Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet I medfør af § 5, stk. 2, § 9 a, stk. 27, 28 og 32, § 12, § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15, stk. 2, § 38, stk. 4, og 7, § 39, stk. 1, 3, 3. og 4. pkt., og stk. 4, § 39 a, stk. 12 og 13, § 41, § 42, stk. 1 og 3, § 47, stk. 3 og 4, § 47 a, stk. 2, § 58 d, stk. 1, og § 60, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 1698 af 30. december 2024 og lov nr. 756 af 20. juni 2025, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes: Pas eller anden rejselegitimation En udlænding skal ved indrejse her i landet være i besiddelse af gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation. Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved udrejse herfra til et andet nordisk land. Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation. Udlændingestyrelsen eller politiet kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 33, stk. 2. Oplysninger om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Oplysninger om de tilladelser, der er givet efter stk. 4, gives til de øvrige Schengenlande af Udlændingestyrelsen. Udlændinge- og integrationsministeren godkender efter indstilling fra Nationalt ID-center pas og anden rejselegitimation. Godkendte dokumenter offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside. I vurderingen efter stk. 1 lægges der blandt andet vægt på oplysningerne i dokumentet og forholdene omkring udstedelsen af dokumentet, herunder om dokumentet er udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaveren er statsborger, og er forsynet med angivelse af den udstedende myndighed, herunder hvorvidt myndighedsangivelsen findes på en lamineret side eller er bekræftet ved myndighedens stempel eller segl, om eventuelle rettelser i dokumentet er påført af en kompetent myndighed, om dokumentet indeholder oplysninger om territorial og tidsmæssig gyldighed, om dokumentet er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet, om dokumentet giver mulighed for angivelse af fyldestgørende oplysninger til sikring af identitet og nationalitet, herunder pasindehaverens fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn, om dokumentet indeholder plads til afstemplinger, om dokumentet er udfærdiget på eller indeholder oversættelse til dansk, norsk, svensk, engelsk, fransk, italiensk, spansk eller tysk, og om dokumentet er tilstrækkeligt sikret imod forfalskning eller andet misbrug, blandt andet under hensyn til eventuelle biometriske kendetegn. Kriteriet nævnt i stk. 2, nr. 1, vedrørende statsborgerskab i det udstedende land finder ikke anvendelse på legitimationsdokumenter, som er udfærdiget af kompetente danske eller udenlandske myndigheder til en person, der er statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge). Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere ved vurderingen efter stk. 1 lægge vægt på hensynet til rigets sikkerhed samt nationale og udenrigspolitiske interesser. Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det efter sin art er godkendt, jf. § 2, og opfylder følgende betingelser: Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet. Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 2 og 3. Passet skal være behørigt udfyldt, herunder med pasindehaverens personlige data og underskrift eller lignende signatur samt passets gyldighedstid. Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden for dette. Passet skal indeholde plads til afstemplinger. Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1. Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselsdato af en kompetent udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet opfylder kravene i stk. 1. Legitimationsdokument, som er udfærdiget af en kompetent dansk eller udenlandsk myndighed til en person, der er statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge), gælder som rejselegitimation for denne udlænding, når det efter sin art er godkendt, jf. § 2, og når det i øvrigt opfylder de krav, der er nævnt i

§ 3. Pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der er udstedt til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, gælder uanset §§ 2-4 som rejselegitimation for udlændingen. Pas og anden rejselegitimation, der er udstedt af en kompetent myndighed i Det Forenede Kongerige til en statsborger i dette land, og som opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, gælder som rejselegitimation for udlændingen. Fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas eller legitimationsdokument, jf. §§ 3-5, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig myndighed. Fællespasset skal for at være gyldigt opfylde følgende betingelser: Fællespasset skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at fællespasset ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet. Fællespasset må kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som, medmindre Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde tillader andet, kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum. Fællespasset skal omfatte mindst 5 og ikke flere end 50 personer. Fællespasset skal være behørigt udfyldt, herunder med hver enkelt rejsedeltagers personlige data samt passets gyldighedstid. Fællespasset skal indeholde angivelse af rejselederens navn samt nummer og udstedelsesdato for dennes pas. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas mv. til udlændinge Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3, en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2 eller 3, en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, eller en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven som følge af, at én eller begge af den pågældendes forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q, stk. 1, tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 q, tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e, eller opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Fremmedpas udstedes endvidere efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne og har fået udstedt et opholdskort, jf. udlændingelovens

