Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 51, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1717 af 9. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU for så vidt angår ajourføring af visse betegnelser for køretøjsklasser samt tilføjelse af eCall til listen over kontrolpunkter, metoder, årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, og vurdering af mangler i bilag I og III til nævnte direktiv, EU-Tidende 2021, nr. L 342, side 48. Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 51, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1717 af 9. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU for så vidt angår ajourføring af visse betegnelser for køretøjsklasser samt tilføjelse af eCall til listen over kontrolpunkter, metoder, årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, og vurdering af mangler i bilag I og III til nævnte direktiv, EU-Tidende 2021, nr. L 342, side 48. I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 6, § 9, § 10, stk. 3-5, § 13, stk. 4, § 14, stk. 4, § 15, stk. 1, § 29, § 31, § 33 og § 36, stk. 4, i lov nr. 774 af 20. juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer, og § 70, stk. 3, 1. pkt., § 118, stk. 15, 1. pkt., og § 124 q i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 567 af 27. maj 2025, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, og § 5 i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Formål, anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsens formål er at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde køretøjer skal fremstilles til teknisk kontrol ved en synsvirksomhed eller en omsynsvirksomhed, herunder frister samt krav til fremstilling og udførelse af den tekniske kontrol. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende: Registreringssyn af køretøjer. Periodisk syn af køretøjer. Øvrige kontroller af køretøjer, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2. Færdselsstyrelsens godkendelser af køretøjer, jf. dog stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, hvis forholdet er reguleret i bekendtgørelse om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil. I denne bekendtgørelse forstås ved: Synsvirksomhed: En virksomhed, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at drive synsvirksomhed, jf. bekendtgørelse om synsvirksomheder. Omsynsvirksomhed: En virksomhed, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at drive omsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelse om omsynsvirksomheder. Registreringspligtigt køretøj: Et køretøj, der skal registreres efter § 2 i lov om registrering af køretøjer. Godkendelsespligtigt køretøj: En traktor eller en blokvogn, der skal godkendes, jf. § 4 i lov om registrering af køretøjer. Registreringssyn: En teknisk kontrol af et køretøj, som endnu ikke er registreret i Køretøjsregisteret, eller af et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet. Periodisk syn: En teknisk kontrol udført i overensstemmelse med kapitel 8. Omsyn: En teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved en teknisk kontrol efter nr. 5, 6 eller 8 er udbedret. Øvrige kontroller: Tekniske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af nr. 5, 6 eller 7. Godkendelseserklæring: Dokument udstedt af Færdselsstyrelsen, der godkender et chassis opbygning og dokumentation herfor, jf. dog § 2, stk. 2. Synsrapport: Dokument udstedt af en synsvirksomhed eller omsynsvirksomhed efter et periodisk syn eller et omsyn efter et periodisk syn, som er udfærdiget efter reglerne i kapitel 10. Rapport: Dokument udstedt af en synsvirksomhed efter registreringssyn og øvrige kontroller, jf. kapitel 9, eller et omsyn efter registreringssyn og øvrige kontroller. CoC: Det dokument, der er udstedt af fabrikanten, og som attesterer, at et fremstillet køretøj er i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype og med alle de retsakter, der gjaldt på produktionstidspunktet. Pligt til registreringssyn Et registreringspligtigt køretøj, som ikke er registreret, og et godkendelsespligtigt køretøj, som ikke er godkendt, skal godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet kan registreres i Køretøjsregisteret og tages i brug på færdselslovens område, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse. Ændring af køretøjers indretning eller udstyr Ved følgende ændringer af indretning eller udstyr på et registreret eller godkendt køretøj skal køretøjet godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog § 15: Konstruktive ændringer, som nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. Montering eller ændring af tilkoblingsanordning, herunder til sidevogn til tohjulet motorcykel, jf. dog stk. 2. Ændring af køretøjets køreklare vægt eller egenvægt med mere end 50 kg. Ændring af køretøjets køreklare vægt eller egenvægt med 50 kg eller derunder, hvis ændringen ønskes registreret i Køretøjsregisteret. Ændring af køretøjets tilladte vægte, jf. dog stk. 3. Øvrige ændringer af køretøjets registrerede tekniske data. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på køretøjer omfattet af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Stk. 1, nr. 5, gælder ikke ved nedsættelse af tilladt vægt af påhængskøretøj med bremser for bil op til 3.500 kg. Ændring af køretøjers art eller anvendelse Ved ændring af et registreret køretøjs art skal køretøjet godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Ved ændring af et registreret køretøjs anvendelse skal køretøjet godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug til følgende på færdselslovens område: Erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til taxikørsel, limousinekørsel eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov. Ambulancekørsel. Buskørsel, herunder rutekørsel. Udlejning uden fører. Øvelseskørsel. Slæbning. Udrykningskørsel, jf. dog stk. 2. Stk. 1, nr. 7, gælder ikke for køretøjer, der tilhører politiet, og som kun undtagelsesvist anvendes til udrykningskørsel. Bestemte kombinationer En bil, der skal anvendes i forbindelse med et bestemt påhængskøretøj i fast kombination eller flere bestemte påhængskøretøjer i variabel kombination, skal sammen med påhængskøretøjerne godkendes ved et registreringssyn, jf. dog stk. 4. En motorcykel, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere sidevogne eller et eller flere registreringspligtige påhængskøretøjer, skal sammen med disse køretøjer godkendes ved et registreringssyn. En stor knallert, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere påhængsvogne, skal sammen med disse påhængsvogne godkendes ved et registreringssyn. Synsvirksomheden kan tillade, at et eller begge køretøjer, der skal indgå i et vogntog, jf. stk. 1, kan godkendes uden et registreringssyn, hvis der er udstedt en koblingsspecifikation for begge køretøjer, jf.

§ 11. Synsvirksomhedens godkendelse af ensartede påhængskøretøjer Synsvirksomheden kan ved et registreringssyn godkende et trækkende køretøj til kørsel med et ubestemt antal påhængskøretøjer, der er ensartede. Synsvirksomheden kan kræve, at ét af påhængskøretøjerne fremstilles sammen med det trækkende køretøj. Synsvirksomhedens udstedelse af øvrig dokumentation Supplerende attester Synsvirksomheden udsteder en eller flere supplerende attester efter følgende godkendelser ved et registreringssyn: Godkendelse af et trækkende køretøj til sammenkobling med flere bestemte påhængskøretøjer, jf. § 8, stk. 1. Godkendelse af en motorcykel til sammenkobling med en eller flere sidevogne, jf. § 8, stk. 2. Godkendelse af et trækkende køretøj til sammenkobling med et ubestemt antal påhængskøretøjer, der er ensartede, jf.

§ 9. Godkendelse af et køretøj i flere udførelser. Synsvirksomheden indberetter til Køretøjsregisteret, hvilke supplerende attester, der er udstedt. Supplerende attester efter stk. 1, nr. 1-3, eller kopi heraf skal medbringes under kørsel med tilkoblet køretøj. Supplerende attester efter stk. 1, nr. 4, eller kopi heraf skal medbringes under kørsel. Koblingsspecifikation En synsvirksomhed kan efter anmodning udstede en koblingsspecifikation til et bestemt køretøj. Koblingsspecifikation efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om køretøjets og tilkoblingsanordningens art samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at køretøjet kan godkendes efter § 8, stk. 4, uden et registreringssyn. Synsrapport til lille knallert En synsvirksomhed skal efter anmodning, og på baggrund af et registreringssyn af en EF-typegodkendt lille knallert, der er ibrugtaget før 1. juli 2006, udstede en synsrapport, hvoraf det fremgår, at knallerten ikke er registreringspligtig, og at den har en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 30 km/t. Ved anmodningen skal der fremlægges en gyldig EF-overensstemmelsesattest, hvoraf det fremgår, at knallerten er EF-typegodkendt med en dokumenteret maksimal hastighed på højst 30 km/t. Krav til godkendelse af forskellige køretøjstyper Køretøjstyper, der skal godkendes ved registreringssyn Følgende typer af køretøjer skal godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område: Registreringspligtig personbil til højst 9 personer medregnet føreren. Registreringspligtig varebil. Registreringspligtig motorcykel. Registreringspligtig stor knallert. Registreringspligtig lille knallert, som ved en EU- eller EF-overensstemmelsesattest har en dokumenteret hastighed på maksimalt 30 km/t. Registreringspligtig traktor. Registreringspligtigt motorredskab. Registreringspligtig påhængs- eller campingvogn forsynet med påløbsbremser eller som ikke er forsynet med bremser. Registreringspligtig påhængsvogn til traktor og motorredskab. Andre registreringspligtige påhængsredskaber end campingvogne. Godkendelsespligtigt køretøj. Køretøjer, som nævnt i §§ 14 eller 15, men som er i overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse. Køretøjer, der tidligere har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer. Uændret køretøj med en EU-typegodkendelse som ukomplet. Køretøjstyper, der skal have en godkendelseserklæring og et registreringssyn Følgende registreringspligtige køretøjer skal godkendes af Færdselsstyrelsen ved udstedelse af en godkendelseserklæring og efterfølgende godkendes ved et registreringssyn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2: Personbil med mere end 8 siddepladser udover førerens siddeplads. Lastbil. Påhængsvogn til bil, hvor påhængsvognen er forsynet med andre bremser end påløbsbremser. Sættevogn. Campingvogn forsynet med andre bremser end påløbsbremser. Stk. 1 finder ikke anvendelse på køretøjer nævnt i § 13, nr. 12-14. Enhver ændring af konstruktion, indretning eller udstyr, der medfører, at et køretøj omfattet af § 14 ikke længere er i overensstemmelse med køretøjets godkendelseserklæring, skal godkendes på ny af Færdselsstyrelsen ved udstedelse af en godkendelseserklæring og efterfølgende godkendes ved et registreringssyn. Godkendelseserklæring Færdselsstyrelsen kan udstede en godkendelseserklæring efter ansøgning. Færdselsstyrelsen kan inden udstedelse af en godkendelseserklæring, jf. stk. 1, kræve køretøjet indleveret til en synsvirksomhed til forudgående undersøgelse i belastet eller ubelastet stand eller kræve køretøjet undersøgt af en godkendt prøvningsinstans. Færdselsstyrelsen kan udstede en godkendelseserklæring efter anmeldelse, hvis dele af køretøjet allerede er godkendt i henhold til nærmere bestemte FN-regulativer eller EF-direktiver. Færdselsstyrelsen kan inden udstedelse af en godkendelseserklæring, jf. stk. 1, kræve køretøjet indleveret til en synsvirksomhed til forudgående undersøgelse i belastet eller ubelastet stand, eller kræve køretøjet undersøgt af en godkendt prøvningsinstans, hvis der er grund til at antage, at køretøjet ikke opfylder kravene til køretøjets indretning eller udstyr. Udgifter til undersøgelse af køretøjet efter § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2, betales af ansøgeren eller anmelderen. Færdselsstyrelsen offentliggør udstedte godkendelseserklæringer på styrelsens hjemmeside. Særlige godkendelser Køretøjer med danske grænsenummerplader m.v. Køretøjer, der registreres på danske grænsenummerplader, skal godkendes ved et registreringssyn efter reglerne for registrering af det pågældende køretøj på almindelige nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2. Synsvirksomheden kan ved et registreringssyn godkende et køretøj, jf. stk. 1, som ikke opfylder de tekniske krav, når der er tale om enkelte afvigelser fra de tekniske krav, køretøjet kan benyttes uden fare, og køretøjet opfylder kravene til køretøjers indretning og udstyr i den internationale færdselskonvention af 8. november 1968. Et køretøj, der har været ført ud af Danmark på danske grænsenummerplader og har været registreret i udlandet, og som indføres på ny i Danmark, skal godkendes ved et registreringssyn efter § 23, hvis køretøjet skal registreres på almindelige nummerplader. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på køretøjer godkendt efter stk. 2, hvis køretøjet skal registreres på almindelige nummerplader. Øvrige køretøjer, der er eller har været registreret på danske grænsenummerplader, skal godkendes ved et registreringssyn efter

