under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet, 3.3. de forskellige vejtypers særlige kendetegn og de lovbestemmelser, der gælder for dem, 3.4. sikker kørsel i vejtunneller. 4. Andre trafikanter: 4.1. særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring og de mest udsatte trafikantgrupper, såsom børn, fodgængere, cyklister og gangbesværede, 4.2. risici i forbindelse med forskellige køretøjstypers bevægelser og køreegenskaber samt førerens forskellige muligheder for udsyn. 5. Almindelige regler, forskrifter og andet: 5.1. regler vedrørende de administrative dokumenter, som benyttelse af køretøjet kræver, 5.2. almindelige regler for, hvorledes føreren skal forholde sig til ved ulykkestilfælde (advarselsafmærkning og alarm), og hvad den pågældende i givet fald kan gøre for at komme trafikofre til hjælp, 5.3 sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjets, dets belæsning og befordring af personer. 6. Forsigtighedsregler, som skal iagttages, når køretøjer forlades. 7. Mekaniske forhold, som påvirker færdssikkerheden; de mest almindelige fejl, især ved styretøj, hjulophæng, bremser, dæk, lygter og tegngivningsapparater, refleksanordninger, førerspejle, forrude, vinduesviskere, udstødningssystemet, sikkerhedsseler og lydsignalapparater. 8. Køretøjets sikkerhedsudstyr, herunder navnlig brug af sikkerhedsseler, nakkestøtter og sikkerhedsudstyr til børn. 9. Regler for køretøjets benyttelse, som vedrører respekten for miljøet (korrekt anvendelse af lydsignalapparater, moderat brændstofforbrug, begrænsning af forurenende emissioner osv.). Teoriprøvens særlige indhold for kategori A1, A2 og A Ansøgere skal dokumentere generel viden om: Anvendelse af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm. Motorcyklistens synlighed for andre trafikanter. Risikofaktorer i forbindelse med forskellige vejforhold, som nævnt i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod glatte overflader som kloakdæksler, vejmarkeringer som f.eks. linjer, pile og jernbaneskinner. Mekaniske forhold i forbindelse med færdselssikkerhed, som beskrevet i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod kontakt til motorstop, oliestand og kæde. Teoriprøvens særlige indhold for kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E Ansøgere skal dokumentere generel viden om: Regler om køre- og hviletid som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport samt om anvendelse af kontrolapparat som fastlagt i forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport. Regler for den pågældende transporttype: varer eller passagerer. Køretøjs- og transportdokumenter, som kræves ved national og international godskørsel og personbefordring. Forholdsregler i forbindelse med ulykkestilfælde; viden om, hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke eller lignende, herunder nødhjælp som f.eks. evakuering af passagerer og grundlæggende kendskab til førstehjælp. Forholdsregler ved afmontering og montering af hjul. Bestemmelser vedrørende vægt og mål samt regler for hastighedsbegrænsere. Begrænsninger af synsfeltet på grund af køretøjets udformning. Sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjets læsning: kontrol af lasten (placering og fastgørelse), problemer med forskellige typer last (f.eks. væsker, hængende last m.v.), læsning og aflæsning af varer samt anvendelse af læsseudstyr (kun kategori C1, C, C1/E og C/E). Førerens ansvar ved passagerbefordring, passagerernes komfort og sikkerhed, befordring af børn, nødvendige kontroller før kørslen (kun kategori D1, D, D1/E og D/E). Ansøgere om kørekort til kategori C, C/E, D og D/E skal dokumentere generel viden om: Principperne for opbygning og funktion af forbrændingsmotorer, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), brændstofsystemet, det elektriske system, tændingen, transmissionssystemet (kobling, gearkasse osv.). Smøring og frostsikring. Principperne for opbygning, montering, korrekt anvendelse og vedligeholdelse af dæk. Principperne for forskellige typer bremsesystemer og hastighedsbegrænsere, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglig vedligeholdelse samt betjening af blokeringsfri bremser. Principperne for forskellige typer sammenkoblingssystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglig vedligeholdelse (kun kategori C og C/E). Metode til fejlfinding ved driftsfejl. Forebyggende vedligeholdelse af køretøjer og nødvendige løbende reparationer. Førerens ansvar for så vidt angår modtagelse, transport og levering af gods ifølge de aftalte betingelser (kun kategori C og C/E). Teoriprøvens bedømmelse Efter gennemførelsen af teoriprøven udfærdiges et bedømmelsesskema, hvoraf antallet af fejlsvar fremgår. Det fremgår videre, om prøven er bestået eller ikke er bestået. I. 2. Praktisk prøve Til den praktiske prøve skal ansøgeren demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Desuden skal ansøgeren demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes. Den praktiske prøve gennemføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Prøvens varighed Både prøvens varighed og den afstand, som tilbagelægges, skal være tilstrækkelig til, at de i punkt I. 2. i dette bilag foreskrevne færdigheder og adfærdsformer kan bedømmes. Den kørselstid, der afsættes og anvendes til den praktiske prøve, må ikke være under 25 minutter for kategori AM, A1, A2, A, B og B/E og 45 minutter for kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E. Perioden omfatter ikke modtagelse af ansøgeren, forberedelse af køretøjet, teknisk kontrol af køretøjet for så vidt angår færdselssikkerhed, særlige manøvrer eller meddelelse om resultat af den praktiske prøve. Hvor finder prøven sted? Den del af prøven, som gælder bedømmelsen af særlige manøvrer, kan foregå på en lukket øvelsesplads. Den del af prøven, som gælder adfærd i trafikken, skal så vidt muligt finde sted på landeveje, motortrafikveje og motorveje (eller lignende) samt på alle typer veje i byen (beboelseskvarterer, områder med 30 og 50 km/t, gennemfartsveje), idet disse skal kunne frembyde de forskellige typer vanskeligheder, en fører af et motorkøretøj kan komme ud for. Kategori AM Den praktiske prøve til kategori AM (stor knallert) gennemføres efter de samme principper som den praktiske prøve for kategori A1, A2, og A, dog gennemføres de særlige manøvrer ikke på en lukket øvelsesplads, men i forbindelse med manøvrer på vej. Den praktiske prøve gennemføres således dels ved kontrol af køretøjets udstyr (klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand) og dels som manøvrer på vej (kontrol af særlige manøvrer og adfærd i trafikken). Den praktiske prøve til kategori AM gennemføres som manøvre på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, føres af kørelæreren. Ansøgeren stiller det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemføres uden vanskelighed. Kategori A1, A2 og A Den praktiske prøve til kategori A1, A2 og A (motorcykel) gennemføres dels ved kontrol af køretøjets udstyr (klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand), dels ved udførelse af manøvrer på lukket øvelsesplads (særlige manøvrer), og dels som manøvrer på vej (adfærd i trafikken). Den praktisk prøve gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på ansøgerens motorcykel. Ansøgeren stiller det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemføres uden vanskelighed. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden (kontrolprøven) Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel ved som minimum at opfylde følgende krav: Tilpasning af beskyttede udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm. Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af: dæk, bremser, styretøj, kontakt til motorstop (hvis muligt), kæde, oliestand, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater. Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden (særlige manøvrer) Efter klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand skal ansøgere demonstrere, at de som minimum er i stand til, at: Slå motorcyklens støtteben til og fra samt trække den bort uden brug af motor ved at gå ved siden af køretøjet. Parkere motorcyklen ved at anbringe den på støttebenet. Udføre mindst to manøvrer, som skal udføres ved lav hastighed, herunder en slalommanøvre; disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af kobling og bremse, balance, orienteringsevne, placering på motorcyklen og føddernes placering på fodhvilerne. Udføre mindst to manøvrer, som skal udføres ved højere hastighed, heraf skal en manøvre udføres i 2. eller 3. gear ved en hastighed på mindst 30 km/t, og en manøvre med henblik på at undvige en forhindring skal udføres ved en hastighed på mindst 50 km/t; disse manøvrer sigter på at efterprøve placering på motorcyklen, orienteringsevne, balance, styreteknik og gearskift. Udføre mindst to bremsemanøvrer, herunder en nødbremsning ved en hastighed på mindst 50 km/t: disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af for- og baghjulsbremse, orienteringsevne og placering af motorcyklen. Adfærd i trafikken (manøvrer på vej) Ansøgere skal på betryggende vis som minimum kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. Køre rundt om hjørner. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. Retningsskrift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationsporet. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik. Særlige vejtyper (hvis de findes):rundkørsler, jernbaneoverskæringer; letbane-/busstop; fodgængerfelt; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger; tunneler. Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades. Kategori B og B/E Den praktiske prøve til kategori B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) gennemføres dels ved kontrol af køretøjets udstyr (klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand) og dels som manøvrer på vej (kontrol af særlige manøvrer og adfærd i trafikken). Den praktisk prøve gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren. Ansøgeren stiller det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemføres uden vanskelighed. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden (kontrolprøven) Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel ved som minimum at opfylde følgende krav: Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling. Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes. Kontrol af dørenes lukning. Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af: dæk, bremser, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater. Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori B/E). Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori B/E). Kategori B: Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden (særlige manøvrer) Et udvalg af følgende manøvrer skal som minimum kontrolleres (mindst to manøvrer af de fire punkter, herunder en manøvre i bakgear): Bakke ligeud eller bakke højre rundt om et hjørne og samtidigt forblive i den rigtige vognbane. Foretage vending ved at bakke og køre frem. Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallel, skrå eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej). Foretage præcis opbremsning. Kategori B/E: Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden (særlige manøvrer) Følgende manøvrer skal som minimum kontrolleres: Sammenkoble og frakoble, eller frakoble og sammenkoble, motorkøretøj og påhængskøretøj; i løbet af denne manøvre skal køretøjet og påhængsvognen stå side om side (dvs. ikke på en linje). Bakke i en kurve. Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning. Adfærd i trafikken (manøvrer på vej) Ansøgere skal på betryggende vis som minimum kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. Køre rundt om hjørner. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationsporet. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik. Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; letbane-/busstop; fodgængerfelt; op-/nedkørsel af lange stigende/faldende vejstrækninger; tunneler. Kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E Den praktiske prøve til kategori C1, C (lille og stor lastbil), D1, D (lille og stor bus), C1/E, C/E (lille og stor lastbil med stort påhængskøretøj), D1/E og D/E (lille og stor bus med stort påhængskøretøj) gennemføres dels ved kontrol af køretøjets udstyr (klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand) og dels som manøvrer på vej (kontrol af særlige manøvrer og adfærd i trafikken). Den praktisk prøve gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren. Ansøgeren stiller det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemføres uden vanskelighed. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden (kontrolprøven) Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel ved som minimum at opfylde følgende krav: Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling. Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes. Vilkårlig kontrol af dæk, styretøj, bremser, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater. Kontrol af servobremse og servostyring; kontrollere tilstanden af hjul, hjulbolte, stænkklapper, forrude, vinduer og vinduesviskere, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske og sprinklervæske); kontrollere og anvende instrumentbræt, herunder fartskriverudstyr i henhold til forordning (EU) nr. 165/2014. Kontrollere lufttryk, trykluftbeholdere og hjulophæng. Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, (eventuel) læssemekanisme, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori C1, C, C1/E og C/E). Kontrol af bremsemekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori C1/E, C/E, D1/E og D/E). Være i stand til at tage særlige forholdsregler i forbindelse med køretøjets sikkerhed; kontrol af vognkassen, døre, nødudgange, førstehjælpsudstyr, brandslukningsudstyr og andet sikkerhedsudstyr (kun kategori D1, D, D1/E og D/E). Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden (særlige manøvrer) Følgende manøvrer skal som minimum kontrolleres: Sammenkoble og frakoble, eller frakoble og sammenkoble, motorkøretøj og påhængsvogn eller sættevogn (kun kategori C1/E, C/E, D1/E og D/E); i løbet af denne manøvre skal køretøjet og påhængskøretøjet stå side om side (dvs. ikke på en linje). Bakke i en kurve. Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning ved en læsserampe, platform eller lignende (kun kategori (C1, C, C1/E og C/E). Parkere med henblik på sikker af- og påstigning af passagerer (kun kategori D1, D, D1/E og D/E). Adfærd i trafikken (manøvrer på vej) Ansøgere skal på betryggende vis som minimum kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. Køre rundt om hjørner. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. Retningsskrift: svinge til højre og venstre; skrifte vognbane. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik. Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; letbane-/busstop; fodgængerfelt; op-/nedkørsel af lange stigende/faldende vejstrækninger; tunneler. Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades. Køre på en måde, som er sikker, og som mindsker brændstofforbruget og emissionen under acceleration, deceleration, kørsel op og ned ad bakke, ved når det er nødvendigt manuelt at vælge gear. Bedømmelse af den praktiske prøve Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om ansøgerens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen. Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået. Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Bedømmelsen skal omfatte køreelevens evne til at benytte køretøjets betjeningsudstyr, og evne til, under iagttagelse af færdselssikkerheden, at færdes i trafikken. Kørselsfejl og enhver form for risikabel adfærd, som bringer prøvekøretøjets, passagernes eller andre trafikanters umiddelbare sikkerhed i fare, medfører, uanset om de kræver indgreb fra den prøvesagkyndiges eller ledsagerens side, at prøven ikke bestås. Den prøvesagkyndige kan imidlertid frit afgøre, om den praktiske prøve skal fuldføres eller ikke. Den prøvesagkyndige bedømmer desuden ansøgeren på følgende punkter: Beherskelse af køretøjet, herunder rigtig anvendelse sikkerhedssele, førerspejle, nakkestøtte og sæde; rigtig anvendelse af lygter og andet udstyr; rigtig betjening af kobling, gear, speeder, bremser (herunder tredje bremsesystem, hvis det findes) og styretøj; beherskelse af køretøjet under forskellige forhold og ved forskellige hastigheder; stabil placering på vejbanen; køretøjets vægt, dimensioner og egenskaber, lastens vægt og art (kun kategori B/E, C1, C, C1/E, C/E, D1/E og D/E); passagerers komfort (kun kategori D1, D, D1/E og D/E) (ingen hurtig acceleration, jævn kørsel og ingen hårde opbremsninger). Økonomisk, sikker og energieffektiv kørsel under hensyntagen til omdrejningstallet, gearskift, bremsning og acceleration (kun kategori B, B/E, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E). Orienteringsevne: i alle retninger, rigtig anvendelse af spejle samt orientering på langt, mellemlangt og nært hold. Vigepligt: vigepligt i kryds og ved forgreninger, vigepligt i andre situationer (f.eks. ved retningsskrift, vognbaneskift, særlige manøvrer). Korrekt placering på vejen: rigtig placering på vejen, i vognbaner, i rundkørsler, ved kørsel rundt om hjørner, passende til et køretøjs type og køreegenskaber, rettidigt positionsskift. Afstand: holde passende afstand til forankørende og til siden, holde passende afstand fra andre trafikanter. Hastighed: at der ikke sker overskridelse af hastighedsgrænserne, tilpasse farten til vejr- og trafikforhold og i givet fald til nationale hastighedsgrænser, kørsel med en hastighed, som muliggør opbremsning inden for et synligt og frit stykke af vejen, tilpasse hastigheden til tilsvarende trafikanters generelle hastighed. Lyssignaler, færdselstavler og andre forhold: korrekt adfærd ved lyssignaler, adlyde anvisninger fra personer, som dirigerer færdslen, korrekt adfærd ved færdselstavler (forbud eller påbud), tage passende forholdsregler ved vejafmærkninger. Tegngivning: give tegn, hvor nødvendigt, på en korrekt og rettidig måde, korrekt angivelse af retning, tage passende forholdsregler ved tegngivning fra andre trafikanter. Bremsning og stop: rettidig deceleration, bremsning og stop efter omstændighederne, forudseenhed, anvendelse af forskellige bremsesystemer (kun kategori C, C/E, D og D/E); anvendelse af andre fartbegrænsende systemer end bremser (kun kategori C, C/E, D og D/E). II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve. II. 1. Teoriprøve Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven bedømmes dog strengere. II. 2. Praktisk prøve Som led i den praktiske prøve skal ansøgeren kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver. Kategori D1 Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D1 (lille bus). Kategori D Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor bus). II. 3. Kombineret køreprøve Køreprøven til kategori D1 (lille bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan afvikles samtidig og køreprøven til kategori D (stor bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under II. 1. Den praktiske prøve afholdes som under II. 2. Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver. Hvis ansøgerens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt ansøgerens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til enten kategori D1 eller kategori D. III. Køreprøve til traktor/motorredskab III. 1. Teoriprøven Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis. Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere: 1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde. Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal. Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter. Bremsepedalen skal have ca. 1-4 cm frigang i topstillingen. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt. Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst. Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned. 3. Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Ansøgeren skal desuden kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Ansøgeren skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning. 4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning. 5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med. 6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn. 7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning. 8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren. Formålet med overhøringen er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden. Ansøgeren skal desuden dokumentere kendskab til følgende færdselsregler: 1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor. Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler: 1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken. 2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv. 3) Om færdsel over jernbanespor mv. 4) Om forpligtelser ved færdselsuheld. 5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen. 6) Om traktorens placering under svingning og vending mv. 7) Om møde ved busstoppested. 8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning. 9) Vigepligtsbestemmelserne. 10) Om forpligtelser over for gående. 11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering. 2. Færdselslovens regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv. 3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen. Andet 1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal ansøgeren vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer. 2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering. 3. Hver ansøger skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under afsnittet om køretøjets indretning og udstyr samt de regler, der har betydning for føringen af en traktor. III. 2. Den praktiske prøve Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af ansøgeren og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område. Anvisninger for den prøvesagkyndige Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at ansøgeren iagttager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj. Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om ansøgeren overholder færdselsreglerne, om ansøgeren forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at ansøgeren udviser nødvendigt hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at ansøgeren ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel. Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik. De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel. Manøvreprøver Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til. Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning. Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret). Ansøgeren skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv. På prøvesteder, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang. Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane. Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes: 1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering. 2) Svingning til højre ind i smal sidegade. 3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner. Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende I. Baggrund Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, eller som køredommere ved køreprøver, skal opfylde dette bilags bestemmelser. Bilaget indeholder desuden bestemmelser om tilsynsførende ved teoriprøver. En prøvesagkyndig/køredommer skal først godkendes til at afholde køreprøver til kategori B. Herefter kan godkendelsen udvides til at omfatte øvrige kategorier. II. Definitioner I dette bilag forstås ved: a) Prøvesagkyndig: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver. b) Køredommer: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver i forsvaret eller det statslige redningsberedskab. c) Tilsynsførende: En person, der gennemfører teoriprøver, dog ikke teoriprøver til traktor/motorredskab. d) Køreprøve: Prøve til vurdering af om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort. e) Teoriprøve: Vurdering af ansøgerens teoretiske kundskaber. f) Praktisk prøve: Vurdering af ansøgerens kundskaber, færdigheder og adfærd for så vidt angår orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad. g) Vejledende helbredsmæssig køretest: Test i forbindelse med vurdering af kørefærdighed for personer med funktionsnedsættelse eller svækket kognitivt funktionsniveau. III. Generelle krav Før en prøvesagkyndig må afholde køreprøver, skal den pågældende godkendes til kategori B. I forbindelse hermed skal følgende krav være opfyldt: a) Haft kørekort til kategori B i mindst tre år, b) være fyldt 23 år, c) have gennemført den i afsnit IV i dette bilag nævnte grunduddannelse og derefter have gennemgået den i afsnit VI i dette bilag nævnte kvalitetssikring og efteruddannelse, d) have afsluttet en erhvervsuddannelse, der mindst omfatter niveau 3 som defineret i Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer, og e) må ikke samtidig være erhvervsaktiv som kørelærer. For at blive godkendt til øvrige kategorier, skal den prøvesagkyndige - udover ovennævnte krav i b) til e) - have kørekort til de(n) omhandlede kategori(er). Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år, og have gennemført en supplerende uddannelse til den omhandlede kategori. IV. Krav til grunduddannelse I grunduddannelsen skal den prøvesagkyndige erhverve sig de kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre køreprøver i overensstemmelse med gældende retningslinjer, herunder personlig kørefærdighed, viden og forståelse for trafik, behandling af ansøgere, køreteknik, køretøjsteknik, økonomi- og miljøvenlig kørsel samt kompetencer i vurdering af praktiske færdigheder. Grunduddannelsen afsluttes med en prøve, som giver godkendelse som prøvesagkyndig til kategori B. Grunduddannelsen og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. V. Supplerende uddannelse En prøvesagkyndig til kategori B kan blive godkendt som prøvesagkyndig til yderligere kategorier, når et uddannelsesforløb for de(n) omhandlede kategori(er) er gennemført, og en prøve er bestået. a) Kategori AM, A1, A2 og A: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori A være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori A. b) Kategori C1, C, D1 og D: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori C og D være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C og D. c) Kategori B/E C1/E, C/E, D1/E og D/E: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori E være gennemført og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C/E og D/E. Godkendelse som prøvesagkyndig til kategori B/E kan desuden erhverves ved gennemførelse af supplerende uddannelse og beståelse af prøve som prøvesagkyndig til kategori B/E. I disse tilfælde skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori B/E. d) Vejledende helbredsmæssige køretest: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til vejledende helbredsmæssige køretest skal et supplerende uddannelsesforløb hertil være gennemført. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Den supplerende uddannelse og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VI. Efteruddannelse Efteruddannelsen skal omhandle vedligeholdelse af viden om og færdigheder i at afholde køreprøver og vedligeholdelse af egne kørefærdigheder i de kategorier, som den prøvesagkyndige er godkendt til. Herudover skal efteruddannelsen sikre, at den prøvesagkyndige fortsat gennemfører køreprøven på en retfærdig og ensartet måde, samt udvikle nye kompetencer på området. Efteruddannelsen gennemføres efter følgende retningslinjer: a) Teoretisk efteruddannelse: Mindst fire dages varighed for hver toårsperiode. b) Praktisk efteruddannelse: Mindst fem dages varighed for hver femårsperiode. c) Prøvesagkyndige, der er godkendt til kategorierne A, C, D og E, skal tillige gennemføre teoretisk efteruddannelse i en dag for hver toårsperiode. Efteruddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VII. Kvalitetssikring Det skal ved indførelse af kvalitetssikringsordninger sikres, at de prøvesagkyndige fortsat opretholder standarden for en prøvesagkyndig. Dette omfatter kontrol af de prøvesagkyndige i forbindelse med udførelse af deres arbejde, efteruddannelse, faglig udvikling og regelmæssig kontrol af prøveresultaterne af de prøver, som den enkelte har gennemført. En prøvesagkyndig, der ikke opfylder de i afsnit IV Krav til grunduddannelse og V Supplerende uddannelse opstillede krav til en prøvesagkyndig, skal gennemføre et efteruddannelseskursus, jf. afsnit VI Efteruddannelse. Tilsvarende gælder hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori. Kvalitetsarbejdet gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. VIII. Godkendelsen Efter gennemført grunduddannelse og bestået prøve til kategori B, beskikker Færdselsstyrelsen den prøvesagkyndige som prøvesagkyndig til kategori B. Beskikkelsen gælder indtil videre, jf. dog afsnit IX Opretholdelse af godkendelsen. Tilsvarende gælder for øvrige kategorier. IX. Opretholdelse af godkendelsen For at bevare beskikkelsen som prøvesagkyndig, skal den prøvesagkyndige opfylde kravene til efteruddannelse og kvalitetssikring samt mindst have gennemført et af Færdselsstyrelsen fastsat antal køreprøver pr. år. Hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori, skal den pågældende, inden han eller hun får tilladelse til at gennemføre køreprøver for den pågældende kategori, gennemføre efteruddannelse, jf. afsnit VI Efteruddannelse. X. Erhvervede rettigheder Prøvesagkyndige, der er beskikket før den 19. januar 2013, er ikke omfattet af afsnit III Generelle krav og afsnit IV Krav til grunduddannelse, men skal opfylde bestemmelserne i afsnit VI Efteruddannelse og afsnit VII Kvalitetssikring. XI. Tilsynsførende En tilsynsførende skal være ansat i Færdselsstyrelsen og have gennemført en særlig uddannelse som tilsynsførende i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bestemmelser om indhold og omfang. XII. Køredommer En køredommer skal opfylde betingelserne i dette bilags afsnit III-VII. Afsnit VIII-XI gælder tilsvarende for køredommere, dog således, at køredommere beskikkes af henholdsvis forsvaret og det statslige redningsberedskab. Den tilsynsførende skal være ansat henholdsvis i forsvaret eller det statslige redningsberedskab. Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år I. Undervisning Bestemmelserne om undervisning er indeholdt i denne bekendtgørelse, og undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse skal ske efter retningslinjerne udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Færdselsstyrelsen. Knallertundervisningen omfatter teoretisk og praktisk undervisning og skal give eleverne viden, færdigheder og risikoforståelse, der sætter dem i stand til at færdes på lille knallert på en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Under al øvelseskørsel skal eleven anvende fastspændt styrthjelm. Under øvelseskørsel på vej skal eleven bære en refleksvest. Underviseren skal påse, at betingelserne om anvendelse af styrthjelm og vest er opfyldt. Underviseren skal desuden påse, at eleven ved kørsel på lukket område har opnået en sådan færdighed, at kørsel på vej kan ske uden fare for andre eller for eleven selv. Underviseren skal i forbindelse med afholdelsen af lektionerne løbende registrere, om en elev er fraværende. II. Krav til knallerter, der anvendes ved øvelseskørsel og praktisk prøve Ved øvelseskørsel og praktisk prøve skal der anvendes en tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på 30 km i timen (lille knallert). Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og side- eller centralstøtteben. Den skal desuden være forsynet med hastighedsmåler. Øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve skal foregå på knallerter, der stilles til rådighed af kommunen. Er en elev på grund af et handicap ikke i stand til at føre en tohjulet knallert, kan kommunen tillade, at eleven i stedet anvender en trehjulet lille knallert ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve. Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og hastighedsmåler. Knallerten kan stilles til rådighed af kommunen eller af eleven selv. Hvis knallerten stilles til rådighed af eleven, skal kommunen sikre sig, at køretøjet er lovmæssigt forsikret i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. III. Teoriprøve Formålet med teoriprøven er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig tilstrækkelig viden om de emner, der er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Specialprøve Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor underviseren f.eks. oplæser spørgsmålene eller hjælper med at afkrydse rubrikkerne efter ansøgerens tilkendegivelse. Teoriprøvens bedømmelse Prøveresultatet meddeles til alle ansøgere straks efter prøvens bedømmelse ved udlevering af et bedømmelsesskema. Underviseren må ikke meddele den enkeltes resultat til andre. Teoriprøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af teoriprøve, som er udfærdiget efter forhandling med Færdselsstyrelsen. IV. Praktisk prøve Formålet med den praktiske prøve er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig de færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Eleven skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til målbeskrivelserne for de praktiske lektioner i retningslinjerne for knallertundervisning. Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i de af Rådets for Sikker Trafik udfærdigede retningslinjer for afholdelse af den praktiske prøve. Den praktiske prøve gennemføres som manøvre på vej med censor som passager i enten en efterfølgende bil eller på en efterfølgende motorcykel. Censor skal under prøven kunne tale til eleven via et radioanlæg. Bilen eller motorcyklen samt radioanlægget stilles til rådighed af kommunen. Prøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve, som er udfærdiget efter forhandling med Færdselsstyrelsen. Bedømmelse af den praktiske prøve Ved den praktiske prøve skal det først og fremmest vurderes, om elevens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med målbeskrivelserne i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning. Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men censor skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet elevens kørsel skal bedømmes som helhed. Er elevens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter censors skøn anses for ikke bestået. Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor eleven viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at eleven ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Gentagne fejl i betjening af knallerten må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at eleven ikke behersker knallerten med nødvendig sikkerhed. Prøven bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve. Prøveresultatet meddeles til eleven straks efter prøvens gennemførelse. Elever, der ikke har bestået prøven, skal samtidig have udleveret et bedømmelsesskema.