Bekendtgørelse af lov om gasforsyning

Bekendtgørelse af lov om gasforsyning 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-tidende, L af. 31. oktober 2023 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Bekendtgørelse af lov om gasforsyning Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-tidende, L af. 31. oktober 2023 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Herved bekendtgøres lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 674 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1676 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 1677 af 30. december 2024, § 41 i lov nr. 258 af 6. marts 2025, § 1 i lov nr. 341 af 3. april 2025, § 26 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, § 11 i lov nr. 560 af 27. maj 2025 og § 6 i lov nr. 736 af 20. juni 2025. Den ændring, som følger af § 2, nr. 26 (delvist), i lov nr. 466 af 18. maj 2011, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. , jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011. De ændringer, som følger af § 3, nr. 10-13, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da bestemmelserne er trådt i kraft. Dog fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om tidspunktet for virkningen, jf. § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022. De ændringer, som følger af § 1, nr. 66 og 106, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, som ændret ved § 4, nr. 4, i lov nr. 1594 af 28. december 2022. Den ændring, som følger af § 1, nr. 62, i lov nr. 1594 af 28. december 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 1594 af 28. december 2022. Indledende bestemmelser Lovens formål er at sikre, at landets gasforsyning, herunder brintforsyning, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med gas. Loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas, herunder brint, i systemet som nævnt i § 6, nr. 29, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet, jf. dog stk. 5 og 7. Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder endvidere anvendelse på opstrømsanlæg, klynger og visse forhold vedrørende bygasnet. Loven finder derudover også anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter

§ 36. Loven gælder på land, søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde. Loven finder ikke anvendelse på transmissionssystemer på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske gassystem. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at klynger, mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske gasmarked, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, helt eller delvis kan undtages fra lovens bestemmelser, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra lovens bestemmelser for klynger, transmissionssystemer, der har tilslutning til det danske gassystem, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande, og øvrige transmissionssystemer, distributionssystemer, lager- og LNG-faciliteter, der indgår som en del af brintforsyningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om organiseringen af brintforsyningen i Danmark, herunder om forholdet mellem juridiske personer omfattet af denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for lovens område fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten. (Ophævet) I denne lov forstås ved følgende: Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse. Brint af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger. Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system. Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk. Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas. Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet. Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug. Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder. Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi. Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af alle danske gasforbrugere. Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas. Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger. Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug. Ikkebeskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har et gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi. Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i ikke væsentlig grad. Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug. Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen. Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gaslagerfacilitet. Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring. LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG. Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1. Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet. Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal. Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne. System: Alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter. Systemansvarlig virksomhed: Opgaver, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system. Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver. Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning. Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas. Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg. Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer et transmissionssystem. Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas. Forbrugernes stilling En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gasprodukt. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør. Levering af gas til en forbruger forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en aftale om levering af gas. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte gasleverandører og distributionsselskaber til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og disse virksomheder. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende: Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandør-skift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side. Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte gasleverandører til at give deres forbrugere faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger, herunder om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. En gasleverandør skal på anmodning fra en husholdningsforbruger og mod betaling levere ethvert produkt, som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren, jf. dog stk. 2 og 5. En gasleverandør kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbrugeren. Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter leveringen af gas. En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret. En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har krævet sikkerhedsstillelse efter stk. 2 og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer den fremtidige betaling. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering af gas fra en gasleverandør, der i medfør af stk. 4 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder, for gas, som er leveret. En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når gasleverandøren ophæver aftalen efter stk. 4. Forsyningen kan ikke afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager gas fra en anden gasleverandør. Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6. En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter stk. 1-7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6, herunder nærmere krav til varsling og forsyningsafbrydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra leveringspligten efter stk. 1. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af

§ 7. Opsiger en forbruger sin aftale om levering af gas med en gasleverandør, og er der ikke indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage til, at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas. Meddelelsen skal endvidere indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret, og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale, hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen skal herudover indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den fremsendte aftale. Tidspunktet kan tidligst fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre andet er aftalt. Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen efter stk. 3, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter stk. 3. Hvis ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, skal gasleverandøren straks videresende anmodningen til distributionsselskabet. Vilkårene for aftalen efter stk. 3, herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren markedsfører. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ejeren skal betale for levering af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelelsen efter stk. 2, i henhold til en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt. Gasleverandøren kan ikke anmode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret. Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system: Transmissionsselskabernes eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed. Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 6, samt pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed og gasforsyningssikkerhed. Transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers og, distributions-, lager- og forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet en klynge: Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, og pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5. Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt i regler fastsat efter § 2 a, og pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed efter § 11, stk. 3, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5. Lagerselskabernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter regler fastsat i medfør af § 2 a, og omkostninger til dækning af vilkår fastsat efter § 2, stk. 5. Transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørenes, og distributions- og lagerselskabernes øvrige omkostninger for klynger påhviler de systembrugere, der modtager selskabernes ydelser, og opkræves gennem det enkelte selskabs tariffer. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling for gas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold mellem forbruger og gasselskab, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed, herunder virksomhed i klynger, kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28, jf. dog stk. 3. Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område eller for en klynge. Bevilling gives for mindst 20 år, dog ikke for klynger. Virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udøves uden bevilling. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter stk. 1, herunder ansøgning om overdragelse af bevilling. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger systemet i forsyningsområdet i fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Ejermæssig adskillelse Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører skal efter reglerne i stk. 2-6 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et gasproduktions-, gasforsynings, elproduktions- eller elhandelsselskab, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et transmissionsselskab eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over et transmissionsselskab eller en transmissionssystemejer og en systemoperatør, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab. Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer eller en systemoperatør eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab. Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer eller en systemoperatør må ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk. Selskaber, der varetager gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører. Certificering af ejermæssig adskillelse Efter forudgående ansøgning certificerer Forsyningstilsynet transmissionsselskaber, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 10 b. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene i § 10 b til enhver tid er opfyldt. Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Forsyningstilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i § 10 b. Forsyningstilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Forsyningstilsynet modtager en underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3, har en formodning om, at kravene i § 10 b ikke længere er opfyldt, eller modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet. Forsyningstilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med proceduren i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på transmissionsselskaber, der kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for EU. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificering, tilsyn og underretning som nævnt i stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for selskaber omfattet af stk. 7. Certificering af lagersystemoperatører Forsyningstilsynet er den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark. Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatører i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint. Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold af betydning for certificeringen. Krav til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder opretholde den fysiske balance i systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7, stille fornøden transportkapacitet til rådighed, sikre måling af levering og aftag af gas i systemet og give systembrugerne og sammenkoblede selskaber nødvendige oplysninger om måling af gas, der transporteres gennem systemet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved gasanvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn. Distributions- og lagerselskaber skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Selskaberne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Selskaberne nævnt i stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Den overvågningsansvarlige må ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede selskaber samt i eller med selskaber, der kontrolleres af samme selskabsdeltagere, jf. dog stk. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at to eller flere distributionsselskaber eller netvirksomheder efter lov om elforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige. Den overvågningsansvarlige skal til varetagelse af sin opgave have adgang til alle nødvendige oplysninger hos selskabet og eventuelle tilknyttede og associerede selskaber samt selskaber, der kontrolleres af samme selskabsdeltagere. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. Distributionsselskaber skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om distributionsselskabets særskilte identitet. Energinet skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet og kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren herom. Gasleverandører indberetter en gang om året alle gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydelserne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal i fornødent omfang tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3, og andre gasselskaber, sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres fra eller til transmissionssystemet, varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, samarbejde med andre transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Danmark og i andre lande med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet, sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets transmissionssystem, sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den nødvendige energi, det anvender til at udføre sit hverv. Aftaler i medfør af stk. 1, nr. 4, der vedrører drift af transmissionsforbindelser mellem Danmark og et land uden for Den Europæiske Union, skal anmeldes til Forsyningstilsynet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne, jf. dog § 23 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i forsyningssikkerheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende: Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2. Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det, der er nævnt i stk. 1, tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1 og § 36 a, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet. Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling af gas mellem landene som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 4. Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse være ejer af selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at fremme konkurrencen på markeder for gas efter § 12 a, stk. 2. Ændringen i Energinets deltagelse i selskaber omfattet af stk. 1 og 2, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren. Etablering af nye transmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående transmissionssystemer kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af transmissionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. Stk. 1 gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Et distributionsselskab skal i fornødent omfang tilslutte systembrugere, jf. § 18, stk. 1-3, sikre og måle kvaliteten af den gas, der leveres til og fra distributionssystemet i det område, hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed, bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, samarbejde med transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, herunder andre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv udveksling af gas, udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Danmark, i samarbejde med transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører, herunder den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikkerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets distributionssystem, sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem uden indgreb efter nr. 6, sikre at forbrugerne oplyses om mulighed for gasbesparelser, give den enkelte forbruger informationer om sit faktiske gasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt, kortlægge det samlede gasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, og sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 9, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse og for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver. Et distributionsselskab skal sikre, at oplysninger om distributionsselskabets realiserede energibesparelser en gang årligt samkøres med oplysninger om realiserede energibesparelser fra andre distributionsselskaber, netvirksomheder, jf. § 5, nr. 15, i lov om elforsyning, og varmedistributionsvirksomheder med henblik på at kontrollere, om en energibesparelse tilskrives mere end én gang. Distributionsselskaber, netvirksomheder, jf. § 5, nr. 15, i lov om elforsyning, og varmedistributionsvirksomheder skal samlet sikre samkøringen efter stk. 3. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra distributionsselskabet. Distributionsselskaberne skal betale klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til opgaver forbundet med distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser efter stk. 3 og om virksomhedernes gennemførelse af samlet samkøring efter stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at et distributionsselskab skal videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede målinger fra økonomiske aktører. Etablering af nye distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter eller påvirker eller på anden måde berører forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøgningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet af kravet om tilladelse efter stk. 1, og samspillet med forhold omfattet af § 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. Et lagerselskab skal måle leverancer af gas til og fra lageret, give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber de nødvendige oplysninger om måling af gas, der tilføres og udtrækkes fra lageret, og stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om afgrænsningen af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet, der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål. (Ophævet) LNG-faciliteter Etablering af LNG-faciliteter kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for LNG-faciliteten. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af LNG-faciliteten, herunder sikkerhedsstillelse for bortskaffelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. Direkte ledninger Direkte ledninger kan kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. § 18, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Forsyningstilsynet. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 13, stk. 1, sidste pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling forbundet med tilladelse efter stk. 1. Tredjepartsadgang Systembrugere har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 6. Anmodning om adgang efter stk. 1 rettes til det relevante selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår), jf.