§ 6. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-4, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor, herunder hvis det er særligt vanskeligt for udlændingen at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation. Udstedes rejselegitimation efter § 7, stk. 1-4, til en udlænding, der er fyldt 18 år, og som har tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne, fastsættes gyldighedstiden til 10 år. For andre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-4, således, at den senest udløber 6 måneder efter opholdstilladelsens eller opholdskortets udløb. For udlændinge mellem 2 og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-4, til 5 år. For udlændinge under 2 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-4, til 2 år. Gyldighedstiden efter 3. og 4. pkt. fastsættes dog således, at den senest udløber 6 måneder efter opholdstilladelsens eller opholdskortets udløb. Udstedes rejselegitimation efter § 7, stk. 5, til en udlænding, der har opholdstilladelse eller opholdsret i Danmark, men som ikke er omfattet af § 7, stk. 1-4, fastsættes gyldighedstiden efter samme regler som i 1.-5. pkt. Udstedes rejselegitimation efter § 7, stk. 5, til en udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller opholdsret i Danmark, fastsættes gyldighedstiden således, at den senest udløber på det tidspunkt, hvor formålet med udstedelsen er tilendebragt. Når særlige grunde taler for det, kan der fastsættes kortere gyldighedstid end anført i 1.-6. pkt. Gyldighedstiden for rejselegitimation udstedt efter § 7, stk. 1-5, kan forlænges efter ansøgning. Stk. 1 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Gyldighedstiden for rejselegitimation udstedt efter § 7, stk. 1-5, kan maksimalt forlænges til i alt 10 år fra rejselegitimationens udstedelsesdato. Udstedelse af rejselegitimation efter § 7, stk. 1 og 2, skal betinges af, at udlændingens pas eller rejselegitimation deponeres hos Udlændingestyrelsen. Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens

§ 7. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en påtegning som nævnt i 1. pkt. skal omfatte andre lande end det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens

§ 7. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, når der ikke er forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. En påtegning i rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. stk. 4, kan ophæves, når der er forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. En påtegning efter stk. 4 kan endvidere ophæves, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om det nærmere formål med ophævelsen af påtegningen, hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og i givet fald om baggrunden herfor, og tidspunktet for rejsen til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og det forventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Danmark. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., og vender udlændingen tilbage til Danmark efter at have været udrejst til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4, medmindre den pågældendes opholdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 4. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., men udrejser udlændingen ikke til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4. Anmoder en udlænding, der har fået udstedt rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, jf. § 7, stk. 1 og 2, om at få sit deponerede pas eller sin deponerede rejselegitimation udleveret, skal Udlændingestyrelsen vejlede udlændingen om reglerne om inddragelse og bortfald af opholdstilladelse i udlændingeloven. Udlændingestyrelsen skal endvidere indhente oplysninger fra udlændingen om det nærmere formål med udleveringen af det deponerede pas eller den deponerede rejselegitimation, hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det land, som har udstedt det deponerede pas eller den deponerede rejselegitimation, og i givet fald om baggrunden herfor, og tidspunktet for rejsen til det land, som har udstedt det deponerede pas eller den deponerede rejselegitimation, og det forventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Danmark. Det er en betingelse for udleveringen af et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation, at udlændingen afleverer sit rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen. Udleveres et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation efter stk. 7, vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt der efter udlændingeloven er grundlag for, at udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder. Ansøgning om udstedelse af et rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, ansøgning om forlænget gyldighed af et udstedt rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, ansøgning om ophævelse af en påtegning, jf. stk. 5, og ansøgning om udlevering af et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation, jf. stk. 7, indgives til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan ved behandling af en udlændings sag om et rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, hvor styrelsen på grund af konkrete forhold i sagen påtænker at nægte at udstede eller inddrage rejselegitimation i medfør af en eller flere af bestemmelserne i udlændingelovens § 39 a, stk. 3 eller 4, stille krav om, at udlændingen eller indehaveren af forældremyndigheden over en mindreårig udlænding efter tilsigelse skal give personligt møde hos Udlændingestyrelsen for at forklare sig om sådanne konkrete forhold eller for at godtgøre sin identitet, bl.a. ved besvarelse af kontrolspørgsmål. For så vidt angår forhold, der vedrører særlig rejselegitimation til udlændinge, og som ikke er reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere i øvrigt tilsvarende anvendelse. En anmodning i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 12, om sletning af et barn under 15 år med selvstændigt pas, selvstændigt rejsedokument for flygtninge eller selvstændigt fremmedpas i andre personers rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas indgives skriftligt til Udlændingestyrelsen. Den eller de, der ønsker et barn slettet i andre personers rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, skal dokumentere at være indehaver eller indehavere af forældremyndigheden over barnet, og at der er udstedt selvstændigt pas eller særlig rejselegitimation til det pågældende barn. Afgørelse om sletning af et barn i andre personers rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas træffes af Udlændingestyrelsen. Ind- og udrejsekontrol Indrejse fra og udrejse til et andet Schengenland finder sted uden ind- og udrejsekontrol, jf. dog

§ 13. Er der undtagelsesvis i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25 midlertidigt genindført kontrol ved grænsen til et andet Schengenland, skal indrejse fra og udrejse til det pågældende land dog ske i overensstemmelse med tilsvarende kontrolforanstaltninger som ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf.

