Bekendtgørelse om socialtilsyn

Bekendtgørelse om socialtilsyn Bekendtgørelse om socialtilsyn I medfør af § 2, stk. 3, § 5, stk. 12, § 5 a, stk. 3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 8, § 8, stk. 3, § 9, stk. 2, § 12, stk. 6, § 16, stk. 4, § 18 b, stk. 6, § 18 c, stk. 3, § 18 f, stk. 9, § 18 g, stk. 5, § 21, § 23, stk. 7, og § 23 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, som ændret ved lov nr. 745 af 20. juni 2025, og § 14, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, fastsættes: Varetagelse af funktionen som socialtilsyn herunder specialistfunktioner Funktionen som socialtilsyn, jf. § 2, stk. 1, i lov om socialtilsyn, varetages af kommunalbestyrelsen i følgende kommuner, jf. dog stk. 2-4: Frederiksberg Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Hovedstaden. Holbæk Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Sjælland. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Syddanmark. Silkeborg Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Midtjylland. Hjørring Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nordjylland. Fra stk. 1 gælder følgende undtagelser, jf. dog også stk. 3: Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet. Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet. Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet. Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet. Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale med tilbuddet. Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4 i lov om socialtilsyn, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Fra stk. 1-3 gælder følgende undtagelser i prioriteret rækkefølge: Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne, jf. § 108 i lov om social service, med sikrede afdelinger, samt delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov. Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med pladser til anbringelse på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, og opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med børne- og ungehjem, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov. Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandlen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner samt tilsynet med samhandelen i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark. Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Tilbud og plejefamilier Ansøgning om og tilrettelæggelse af godkendelse og socialtilsynets forpligtelser i forbindelse hermed Ansøgning om godkendelse efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn skal indgives til socialtilsynet ved anvendelse af den digitale løsning, som Social- og Boligministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening) på Tilbudsportalen. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af socialtilsynet, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis der er særlige forhold, der gør, at en person, der søger om godkendelse som plejefamilie, ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening efter stk. 1, skal socialtilsynet tilbyde, at ansøgningen kan indgives ved anvendelse af det ansøgningsskema, som stilles til rådighed på Tilbudsportalen. Socialtilsynet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for socialtilsynet ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for socialtilsynet. Afgørelser om godkendelse træffes på baggrund af tilbuddets eller plejefamiliens ansøgning, jf. § 2, og dialogen mellem socialtilsynet og ansøger herom, jf. § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, Ansøger skal, jf. § 12, stk. 1, i lov om socialtilsyn, give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger, som socialtilsynet anmoder om, med henblik på, at socialtilsynet kan vurdere, om tilbuddet eller plejefamilien opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, herunder om tilbuddet eller plejefamilien efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. § 6 i lov om socialtilsyn og § 10 i denne bekendtgørelse. Hvis socialtilsynet på baggrund af ansøgningen og dialogen med ansøger ikke finder, at ansøger opfylder betingelserne for godkendelse, men har en forventning om, at ansøger vil kunne opfylde betingelserne inden for en kortere periode, kan socialtilsynet træffe afgørelse om godkendelse med vilkår, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn. Godkendelsen bortfalder, hvis vilkårene ikke er opfyldt inden for den fastsatte frist. Socialtilsynets afgørelse om godkendelse skal meddeles i en skriftlig afgørelse, der skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24. Hvis en godkendelse er betinget af, at visse vilkår opfyldes, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn, skal vilkårene samt den eventuelle frist for deres opfyldelse fremgå af afgørelsen. Koncept for godkendelse af plejefamilier Socialtilsynet skal, jf. § 5 a i lov om socialtilsyn, ved sin godkendelse efter § 5 i lov om socialtilsyn af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, følge godkendelseskonceptet i bilag 3. Ophør af godkendelse Socialtilsynets afgørelser om ophør af et tilbuds eller en plejefamilies godkendelse, jf. § 5, stk. 10, i lov om socialtilsyn, træffes efter forudgående dialog med tilbuddet eller plejefamilien om de forhold, der begrunder overvejelserne om ophør. Socialtilsynets afgørelse om ophør kan dog træffes straks, hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed. Socialtilsynet skal, når socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen, jf. § 5, stk. 10, i lov om socialtilsyn, fastsætte en rimelig frist for ophøret, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør. Socialtilsynet skal underrette handlekommunerne for de borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller som har visiteret de enkelte borgere til tilbuddet efter § 141, stk. 1, i sundhedsloven, om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør, jf. stk. 2. Skærpet tilsyn og påbud Når socialtilsynet træffer afgørelse om udstedelse af påbud, jf. § 8, stk. 2, i lov om socialtilsyn, skal der i afgørelsen anføres de forhold, der begrunder påbuddet, og som tilbuddet pålægges at rette op på som en forudsætning for fortsat godkendelse. Afgørelser om skærpet tilsyn