§ 22. Afslag på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal begrundes. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om omkostningsfordelingen mellem systembrugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger og om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag. (Ophævet) Priser, vilkår og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der udbydes af transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter

§ 18. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber skal give ansøgere om benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18 adgang til benyttelse af disse hurtigst muligt. Ved transport af gas gennem flere distributionssystemer med henblik på forsyning af en forbruger betales alene for transport svarende til tarifferne for transport i det distributionssystem, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionssystemer gassen transporteres igennem. Hvis der opstår tvist om fordelingen af provenuet, jf. stk. 3, kan et eller flere af de berørte distributionsselskaber indbringe tvisten for Forsyningstilsynet til afgørelse. Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmark og al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. Lager- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører offentliggør en gang om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene høres de relevante systembrugere herom. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg regler for adgang til opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til opstrømsrørledningsnet og opstrømsanlæg. Hvis et gasselskab får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take or pay-forpligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i

§ 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan efter ansøgning til Forsyningstilsynet helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i §§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en bestemt periode, jf. dog stk. 4. Den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvis system infrastrukturen vil indgå, jf. dog stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte forhold, jf. dog stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for brintinfrastruktur. For at få adgang til systemet skal systembrugerne overholde tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder leveringskvalitet, og vilkår og betingelser for benyttelse af systemet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning og vilkår og betingelser for benyttelse af systemet skal fastsættes af gasselskaber eller den, der varetager systemansvarlig virksomhed. (Ophævet) Gasforsyningssikkerhed Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og relevante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive kompetence- og aktivitetsområder. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde med danske myndigheder, gasselskaber og gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas, specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrydelse af gaskunder, som uberettiget forbruger gas. Der kan foretages fysisk afbrydelse af gasforsyningen til en gaskunde, der uberettiget forbruger gas i en nødsituation, jf. stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse få adgang til aftagestedet med henblik på at foretage den fysiske afbrydelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan delegere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber. Delegerede opgaver, jf. stk. 4, varetages under klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser, planlægning af forebyggende foranstaltninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af beskyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed, håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltninger for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskunder, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for gruppen af ikkebeskyttede gaskunder og afbrydelse af gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation, og håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra nabomedlemsstater og etablering af en kompensationsordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger. (Ophævet) Generelle bestemmelser om bevillinger m.v. Bevillinger i medfør af loven kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund. I bevillinger kan der ud over de vilkår, der er nævnt i denne lov, fastsættes andre objektive og ikkediskriminerende vilkår, herunder vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-retten på området. Et selskab med bevilling til henholdsvis transmissionsvirksomhed, distributionsvirksomhed, lagervirksomhed og LNG-virksomhed kan alene udøve de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger uden for den pågældende bevilling, herunder andre bevillingspligtige aktiviteter, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et distributions- eller lagerselskab må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer gas, eller et koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om et distributions- eller lagerselskab. Bestyrelsesmedlemmer i et distributions- eller lagerselskab må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer gas. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, en systemoperatør og et distributions- eller lagerselskab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser. Aftaler, som bevillingspligtige selskaber og Energinet indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Selskaberne udarbejder skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 4. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 4, vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af selskabet. Bestemmelserne i stk. 1 og 2, og regler fastsat efter stk. 4 gælder tilsvarende for aftaler, der indgås af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som distributionsselskaber indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 14, stk. 1, nr. 8, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2. Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt og om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege gasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege gasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter. Gasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om gasforsyning og regler udstedt i medfør af loven. Bevillingshavere til distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsvirksomhed eller opstrømsanlægsvirksomhed, samt selskaber, der driver transmissions-, LNG- eller lagervirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributionsvirksomhed, samt selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter § 30, stk. 1. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,46 mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til 0,08 mio. kr. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net og systemer til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2. Efter fem år og med et forudgående varsel på et år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor. En bevilling eller tilladelse kan inddrages, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes, der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytningen til det afgivne bud eller ansøgningen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af klima-, energi- og forsyningsministeren. Overdragelse Et distributionssystem, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne systemer (distributionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet. Et selskab, der ejer distributionsandele (ejerselskabet), har pligt til at afstå samtlige sine distributionsandele til staten ved ejerskifte i ejerselskabet. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås, at 50 pct. af ejerandelene i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejerselskabet, har skiftet ejer, at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, eller at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, har mistet bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet. Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i et selskab (det kontrollerede selskab), der direkte eller indirekte besidder distributionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i selskaber, som direkte eller indirekte besidder de øvrige ejerandele i det kontrollerede selskab. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder distributionsandele, udgør det ejerskifte af distributionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at et ejerselskab efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende distributionsandele, er ikke omfattet af stk. 4, 1. pkt., medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren giver tilladelse hertil. Et selskab, der direkte eller indirekte besidder distributionsandele, skal straks give underretning til klima-, energi- og forsyningsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i selskabet har skiftet ejer, eller hvis selskabet bliver bekendt med, at en af selskabets ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i selskabet. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i selskabet, skal straks give underretning til klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3 og 4 er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af distributionsandele. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet uden ugrundet ophold, efter at klima-, energi- og forsyningsministeren har truffet afgørelse om afståelsespligt eller Energinet har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til et distributionssystem efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan hos selskaber, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 6 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt. En kommune skal i forbindelse med modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i gasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1. Opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen). Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rådighedsdatoen. Kommunen skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4. Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Social- og Indenrigsministeriet Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Økonomi-, og Indenrigsministeriet ændret til Social-, og Indenrigsministeriet. meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen. Social- og Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8. Social- og Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal beregnes. En kommune må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Kommunen fremsender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab. Ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Pristillæg til biogas (Ophævet) Administration af pristillæg Enhver, der anmoder om pristillæg efter § 35 g, skal lade sig registrere hos klima-, energi- og forsyningsministeren og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af pristillægget til ministeren, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et register, som ministeren opretter. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om retten til og størrelsen af pristillægget samt udbetaling m.v. heraf. Biogas, hvortil der er ydet tilskud efter §§ 43 b, 43 c eller 43 d i lov om fremme af vedvarende energi, er ikke berettiget til støtte efter § 35 g i denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og om den nødvendige dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herudover fastsætte regler i overensstemmelse med de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og om, at modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, renser eller opgraderer biogas, skal overholdes som betingelse for at modtage pristillæg efter § 35 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til ministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tillæg efter § 35 g. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller leveret biogas, og at ministeren kan beslutte, at målingerne skal udføres af det lokale distributionsselskab. Det kan fastsættes, at ministeren kan afslå at udbetale tillæg efter § 35 g, såfremt de nødvendige data ikke indberettes. For så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til klima-, energi- og forsyningsministeren. Omkostninger ved indberetningen og målingen skal afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1, 1. pkt. fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling af mængden af den rensede biogas, der leveres til et bygasnet, skal afholdes af tillægsmodtageren, og at målingen for tillægsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning og registrering efter stk. 1 og for installation, tilsyn og kontrol og teknisk måleudstyr. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om måling og indberetning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager pristillæg efter § 35 g, og producenter af biogas, der leverer biogas til modtagere af pristillæg efter § 35 g, skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 i, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, krav til anmeldelse og registrering samt betingelser og beregning af årsnorm, jf. § 35 h. Udbetaling af pristillæg Udbetaling af pristillæg efter §§ 35 d og 35 g og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis tillægsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn eller kontrol med udbetalingen. Udbetalingen genoptages, når tillægsmodtageren har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser. Ejerskab til et opgraderingsanlæg eller til et anlæg til rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet, hvortil der ydes pristillæg efter § 35 g, og ændringer i ejerskabet til de pågældende anlæg skal anmeldes til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af et anlæg som nævnt i stk. 1 i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1 og 2. Pristillæg For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system, og for renset biogas, der leveres til et bygasnet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer eller renser biogassen. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 5-7. Stk. 2-13 og §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse for renset biogas, der leveres til bygasnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som gasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,20 kr. pr. GJ. Er gasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 3. og 4. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på gas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 5-7. Ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og 2 beregnes priser og pristillæg med én decimal. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter denne bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som er tilsluttet et sammenkoblet system og senest den 1. januar 2020 leverer opgraderet biogas, kan der meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2. Er der senest den 1. april 2019 indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, jf. § 18, stk. 1-3, hvoraf det følger, at anlægget skal tilsluttes distributionssystemerne eller transmissionssystemet senest den 1. januar 2020, dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar 2020, jf. stk. 5, hvis tilslutningen til distributionssystemerne eller transmissionssystemet forsinkes til efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse. For opgraderet biogas, som leveres til et sammenkoblet system fra anlæg, som tilsluttes et sammenkoblet system og begynder at levere opgraderet biogas til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i anlægget til opgradering af biogas i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til distributionssystemerne eller transmissionssystemet med distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3, og der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurderinger, i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra biogasanlægget. Tilsagn efter stk. 5-7 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 5, 6 eller 7 for hvert enkelt opgraderingsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020. Tilsagn efter stk. 5-7 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Tilsagn efter stk. 5-7 meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 35 h. Tilsagn efter stk. 6 og 7 betinges af, at anlægget senest den 31. december 2022 begynder at opgradere biogas og levere den til et sammenkoblet system. Tilsagn efter stk. 5-7 er betinget af, at ansøgeren opfylder krav om adgang til og dokumentation for at modtage pristillæg, som fremgår af regler fastsat efter § 35 d. Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven udgifterne til pristillæg efter stk. 1 og 2 og omkostningerne forbundet med administration heraf. Årsnormen beregnes efter en formel baseret på kapaciteten og opgøres i GJ. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3. Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 8. februar 2019. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der ikke er idriftsat til opgradering af biogas, og hvor der ikke er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system senest den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 1. januar 2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3. Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 1. januar 2020. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 5, der er idriftsat til opgradering af biogas, hvor der er påbegyndt levering til et sammenkoblet system senest den 8. februar 2019, og hvor der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier, jf. dog stk. 5: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3. Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019. Hvis udvidelsen også omfatter udvidelse af anlægget til produktion af biogas, er det en betingelse for fastlæggelse af årsnormen efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurderinger, i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, fastlægges kapaciteten nævnt i stk. 1 på grundlag af den kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf. § 18, stk. 1-3. For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 7, som idriftsættes og påbegynder levering til et sammenkoblet system efter den 1. januar 2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier: Kapacitet af tilslutning til et sammenkoblet system, som fremgår af aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til et sammenkoblet system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, jf.

