Bekendtgørelse om radioaktive stoffer

Bekendtgørelse om radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg- gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/ Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1, og dele af Rådets direktiv 2011/70/ Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nuklear brændsel og radioaktivt affald, EU-Tidende 2011, nr. L 199, side 48. Bekendtgørelse om radioaktive stoffer Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg- gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/ Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1, og dele af Rådets direktiv 2011/70/ Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nuklear brændsel og radioaktivt affald, EU-Tidende 2011, nr. L 199, side 48. I medfør af § 1, stk. 5, § 2, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13 a, § 15, § 15 a, stk. 2, § 16 og § 26, stk. 3, i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven), som ændret ved lov nr. 305 af 25. marts 2025, fastsættes: Supplerende regler Denne bekendtgørelse supplerer bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Dispensation m.v. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, stille andre krav eller skærpe krav, hvis det vurderes strålebeskyttelsesmæssigt begrundet. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Aktivering: En proces, ved hvilken en stabil nuklid ved bestråling omdannes til en radionuklid. Beredskabsplan: Plan for en tilstrækkelig reaktion i tilfælde af en nødsituation udarbejdet på grundlag af postulerede begivenheder og relaterede scenarier. Beskyttelseskabinet: Kabinet, der yder beskyttelse ved brug af radioaktivt materiale, som kan give anledning til ekstern eller intern bestråling, f.eks. hotcelle, handskeboks, stinkskab eller laminar air flow bænk (LAF-bænk) tilsluttet udsugning. Brachyterapi: Behandling af kræft med lukkede radioaktive kilder, der indføres i patienten tæt på vævet, som skal bestråles. Brug: Anvendelse af, besiddelse af, eftersyn af, forarbejdning af, fremstilling af, genanvendelse af, genvinding af, håndtering af, indgreb i, kontrol af, opbevaring af eller udledning af radioaktive stoffer. Dekommissionering: Administrative og tekniske tiltag forbundet med endeligt ophør af en brug af strålekilder med henblik på a) frigivelse af anlæg, genstande, herunder udstyr, arealer m.v., eller b) overgang til anden brug af strålekilder. Deponering: Anbringelse af radioaktivt affald uden intention om senere udtagning i et naturligt eller konstrueret barrieresystem, herunder anlæg, med det formål at yde strålebeskyttelse. Forbrugerprodukt: Genstand, hvori radioaktivt stof forsætligt er indbygget eller tilsat eller er fremkommet ved forsætlig aktivering, og som er fremstillet med henblik på at gøre genstanden tilgængelig for enkeltpersoner i befolkningen uden overvågning eller myndighedskontrol. Frigivelse: Ændring af myndighedskontrol for radioaktivt materiale og brugen heraf, der medfører, at kravene i strålebeskyttelseslovgivningen ikke længere er gældende. Højaktiv lukket radioaktiv kilde: Lukket radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde er større end eller lig med den nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgruppe C, jf. bilag 6. Højaktiv åben radioaktiv kilde: Åben radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde er større end eller lig med den nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgruppe C, jf. bilag 6. Industriel radiografi: Anvendelse af højaktive lukkede radioaktive kilder, hvor strålekilden bringes uden for beholderen, til billeddannelse til industrielle eller forskningsmæssige formål, f.eks. til vurdering af svejsninger i metaller. NORM (naturligt optrædende radioaktivt materiale): Materiale, der er naturligt forekommende eller forekommer som biprodukt fra indvinding eller forarbejdning af materialer, der er naturligt forekommende, og hvis indhold af naturligt forekommende radionuklider, der ikke kan ses bort fra af hensyn til strålebeskyttelse. Opbevaringssted: Afgrænset enhed med fast placering, hvor radioaktivt materiale opbevares, f.eks. skab, køleskab eller container. Overførsel: Alle tiltag, der er nødvendige for fysisk at flytte radioaktivt materiale fra et land til et andet land. Radionuklidgenerator: Udstyr til ekstraktion af datterradionuklid fra en moderradionuklid. Repræsentativ person: En person, der som følge af en brug af strålekilder eller stråleudsættelse udsættes for en dosis, som er repræsentativ for de mere udsatte enkeltpersoner i befolkningen. Sikring: Forholdsregler og foranstaltninger til forebyggelse af, opdagelse af og reaktion på utilsigtet adgang, tyveri eller misbrug af radioaktivt materiale. Sikringsgruppe: Gruppe af højaktivt radioaktivt materiale, der på baggrund af potentialet for stråleskader ved utilsigtet adgang, tyveri eller misbrug er omfattet af samme krav til sikring. Sikringsplan: Dokument, der beskriver forholdsregler og foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge, opdage og reagere på utilsigtet adgang, tyveri eller misbrug af højaktivt radioaktivt materiale under hensyntagen til de trusler og sikringsmæssige svagheder, der er identificeret i sårbarhedsvurderingen. Sårbarhedsvurdering: Identifikation af trusler og sikringsmæssige svagheder i forbindelse med brug af højaktivt radioaktivt materiale. Udledning: Planlagt spredning af radioaktivt stof til omgivelserne via et udledningspunkt. Udledningspunkt: Det sted, hvorfra radioaktivt stof spredes frit i miljøet, f.eks. tilløb til offentlig kloak eller afkast til atmosfæren fra skorsten eller ventilationssystem. Forbud Fremstilling af legetøj, personlige prydgenstande, kosmetik, levnedsmidler og foderstoffer, der indeholder radioaktivt materiale, som er forsætligt indbygget eller tilsat eller fremkommet ved forsætlig aktivering, samt import og eksport af sådanne produkter, er forbudt. Det er forbudt at gøre forbrugerprodukter tilgængelige for enkeltpersoner i befolkningen, medmindre forbrugerprodukterne er typegodkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er forbudt at fortynde radioaktivt materiale med henblik på at opnå, at strålebeskyttelseslovgivningens krav ikke er gældende for materialet, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, materialet ikke længere er omfattet af krav om tilladelse eller underretning, jf. § 8, stk. 1 eller 3, eller materialet kan frigives, jf.

§ 13. Det er forbudt at blande radioaktivt og ikke-radioaktivt materiale med henblik på genanvendelse uden Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. Tilladelse, underretning, undtagelse, sikkerhedsvurdering og registrering Tilladelse fra Sundhedsstyrelsen kræves i alle tilfælde for følgende samt for brugen forbundet hermed: Fremstilling af radionuklider. Fremstilling og forarbejdning af lukkede radioaktive kilder. Fremstilling og import af forbrugerprodukter. Fremstilling og import fra lande uden for den Europæiske Union af lægemidler, der indeholder radioaktivt stof, som er forsætligt indbygget eller tilsat. Modtagekontrol af strålekilder, anlæg og relevant udstyr, herunder apparater. Forsætlig indgift eller indføring af radioaktivt stof i forbindelse med medicinsk anvendelse. Forsætlig indgift eller indføring af radioaktivt stof i forbindelse med veterinærmedicinsk anvendelse. Statuskontrol af relevant udstyr, herunder apparater. Eftersyn af lukkede radioaktive kilder, samt for alle typer strålekilder, eftersyn af anlæg, og relevant udstyr, herunder apparater. Radiologisk kontrol af strålekilder, anlæg og relevant udstyr, herunder apparater. Indgreb i relevant udstyr, herunder apparater. Deponering. Besiddelse, håndtering, anvendelse, opbevaring og udledning af radioaktivt materiale kræver tilladelse fra eller underretning til Sundhedsstyrelsen eller er undtaget fra krav om tilladelse og underretning i henhold til de grænser for aktivitetsmængde og aktivitetskoncentration, der er angivet i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 7, 9 og 10. Besiddelse, håndtering og opbevaring af uran eller uranholdige materialer er, uanset aktivitetsmængde og aktivitetskoncentration, undtaget fra krav om tilladelse eller underretning, hvis det pågældende materiale benyttes til afskærmningsformål i forbindelse med en brug af strålekilder, der er omfattet af krav om tilladelse fra eller underretning til Sundhedsstyrelsen. Brug af radioaktivt materiale kan undtages fra krav om tilladelse eller underretning, hvis kriterierne i bilag 2, afsnit 1, er opfyldt. Undtagelse efter kriterierne i bilag 2 kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. Virksomheder, der er undtaget fra krav om tilladelse til besiddelse, anvendelse, opbevaring m.v. af radioaktivt materiale, jf. § 8, er undtaget fra kravene i § 7, nr. 5, 9 og 10, om tilladelse til modtagekontrol, eftersyn og radiologisk kontrol af egne strålekilder og tilhørende anlæg og relevant udstyr. Modtagekontrol, anvendelse, opbevaring, eftersyn m.v. af skolekilder til undervisningsformål er undtaget fra kravene i §§ 7 og 8 om tilladelse eller underretning. Sikkerhedsvurdering For brug af strålekilder eller stråleudsættelse, der er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8, og som fremgår af bilag 7, skal der foretages en sikkerhedsvurdering. Registrering Følgende skal registreres i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og anlæg: Lukkede radioaktive kilder, hvis aktivitetsmængde pr. strålekilde er større end 100 gange værdien i bilag 3. Anlæg, der benyttes til brug af radioaktivt materiale i et omfang, der er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8. Hvis en registreringspligtig lukket radioaktiv kilde, jf. stk. 1, nr. 1, overdrages, skal den afmeldes hos Sundhedsstyrelsen. For en højaktiv lukket radioaktiv kilde skal afmeldingen være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 21 dage efter overdragelsen. Et registreringspligtigt anlæg, hvor der har været brug af åbne radioaktive kilder, eller hvor brug af strålekilder har medført aktivering, skal, når den pågældende brug af strålekilder i anlægget er endeligt ophørt, afmeldes hos Sundhedsstyrelsen. Afmeldingen skal vedlægges dokumentation for, at kriterierne for frigivelse i §§ 13 og 14 er opfyldt. Frigivelse Radioaktivt stof i fast form kan frigives, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end eller lig med værdien i bilag 4, og radioaktivt materiale på enhver fysisk form kan frigives, hvis kriterierne i bilag 2, afsnit 2, er opfyldt. Frigivelse af radioaktivt materiale efter kriterierne i bilag 2 kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. Ved bestemmelse af aktivitetskoncentration i forbindelse med frigivelse efter stk. 1 gælder følgende: For mængder mindre end eller lig med 1.000 kg kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien. For mængder større end 1.000 kg kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien, hvis det dokumenteres, at spredningen omkring middelværdien er acceptabel. Bestemmelse af aktivitetskoncentrationen på denne baggrund kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. I forbindelse med bestemmelse af middelværdien skal delmængder af materialet med identificerede aktivitetskoncentrationer, der er større end værdien i bilag 4, fjernes, hvis det med rimelighed er muligt. Bygninger, anlæg og genstande, herunder udstyr, kan frigives, hvis aktivitetskoncentrationen af fastsiddende forurening er mindre end eller lig med værdien i bilag 5. Frigivelse efter stk. 1 kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse bortset fra frigivelse af anlæg, der ikke er registreringspligtige, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og frigivelse af genstande, herunder udstyr. Ved bestemmelse af aktivitetskoncentration i forbindelse med frigivelse efter stk. 1 gælder følgende: Aktivitetskoncentrationen bestemmes som den totale fastsiddende aktivitetsmængde på og under overfladen divideret med overfladens areal. For arealer, der er mindre end eller lig med 1 m 2 , kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien. For arealer, der er større end 1 m 2 , kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien, hvis det dokumenteres, at spredningen omkring middelværdien er acceptabel. Bestemmelse af aktivitetskoncentrationen på denne baggrund kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. I forbindelse med bestemmelse af middelværdien skal delmængder af overfladen med identificerede aktivitetskoncentrationer, der er større end værdien i bilag 5, fjernes, hvis det med rimelighed er muligt. Bygninger og anlæg kan endvidere frigives, hvis materialet, som bygningen eller anlægget består af, kan frigives efter kriterierne i

§ 13. Frigivelse på denne baggrund kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. Frigivelse af ikke-bebyggede arealer er underlagt en dosisbinding for effektiv dosis på 0,01 mSv pr. år til enkeltpersoner i befolkningen. Frigivelse på denne baggrund kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. Virksomheden skal dokumentere, at kriterierne for frigivelse i §§ 13-15 er opfyldt. Dokumentationen skal stå i rimeligt forhold til omfanget af det, der frigives. Ved frigivelse af radioaktivt materiale med en aktivitetsmængde, der er større end 10 gange værdien i bilag 3, skal dokumentationen baseres på standardiserede prøvningsmetoder og standardiseret metodevalidering. Materiale, bygninger, anlæg og ikke-bebyggede arealer, der er omfattet af krav om Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse af frigivelse, jf. §§ 13-15, må ikke ændres eller benyttes til andre formål, før godkendelsen er modtaget fra Sundhedsstyrelsen. Dekommissionering Følgende skal dekommissioneres, når brug af strålekilder er endeligt ophørt: Anlæg, genstande, herunder udstyr, m.v., der er forurenet med fastsiddende radioaktivt materiale i et omfang, som er større end værdien i kolonne 2 i bilag 5. Anlæg, genstande, herunder udstyr, m.v., der er blevet aktiveret i et omfang, som er større end værdien i bilag 4. Der skal indsendes indberetning til Sundhedsstyrelsen, når der træffes beslutning om, at en brug af strålekilder, jf. stk. 1, endeligt skal ophøre. Dekommissionering skal ske, så snart det med rimelighed er muligt efter, at en brug af strålekilder, jf. § 18, er endeligt ophørt. Anlæg, genstande, herunder udstyr, arealer m.v., der skal dekommissioneres, må kun ændres eller benyttes til andre formål, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt dette. Anlæg, genstande, herunder udstyr, arealer m.v., der skal dekommissioneres, skal holdes i strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig stand. Strålekilder, herunder radioaktivt affald frembragt under en brug af strålekilder, skal, hvor muligt, fjernes forud for dekommissionering. For anlæg, genstande, herunder udstyr, arealer m.v., der er omfattet af krav om dekommissionering, jf. § 18, skal der udformes en foreløbig dekommissioneringsplan, som løbende skal opdateres. Den foreløbige dekommissioneringsplan skal være versionsstyret og have det format og indhold, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Efter endeligt ophør af brug af strålekilder skal der udformes en endelig dekommissioneringsplan for anlæg, genstande, herunder udstyr, arealer m.v., der er omfattet af krav om dekommissionering, jf.