og påbud, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om socialtilsyn, træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der begrunder overvejelserne om skærpet tilsyn eller påbud. Afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud kan dog træffes straks, hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed. Afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn og påbud kan kun træffes, når socialtilsynet har en forventning om, at tilbuddet inden for en kortere periode kan og vil rette op på de forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Hvis det ikke forventes, at tilbuddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, eller hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed, kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelsen straks. Når socialtilsynet har truffet afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn eller om udstedelse af eller ophævelse af påbud, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om socialtilsyn, orienterer socialtilsynet handlekommunerne for de borgere, der har ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller som har visiteret borgere til tilbuddet efter § 141, stk. 1, i sundhedsloven. Kvalitetsmodellen Ved socialtilsynets samlede vurdering i forbindelse med godkendelse af eller tilsyn med, om tilbuddet har den fornødne kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 1-4 og nr. 6, i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet: Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn. Anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 2, hvis der er tale om en plejefamilie omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om socialtilsyn. For at socialtilsynet kan vurdere, at tilbuddet eller plejefamilien har den fornødne kvalitet, skal samtlige kvalitetsmodellens kriterier være opfyldt. Tilbuddenes budgetter Tilbuddets årsbudget indberettes til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen med de oplysninger, der er anført i budgetskemaet. Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger, indberettes det samlede årsbudget og de enkelte delbudgetter. For koncerner og koncernlignende konstruktioner indberettes koncernnote, jf. § 16, stk. 3, i lov om socialtilsyn, via Tilbudsportalen. Budgetter for private tilbud indberettes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Koncernnoter, jf. stk. 2, indberettes samtidig med budgettet for de tilbud, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Budgetter for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 15. november før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet mellem den 1. oktober og den 15. november, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Private tilbuds regnskaber Private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift skal ikke aflægge årsregnskab efter reglerne i § 17, stk. 1, i lov om socialtilsyn, da udgifterne til disse tilbud optages i kommunens eller regionens budget og regnskab. Koncernnote for koncerner og koncernlignende konstruktioner udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte enheders årsregnskaber, jf. § 17, stk. 2, i lov om socialtilsyn, skal indsendes til socialtilsynet samtidig med indsendelse af tilbuddets årsregnskab, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt. Tilbuddenes årsrapport Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, der er godkendt efter lovens § 5, stk. 1, skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, jf. lovens § 12, stk. 5, som skal indeholde følgende oplysninger: Følgende økonomiske nøgletal fra seneste årsregnskab for tilbud, der ikke er omfattet af § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov: Omsætning. Overskud/underskud. Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning. Udbetalt udbytte, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud. Beløb, der er overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion, hvis der er tale om et selvejende tilbud, en fond e.l. Beløb, der er hensat til senere brug, hvis der er tale om et offentligt tilbud. Udbetalt udbytte over de seneste 5 år, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud. Samlet løn m.v. til øverste leder. Lønomkostninger til samlet ledelse. Omkostninger til bestyrelseshonorarer. Lønomkostninger til borgerrelateret personale. Lønomkostninger til administrativt og teknisk personale. Omkostninger til ikke-fastansat borgerrelateret personale. Samlede omkostninger til kompetenceudvikling. Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning. Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning. Samlede administrationsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætningen. Samlede borgerrelaterede omkostninger opgjort i procent i forhold til omsætningen. Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning. Soliditetsgrad, hvis der er tale om et privat tilbud. Oplysninger om sygefravær/fraværsdage pr. månedslønnet. Personalegennemstrømning opgjort i procent. Oplysninger om det seneste års faglige udvikling. Oplysninger om det kommende års faglige udvikling. Oplysninger om forventede større ændringer i det kommende år. Årsrapporten udarbejdes som en særlig indberetning til Tilbudsportalen. Årsrapporten for private tilbud indberettes senest den 1. juli i året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører. Årsrapporten for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 1. maj året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører. Socialtilsynets årsrapport Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn, som skal indeholde følgende oplysninger: antal godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype, antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, antal iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor, antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter, antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor, socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse, tilsynstakster og objektive finansieringsandele, indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn og § 1 i denne bekendtgørelse og evt. overskridelse af den økonomiske ramme for takster og objektive finansieringsdele, jf.