§ 25. Synsvirksomheden indberetter til Køretøjsregisteret, at køretøjet er godkendt i medfør af denne bestemmelse. Veterankøretøjer En synsvirksomhed kan godkende et køretøj, der ikke opfylder de tekniske krav, som gælder for køretøjet, ved et registreringssyn, hvis følgende er opfyldt: Køretøjet er registreret første gang for mere end 30 år siden. Køretøjet udelukkende anvendes af teknisk-historiske grunde til lejlighedsvis kørsel med prøvemærker efter reglerne i § 7 f i lov om registrering af køretøjer. Kørsel må anses for forsvarligt under hensyn til køretøjets anvendelse som veterankøretøj. Synsvirksomheden kan ved godkendelse efter stk. 1 fastsætte yderligere vilkår for køretøjets anvendelse. Midlertidige godkendelser Opfylder et køretøj ikke de tekniske krav, kan en synsvirksomhed godkende køretøjet midlertidigt ved et registreringssyn, hvis følgende er opfyldt: Køretøjet er registreret i udlandet. Perioden fra registreringspligten indtræder, til køretøjet føres ud af landet, må antages at være kortvarig. Der er tale om enkelte afvigelser fra de tekniske krav. Køretøjet kan benyttes uden fare. Køretøjet opfylder kravene til køretøjers indretning og udstyr i den internationale færdselskonvention af 8. november 1968. Synsvirksomheden indberetter til Køretøjsregisteret, at køretøjet er godkendt midlertidigt efter stk. 1. Fremstilling til registreringssyn Køretøjer, der ikke tidligere har været registreret i Danmark, eller som senest har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer Ved fremstilling til et registreringssyn af et køretøj, der ikke tidligere har været registreret i Danmark, eller som senest har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer, skal fremstilleren oplyse følgende: Køretøjets art. Køretøjets anvendelse. Køretøjets drivkraft. Om køretøjet er nyt eller brugt. Om der er foretaget konstruktive ændringer efter seneste godkendelse. Ved fremstilling til et registreringssyn, jf. § 23, skal fremstilleren fremvise følgende til synsvirksomheden i det omfang, det er relevant for køretøjet: Dokumentation for køretøjets mærke, model, variant og stelnummer. Godkendelseserklæring, jf.

§ 14. EF-overensstemmelsesattest for lille knallert, jf. § 12, stk. 2. Vægtseddel fra vejning udført af en virksomhed akkrediteret til vejning, jf. dog stk. 3. Dataerklæring fra fabrikanten, dennes repræsentant, en godkendt prøvningsinstans eller en godkendt teknisk tjeneste, gyldig EF-overensstemmelsesattest eller gyldigt CoC. Dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler ved godkendelse af konstruktive ændringer af køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler ved godkendelse som replica-bil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Øvrig dokumentation for forhold, der ikke kan undersøges med synsvirksomhedens udstyr, herunder dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende krav til køretøjets indretning og udstyr. For køretøjer, der senest har været registreret i udlandet, skal fremstilleren også fremvise den udenlandske registreringsattest eller lignende dokumentation for køretøjets udenlandske registrering. Synsvirksomheden kan fravige kravet om vægtseddel, jf. stk. 1, nr. 4, hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt kan bestemmes med tilstrækkelig sikkerhed på andet grundlag. Dokumenter, jf. stk. 1, nr. 5, må på tidspunktet for køretøjets fremstilling ikke være ældre end 1 år regnet fra udstedelsesdatoen. Gyldigheden på 1 år kan forlænges ved supplerende erklæring fra udstederen. Køretøjer, der er eller senest har været registreret i Danmark Ved fremstilling til et registreringssyn af et køretøj, der er eller senest har været registreret i Danmark, skal fremstilleren oplyse følgende: Køretøjets art. Køretøjets anvendelse. Køretøjets drivkraft. Om køretøjet er nyt eller brugt. Om der er foretaget konstruktive ændringer efter seneste godkendelse. Ved fremstilling til et registreringssyn, jf. § 25, skal fremstilleren fremvise følgende til synsvirksomheden i det omfang, det er relevant for køretøjet: Dokumentation for køretøjets mærke, model, variant og stelnummer. Supplerende attester, jf.

§ 10. Koblingsspecifikation, jf.

§ 11. Registreringsattest. Godkendelseserklæring, jf.

§ 14. Dokumentation for at køretøjet opfylder gældende regler ved konstruktive ændringer af køretøjer, der ikke er omfattet af nr. 5. Øvrig dokumentation for forhold, der ikke kan undersøges med synsvirksomhedens normale udstyr, herunder dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende krav til køretøjets indretning og udstyr. Undersøgelse af køretøjet Ved et registreringssyn kontrollerer synsvirksomheden, om køretøjet er i forskriftsmæssig stand og køretøjets identitet. Synsvirksomheden skal, til brug for identifikation af køretøjet, foretage en visuel inspektion af køretøjet og anvende en anordning til tilslutning til køretøjets elektroniske grænseflade, som muliggør udlæsning. Synsvirksomheden kan kræve køretøjet adskilt eller belæsset, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af registreringssynet eller for bedømmelsen af køretøjets egenskaber. Den tekniske kontrol udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr. Hvis køretøjet er eller senest har været registreret i Danmark, skal synsvirksomheden kontrollere, at det fremstillede køretøj er identisk med det senest registrerede. Kan synsvirksomheden ikke konstatere en første registreringsdato i forbindelse med den tekniske kontrol, skal den 1. januar i køretøjets fabrikationsår anvendes. Kan synsvirksomheden ikke konstatere et fabrikationsår, jf. stk. 1, kan synsvirksomheden skønsmæssigt fastsætte køretøjets fabrikationsår. Synsvirksomheden indberetter data, jf. stk. 1 og 2, til Køretøjsregisteret i forbindelse med et registreringssyn. Ved registreringssyn af en ibrugtaget lastbil eller en ibrugtaget personbil til flere end 9 personer (bus), som skal være forsynet med hastighedsbegrænser, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse, skal synsvirksomheden foretage en kontrol af hastighedsbegrænseren i overensstemmelse med bilag 1. Tilladt kørsel Køretøjer, der i forbindelse med et registreringssyn eller et omsyn efter et registreringssyn ikke kan godkendes, må kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig for at udbedre de fejl eller mangler, der ligger til grund for synsvirksomhedens eller omsynsvirksomhedens afgørelse. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel til reparation eller helt forbyde kørsel. Indberetning til Køretøjsregisteret Godkendes et godkendelsespligtigt køretøj ved et registreringssyn, indberetter synsvirksomheden dette til Køretøjsregisteret. Godkendelsen er gyldig i 1 år til den anførte art og anvendelse m.v. Ved indberetning til Køretøjsregisteret af første registrering i Danmark, ændringer af art, anvendelse eller tekniske data, udleverer synsvirksomheden en udskrift af det indberettede registreringsgrundlag til fremstiller. Køretøjer undtaget fra registreringssyn Nye registreringspligtige og godkendelsespligtige køretøjer, som har en EU-typegodkendelse, en individuel EU-godkendelse eller en national dansk typegodkendelse for køretøjer i lille serie, kan tages i brug på færdselslovens område efter indregistrering i Køretøjsregisteret uden godkendelse ved et registreringssyn. Køretøjer, som har været afmeldt fra Køretøjsregisteret i højst 1 år, og senest har været indregistreret i Danmark, og som er uændrede i forhold til den seneste godkendelse, kan tages i brug på færdselslovens område efter indregistrering i Køretøjsregisteret uden godkendelse ved et registreringssyn, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på køretøjer, der er omfattet af reglerne om periodisk syn i kapitel 8, og som skulle have været til periodisk syn i afmeldingsperioden, hvis det ikke havde været afmeldt. Stk. 1 finder ikke anvendelse på køretøjer, der ikke er omfattet af reglerne om periodisk syn i kapitel 8 i følgende tilfælde: Køretøjet er registreret første gang for mere end 5 år siden og er senest godkendt ved et registreringssyn for mere end 2 år siden. Køretøjet er registreret første gang for mere end 10 år siden og er senest godkendt ved et registreringssyn for mere end 1 år siden. En afmeldt knallert, der er uændret i forhold til knallertens seneste godkendelse, kan tages i brug på færdselslovens område efter ny indregistrering i Køretøjsregisteret. § 37, stk. 1, og § 38 finder ikke anvendelse, hvis der før eller i forbindelse med køretøjets afmelding er konstateret fejl eller mangler, der bevirker, at køretøjet ikke kan godkendes ved et registreringssyn. Der kan ske ejer- eller brugerskifte af køretøjer, der ikke er omfattet af reglerne om periodisk syn i kapitel 8, uden godkendelse ved et registreringssyn mellem følgende parter: Ægtefæller, herunder også ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Registrerede partnere, herunder også ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Samboende med fælles bopæl de seneste 2 år i forbindelse med dødsfald. Samboende med fælles bopæl de seneste 5 år eller mere, herunder også ved ophævelse af den fælles bopæl. Periodisk syn Periodesynspligtige køretøjer Køretøjer omfattet af § 7 i lov om godkendelse og syn af køretøjer skal fremstilles til periodisk syn 4 år efter, at køretøjet er indregistreret første gang og derefter hvert andet år. Følgende køretøjer skal fremstilles til periodisk syn senest 1 år efter første indregistrering og derefter årligt: Køretøjer omfattet af § 8 i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Udrykningskøretøjer, jf. dog § 7, stk. 2. Følgende køretøjer skal fremstilles til periodisk syn første gang 2 år efter første indregistrering og derefter hvert andet år, jf. dog stk. 2: Motorcykler, der benyttes til øvelseskørsel. Motorcykler, der benyttes til udlejning uden fører. Varebiler med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, der benyttes til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel. Registreringspligtige påhængskøretøjer til bil med et samlet tilladt akseltryk på over 750 kg og højst 3.500 kg, som er godkendt til Tempo 100, jf. bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil, dog undtaget påhængskøretøjer til bil opbygget på sættevognschassis. Registreringspligtige påhængskøretøjer til bil, der er godkendt til Tempo 100, jf. stk. 1, nr. 4, skal fremstilles til periodisk syn første gang 2 år efter første registrering til Tempo 100. Køretøjer registreret til veterankørsel skal fremstilles til periodisk syn første gang senest 35 år efter første indregistrering og derefter hvert ottende år, jf. dog