§ 18. Den endelige dekommissioneringsplan skal have det format og indhold, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Efter endt dekommissionering skal der udformes en dekommissioneringsrapport. Dekommissioneringsrapporten skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, før anlæg og arealer må benyttes til andre formål. Dekommissioneringsrapporten skal have det format og indhold, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Godkendelse og indberetning ved overdragelse, import og eksport Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse kræves ved overdragelse inden for Danmark af en højaktiv lukket radioaktiv kilde, eksport til et land uden for den Europæiske Union af en lukket eller åben radioaktiv kilde, hvis besiddelse m.v. er omfattet af krav om tilladelse, jf. § 8, import fra et land uden for den Europæiske Union af en lukket radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, og import fra et land uden for den Europæiske Union af en åben radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde og aktivitetskoncentration er større end værdierne i bilag 3. Før eksport i medfør af stk. 1, nr. 2, skal virksomheden have indhentet bekræftelse på, at modtageren i henhold til det pågældende lands lovgivning er berettiget til at modtage strålekilden. Ansøgning om Sundhedsstyrelsens godkendelse i medfør af stk. 1 skal ske efter de procedurer og omfatte de oplysninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Ved overdragelse inden for Danmark af en lukket radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, eller af en åben radioaktiv kilde, hvis aktivitetsmængde og aktivitetskoncentration er større end værdierne i bilag 3, skal den overdragende virksomhed indberette dette til Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for overdragelse af radioaktivt affald og overdragelse af højaktive lukkede radioaktive kilder, der er omfattet af krav om forudgående godkendelse i medfør af § 25, stk. 1, nr. 1. Indberetningen, jf. stk. 1, skal ske inden 21 dage efter udgangen af kvartalet for de i kvartalet foretagne overdragelser. Indberetningen skal ske efter de procedurer og omfatte de oplysninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Overdragelse, udledning og deponering Overdragelse og udledning af radioaktivt materiale Radioaktivt materiale, der ikke skal anvendes af virksomheden, skal overdrages, udledes eller frigives, så snart det med rimelighed er muligt, og må højst opbevares 12 måneder. Lukkede radioaktive kilder, der ikke skal anvendes af virksomheden, skal overdrages til producenten eller en anden virksomhed med henblik på anvendelse, forarbejdning eller opbevaring med henblik på frigivelse eller deponering, jf. dog stk. 2. Højaktive lukkede radioaktive kilder i sikringsgruppe A, jf. bilag 6, der ikke skal anvendes af virksomheden, skal så vidt muligt overdrages til producenten. Inden anskaffelse af strålekilden skal der indgås aftale med producenten om den endelige overdragelse af strålekilden til denne. Udledning skal foregå, så radioaktivt stof spredes effektivt i omgivelserne. Radioaktivt affald i form af åbne radioaktive kilder, må kun bortskaffes via virksomhedens normale renovationsordning, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end værdien i bilag 3, og hvis den samlede aktivitetsmængde, der bortskaffes pr. måned, er mindre end værdien i bilag 3. Deponering af radioaktivt affald Radioaktivt affald, der ikke overdrages eller udledes, skal deponeres, så snart det med rimelighed er muligt. Deponering af radioaktivt affald må kun foretages af en virksomhed, der er særlig udpeget hertil af myndighederne. Deponering af radioaktivt affald er underlagt en dosisbinding for effektiv dosis på 0,01 mSv pr. år til enkeltpersoner i befolkningen. Krav til særlige kompetencepersoners og klinisk ansvarlige sundhedspersoners viden, færdigheder og kompetencer Krav til strålebeskyttelseskoordinatorers viden, færdigheder og kompetencer fremgår af bilag 8. Krav til medicinsk-fysiske eksperters viden, færdigheder og kompetencer fremgår af bilag 9. Krav til klinisk ansvarlige sundhedspersoners viden, færdigheder og kompetencer fremgår af bilag 10. Krav til stråleudsatte arbejdstageres viden, færdigheder og kompetencer Stråleudsatte arbejdstagere, der beskæftiges med de typer af brug og anvendelsesområder, der fremgår af bilag 11, skal være særligt uddannede hertil, før de må arbejde selvstændigt med strålekilder. Krav til deres viden, færdigheder og kompetencer fremgår af bilaget. Personer under uddannelse må udføre arbejde med strålekilder under supervision af en arbejdstager med viden, færdigheder og kompetencer i henhold til stk. 1. Stråleudsatte arbejdstageres viden, færdigheder og kompetencer skal løbende opdateres. Generelle krav til brug af radioaktivt materiale Fremstilling af radionuklider og besiddelse af radioaktivt materiale skal begrænses til det, der er nødvendigt for brugen. Brug af radioaktivt materiale skal tilrettelægges, så frembringelse af radioaktivt affald begrænses til det, der er nødvendigt for brugen. Flytning af radioaktivt materiale på virksomhedens areal skal minimeres og skal foregå på en sådan måde, at det ikke giver anledning til stråleudsættelse af betydning, og at risikoen for at der opstår en situation, der medfører stråleudsættelse ud over det forventede eller forurening med radioaktive stoffer, er minimeret. Ved brug af højaktive radioaktive strålekilder skal der, hvor relevant, benyttes dosishastighedsalarm med alarmgivning, der er egnet til arbejdsforholdene. Dosishastighedsalarmen skal, hvor relevant, være personbåret. Supplerende krav til indgreb i, eftersyn og kontrol af strålekilder, anlæg og udstyr fremgår af bilag 12. Opbevaring Radioaktivt materiale skal opbevares beskyttet imod brand, oversvømmelse, strømafbrydelse og lignende påvirkninger og må ikke opbevares sammen med stoffer, der kan kompromittere strålebeskyttelsen, f.eks. eksplosive, korrosive eller brandbare stoffer. Radioaktivt materiale, bortset fra radioaktivt affald, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, skal opbevares på et opbevaringssted eller i et anlæg til opbevaring af radioaktivt materiale. I det omfang det er nødvendigt for anvendelsen eller håndteringen af det radioaktive materiale må kortvarig opbevaring ske uden for et opbevaringssted eller et anlæg til opbevaring af radioaktivt materiale, hvis opbevaringen kun kan give anledning til ubetydelig stråleudsættelse. Radioaktivt affald, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, skal opbevares i et anlæg til opbevaring af radioaktivt affald. Radioaktivt affald må dog opbevares på opbevaringssteder i de anlæg, hvor affaldet er frembragt, hvis opbevaringen kun kan give anledning til ubetydelig stråleudsættelse. Anlæg til opbevaring af radioaktivt affald, jf. stk. 1, må ikke benyttes til andre formål. Anlægget kan dog benyttes til opbevaring af andet affald end radioaktivt affald, hvis det radioaktive affald opbevares i en aflåst enhed i anlægget, og opbevaringen kun kan give anledning til ubetydelig stråleudsættelse. Radioaktivt materiale skal opbevares i beholder eller i emballage, der er egnet til formålet. Opbevaring af radioaktivt materiale skal være velordnet, så de enkelte opbevaringsenheder let kan identificeres. Advarselsskiltning På opbevaringssteder for radioaktivt materiale, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, skal der være advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Radioaktivt materiale«. Ved indgange til anlæg eller områder med brug af radioaktivt materiale, hvis samlede aktivitetsmængde er større end 100 gange værdien i bilag 3, skal der være advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten ”Radioaktivt materiale”. Ved et kontrolleret område, jf. § 44 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, skal der være advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Kontrolleret område« samt for lukkede radioaktive kilder teksten »Risiko for ekstern bestråling« og for åbne radioaktive kilder teksten »Risiko for intern og ekstern bestråling«. Ved et overvåget område, jf. § 45 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, skal der, hvor det er relevant i forhold til den radiologiske risikos karakter og omfang, være advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Overvåget område« samt for lukkede radioaktive kilder teksten »Risiko for ekstern bestråling« og for åbne radioaktive kilder teksten »Risiko for intern og ekstern bestråling«. Fortegnelser Der skal føres en fortegnelse over besiddelsen af følgende: Lukkede radioaktive kilder, hvis aktivitetsmængde pr. strålekilde er større end værdien i bilag 3. Åbne radioaktive kilder, hvis aktivitetsmængde eller aktivitetskoncentration pr. opbevaringsenhed er større end værdierne i bilag 3. Fortegnelsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal for hver strålekilde indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 13, afsnit 1, og fortegnelsen skal bevares i mindst 5 år efter overdragelse, jf.

§ 28. Fortegnelsen, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 13, afsnit 1, for de seneste 5 års besiddelse. Der skal føres en fortegnelse over anlæg, der benyttes til brug af radioaktivt materiale, som er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8. Hvert anlæg skal være entydigt identificeret i fortegnelsen. Fortegnelsen skal for hvert anlæg indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 13, afsnit 2. Der skal føres en fortegnelse over de seneste 5 års opbevaring, overdragelse og udledning af radioaktivt affald. Fortegnelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 13, afsnit 3. For udledning af radioaktivt materiale fra patienter og dyr i forbindelse med indgift af radioaktivt stof kan dokumentationen baseres på modelberegninger, der inkluderer et statistisk skøn over udledninger baseret på antal patienter henholdsvis dyr. Supplerende krav til medicinsk og veterinærmedicinsk anvendelse Medicinsk anvendelse Ved indgift eller indføring af radioaktivt stof i en patient skal forholdsregler til strålebeskyttelse planlægges under benyttelse af følgende dosisbindinger: For undersøgelse: 1 mSv for effektiv dosis til omsorgspersoner. For behandling: 1 mSv for effektiv dosis til pårørende under 18 år, 3 mSv for effektiv dosis til omsorgspersoner, der er under 60 år, og 15 mSv for effektiv dosis til omsorgspersoner, der er fyldt 60 år. Ved undersøgelse eller behandling af børn kan højere dosisbindinger for omsorgspersoner være berettiget. Disse dosisbindinger skal fastsættes af den medicinsk-fysiske ekspert. Vurdering af berettigelse af højere dosisbindinger skal dokumenteres. Patienter, der får indgivet eller indført radioaktivt stof, skal have vejledning om strålebeskyttelsesmæssige forholdsregler og foranstaltninger i forbindelse med undersøgelsen eller behandlingen. Ved behandling skal vejledningen suppleres med skriftlig information. Inden indgift af radioaktivt stof til en patient, der ammer, skal det besluttes, om amningen kan fortsætte eller skal afbrydes midlertidigt eller ophøre permanent. Inden medicinsk anvendelse skal aktivitetsmængden af strålekilden måles. For lukkede radioaktive kilder skal aktivitetsmængden måles som led i modtagekontrollen. For åbne radioaktive kilder skal aktivitetsmængden bestemmes før hver indgift af radioaktivt stof. Kun arbejdstagere og omsorgspersoner, der er nødvendige for gennemførelsen af en undersøgelse eller en behandling, må befinde sig i anlægget, mens undersøgelsen eller behandlingen foregår. Hjemsendelse af patienter, der har fået indgivet eller indført radioaktivt stof, er underlagt en dosisbinding på 0,1 mSv til enkeltpersoner i befolkningen. Der skal udføres statuskontrol af relevant udstyr, herunder apparater. Intervallet mellem statuskontrol må ikke være længere end 13 måneder. Supplerende krav til brachyterapi i anlæg fremgår af bilag 12. Veterinærmedicinsk anvendelse Personer med ansvar for dyr, der har fået indgivet radioaktivt stof, skal have skriftlig vejledning om de strålebeskyttelsesmæssige forholdsregler og foranstaltninger. Kun arbejdstagere, der er nødvendige for gennemførelsen af en undersøgelse eller en behandling, må befinde sig i anlægget eller området, mens undersøgelsen eller behandlingen foregår. Hjemsendelse af dyr, der har fået indgivet radioaktivt stof, er underlagt en dosisbinding på 0,1 mSv til enkeltpersoner i befolkningen, herunder ejeren af dyret. Der skal udføres statuskontrol af relevant udstyr, herunder apparater. Intervallet mellem statuskontrol må ikke være længere end 13 måneder. Supplerende krav til brug af skolekilder Anvendelse af skolekilder til undervisningsformål på grundskoler, gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser m.v. skal opfylde følgende krav: Anvendelse af skolekilder skal foregå under opsyn af en lærer, der opfylder kravene til viden, færdigheder og kompetencer, der fremgår af bilag 11, jf. dog nr. 2. Anvendelse af skolekilder til og med grundskolens 8. klasse skal foregå som demonstrationsforsøg udført af en lærer, der opfylder kravene til viden, færdigheder og kompetencer, der fremgår af bilag 11. Skolekilder skal være typegodkendt af Sundhedsstyrelsen. Ansøgning om typegodkendelse af en skolekilde skal ske efter de procedurer og indeholde de oplysninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Skolekilder i form af lukkede radioaktive kilder skal opfylde følgende krav for at kunne opnå typegodkendelse, jf. § 68: Skolekilden skal være konstrueret med henblik på anvendelse til undervisningsformål. Skolekilden må indeholde Sr-90, Cs-137 eller Am-241 med en aktivitetsmængde, der ikke er større end henholdsvis 40 kBq, 200 kBq og 40 kBq. Dosishastigheden 10 cm fra overfladen af skolekilden må ikke være større end 1 μSv/h. Med skolekilden skal følge adgang til en brugsvejledning, der som minimum skal indeholde information om skolekildens indhold af radioaktivt materiale samt information om anvendelse og bortskaffelse af skolekilden. Skolekilder i form af radionuklidgeneratorer skal opfylde følgende krav for at kunne opnå typegodkendelse, jf. § 68: Skolekilden skal være konstrueret med henblik på anvendelse til undervisningsformål. Skolekilden må indeholde Cs-137 med en maksimal aktivitetsmængde på 400 kBq. Dosishastigheden 10 cm fra overfladen af skolekilden må ikke være større end 1 μSv/h. Med skolekilden skal følge adgang til en brugsvejledning, der som minimum skal indeholde information om skolekildens indhold af radioaktivt materiale samt information om anvendelse og bortskaffelse af skolekilden. Supplerende krav til brug af lukkede radioaktive kilder En lukket radioaktiv kilde skal være certificeret og testet, herunder lækageprøvet. Med den lukkede radioaktive kilde skal følge adgang til et kildecertifikat. Kildecertifikatet skal som minimum indeholde oplysning om radionuklid, aktivitetsmængde på oplyst dato, producent, typebetegnelse, serienummer, ISO-klassifikation, anbefalet anvendelsesperiode, speciel form certifikat, hvor relevant, dosishastighed, hvor relevant, resultat af test for overfladeforurening og resultat af lækagetest. Apparater og beholdere med lukkede radioaktive kilder skal være tydeligt og holdbart mærket med symbol for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Radioaktivt materiale« eller »Radioaktivitet«, radionuklid, aktivitetsmængde på oplyst dato, producent, hvor relevant, typebetegnelse, hvor relevant, og serienummer, hvor relevant. Apparater og beholdere til højaktive lukkede radioaktive kilder skal i tillæg til kravene i stk. 1 hvis muligt have strålekildens serienummer indgraveret eller præget. Højaktive lukkede radioaktive kilder skal, hvis det er praktisk muligt, være mærket med producentens serienummer for strålekilden ved indgravering eller prægning og tydelig og holdbar advarsel om strålingsfaren. Der skal fra producentens side være dokumentation i form af fotografier af typen af strålekilden og af den typiske beholder. En højaktiv lukket radioaktiv kilde skal ledsages af adgang til oplysninger om, at strålekilden er mærket og dokumenteret i overensstemmelse med

§ 73. Oplysningerne skal endvidere omfatte fotografier af selve strålekilden og den tilhørende beholder, transportemballage og udstyr. Anvendelse af lukkede radioaktive kilder skal foregå i anlæg. Stk. 1 gælder ikke for anvendelse af ikke-højaktive lukkede radioaktive kilder i apparater, konstrueret med henblik på anvendelse uden for anlæg, herunder håndholdte apparater med lukkede radioaktive kilder. Stk. 1 gælder ikke, hvis de undersøgte emners størrelse eller andre forhold ikke muliggør anvendelse i anlæg. I sådanne tilfælde skal der benyttes optimerende foranstaltninger. Hvis de undersøgte emners størrelse eller andre forhold ikke muliggør anvendelse af højaktive lukkede radioaktive kilder i anlæg, jf. § 75, stk. 3, skal arbejdet foregå under tilstedeværelse af mindst to arbejdstagere, der opfylder de krav til viden, færdigheder og kompetencer, som fremgår af bilag 11. Anvendelse eller håndtering af lukkede radioaktive kilder skal foregå på en sådan måde, at direkte berøring af strålekilden undgås. Efter anvendelse eller håndtering af lukkede radioaktive kilder skal det, hvor relevant, med måleudstyr bekræftes, at strålekilden er i den skærmede position. Supplerende krav til brug af højaktive lukkede radioaktive kilder fremgår af bilag 12. Eftersyn og radiologisk kontrol Der skal udføres eftersyn og radiologisk kontrol af lukkede radioaktive kilder, hvis aktivitetsmængde er større end 100 gange værdien i bilag 3, samt af tilhørende anlæg og relevant udstyr med de intervaller, der er angivet i stk. 2-5. For lukkede radioaktive kilder i sikringsgruppe A og B, jf. bilag 6, samt tilhørende anlæg og relevant udstyr må intervallet for eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 13 måneder. For lukkede radioaktive kilder i sikringsgruppe C, jf. bilag 6, samt tilhørende anlæg og relevant udstyr må intervallet for eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 25 måneder. For ikke-højaktive lukkede radioaktive kilder til proceskontrol og fugtigheds- og densitetsmåling, samt tilhørende relevant udstyr, må intervallet for eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 25 måneder. For andre ikke-højaktive lukkede radioaktive kilder end de, der er nævnt i stk. 4, samt tilhørende anlæg og relevant udstyr må intervallet for eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 5 år. Stk. 1-5 gælder ikke for lukkede radioaktive kilder, der ikke længere anvendes af virksomheden. Radiologisk kontrol forbundet med modtagekontrol og eftersyn af højaktive lukkede radioaktive kilder skal altid omfatte en lækagetest af strålekilden. Supplerende krav til brug af åbne radioaktive kilder Apparater og beholdere med åbne radioaktive kilder skal være tydeligt og holdbart mærket med symbol for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Radioaktivt materiale« eller »Radioaktivitet«, radionuklid, aktivitetsmængde på oplyst dato, aktivitetskoncentration på oplyst dato, hvor relevant, fysisk og kemisk form og relevant kontaktperson. Radionuklidgeneratorer skal i tillæg til kravene i stk. 1 være mærket med producent, typebetegnelse og serienummer. Stk. 1 gælder ikke for radioaktivt affald i form af åbne radioaktive kilder, der kan bortskaffes via virksomhedens normale renovationsordning, jf.

