Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023. Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023. Herved bekendtgøres lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1873 af 5. december 2023, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § 13 i lov nr. 712 af 20. juni 2025. Erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et skibsfinansieringsinstitut. Instituttets navn skal godkendes af Erhvervsministeren. Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved denne virksomhed forstås finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med nybygning og ombygning af skibe samt køb, salg og refinansiering af skibe. Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber. Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse. Instituttet kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke. Ved udgående nettopengestrømme forstås i denne lov alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder hovedstol og rentebetalinger samt betalinger i henhold til derivatkontrakter knyttet til udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer, fratrukket alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag for krav, der er relateret til de dækkende aktiver. (Ophævet) Instituttet kan udstede skibskreditobligationer. Skibskreditobligationer kan bære betegnelsen European Covered Bond. Alle betalingsforpligtelser vedrørende skibskreditobligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver i de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af de betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte skibskreditobligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, og de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning ved afvikling af de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol og renter på lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for skibskreditobligationer. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de udstedte skibskreditobligationer i de enkelte kapitalcentre. Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte skibskreditobligationer, hvis risici de afdækker. Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer. Erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt dækkede obligationer. Har instituttet tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis instituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller regler vedrørende særligt dækkede obligationer fastsat i medfør af § 5 eller udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at instituttet er meddelt tilladelse efter stk. 1. Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ved udstedelse af særligt dækkede obligationer mod lån sikret ved pant i skibe skal registreringen ske i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed. Instituttet kan også yde byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, men mod sikkerhed i de i 1. pkt. nævnte aktivtyper. Alle betalingsforpligtelser vedrørende særligt dækkede obligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver i de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af de betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte særligt dækkede obligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer, og de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning ved afvikling af kapitalcenteret. Ved opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol og renter på lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de udstedte særligt dækkede obligationer. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal tillægges en overdækning på minimum 2 pct. af de udestående særligt dækkede obligationer. Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer, skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte særligt dækkede obligationer, hvis risici de afdækker. Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke ske i samme kapitalcenter. Kapitalcenteret skal til enhver tid have en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af udgående nettopengestrømme i forbindelse med kapitalcenteret, der dækker de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage. Likvide aktiver i henhold til stk. 2 omfatter aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, og som er værdiansat i overensstemmelse med nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede obligationer, eller af dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet. Indehaverne af obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter, jf. dog § 3 c, stk. 5. For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte. For de forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene og låntagerne ikke. Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og lignende indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster. Et kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte obligationer, udgifter til administration m.v., udgifter vedrørende finansielle instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af instituttets skat. Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet. Der skal overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er nødvendigt for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan overførsel medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde solvenskravet. Instituttet kan overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis kapitalcenteret er eller bliver større end krævet. Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et kapitalcenter, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende kapitalcenteret på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets rekonstruktionsbehandling, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Hvis instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede obligationer, kan betegnes skibskreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om lån opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til skibskreditobligationer. Kapitalcentre, der overgår til betegnelsen skibskreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører det kapitalcenter, som er blevet reklassificeret i medfør af stk. 2. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer. Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær. Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1, eller øge overdækningen i et kapitalcenter. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan henføres til. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller som overdækning, skal de indgå i det pågældende kapitalcenter. De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser. Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens

§ 32. Erklæres instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, finansielle instrumenter og et beløb svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til de kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens

§ 32. Erklæres instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende kapitalcenter, jf. stk. 1, 1. pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, sidestilles konkursretligt med indehaverne af kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets rekonstruktionsbehandling eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund, jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7. Indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over instituttet gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Afsigelse af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet. Overholder instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav, der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i konkurslovens

§ 97. Ved rekonstruktionsbehandling skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre rekonstruktøren bestemmer andet. Med rekonstruktørens samtykke kan instituttet indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe. Ved konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe. Der kan ikke ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til instituttet i øvrigt efter indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1. Reglerne i §§ 3 b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil. Provenu fra lån, som instituttet har optaget i henhold til § 2 j, stk. 1, og som ikke indgår i et kapitalcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af skibskreditobligationer, særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og regler udstedt i medfør heraf. Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet. Instituttet betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning, ejerforhold, ledelse, styring og indretning af virksomheden, herunder en indberetningsordning vedrørende overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, og aflønning, videregivelse af fortrolige oplysninger, sikkerheder, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og flådepant, kapitalforhold, solvens og koncernforhold, midlernes anbringelse og likviditet, regnskab og revision, kapitalcentre, sammenlægning, ophør og krisehåndtering, indberetninger og skibsfinansieringsinstituttets offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte skibskreditkreditobligationer og særligt dækkede obligationer. Erhvervsministeren kan fastsætte, at bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af disse love og forordningen skal finde tilsvarende anvendelse for instituttet vedrørende de i stk. 1, nr. 1-10, nævnte forhold. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer, løbetider og lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer, under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 2 d, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og opfyldelse af kravet til en likviditetsbuffer, og indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og overholdelse af kravene til dækning og minimumsoverdækning. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet. Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud. En eventuel overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for Erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan modsætte sig en overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald anvendelse på dette eller disse aktieselskaber. Instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10, kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. I tilfælde af opløsning eller konkurs af instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Udlodning til aktionærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt. Formålet for Den Danske Maritime Fond skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond. I tilfælde af opløsning af Den Danske Maritime Fond skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Den Danske Maritime Fond ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af Erhvervsministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for Den Danske Maritime Fond. Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt., og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, for overtrædelse af bestemmelser i forskriften. Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år. Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1166 af 8. juni 2021 (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 8. juli 2021. Loven har virkning fra og med den 8. juli 2022. (Udelades) Kravene i § 2 a og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, 4 og 7, har ikke virkning for skibskreditobligationer udstedt før den 8. juli 2022. For sådanne skibskreditobligationer finder de hidtil gældende regler anvendelse. For skibskreditobligationer, der udstedes i eksisterende kapitalcentre fra og med den 8. juli 2022, finder § 2 a og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, 4 og 7, anvendelse på hele kapitalcenteret. For et skibsfinansieringsinstitut betragtes instituttet i øvrigt som et selvstændigt kapitalcenter. Kravene i § 2 d, stk. 2-4, og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5-7, har ikke virkning for særligt dækkede obligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut før den 8. juli 2022. For sådanne særligt dækkede obligationer finder de hidtil gældende regler anvendelse. For særligt dækkede obligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut, hvor der sker udstedelse i et eksisterende kapitalcenter fra og med den 8. juli 2022, finder § 2 d, stk. 2-4, og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5-7, anvendelse på hele kapitalcenteret. Lov nr. 481 af 22. maj 2024 (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden og aflønningsregler for firmapensionskasser) Lovændringen vedrører § 14, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2-5. (Udelades) § 1, nr. 6, 8 og 9, § 2, nr. 1-3 og 5-18, § 3, nr. 5-9 og 12-14, § 211, stk. 2, nr. 16, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 18, § 251 c i lov om kapitalmarkeder som affattet ved denne lovs § 3, nr. 24, § 4, nr. 1 og 4, § 275, stk. 1, nr. 10, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 4, nr. 16, § 5, nr. 1 og 3, § 6, nr. 9, § 8, nr. 17 og 19-23, og §§ 9 og 11-13 træder i kraft den 17. januar 2025. (Udelades) Lov nr. 712 af 20. juni 2025 (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 4, stk. 1, 2. pkt., § 4 a og § 5, stk. 1, nr. 11. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-13. (Udelades)