§ 47. Indkaldelse og frister Færdselsstyrelsen indkalder et køretøj, jf. §§ 41-44, til periodisk syn. Indkaldelsen sendes til køretøjets bruger. Indkaldelsen indeholder den sidste frist for fremstilling af køretøjet til periodisk syn. Indkaldelsen sendes senest 1 måned før fristen for fremstilling. Fremstilles køretøjet ikke til periodisk syn inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2, sender Færdselsstyrelsen et erindringsbrev til køretøjets bruger. Er køretøjet ikke fremstillet til periodisk syn senest 9 uger efter synsfristen, jf. § 45, stk. 2, udsteder Færdselsstyrelsen et bødeforelæg for manglende fremstilling til periodisk syn og et påbud om, at køretøjet skal godkendes ved periodisk syn eller afmeldes. Er køretøjet fremstillet til periodisk syn inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2, men ikke godkendt, udsteder Færdselsstyrelsen et påbud om, at køretøjet skal godkendes ved periodisk syn eller afmeldes. Er køretøjet ikke godkendt ved periodisk syn eller afmeldt inden fristen fastsat i påbud, jf. stk. 2 og 3, udsteder Færdselsstyrelsen et bødeforelæg for manglende godkendelse eller afmelding. Er køretøjet fortsat ikke godkendt ved periodisk syn eller afmeldt 15 uger efter synsfristen, jf. § 45, stk. 2, anmoder Færdselsstyrelsen politiet om at inddrage køretøjets nummerplader. Er køretøjet registreret til veterankørsel, vil fristen for fremstilling til periodisk syn ikke ligge i perioden fra den 1. november til og med den 31. marts. Afmeldes et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, bortfalder indkaldelsen, jf. § 45, stk. 1. Registreres et afmeldt køretøj på ny inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2, uden fremstilling til periodisk syn, følger pligten til at fremstille køretøjet til periodisk syn køretøjets ejer eller bruger. Eventuelle erindringsbreve, bøder og nummerpladeinddragelser følger køretøjet. Et afmeldt køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, kan ikke registreres på ny efter synsfristen, jf. § 45, stk. 2, uden fremstilling til teknisk kontrol. Ved ejer- eller brugerskifte af et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2, overgår pligten til at fremstille køretøjet til periodisk syn til køretøjets nye bruger. Eventuelle erindringsbreve, bøder og nummerpladeinddragelser følger køretøjet. Ejer- eller brugerskifte kan ikke finde sted, hvis synsfristen, jf. § 45, stk. 2, er overskredet. Ændring af fristen for periodisk syn Fristen for periodisk syn fastsættes på baggrund af datoen for køretøjets første indregistrering, jf. dog stk. 2. Fremstilles køretøjet til frivillig teknisk kontrol, jf. § 58, uden forudgående indkaldelse, vil en ny frist for periodisk syn blive fastsat på baggrund af datoen for den gennemførte frivillige tekniske kontrol, jf. dog stk. 3. Fristen for periodisk syn ændres ikke i følgende tilfælde: Køretøjet er registreret, men er ikke fremstillet og godkendt ved det seneste periodiske syn, køretøjet har været indkaldt til. En person- eller varebil omfattet af § 7 i lov om godkendelse og syn af køretøjer, er godkendt ved en frivillig teknisk kontrol inden 2 år efter datoen for køretøjets første registrering. Er køretøjet godkendt i henhold til § 61 og § 76, stk. 1, fastsættes synsfristen for periodisk syn på baggrund af datoen for det udenlandske syn. Udsættelse af fristen for periodisk syn Færdselsstyrelsen kan, for køretøjer omfattet af §§ 41-44, efter ansøgning udsætte sidste frist for fremstilling af køretøjet til periodisk syn i følgende særlige tilfælde: Ved dokumentation for, at køretøjet er blevet stjålet eller tilsvarende, der umuliggør fremstilling til periodisk syn, herunder at køretøjet er på værksted, og nødvendige reservedele er i dokumenteret restordre. Ved dokumenterede force majeure-situationer, der medfører, at køretøjet er beskadiget og derfor ikke kan fremstilles til periodisk syn. Ved dokumentation for, at køretøjet er betydeligt trafikskadet, har været udsat for hærværk, eller er under omfattende restaurering. Køretøjet skal være omfattet af en stilstandsforsikring, og forsikringsselskabet skal erklære, at selskabet vil meddele Færdselsstyrelsen, når stilstandsforsikringen ophører. Ansøgning om fristudsættelse indgives til Færdselsstyrelsen ved digital selvbetjening via www.virk.dk. Ansøgning om fristudsættelse skal ske inden sidste frist for fremstilling til periodisk syn, jf. § 45, stk. 2. Ansøger skal udfylde alle relevante felter i ansøgningsskemaet og vedlægge relevant dokumentation for opfyldelse af

§ 51. Gennemførelse af periodisk syn Periodisk syn skal gennemføres efter bilag 1, pkt. 2 og 3. §§ 68-82 finder også anvendelse på periodisk syn. Periodisk syn skal udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr og uden brug af værktøj til at afmontere eller fjerne nogen del af køretøjet. Synsvirksomheden kan kræve køretøjet adskilt eller belæsset, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af det periodiske syn eller for bedømmelsen af køretøjets egenskaber. Synsvirksomheden kan kræve dokumentation, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af det periodiske syn. Vurdering af mangler For hvert kontrolpunkt indeholder bilag 1, pkt. 3, en liste over mulige mangler og deres alvorsgrad. Mangler, der konstateres under et periodisk syn, klassificeres i en af følgende grupper: Mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på køretøjets sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser. Væsentlige mangler, som kan påvirke køretøjets sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser. Farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet, som berettiger et forbud mod anvendelse af køretøjet på offentlige veje. Et køretøj med mangler i mere end en gruppe af de mangler, der er omhandlet i stk. 1, klassificeres i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel. Et køretøj med adskillige mangler inden for samme inspektionselementer som defineret i anvendelsesområdet for kontrollen omhandlet i bilag 1, pkt. 2, kan klassificeres i den næstfølgende gruppe af alvorlige mangler, hvis det kan påvises, at den kombinerede virkning af disse mangler resulterer i en højere risiko for trafiksikkerheden. Opfølgning på mangler Er der kun tale om mindre mangler, skal køretøjet anses for at være godkendt ved det periodiske syn. Manglerne skal udbedres, og køretøjet skal ikke kontrolleres på ny. Er der tale om væsentlige mangler, anses køretøjet ikke for at være godkendt ved det periodiske syn. Køretøjet skal fremstilles til et omsyn indenfor 60 dage til kontrol af, at manglerne er udbedret. Er der tale om farlige mangler, skal køretøjet ikke anses for at være godkendt ved det periodiske syn. Køretøjet skal fremstilles til omsyn indenfor 60 dage til kontrol af, at manglerne er udbedret. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel eller forbyde kørsel, indtil køretøjet er godkendt ved omsyn. Synsattest Synsvirksomheden, der har foretaget et periodisk syn af et køretøj, som er registreret i Danmark, skal fremlægge en attest, såsom en påtegning i registreringsattesten, et selvklæbende mærkat, et certifikat eller enhver anden lettilgængelig oplysning, for ethvert køretøj, som er godkendt efter et periodisk syn. På attesten angives den dato, hvor det næste periodiske syn skal finde sted. Frivillig teknisk kontrol af periodesynspligtige køretøjer Et registreret eller godkendt køretøj omfattet af §§ 41-44 kan fremstilles til en frivillig teknisk kontrol. Kontrollen skal gennemføres i overensstemmelse med §§ 53-57. Synsvirksomheden kan kræve dokumentation, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af den frivillige tekniske kontrol. Ekstraordinær kontrol af periodesynspligtige køretøjer Ved fremstilling af køretøjer omfattet af §§ 41-44 til ekstraordinær kontrol, jf. § 12, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, skal indkaldelsen fremvises til synsvirksomheden. Den ekstraordinære kontrol skal udføres i overensstemmelse med §§ 53-57. Det skal derudover kontrolleres, om de fejl, der ligger til grund for indkaldelsen til ekstraordinær kontrol, er udbedret. Fremstilles og godkendes køretøjet ikke ved ekstraordinær kontrol inden fristens udløb, anmodes politiet om at inddrage køretøjets nummerplader. Anerkendelse af udenlandske synsrapporter Påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer, som er godkendt ved periodisk syn i en anden EU-medlemsstat, kan anerkendes i Danmark. Påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer anses som fremstillet, jf. § 10, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, når det er godkendt ved periodisk syn i en anden EU-medlemsstat, og dokumentation herfor er indberettet til Færdselsstyrelsen inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2. Periodisk syn efter § 61 skal indberettes til Færdselsstyrelsen via en synsvirksomhed, jf. § 3, nr. 1, inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2. Synsvirksomheden skal indberette datoen for det periodiske syn foretaget i en anden EU-medlemsstat, jf. stk. 1, til Køretøjsregisteret. Ejeren eller brugeren af påhængskøretøjet skal fremlægge den udenlandske synsrapport som dokumentation for, at det periodiske syn er gennemført inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2. For at kunne anerkende den udenlandske synsrapport, skal synsrapporten overholde kravene i bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF med senere ændringer. Indberettes den udenlandske synsrapport ikke inden synsfristen, jf. § 45, stk. 2, iværksættes normal procedure efter

§ 46. Ejer- eller brugerskifte Når et registreret køretøj skifter ejer eller bruger, har den nye ejer eller bruger pligt til snarest muligt og senest inden 3 uger efter ejer- eller brugerskiftet at fremstille køretøjet til teknisk kontrol og få det godkendt, når dette følger af stk. 2, medmindre køretøjet afmeldes forinden, jf. dog stk. 3. Et køretøj, der ikke er underkastet periodisk syn, skal bortset fra knallert fremstilles til teknisk kontrol og godkendes, hvis køretøjet er registreret første gang for mellem 5 og 10 år siden og senest fremstillet til teknisk kontrol og godkendt for mere end 2 år siden, eller køretøjet er registreret første gang for mere end 10 år siden og senest fremstillet til teknisk kontrol og godkendt for mere end 1 år siden. De i stk. 2 nævnte køretøjer kræves ikke fremstillet til teknisk kontrol, hvis ejer- eller brugerskifte sker mellem ægtefæller eller registrerede partnere, en ægtefælle eller registreret partner efter den anden ægtefælles eller registrerede partners død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles eller registrerede partners navn, en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år, en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet, eller en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år før samlivsophævelsen. Den tekniske kontrol, jf. § 63, stk. 1 og 2, skal udføres i overensstemmelse med §§ 53-57. Øvrige kontroller Frivillig teknisk kontrol af køretøjer, der ikke er periodesynspligtige Køretøjer, der ikke er periodesynspligtige efter §§ 41-44, kan til enhver tid fremstilles til frivillig teknisk kontrol. Den frivillige tekniske kontrol skal gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for den valgte type teknisk kontrol. Ekstraordinær kontrol af køretøjer, der ikke er periodesynspligtige Ved fremstilling af køretøjer, der ikke er periodesynspligtige efter §§ 