§ 30. Brug af åbne radioaktive kilder, der er omfattet af krav om tilladelse eller underretning, jf. §§ 7 og 8, skal foregå i anlæg, der opfylder de indretningsmæssige krav i bilag 14. Stk. 1 gælder ikke, hvis Sundhedsstyrelsen har vurderet brugen berettiget til gennemførelse i en anden type anlæg end de, der er nævnt i bilag 14, eller til gennemførelse uden for anlæg. I disse tilfælde fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til brugen og til indretningen af eventuelle anlæg. Brug af åbne radioaktive kilder, der er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8, skal være i overensstemmelse med de maksimale grænser for aktivitetsmængde, som Sundhedsstyrelsen fastsætter i forbindelse med tilladelsen. Minimering af risiko for forurening m.v. Brug af åbne radioaktive kilder skal foregå, så forurening af personer, bygninger, anlæg, genstande, herunder udstyr, omgivelser og miljø, samt risikoen herfor, holdes så lav, som det med rimelighed er opnåeligt. Arbejdstagere skal bære relevante personlige værnemidler, der minimerer risikoen for forurening af kroppen. Ved risiko for dannelse af luftbåret radioaktivt materiale skal der iværksættes foranstaltninger til minimering af luftbåret radioaktivt materiale. Der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for spredning af åbne radioaktive kilder fra patienter og dyr, der har fået indgivet radioaktivt stof. Før og efter ophold i type A eller type B isotoplaboratorier skal kitler og fodtøj m.v. skiftes i forrummet eller overgangszonen til anlægget. Egnet udstyr til påvisning af forurening med radioaktivt materiale og, hvor relevant, måling af dosishastighed skal være tilgængeligt. Ved brug af åbne radioaktive kilder skal der løbende udføres målinger af personer, overflader og genstande, herunder udstyr, for forurening med radioaktivt materiale. Ved brug af åbne radioaktive kilder i anlæg eller i områder uden for anlæg skal der udføres målinger af personer, der forlader anlægget eller området, og af genstande, herunder udstyr, der fjernes fra anlægget eller området. Målingerne, jf. stk. 1 og 2, skal være tilpasset art og omfang af brugen. Forurenede personer, overflader og genstande, herunder udstyr, skal rengøres hurtigst muligt. Rengøringen skal fortsætte, så længe den giver effektiv reduktion af aktivitetsmængden. Tilbageværende forurening af overflader og genstande, herunder udstyr, må ikke være større end værdien i bilag 5. Hvis forureningen af en overflade ikke kan bringes under værdien i bilag 5, skal den forurenede overflade udskiftes, men kan ved forurening, der henfalder til under værdien inden for 1 år, midlertidigt afskærmes. Målingerne, jf. stk. 1 og 2, skal dokumenteres. Dokumentationen skal være tilpasset art og omfang af brugen og skal bevares i mindst 5 år. Eftersyn og radiologisk kontrol Der skal udføres eftersyn og, hvor relevant, radiologisk kontrol af anlæg og udstyr til brug af åbne radioaktive kilder med de intervaller, der er angivet i stk. 2-3. For brug af åbne radioaktive kilder, der er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8, må intervallet mellem eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 13 måneder. For brug af åbne radioaktive kilder, der er omfattet af krav om underretning, jf. § 8, må intervallet mellem eftersyn og radiologisk kontrol ikke være længere end 25 måneder. Bestemmelse af udledning og doser til enkeltpersoner i befolkningen En virksomhed, der er omfattet af krav om tilladelse til udledning af radioaktivt materiale, jf. § 8, skal overvåge udledningen og mindst én gang årligt indberette resultaterne herfra til Sundhedsstyrelsen. En virksomhed, der er omfattet af krav om tilladelse til udledning af radioaktivt materiale, jf. § 8, skal årligt foretage en bestemmelse af den interne og eksterne dosis, som enkeltpersoner i befolkningen har været udsat for som følge af virksomhedens udledning af radioaktivt materiale i det forløbne år. Bestemmelsen af intern dosis skal foretages på baggrund af en vurdering af indtaget af radionuklider. Forud for hver bestemmelse af dosis, jf. stk. 1, skal en repræsentativ person, som bestemmelsen af dosis skal tage udgangspunkt i, identificeres på baggrund af relevante scenarier for eksponering, hvor de udledte radioaktive stoffers fysiske og kemiske egenskaber, deres spredning i miljøet, samt, hvor relevant, studier, herunder eventuelt målinger af spredning af de radioaktive stoffer i miljøet, tages i betragtning. Virksomheden skal dokumentere, hvordan den repræsentative person er identificeret, samt bestemmelsen af intern og ekstern dosis til den pågældende. Virksomheden skal på anmodning forelægge resultatet af bestemmelsen af intern og ekstern dosis til den repræsentative person og den i stk. 3 omtalte dokumentation for berørte parter. Forbrugerprodukter Forbrugerprodukter skal være typegodkendt af Sundhedsstyrelsen. Ansøgning om typegodkendelse af et forbrugerprodukt skal ske efter de procedurer og indeholde de oplysninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. For at kunne opnå typegodkendelse fra Sundhedsstyrelsen skal et forbrugerprodukt opfylde følgende krav: Brugen af forbrugerproduktet skal være berettiget. Den effektive dosis, som enkeltpersoner i befolkningen med rimelighed kan tænkes udsat for fra forbrugerproduktet, skal være mindre end 0,01 mSv pr. år, og den ækvivalente dosis til øjelinse og hud skal være mindre end henholdsvis 0,15 mSv pr. år og 0,5 mSv pr. år. Dosishastigheden 10 cm fra overfladen af forbrugerproduktet må ikke være større end 1 µSv/h. Hvis strålekilden i forbrugerproduktet er en lukket radioaktiv kilde, skal strålekilden være certificeret og testet, herunder lækagetestet. Forbrugerproduktet skal være mærket med symbol for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, radionuklid, aktivitetsmængde, producent, typebetegnelse, navn og adresse på importør, teksten ”Typegodkendt af Sundhedsstyrelsen” og teksten ”Indeholder radioaktivt stof, der ikke frembyder nogen sundhedsfare, hvis forbrugerproduktet anvendes som angivet i brugsvejledningen”. Med forbrugerproduktet skal følge adgang til en brugsvejledning. Brugsvejledningen skal som minimum indeholde information om indholdet af radioaktivt stof og om, at det radioaktive stof ikke frembyder nogen sundhedsfare, hvis forbrugerproduktet anvendes som angivet i brugsvejledningen og information om anvendelse og bortskaffelse af forbrugerproduktet. Sikring og beredskab Sikring Radioaktivt materiale, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, skal beskyttes mod utilsigtet adgang, tyveri og misbrug. Højaktive lukkede radioaktive kilder er omfattet af de krav til sikring, der er fastsat i §§ 96-98. For højaktive åbne radioaktive kilder kan Sundhedsstyrelsen ud fra en vurdering af typen af brug eller anvendelsesområdet stille krav til sikring svarende til de krav, der gælder for højaktive lukkede radioaktive kilder. Niveauet af sikring for højaktivt radioaktivt materiale er bestemt af sikringsgruppen. Metode til fastlæggelse af sikringsgruppen for højaktivt radioaktivt materiale fremgår af bilag 6. I de tilfælde, hvor flere højaktive strålekilder er beskyttet af den samme tekniske barriere, skal den samlede aktivitetsmængde af strålekilderne benyttes som grundlag for fastlæggelse af sikringsgruppen. Sundhedsstyrelsen kan ud fra en vurdering af typen af brug eller anvendelsesområdet bestemme, at højaktivt radioaktivt materiale skal omfattes af krav til sikring svarende til en anden sikringsgruppe. Sundhedsstyrelsen kan ud fra en vurdering af typen af brug eller anvendelsesområdet bestemme, at flere strålekilder skal være omfattet af krav til sikring af højaktivt radioaktivt materiale, hvis den samlede aktivitetsmængde af strålekilderne er større end eller lig med den nedre værdi for sikringsgruppe C i bilag 6. For radioaktivt materiale i sikringsgruppe A gælder følgende krav til sikring: Det skal mindst én gang dagligt bekræftes og dokumenteres, at strålekilden er i virksomhedens besiddelse og ikke er manipuleret af uvedkommende. Der skal være mindst to identitetskontroller forud for adgang til strålekilden. Personer med selvstændig adgang til strålekilden eller til information om sikringsmæssige forhold skal være udpeget på baggrund af en vurdering af den enkeltes pålidelighed. Vurderingen skal gentages regelmæssigt. Der skal foreligge en tavshedserklæring fra disse personer. Der skal være mindst to tekniske barrierer, der gør det usandsynligt, at tyveri eller misbrug af strålekilden kan finde sted, før indsatspersonale når frem. Uvedkommendes forsøg på indtrængning til strålekilden skal umiddelbart detekteres og vurderes, og der skal om nødvendigt omgående ydes en indsats, der er tilstrækkelig til at imødegå tyveri eller misbrug af strålekilden. Der skal være et kommunikationssystem, der medfører, at relevante ansvarlige personer fra virksomheden øjeblikkeligt bliver kontaktet i forbindelse med utilsigtet adgang, tyveri eller misbrug. Systemet skal indeholde mindst to forskellige typer af kommunikation. For radioaktivt materiale i sikringsgruppe B gælder følgende krav til sikring: Det skal mindst én gang ugentligt bekræftes og dokumenteres, at strålekilden er i virksomhedens besiddelse og ikke er manipuleret af uvedkommende. Der skal være mindst én identitetskontrol forud for adgang til strålekilden. Personer med selvstændig adgang til strålekilden eller til information om sikringsmæssige forhold skal være udpeget på baggrund af en vurdering af den enkeltes pålidelighed. Vurderingen skal gentages regelmæssigt. Der skal foreligge en tavshedserklæring fra disse personer. Der skal være mindst to tekniske barrierer, der med stor sandsynlighed forhindrer tyveri eller misbrug af strålekilden, før indsatspersonale når frem. Uvedkommendes forsøg på indtrængning til strålekilden skal umiddelbart detekteres og vurderes, og der skal om nødvendigt omgående ydes en indsats, der med stor sandsynlighed er tilstrækkelig til at imødegå tyveri eller misbrug af strålekilden. For radioaktivt materiale i sikringsgruppe C gælder følgende krav til sikring: Det skal mindst én gang månedligt bekræftes og dokumenteres, at strålekilden er i virksomhedens besiddelse og ikke er manipuleret af uvedkommende. Der skal være mindst én identitetskontrol forud for adgang til strålekilden. Personer med selvstændig adgang til strålekilden eller til information om sikringsmæssige forhold skal være udpeget på baggrund af en vurdering af den enkeltes pålidelighed. Der skal være mindst én teknisk barriere, der reducerer sandsynligheden for tyveri eller misbrug af strålekilden. Information af betydning for sikringsmæssige forhold må ikke være tilgængeligt for eller videregives til uvedkommende. Sikringsmæssige foranstaltninger skal gennemgås regelmæssigt. Der skal være instruks for gennemgang af sikringsmæssige foranstaltninger. For højaktivt radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om sikring, skal der udarbejdes en sårbarhedsvurdering og en sikringsplan. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal dokumenteres i en versionsstyret rapport. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden det radioaktive materiale anskaffes. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal løbende opdateres. Ved ændring af en sårbarhedsvurdering eller en sikringsplan, der har betydning for sikringsmæssige forhold, skal den ændrede sårbarhedsvurdering eller sikringsplan godkendes af Sundhedsstyrelsen. For højaktivt radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om sikring, skal der udpeges en sikringsansvarlig. Den sikringsansvarlige skal medvirke til at gennemføre krav til sikring og overvåge efterlevelsen af disse. Den sikringsansvarlige skal have viden, færdigheder og kompetencer inden for strålebeskyttelse og sikring tilpasset art og omfang af risikoen forbundet med strålekilden og typen af brug eller anvendelsesområdet. Den sikringsansvarliges viden, færdigheder og kompetencer skal løbende opdateres. Sikringsmæssige foranstaltninger og forholdsregler og strålebeskyttelsesmæssige foranstaltninger og forholdsregler må ikke kompromittere hinanden og må ikke udgøre en unødig hindring for en indsats i nødsituationer. Beredskab For højaktivt radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om sikring, skal der være et beredskab, der skal aktiveres i tilfælde af utilsigtet adgang, trusler om eller gennemførte kriminelle handlinger, herunder tyveri eller misbrug, nødsituationer som følge af brugen af det radioaktive materiale samt bortkomst af det radioaktive materiale eller brand, oversvømmelse, strømafbrydelse og lignende påvirkninger. Beredskabet skal omfatte procedurer for alarmering og forholdsregler til at afbøde konsekvenserne af de situationer, der er nævnt under stk. 1. Beredskabet skal beskrives i en beredskabsplan. Beredskabsplanen, jf. stk. 3, skal dokumenteres i en versionsstyret rapport. Beredskabsplanen, jf. stk. 3, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden det radioaktive materiale anskaffes. Beredskabsplanen, jf. stk. 3, skal løbende opdateres. Ved ændring af en beredskabsplan, der har betydning for strålebeskyttelsesmæssige og sikringsmæssige forhold, skal den ændrede beredskabsplan godkendes af Sundhedsstyrelsen. For radioaktivt materiale, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at der skal være et beredskab, der kan aktiveres i tilfælde af utilsigtet adgang, trusler om eller gennemførte kriminelle handlinger, herunder tyveri eller misbrug, nødsituationer som følge af brugen af det radioaktive materiale, samt bortkomst af det radioaktive materiale eller brand, oversvømmelse, strømafbrydelse og lignende påvirkninger. Beredskabet skal omfatte procedurer for alarmering og forholdsregler til at afbøde konsekvenserne af situationerne nævnt under stk. 1. Beredskabet skal være beskrevet i en beredskabsplan, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen inden anskaffelsen af det radioaktive materiale. Beredskabsmæssige procedurer og forholdsregler skal gennemgås regelmæssigt. Der skal være instrukser for gennemgang af beredskabsmæssige procedurer og forholdsregler. Klageadgang og straf Klager over afgørelser, der er truffet af Sundhedsstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse, kan kun indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. strålebeskyttelseslovens

§ 25. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den virksomhed, der overtræder §§ 4-8, §§ 11 og 12, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, 2 og 4, § 15, 2. pkt., §§ 18-22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 27 og 28, bilag 8, jf. § 34, bilag 9, jf. § 35, bilag 10, jf. § 36, § 37, stk. 1 og 3, §§ 41-43, § 44, stk. 1, §§ 45-53, § 54, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1, og stk. 2, 3. pkt., §§ 56-67, § 68, stk. 1, §§ 71-79, § 80, stk. 1-5, § 81, § 82, stk. 1 og 2, §§ 83-91, § 92, stk. 1, § 94, §§ 96-98, §§ 99-104, § 105, stk. 2 og 3, og