§ 27. Årsrapporten skal desuden indeholde socialtilsynets generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet herunder den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene. Socialtilsynet kan herudover beslutte, at årsrapporten skal indeholde socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokuspunkter. Årsrapporten skal senest den 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, sendes til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjemmeside. Foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service Godkendelse Socialtilsynet træffer efter ansøgning fra og i dialog med ansøger afgørelse om godkendelse af foreninger og private virksomheder, som er nævnt i § 18 a i lov om socialtilsyn, såfremt foreningen eller den private virksomhed opfylder betingelserne nævnt i § 18 b, stk. 1, i lov om socialtilsyn og

§ 17. Ansøgningen om godkendelse skal være skriftlig. Socialtilsynets afgørelse skal meddeles i en skriftlig afgørelse, der skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24. Hvis en godkendelse er betinget af, at visse vilkår opfyldes, jf. § 18 b, stk. 3, i lov om socialtilsyn, skal vilkårene og den eventuelle frist for deres opfyldelse fremgå af afgørelsen. Følgende betingelser skal, sammen med de betingelser, der følger af § 18 g i lov om socialtilsyn, være opfyldt, for at foreningen eller den private virksomhed kan godkendes: Foreningen eller den private virksomhed skal være solvent. Foreningen eller den private virksomhed skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. Ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i foreningen eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet skal påvises ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation til socialtilsynet, f.eks. om tidligere relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelser m.v. Ophør af godkendelse Socialtilsynet skal indgå i dialog med foreningen eller den private virksomhed, inden socialtilsynet efter § 18 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om socialtilsyn træffer afgørelse om ophør af godkendelse. Socialtilsynet skal give foreningen eller den private virksomhed mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser om ophør af godkendelsen. Socialtilsynet skal, når socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen, fastsætte en rimelig frist for ophøret. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har truffet afgørelse om tilkendelse af ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor tilskuddet er overført til den pågældende forening eller private virksomhed, samt de berørte borgere om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør. Oversigt over godkendte foreninger og private virksomheder Socialtilsynet i Region Nordjylland, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, og stk. 4, nr. 5, offentliggør en oversigt over foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. § 18 b, stk. 5, i lov om socialtilsyn. Oversigten offentliggøres på hjemmesiden for socialtilsynet i Region Nordjylland, og der linkes til oversigten fra de øvrige socialtilsyns hjemmesider. Oversigten opdateres løbende. Oversigten skal indeholde følgende oplysninger: Navn på den godkendte forening eller private virksomhed. Foreningens eller den private virksomheds adresse. Dato for socialtilsynets godkendelse. Oplysninger om evt. vilkår for godkendelsen. Dato for ophør af godkendelse. Driftsorienteret tilsyn Socialtilsynet fører efter § 18 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, som er nævnt i lovens § 18 a, for at sikre, at foreningerne og de private virksomheder fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. lovens § 18 b, stk. 1. Tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af, hvorledes tilsynet i den enkelte forening eller private virksomhed skal foregå, herunder om der er behov for tilsynsbesøg, eller tilsynet kan gennemføres på anden vis. Budgetter De budgetter, som foreningerne og de private virksomheder skal udarbejde, jf. § 18 g, stk. 1, i lov om socialtilsyn, skal indsendes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Finansiering af socialtilsynets drift Socialtilsynets drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier, jf. § 23, og ved opkrævning af omkostningsbaserede takster hos det enkelte tilbud, jf. §§ 24-26, samt ved opkrævning af betaling for varetagelse af andre opgaver end dem, der fremgår af § 2, stk. 1, i lov om socialtilsyn og § 1 i denne bekendtgørelse, hos modtageren af ydelsen, jf.

§ 28. Den objektive finansieringsandel, jf. § 23, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om socialtilsyn, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 29, stk. 1 og 2. Den objektive finansieringsandel fastsættes for et år ad gangen. Den objektive finansieringsandel opkræves hos de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 1, efter den enkelte kommunes andel af 0-17-årige i socialtilsynets dækningsområde. Takster for godkendelse og tilsyn, jf. § 23, stk. 2, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med tilbud som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 29, stk. 1 og 2, jf. dog § 25, stk. 2. Taksterne fastsættes for et år ad gangen. Taksterne fastsættes som generelle takster for hver af følgende størrelseskategorier: Tilbud med 1-7 pladser. Tilbud med 8-24 pladser. Tilbud med 25-49 pladser. Tilbud med 50 pladser og derover. For tilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service, § 33 i barnets lov og § 141 i sundhedsloven fastsættes pladstallet, jf. stk. 1, som det samlede antal borgere, tilbuddet forventer at kunne behandle i det kommende år, divideret med 10. Takster for godkendelse fastsættes som en engangstakst, der opkræves hos det enkelte tilbud, når tilbuddet indgiver ansøgning om godkendelse. Der fastsættes en særlig takst for allerede godkendte tilbud, hvis der skal foretages en delvis ny godkendelse på grund af væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, jf. § 5, stk. 9, i lov om socialtilsyn. Takster for tilsyn fastsættes som en årlig takst og opkræves hos tilbuddene efter socialtilsynets beslutning i en eller flere årlige rater. Tilsynstaksten beregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor tilbuddet blev godkendt. Når der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn over for et tilbud, jf. § 8, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes og opkræves en tillægstakst hos tilbuddet, som udgør 10 pct. af årstaksten, jf. § 24, pr. påbegyndt måned, som afgørelsen om skærpet tilsyn omfatter. Tillægstaksten opkræves forud for den periode, som det skærpede tilsyn er iværksat for. Rejseudgifter i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med skibsprojekter tilknyttet børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov, hvor skibet befinder sig uden for landets grænser, skal pålægges tilbuddet som et tillæg til taksten beregnet efter