§ 11. Indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 3, er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsministeren, og alene inden for disses åbningstid, jf. dog stk. 2 og 3, samt

§ 13. Politiet kan efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse tillade personer eller grupper af personer, der befinder sig i en nødsituation, at indrejse og udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder. Politiet kan endvidere efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse give besætningsmedlemmer på skibe tilladelse til i forbindelse med af- eller påmønstring at indrejse og udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder. Tilladelse efter 1. pkt. kan gives, hvis det er nødvendigt med henblik på lejlighedsvis passage, og det ikke forstyrrer Schengenlandenes offentlige orden og indre sikkerhed. Anmodning om tilladelse efter 1. pkt. skal sendes til politiet samtidig med anmeldelse af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer efter

§ 13. Skibsføreren skal sørge for, at afmønstrende besætningsmedlemmer transporteres til det nærmeste godkendte grænseovergangssted med henblik på grænsekontrol, jf. stk. 4. Skibsføreren skal endvidere påtage sig at indestå økonomisk for besætningsmedlemmerne, indtil de har passeret grænsekontrollen. Alle personer skal ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, melde sig til ind- eller udrejsekontrol, jf. dog

§ 13. Kontrollen udøves af politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse. En udlænding, der ønsker at indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, med henblik på ophold i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal opfylde følgende betingelser: Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation med ret til grænsepassage. Passet skal, medmindre der er tale om et begrundet hastetilfælde, være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for afrejse fra Schengenområdet. Passet skal være udstedt inden for de seneste ti år. Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, medmindre den pågældende er fritaget for visum. Den pågældende skal dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold og have de nødvendige midler til underhold under det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig disse midler. Den pågældende må ikke være indberettet i SIS som uønsket. Den pågældende må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed. Den pågældende skal afgive de nødvendige biometriske oplysninger til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller med henblik på ind- og udrejsekontrol, medmindre den pågældende er fritaget herfor i medfør af EES-forordningen. Uanset bestemmelserne i stk. 5 kan Udlændingestyrelsen meddele tilladelse til indrejse her i landet, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelse meddelt til en udlænding, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, nr. 4, gives til de øvrige Schengenlande. Stk. 5 finder anvendelse med forbehold for rettigheder, der tilkommer personer, som har ret til fri bevægelighed efter EU-retten, og rettigheder der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement. Alle personer, der indrejser fra eller udrejser til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal meddele politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug for ind- eller udrejsekontrollens udførelse. En udlænding, som angiver at være statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, skal, såfremt den pågældende ved indrejsen ikke er i besiddelse af nødvendig rejselegitimation, gives enhver rimelig mulighed for at få udstedt eller at fremskaffe de nødvendige dokumenter inden for en rimelig frist eller at få bekræftet eller sandsynliggjort, at den pågældende er omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed. En udlænding, som angiver at være familiemedlem til en person, der er statsborger i et af de i stk. 9 omhandlede lande og har ret til ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne, skal, såfremt den pågældende ved indrejsen ikke er i besiddelse af nødvendig rejselegitimation eller eventuelt nødvendigt visum, gives enhver rimelig mulighed for at få udstedt eller at fremskaffe de nødvendige dokumenter inden for en rimelig frist eller at få bekræftet eller sandsynliggjort, at den pågældende er omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed. Stk. 5, nr. 1, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse på et familiemedlem til en person, der er statsborger i et af de i stk. 9 omhandlede lande og har ret til ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne. Politiet kan i forbindelse med ind- og udrejsekontrol stemple en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Politiet foretager dog ikke stempling af rejselegitimation tilhørende statschefer og højtstående personer, hvis ankomst forinden er blevet officielt meddelt via de diplomatiske kanaler, pilotcertifikater eller flybesætningsbeviser, rejselegitimation tilhørende søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats område under skibets ophold i anløbshavnen, rejselegitimation tilhørende besætningsmedlemmer og passagerer på krydstogtskibe, der efter reglerne i Schengengrænsekodeksen ikke skal underkastes ind- og udrejsekontrol, dokumenter, der giver statsborgere fra Andorra, Monaco og San Marino mulighed for grænsepassage, rejselegitimation tilhørende togpersonale på internationale passager- og godstog, og rejselegitimation tilhørende tredjelandsstatsborgere, der fremviser et EU-opholdskort. Politiet kan i forbindelse med ind- og udrejsekontrol kopiere eller affotografere en udlændings pas eller anden rejselegitimation eller på anden måde sikre oplysninger i sådanne dokumenter med henblik på kontrol af udlændingens rejselegitimation og identitet. Politiet skal i forbindelse med ind- og udrejsekontrol foretage kontrol af, om en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, overholder en ved påtegning efter § 8, stk. 4, given rejsebegrænsning. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den øvrige ind- og udrejsekontrol belastes uforholdsmæssigt derved. Politiet indberetter manglende overholdelse til Udlændingestyrelsen. Oplysning om de godkendelser, der er meddelt efter udlændingelovens § 38, stk. 3, offentliggøres af udlændinge- og integrationsministeren på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Oplysninger om de godkendelser, der er meddelt efter 1. pkt., gives til Europa-Kommissionen. Førere af luftfartøjer, der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal påse, at besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-4, og at luftfartøjet ikke afgår, før udrejsekontrol af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-4. Luftfartsselskaber for luftfartøjer, jf. stk. 1, der i fast rutefart medbringer passagerer til lufthavne, hvor der ikke er fast politibetjening, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af Udlændingestyrelsen. Førere af luftfartøjer skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med ind- og udrejsekontrol. Førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, der ikke i fast rutefart ankommer til eller afgår fra en lufthavn, skal inden ankomst eller afgang underrette lufthavnen om luftfartøjets ankomst- eller afgangstidspunkt og om antallet af besætningsmedlemmer og passagerer, med henblik på at lufthavnen videregiver