§ 106. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses-, overgangs-, virknings- og territorialbestemmelser Ikrafttrædelses-, overgangs- og virkningsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 22 har virkning fra den 1. januar 2027. §§ 34-37 har virkning fra den 1. januar 2027. For strålebeskyttelseskoordinatorer, medicinsk-fysiske eksperter, klinisk ansvarlige sundhedspersoner og stråleudsatte arbejdstagere gælder §§ 29-31 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer frem til den 1. januar 2027. § 68 har virkning for skolekilder, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027. For skolekilder, der er importeret eller fremstillet inden den 1. januar 2027, gælder de hidtil gældende regler. § 71, stk. 2, har virkning for lukkede kilder, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027. § 92 har virkning for forbrugerprodukter, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027. For forbrugerprodukter, der er importeret eller fremstillet inden den 1. januar 2027, gælder de hidtil gældende regler. Bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer ophæves. Territorialbestemmelse Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland. Myndighedskontrolniveau for brug af radioaktivt materiale 1. Besiddelse, håndtering, anvendelse og opbevaring af radioaktivt materiale Bilaget relaterer sig til § 8 samt bilag 3 og 4. For den til enhver tid samlede besiddelse, håndtering, anvendelse eller opbevaring af radioaktivt materiale gælder et myndighedskontrolniveau, der for lukkede radioaktive kilder afhænger af aktivitetsmængden (A) og for åbne radioaktive kilder afhænger af aktivitetsmængden og aktivitetskoncentrationen (AK). Til fastlæggelse af myndighedskontrolniveauet for besiddelse, håndtering, anvendelse eller opbevaring af én eller flere forskellige radionuklider benyttes indeksværdier for aktivitet ( I A ) og for åbne radioaktive kilder desuden indeksværdi for aktivitetskoncentration ( I AK ) i henhold til nedenstående tabeller. Metode til beregning af indeksværdier fremgår af bilag 3 og 4. Tabel 1.1. Myndighedskontrolniveau for besiddelse, håndtering, anvendelse eller opbevaring af lukkede radioaktive kilder Myndighedskontrol- niveau for lukkede radioaktive kilder Indeksværdi for aktivitetsmængde ( I A ) I A,bilag 3 ≤ 1 1 < I A,bilag 3 ≤ 100 I A,bilag 3 > 100 Undtaget fra krav om tilladelse og underretning Underretning Tilladelse Tabel 1.2. Myndighedskontrolniveau for besiddelse, håndtering, anvendelse eller opbevaring af åbne radioaktive kilder Myndighedskontrolniveau for åbne radioaktive kilder Indeksværdi for aktivitetsmængde ( I A ) I A,bilag 3 ≤ 1 I A,bilag 3 > 1 Indeksværdi for aktivitets- koncentration ( I AK ) I AK,bilag 3 > 1 Underretning Tilladelse I AK,bilag 3 ≤ 1 og I AK,bilag 4 > 1 Undtaget fra krav om tilladelse og underretning* Underretning * Hvis den samlede aktivitetsmængde i besiddelse pr. måned svarer til en indeksværdi større end 10, er besiddelsen dog omfattet af krav om underretning. 2. Udledning af radioaktivt materiale For den samlede udledning pr. måned af radioaktivt materiale gælder et myndighedskontrolniveau, der afhænger af aktivitetsmængden (A) og aktivitetskoncentrationen (AK) i udledningspunktet. Til fastlæggelse af myndighedskontrolniveauet for udledning af én eller flere forskellige radionuklider benyttes indeksværdier for aktivitet ( I A ) og aktivitetskoncentration ( I AK ) i henhold til nedenstående tabel. Metode til beregning af indeksværdier fremgår af bilag 3 og 4. Tabel 1.3. Myndighedskontrolniveau for udledning af radioaktivt materiale Myndighedskontrolniveau for udledning af radioaktivt materiale Indeksværdi for aktivitetsmængde ( I A ) I A,bilag 3 ≤ 1 I A,bilag 3 > 1 Indeksværdi for aktivitets- koncentration ( I AK ) I AK,bilag 3 > 1 Underretning Tilladelse I AK,bilag 3 ≤ 1 og I AK,bilag 4 > 1 Undtaget fra krav om tilladelse og underretning Underretning Kriterier for undtagelse og frigivelse 1. Kriterier for undtagelse af brug af radioaktivt materiale fra krav om tilladelse eller underretning Brug af radioaktivt materiale kan undtages fra krav om tilladelse eller underretning i § 8, stk. 3, hvis det kan dokumenteres, at følgende kriterier er opfyldt: 1.1. Den radiologiske risiko forbundet med brugen af det radioaktive materiale er lav. Dette betragtes som opfyldt hvis: a) Brugen af det radioaktive materiale højst kræver kategorisering af stråleudsatte arbejdstagere i kategori C. b) Den effektive dosis, som enkeltpersoner i befolkningen med rimelighed kan tænkes udsat for fra brugen af det radioaktive materiale, er i størrelsesordenen 0,01 mSv pr. år eller mindre for kunstige radionuklider eller i størrelsesordenen 1 mSv pr. år eller mindre for naturligt forekommende radionuklider. For materiale, der indeholder naturligt forekommende radionuklider, som er fremkommet ved forarbejdning med henblik på udnyttelse af de radioaktive, fissile eller fertile egenskaber, gælder dosiskriteriet for brug af kunstige radionuklider. 1.2. Brugen af det radioaktive materiale er berettiget. 1.3. Brugen af det radioaktive materiale er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarlig uden benyttelse af strålebeskyttelsesmæssige foranstaltninger. 2. Kriterier for frigivelse af radioaktivt materiale Radioaktivt materiale på enhver fysisk form kan frigives, jf. § 13, stk. 1, hvis det kan dokumenteres, at følgende kriterier er opfyldt: 2.1. Den effektive dosis, som enkeltpersoner i befolkningen med rimelighed kan tænkes udsat for fra det frigivne radioaktive materiale, er i størrelsesordenen 0,01 mSv pr. år eller mindre for kunstige radionuklider eller i størrelsesordenen 1 mSv pr. år eller mindre for naturligt forekommende radionuklider. For materiale, der indeholder naturligt forekommende radionuklider, som er fremkommet ved forarbejdning med henblik på udnyttelse af de radioaktive, fissile eller fertile egenskaber, gælder dosiskriteriet for brug af kunstige radionuklider. 2.2. Brugen af det frigivne materiale er berettiget. 2.3. Brugen af det radioaktive materiale er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarlig uden benyttelse af strålebeskyttelsesmæssige foranstaltninger. Undtagelsesværdier I tabellen nedenfor er angivet værdier for aktivitetsmængde ( A U,k ) og aktivitetskoncentration ( AK U,k ) af en hvilken som helst type radioaktivt materiale, der skal benyttes i forbindelse med dels fastlæggelse af myndighedskontrolniveau, jf. bilag 1, og dels undtagelse fra kravene i § 12, stk. 1, § 16, stk. 2, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, § 30, § 44, stk. 1, § 45, stk. 1, §§ 48 og 49, § 52, stk. 1, § 80, stk. 1, § 94, § 105, stk. 1, samt bilag 14, punkt 3.7 og 3.19. Ved én radionuklid kan værdien for henholdsvis den samlede aktivitetsmængde og aktivitetskoncentrationen aflæses direkte af tabellen. Ved flere forskellige radionuklider er det nødvendigt at beregne indeksværdier for henholdsvis aktivitetsmængde ( I A , bilag 3 ) og aktivitetskoncentration ( I AK,bilag 3 ). Indeksværdien for aktivitetsmængde beregnes ved hjælp af nedenstående formel: (1) hvor A k er aktivitetsmængden for radionuklid k, og A U , k er den tilhørende værdi i kolonne 3 i tabel 3.1. Indeksværdien for aktivitetskoncentration beregnes ved hjælp af nedenstående formel: (2) hvor AK k er aktivitetskoncentrationen for radionuklid k , og AK U , k er den tilhørende værdi i kolonne 2 i tabel 3.1. Tabel 3.1. Værdier for aktivitetskoncentration og aktivitetsmængde for undtagelse Radionuklid Aktivitetskoncentration ( AK U,k ) [Bq/g] Aktivitetsmængde ( A U,k ) [Bq] H-3 1 × 10 6 1 × 10 9 Be-7 1 × 10 3 1 × 10 7 C-11 1 × 10 1 1 × 10 6 C-14 1 × 10 4 1 × 10 7 N-13 1 × 10 2 1 × 10 9 O-15 1 × 10 2 1 × 10 9 F-18 1 × 10 1 1 × 10 6 Na-22 1 × 10 1 1 × 10 6 Na-24 1 × 10 1 1 × 10 5 Si-31 1 × 10 3 1 × 10 6 P-32 1 × 10 3 1 × 10 5 P-33 1 × 10 5 1 × 10 8 S-35 1 × 10 5 1 × 10 8 Cl-36 1 × 10 4 1 × 10 6 Cl-38 1 × 10 1 1 × 10 5 Ar-37 1 × 10 6 1 × 10 8 Ar-41 1 × 10 2 1 × 10 9 K-40 (1) 1 × 10 2 1 × 10 6 K-42 1 × 10 2 1 × 10 6 K-43 1 × 10 1 1 × 10 6 Ca-45 1 × 10 4 1 × 10 7 Ca-47 1 × 10 1 1 × 10 6 Sc-46 1 × 10 1 1 × 10 6 Sc-47 1 × 10 2 1 × 10 6 Sc-48 1 × 10 1 1 × 10 5 V-48 1 × 10 1 1 × 10 5 Cr-51 1 × 10 3 1 × 10 7 Mn-51 1 × 10 1 1 × 10 5 Mn-52 1 × 10 1 1 × 10 5 Mn-52m 1 × 10 1 1 × 10 5 Mn-53 1 × 10 4 1 × 10 9 Mn-54 1 × 10 1 1 × 10 6 Mn-56 1 × 10 1 1 × 10 5 Fe-52 1 × 10 1 1 × 10 6 Fe-55 1 × 10 4 1 × 10 6 Fe-59 1 × 10 1 1 × 10 6 Co-55 1 × 10 1 1 × 10 6 Co-56 1 × 10 1 1 × 10 5 Co-57 1 × 10 2 1 × 10 6 Co-58 1 × 10 1 1 × 10 6 Co-58m 1 × 10 4 1 × 10 7 Co-60 1 × 10 1 1 × 10 5 Co-60m 1 × 10 3 1 × 10 6 Co-61 1 × 10 2 1 × 10 6 Co-62m 1 × 10 1 1 × 10 5 Ni-59 1 × 10 4 1 × 10 8 Ni-63 1 × 10 5 1 × 10 8 Ni-65 1 × 10 1 1 × 10 6 Cu-64 1 × 10 2 1 × 10 6 Cu-67 1 x 10 2 1 x 10 6 Zn-65 1 × 10 1 1 × 10 6 Zn-69 1 × 10 4 1 × 10 6 Zn-69m 1 × 10 2 1 × 10 6 Ga-68 1 × 10 1 1 × 10 5 Ga-72 1 × 10 1 1 × 10 5 Ge-68 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Ge-71 1 × 10 4 1 × 10 8 As-73 1 × 10 3 1 × 10 7 As-74 1 × 10 1 1 × 10 6 As-76 1 × 10 2 1 × 10 5 As-77 1 × 10 3 1 × 10 6 Se-75 1 × 10 2 1 × 10 6 Br-82 1 × 10 1 1 × 10 6 Kr-74 1 × 10 2 1 × 10 9 Kr-76 1 × 10 2 1 × 10 9 Kr-77 1 × 10 2 1 × 10 9 Kr-79 1 × 10 3 1 × 10 5 Kr-81 1 × 10 4 1 × 10 7 Kr-81m 1 × 10 3 1 × 10 10 Kr-83m 1 × 10 5 1 × 10 12 Kr-85 1 × 10 5 1 × 10 4 Kr-85m 1 × 10 3 1 × 10 10 Kr-87 1 × 10 2 1 × 10 9 Kr-88 1 × 10 2 1 × 10 9 Rb-81 1 × 10 1 1 × 10 6 Rb-86 1 × 10 2 1 × 10 5 Sr-82 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Sr-85 1 × 10 2 1 × 10 6 Sr-85m 1 × 10 2 1 × 10 7 Sr-87m 1 × 10 2 1 × 10 6 Sr-89 1 × 10 3 1 × 10 6 Sr-90 (2) 1 × 10 2 1 × 10 4 Sr-91 1 × 10 1 1 × 10 5 Sr-92 1 × 10 1 1 × 10 6 Y-88 1 × 10 1 1 × 10 6 Y-90 1 × 10 3 1 × 10 5 Y-91 1 × 10 3 1 × 10 6 Y-91m 1 × 10 2 1 × 10 6 Y-92 1 × 10 2 1 × 10 5 Y-93 1 × 10 2 1 × 10 5 Zr-89 1 x 10 1 1 x 10 6 Zr-93 (2) 1 × 10 3 1 × 10 7 Zr-95 1 × 10 1 1 × 10 6 Zr-97 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Nb-93m 1 × 10 4 1 × 10 7 Nb-94 1 × 10 1 1 × 10 6 Nb-95 1 × 10 1 1 × 10 6 Nb-97 1 × 10 1 1 × 10 6 Nb-98 1 × 10 1 1 × 10 5 Mo-90 1 × 10 1 1 × 10 6 Mo-93 1 × 10 3 1 × 10 8 Mo-99 1 × 10 2 1 × 10 6 Mo-101 1 × 10 1 1 × 10 6 Tc-96 1 × 10 1 1 × 10 6 Tc-96m 1 × 10 3 1 × 10 7 Tc-97 1 × 10 3 1 × 10 8 Tc-97m 1 × 10 3 1 × 10 7 Tc-99 1 × 10 4 1 × 10 7 Tc-99m 1 × 10 2 1 × 10 7 Ru-97 1 × 10 2 1 × 10 7 Ru-103 1 × 10 2 1 × 10 6 Ru-105 1 × 10 1 1 × 10 6 Ru-106 (2) 1 × 10 2 1 × 10 5 Rh-103m 1 × 10 4 1 × 10 8 Rh-105 1 × 10 2 1 × 10 7 Pd-103 1 × 10 3 1 × 10 8 Pd-109 1 × 10 3 1 × 10 6 Ag-105 1 × 10 2 1 × 10 6 Ag-108m (2) 1 × 10 1 1 × 10 6 Ag-110m 1 × 10 1 1 × 10 6 Ag-111 1 × 10 3 1 × 10 6 Cd-109 1 × 10 4 1 × 10 6 Cd-115 1 × 10 2 1 × 10 6 Cd-115m 1 × 10 3 1 × 10 6 In-111 1 × 10 2 1 × 10 6 In-113m 1 × 10 2 1 × 10 6 In-114m 1 × 10 2 1 × 10 6 In-115m 1 × 10 2 1 × 10 6 Sn-113 1 × 10 3 1 × 10 7 Sn-125 1 × 10 2 1 × 10 5 Sb-122 1 × 10 2 1 × 10 4 Sb-124 1 × 10 1 1 × 10 6 Sb-125 1 × 10 2 1 × 10 6 Te-123m 1 × 10 2 1 × 10 7 Te-125m 1 × 10 3 1 × 10 7 Te-127 1 × 10 3 1 × 10 6 Te-127m 1 × 10 3 1 × 10 7 Te-129 1 × 10 2 1 × 10 6 Te-129m 1 × 10 3 1 × 10 6 Te-131 1 × 10 2 1 × 10 5 Te-131m 1 × 10 1 1 × 10 6 Te-132 1 × 10 2 1 × 10 7 Te-133 1 × 10 1 1 × 10 5 Te-133m 1 × 10 1 1 × 10 5 Te-134 1 × 10 1 1 × 10 6 I-123 1 × 10 2 1 × 10 7 I-124 1 × 10 1 1 × 10 6 I-125 1 × 10 3 1 × 10 6 I-126 1 × 10 2 1 × 10 6 I-129 1 × 10 2 1 × 10 5 I-130 1 × 10 1 1 × 10 6 I-131 1 × 10 2 1 × 10 6 I-132 1 × 10 1 1 × 10 5 I-133 1 × 10 1 1 × 10 6 I-134 1 × 10 1 1 × 10 5 I-135 1 × 10 1 1 × 10 6 Xe-131m 1 × 10 4 1 × 10 4 Xe-133 1 × 10 3 1 × 10 4 Xe-135 1 × 10 3 1 × 10 10 Cs-129 1 × 10 2 1 × 10 5 Cs-131 1 × 10 3 1 × 10 6 Cs-132 1 × 10 1 1 × 10 5 Cs-134m 1 × 10 3 1 × 10 5 Cs-134 1 × 10 1 1 × 10 4 Cs-135 1 × 10 4 1 × 10 7 Cs-136 1 × 10 1 1 × 10 5 Cs-137 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 Cs-138 1 × 10 1 1 × 10 4 Ba-131 1 × 10 2 1 × 10 6 Ba-133 1 x 10 2 1 x 10 6 Ba-137m 1 × 10 1 1 x 10 6 Ba-140 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 La-140 1 × 10 1 1 × 10 5 Ce-139 1 × 10 2 1 × 10 6 Ce-141 1 × 10 2 1 × 10 7 Ce-143 1 × 10 2 1 × 10 6 Ce-144 (2) 1 × 10 2 1 × 10 5 Pr-142 1 × 10 2 1 × 10 5 Pr-143 1 × 10 4 1 × 10 6 Nd-147 1 × 10 2 1 × 10 6 Nd-149 1 × 10 2 1 × 10 6 Pm-147 1 × 10 4 1 × 10 7 Pm-149 1 × 10 3 1 × 10 6 Sm-151 1 × 10 4 1 × 10 8 Sm-153 1 × 10 2 1 × 10 6 Eu-152 1 × 10 1 1 × 10 6 Eu-152m 1 × 10 2 1 × 10 6 Eu-154 1 × 10 1 1 × 10 6 Eu-155 1 × 10 2 1 × 10 7 Gd-153 1 × 10 2 1 × 10 7 Gd-159 1 × 10 3 1 × 10 6 Tb-160 1 × 10 1 1 × 10 6 Tb-161 1 × 10 3 1 × 10 6 Dy-165 1 × 10 3 1 × 10 6 Dy-166 1 × 10 3 1 × 10 6 Ho-166 1 × 10 3 1 × 10 5 Er-169 1 × 10 4 1 × 10 7 Er-171 1 × 10 2 1 × 10 6 Tm-170 1 × 10 3 1 × 10 6 Tm-171 1 × 10 4 1 × 10 8 Yb-175 1 × 10 3 1 × 10 7 Lu-176 1 x 10 2 1 x 10 6 Lu-177 1 × 10 3 1 × 10 7 Lu-177m 1 × 10 1 1 × 10 6 Hf-181 1 × 10 1 1 × 10 6 Ta-182 1 × 10 1 1 × 10 4 W-181 1 × 10 3 1 × 10 7 W-185 1 × 10 4 1 × 10 7 W-187 1 × 10 2 1 × 10 6 Re-186 1 × 10 3 1 × 10 6 Re-188 1 × 10 2 1 × 10 5 Os-185 1 × 10 1 1 × 10 6 Os-191 1 × 10 2 1 × 10 7 Os-191m 1 × 10 3 1 × 10 7 Os-193 1 × 10 2 1 × 10 6 Ir-190 1 × 10 1 1 × 10 6 Ir-192 1 × 10 1 1 × 10 4 Ir-194 1 × 10 2 1 × 10 5 Pt-191 1 × 10 2 1 × 10 6 Pt-193m 1 × 10 3 1 × 10 7 Pt-197 1 × 10 3 1 × 10 6 Pt-197m 1 × 10 2 1 × 10 6 Au-198 1 × 10 2 1 × 10 6 Au-199 1 × 10 2 1 × 10 6 Hg-197 1 × 10 2 1 × 10 7 Hg-197m 1 × 10 2 1 × 10 6 Hg-203 1 × 10 2 1 × 10 5 Tl-200 1 × 10 1 1 × 10 6 Tl-201 1 × 10 2 1 × 10 6 Tl-202 1 × 10 2 1 × 10 6 Tl-204 1 × 10 4 1 × 10 4 Pb-203 1 × 10 2 1 × 10 6 Pb-210 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 Pb-212 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Bi-206 1 × 10 1 1 × 10 5 Bi-207 1 × 10 1 1 × 10 6 Bi-210 1 × 10 3 1 × 10 6 Bi-212 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Po-203 1 × 10 1 1 × 10 6 Po-205 1 × 10 1 1 × 10 6 Po-207 1 × 10 1 1 × 10 6 Po-209 1 x 10 1 1 x 10 4 Po-210 1 × 10 1 1 × 10 4 At-211 1 × 10 3 1 × 10 7 Rn-220 (2) 1 × 10 4 1 × 10 7 Rn-222 (2) 1 × 10 1 1 × 10 8 Ra-223 (2) 1 × 10 2 1 × 10 5 Ra-224 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Ra-225 1 × 10 2 1 × 10 5 Ra-226 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 Ra-227 1 × 10 2 1 × 10 6 Ra-228 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 Ac-225 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 Ac-227 (2) 1 × 10 -1 1 × 10 3 Ac-228 1 × 10 1 1 × 10 6 Th-226 (2) 1 × 10 3 1 × 10 7 Th-227 1 × 10 1 1 × 10 4 Th-228 (2) 1 × 10 0 1 × 10 4 Th-229 (2) 1 × 10 0 1 × 10 3 Th-230 1 × 10 0 1 × 10 4 Th-231 1 × 10 3 1 × 10 7 Th-232 1 x 10 1 1 x 10 4 Th-234 (2) 1 × 10 3 1 × 10 5 Pa-230 1 × 10 1 1 × 10 6 Pa-231 1 × 10 0 1 × 10 3 Pa-233 1 × 10 2 1 × 10 7 U-230 (2) 1 × 10 1 1 × 10 5 U-231 1 × 10 2 1 × 10 7 U-232 (2) 1 × 10 0 1 × 10 3 U-233 1 × 10 1 1 × 10 4 U-234 1 × 10 1 1 × 10 4 U-235 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 U-236 1 × 10 1 1 × 10 4 U-237 1 × 10 2 1 × 10 6 U-238 (2) 1 × 10 1 1 × 10 4 U-239 1 × 10 2 1 × 10 6 U-240 1 × 10 3 1 × 10 7 U-240 (2) 1 × 10 1 1 × 10 6 Np-237 (2) 1 × 10 0 1 × 10 3 Np-239 1 × 10 2 1 × 10 7 Np-240 1 × 10 1 1 × 10 6 Pu-234 1 × 10 2 1 × 10 7 Pu-235 1 × 10 2 1 × 10 7 Pu-236 1 × 10 1 1 × 10 4 Pu-237 1 × 10 3 1 × 10 7 Pu-238 1 × 10 0 1 × 10 4 Pu-239 1 × 10 0 1 × 10 4 Pu-240 1 × 10 0 1 × 10 3 Pu-241 1 × 10 2 1 × 10 5 Pu-242 1 × 10 0 1 × 10 4 Pu-243 1 × 10 3 1 × 10 7 Pu-244 1 × 10 0 1 × 10 4 Am-241 1 × 10 0 1 × 10 4 Am-242 1 × 10 3 1 × 10 6 Am-242m (2) 1 × 10 0 1 × 10 4 Am-243 (2) 1 × 10 0 1 × 10 3 Cm-242 1 × 10 2 1 × 10 5 Cm-243 1 × 10 0 1 × 10 4 Cm-244 1 × 10 1 1 × 10 4 Cm-245 1 × 10 0 1 × 10 3 Cm-246 1 × 10 0 1 × 10 3 Cm-247 1 × 10 0 1 × 10 4 Cm-248 1 × 10 0 1 × 10 3 Bk-249 1 × 10 3 1 × 10 6 Cf-246 1 × 10 3 1 × 10 6 Cf-248 1 × 10 1 1 × 10 4 Cf-249 1 × 10 0 1 × 10 3 Cf-250 1 × 10 1 1 × 10 4 Cf-251 1 × 10 0 1 × 10 3 Cf-252 1 × 10 1 1 × 10 4 Cf-253 1 × 10 2 1 × 10 5 Cf-254 1 × 10 0 1 × 10 3 Es-253 1 × 10 2 1 × 10 5 Es-254 1 × 10 1 1 × 10 4 Es-254m 1 × 10 2 1 × 10 6 Fm-254 1 × 10 4 1 × 10 7 Fm-255 1 × 10 3 1 × 10 6 (1) Kaliumsalte i mængder mindre end 1.000 kg er ikke omfattet. (2) Radionuklider, for hvilke dosisbidrag fra radioaktive henfaldsprodukter er i medtaget i fastsættelse af værdien. m metastabil. Tabel 3.2. Henfaldsprodukter, hvis dosisbidrag er medtaget i fastsættelse af værdierne i tabel 3.1. Radionuklid Henfaldsprodukter Ge-68 Ga-68 Sr-82 Rb-82 Sr-90 Y-90 Zr-93 Nb-93m Zr-97 Nb-97 Ru-106 Rh-106 Ag-108m Ag-108 Cs-137 Ba-137m Ba-140 La-140 Ce-144 Pr-144 Pb-210 Bi-210, Po-210 Pb-212 Bi-212, Tl-208 (0,36), Po-212 (0,64) Bi-212 Tl-208 (0,36), Po-212 (0,64) Rn-220 Po-216 Rn-222 Po-218, Pb-214, Bi-214, Po-214 Ra-223 Rn-219, Po-215, Pb-211, Bi-211, Tl-207 Ra-224 Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Tl-208 (0,36), Po-212 (0,64) Ra-226 Rn-222, Po-218, Pb-214, Bi-214, Po-214, Pb-210, Bi-210, Po-210 Ra-228 Ac-228 Ac-225 Fr-221, At-217, Bi-213, Po-213 (0,978), Tl-209 (0,0216), Pb-209 (0,978) Ac-227 Fr-223 (0,0138) Th-226 Ra-222, Rn-218, Po-214 Th-228 Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Tl-208 (0,36), Po-212 (0,64) Th-229 Ra-225, Ac-225, Fr-221, At-217, Bi-213, Po-213, Pb-209 Th-234 Pa-234m U-230 Th-226, Ra-222, Rn-218, Po-214 U-232 Th-228, Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Tl-208 (0,36), Po-212 (0,64) U-235 Th-231 U-238 Th-234, Pa-234m U-240 Np-240m Np-237 Pa-233 Am-242m Am-242 Am-243 Np-239 m metastabil. For radionuklider, der ikke er angivet i tabellerne ovenfor, skal henvendelse rettes til Sundhedsstyrelsen. Undtagelses- og frigivelsesværdier I tabellen nedenfor er angivet værdier for aktivitetskoncentration ( AK U,k ) af en hvilken som helst mængde og type radioaktivt materiale i fast form ved standard temperatur og tryk. Værdierne skal benyttes i forbindelse med: afgrænsning af lovgivningens gyldighedsområde, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, dog med de undtagelser, der er fastsat i § 7 i denne bekendtgørelse, fastsættelse af myndighedskontrolniveau, jf. bilag 1, afgrænsning af krav om dekommissionering, jf. § 18, og frigivelse af materiale, jf.