§ 24. Der fastsættes særlige takster for godkendelse af og tilsyn med tilbud, som kun delvist er omfattet af socialtilsynet, herunder for efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er godkendt som tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Den særlige takst efter 1. pkt. fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at opkræve yderligere tillægstakst hos det enkelte tilbud, hvis tilsynet med tilbuddet er særligt ressourcekrævende. Tillægstaksten fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet. Takster for godkendelse og tilsyn, jf. § 23, stk. 3, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, og som er omfattet af § 18 a i lov om socialtilsyn, herunder andelen af omkostninger som fremgår af § 29, stk. 1 og 2, jf. dog § 25, stk. 2. Taksterne fastsættes for et år ad gangen. Takster for godkendelse fastsættes som en engangstakst, der opkræves hos foreningen eller den private virksomhed, når denne indgiver ansøgning om godkendelse. Der fastsættes en særlig takst for allerede godkendte foreninger og private virksomheder, hvis der skal foretages en delvis ny godkendelse på grund af væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget. Takster for tilsyn fastsættes som en årlig takst og opkræves efter socialtilsynets beslutning i en eller flere årlige rater. Tilsynstaksten beregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor foreningen eller den private virksomhed blev godkendt. Takster og objektive finansieringsandele, jf. §§ 23-26, fastsættes inden for en samlet ramme på 211 mio. kr. (2025-pl), jf. § 23 a i lov om socialtilsyn. Den samlede ramme, jf. stk. 1, fordeles mellem de kommuner, der, jf. § 1, varetager funktionen som socialtilsyn, af de nævnte kommuner. Når socialtilsynet varetager andre opgaver for en kommune, et regionsråd, et tilbud eller Udlændingestyrelsen end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn og af § 1 i denne bekendtgørelse, udgør betalingen socialtilsynets omkostninger ved varetagelsen af opgaverne, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 29, stk. 2, som betales af modtageren af ydelsen. Det kan aftales mellem socialtilsynet og modtageren af ydelsen, at betalingen fastsættes som en takst, engangsbetaling eller som abonnementsordning. Socialtilsynets omkostninger til varetagelse af øvrige opgaver som led i funktionen som socialtilsyn fordeles på og indregnes i henholdsvis takster og objektive finansieringsandele i forhold til de to finansieringskilders andel af summen af disse finansieringskilder i det samlede budget. Socialtilsynets omkostninger til lokaler og administration samt øvrige overheadomkostninger fordeles på de objektive finansieringsandele, taksterne og betalingen for varetagelse af andre opgaver, end dem der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn og af § 1 i denne bekendtgørelse, i forhold til disses andel af det samlede budget. Hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Bekendtgørelse nr. 1490 af 6. december 2023 om socialtilsyn ophæves. Kvalitetsmodel: Temaer og kriterier for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, i forbindelse med godkendelse og driftsorienteret tilsyn. Dialog mellem socialtilsynet og tilbuddene er et afgørende element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet inden for de temaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-4 og nr. 6, i lov om socialtilsyn. Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af et tilbud skal være kendetegnet ved, om formålet med indsatsen, jf. lov om social service, barnets lov og sundhedsloven, realiseres og bidrager til, at borgerne trives. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-4 og nr. 6, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er konkrete mål for indsatsen i tilbuddene, og opfyldelsen heraf er udtryk for, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Kriterierne er gældende for alle de tilbudstyper, der er omfattet af socialtilsynet Begrebet ”borgere” bruges som samlet betegnelse for alle de forskellige målgrupper, der opholder sig i tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herunder børn og unge. Kvalitetsvurdering Vurderingen af, om et tilbud har den fornødne kvalitet, jf. § 6, stk. 1, i lov om socialtilsyn, sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Kriterierne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i tilbuddet ud fra. Bedømmelsen af kriterierne skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af tilbuddets kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Bedømmelse af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med godkendelsen Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen foretage en bedømmelse af alle kriterier i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer. Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen tage stilling til, om tilbuddet forventes at kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. Dette gøres på baggrund af en vurdering af tilbuddets forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens kriterier. Socialtilsynet foretager vurderingen på baggrund af tilbuddets ansøgning og dialogen mellem socialtilsynet og tilbuddet, jf.