oplysningerne til politiet til brug for tilrettelæggelse af ind- og udrejsekontrollen. Førere af private luftfartøjer, jf. stk. 1, skal før afgang fremsende flyveplanen i overensstemmelse med bilag 2 til konventionen angående international civil luftfart samt oplysninger om passagerernes identitet til politiet til brug for tilrettelæggelse af ind- og udrejsekontrollen. Luftfartsselskaber skal forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere oplysninger om de ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer, udstedende myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt oplysninger om passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og bookingkode. Oplysningerne afgives elektronisk eller på anden af Rigspolitiet fastsat måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24 timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver. Skibsførere skal påse, at besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-9, og at skibet ikke sejler, før udrejsekontrol af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-9. Stk. 1 finder ikke anvendelse for så vidt angår personer, der efter § 11, stk. 2 eller 3, har fået tilladelse til at indrejse eller udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder. Udenlandske besætningsmedlemmer, der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til ILO-konvention nr. 108 af 1958 eller ILO-konvention nr. 185 af 2003 om nationale identitetsdokumenter for søfolk eller anden gyldig rejselegitimation, kan uden at blive ind- og udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe skibet befinder sig dér, dog ikke ud over 90 dage (landlovsret). Det er en betingelse for udnyttelse af landlovsretten, at besætningsmedlemmerne er opført på vedkommende skibs besætningsliste, og at besætningslisten i forvejen er blevet kontrolleret af politiet. Politiet kan forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet og kan gennemføre grænsekontrol af besætningsmedlemmerne, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den indre sikkerhed eller risikoen for ulovlig indvandring. Skibsføreren skal anmelde til politiet, når et besætningsmedlem skal af- eller påmønstres her i landet, eller når et udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten. Rederier eller mæglere for passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af Udlændingestyrelsen. Førere af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med ind- og udrejsekontrol. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som sejler i fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen. Rederier eller mæglere for krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af Udlændingestyrelsen. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af krydstogtskibe. Førere af andre lastskibe end omhandlet i stk. 5, 3. pkt., skal sende en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer til politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen, jf. stk. 9. Det samme gælder førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller inden for 36 timer anløber en dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en havn i Danmark eller et andet Schengenland. Anmeldelse til politiet efter 1. og 2. pkt. skal så vidt muligt ske senest 24 timer før anløb af dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, eller senest 24 timer før påtænkt besætningsskift uden for de godkendte grænseovergangssteder, hvis der er opnået tilladelse hertil efter § 11, stk. 3. Hvis besætningsskiftet ikke er fastlagt 24 timer i forvejen, skal anmeldelse ske umiddelbart efter, at tid og sted for besætningsskiftet er fastlagt, og oplysninger om besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer foreligger. Førere af lystbåde, der anløber en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal udfærdige en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 9. Fortegnelsen skal afleveres til havnefogeden ved anløbet med henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse af indrejsekontrollen. Fortegnelser over et skibs besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 7 og 8, skal indeholde de oplysninger, som fremgår af den internationale søfartsorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer (FAL-formular nr. 5 og 6) om blandt andet navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på FAL-formular nr. 5 og 6 eller på anden af Rigspolitiet fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel. Opholdstilladelse Almindelige bestemmelser Et barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, § 9, stk. 1, nr. 2, §§ 9 b-9 e, eller §§ 9 m-9 n eller § 9 q, stk. 3, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Efter ansøgning kan der udstedes bevis for opholdstilladelse til et barn som nævnt i stk. 1, hvis det pågældende barn har behov for dokumentation for sin opholdstilladelse. Bevis for opholdstilladelse udstedt efter 1. pkt. gives for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, §§ 9, 9 d og 9 q, gives med mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. dog stk. 4. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, § 9 c, stk. 1 og 3, §§ 9 e og 9 f gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet, jf. dog stk. 4. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, § 9 a, § 9 c, stk. 2 og 4, §§ 9 i-9 n og 9 p gives med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, gives med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8 gives for højst 2 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives for højst 1 år og efter 1 år for højst 2 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives for højst 1 år og efter 3 år for højst 2 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 q, stk. 2, gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den herboende ægtefælle eller faste samlever har opholdstilladelse her i landet. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 q, stk. 3, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 14, litra a-c, og stk. 3 gives for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt., medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, og meddeles opholdstilladelse for yderligere 6 måneder efter udlændingelovens § 9 a, stk. 12. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, gives for højst 3 år uden mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, gives første gang for højst 1 år og efter 1 år for højst yderligere 1 år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 2 år. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, gives for højst 1 år, efter 2 år for højst 2 år, og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, gives for højst 6 måneder. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 6 måneder. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, gives for højst 4 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, gives første gang for højst 2 år og efter 2 år for højst 3 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 og 12, gives første gang for højst 2 år og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, gives for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, gives for højst 90 dage. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 90 dage. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, gives for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse som nævnt i stk. 4-7 og 10-13, gives højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor udlændingen har opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 23. Har udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret gives opholdstilladelse for højst 5 år ad gangen, jf. dog stk. 23. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, gives højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor udlændingen har opholdstilladelse her i landet. Har udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnået dansk indfødsret gives opholdstilladelse for højst 5 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, gives for højst 2 år ad gangen, og efter 2 år for højst 3 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år, og efter 6 år for højst 6 år ad gangen. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, til udlændinge under 18 år, der uledsaget er indrejst her i landet og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives før udlændingens fyldte 15. år højst indtil det fyldte 15. år og efter udlændingens fyldte 15. år for højst 1 år ad gangen, dog ikke længere end til den dato, hvor udlændingen fylder 18 år. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, til udlændinge med henblik på ophold som led i fribyordningen gives for højst 2 år. Opholdstilladelsen kan forlænges med 2 år ad gangen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til udlændingens ægtefælle, samlever og mindreårige børn. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, til udlændinge, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn, gives for 6 måneder og kan forlænges for perioder af højst 6 måneder. Tidsbegrænset opholdstilladelse gives uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-22, første gang for højst 2 år og kan forlænges for perioder på op til 4 år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse gives første gang for op til 6 år. Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, § 9, § 9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q med henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn. Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q udstedes således, at tilladelsen udløber senest 3 måneder før udløbet af udlændingens pas eller tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejsedokument. Har udlændingen fast ophold i et andet land end hjemlandet, udstedes opholdstilladelsen under de vilkår, som er anført i 1. pkt., og således at den udløber senest 3 måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 kan Udlændingestyrelsen fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 b-9 f og 9 q kan Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 b-9 f og 9 q kan Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde fravige stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration i særlige tilfælde fravige stk. 1. Gyldigheden af den pågældende udlændings pas skal i så fald være længere end den meddelte opholdstilladelse og gøre det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet inden udløbet af passet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse til et barn efter § 16, stk. 3. Det må ikke være anført i passet eller på anden måde være oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet. I forbindelse med en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med opholdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), er betinget af, at ansættelsen er inden for en stilling opregnet på positivlisten, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor de regionale beskæftigelsesråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, er betinget af, at ansættelsen ikke er omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, og vedrører en stilling på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft (positivlisten for faglærte). En udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, i mindst 4 år hos samme virksomhed i samme stilling, kan uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en ny opholdstilladelse inden for samme virksomhed skifte arbejdssted fra en region til en anden region, hvis stillingen er den samme. § 20, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse. Stillinger på positivlisten, jf. stk. 1, nr. 1, bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at positivlisten ikke kan opdateres med disse stillinger på disse datoer, f.eks. hvis den halvårlige offentliggørelse af arbejdsmarkedsbalancen er forsinket. Stillinger på positivlisten, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, bliver opdateret hvert år den 1. april og den 1. oktober. De regionale beskæftigelsesråd og de fagligt afgrænsede a-kasser skal senest 14 dage inden den 1. april og den 1. oktober indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilke stillinger, der skal indføres på positivlisten, jf. dog 3. pkt. De regionale beskæftigelsesråd og de fagligt afgrænsede a-kasser kan løbende indberette stillinger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis rådene eller a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på arbejdskraft inden for de pågældende stillinger. En indberetning skal indeholde oplysning om, hvornår en stilling skal udgå af positivlisten, dog tidligst 2 år efter offentliggørelsesdatoen. Ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om ansættelsen, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, må anses for at være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår indgår bl.a. oplysning om lønniveauet for en person med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen. Positivlisten for faglærte, jf. stk. 2, bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at positivlisten for faglærte ikke kan opdateres på disse datoer, f.eks. hvis den halvårlige offentliggørelse af arbejdsmarkedsbalancen er forsinket. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 9 c, stk. 2, skal indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b kan kun indgives af personer, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-10 og 13-14, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, §§ 9 d, 9 f, § 9 i, stk. 1-4, og §§ 9 j-9 n, 9 p og 9 q kan indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, samt til landfogeden på Færøerne eller politimesteren i Grønland. Ansøgningen kan, medmindre humanitære hensyn taler afgørende derimod, kun indgives, såfremt ansøgeren har opholdt sig lovligt i det pågældende land i de sidste 3 måneder. Ansøgning efter stk. 3 kan endvidere indgives til et andet lands repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, når der er indgået aftale med Udenrigsministeriet herom, eller en privat virksomhed eller organisation, som har indgået en aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på opholdsområdet. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bestemme, at ansøgning efter stk. 3 også kan indgives til en anden dansk repræsentation, når der ikke er en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, og når særlige grunde taler derfor, eller en anden dansk repræsentation, når der er tale om statsborgere fra et andet land, og når der er indgået overenskomst med det pågældende land herom. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, jf. stk. 3, kan også indgives her i landet til Udlændingestyrelsen. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, som indgives her i landet, jf. stk. 6, og ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-10 og 13-14, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, § 9 f, § 9 i, stk. 1-4, og §§ 9 j-9 n, 9 p og 9 q som tillades indgivet her i landet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 7, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2 eller § 9 q, stk. 11, skal indgives inden udløbet af et gældende visum, eller inden 1 måned før pligten til at have opholdstilladelse indtræder. Ansøgningen indgives i overensstemmelse med stk. 6. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse kan tidligst indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis en udlænding efter at have fået afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgiver ny ansøgning herom. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt eller statslig godkendt uddannelsesinstitution eller en ph.d.-uddannelse, kan indgives 4 måneder før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse indgives i overensstemmelse med stk. 6, jf. dog stk. 9. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 8, stk. 3, kan indgives til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tager af egen drift stilling til, om en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, med henblik på midlertidigt ophold, kan forlænges. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark. Særlige bestemmelser Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med mulighed for varigt ophold hos andre end forældremyndighedens indehaver gives med henblik på følgende: Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet. Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet. Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra Ankestyrelsen eller Familieretshuset om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan indgives her i landet til Udlændingestyrelsen. Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år. Hvis hovedpersonens medfølgende familie indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen endvidere dokumentere følgende: At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever. At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og et eller flere mindreårige børn. At råde over midler, der svarer til forskellen mellem kontanthjælpssatsen for forsørgere over 30 år og kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er et eller flere mindreårige børn. At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i nr. 1-3. Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 4. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler, anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige ikke-forsørgere over 30 år i den periode, hovedpersonen søger opholdstilladelse til. Hvis hovedpersonens medfølgende familie indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen endvidere dokumentere følgende: At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige ikke-forsørgere over 30 år i den periode, der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever. At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige forsørgere over 30 år i den periode, der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og et eller flere mindreårige børn. At råde over midler, der svarer til den månedlige forskel mellem kontanthjælpssatsen for forsørgere over 30 år og kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år i den periode, der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er et eller flere mindreårige børn. At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige forsørgere over 30 år i den periode, der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i nr. 1-3. Satserne nævnt i stk. 1 og 2 bekendtgøres på www.nyidanmark.dk. Ved afgørelse om inddragelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, kan der blandt andet lægges vægt på, om virksomheden mere end to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, har væsentligt under 10 ansatte i en længere periode, har fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet, eller som der ikke er taget initiativ til at efterkomme, bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, kan ikke gives, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå. Ved vurderingen heraf kan der blandt andet indgå oplysninger om virksomhedens forhold, herunder om det er sandsynligt, at virksomheden har økonomi til at aflønne i overensstemmelse med det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, det generelle lønniveau i virksomheden eller for den pågældende branche, samt om de konkret tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige for stillingen eller branchen, herunder om lønnen konkret vurderes at være usædvanlig høj eller usædvanlig lav, virksomheden, virksomhedens ejer eller andre ledende personer tidligere har været straffet i sager om overtrædelse af udlændingelovens regler, f.eks. hvis virksomheden er straffet for at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5, om der tidligere er givet formodningsafslag til virksomheden, og om virksomheden har været igennem gentagne virksomhedsoverdragelser eller ejerskifter eller, hvis der er tale om nyoprettede virksomheder, at økonomi og strategi ikke virker overbevisende, udlændingens forhold, herunder oplysninger om udlændingens uddannelsesmæssige- og erhvervsmæssige baggrund samt sprogkundskaber, der er begrundet tvivl om rigtigheden af dokumentation fremlagt af udlændingen, f.eks. uddannelsespapirer, eller om udlændingen i øvrigt fremstår utroværdig, f.eks. på baggrund af forklaring om baggrunden for at søge opholdstilladelse i Danmark, virksomheden eller dele af virksomheden ejes af udlændingens familiemedlemmer, om udlændingen tidligere har haft ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under behandling, herunder f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende personer, og om udlændingen på grov vis har overtrådt eller tilsidesat betingelserne for tidligere opholdstilladelser i Danmark eller har arbejdet i Danmark uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Er en aftale om tilladelse til begrænset arbejde under ferieophold (arbejdsferie) omfattet af en kvote for, hvor mange opholdstilladelser, der årligt må meddeles efter udlændingelovens § 9 l, stk. 1, 1. pkt., løber kvoteåret fra marts til og med februar. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i perioden fra marts til og med august (1. kvoteperiode) maksimalt meddele et antal opholdstilladelser svarende til halvdelen af den årlige kvote. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i perioden fra september til og med februar (2. kvoteperiode) maksimalt meddele et antal opholdstilladelser svarende til den resterende del af den årlige kvote. En ansøgning, der indgives, når kvoten for henholdsvis 1. og 2. kvoteperiode er udnyttet, jf. stk. 7, afvises, jf. udlændingelovens § 9 l, stk. 4, 1. pkt. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, kan ikke gives, hvis de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Månedstal for den sæsonkorrigerede bruttoledighed bekendtgøres på www.nyidanmark.dk. Arbejdstilladelse Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse: De udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1. Udsendte personer ansat ved udenlandske diplomatiske eller udenlandske konsulære repræsentationer eller i organisationer og institutioner, der omfattes af loven om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, samt medfølgende familiemedlemmer og udsendte medhjælpere, som er ansat i den personlige husholdning hos sådanne personer. Personale i udenlandske tog og biler i international trafik. Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange inden for en forudgående periode på 12 måneder. Personale på et sådant lastskib er herudover fritaget for krav om arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover 25 anløb til havn eller værft har op til 3 værftsophold. Turistførere der ledsager turister i Danmark i op til 72 timer efter turistførerens indrejse her i landet. Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe anses for turistførere, når virket som turistfører for krydstogtskibets passagerer eller en del heraf er en naturlig del af besætningsmedlemmets øvrige arbejde ombord på krydstogtskibet. Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe anses for indrejst her i landet på det tidspunkt, hvor krydstogtskibet anløber i dansk havn. Kabinepersonale, der er tjenestegørende på danske luftfartøjer, der beflyver ruter med en flyvetid på mindst 5 timer mellem Danmark og udlændingens hjemland eller lande, som sprogligt eller kulturelt er knyttet til udlændingens hjemland, og hvor lokale passagerer på baggrund af sproglige eller kulturelle barrierer, herunder manglende kendskab til europæisk sprog, efterspørger kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne. Det er en betingelse, at udlændingen er i besiddelse af et gyldigt crew member license eller crew member certificate, at udlændingen under ansættelsen har bopæl i sit hjemland eller har bopæl og lovligt opholder sig i det land, hvor der beflyves en rute til, at udlændingen alene opholder sig i Danmark som hviletid imellem flyvningerne, at udlændingen alene udfører besætningen sædvanligt påhvilende opgaver, at udlændingen i mindst 15 % af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig løn efter danske forhold, og at udlændingen i øvrigt er undergivet samme arbejdsforhold, herunder i forhold til flyve- og hviletidsregler samt adgang til uddannelse, som det øvrige kabinepersonale. Kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, må ikke udgøre mere end 20 % af kabinepersonalet på en flyvning. Flyoperatørers eller alliancepartneres kvalificerede besætningsmedlemmer med henblik på, at de kan yde bistand til overlevende og deres familiemedlemmer, til omkomnes familiemedlemmer samt til relevante myndigheder i forbindelse med flyulykker. Professionelle bestyrelsesmedlemmer der indrejser for at udøve hvervet som bestyrelsesmedlem i sammenlagt højst 40 dage inden for et kalenderår. Gæsteundervisere der i op til 5 dage inden for 180 dage skal undervise på en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Kulturministeriet. Udlændinge, som er ansat i en i udlandet etableret virksomhed, der er koncernforbundet med en i Danmark etableret virksomhed med minimum 50 ansatte, og som i op til 2 adskilte arbejdsperioder af hver højst 15 arbejdsdages varighed inden for 180 dage, skal udføre arbejde for den i Danmark etablerede virksomhed. Arbejdsperioderne skal være adskilt af et ophold uden for Danmark af minimum 14 dages varighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse for brancherne bygge- og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, herunder vinduespudsning, hotel- og restauration samt vejgodstransport, medmindre de pågældende i Danmark skal udføre ledelsesarbejde, arbejde der forudsætter viden på højeste niveau, eller arbejde der forudsætter viden på mellemniveau. Udlændinge, der i op til 3 adskilte arbejdsperioder af op til i alt 3 dages varighed inden for en periode på 180 dage skal arbejde som professionel model i forbindelse med virksomheders afholdelse af væsentlige og internationale modeshows eller modemesser. Udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som har fået optaget fingeraftryk og personfotografi efter lovens § 23, stk. 1, eller er undtaget herfor efter lovens § 23, stk. 3 eller 4, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, indtil Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af §§ 1 eller 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Følgende udlændinge er for et tidsrum af op til 90 dage fra indrejsen fritaget for krav om arbejdstilladelse: Videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt. Udlændinge der skal arbejde som forsker eller gæsteforsker i tilknytning til et universitet eller en virksomhed i Danmark. Potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb med henblik på, at et universitet i Danmark kan bestemme, om udlændingen skal påbegynde et ph.d.-uddannelsesforløb på universitetet. Kunstnere, herunder musikere, artister og lignende og tilknyttet personale, såfremt de har større betydning for en væsentlig kunstnerisk begivenhed. Repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor her. Montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet, har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende. Personer, der er ansat i den personlige husholdning hos en arbejdsgiver, der opholder sig her i landet på besøg i indtil 90 dage. Professionelle idrætsudøvere og -trænere for så vidt angår idrætsudøvelse og -træning, herunder prøvetræning, samt tilknyttet personale. Fritagelsen gælder ikke, hvis der er indgået ansættelsesaftale med en herværende idrætsklub. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a og til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, eller § 9 p. Arbejdstilladelse kan i øvrigt efter ansøgning gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 4, §§ 9 i og 9 l, der ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til formålet med ansøgningen. Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f. Arbejdstilladelse kan endvidere efter ansøgning gives til en udlænding med ophold uden for landet, hvis udlændingen ville have opfyldt betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 10 eller 13-14, eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, hvis udlændingen havde haft ophold her i landet. En udlænding, der har arbejdstilladelse efter 1. pkt., og som har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Ansøgning om ny arbejdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En udlænding med arbejdstilladelse efter stk. 4, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5 og nr. 14, litra b, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens arbejdstilladelse. En udlænding med arbejdstilladelse efter stk. 4, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens arbejdstilladelse. Arbejdstilladelse efter § 25 og udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 3. pkt., gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold. Har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 4, kan arbejdstilladelsen af Udlændingestyrelsen ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold. I andre tilfælde kan arbejdstilladelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integration ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold, jf. dog stk. 2. En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og 14, kan inden for samme universitet eller virksomhed skifte stillingsindhold uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en ny arbejdstilladelse, f.eks. ved forfremmelse, ændret arbejdssted eller ændret forskningsprojekt, hvis løn- og ansættelsesvilkår fortsat er sædvanlige efter danske vilkår. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal orienteres, hvis udlændingens løn- og ansættelsesvilkår forringes. Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, skal fortsat opfylde kravet til årlig aflønning. I forbindelse med en arbejdstilladelse kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med arbejdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger. Arbejdstilladelse efter § 25 til udlændinge under 18 år kan kun gives, såfremt der foreligger en skriftlig ansættelsesaftale, og arbejdsgiveren over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen, jf. § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt., erklærer, at betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. En arbejdstilladelse efter § 25 har gyldighed i samme tidsrum som udlændingens opholdstilladelse, medmindre andet fremgår af tilladelsen. Har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 4, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Udlændingestyrelsen. I andre tilfælde indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i overensstemmelse med § 20, stk. 2-5 og 7. Ansøgning om arbejdstilladelse efter § 25, stk. 4, kan indgives her i landet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen kan endvidere indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder. En arbejdstilladelse efter § 25 kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Det samme gælder en arbejdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 3. pkt. Færøerne og Grønland En opholdstilladelse og en arbejdstilladelse gælder ikke for Færøerne og Grønland. Kontrolbestemmelser mv. En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, eller er omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., skal under ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sin danske opholdstilladelse. En udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal til brug for udstedelsen af opholdskort med biometriske kendetegn inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, henvende sig til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at få optaget biometriske kendetegn. En udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal til brug for udstedelsen af opholdskort med biometriske kendetegn oplyse Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om sin adresse i Danmark inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor. Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet har udstedt sådan dokumentation. En udlænding, der ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse udstedt af et andet Schengenland, skal under ophold her i landet til stadighed medbringe sin opholdstilladelse og sit pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. En udlænding, der har visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), og som i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sit visum og sit pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. En udlænding, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv om den pågældende ikke er i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 4, og § 28, stk. 5, 2. pkt. Politiet kan give udlændinge pålæg om at melde sig hos politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden. Politiet kan ved afvisning eller udvisning foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation. Rigspolitiet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Den, der driver hotel, pensionat, bed and breakfast, vandrerhjem, campingplads eller lignende, skal i overensstemmelse med reglerne om persondataret manuelt eller elektronisk føre register over alle ankomne udenlandske gæster. Registeret skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 1, stk. 2, for så vidt angår nordiske statsborgere. Udlændinge skal personligt udfylde og underskrive en anmeldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i fællesrejser. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de afgivne oplysninger. Statsborgere i et andet nordisk land skal dog alene fremvise legitimation, jf. § 1, stk. 2. Registreringen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal datoen herfor ligeledes registreres. De oplysninger, der er indført i registeret, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere, der er indført i registeret, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant. Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i registeret i mindst 1 år efter indførelsen af den enkelte oplysning og må højst opbevares i 2 år efter denne indførelse. Politiet kan pålægge andre logiværter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre register efter reglerne i

§ 36. Politiet kan pålægge de logiværter, der er nævnt i § 36 og § 37, at meddele politiet oplysninger fra registeret. Rigspolitiet bestemmer udformningen af de registre, der er nævnt i

§ 36. Udgifterne til indkøb af registre afholdes af de logiværter, der er nævnt i § 36 og

§ 37. Straffebestemmelser Den, der overtræder § 10, 2. pkt., § 11, stk. 1, 4 og 8, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 32 og § 33, pålæg efter § 13, stk. 3, 3. pkt., § 34, § 37 og § 38, samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 39, straffes med bøde. Den, der overtræder § 12, stk. 1-5, og § 13, stk. 1 og 4-8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2025. Bekendtgørelse nr. 949 af 25. juni 2025 om udlændinges adgang her til landet ophæves. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om udstedelse af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, der er indgivet før den 1. september 2022. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, når opholdstilladelsen er meddelt på baggrund af en ansøgning indgivet før den 10. juni 2016. For sådanne forlængelsesansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, meddelt på baggrund af en ansøgning indgivet før den 10. juni 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller allerede er meddelt opholdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis en opholdstilladelse er meddelt før den 5. februar 2016, kan opholdstilladelsen forlænges efter § 16, stk. 1-3, 18, 19 og 21-23, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding opfylder de tidsmæssige betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. § 15, stk. 3, og § 16, stk. 19, finder alene anvendelse for udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar 2011. § 16, stk. 4-10, 13 og 15, § 22, stk. 1-2, og § 25, stk. 4, finder alene anvendelse på udlændinge som har søgt og fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a eller 9 m fra og med den 1. januar 2015. § 16, stk. 22, finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, fra og med den 3. maj 2013. § 7, stk. 3, §§ 14-15, § 16, stk. 1-4, 18 og 21, § 17, stk. 1 og 3, §§ 18, 20 og 21, § 25, stk. 1-4, og §§ 26-30 finder ikke anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. juli 2002. For disse udlændinge finder bestemmelserne i § 6, stk. 3 og 4, §§ 21-27 og §§ 34-39 i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 fortsat anvendelse, jf. dog stk. 8. Opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, meddelt før den 1. marts 2019, forlænges efter § 20, stk. 9, 1. og 2. pkt. Fra 1. juli 2019 forlænges alle opholdstilladelser, der er meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, efter § 20, stk. 9, 3. pkt. Reglen i § 7, stk. 5, finder anvendelse uanset stk. 3-12.