§ 13. Ved én radionuklid kan værdien for aktivitetskoncentrationen aflæses direkte af tabellen. Ved flere forskellige radionuklider er det nødvendigt at beregne indeksværdier for aktivitetskoncentration ( I AK,bilag ‍ 4 ). Indeksværdien for aktivitetskoncentration beregnes ved hjælp af nedenstående formel: (3) hvor AK k er aktivitetskoncentrationen for radionuklid k , og AK U,k er den tilhørende værdi i den relevante tabel nedenfor. Værdierne kan kun benyttes til at undtage iblanding i byggematerialer af restprodukter fra industrier, der forarbejder NORM, hvis det forinden verificeres, at bestemmelserne vedrørende gammastråling fra byggematerialer overholdes, jf. §§ 97 og 98 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Tabel 4.1. Kunstige radionuklider - værdier for aktivitetskoncentration for undtagelse eller frigivelse Radionuklid Aktivitetskoncentration ( AK U,k ) [Bq/g] H-3 100 Be-7 10 C-14 1 F-18 10 Na-22 0,1 Na-24 1 Si-31 1.000 P-32 1.000 P-33 1.000 S-35 100 Cl-36 1 Cl-38 10 K-42 100 K-43 10 Ca-41 100 Ca-45 100 Ca-47 10 Sc-46 0,1 Sc-47 100 Sc-48 1 V-48 1 Cr-51 100 Mn-51 10 Mn-52 1 Mn-52m 10 Mn-53 100 Mn-54 0,1 Mn-56 10 Fe-52 (1) 10 Fe-55 1.000 Fe-59 1 Co-55 10 Co-56 0,1 Co-57 1 Co-58 1 Co-58m 10.000 Co-60 0,1 Co-60m 1.000 Co-61 100 Co-62m 10 Ni-59 100 Ni-63 100 Ni-65 10 Cu-64 100 Zn-65 0,1 Zn-69 1.000 Zn-69m (1) 10 Ga-72 10 Ge-71 10.000 As-73 1.000 As-74 10 As-76 10 As-77 1.000 Se-75 1 Br-82 1 Rb-82 0,01 Rb-83 1 Rb-84 0,1 Rb-86 100 Sr-85 1 Sr-85m 100 Sr-87m 100 Sr-89 1.000 Sr-90 (1) 1 Sr-91 (1) 10 Sr-92 10 Y-88 0,1 Y-90 1.000 Y-91 100 Y-91m 100 Y-92 100 Y-93 100 Zr-88 1 Zr-89 0,1 Zr-93 10 Zr-95 (1) 1 Zr-97 (1) 10 Nb-93m 10 Nb-94 0,1 Nb-95 1 Nb-97 (1) 10 Nb-98 10 Mo-90 10 Mo-93 10 Mo-99 (1) 10 Mo-101 (1) 10 Tc-96 1 Tc-96m 1.000 Tc-97 10 Tc-97m 100 Tc-99 1 Tc-99m 100 Ru-97 10 Ru-103 (1) 1 Ru-105 (1) 10 Ru-106 (1) 0,1 Rh-103m 10.000 Rh-105 100 Pd-103 (1) 1.000 Pd-109 (1) 100 Ag-105 1 Ag-110m (1) 0,1 Ag-111 100 Cd-109 (1) 1 Cd-111m 0,01 Cd-115 (1) 10 Cd-115m (1) 100 In-111 10 In-113m 100 In-114m (1) 10 In-115m 100 Sn-113 (1) 1 Sn-125 10 Sb-122 10 Sb-124 1 Sb-125 (1) 0,1 Te-123m 1 Te-125m 1.000 Te-127 1.000 Te-127m (1) 10 Te-129 100 Te-129m (1) 10 Te-131 100 Te-131m (1) 10 Te-132 (1) 1 Te-133 10 Te-133m 10 Te-134 10 I-123 100 I-125 100 I-126 10 I-129 0,01 I-130 10 I-131 10 I-132 10 I-133 10 I-134 10 I-135 10 Xe-131m 0,01 Cs-129 10 Cs-131 1.000 Cs-132 10 Cs-134 0,1 Cs-134m 1.000 Cs-135 100 Cs-136 1 Cs-137 (1) 0,1 Cs-138 10 Ba-131 10 Ba-133 1 Ba-140 1 La-140 1 Ce-139 1 Ce-141 100 Ce-143 10 Ce-144 (1) 10 Pr-142 100 Pr-143 1.000 Nd-147 100 Nd-149 100 Pm-147 1.000 Pm-149 1.000 Sm-151 1.000 Sm-153 100 Eu-152 0,1 Eu-152m 100 Eu-154 0,1 Eu-155 1 Gd-153 10 Gd-159 100 Tb-160 1 Dy-165 1.000 Dy-166 100 Ho-166 100 Er-169 1.000 Er-171 100 Tm-170 100 Tm-171 1.000 Yb-175 100 Lu-177 100 Lu-177m 0,1 Hf-181 1 Ta-182 0,1 W-181 10 W-185 1.000 W-187 10 Re-186 1.000 Re-188 100 Os-185 1 Os-191 100 Os-191m 1.000 Os-193 100 Ir-190 1 Ir-192 1 Ir-194 100 Pt-191 10 Pt-193m 1.000 Pt-197 1.000 Pt-197m 100 Au-198 10 Au-199 100 Hg-197 100 Hg-197m 100 Hg-203 10 Tl-200 10 Tl-201 100 Tl-202 10 Tl-204 1 Pb-203 10 Bi-206 1 Bi-207 0,1 Po-203 10 Po-205 10 Po-207 10 At-211 1.000 Ra-223 1 Ra-224 1 Ra-225 10 Ra-227 100 Ac-227 0,01 Th-226 1.000 Th-227 1 Th-229 0,1 Pa-230 10 Pa-233 10 U-230 10 U-231 100 U-232 (1) 0,1 U-233 1 U-236 10 U-237 100 U-239 100 U-240 (1) 100 Np-237 (1) 1 Np-239 100 Np-240 10 Pu-234 100 Pu-235 100 Pu-236 1 Pu-237 100 Pu-238 0,1 Pu-239 0,1 Pu-240 0,1 Pu-241 10 Pu-242 0,1 Pu-243 1.000 Pu-244 (1) 0,1 Am-241 0,1 Am-242 1.000 Am-242m (1) 0,1 Am-243 (1) 0,1 Cm-242 10 Cm-243 1 Cm-244 1 Cm-245 0,1 Cm-246 0,1 Cm-247 (1) 0,1 Cm-248 0,1 Bk-249 100 Cf-246 1.000 Cf-248 1 Cf-249 0,1 Cf-250 1 Cf-251 0,1 Cf-252 1 Cf-253 100 Cf-254 1 Es-253 100 Es-254 (1) 0,1 Es-254m (1) 10 Fm-254 10.000 Fm-255 100 (1) Radionuklider, for hvilke dosisbidrag fra radioaktive henfaldsprodukter er i medtaget i fastsættelse af værdien. m metastabil. Tabel 4.2. Henfaldsprodukter, hvis dosisbidrag er medtaget i fastsættelse af værdierne i tabel 4.1 Radionuklid Henfaldsprodukter Fe-52 Mn-52m Zn-69m Zn-69 Sr-90 Y-90 Sr-91 Y-91m Zr-95 Nb-95 Zr-97 Nb-97m, Nb-97 Nb-97 Nb-97m Mo-99 Tc-99m Mo-101 Tc-101 Ru-103 Rh-103m Ru-105 Rh-105m Ru-106 Rh-106 Pd-103 Rh-103m Pd-109 Ag-109m Ag-110m Ag-110 Cd-109 Ag-109m Cd-115 In-115m Cd-115m In-115m In-114m In-114 Sn-113 In-113m Sb-125 Te-125m Te-127m Te-127 Te-129m Te-129 Te-131m Te-131 Te132 I-132 Cs-137 Ba-137m Ce-144 Pr-144, Pr-144m U-232 Th-228, Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Tl-208 U-240 Np-240m, Np-240 Np237 Pa-233 Pu-244 U-240, Np-240m, Np-240 Am-242m Np-238 Am-243 Np-239 Cm-247 Pu-243 Es-254 Bk-250 Es-254m Fm-254 Tabel 4.3. Naturligt forekommende radionuklider - værdier for aktivitetskoncentration for undtagelse eller frigivelse Radionuklid Aktivitetskoncentration ( AK U,k ) [Bq/g] U-238sec (1) 1 U-238+ (1) 5 U-234 5 Th-230 10 Ra-226+ (1) 1 Pb-210+ (1) 5 Po-210 5 U-235sec (1) 1 U-235+ (1) 5 Pa-231 5 Ac-227+ (1) 1 Th-232sec (1) 1 Th-232 5 Ra-228+ (1) 1 Th-228+ (1) 1 K-40 10 (1) Radionuklider, for hvilke dosisbidrag fra radioaktive henfaldsprodukter er i medtaget i fastsættelse af værdien. Tabel 4.4. Henfaldsprodukter, hvis dosisbidrag er medtaget i fastsættelse af værdierne i tabel 4.3 Radionuklid Henfaldsprodukter U-238sec Th-234, Pa-234m, U-234, Th-230, Ra-226, Rn-222, Po-218, Pb-214, Bi-214, Po-214, Pb-210, Bi-210, Po-210 U-238+ Th-234, Pa-234m Ra-226+ Rn-222, Po-218, Pb-214, Bi-214 Pb-210+ Bi-210 U-235sec Th-231, Pa-231, Ac-227, Th-227, Fr-223, Ra-223, Rn-219, Po-215, Pb-211, Bi-211, Tl-207, Po-211 U-235+ Th-231 Ac-227+ Th-227, Fr-223, Ra-223, Rn-219, Po-215, Pb-211, Bi-211, Tl-207, Po-211 Th-232sec Ra-228, Ac-228, Th-228, Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Po-212, Tl-208 Ra-228+ Ac-228 Th-228+ Ra-224, Rn-220, Po-216, Pb-212, Bi-212, Tl-208, Po-212 For radionuklider, der ikke er angivet i tabellerne ovenfor, skal henvendelse rettes til Sundhedsstyrelsen. Værdier for frigivelse og forurening 1. Værdier for frigivelse af bygninger, anlæg og genstande, herunder udstyr I kolonne 2 i tabellen i afsnit 3 er angivet den værdi for aktivitetskoncentration ( AK U,k ), der skal benyttes dels i forbindelse med frigivelse af bygninger, anlæg og genstande, herunder udstyr, jf. § 14, stk. 1, og dels til afgrænsning af krav om dekommissionering, jf.