§ 18. stk. 1-3. Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er investeret i senest den 8. februar 2019. Årsnormen efter stk. 1-7 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 35 g, stk. 5-7, og gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift og påbegynder levering til et sammenkoblet system. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 5-7, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen. (Ophævet) Oprindelsesgaranti for gas fra vedvarende energikilder Med henblik på at garantere oprindelsen af gas fra vedvarende energikilder udsteder klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindelsesgarantier. Ministeren annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder. Ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel og annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder. Ministeren fastsætter herunder regler om betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier, oplysninger, som oprindelsesgarantier skal indeholde, og betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1. Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser Priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og, distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved overdragelse af distributionssystemer til et statsligt selskab. Priser for ydelser fra distributionsselskaber fastsættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. De i stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger systembrugerne giver anledning til. Priser for ydelser fra distributionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaberne med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapital. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, herunder regler om: Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats, om frist for ansøgning om justering og om konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionsselskaber. Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter nr. 6. Opgørelse og afvikling af differencer. Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt, for at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet. Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 6, herunder om indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form og om, at indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, frist for indsendelse og konsekvens af fristoverskridelse. (Ophævet) § 37 d, 37 e, 37 f og 40, stk. 2 og 4 er trådt i kraft og klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen, jf. § 4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020 som er ændret ved § 5, nr. 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022. Priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller systemoperatør fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatør med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionssystemejerens eller systemoperatørens regning. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om: Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssystemejer eller systemoperatør. Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4, dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering og justeringer som følge af differencer efter nr. 6. Opgørelse og afvikling af differencer. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger. Systemoperatøren skal inddrage offentligheden i forbindelse hermed. Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1 ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens regning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1, herunder om indhold og frister og om inddragelse af offentligheden. Transmissionssystemejer eller systemoperatør omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes opgaver, der er opdelt i elektricitetsrelaterede og gasrelaterede opgaver til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form, om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og om frist for indsendelse og konsekvens af fristoverskridelse. Priser, vilkår og betingelser for ydelser fra transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selskaber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere. Ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selskaber skal der tages hensyn til selskabernes omkostninger og til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed udført af Energinet. Stk. 1 og 2 omfatter ikke adgang til linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionssystemet. Forsyningstilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 2. (Ophævet) En gasleverandør skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 7 c. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleverandørens forbrugere. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandørernes generelle informationspligt over for markedet og oplysningspligt vedrørende markedsførte gasprodukter. Afbryder distributionsselskabet, transmissionsselskabet, transmissionssystemejeren eller systemoperatøren sin ydelse til en gasleverandør på grund af manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions- eller distributionssystemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c. Bliver en gasleverandør taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktøren eller kuratoren ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således, at det først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl. Rekonstruktøren eller kuratoren skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt tilkendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleverandører er parate til at overtage, og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000 m 3 gas om året eller på 300.000 m 3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for et kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et forbrug på 300.000 m 3 gas om året og derover kan identificeres. Ophører en gasleverandør med at levere gas som følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet ophold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at der er gennemført leverandørskift efter stk. 3. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som gasleverandør, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgende kalenderår. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i § 42 d. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet for det relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven. Tilsyn med priser, fastsættelse af regler Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions og LNG-selskaber med bevilling, jf. §§ 10, og Energinet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstilsynet anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissionssystemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter, herunder tariffer, priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distributions- og LNG-ydelserne og grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter, opgørelse af indskudskapital, regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer. Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d. For virksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal der, for så vidt angår transmissionsydelser, til Forsyningstilsynet anmeldes priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-3. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser, vilkår og betingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser, vilkår og betingelser. Finder Forsyningstilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet, efter at forhandlinger med de berørte parter har fundet sted, give påbud om ændring heraf. Forsyningstilsynet Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede gasmarkeder og opgaver vedrørende samarbejdet med andre landes energireguleringsmyndigheder, herunder på regionalt plan og EU-plan. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Forsyningstilsynet efterkommer bindende juridiske afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Forsyningstilsynet kan til energireguleringsmyndigheder i lande omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen videregive oplysninger, som er omfattet af Forsyningstilsynets tavshedspligt efter forvaltningsloven, i det omfang det er nødvendigt for varetagelsen af Forsyningstilsynets, den modtagende energireguleringsmyndigheds, agenturets eller Europa-Kommissionens opgaver. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal Forsyningstilsynet betinge videregivelsen af, at oplysningerne er omfattet af en tavshedspligt hos modtageren, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven, og kun kan videregives af modtageren med udtrykkeligt samtykke fra Forsyningstilsynet til det formål, som samtykket omfatter, og til personer, der er omfattet af en tavshedspligt, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven. Forsyningstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til et selskabs eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder selskabets eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. Politiet yder om nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1. Forsyningstilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Forsyningstilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Forsyningstilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål. Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, herunder også af gasleverandørerne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Forsyningstilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et selskab med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedt i henhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på det selskab, som er adressat for afgørelsen, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Offentliggørelse af selskabets navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for selskabet. Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. Forsyningstilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelser af regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter § 48, stk. 1, 2. pkt., på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, som er adressat for en afgørelse eller beslutning, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Forsyningstilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelser af regler i den i stk. 1 nævnte forordning til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvis beslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan offentliggørelse omfatte navnet på den juridiske person, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Offentliggørelse undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1 eller 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for gas. Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2. Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med blandt andet udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger. Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen. Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter

§ 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne for den mængde gas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i selskabernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Den anden halvdel af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne for den mængde gas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af gas i det foregående kalenderår. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger i forbindelse med Forsyningstilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser. (Ophævet) Administrative bestemmelser Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Oplysningspligt, fortrolighed, regnskabsforhold Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, Energinet, gasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber og systembrugere, herunder berørte forbrugere, og andre købere af gas. Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne indhente nødvendige oplysninger hos enhver relevant fysisk og juridisk person. Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af den i stk. 2 nævnte forordning indhente nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, hos offentlige myndigheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber, Energinet og gasleverandører at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende selskabernes driftsmæssige forhold og om de i selskabet købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal meddele andre transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af gas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give systembrugerne de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1 og 2. Klager over selskaber vedrørende selskabernes oplysningspligt efter stk. 1 og 2 og regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Forsyningstilsynet. Gasleverandører skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. (Udelades) § 45 b, stk. 2, er ikke sat i kraft. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner. Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager under udøvelsen af deres virksomhed, fortroligt og forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. dog stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er selskaberne forpligtet til at anmelde eller meddele oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af gas misbruge oplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af gas i selskaber, der kontrolleres af samme selskabsdeltagere som de pågældende selskaber. Klager over selskaber vedrørende forholdene omhandlet i stk. 1 og 3 kan indbringes for Forsyningstilsynet. Midler, som et selskab opkræver fra andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra selskabets formue. Gasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabsloven. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal gasselskabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven. Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig. Gasselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning føre separate regnskaber for hver af deres bevillingspligtige aktiviteter, føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre gasaktiviteter, specificere indtægter fra ejerskab af transmissionssystemer og distributionssystemer og i relevant omfang føre konsoliderede regnskaber over ikkegasrelaterede aktiviteter. For de i stk. 2 nævnte aktiviteter skal gasselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Under den i stk. 1 omhandlede revision skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå forskelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 2, overholdes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes regnskabsføring efter stk. 2 og 3. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder ikke for Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og anvendelse af beløb, der betales af forbrugerne efter § 9, stk. 1, og § 9 a, stk. 1. Påbud Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder eller strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist. (Ophævet) Sanktionsbestemmelser Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til § 11, stk. 1, nr. 4, eller at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 41, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1.-3. og 5. pkt., stk. 1a og 1b eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne med senere ændringer. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der driver distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed efter § 10 uden bevilling, etablerer transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 14 a, 16 og 17 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underretning som angivet i § 34, undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35, undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, overtræder § 10 c, stk. 3, eller § 46, stk. 1 eller 3, eller meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1 eller stk. 5, eller artikel 15, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne med senere ændringer. På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år. Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne med senere ændringer straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår, forbud eller påbud udstedt i henhold til reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Klager, Energiklagenævn m.m. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Klima-, energi- og forsyningsministerens og Forsyningstilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. §§ 10 c og 10 d, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes i henhold til loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller af Forsyningstilsynet i henhold til en bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren. (Ophævet) Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af selskaber omfattet af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet eller en under ministeriet oprettet institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ekspropriation, erstatning Til etablering og drift af de nødvendige transmissionssystemer, herunder klynger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Til etablering og drift af de nødvendige opstrømsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Til etablering og drift af de nødvendige distributionssystemer, herunder klynger, i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af systembrugere til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriation i henhold til stk. 1, 2 og 3 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmeforsyning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse. Bevillingshavere skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til bevilling udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber skal på tilsvarende vis erstatte skader, der forvoldes ved gasvirksomhed udøvet i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, uanset om skaden er hændelig. Har skadelidende ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning. (Ophævet) Et selskab, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, og som efter denne lov er bevillingspligtigt, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når selskabet erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som det pålægges efter bestemmelserne i loven og i bevillingen, og selskabet opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling. Godkendelse til etablering og ændringer af transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende lov om naturgasforsyning, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. Et bevillingspligtigt selskab kan, når det inden en af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at det ansøgende selskab overholder lovens bestemmelser for virksomheden. Såfremt denne lov indebærer, at en eksisterende virksomhed skal opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, som den pågældende enhed skal udøve. Fordelingen af virksomhedens passiver har ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer uden disses samtykke. Forsyningstilsynet påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer. Distributionsselskaber og forsyningsselskaber, som varetager aktiviteter, der efter nærværende lovs ikrafttræden kræver bevilling efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal ved lovens ikrafttræden og efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over kapitalforhold før nærværende lovs ikrafttræden. Selskaberne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter retningslinjer fastsat af Forsyningstilsynet, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Forsyningstilsynet inden en af tilsynet fastsat frist. Selskaberne nævnt i stk. 1 skal inden en af Forsyningstilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes størrelsen af aktiver og passiver er fastsat. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af selskaberne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Såfremt et selskab ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2, inden for den af Forsyningstilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen. Kontrakter om levering af naturgas til kunder indgået inden denne lovs ikrafttræden kan løbe uændret videre. (Udelades) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsregler. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 466 af 18. maj 2011 (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 6, nr. 8, 14 og 23, §§ 10 b-10 c, overskriften før § 11, § 11 a, stk. 1-4, §§ 11 b-11 c, § 15, stk. 1, nr. 3, § 20, stk. 1, § 20 a, § 22 a, § 28 b, stk. 1 og 2, § 38, § 40, stk. 1 og 2, §§ 41 a og b, § 42, stk. 1, § 42 a, stk. 3-5, § 43, stk. 2, § 44, stk. 3, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 2, § 45 b, § 46, stk. 3, § 47 b, § 47 c, § 49, stk. 1, nr. 7, § 51, stk. 3-5, og § 53 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26. (Udelades) Kravene i § 10 b i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, skal være opfyldt, og den tilhørende certificering, jf. § 10 c i lov om naturgasforsyning som ligeledes affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, skal være afsluttet inden den 3. marts 2012. (Udelades) Lov nr. 576 af 18. juni 2012 (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 3, 3. pkt., § 6, nr. 18-27, § 9, stk. 1, nr. 2, og stk. 4-6, § 12, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2 og 3, § 30, stk. 3, §§ 35 a-f, og § 51, stk. 2-6. , som ændret ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 § 5, stk. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er ophævet ved § 5, nr. 2, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter efter vedtagelsen, men forud for ikrafttrædelsen. Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) Lovændringen vedrører § 4, § 35 c, stk. 7, § 35 d, § 35 f, stk. 1 og 2, og § 51, stk. 2-6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 51, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018. (Udelades) Regler fastsat i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, og i medfør af elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Lov nr. 1566 af 27. december 2019 (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas) Lovændringen vedrører § 6, nr. 28, overskriften før § 35 c, § 35 c, § 35 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 4 og stk. 5, 1. og 3. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7,8 og 9 2. pkt., og stk. 10, § 35 f, stk. 1, §§ 35 g-i. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades) De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse for beregning, udbetaling m.v. af støtte vedrørende perioden indtil den 1. januar 2020. Til støttemodtagere, som har modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil den 1. januar 2020, jf. stk. 1, udbetales der støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter den 1. januar 2020, indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af vedvarende energi eller § 35 g i lov om naturgasforsyning eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter § 43 i lov om fremme af vedvarende energi. Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes. Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende regler. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet efter denne lov. Regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne i denne lov. Lov nr. 2211 af 29. december 2020 (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) Lovændringen vedrører § 30 a, stk. 3, § 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt. og stk. 8, 9 og 11, § 35h, stk. 8, § 35 i, 1. pkt., § 35 g, stk. 1, 5. pkt., § 35 g, stk. 4, § 35 g, stk. 5, § 35 h, stk. 2, 3 og 4, § 35 g, stk. 7, 2. pkt., § 35 g, stk. 10, § 35 h, stk. 6 og 7, § 37 d, stk. 7, § 37 e og f, § 40, stk. 2 og § 40, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. De hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen efter 1. pkt. Regler fastsat i medfør af det gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, og i medfør af det gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Lov nr. 923 af 18. maj 2021 (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v. ) Lovændringen vedrører lovens titel, en ændring overalt i loven, bortset fra § 60, af ”transmissionsnet” til ”transmissionssystem” og ”transmissionsnettet” til ”transmissionssystemet”, overalt i loven af ”distributionsnet” til ”distributionssystem”, ”distributionsnettet” til ”distributionssystemet” og ”naturgas” til ”gas”, overalt i loven, bortset fra § 10 a, af ”naturgasforsyningsnettet” til ”distributionssystemerne eller transmissionssystemet”, overalt i loven af ”transmissions- og distributionsnet” til ”transmissionssystemer og distributionssystemer”, § 1, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4 og 6, § 5, § 6, overskriften til kapitel 2, § 7, stk. 1, § 27, stk. 3, 1. pkt., § 7, § 7 a, stk. 1, § 7 b og § 37 b, stk. 3, 1. pkt., § 7 c, § 7 dc, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, § 10 a, 1. pkt., overskriften til kapitel 3, § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, § 34, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 37, stk. 2, § 11, stk. 3, 1. pkt. § 11 d, § 12, stk. 1, nr. 1, 2, 6, 7, § 12, stk. 1, nr. 7, § 12, stk. 4, § 12 a, § 13, stk. 1, 4. pkt., § 14, stk. 1, nr. 3-8, § 14, stk. 2, 5 og 6, § 14 a, § 15, stk. 1, nr. 2, § 15 a, stk. 1, 1. pkt., § 15 b, stk. 1, § 15 a, stk. 1, 2. pkt., § 15 b, stk. 4, overskriften før § 18, stk. § 18, stk. 1, § 18, stk. 2, 1. pkt., § 18, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 3, 2. pkt., § 22, § 26, stk. 3, § 27, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, kapitel 4, § 27, stk. 4, § 28 c, stk. 4, § 29, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1, og § 47, stk. 3, § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 30, stk. 1, § 34, stk. 7, § 34, stk. 8, § 34, stk. 11, § 35, overskriften til kapitel 6 a, § 35 a, stk. 1, stk. 2, 3. pkt., § 44, stk. 2, 5. pkt., § 35 a, stk. 4, 2. pkt., § 35 a, stk. 5, nr. 3, § 35 a, stk. 7, overskriften før § 35 d, overskriften før § 35 g, § 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt., kapitel 6 c, overskriften til kapitel 7, overskriften før § 36, § 36, stk. 3 og 4, § 37, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt., § 37, stk. 2-4, § 37 a, § 37 b, stk. 1, stk. 3, stk. 5, 1. pkt. § 37 b, § 37 e, stk. 1, § 39 a, § 39 b, § 39 c, § 39 d, § 40, stk. 1, nr. 2, § 42 a, stk. 4, § 42 d, § 42 e, § 44, stk. 1, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., § 45, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., § 45 a, stk. 3, § 45 b, stk. 1, § 47, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, nr. 2 og 4, § 49, stk. 1, nr. 1 og 5, § 53 a, 1. pkt., § 55, stk. 3, stk. 4, stk. 5, og § 56, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem. § 1, nr. 1-12, 14, 15 og 17, og § 8 i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-27, 29-41, 43-55, 57-65, 67-75, 77-79, 81-87, 89, 93, 98, 99, 101-104, 107, 108 og 112, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1 og 4-6, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. juli 2021. § 1, nr. 95-97, træder i kraft den 1. januar 2022. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 66 og 106 og

§ 8. § 1, nr. 13 og 16, og §§ 7 c og 7 d i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, og § 1, nr. 28, 56, 80, 88, 90-92, 94, 100 og 105, træder i kraft den 1. april 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 76, og § 2, nr. 4. Regler fastsat i medfør af § 37, stk. 3, § 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 37 a, stk. 4, i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 84. Regler fastsat i medfør af § 45 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45 a, stk. 3, i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 100. Lov nr. 1594 af 28. december 2022 (Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO 2 -lagring m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, 1. pkt., § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 1, § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 2, stk. 5, § 2, stk. 6, § 14, stk. 1, nr. 4 og 6, og § 35 a, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 2, stk. 7, § 2 a, § 6, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 2, § 9, stk. 3, § 9 a-b, § 10, stk. 1-3, § 10 b stk. 1- 4 og stk. 6, § 11, stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 4, § 12, stk. 1 og 4, § 12 a, stk. 1, § 13, stk. 1, 1. pkt, §14 a, stk. 4, § 15, stk. 1, nr. 3, § 20, stk. 1 og 3, § 20 a, stk. 2, 2. pkt., § 22 a, stk. 1-4, § 28 b, stk. 3, § 30 a, stk. 1-5, §§ 30 b og c, § 34, stk. 8, § 35 a, stk. 7, § 36 a, stk. 1 og 4, § 37 d, stk. 1, 3 og 5, § 37 e, stk. 1, 1. pkt., § 37 f, stk. 1, 1. pkt., §§ 39 a-d, § 44, stk. 1-2, § 49, stk. 1, nr. 2 og § 55, stk. 1 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 16 og 72, træder i kraft den 1. april 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 62. Regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 5, § 30 b og § 30 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 30 a, stk. 6 og 7, i lov om gasforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 56. Lov nr. 1787 af 28. december 2023 (Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v.) Lovændringen vedrører § 37 d, stk. 1, 2. pkt., § 37 d, stk. 2, 3. pkt., § 37 d, stk. 4, nr. 5 og § 37 e. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Lov nr. 674 af 11. juni 2024 (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed) Lovændringen vedrører § 50 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Lov nr. 1676 af 30. december 2024 (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 12, stk. 4, og § 14, stk. 10. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1677 af 30. december 2024 (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.) Lovændringen vedrører § 48, stk. 1, 2. pkt., § 49 a, stk. 1, og § 49 b, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren Lovændringen vedrører § 12 a, stk. 3, overskriften før § 15 a, §§ 15 a og b og § 30 a, stk. 2, 5, 6 og 7. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 7. marts 2025. Regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 3 og 4, § 15 b, stk. 5 og 6, og § 30 a, stk. 5 og 6, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, §§ 10, 12 og 13, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 4 og 5, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 2, i denne lov. Regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, jf. denne lovs § 41, nr. 5. (Udelades) Lov nr. 341 af 3. april 2025 om (Tilslutningsreger for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 1, § 6, stk. 1, nr. 11-37, § 9, stk. 1, nr. 2, § 10 d, § 12, stk. 1, nr. 1, § 12 a, stk. 3, § 14, stk. 1, nr. 1, § 18, stk. 1, 3 og 6, § 20, stk. 1, 1. pkt., § 20 a, stk. 2, 2. pkt., § 23, overskriften før § 23 a, § 23 a, §§ 24 og 25, overskriften til kapitel 6 a, overskriften før § 35 a, § 35 a, overskriften før § 35 b, § 35 b, overskriften før overskriften før § 35 d, § 35 g, stk. 6 og 7, § 35 h, stk. 2-4, 6 og 7, overskriften til kapitel 7, § 36 a, stk. 1, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, § 41, stk. 1, § 45 a, stk. 2, § 47 a, § 51, stk. 3, 1. pkt. og § 55, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 8. april 2025. Regler udstedt i medfør af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16. (Udelades) Lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet Lovændringen vedrører § 50 a, § 52, nr. 1-3 og

§ 53. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet før lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov. For beskikkelser af nævnsmedlemmer, der er foretaget før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil beskikkelsesperiodens udløb. Beskikkelser, der foretages første gang efter lovens ikrafttræden, kan ske for en længere periode end 4 år. Lov nr. 560 af 27. maj 2025 (Implementering af aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om besvarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBN-aftalen)) Lovændringen vedrører § 35 g, stk. 7, nr. 2, 1. pkt. og § 35 h, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Lov nr. 736 af 20. juni 2025 (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel og § 11, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025. (Udelades)