§ 3. Herudover indgår de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger, som tilbuddet på anmodning skal give socialtilsynet, jf. § 12, stk. 1, i lov om socialtilsyn. For hvert kriterium bedømmer socialtilsynet et af følgende: – Tilbuddet forventes at kunne opfylde kriteriet. – Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde kriteriet. For at socialtilsynet samlet set kan vurdere, at tilbuddet har den fornødne kvalitet som grundlag for en afgørelse om godkendelse, skal socialtilsynets vurdering være, at tilbuddet forventes at kunne opfylde samtlige kvalitetsmodellens kriterier, jf. § 10, stk. 2. Bedømmelsen af kriterierne resulterer i en skriftlig vurdering for hvert tema. Kvalitetsvurderingen på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes. Bedømmelse af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn Socialtilsynet skal i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn foretage en bedømmelse af alle kriterier i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer. Samtlige temaer og kriterier i kvalitetsmodellen vil således blive gennemgået mindst hvert 3. år. Ved gennemgangen af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn skal tilbuddets praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet inden for temaerne. Socialtilsynet foretager vurderingen på baggrund af oplysninger om og iagttagelse af tilbuddets praksis indhentet bl.a. ved tilsynsbesøg og i dialogen med tilbuddet, oplysninger modtaget via whistleblowerordningen samt oplysninger modtaget fra og om tilbuddet, jf. § 7, stk. 3, og § 12 i lov om socialtilsyn, For hvert kriterium bedømmer socialtilsynet et af følgende: – Tilbuddet opfylder kriteriet. – Tilbuddet opfylder ikke kriteriet. For at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn samlet set kan vurdere, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, må ingen kriterier vurderes som ikke-opfyldt, jf. § 10, stk. 2. Bedømmelsen af kriterierne resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema. Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen. Temaer og kriterier Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Hvis den anbringende eller visiterende kommune har opstillet mål for borgeren skal tilbuddets konkrete må ses i sammenhæng hermed. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt og at tilbuddet samarbejder med relevante eksterne aktører. Kriterium 1: Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Tema: Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Kriterium 2: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse Kriterium 3: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Kriterium 4: Tilbuddet forebygger magtanvendelser Kriterium 5: Tilbuddet forebygger vold og overgreb Tema: Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse – forstået som daglig ledelse, direktion og bestyrelse, som har de faglige, økonomiske og organisatoriske kompetencer, der skal til for at drive den konkrete type af tilbud. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element. Kriterium 6: Tilbuddet har en kompetent ledelse Kriterium 7: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Tema: Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Med kompetencer menes relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og med tilbuddets metoder. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejdernes kompetenceniveau afspejles i samspillet med borgerne og at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Kriterium 8: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Tema: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud som ramme om den indsats, der finder sted. For mange døgntilbud udgør de fysiske rammer desuden rammerne for borgerens hjem og liv. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Kriterium 9: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Kvalitetsmodel: Temaer og kriterier for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med godkendelse og driftsorienteret tilsyn. Dialog mellem socialtilsynet og plejefamilierne er et afgørende element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet inden for de temaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-4 og nr. 6, i lov om socialtilsyn. Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, om formålet med indsatsen, jf. barnets lov, realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, nr. 1-4 og nr. 6, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er konkrete mål for indsatsen i plejefamilien, og opfyldelsen heraf er udtryk for, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Alle kriterier er gældende for alle typer af plejefamilier. Kvalitetsvurdering Vurderingen af om en plejefamilie har den fornødne kvalitet, jf. § 6, stk. 1, i lov om socialtilsyn, sker ud fra en samlet, faglig vurdering under hensyn til, hvilken typologi plejefamilien godkendelses til. Kriterierne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i plejefamilien ud fra. Bedømmelsen af kriterierne skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af plejefamiliens kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Bedømmelse af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med godkendelsen Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen foretage en bedømmelse af alle kriterier i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at plejefamilien har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer. Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen tage stilling til, om plejefamilien forventes at kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. Dette gøres på baggrund af en vurdering af plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens kriterier. Socialtilsynet foretager vurderingen på baggrund af plejefamiliens ansøgning og dialogen mellem socialtilsynet og plejefamilien, jf.