§ 18. Ved forurening med én radionuklid kan værdien for aktivitetskoncentration aflæses direkte af tabellen. Ved forurening med flere forskellige radionuklider er det nødvendigt at beregne indeksværdien for aktivitetskoncentration ( I AK ). Indeksværdien for aktivitetskoncentration beregnes ved hjælp af nedenstående formel: (4) hvor AK k er aktivitetskoncentrationen for radionuklid k , og AK U,k er den tilhørende værdi i tabellen i afsnit 3. 2. Værdier for forurening af overflader og genstande, herunder udstyr, i kontrollerede områder I kolonne 3 i tabellen i afsnit 3 er angivet værdien for aktivitetskoncentration ( AK U,k ) for forurening af overflader, genstande, herunder udstyr, i kontrollerede områder, jf. § 88, stk. 5. Ved forurening med én radionuklid kan værdien for aktivitetskoncentration aflæses direkte af tabellen. Ved forurening med flere forskellige radionuklider er det nødvendigt at beregne indeksværdien for aktivitetskoncentration ( I AK ). Metode til beregning af indeksværdi fremgår af afsnit 1. 3. Værdier for forurening af overflader og genstande, herunder udstyr Tabel 5.1. Værdier for forurening af overflader og genstande, herunder udstyr Radionuklid Værdi for aktivitetskoncentration for bygninger, anlæg og genstande, herunder udstyr, der frigives til andet formål, jf. afsnit 1 Værdi for aktivitetskoncentration for overflader og genstande, herunder udstyr, i kontrollerede områder, jf. afsnit 2 [Bq/cm 2 ] [Bq/cm 2 ] H-3 1.000 100.000 C-14 1.000 10.000 F-18 100 1.000 Na-22 0,1 10 Na-24 50 1.000 P-32 100 1.000 P-33 1.000 5.000 S-35 1.000 5.000 Cl-36 10 1.000 K-40 5 500 K-42 100 1.000 Ca-45 1.000 1.000 Sc-46 1 100 Cr-51 100 10.000 Mn-53 10.000 100.000 Mn-54 1 100 Fe-55 10.000 10.000 Fe-59 1 100 Co-56 0,5 50 Co-57 10 1.000 Co-58 1 100 Co-60 0,1 10 Ni-59 10.000 10.000 Ni-63 1.000 10.000 Zn-65 1 100 As-73 100 5.000 Se-75 5 500 Br-82 50 1.000 Rb-86 100 1.000 Sr-85 5 500 Sr-89 100 1.000 Sr-90 10 100 Y-90 100 1.000 Y-91 100 1.000 Zr-93 100 500 Zr-95 1 100 Nb-93m 100 10.000 Nb-94 0,5 50 Mo-93 10 5.000 Mo-99 100 1.000 Tc-97 50 10.000 Tc-97m 100 1.000 Tc-99 50 1.000 Tc-99m 1.000 10.000 Ru-106 5 500 Ag-108m 0,1 50 Ag-110m 0,1 50 In-111 100 10.000 Cd-109 10 1.000 Sn-113 5 1.000 Sb-124 1 100 Sb-125 1 100 Te-123m 10 1.000 Te-127m 100 1.000 I-123 1.000 10.000 I-125 50 500 I-129 5 100 I-131 50 500 Cs-134 0,5 50 Cs-135 1.000 5.000 Cs-137 1 1.000 Ce-139 10 1.000 Ce-144 10 500 Pm-147 1.000 1.000 Sm-151 1.000 5.000 Sm-153 100 1.000 Eu-152 0,5 50 Eu-154 0,5 50 Eu-155 10 1.000 Gd-153 10 1.000 Tb-160 1 100 Tm-170 100 1.000 Tm-171 1.000 10.000 Lu-177 500 1.000 Ta-182 1 100 W-181 10 5.000 W-185 500 5.000 Os-185 1 100 Ir-192 1 100 Tl-201 500 10.000 Tl-204 100 1.000 Pb-210 1 10 Bi-207 0,5 50 Po-210 1 10 Ra-223 1 1 Ra-224 1 10 Ra-226 0,1 10 Ra-228 0,1 10 Th-227 0,5 1 Th-228 0,1 0,5 Th-229 0,1 0,1 Th-230 0,1 0,5 Th-232 0,1 0,5 Pa-231 0,01 0,01 U-232 0,1 0,5 U-233 1 1 U-234 1 1 U-235 1 1 U-236 1 1 U-238 1 1 Np-237 0,5 1 Pu-236 0,5 1 Pu-238 0,1 0,5 Pu-239 0,1 0,5 Pu-240 0,1 0,5 Pu-241 5 10 Pu-242 0,1 0,5 Pu-244 0,1 0,5 Am-241 0,1 0,5 Am-242m 0,1 1 Am-243 0,1 0,5 Cm-242 1 5 Cm-243 0,1 1 Cm-244 0,5 1 Cm-245 0,1 0,5 Cm-246 0,1 0,5 Cm-247 0,1 0,5 Cm-248 0,05 0,1 Bk-249 10 100 Cf-248 1 1 Cf-249 0,1 0,5 Cf-250 0,1 1 Cf-251 0,1 0,5 Cf-252 0,5 1 Cf-254 0,1 1 Es-254 1 1 m metastabil. For radionuklider, der ikke er angivet i tabellen ovenfor, skal henvendelse rettes til Sundhedsstyrelsen. Sikringsgrupper for højaktivt radioaktivt materiale Bilaget relaterer sig til § 3, nr. 11 og 12, § 28, stk. 2, § 80, stk. 2 og 3, og § 95, stk. 2 og 5. Nedre værdier for aktivitetsmængde for sikringsgrupper fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 6.1. Sikringsgrupper Radionuklid Nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgrupper A [TBq] B [TBq] C [TBq] Co-60 30 0,3 0,03 Se-75 200 2 0,2 Sr-90 (Y-90) 1.000 10 1 I-125 200 2 0,2 Ba-133 200 2 0,2 Cs-137 100 1 0,1 Gd-153 1.000 10 1 Ir-192 80 0,8 0,08 Tl-204 20.000 200 20 Ra-226 40 0,4 0,04 Pu-238 60 0,6 0,06 Am-241 60 0,6 0,06 Am-241/Be-9 60 0,6 0,06 Cm-244 50 0,5 0,05 Cf-252 20 0,2 0,02 Den nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgruppe C er identisk med D-værdien i IAEA's publikation EPR-D-VALUES 2006, "Dangerous quantities of radioactive material (D-values)"). For D-værdier for radionuklider, der ikke er angivet i ovenstående tabel, henvises til den pågældende publikation. Den nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgruppe B er identisk med 10 gange D-værdien og for sikringsgruppe A 1000 gange D-værdien. Fastlæggelse af sikringsgruppe i tilfælde af flere strålekilder Ved flere strålekilder, jf. § 95, stk. 2 og 5, fastlægges sikringsgruppen ved benyttelse af nedenstående formel: (5) hvor A k er aktivitetsmængden for radionuklid k, og D k er den nedre værdi for aktivitetsmængde for sikringsgruppe C for den enkelte radionuklid. Ved en værdi for A/D større end 1 men mindre end eller lig med 10 tilhører strålekilderne sikringsgruppe C. Ved en værdi for A/D større end 10 men mindre end eller lig med 1000 tilhører strålekilderne sikringsgruppe B. Ved en værdi for A/D større end 1000 tilhører strålekilderne sikringsgruppe A. Krav om sikkerhedsvurdering Bilaget relaterer sig til

§ 11. Følgende er omfattet af krav om sikkerhedsvurdering: Fremstilling af radionuklider, herunder hvor radionuklider frembringes som biprodukt. Fremstilling og forarbejdning af lukkede radioaktive kilder. Forsætlig indgift eller indføring af radioaktivt stof i forbindelse med medicinsk anvendelse. Forsætlig indgift eller indføring af radioaktivt stof i forbindelse med veterinærmedicinsk anvendelse. Anvendelse, håndtering, kontrol, opbevaring eller udledning af åbne radioaktive kilder. Anvendelse, håndtering, kontrol eller opbevaring af mobile lukkede radioaktive kilder til fugtigheds- og densitetsmåling. Anvendelse, håndtering, kontrol eller opbevaring af højaktive lukkede radioaktive kilder. Dekommissionering. Deponering. Krav til strålebeskyttelseskoordinatorers viden, færdigheder og kompetencer Bilaget relaterer sig til

