Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer
Verify source ↗ AI-assisted research summary: The regulation adds a 1-year deduction for insufficient capacity when setting the transmission company’s revenue framework, with a method in Annex 4 and a total cap of DKK 100 million.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer I bekendtgørelse nr. 1220 af 22. november 2024 om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer foretages følgende ændringer: I § 5 indsættes som nr. 3: Fradrag for utilstrækkelig kapacitet fastsat efter § 12 a. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13: Ved fastsættelse af transmissionsvirksomhedens indtægtsramme foretages en 1-årig justering for utilstrækkelig kapacitet. Justering efter stk. 1 opgøres som et beløbsmæssigt fradrag fra indtægtsrammen og fastsættes efter metoden beskrevet i bilag 4. Som bilag 4 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Denne bekendtgørelse har virkning for indtægtsrammen for 2026 og frem. »Bilag 4 Metode til fastsættelse af fradrag for utilstrækkelig kapacitet Fradraget for utilstrækkelig kapacitet fastsættes på baggrund af omfanget af kapacitetsjusteringer, som skyldes kapacitetsreduktion i det danske gastransmissionssystem, i reguleringsåret pr. transportkunde pr. markedspunkt justeret for en toleranceperiode pr. transportkunde pr. markedspunkt. Fradraget for utilstrækkelig kapacitet pr. markedspunkt fastsættes efter følgende formel: Det samlede fradrag i reguleringsåret er summen af fradragene for alle markedspunkter i samme år. Det samlede fradrag kan dog maksimalt udgøre 100 mio. kr. K er tidsrummet målt i døgn, hvor der i reguleringsåret har været kapacitetsjustering af en transportkunde på et markedspunkt. Andele af døgn indgår i K og opgøres i timer. v er den gennemsnitlige enhedsværdi for kapacitetsjusteringen, som fastsættes på baggrund af den pris, der skulle betales for den reducerede kapacitet, dvs. den for perioden fastlagte transmissionstarif. T er toleranceperioden, som er de 10 døgn med kapacitetsjustering pr. reguleringsår pr. transportkunde pr. markedspunkt, som har lavest værdi. vt er gennemsnittet af enhedsværdierne i toleranceperioden for hver transportkunde i hvert markedspunkt. Ved ”transportkunde” forstås en netbruger, som køber kapacitet på transmissionsnettet efter gældende tarifmetoder. Ved ”Kapacitetsjustering” forstås en situation, hvor en transportkundes aftalte kapacitet på et markedspunkt reduceres helt eller delvist i reguleringsåret som følge af en planlagt eller uplanlagt reduktion i den tekniske kapacitet. Dette gælder dog ikke, hvis den aftalte kapacitet er solgt på afbrydelige vilkår, eller hvis kapacitetsreduktionen skyldes situationer, der udgør force majeure eller nødforsyningssituationer. Hvis en transportkunde har en portefølje bestående af flere kapacitetsprodukter på markedspunktet, vil en reduktion af transportkundernes kapacitet ske proportionelt med størrelsen af de forskellige kapacitetsprodukter. Værdien fastsættes for hele transportkundernes portefølje af produkter. Hvis der er prisforskelle mellem kapacitetsprodukter, fastsættes værdien med en vægtet gennemsnitspris. Forsyningstilsynet kan undlade at indregne kapacitetsjusteringer i fradraget på baggrund af en konkret vurdering, hvis en kapacitetsreduktion skyldes andre særlige omstændigheder end force majeure og nødforsyningssituationer.«