§ 3. Herudover indgår de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger, som plejefamilien på anmodning skal give socialtilsynet, jf. § 12, stk. 1, i lov om socialtilsyn. For hvert kriterium bedømmer socialtilsynet et af følgende: – Plejefamilien forventes at kunne opfylde kriteriet. – Plejefamilien forventes ikke at kunne opfylde kriteriet. For at socialtilsynet samlet set kan vurdere, at plejefamilien har den fornødne kvalitet som grundlag for en afgørelse om godkendelse, skal socialtilsynets vurdering være, at plejefamilien forventes at kunne opfylde samtlige kvalitetsmodellens kriterier, jf. § 10, stk. 2. Bedømmelsen af kriterierne resulterer i en skriftlig vurdering for hvert tema. Kvalitetsvurderingen på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen, hvis plejefamilien godkendes. Bedømmelse af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn Socialtilsynet skal i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn foretage en bedømmelse af alle kriterier i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at plejefamilien fortsat har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer. Samtlige temaer og kriterier i kvalitetsmodellen vil således blive gennemgået mindst hvert 2. år. Ved gennemgangen af kvalitetsmodellens kriterier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for barnet/børnene indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i plejefamilien inden for temaerne. Socialtilsynet foretager vurderingen på baggrund af oplysninger om og iagttagelse af plejefamiliens praksis indhentet bl.a. ved tilsynsbesøg og i dialogen med plejefamilien, oplysninger modtaget via whistleblowerordningen samt oplysninger modtaget fra og om tilbuddet, jf. § 7, stk. 3, og § 12 i lov om socialtilsyn, For hvert kriterium bedømmer socialtilsynet et af følgende: – Plejefamilien opfylder kriteriet. – Plejefamilien opfylder ikke kriteriet. For at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn samlet set kan vurdere, at plejefamilien fortsat har den fornødne kvalitet, må ingen kriterier vurderes som ikke-opfyldt, jf. § 10, stk. 2. Den skriftlige kvalitetsvurdering på temaniveau indberettes til Tilbudsportalen. Temaer og kriterier Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for barnet. Det er derfor væsentligt, at plejefamilien imødekommer barnets behov og bidrager til, at de mål, der er opstillet i barnets plan eller ungeplanen for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. Kriterium 1: Plejefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefamilien Tema: Sundhed og trivsel Et væsentligt element for barnets udvikling er, at plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at plejefamiliens viden og indsats i forhold til barnets sundhed og trivsel modsvarer barnets alder og behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost og motion, rygning og alkohol samt uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til barnets færden på sociale medier. Derudover skal plejefamilien som væsentligt, overordnet element af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien. Heri ligger blandt andet, at plejefamilien understøtter barnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af familien. For specialiserede plejefamilier desuden, at de anvender fysisk guidning og afværgehjælp under hensyn til og med respekt for barnets ret til personlig integritet og selvbestemmelse, og at de følger op herpå med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Kriterium 2: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien Kriterium 3: Plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel Tema: Familiestruktur og familiedynamik (Organisation og ledelse) Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. Plejefamiliens familiestruktur udgør de grundlæggende rammer for barnet. Familiestrukturer kan være meget forskellige. Det væsentlige er, at familiestrukturen understøtter barnets trivsel og behov. Familiestrukturer kan komme til udtryk ved for eksempel samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, særlige forhold omkring egne børn, beskæftigelsesforhold, fritidsaktiviteter, plejefamiliens sundhedssituation samt støtte fra familie og nærmiljø. Familiedynamikken afspejles i det indbyrdes samspil i familien og er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Familiedynamik kan for eksempel komme til udtryk i samspil, relationer, kommunikation og refleksion over egen dagligdag. Kriterium 4: Plejefamilien tilbyder barnet trygge og stabile rammer Tema: Kompetencer Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de personlige, relationelle og faglige kompetencer, der er nødvendige for at sikre barnet en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Det omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg, der modsvarer barnets alder og særlige behov, herunder at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund. Plejefamilien skal ligeledes kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret omkring barnet og have fokus på kontinuerligt at udvikle de nødvendige kompetencer. Kriterium 5: Plejefamilien har relevante kompetencer i forhold til at varetage opgaven som plejefamilie Tema: Fysiske rammer Plejefamiliens hjem udgør rammen om livet i plejefamilien. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, indretning, faciliteter og boligens stand understøtter barnets trivsel, tryghed og sikkerhed samt er velegnede i forhold til barnets ønsker og behov. Det er herunder vigtigt, at de fysiske rammer afspejler, at det også er barnets hjem. Endvidere at de fysiske rammer inde og ude understøtter barnets mulighed for at opretholde sociale relationer, giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og sikrer barnets ret til privatliv. Kriterium 6: De fysiske rammer understøtter barnets udvikling og trivsel Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet skal følge ved godkendelse af nye plejefamilier, jf. § 5 a i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal følge konceptet i forbindelse med godkendelsen af ansøgere som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov. Konceptet skal sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne, herunder sikre, at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov om socialtilsyn, og at godkendelsesprocessen er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Vejledning til socialtilsynets brug af godkendelseskonceptet, herunder tilrettelæggelse af grundkurset og anvendelse af redskaber, bl.a. forslag til interviewguides, fremgår af Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, www.sbst.dk. Centrale elementer i godkendelseskonceptet er: Grundkursus i at være plejefamilie. Besøg i ansøgers hjem, herunder tre redskaber til afdækning af ansøgers kompetencer. Afsluttende samtale med ansøger. De centrale elementer beskrives nærmere i det følgende: 1. Grundkursus i at være plejefamilie Socialtilsynet skal som led i godkendelsen tilbyde ansøgere et grundkursus i at være plejefamilie, jf. § 5 a, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Formålet med grundkurset er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet informationer om plejefamiliernes kompetencer. Grundkurset skal have et omfang svarende til to gange to grundkursusdage. De to gange to kursusdage skal afvikles adskilt, således at ansøgerne har tid og mulighed for at reflektere over undervisningen og blandt andet inddrage egne børn i, hvad det indebærer at være plejefamilie. Grundkurset skal som minimum omfatte følgende indhold: Familiens opgave med at drage omsorg for et plejebarns særlige behov og udvikling. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om, hvad det vil sige at være plejefamilie, hvordan de kan skabe trygge og stabile rammer samt at forstå, hvilke forandringer et plejebarn vil betyde for familiestrukturen og familiedynamikken Børns udvikling og betydningen af omsorgssvigt. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om børns udvikling, betydningen af omsorgssvigt og udviklingstraumer, betydningen af tilknytning og mentalisering, inddragelse og selvbestemmelse samt betydningen af skolegang, uddannelse og beskæftigelse Samarbejde med plejebarnets netværk og andre relationer. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om betydningen af at støtte barnet i at blive en del af fællesskaber og netværk i dagligdagen samt støtte barnet i kontakten til den biologiske familie og øvrige sociale relationer Samarbejde med offentlige myndigheder og fagpersoner. Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliens arbejde, herunder rettigheder og pligter i kontakten og samarbejdet med offentlige myndigheder og fagpersoner. Grundkurset er en integreret del af godkendelsesprocessen, hvilket blandt andet indebærer, at oplysninger om ansøgers kompetencer fra deltagelse i grundkurset indgår i socialtilsynets samlede vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie. Socialtilsynene indsamler således viden om ansøgerne under grundkurset, som de inddrager i vurderingen af ansøgerne. Oplysningerne kan blandt andet vedrøre ansøgers engagement, forståelsen for det underviste, refleksioner på baggrund af undervisningen, adfærd, kommunikation, kropssprog og sociale kompetencer observeret under gennemførelsen af grundkurset. 2. Besøg i ansøgers hjem Socialtilsynet skal som led i godkendelsen aflægge minimum to besøg i ansøgers hjem. Det ene besøg skal aflægges inden påbegyndelse af grundkurset. Det andet besøg skal aflægges efter, at ansøger har gennemført de første to kursusdage i grundkurset. Formålet med de to besøg i ansøgers hjem er blandt andet at observere familiens samspil i det hjem, hvor et eventuelt plejebarn skal bo, at afdække ansøgers mentaliseringsressourcer og at afdække ansøgers egne hjemmeboende børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i familien. I forbindelse med besøgene skal socialtilsynet anvende tre redskaber, som understøtter afdækning og vurdering af ansøgers forudsætning og forventede evne til at levere den fornødne kvalitet som plejefamilie, jf. § 6 i lov om socialtilsyn. Formålet med redskaberne er at sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse, som er vidensbaseret, systematisk og ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. 2.1 Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer Redskabet til afdækning af plejeforældres mentaliseringressourcer er udviklet til at afdække kommende plejeforældres ressourcer og sårbarheder til brug for socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier. Ved ”mentaliseringsressourcer” forstås evnen til at have opmærksomhed på indre mentale tilstande hos sig selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Redskabet består overordnet af følgende elementer: Mentaliseringsinterview : Et semistruktureret interview, som eksplicit fordrer, at ansøger mentaliserer over følgende relationelle kontekster: 1) Egne tilknytningserfaringer og betydningen af disse for det potentielle plejeforældreskab. 2) Relationen til egne børn eller andre former for omsorgsrelationer, herunder forestillinger om det potentielle plejeforældreskab. 3) Relationen til en eventuel samlevende partner. Mentaliseringsanalyse: I analysen af interviewet identificeres kendetegn for gode versus begrænsede mentaliseringsressourcer. Mentaliseringsinterview Ansøgeren eller ansøgerne interviewes hver især med et mentaliseringsinterview. Interviewet gennemføres uden tilstedeværelse af børn. Hvis der er tale om et par, interviewes ansøgerne hver for sig. Interviewet optages auditivt, så konsulenten ud fra en risikovurdering efterfølgende kan afdække kendetegn for mentaliseringsressourcer og sårbarheder i ansøgers refleksioner visse spørgsmål i det omfang dette vurderes at være påkrævet. Mentaliseringsanalyse Interviewet skal danne grundlag for en samlet vurdering af mentaliseringsressourcer og sårbarheder hos ansøgeren. Til dette formål kan nedenstående tjekliste anvendes til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer og -sårbarheder. Der arbejdes risikobaseret med analysen forstået således, at konsulenten kan lytte til svarene på spørgsmål, hvor konsulenten under interviewet evt. vurderede, at der kunne identificeres tvivl om mentaliseringsressourcer og -sårbarheder. Tjekliste til en risikobaseret vurdering af mentaliseringsressourcer Mentaliseringsressourcer Nej Delvist Ja Eksempler og begrundelser Ansøgeren sætter ord på egne og andres mentale tilstande? Ansøgeren er nysgerrig og interesseret i mentale tilstande og udviser en passende grad af ydmyghed (ikke skråsikker) Ansøgeren forbinder egne og andres mentale tilstande med sin egen eller andres adfærd (”Ser bagom”) Ansøgeren anerkender at man kan have forskellige perspektiver og forstår at man også i sig selv kan rumme forskellige, modstridende følelser og tanker (ambivalens) Ansøgeren viser en forståelse af hvordan andre påvirkes af ens egne mentale tilstande og omvendt (smitter hinanden) Ansøgeren udtrykker en forståelse af et udviklingsperspektiv; at ting ændrer sig over tid og at man kan ændre forståelse Konsulenten oplever ansøgeren som reflekteret og relevant i kontakten, og ser en sammenhæng imellem det der siges og det non-verbale Mentaliseringssårbarheder Ansøgeren taler primært om ydre forhold og har svært ved at gøre sig realistiske og nuancerede refleksioner om de udfordringer der kan opstå i plejeforældreskabet Interviewet bærer præg af modsigelser , forvirring og mangel på sammenhæng og troværdighed Ansøgeren