§ 34. Personer, der har uddannelse og erfaring som angivet nedenfor, opfylder kravene til viden, færdigheder og kompetencer for en strålebeskyttelseskoordinator for den pågældende type af brug eller for det pågældende anvendelsesområde. Herudover skal strålebeskyttelseskoordinatorer have kendskab til den relevante lovgivning på området samt tilhørende vejledninger. Personer med anden uddannelse eller erfaring end angivet nedenfor vurderes individuelt af Sundhedsstyrelsen. For typer af brug eller anvendelsesområder, der ikke er nævnt nedenfor, fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til strålebeskyttelseskoordinatorens viden, færdigheder og kompetencer i det enkelte tilfælde. 1. Medicinsk anvendelse 1.1. Uddannelse som - bioanalytiker, - sygeplejerske, - radiograf eller - læge. 1.2. Viden om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. 1.3. Tidssvarende erfaring med medicinsk anvendelse af de typer af strålekilder, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. 2. Veterinærmedicinsk anvendelse 2.1. Uddannelse som dyrlæge. 2.2. Isotopkursus godkendt af Sundhedsstyrelsen. 2.3. Tidssvarende erfaring med veterinærmedicinsk anvendelse af de typer af strålekilder, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. 3. Brug til industrielle formål, forskning og undervisning 3.1. Fremstilling af lukkede radioaktive kilder 3.1.1. Isotopkursus godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.1.2. Tidssvarende erfaring med de typer af strålekilder, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. 3.2. Strålesterilisering i industrielle bestrålingsanlæg 3.2.1. Kursus i strålebeskyttelse forbundet med industrielle bestrålingsanlæg godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.2. Kursus for operatører af industrielle bestrålingsanlæg godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.3. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.4. Repetitionskursus i strålebeskyttelse forbundet med industrielle bestrålingsanlæg mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.5. Tidssvarende erfaring med anvendelse af højaktive lukkede radioaktive kilder til strålesterilisering i industrielle bestrålingsanlæg. 3.3. Industriel radiografi 3.3.1. Kursus i strålebeskyttelse forbundet med industriel radiografi godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.3.2. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.3.3. Tidssvarende erfaring med anvendelse af højaktive lukkede radioaktive kilder til industriel radiografi. 3.4. Strålesterilisering i selvafskærmende apparater 3.4.1. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.4.2. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.4.3. Tidssvarende erfaring med anvendelse af højaktive lukkede radioaktive kilder i selvafskærmende apparater. 3.5. Borehulslogning med lukkede radioaktive kilder 3.5.1. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.5.2. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.5.3. Uddannelse i anvendelse af de typer strålekilder og udstyr, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. Uddannelsen skal forestås af producenten eller anden kompetent person med kendskab til disse typer strålekilder og udstyr. 3.5.4. Tidssvarende erfaring med anvendelse af lukkede radioaktive kilder til borehulslogning. 3.6. Fugtigheds- og densitetsmåling 3.6.1. Kursus i anvendelse af lukkede radioaktive kilder og apparater til fugtigheds- og densitetsmåling godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.7. Anvendelse af håndholdte apparater med lukkede radioaktive kilder 3.7.1. Uddannelse i anvendelse af de typer strålekilder og apparater, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. Uddannelsen skal forestås af producenten eller anden kompetent person med kendskab til disse typer strålekilder og apparater. 3.8. Anvendelse af åbne radioaktive kilder, der er underlagt krav om tilladelse 3.8.1. Isotopkursus godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.8.2. Tidssvarende erfaring med håndtering af åbne radioaktive kilder. 3.9. Anvendelse af åbne radioaktive kilder, der er underlagt krav om underretning 3.9.1. Viden om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. 3.9.2. Tidssvarende erfaring med håndtering af åbne radioaktive kilder. 3.10. Undervisning med skolekilder 3.10.1. Uddannelse som fysik- eller kemilærer eller tilsvarende. 3.10.2. Viden om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. 3.11. Håndtering og opbevaring af NORM 3.11.1. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.11.2. Tidssvarende erfaring med håndtering og opbevaring af NORM. 4. Øvrig brug af strålekilder 4.1. Modtagekontrol, statuskontrol, radiologisk kontrol og eftersyn af strålekilder, anlæg og udstyr samt indgreb i anlæg og udstyr, jf. dog punkt 4.2. 4.1.1. For lukkede radioaktive kilder kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. For åbne radioaktive kilder isotopkursus godkendt af Sundhedsstyrelsen. 4.1.2. Uddannelse i de typer af strålekilder, anlæg, udstyr, herunder apparater, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. Uddannelsen skal forestås af producenten eller anden kompetent person med kendskab til disse typer strålekilder. 4.1.3. Tidssvarende erfaring med de typer af strålekilder, anlæg, udstyr, herunder apparater, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgaveområde. 4.1.4. Erfaring med udførelse af radiologisk kontrol. 4.2. Modtagekontrol, eftersyn og radiologisk kontrol af anlæg og udstyr forbundet med anden end medicinsk eller veterinærmedicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder, der er underlagt krav om underretning, jf. § 8 4.2.1. Viden om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 4.2.2. Tidssvarende erfaring med håndtering af åbne radioaktive kilder. Krav til medicinsk-fysiske eksperters viden, færdigheder og kompetencer Bilaget relaterer sig til

§ 35. Personer, der har uddannelse og erfaring som angivet nedenfor, opfylder kravene til viden, færdigheder og kompetencer for en medicinsk-fysisk ekspert for det pågældende anvendelsesområde. Herudover skal medicinsk-fysiske eksperter have kendskab til den relevante lovgivning på området samt tilhørende vejledninger. Personer med anden uddannelse eller erfaring end angivet nedenfor vurderes individuelt af Sundhedsstyrelsen. For anvendelsesområder, der ikke er nævnt nedenfor, fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til den medicinsk-fysiske eksperts viden, færdigheder og kompetencer i det enkelte tilfælde. 1. Medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder til undersøgelser 1.1. Uddannelse som hospitalsfysiker i nuklearmedicin. 1.2. Tidssvarende erfaring med anvendelse af åbne radioaktive kilder og tilhørende udstyr til nuklearmedicinske undersøgelser. 2. Medicinsk anvendelse af lukkede radioaktive kilder til undersøgelser 2.1. Uddannelse som hospitalsfysiker, uanset grenspeciale. 2.2. Tidssvarende erfaring med anvendelse af lukkede radioaktive kilder og tilhørende udstyr til undersøgelser. 3. Medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder til behandlinger 3.1. Uddannelse som hospitalsfysiker i nuklearmedicin. 3.2. Tidssvarende erfaring med anvendelse af åbne radioaktive kilder og tilhørende udstyr til nuklearmedicinske behandlinger. 4. Medicinsk anvendelse af lukkede radioaktive kilder til behandlinger (brachyterapi) 4.1. Uddannelse som hospitalsfysiker i onkologi. 4.2. Ekspertgodkendelse fra Dansk Selskab for Medicinsk Fysik. 4.3. Tidssvarende erfaring med anvendelse af lukkede radioaktive kilder og tilhørende udstyr til behandlinger. Krav til klinisk ansvarlige sundhedspersoners viden, færdigheder og kompetencer Bilaget relaterer sig til