taler nedgørende og fjendtligt , beskriver irrationelle tanker, udtrykker afmagt og hjælpeløshed eller beskriver et symbiotisk forhold sine børn eller partner, med manglende afgrænsning Konklusioner på afdækning af mentaliseringsressourcer Resultatet af analysen og vurderingen af interviewet indgår i godkendelsesrapporten som en del af socialtilsynets vurdering af ansøgers kompetencer i forhold til at etablere og fastholde tilknytning til et plejebarn, og drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse. 2.2 Redskab til observation af familiedynamik i ansøgerfamilier En del af formålet med godkendelsesbesøgene i ansøgerfamiliens hjem er, at tilsynet får viden om dynamikken i en ansøgerfamilie samt om familiens indbyrdes samspil, relationer, kommunikation og refleksioner over egen dagligdag. Når man som tilsynskonsulent observerer dynamikken i en ansøgerfamilie, er det vigtigt, at man ser, hvordan familien agerer, når hele familien er sammen om noget, eksempelvis et måltid, en opvask eller andet, som kan få familien til sammen at reflektere over deres familiedynamik, eller hvordan de som familie vil tage imod et plejebarn. Redskabet består overordnet af følgende elementer: Observation i familien af samspil, relationer, kommunikation og ansøgers refleksioner over egen dagligdag Observationsskemaer , som evt. blot kan udfyldes med stikord. Herefter kan skemaet bruges som afsæt for at skrive observationer og vurderinger af det observerede ind i godkendelsesrapporten. Observationsskemaet (nedenfor) er udviklet som et hjælperedskab, som kan anvendes i arbejdet med at observere i vurderingen af familiedynamik i en godkendelseskontekst. Det er tanken, at man under et besøg i en ansøgerfamilie vil observere flere forskellige ting, og at tilsynskonsulenten derfor efterfølgende vil kunne udfylde flere observationsskemaer. Observationsskema FORHÅNDSVIDEN OG FORFORSTÅELSER Hvilken viden har du på forhånd om ansøgerfamilien baseret på andre datakilder, eksempelvis oplysningsskema fra familien, eller hvis du har mødt familien i forbindelse med informationsdage, grundkursus eller lign. Hvordan spiller din forhåndsviden og dine forforståelser om ansøgerfamilien ind på dine fortolkninger? OBSERVATION Direkte registreringer af en given situation, så neutralt som muligt. KONTEKST Den kontekst, som en given observation optræder i. F.eks. noget de voksne eller børnene i familien har sagt eller gjort forud for eller lige efter en observation og som du mener, har betydning for observationen. DIN TILSTEDEVÆRELSES INDFLYDELSE PÅ SITUATIONEN Hvordan har din tilstedeværelse haft indflydelse på den givne situation? FORTOLKNINGER Fortolkning(-erne) af det observerede. BIDRAG TIL BEDØMMELSE AF FAMILIE - DYNAMIK Hvordan bidrager observationen til din samlede bedømmelse af familiedynamikken? Konklusioner på afdækning af familiedynamik Resultater af observation af familiedynamik indgår i godkendelsesrapporten, som en del af socialtilsynets vurdering af, hvorvidt ansøger vurderes at kunne tilbyde et plejebarn trygge og stabile rammer, og hvorvidt familiedynamikken er hensigtsmæssig i forhold til at give et plejebarn trygge og stabile rammer. 2.3 Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilier Redskabet består overordnet af et interview med ansøgers børn om temaerne: Hverdagen i familien Relationer til forældre, søskende og øvrig familie Kommunikation i familien Overvejelser ift. at være plejefamilie I de familier, hvor der er hjemmeboende børn, har redskabet til formål at sætte fokus på ansøgerens børns perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Redskabet skal bidrage til at belyse ansøgerfamiliers forudsætninger for at understøtte et eventuelt kommende plejebarns trivsel, udvikling og læring, og skal anvendes af socialtilsynene som led i vurderingen af ansøgerfamiliers egnethed som plejefamilie samt i vurderingen af familiens forudsætninger og forventede evne til at opfylde kriterierne i kvalitetsmodellen. Afdækningen sker i form af et interview, som foregår i ansøgers hjem. Når barnet/den unge giver oplysninger, der kan vække bekymring Hvis barnet/den unge fortæller noget om familien, der sår tvivl om familiens egnethed som plejefamilie, er det vigtigt at overveje, hvordan tilsynet kan gå videre med denne viden. Hvis familiens ansøgning ikke kan godkendes, skal begrundelsen for dette præsenteres for ansøgerne på en måde, hvor barnet/den unge ikke kommer i klemme. Barnet/den unges oplysninger skal behandles varsomt og barnet/den unge skal være forberedt på, hvordan tilsynet vil forvalte oplysningerne i afslaget til ansøgerne. Et afslag på en ansøgning om godkendelse som plejefamilie er en helhedsvurdering og må derfor som hovedregel ikke udelukkende bero på oplysninger fra barnet/den unge. Selve samtalen med ansøgers hjemmeboende børn Det er ikke et krav, at samtalen med ansøgernes barn eller børn gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse. Samtalen bør tilrettelægges ud fra tilsynets vurdering af, hvordan der skabes mest tryghed for børnene/de unge. Der skal tages udgangspunkt i ovenstående interview-temaer, når der tales med ansøgerfamiliers egne børn i afdækningen af børnene/de unges perspektiver på, hvordan det er at være barn/ung i netop deres familie. Under samtalen skal der tages hensyn til de deltagende børns alder og modenhed. Tidsperspektivet for samtalen vil variere i forhold til antallet af deltagere, samt hvor snakkende børnene/de unge er. Konklusioner på hjemmeboende børns perspektiver i ansøgerfamilien Resultatet af afdækning af egne børns perspektiver på, hvordan det er at være barn i ansøgerfamilien, indgår i socialtilsynets vurdering af ansøgers forudsætninger og forventede evne som plejefamilie. 3. Afsluttende samtale med ansøger Forud for afgørelsen om godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 5, skal socialtilsynet afholde en samtale med ansøger med henblik på at drøfte socialtilsynets konklusioner på godkendelsesprocessen herunder tilsynets overvejelser om, hvilken plejefamilietype socialtilsynet vurderer, at ansøgeren kan godkendes til. I vurderingen skal indgå ansøgernes refleksioner på baggrund af godkendelsesforløbet, herunder vurdering af egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns udvikling og evt. særlige behov.