§ 36. Den klinisk ansvarlige sundhedsperson skal være uddannet inden for følgende: 1) Frembringelse og detektion af ioniserende stråling. 2) Radioaktivitet og måling af radioaktivitet. 3) Dosimetri relateret til anvendelsesområde. 4) Strålebiologi. 5) Strålebeskyttelse. Den klinisk ansvarlige sundhedsperson skal have uddannelse i og erfaring med medicinsk anvendelse af strålekilder, herunder vurdering af berettigelsen og det kliniske resultat. Personer, der har uddannelse og erfaring som angivet nedenfor, opfylder kravene til viden færdigheder og kompetencer for en klinisk ansvarlig sundhedsperson for det pågældende anvendelsesområde. Personer, der er i gang med en af nedennævnte uddannelser, opfylder kravene, når den relevante del af uddannelsen er gennemført. Personer med anden uddannelse eller erfaring end angivet nedenfor vurderes individuelt af Sundhedsstyrelsen. For anvendelsesområder, der ikke er nævnt nedenfor, fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til den klinisk ansvarlige sundhedspersons viden, færdigheder og kompetencer i det enkelte tilfælde. 1. Medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder til undersøgelse 1.1. Uddannelse som speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 1.2. Tidssvarende erfaring med nuklearmedicinske undersøgelser. 2. Medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder til undersøgelse med hybridskanner 2.1. Uddannelse som - speciallæge i diagnostisk radiologi eller - speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 2.2. Tidssvarende erfaring med undersøgelser med hybridskannere. 3. Medicinsk anvendelse af lukkede radioaktive kilder til undersøgelse 3.1. Uddannelse som speciallæge inden for relevant speciale med supplerende uddannelse i radioaktivitet og strålebeskyttelse. 3.2. Tidssvarende erfaring med anvendelse af lukkede radioaktive kilder til undersøgelser. 4. Medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder til behandling 4.1. Uddannelse som - speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin eller - speciallæge i klinisk onkologi med supplerende uddannelse i radioaktivitet og strålebeskyttelse. 4.2. Tidssvarende erfaring med nuklearmedicinske behandlinger. 5. Medicinsk anvendelse af lukkede radioaktive kilder til behandling (brachyterapi) 5.1. Uddannelse som speciallæge i klinisk onkologi. 5.2. Tidssvarende erfaring med anvendelse af lukkede radioaktive kilder til behandlinger. Krav til stråleudsatte arbejdstageres viden, færdigheder og kompetencer Bilaget relaterer sig til §§ 37, 67 og 76 samt bilag 12. Personer, der har uddannelse og oplæring som angivet nedenfor, opfylder kravene til viden, færdigheder og kompetencer for en stråleudsat arbejdstager beskæftiget med den pågældende type af brug eller det pågældende anvendelsesområde. Personer med anden uddannelse eller anden oplæring end angivet nedenfor vurderes individuelt af Sundhedsstyrelsen. 1. Medicinsk anvendelse 1.1 Nuklearmedicin 1.1.1. Uddannelse som - bioanalytiker, - sygeplejerske, - radiograf eller - læge. 1.1.2. Kursus i strålebeskyttelse og håndtering af de relevante typer af strålekilder. 1.2 Brachyterapi 1.2.1. Uddannelse som - sygeplejerske, - radiograf eller - læge. 1.2.2. Kursus i strålebeskyttelse og håndtering af de relevante typer af strålekilder. 1.2.3. Arbejdstagere, der udfører behandling med remote afterloadere til pulsed dose rate (PDR) eller high dose rate (HDR) brachyterapi, skal endvidere have anerkendt kompetence i stråleterapi. 1.2.4. Arbejdstagere, der udfører behandling med remote afterloadere til pulsed dose rate (PDR) eller high dose rate (HDR) brachyterapi, skal opdatere viden, færdigheder og kompetencer hvert 5. år. Personer, der udfører undersøgelser eller behandlinger, som nævnt i punkt 1.1.-1.2., af børn, eller der udfører undersøgelser forbundet med et screeningsprogram, skal desuden have særlig uddannelse eller oplæring heri. 2. Veterinærmedicinsk anvendelse 2.1 Anvendelse af åbne radioaktive kilder 2.1.1. Uddannelse som - dyrlæge, - bioanalytiker, - veterinærsygeplejerske eller - radiograf. 2.1.2. Uddannelse i anvendelse af de typer strålekilder, der ligger inden for arbejdstagerens opgaveområde. Uddannelsen kan forestås som grundig sidemandsoplæring. 3. Anvendelse til industrielle formål, forskning og undervisning 3.1. Strålesterilisering i industrielle bestrålingsanlæg 3.1.1. Kursus for operatører af industrielle bestrålingsanlæg godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.1.2. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen 3.1.3. Uddannelse i strålesterilisering. Uddannelsen kan forestås som grundig sidemandsoplæring. 3.1.4. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2. Industriel radiografi Arbejdstagere, der udfører industriel radiografi: 3.2.1. Kursus i strålebeskyttelse forbundet med industriel radiografi. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.2. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Arbejdstagere, der assisterer ved industriel radiografi: 3.2.3. Kursus i strålebeskyttelse forbundet med industriel radiografi for assistenter godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.2.4. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. 3.3. Borehulslogning med lukkede radioaktive kilder 3.3.1. Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.3.2. Uddannelse i anvendelse af de typer strålekilder og udstyr der ligger inden for arbejdstagerens opgaveområde. Uddannelsen skal forestås af producenten eller anden kompetent person med kendskab til disse typer strålekilder og udstyr. 3.3.3. Repetitionskursus mindst hvert 5. år. Kurset skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. 3.4. Undervisning med skolekilder 3.4.1. Uddannelse som fysik- eller kemilærer eller tilsvarende. 3.4.2. Viden om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Supplerende krav til typer af brug og anvendelsesområder Bilaget relaterer sig til §§ 42, 62 og 79. 1. Medicinsk anvendelse 1.1. Brachyterapi i anlæg 1.1.1. Ved indgange til anlægget skal der være en rød advarselslampe, der lyser eller blinker, når der eksponeres. Ved lampen skal der være et advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, og teksten ”Ioniserende stråling når lampen lyser”. 1.1.2. Der skal være en akustisk alarm, der aktiveres, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. 1.1.3. Behandlingen skal afbrydes automatisk, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. Genindkobling efter afbrydelsen må kun kunne ske fra betjeningsstedet. 1.1.4. Personer, der utilsigtet befinder sig i anlægget under eksponering, skal uhindret kunne komme ud af anlægget eller kunne afbryde eksponeringen på et tydeligt angivet nødstop inde i anlægget. 1.1.5. Der skal være en fastmonteret dosishastighedsmåler i anlægget til måling af dosishastigheden. 1.1.6. To arbejdstagere, der opfylder kravene i bilag 11, punkt 1.2., skal være til stede ved opstart af en behandling. 1.1.7. Patienten skal overvåges, herunder kunne ses og høres, under behandlingen. 1.1.8. Under en behandling skal en arbejdstager med uddannelse som hospitalsfysiker inden for onkologi være til rådighed. Arbejdstageren behøver ikke at have afsluttet uddannelsen, forudsat, at de manglende kompetencer er uden betydning for varetagelsen af opgaven. 1.1.9. Ved brachyterapi med højaktive lukkede radioaktive kilder skal det ved afslutning af behandlingen med måleudstyr bekræftes, at ingen strålekilder er efterladt i patienten, og at anvendte strålekilder er i afskærmet position. Der skal foretages en måling over det behandlede område på patienten. Målingen af patienten skal dokumenteres. 1.1.10. Der skal være adgang til mobilt måleudstyr til måling af dosishastighed. 2. Anvendelse til industrielle formål, forskning og undervisning 2.1. Strålesterilisering i anlæg 2.1.1. Ved indgange til anlægget skal der være en rød advarselslampe, der lyser eller blinker, når der eksponeres. Ved lampen skal der være et advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, og teksten »Ioniserende stråling når lampen lyser« 2.1.2. Der skal være en akustisk alarm, der aktiveres, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. 2.1.3. Eksponeringen skal afbrydes automatisk, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. 2.1.4. Personer, der utilsigtet befinder sig i anlægget under eksponering, skal uhindret kunne komme ud af anlægget eller kunne afbryde eksponeringen på et tydeligt angivet nødstop inde i anlægget. 2.1.5. Der skal være adgang til mobilt måleudstyr til måling af dosishastighed. 2.2. Industriel radiografi, generelt 2.2.1. Til industriel radiografi må der anvendes lukkede radioaktive kilder med Co-60, Se-75 eller Ir-192 med en aktivitetsmængde, der ikke må være større end henholdsvis 400 GBq, 4.000 GBq og 1.500 GBq, medmindre andet er godkendt af Sundhedsstyrelsen. 2.2.2. Lukkede radioaktive kilder, der anvendes til industriel radiografi, skal have en godkendelsesattest for konstruktion som radioaktivt materiale i speciel form. 2.2.3. Der skal benyttes kollimator, medmindre andet er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Kollimatoren skal som minimum kunne reducere intensiteten af den del af strålingen, der ikke er direkte stråling, til 1/100 af intensiteten af den direkte stråling. Kravet om benyttelse af kollimator gælder ikke for centralskud, hvor strålekilden er placeret inde i det undersøgte emne. 2.2.4. Stråleudsatte arbejdstagere skal benytte personbåret dosishastighedsalarm med alarmgivning, der er egnet til arbejdsforholdene. 2.2.5. Stråleudsatte arbejdstagere skal benytte personbåret elektronisk dosimeter, der fører log over registrerede doser. De registrerede doser skal aflæses minimum én gang månedligt. Virksomheden skal dokumentere disse doser. Dokumentationen skal bevares i mindst 5 år. 2.2.6. Der skal være adgang til mobilt måleudstyr til måling af dosishastighed. Supplerende krav til industriel radiografi i anlæg I tillæg til kravene i punkt. 2.2.1.-2.2.6. gælder: 2.2.7. Ved indgange til anlægget skal der være en rød advarselslampe, der lyser eller blinker, når der eksponeres. Ved lampen skal der være et advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, og teksten ”Ioniserende stråling når lampen lyser”. Inde i anlægget skal der være en advarselslampe med samme tekst, hvor relevant. 2.2.8. Ved den primære indgang til anlægget skal der være oplysning om, hvilke begrænsninger, der er på benyttelsen af anlægget, bl.a. radionuklid, aktivitetsmængde og eksponeringsretning. Navn og kontaktoplysninger på strålebeskyttelseskoordinatoren skal endvidere fremgå. 2.2.9. Der skal være en akustisk alarm, der aktiveres, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. 2.2.10. Personer, der utilsigtet befinder sig i anlægget under eksponering, skal uhindret kunne komme ud af anlægget. 2.2.11. Alle afskærmningsflader skal være tydeligt mærket med oplysning om afskærmningsmaterialet og tykkelsen af afskærmningen. 2.2.12. Der må kun eksponeres i retninger, hvor anlægget yder afskærmning i overensstemmelse med §§ 11 og 12 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Hvis kun bestemte eksponeringsretninger kan benyttes, skal disse angives tydeligt i anlægget med markerede felter og teksten »Tilladt strålefelt«. Supplerende krav til industriel radiografi uden for anlæg I tillæg til kravene i punkt. 2.2.1.-2.2.6. gælder: 2.2.13. Der skal benyttes afspærringsmateriel i gule farver med symbol for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, og letforståelig advarselstekst. 2.2.14. Fremføringsslanger skal være så korte som muligt, og må ikke være samlet af flere stykker. 2.2.15. Området omkring opstillingen, hvor dosishastigheden er større end 60 µSv/h, skal afgrænses. Personer må ikke befinde sig inden for dette område under eksponering, og området skal holdes under konstant opsyn under eksponering og være afspærret eller på anden måde adgangskontrolleret. 2.2.16. Betjeningskablet skal være mindst 8 meter og derudover langt nok til, at dosishastigheden på betjeningsstedet ikke er større end 20 µSv/h. 2.2.17. Ved betjeningsstedet må dosishastigheden ikke være større end 20 µSv/h. 2.2.18. Øvrige arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen må ikke tage ophold i områder med dosishastigheder, der er større end 7,5 µSv/h. 2.2.19. Efter eksponering skal der udføres målinger for at bekræfte, at strålekilden er fuldt afskærmet, før afspærring kan fjernes og adgangskontrol, jf. punkt 2.2.15, kan ophøre. 2.2.20. Virksomheden skal sende indberetning til Sundhedsstyrelsen om lokationer, hvor der foretages mere end 200 eksponeringer pr. måned uden for anlæg. Sundhedsstyrelsen skal have indberetningen hurtigst muligt, og, så vidt muligt, inden arbejdet påbegyndes. 2.3. Strålesterilisering i selvafskærmende apparat 2.3.1. Anlægget skal være forsynet med en anordning, der udsender en akustisk alarm i tilfælde af forhøjet dosishastighed. 2.4. Borehulslogning 2.4.1. Stråleudsatte arbejdstagere skal benytte personbåret dosishastighedsalarm med alarmgivning, der er egnet til arbejdsforholdene. 2.4.2. Der skal være adgang til mobilt måleudstyr til måling af dosishastighed. 2.5. Forskning, udvikling og kalibrering med højaktive lukkede kilder i anlæg 2.5.1. Ved indgange til anlægget skal der være en rød advarselslampe, der lyser eller blinker, når der eksponeres. Ved lampen skal der være et advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, og teksten ”Ioniserende stråling når lampen lyser”. Inde i anlægget skal der være en advarselslampe med samme tekst, hvor relevant. 2.5.2. Der skal være en akustisk alarm, der aktiveres, hvis indgange til anlægget benyttes under eksponering. 2.5.3. Personer, der utilsigtet befinder sig i anlægget under eksponering, skal uhindret kunne komme ud af anlægget eller kunne afbryde eksponeringen på et tydeligt angivet nødstop inde i anlægget. 3. Øvrig brug, herunder indgreb, eftersyn, kontrol m.v. 3.1. Anlæg, udstyr og lukkede radioaktive kilder 3.1.1. Arbejdstagere, der udfører arbejdsopgaver, der indebærer tilsidesættelse af indbyggede sikkerhedsforanstaltninger eller -anordninger, herunder fjernelse af indbygget afskærmning, afbrydelse af interlocks, skal benytte personbåret dosishastighedsalarm med alarmgivning, der er egnet til forholdene. Krav til indhold i fortegnelse over besiddelse af radioaktivt materiale, anlæg og radioaktivt affald Bilaget relaterer sig til §§ 52-54. 1. Fortegnelse over besiddelse af radioaktivt materiale Fortegnelse over besiddelsen af lukkede radioaktive kilder, jf. § 52, stk. 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1.1. Lukkede radioaktive kilder 1.1.1. Radionuklid. 1.1.2. Aktivitetsmængde på oplyst dato. 1.1.3. Producent. 1.1.4. Typebetegnelse. 1.1.5. Serienummer. 1.1.6. Indkapslingsidentifikation, hvor relevant. 1.1.7. ISO-klassifikation. 1.1.8. Speciel form certifikat, hvor relevant. 1.1.9. Formålet med anvendelsen af strålekilden. 1.1.10. Stationær eller mobil strålekilde. 1.1.11. Placering. 1.1.12. Beholderens producent, hvor relevant. 1.1.13. Beholderens typebetegnelse, hvor relevant. 1.1.14. Beholderens serienummer, hvor relevant. 1.1.15. Dato for modtagelse eller produktion. 1.1.16. Dato for virksomhedens ophør af anvendelse af strålekilden. 1.1.17. Relevant kontaktperson. 1.1.18. I tilfælde af overdragelse a) navn på den virksomhed, hvortil overdragelsen er sket, og b) dato for overdragelsen. Fortegnelse over besiddelsen af åbne radioaktive kilder, jf. § 52, stk. 1, nr. 2, skal for hver opbevaringsenhed indeholde følgende oplysninger: 1.2. Åbne radioaktive kilder 1.2.1. Radionuklid. 1.2.2. Aktivitetsmængde på oplyst dato. 1.2.3. Aktivitetskoncentration på oplyst dato. 1.2.4. Fysisk og kemisk form. 1.2.5. Producent. 1.2.6. Placering, hvor relevant. 1.2.7. Dato for modtagelse eller produktion. 1.2.8. Relevant kontaktperson. 1.2.9. I tilfælde af overdragelse a) navn på den virksomhed, hvortil overdragelsen er sket, og b) dato for overdragelsen. 2. Fortegnelse over anlæg Fortegnelse over anlæg, jf. § 53, skal indeholde følgende oplysninger: 2.1. Åbne og lukkede radioaktive kilder 2.1.1. Anlægstype. 2.1.2. Anlæggets konstruktion og indretningens evne til at yde strålebeskyttelse. 2.1.3. Tegning af anlægget. 2.1.4. Eventuel klassificering som kontrolleret eller overvåget område. 3. Fortegnelse over radioaktivt affald Fortegnelse over opbevaring og overdragelse af radioaktivt affald i form af lukkede radioaktive kilder skal indeholde de oplysninger, der fremgår af afsnit 1.1. Fortegnelse over opbevaring, overdragelse og udledning af radioaktivt affald i form af åbne radioaktive kilder, jf. § 54, skal indeholde følgende oplysninger: 3.1. Opbevaring af radioaktivt affald med halveringstid længere end 24 timer 3.1.1. Radionuklid. 3.1.2. Estimeret aktivitetsmængde. 3.1.3. Estimeret aktivitetskoncentration, hvor relevant. 3.1.4. Fysisk og kemisk form. 3.1.5. Placering. 3.1.6. Dato for hensættelse som radioaktivt affald. 3.1.7. Relevant kontaktperson. 3.2. Overdragelse af radioaktivt affald 3.2.1. Radionuklid. 3.2.2. Estimeret aktivitetsmængde. 3.2.3. Estimeret aktivitetskoncentration, hvor relevant. 3.2.4. Fysisk og kemisk form. 3.2.5. Navn på den virksomhed, hvortil overdragelse er sket. 3.2.6. Dato for overdragelse. 3.2.7. Relevant kontaktperson. 3.3. Bortskaffelse af radioaktivt affald via afløb eller ventilation 3.3.1. Radionuklid. 3.3.2. Estimeret aktivitetsmængde. 3.3.3. Estimeret aktivitetskoncentration. 3.3.4. Bortskaffelse via afløb eller ventilation. 3.3.5. Dato for bortskaffelse. 3.3.6. Relevant kontaktperson. Krav til anlæg til brug af åbne radioaktive kilder For brug af åbne radioaktive kilder, der skal foregå i anlæg i henhold til § 83, gælder følgende krav til anlæg. 1. Krav til laboratorier De maksimale aktivitetsmængder, der må håndteres pr. gang i et laboratorium, er fastsat på baggrund af den vurderede risiko forbundet med håndteringen af det radioaktive materiale og indretningen af laboratoriet. Med håndtering forbundet med lav risiko forstås bl.a. udtagning fra stamopløsning, der ikke er forbundet med risiko for indånding af radioaktivt materiale eller betydelig ekstern stråleudsættelse, fortynding, indgift i patient. Med håndtering forbundet med moderat risiko forstås bl.a. kemisk analyse, syntese, mærkningsarbejde, indgift i dyr. Med håndtering forbundet med betydelig risiko forstås bl.a. håndtering af radioaktivt materiale på gas, aerosol- eller pulverform. 1.1. Laboratorier, der ikke er isotoplaboratorier Anlæg, hvori der håndteres aktivitetsmængder, som angivet nedenfor, skal opfylde kravet i punkt 3.5 i afsnit 3. Tabel 14.1. Maksimale aktivitetsmængder i laboratorier, der ikke er isotoplaboratorier Risiko forbundet med håndtering Maksimal aktivitetsmængde, der håndteres pr. gang Lav 10 1 x værdien i bilag 3 Moderat 10 0 x værdien i bilag 3 Betydelig 10 -1 x værdien i bilag 3 1.2. Type C isotoplaboratorier Anlæg, hvori der håndteres aktivitetsmængder, som angivet nedenfor, betegnes type C isotoplaboratorier. Type C isotoplaboratorier skal opfylde kravene i punkt 3.1.-3.13. i afsnit 3. Tabel 14.2. Maksimale aktivitetsmængder i type C isotoplaboratorier Risiko forbundet med håndtering Maksimal aktivitetsmængde, der håndteres pr. gang Lav 10 2 x værdien i bilag 3 Moderat 10 1 x værdien i bilag 3 Betydelig 10 0 x værdien i bilag 3 1.3. Type B isotoplaboratorier Anlæg, hvori der håndteres aktivitetsmængder, som angivet nedenfor, betegnes type B isotoplaboratorier. Type B isotoplaboratorier skal opfylde kravene i punkt 3.1.-3.17. i afsnit 3. Tabel 14.3. Maksimale aktivitetsmængder i type B isotoplaboratorier Risiko forbundet med håndtering Maksimal aktivitetsmængde, der håndteres pr. gang Lav 10 5 x værdien i bilag 3 Moderat 10 4 x værdien i bilag 3 Betydelig 10 3 x værdien i bilag 3 1.4. Type A isotoplaboratorier Anlæg, hvori der håndteres aktivitetsmængder, som er større end de maksimale aktivitetsmængder for type B isotoplaboratorier, betegnes type A isotoplaboratorier. Sundhedsstyrelsen stiller krav til type A isotoplaboratorier på baggrund af en individuel vurdering. 2. Krav til andre anlæg 2.1. Anlæg til medicinsk anvendelse 2.1.1. Skannerrum, injektionsrum og sengestuer Kravene i punkt 3.1.-3.9. i afsnit 3 være opfyldt. 2.2. Anlæg til veterinærmedicinsk anvendelse 2.2.1. Skannerrum og injektionsrum Kravene i punkt 3.1.-3.9. i afsnit 3 skal være opfyldt. 2.3. Anlæg til dyreforsøg 2.3.1. Skannerrum og injektionsrum Kravene i punkt 3.1.-3.9. i afsnit 3 skal være opfyldt. 2.4. Anlæg til opstaldning af dyr 2.4.1. Dyrestalde Kravene i punkt 3.1.-3.5., punkt 3.7.-3.12. samt punkt 3.18.-3.19. i afsnit 3 skal være opfyldt. 2.5. Anlæg til fremstilling af radionuklider 2.5.1. Cyklotronanlæg Kravene i punkt 3.1.-3.5. samt punkt 3.16.-3.17. i afsnit 3 skal være opfyldt. 2.6. Anlæg til opbevaring 2.6.1. Anlæg til opbevaring af radioaktivt materiale, herunder radioaktivt affald Kravene i punkt 3.1.-3.5. samt punkt 3.9. i afsnit 3 skal være opfyldt. 3. Liste over krav til anlæg 3.1. Uvedkommende må ikke kunne få adgang til anlægget. 3.2. Anlægget skal være indrettet, så stråleudsættelsen af arbejdstagerne er så lav, som det med rimelighed er opnåeligt, og risikoen for og konsekvensen af utilsigtet bestråling minimeres. Der skal være tilstrækkelig plads til, at håndtering af radioaktivt materiale kan foregå strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt. 3.3. Anlægget skal være indrettet, så spredning af radioaktivt materiale til omgivelserne forhindres så vidt det med rimelighed er muligt. 3.4. De områder og genstande, herunder udstyr, i anlægget, der kan blive forurenet med radioaktivt materiale, skal begrænses til et minimum og være lette at komme til at rengøre. 3.5. Overflader i anlægget skal være af et sådant materiale og af en sådan udformning, at de er lette at rengøre og ikke tilbageholder radioaktivt materiale. 3.6. Der skal være mindst én vask i anlægget. Vasken skal kunne betjenes uden benyttelse af hænder. Hvis anvendelsen ikke muliggør vask i anlægget, skal der være adgang til vask i tilstødende rum, og adgang fra anlægget til dette rum skal kunne ske håndfrit. 3.7. Bortskaffelse af radioaktivt materiale via afløb i aktivitetskoncentrationer, der er større end værdien i bilag 3, skal foregå via afløb tilsluttet separat faldstamme eller teknisk ækvivalent løsning, der beskytter mod strålebeskyttelsesmæssig betydende spredning til andre rum inden tilløb til udledningspunktet. 3.8. Faldstammer omfattet af kravet i punkt 3.7. skal, hvor der er adgang til disse, være mærket med teksten »Isotopafløb«. 3.9. Hvis radioaktivt materiale kan blive luftbåret i et omfang, der ikke kan ses bort fra af hensyn til strålebeskyttelse, skal luftskiftet i anlægget være tilpasset art og omfang af håndteringen af radioaktivt materiale. 3.10. Hvis radioaktivt materiale kan blive luftbåret i et omfang, der ikke kan ses bort fra af hensyn til strålebeskyttelse, skal anlægget være udstyret med et tilstrækkeligt antal beskyttelseskabinetter. 3.11. Beskyttelseskabinetter skal opfylde følgende krav: 3.11.1. Beskyttelseskabinetter skal være forsynet med en anordning, der viser, om udsugningen virker. 3.11.2. Hvis det er nødvendigt at filtrere udsugningsluften fra beskyttelseskabinettet, skal filtret placeres, så eventuel stråleudsættelse er minimeret. 3.12. Luftbåret radioaktivt materiale i et beskyttelseskabinet må ikke kunne spredes til den omgivende laboratorieluft eller til andre rum i et omfang, der er af strålebeskyttelsesmæssig betydning. 3.13. Inkubatorer og andre specielle skabe skal være tilsluttet udsugning, hvis der er risiko for dannelse af luftbåret radioaktivt materiale i et omfang, der ikke kan ses bort fra af hensyn til strålebeskyttelse. 3.14. Ved risiko for strålebeskyttelsesmæssigt betydende forurening skal der være et forrum eller en overgangszone med vask, nødbruser, afløb og garderobefaciliteter. Vasken skal kunne betjenes håndfrit. Gulv, vægge, loft samt inventar i forrummet eller overgangszonen skal have samme standard som i selve anlægget. 3.15. Overgange mellem gulv og lodrette flader, f.eks. vægge, sokler og rørgennemføringer, skal være afrundede op mod den lodrette flade. Højden på afrundingen skal være tilpasset forholdene. 3.16. Der skal være et passende undertryk i forhold til omgivelserne. Er der i henhold til anden lovgivning krav om overtryk i forhold til omgivelserne, skal adgang til anlægget ske gennem et forrum eller en sluse, der opretholder passende undertryk til omgivelserne. 3.17. Der skal være anordninger, der viser, om ventilationssystemet virker. 3.18. Dyrestalde til store dyr skal have gulvafløb og mulighed for spuling. 3.19. På bure eller båse, hvori der er opstaldet dyr, der har fået indgivet radioaktivt stof med en samlet aktivitet, der er større end værdien i bilag 3, skal der være et advarselsskilt for ioniserende stråling, jf. bilag 6 i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, suppleret med teksten »Radioaktivt materiale«. Bure og båse skal desuden være mærket med oplysninger om radionuklid og aktivitetsmængde på en given dato samt navn på kontaktperson.