41-44, til ekstraordinær kontrol, jf. § 12, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, skal indkaldelsen fremvises til synsvirksomheden. Den ekstraordinære kontrol skal udføres i overensstemmelse med den type kontrol, der er indkaldt til. Det skal derudover kontrolleres, om de fejl, der ligger til grund for indkaldelsen til ekstraordinær kontrol, er udbedret. Fremstilles og godkendes køretøjet ikke ved ekstraordinær kontrol inden fristens udløb, anmodes politiet om at inddrage køretøjets nummerplader. Generelt for alle tekniske kontroller Ved fremstilling af et køretøj til teknisk kontrol varetages ejerens eller brugerens interesse af den, der fremstiller køretøjet. Et køretøj, der fremstilles til teknisk kontrol, skal være rengjort og i en sådan stand, at den tekniske kontrol kan gennemføres uden vanskeligheder. Et påhængskøretøj, der fremstilles til teknisk kontrol, skal være tilkoblet et egnet trækkende køretøj. Under den tekniske kontrol skal der foretages en prøvekørsel, hvor køretøjet føres af synsvirksomhedens personale, hvis det er nødvendigt for gennemførelse af den tekniske kontrol. Fremstilleren kan deltage i prøvekørslen. Ved prøvekørsel med køretøj, der er registreret til transport af farligt gods, kan det kræves, at fremstilleren deltager i prøvekørslen. Synsrapport og rapport Synsvirksomheden udsteder ved afslutning af enhver teknisk kontrol en synsrapport eller en rapport, der skal udleveres til fremstiller straks efter den tekniske kontrol. Synsrapporter i forbindelse med periodisk syn og rapporter i forbindelse med et registreringssyn skal opfylde kravene i bilag 2. Et af følgende synsresultater skal fremgå af synsrapporten: Godkendt. Betinget godkendt. Kan godkendes efter omsyn hos (om)synsvirksomhed. Kan godkendes efter omsyn hos synsvirksomhed. Ikke godkendt og omsyn er ikke muligt. Ufuldstændigt syn. Resultatet »Betinget godkendt«, jf. stk. 1, nr. 2, må ved omsyn kun benyttes i de tilfælde, hvor der er opstået en eller flere nye mindre mangler på køretøjet, som ikke er påført synsrapporten ved det seneste syn eller omsyn. Resultatet »Kan godkendes efter omsyn hos synsvirksomhed«, jf. stk. 1, nr. 4, skal anvendes, hvis årsagen til, at køretøjet ikke kan godkendes, er manglende dokumentation, der er nødvendig for gennemførsel af det periodiske syn, fejl, som medfører, at den tekniske kontrol ikke kan gennemføres, eller fejl på køretøjet i forbindelse med et registreringssyn efter §§ 5-7, eller godkendelse til særlig transport. Resultatet »Ufuldstændigt syn«, jf. stk. 1, nr. 6, skal anvendes, når et syn er påbegyndt, men ikke afsluttet, og synet ønskes afbrudt af fremstiller eller synsvirksomheden. Årsagen til ufuldstændigt syn anføres på synsrapporten. Alle konstaterede fejl ved køretøjet skal anføres i synsrapporten. Er køretøjet i så dårlig stand, at en udtømmende opregning af de konstaterede fejl vil være ekstraordinært tidskrævende, eller vil en tilbundsgående undersøgelse kræve yderligere rengøring af køretøjet, skal kun de væsentligste og mest iøjnefaldende fejl anføres i synsrapporten. Synsrapporten skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, at synsrapporten ikke er udtømmende. Det skal fremgå af synsrapporten, hvis synsvirksomheden har truffet afgørelse om vilkår for kørsel, eller kørselsforbud. Resultatet af den tekniske kontrol skal indberettes til Færdselsstyrelsen straks efter kontrollen. Ved periodisk syn, frivillige tekniske kontroller, jf. § 58, og ekstraordinære kontroller, jf. § 59, videresender Færdselsstyrelsen oplysningerne til Køretøjsregisteret. Synsvirksomheden skal også indberette resultatet af den tekniske kontrol til Motorstyrelsen straks efter et registreringssyn og øvrige kontroller. Ved omregistrering af et køretøj, der er registreret i en anden EU-medlemsstat, anerkendes en synsrapport udstedt af den anden medlemsstat, forudsat at synsrapporten er gyldig med hensyn til kontrolhyppigheden for periodiske syn efter denne bekendtgørelse. Synvirksomheden indberetter datoen for det udenlandske periodiske syn, jf. stk. 1, til Køretøjsregisteret. Det skal fremgå af synsrapporten, at synet er indberettet på baggrund af en udenlandsk synsrapport, jf. § 61 og § 76, stk. 1. Omsyn Er køretøjet ved en teknisk kontrol behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke straks kan godkendes betinget med påpegede fejl, kan synsvirksomheden tillade, at køretøjet inden for en frist på 60 kalenderdage regnet fra og med synsdatoen fremstilles til ét eller flere omsyn, jf. dog stk. 3. Der kan ikke gives tilladelse til omsyn, hvis synsrapporten eller rapporten ikke er udtømmende, jf. § 74, stk. 2. Fristen i stk. 1 kan i forbindelse med periodisk syn aldrig blive længere end en eventuel frist givet som påbud af Færdselsstyrelsen i forbindelse med manglende periodisk syn, godkendelse eller afmelding. Kan et køretøj godkendes efter et omsyn på baggrund af et registreringssyn, indberetter synsvirksomheden eller omsynsvirksomheden dette til Køretøjsregisteret. Kan et køretøjet ikke godkendes alene som følge af manglende dokumentation, der ikke kræver kontrol af køretøjets indretning og udstyr, kan synsvirksomheden tillade omsyn hos en synsvirksomhed uden, at køretøjet medbringes. Ved manglende godkendelse på grund af, at den aftagelige del af kuglekobling ikke er medtaget til teknisk kontrol, kan omsyn hos en synsvirksomhed eller omsynsvirksomhed tillades. Ved omsyn kan fristen fastsat af synsvirksomheden, jf. § 78, stk. 1, ikke forlænges. Ved fremstilling til omsyn skal fremstilleren aflevere følgende: Synsrapporten eller rapporten fra den seneste tekniske kontrol eller det seneste omsyn. Eventuel påkrævet dokumentation ifølge synsrapporten eller rapporten. Et køretøj kan godkendes efter omsyn, når alle konstaterede fejl ved den seneste tekniske kontrol er udbedret, og der ikke konstateres nye fejl på køretøjet. Konstateres der nye fejl på køretøjet ved et omsyn, skal fejlene vurderes og synsresultatet træffes i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende tekniske kontrol. Fornyet teknisk kontrol eller inddragelse af køretøjets godkendelse Færdselsstyrelsen kan indkalde et køretøj til en fornyet teknisk kontrol eller inddrage køretøjets godkendelse, hvis det efter en teknisk kontrol konstateres, at køretøjet er godkendt på et åbenbart ukorrekt grundlag. Standarder Standarder, der henvises til i denne bekendtgørelse, indføres ikke i Lovtidende. Standarderne, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. Standarderne, jf. stk. 1, kan gennemses i Færdselsstyrelsen eller købes ved Dansk Standard. Klageadgang Afgørelser truffet af en synsvirksomhed eller omsynsvirksomhed efter reglerne i denne bekendtgørelse, kan indbringes for Færdselsstyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage over en afgørelse fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder §§ 4-6, § 7, stk. 1, § 10, stk. 3 og 4, § 15, § 33, stk. 1, og § 63, stk. 1, eller benytter et køretøj i strid med de vilkår eller forbud en synsvirksomhed fastsætter, jf. § 21, stk. 2, § 33, stk. 2, eller § 56, stk. 3, 3. pkt. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Bekendtgørelse nr. 819 af 26. juni 2024 om godkendelse og syn af køretøjer ophæves. § 61 finder anvendelse for periodiske syn, der foretages fra og med den 5. januar 2026. MINDSTEKRAV VEDRØRENDE PRØVNINGENS INDHOLD OG ANBEFALEDE METODER 1. GENERELT I dette bilag beskrives de køretøjssystemer og -komponenter, der skal kontrolleres, de metoder, der anbefales anvendt til at kontrollere dem, og de kriterier, der skal anvendes til at fastslå, om køretøjets tilstand kan godkendes. Prøvningen skal mindst omfatte de i skemaet i nedenstående punkt 3 anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som findes i køretøjet, der prøves i den pågældende medlemsstat. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det relevante køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive krav vedrørende sikkerheds- og miljømæssige karakteristika, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering. Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastsat i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. Den kompetente myndighed skal være overbevist om, at sikkerheds- og miljømæssige standarder overholdes. Kontrol af alle de nedenfor anførte punkter betragtes som obligatorisk i forbindelse med en periodisk teknisk kontrol, med undtagelse af de punkter, der er markeret med »X«, og som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som væsentlig i forbindelse med en teknisk kontrol. »Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes« gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller kravene til eftermontering. Hvis en prøvningsmetode angives som visuel, betyder det, at inspektøren foruden at se på punktet i givet fald også skal afprøve den pågældende anordning, vurdere støj herfra eller anvende andre passende metoder uden anvendelse af måleudstyr. 2. PRØVNINGENS OMFANG Prøvningen skal mindst omfatte følgende områder: 0) Identifikation af køretøjer 1) Bremseudstyr 2) Styreapparat 3) Udsyn 4) Lygteudstyr og dele af det elektriske system 5) Aksler, hjul, dæk og affjedring 6) Chassis og dele fastgjort til chassis 7) Forskelligt udstyr 8) Gener 9) Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til personbefordring i klasse M 2 og M 3 3. PRØVNINGENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØJER Prøvningen skal mindst omfatte de punkter og benytte de minimumsstandarder og -metoder, der er anført i nedenstående tabel. Hvad angår de systemer og komponenter, der skal kontrolleres for hvert køretøj, foretages en individuel vurdering af manglerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen. Mangler, der ikke er anført i dette bilag, vurderes i forhold til de risici, de udgør for trafiksikkerheden. Punkt Metode Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes Vurdering af mangler Mindre Væsentlige Farlige 0. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET 0.1. Nummerplader (hvis påbudt i henhold til kravene 1 ) Visuel inspektion. a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af. X b) Påskrift mangler eller er ulæselig. X c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X 0.2. Køretøjets stel-/serienummer Visuel inspektion. a) Mangler eller forefindes ikke. X b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X c) Køretøjets registreringspapirer ulæselige eller indeholder skrivefejl. X 1. BREMSEUDSTYR 1.1. Mekanisk tilstand og virkemåde 1.1.1. Pedalaksel til driftsbremse/håndbremseaksel Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket. a) Aksel for stram. X b) For stort slid eller slør. X 1.1.2. Pedalens/håndtagets tilstand og betjeningsanordningens vandring Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket. a) For stor eller for lille uudnyttet vandring. X b) Betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat. X 1.1.3. Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere Visuel inspektion af komponenterne under normalt arbejdstryk. Kontrollér, hvor lang tid det tager vakuummet eller lufttrykket at nå et sikkert arbejdstryk, og kontrollér funktionen af alarmanordningen, flervejssikkerhedsventilen og overtryksventilen. a) Utilstrækkeligt lufttryk/vakuum til at aktivere bremsen mindst fire gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). X Mindst to gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). X b) For lang tid til opnåelse af sikkert arbejdstryk i forhold til kravene 1 . X c) Flervejssikkerhedsventil eller overtryksventil virker ikke. X d) Lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning. X e) Ydre beskadigelse, som kan forventes at påvirke bremseapparatets funktion. X Nødbremsevirkning ikke opfyldt. X 1.1.4. Trykmåler eller -indikator med alarmanordning ved for lavt tryk Funktionel kontrol. Trykmåler eller -indikator virker ikke korrekt eller er defekt. X Lavt tryk angives ikke. X 1.1.5. Håndaktiveret bremseventil Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Betjeningsanordning revnet, beskadiget eller for slidt. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventil eller ventil utilstrækkeligt fastgjort. X c) Løse tilslutninger eller utætheder i systemet. X d) Utilfredsstillende funktion. X 1.1.6. Parkeringsbremseudløser, betjeningsarm, parkeringsbremsetandkrans, elektronisk parkeringsbremser Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt. X b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen. X For stort slid. X c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering. X d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke. X e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt. X 1.1.7. Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Ventil beskadiget eller for stor luftudsivning. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) For stort olieforbrug i kompressoren. X c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Udsivning af bremsevæske. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X 1.1.8. Koblinger til bremser på påhængskøretøj (elektriske og pneumatiske) Afbryd og genetablér bremsesystemkobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. a) Tap eller selvlukkende ventil defekt. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) Tap eller ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) For store utætheder. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X d) Virker ikke korrekt. X Bremseaktivering påvirkes. X 1.1.9. Ekstra trykluftbeholder Visuel inspektion. a) Beholder lettere beskadiget eller svagt tæret. X Beholder svært beskadiget, tæret eller utæt. X b) Aftapningsanordning påvirkes. X Aftapningsanordning virker ikke. X c) Beholder utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X 1.1.10. Servobremseaggregat, hovedcylinder (hydrauliske systemer) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Servoforstærker defekt eller virker ikke. X Hvis den er ude af funktion. X b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder defekt eller utæt. X c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort. X d) For lavt bremsevæskeniveau, under MIN-mærket. X For lavt bremsevæskeniveau, betydeligt under MIN-mærket. X Ingen bremsevæske synlig. X e) Dæksel på hovedcylinder mangler. X f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt. X g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt. X 1.1.11. Faste bremserør Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Utætheder i rør eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer). X Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer) X c) Rør beskadigede eller stærkt tærede. X Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning. X d) Rør forkert monteret. X Risiko for beskadigelse. X 1.1.12. Bremseslanger Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Slanger beskadigede, slidte, snoede eller for korte. X Slanger beskadigede eller slidte. X c) Utætheder i slanger eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer). X Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer). X d) Slanger spiles ud under tryk. X Indvendig fletforstærkning beskadiget X e) Slanger porøse. X 1.1.13. Bremsebakker og -klodser Visuel inspektion. a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået). X Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt). X b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes. X c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret. X 1.1.14. Bremsetromler, bremseskiver Visuel inspektion. a) Tromle eller skive slidt. X Tromle eller skive stærkt slidt eller ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud. X b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes X c) Tromle eller skive mangler. X d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort. X 1.1.15. Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Kabel beskadiget eller har knuder. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Komponent stærkt slidt eller tæret. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled. X d) Kabelstyr defekt. X e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset. X f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid. X 1.1.16. Bremseaktuatorer (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Aktuator revnet eller beskadiget. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Aktuator utæt. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Bremsevirkning påvirkes. X d) Aktuator stærkt tæret. X Kan forventes at revne. X e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran. X Bremsevirkning påvirkes (manglende frigang). X f) Støvhætte beskadiget. X Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget. X 1.1.17. Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregulering Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Forbindelse defekt. X b) Forbindelse forkert justeret. X c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke (ABS virker). X Ventil har sat sig fast eller virker ikke. X d) Ventil mangler (hvis påkrævet). X e) Dataplade mangler. X f) Data ulæselige eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 1.1.18. Justeringsanordninger og indikatorer Visuel inspektion. a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret. X b) Justeringsanordning defekt. X c) Monteret eller udskiftet forkert. X 1.1.19. Retarder-system (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. a) Løs forbindelse eller montering. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) Systemet er tydeligvis defekt eller mangler. X 1.1.20. Automatisk aktivering af anhængerbremser Afbryd bremsekobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. Påhængskøretøjets bremse virker ikke automatisk, når koblingen er afbrudt. X 1.1.21. Samlede bremseapparat Visuel inspektion. a) Andet bremseudstyr (f.eks. frostvæskepumpe, lufttørrer osv.) beskadiget udvendigt eller stærkt tæret på en måde, som påvirker bremseapparatet negativt. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Udsivning af luft eller frostvæske. X Systemets funktionsduelighed påvirkes. X c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Uforsvarlig ændring af en given komponent 3 . X Bremsevirkning påvirkes. X 1.1.22. Prøvetilslutninger (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. a) Mangler. X b) Beskadigede. X Ubrugelige eller utætte. X 1.1.23. Påløbsbremse Visuel inspektion og aktivering. Utilstrækkelig effektivitet. X 1.2. Driftsbremse — præstationer og virkning 1.2.1. Præstationer Bremserne aktiveres gradvist op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt, eller såfremt dette ikke er muligt under en testkørsel på vej. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Eller køretøjet afviger ved bremseprøve på vej stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul. X e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver hele hjulomdrejning. X 1.2.2. Bremsevirkning Prøvning på et bremsefelt, eller såfremt et sådant ikke kan anvendes af tekniske årsager under en prøvekørsel på vej ved anvendelse af en registrerende decelerationsmåler at fastlægge bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte masse eller, når det drejer sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseltryk. Køretøjer eller et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton skal afprøves i henhold til ISO-standard 21069 eller tilsvarende metoder. Testkørsler på vej bør udføres under tørre vejrforhold på en flad, lige strækning. Følgende minimumsbremsevirkninger opnås ikke ( 1 ): 1. Køretøjer, der er registreret første gang efter 1.1.2012: - Klasse M 1 : 58 % - Klasse M 2 og M 3 : 50 % - Klasse N 1 : 50 % - Klasse N 2 og N 3 : 50 % - Klasse O 2 , O 3 og O 4 : - for sættevogne: 45 % ( 2 ) - for påhængskøretøjer med trækstang: 50 % X 2. Køretøjer, der er registreret første gang før 1.1.2012: - Klasse M 1 , M 2 og M 3 : 50 % ( 3 ) - Klasse N 1 : 45 % - Klasse N 2 og N 3 : 43 % ( 4 ) - Klasse O 2 , O 3 og O 4 : 40 % ( 5 ) X 3. Andre klasser Klasse L (begge bremser): - Klasse L1e: 42 % - Klasse L2e, L6e: 40 % - Klasse L3e: 50 % - Klasse L4e: 46 % - Klasse L5e og L7e: 44 % Klasse L (baghjulsbremse): alle klasseer: 25 % af køretøjets samlede masse X Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier er opnået. X 1.3. Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer) 1.3.1. Præstationer Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.1., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Eller køretøjet afviger ved bremseprøve på vej stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel, for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X 1.3.2. Bremsevirkning Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.2., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. Bremsekraft under 50 % (6) af driftsbremsens virkning som fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den tilladte totalvægt. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.4. Parkeringsbremse — præstationer og virkning 1.4.1. Præstationer Aktiver bremsen under afprøvning på et bremsefelt. Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Mindre end 50 % af de i punkt 1.4.2. nævnte bremsevirkningsværdier er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvning. X 1.4.2. Bremsevirkning Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så afprøvning på vej, enten ved anvendelse af en indikerende eller registrerende decelerationsmåler, eller når køretøjet befinder sig på en bakke med en kendt hældning. Bremsekoefficienten er ikke, for alle køretøjer, mindst 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer mindst 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.5. Retarders ydeevne Visuel inspektion, og afprøv om muligt, om systemet virker. a) Bremsevirkning ikke gradvis (gælder ikke motorbremse). X b) Systemet virker ikke. X 1.6. Blokeringsfri bremser (ABS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X d) Ledningsnet beskadiget. X e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.8. Bremsevæske Visuel inspektion. Bremsevæsken forurenet eller med bundfald. X Overhængende fare for svigt. X 2. STYREAPPARAT 2.1. Mekanisk tilstand 2.1.1. Styreapparatets tilstand Drej rattet fra yderstilling til yderstilling, når køretøjet står over en grav eller på en lift med hjulene fri fra jorden eller på drejeplader. Visuel inspektion af aktiveringen af styreapparatet. a) Modstand ved ratdrejning. X b) Styreaksel snoet eller splines slidte. X Funktionsduelighed påvirkes. X c) Styreaksel stærkt slidt. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) For stor vandring i styreaksel. X Funktionsduelighed påvirkes. X e) Udsivning. X Dråbedannelse. X 2.1.2. Fastgørelse af styrehus Drej rattet/styret med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset. a) Styrehus ikke korrekt fastgjort. X Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri. X b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X d) Styrehus har brud. X Husets stabilitet eller fastgørelse påvirkes. X 2.1.3. Styreapparatets deles tilstand Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres. X For stor vandring eller sandsynlighed for at ville løsnes. X b) For stort slid ved samlinger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller deformation af en given del. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) Låseanordninger mangler. X e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styrestang). X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Funktionsduelighed påvirkes. X g) Støvhætte beskadiget eller forringet. X Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand. X 2.1.4. Aktivering af styreapparatets dele Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset. X b) Styrestop fungerer ikke eller mangler. X 2.1.5. Servostyring Undersøg styreapparatet for udsivning, og kontrollér væskestanden i hydraulikvæskebeholderen (hvis synlig). Kontrollér, at servostyringssystemet virker med hjulene på jorden og motoren kørende. a) Væskeudsivning eller funktionsduelighed påvirkes. X b) Utilstrækkelig mængde væske (under MIN-mærket). X Utilstrækkelig beholder. X c) Anordning virker ikke. X Styreevne påvirkes. X d) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Styreevne påvirkes. X e) Skævhed i eller tilsmudsning af komponenter. X Styreevne påvirkes. X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Styreevne påvirkes. X g) Kabler/slanger beskadigede eller stærkt tærede. X Styreevne påvirkes. X 2.2. Rat, ratsøjle og styr 2.2.1. Rattets/styrets tilstand Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X 2.2.2. Ratsøjle/kardanled og styretøjsdæmpere Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet. X b) For stor vandring i toppen af ratsøjlen radiært fra ratsøjlens akse. X c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X d) Fastgørelse defekt. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X e) Uforsvarlig ændring 3 X 2.3. Slør i styreapparat Drej let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt uden at bevæge hjulene, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene, om muligt med motoren kørende (for køretøjer med servostyring) og hjulene pegende lige frem. Visuel inspektion af frigang. For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter eller manglende overensstemmelse med kravene 1 . X Styreevnens sikkerhed påvirkes. X 2.4. Sporing af hjul (X) 2 Kontrollér sporingen af de styrende hjul med egnet udstyr. Sporing ikke i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens data eller krav 1 . X Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X 2.5. Drejeled på påhængskøretøjs styrende aksel Visuel inspektion eller anvendelse af specialtilpasset ratslørsmåler. a) Komponent lettere beskadiget. X Komponent svært beskadiget eller revnet. X b) For stort slid. X Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X c) Fastgørelse defekt. X Fastgørelse påvirkes i alvorlig grad. X 2.6. Elektronisk servostyring (EPS) Visuel inspektion og kontrol af overensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel, når motoren startes og slukkes, og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for elektronisk servostyring giver signal om en given fejl i systemet. X b) Uoverensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel. X Styreevne påvirkes. X c) Servoforstærkning virker ikke. X d) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 3. UDSYN 3.1. Synsfelt Visuel inspektion fra førersædet. Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X 3.2. Rudernes tilstand Visuel inspektion. a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene 1 (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand. X Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere. X 3.3. Førerspejle eller spejlanordninger Visuel inspektion. a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene 1 . (mindst to førerspejle står til rådighed). X Færre end to førerspejle står til rådighed. X b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst. X Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Nødvendigt synsfelt ikke dækket. X 3.4. Forrudeviskere Visuel inspektion og aktivering. a) Viskere fungerer ikke eller mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Viskerblad defekt. X Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt. X 3.5. Forrudevaskere Visuel inspektion og aktivering. Vaskere virker ikke tilfredsstillende (manglende sprinklervæske, men pumpen virker; eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet). X Vaskere virker ikke. X 3.6. Afdugningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Anlæg virker ikke eller er tydeligvis defekt. X 4. LYGTER, LYSSIGNALER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 4.1. Forlygter 4.1.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/lyskilder: for LED: op til 1/3 virker ikke). X Ved enkelt lygte/lyskilde: for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad. X b) Lygte (parabol og glas) lidt defekt. X Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X 4.1.2. Indstilling Undersøg hver forlygtes horisontale lysstråle ved nærlys ved hjælp af et lygteindstillingsapparat eller en skærm eller ved anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Forlygtes lysstråle overholder ikke de fastsatte grænseværdier i kravene 1 . X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 (antal forlygter, der tænder samtidig). X Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen. X 4.1.5. Indstillingsanordning (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Anordning virker ikke. X b) Manuel anordning kan ikke betjenes fra førersædet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.6. Forlygteviskere (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering, hvis muligt. Anordning virker ikke. X For gasudladningslamper. X 4.2. Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslamper 4.2.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.2.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.2.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.3. Stoplygter 4.3.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X Ingen lyskilde fungerer. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys, der udsendes). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.3.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Forsinket tænding. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X d) Katastrofebremselyset fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt. X 4.3.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.4. Retningsviserblinklygter og havariblink 4.4.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.4.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.4.3. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.4.4. Blinkfrekvens Visuel inspektion og aktivering. Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene 1 (frekvensen afviger mere end 25 %). X 4.5. Tågelygter for og bag 4.5.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik. X 4.5.2 Indstilling (X) 2 Ved aktivering og brug af lygteindstillingsapparat. Tågeforlygtes horisontale indstilling forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav). X Afskæringslinje højere end for nærlyslygter. X 4.5.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.5.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6. Baklygter 4.6.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.6.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear. X 4.7. Bagnummerpladelygte 4.7.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys bagud. X b) Lyskilde defekt. (Arrangementer med flere lyskilder). Lyskilde defekt. (Arrangementer med en enkelt X lyskilde). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.7.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.8. Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag 4.8.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget. X Refleksvirkningen påvirkes. X b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort. X Kan forventes at falde af. X 4.8.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion. Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Manglende eller reflekterende rød farve fremad eller hvid farve bagud. X 4.9. Påkrævede signallamper for belysningsudstyr 4.9.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. Virker ikke. X Virker ikke for fjernlyslygte eller tågebaglygte. X 4.9.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.10. Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn Visuel inspektion. Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang. a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort. X Løs stikkontakt. X b) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt. X Påhængskøretøjets stoplys virker slet ikke. X 4.11. Ledningsnet Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, herunder også inde i motorrummet (hvis relevant). a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort. X Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt. X Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat). X b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand. X Ledningsnet i stærkt forringet tilstand. X Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat). X c) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X Overhængende risiko for brand og gnistdannelse. X 4.12. Ikkeobligatoriske lygter og refleksanordninger (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) En lygte/refleksanordning monteret i strid med kravene 1 . X Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X c) Lygte/refleksanordning ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.13. Batteri(er) Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort. X Ikke korrekt fastgjort. Kan forventes at forårsage en kortslutning. X b) Udsivning. X Udslip af farlige stoffer. X c) Afbryder defekt (hvis påbudt). X d) Sikringer defekte (hvis påbudt). X e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt). X 5. AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING 5.1. Aksler 5.1.1. Aksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Brud på eller krum aksel. X b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet. X Stabiliteten forringes; funktionsduelighed påvirkes. For stor bevægelse i forhold til anordningerne. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen. X 5.1.2. Stubaksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er. a) Brud på stubaksel. X b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X d) Stubakseltap sidder løst på akslen. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X 5.1.3. Hjullejer Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen. a) For stort slør i et hjulleje. X Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud. X b) Hjulleje for stramt eller blokeret. X Fare for overophedning; fare for sammenbrud. X 5.2. Hjul og dæk 5.2.1. Hjulnav Visuel inspektion. a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst. X Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad. X b) Nav slidt eller beskadiget. X Nav slidt eller beskadiget på en sådan måde, at en forsvarlig fastgørelse af hjul er påvirket. X 5.2.2. Hjul Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt. X b) Ringe til fastgørelse af dæk ikke korrekt monteret. X Kan forventes at ville falde af. X c) Hjul meget skævt eller slidt. X En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk påvirkes. X d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X 5.2.3. Dæk Visuel inspektion af hele dækket ved enten at rotere hjulet, når det er fri fra jorden, og køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved at rulle køretøjet baglæns og forlæns over en grav. a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved trafiksikkerheden. X b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse. X c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/diagonaldæk). X d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk. X Tråd synlig eller beskadiget. X e) Dækkets slidindikator bliver synlig. X Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger). X Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke) X g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Trådbeskyttelseslaget påvirkes. X h) Anordning til kontrol af dæktryk virker ikke korrekt eller dækket er tydeligvis utilstrækkeligt oppumpet. X Virker tydeligvis ikke. X 5.3. Affjedring 5.3.1. Fjedre og stabilisator Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel. X Relativ bevægelse er synlig; fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad. X b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X c) Fjeder mangler. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke. X 5.3.2. Støddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved hjælp af specialudstyr (hvis tilgængeligt). a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel. X Støddæmper sidder løst. X b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt. X 5.3.2.1. Funktionalitetstest af dæmpning(X) 2 Anvend specialudstyr og sammenlign forskelle mellem højre og venstre a) Betydelig forskel mellem højre og venstre. X b) Oplyste minimumsværdier overholdes ikke. X 5.3.3. Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Utilstrækkelig fastgørelse af komponent til chassis eller aksel. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Komponent med beskadigelse eller kraftig tæring. X Komponentens stabilitet påvirkes, eller komponenten har brud. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke. X 5.3.4. Affjedringsled Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) For stort slid i drejetap og/eller bøsninger eller i affjedringsled. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X 5.3.5. Luftaffjedring Visuel inspektion. a) Anordning virker ikke. X b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt. X Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad. X c) Hørlig udsivning i anordning. X 6. CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS 6.1. Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele 6.1.1. Almindelig tilstand Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers. X Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers. X b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger. X Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide. X c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke. X Dele er ikke tilstrækkeligt solide. X 6.1.2. Udstødningsrør og lyddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Utilstrækkeligt fastgjort eller utæt udstødningssystem. X b) Dampe trænger ind i førerkabine eller passagerkabine. X Fare for ombordværende personer. X 6.1.3. Brændstoftank og -rør (herunder brændstoftank til opvarmning og rør) Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Anvend apparat til lækagedetektering, når det drejer sig om LPG/CNG/LNG-systemer. a) Utilstrækkeligt fastgjort tank eller rør, hvilket medfører særlig brandfare. X b) Brændstoflækage eller tankdæksel mangler eller er defekt. X Brandfare; For stort udslip af farlige stoffer. X c) Slidte rør. X Beskadigede rør. X d) Stophane (hvis påbudt) virker ikke korrekt. X e) Brandrisiko pga. : — brændstoflækage — brændstoftank eller udstødning ikke korrekt afskærmet — motorrummets tilstand. X f) LPG/CNG/LNG-system eller brintsystem ikke i overensstemmelse med kravene, en del af systemet defekt1. X 6.1.4. Kofangere, sidebeskyttelse og underkøringsværn Visuel inspektion. a) Løshed eller beskadigelse kan forventes at forårsage skade ved (let) kontakt. X Dele kan forventes at falde af; funktionsduelighed påvirkes i høj grad. X b) Anordning tydeligvis ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 6.1.5. Fastgørelsesanordning til reservehjul (hvis monteret) Visuel inspektion. a) Anordning ikke i korrekt stand. X b) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Reservehjul ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det falder af. X 6.1.6. Mekanisk tilkobling og trækanordning Visuel inspektion for slid og korrekt funktion med særlig vægt på monteret sikkerhedsudstyr og/eller brug af måleapparat. a) Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den ikke er i brug). X Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den er i brug). X b) For kraftigt slid i komponent. X Overskrider opslidningsgrænse. X c) Fastgørelse defekt. X Enhver løs fastgørelsesdel med meget alvorlig risiko for at falde af. X d) Sikkerhedsudstyr mangler eller virker ikke korrekt. X e) Koblingsindikator virker ikke. X f) Skjuler nummerplade eller lygte (når anordningerne ikke er i brug). X Nummerplade ulæselig (når anordningerne ikke er i brug). X g) Uforsvarlig ændring 3 (sekundære dele). X Uforsvarlig ændring 3 (primære dele). X h) Kobling for svag. X 6.1.7. Transmission Visuel inspektion. a) Løse eller manglende sikringsbolte. X Løse eller manglende sikringsbolte i et sådant omfang, at det bringer trafiksikkerheden alvorligt i fare. X b) For kraftigt slid i aksellejer. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X c) For kraftigt slid i kardanled eller drivkæder/-remme. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X d) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X e) Beskadiget eller bøjet aksel. X f) Lejehus har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner. X g) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X h) Ulovlig ændring af drivlinjen. X 6.1.8. Motorophæng Visuel inspektion, ikke nødvendigvis over en grav eller på en lift. Ophæng i forringet stand, tydeligvis beskadiget i alvorlig grad. X Ophæng sidder løst eller har brud. X 6.1.9. Motorydelse (X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Betjeningsanordning ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X b) Ændring af motor, der påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X 6.2. Kabine og karrosseri 6.2.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Løst eller beskadiget panel eller del kan forventes at forårsage skade. X Kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkeligt fastgjort karrosseristolpe. X Stabiliteten påvirkes. X c) Mulighed for indsivning af dampe fra motor eller udstødning. X Fare for ombordværende personer. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til roterende eller bevægelige dele og kørebanen X 6.2.2. Fastgørelse Visuel inspektion over en grav eller på en lift. a) Karosseri eller kabine utilstrækkeligt fastgjort. X Stabiliteten påvirkes. X b) Karosseri/kabine tydeligvis ikke placeret lige på chassiset. X c) Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers, og om den er symmetrisk. X Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden meget alvorligt i fare. X d) For kraftig tæring ved fastgørelsespunkter på selvbærende karosseri. X Stabiliteten påvirkes. X 6.2.3. Døre og dørlåse Visuel inspektion. a) Dør vil ikke åbne eller lukke korrekt. X b) Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket. (skydedøre). X Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (døre på hængsler). X c) Døre, hængsler, låse eller dørstolper er i en forringet tilstand. X Døre, hængsler, låse eller dørstolper mangler eller sidder løst. X 6.2.4. Gulv Visuel inspektion over en grav eller på en lift. Gulv utilstrækkeligt fastgjort eller i alvorligt forringet tilstand. X Ikke tilstrækkeligt stabilt. X 6.2.5. Førersæde Visuel inspektion. a) Sæde med defekt struktur. X Løst sæde. X b) Justeringsanordning fungerer ikke korrekt. X Sædet sidder løst, eller ryglænet kan ikke fastspændes. X 6.2.6. Andre sæder Visuel inspektion. a) Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (sekundære dele). X Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (hoveddele). X b) Sæder ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X Tilladt antal sæder overskredet; placering ikke i overensstemmelse med godkendelse. X 6.2.7. Betjeningsanordninger Visuel inspektion og aktivering. Betjeningsanordning, der er nødvendig, for at køretøjet kan køre sikkert, virker ikke korrekt. X Driftens sikkerhed påvirkes. X 6.2.8. Trinbræt Visuel inspektion. a) Trin eller trinbøjle utilstrækkeligt fastgjort. X Utilstrækkelig stabilitet. X b) Trin eller bøjle i en tilstand, der kan forventes at forårsage skade på brugerne. X 6.2.9. Andet indvendigt og udvendigt tilbehør og udstyr. Visuel inspektion. a) Fastgørelse af andet tilbehør eller udstyr defekt. X b) Andet tilbehør eller udstyr ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Monterede dele kan forventes at forvolde personskader; driftens sikkerhed påvirkes. X c) Udsivning fra hydraulisk udstyr. X Omfattende udslip af farlige stoffer. X 6.2.10. Skærme, afskærmningsanordninger Visuel inspektion. a) Manger, er løse eller kraftigt tærede. X Kan forventes at forvolde personskader; kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkelig afstand til hjul (afskærmningsanordninger). X Utilstrækkelig afstand til hjul (stænklapper). X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig dækning af slidbanemønster. X 6.2.11. Støtteben Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X c) Risikerer at folde sig ud, når køretøjet bevæger sig. X 6.2.12. Håndgreb og fodstøtter Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7. FORSKELLIGT UDSTYR 7.1. Sikkerhedsseler/lukkeanordninger og fastholdelsesanordninger 7.1.1. Montering af sikkerhedsseler/lukkeanordninger Visuel inspektion. a) Forankringspunkt i alvorligt forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes. X b) Forankringspunkt løst. X 7.1.2. Sikkerhedsselers/lukkeanordningers tilstand Visuel inspektion og aktivering. a) Påbudt sikkerhedssele mangler eller er ikke monteret. X b) Sikkerhedssele beskadiget. X Tegn på snit eller overbelastning. X c) Sikkerhedssele ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X d) Lukkeanordning på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Retraktor på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X 7.1.3. Kraftbegrænser på sikkerhedssele Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Kraftbegrænser mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.4. Selestrammere til sikkerhedsseler Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Selestrammer mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.5. Airbag Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Airbag mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X c) Airbag virker tydeligvis ikke. X 7.1.6. SRS-systemer Visuel inspektion af fejlindikatorlampen og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for SRS giver signal om en given fejl i systemet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.2. Ildslukker (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvis påbudt (f.eks. taxier, busser, rutebiler osv.). X 7.3. Låse og tyverisikringsanordning Visuel inspektion og aktivering. a) Anordning forhindrer ikke, at køretøjet kan køre. X b) Defekt. X Låser eller blokerer utilsigtet. X 7.4. Advarselstrekant (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler eller mangelfuld. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.5. Førstehjælpskasse (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler, mangelfuld eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.6. Stopklodser (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler eller er ikke i god stand, utilstrækkelig stabilitet eller dimension. X 7.7. Lydsignalapparat Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Lydsignalet kan forventes at blive forvekslet med officielle sirener. X 7.8. Hastighedsmåler (speedometer) Visuel inspektion eller aktivering under testkørsel på vej eller elektronisk kontrol. a) Monteret i strid med kravene 1 . X Mangler (hvis påbudt). X b) Funktionsduelighed påvirkes. X Fungerer overhovedet ikke. X c) Kan ikke oplyses tilstrækkeligt. X Kan slet ikke oplyses. X 7.9. Fartskriver (hvis monteret/påbudt) Visuel inspektion. a) Monteret i strid med kravene 1 . X b) Virker ikke. X c) Plombering brudt eller mangler. X d) Kalibreringsplade mangler, er ulæselig eller ugyldig. X e) Tydelig manipulation. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.10. Hastighedsbegrænsende anordning (hvis monteret/påbudt) Visuel inspektion og aktivering, hvis anordningen forefindes. a) Monteret i strid med kravene 1 . X b) Virker tydeligvis ikke. X c) Ukorrekt fastsat hastighed (hvis dette kontrolleres). X d) Plombering brudt eller mangler. X e) Plade mangler eller er ulæselig. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.11. Kilometertæller hvis forefindes(X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Tydelig manipulation (snyd) for at reducere eller give et forkert billede af køretøjets kilometerstand. X b) Virker tydeligvis ikke. X 7.12. Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) hvis monteret/påbudt Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X b) Ledningsnet beskadiget. X c) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X d) Afbryder beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Fejlindikatorlampen for ESC giver signal om en given fejl i systemet. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.13 eCall (hvis monteret, i overensstemmelse med EU's typegodkendelseslovgivning) 7.13.1. Montering og konfiguration Visuel inspektion, suppleret af anvendelse af den elektroniske grænseflade, hvor dette muliggøres af køretøjets tekniske karakteristika, og hvor de nødvendige data er til rådighed a) System eller komponenter mangler X b) Forkert softwareversion X c) Forkert systemkodning X 7.13.2. Tilstand Visuel inspektion, suppleret af anvendelse af den elektroniske grænseflade, hvor dette muliggøres af køretøjets tekniske karakteristika, og hvor de nødvendige data er til rådighed a) Beskadiget system eller beskadigede komponenter X b) Fejlindikatorlampen for eCall giver signal om en given fejl i systemet X c) Fejl i eCalls elektroniske styreenhed X d) Fejl i mobilkommunikationsudstyr X e) Svigt i GPS-signal X f) Lydkomponenter ikke tilsluttet X g) Strømforsyning ikke tilsluttet eller utilstrækkelig ladning X h) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.13.3. Præstation Visuel inspektion, suppleret af anvendelse af den elektroniske grænseflade, hvor dette muliggøres af køretøjets tekniske karakteristika, og hvor de nødvendige data er til rådighed a) Minimumdatasæt (MSD) ukorrekt X b) Lydkomponenter fungerer ikke i orden X 8. GENER 8.1. Støj 8.1.1. Støjdæmpningssystem Subjektiv vurdering (medmindre inspektøren vurderer, at støjniveauet kan være for højt, og der i dette tilfælde foretages en støjtest af et stationært køretøj ved hjælp af en støjmåler). a) Støjniveau overskrider de tilladte grænser i kravene 1 . X b) En del af støjdæmpningssystemet sidder løst, er beskadiget, ukorrekt monteret, mangler eller er tydeligvis ændret på en måde, som ville påvirke støjniveauet negativt. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 8.2. Udstødning 8.2.1. Udstødning fra motor med styret tænding 8.2.1.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler, er ændret eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X 8.2.1.2. Emission af forurenende luftarter - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene 1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering og under hensyntagen til den relevante typegodkendelseslovgivning kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI ( 8 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og andre krav 1 . Målinger gælder ikke for totaktsmotorer. a) Enten overstiger emissionen af forurenende luftarter de specifikke niveauer, som fabrikanten har angivet, X b) Eller, såfremt denne oplysning ikke foreligger, overstiger CO-emissionen, i) for køretøjer, der ikke har et avanceret emissionskontrolsystem, — 4,5 %, eller — 3,5 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . ii) for køretøjer, der har et avanceret emissionskontrolsystem, — med motoren i tomgang: 0,5 % — ved høj tomgangshastighed: 0,3 % eller — med motoren i tomgang: 0,3 % ( 7 ) — ved høj tomgangshastighed: 0,2 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . X c) Lambdakoefficient uden for området 1 ± 0,03 eller ikke i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. X d) Aflæsning af egendiagnosesystemet viser en alvorlig fejl. X 8.2.2. Udstødning fra motor med kompressionstænding 8.2.2.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X 8.2.2.2. Tæthed Køretøjer, der er registreret eller taget i brug inden 1. januar 1980, er undtaget fra dette krav. — For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. — For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI ( 8 ): Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. i henhold til fabrikantens anbefalinger og andre krav 1 . Klargøring af køretøjet: 1. Køretøjet kan kontrolleres uden klargøring, selv om det af sikkerhedsgrunde bør påses, at motoren er varm og i forsvarlig mekanisk stand. 2. Krav til klargøring: i) Motoren skal være helt varm, f.eks. skal motoroliens temperatur målt ved hjælp af en sonde i målepindsrøret være mindst 80 °C eller normal driftstemperatur, hvis den er lavere, eller motorblokkens temperatur skal målt ved infrarødt strålingsniveau være på mindst en tilsvarende temperatur. Hvis denne måling ikke er mulig på grund af køretøjets konstruktion, kan motorens normale driftstemperatur konstateres ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved at motorventilatoren sætter i gang. ii) Udstødningssystemet renses ved mindst tre frie accelerationscyklusser eller ved en tilsvarende metode. a) For køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene 1 , tætheden overstiger det niveau, der er angivet på fabrikationsskiltet på køretøjet. X b) Hvis disse oplysninger ikke foreligger, eller der i henhold til kravene 1 ikke må anvendes referenceværdier, — indsugningsdieselmotorer: 2,5 m–1, — turboladede dieselmotorer: 3,0 m–1, eller — for køretøjer, der er omfattet af kravene 1 eller er registreret ellertaget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene 1 : 1,5 m–1 ( 9 ) eller ¬0,7 m–1 ( 8 ) X Kontrolprocedure: 1. Motoren og eventuel turbolader sættes i tomgang, før hver enkelt fri accelerationscyklus påbegyndes. For dieselmotorer til tunge køretøjer betyder det, at der ventes mindst 10 sekunder, efter at gaspedalen er sluppet. 2. De enkelte frie accelerationscyklusser påbegyndes ved, at gaspedalen hurtigt (dvs. på under et sekund) og i én bevægelse, men uden voldsomhed, trædes helt i bund for at opnå maksimal indsprøjtning fra indsprøjtningspumpen. 3. Under hver fri accelerationscyklus skal motoren nå tophastigheden eller, hvis køretøjet har automatisk gear, den hastighed, som producenten har angivet, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, to tredjedele af tophastigheden, før gaspedalen slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorhastigheden eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorens omdrejningstal eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes; det vil for køretøjer i klasse M 2 , M 3 , N 2 og N 3 sige mindst to sekunder. 4. Et køretøj må kun kasseres, hvis det aritmetiske gennemsnit af mindst tre frie accelerationscyklusser ligger over grænseværdien. Dette kan beregnes ved at se bort fra målinger, der afviger betydeligt fra det målte gennemsnit, eller resultatet af andre statistiske beregninger, som tager hensyn til målingernes spredning. Medlemsstaterne kan begrænse antallet af kontrolcyklusser. 5. For at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne kassere køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt over grænseværdien efter mindre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. For på samme måde at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne godkende køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt under grænseværdien efter færre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. 8.3. Dæmpning af elektromagnetisk støj Elektromagnetisk støj (X) 2 Et givet krav blandt kravene 1 ikke opfyldt. X 8.4. Andre miljørelaterede punkter 8.4.1. Væskeudsivning En udsivning af anden væske end vand, der er for stor, og som kan forventes at skade miljøet eller udgøre en fare for andre trafikanter. X Konstant dråbedannelse, der udgør en meget alvorlig risiko. X 9. YDERLIGERE KONTROLPUNKTER FOR KØRETØJER TIL PERSONBEFORDRING I KLASSE M 2 og M 3 9.1. Døre 9.1.1. Indgange og udgange Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X b) Forringet tilstand. X Kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt nødbetjening. X d) Fjernbetjening af døre eller alarmanordninger defekt. X e) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Dørens bredde er utilstrækkelig X 9.1.2. Nødudgange Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Defekt ved aktivering. X b) Nødudgangsskilte ulæselige. X Nødudgangsskilte mangler. X c) Hammer til at knuse ruder mangler. X d) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde eller blokeret adgang. X 9.2. Afdugnings- og afrimningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Påvirker driftens sikkerhed for køretøjet. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X c) Afrimningsanlæg (hvis påbudt) defekt. X 9.3. Ventilations- og opvarmningsanlæg. (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Risiko for ombordværende personer. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X 9.4. Sæder 9.4.1. Passagersæder (herunder sæder til ledsagende personale) Visuel inspektion. Klapsæder (hvis tilladt) virker ikke automatisk. X Blokerer en nødudgang. X 9.4.2. Førersæde (supplerende krav) Visuel inspektion. a) Defekt specialudstyr såsom solfilm. X Synsfelt påvirkes. X b) Beskyttelse af føreren utilstrækkelig eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Kan forventes at forvolde personskader. X 9.5. Indvendig belysning og GPS-udstyr (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Udstyr defekt eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Fungerer overhovedet ikke. X 9.6. Gangareal, ståpladser Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort gulv. X Stabiliteten påvirkes. X b) Defekte gelændere eller håndgreb. X Usikre eller ubrugelige. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde eller plads. X 9.7. Trapper og trin Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Forringet tilstand. Beskadiget tilstand. X X Stabiliteten påvirkes. X b) Trin, der kan foldes ind, virker ikke korrekt. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde, eller højde overskrides X 9.8. Anlæg til kommunikation med passagererne (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Defekt anlæg. X Fungerer overhovedet ikke. X 9.9. Meddelelser (X) 2 Visuel inspektion. a) Manglende, urigtig eller ulæselig meddelelse. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Urigtige oplysninger. X 9.10. Krav til befordring af børn. (X) 2 9.10.1. Døre Visuel inspektion. Beskyttelse af døre ikke i overensstemmelse med kravene 1 til denne form for befordring. X 9.10.2. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion. Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11. Krav til befordring af personer med nedsat mobilitet (X) 2 9.11.1. Døre, ramper og lifte Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X d) Defekt(e) alarmanordning(er). X Fungerer overhovedet ikke. X e) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11.2. Fastgørelse af kørestol Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X d) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11.3. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion. Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.12. Andet specialudstyr(X) 2 9.12.1. Installationer til tilberedning af fødevarer Visuel inspektion. a) Installation ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Installation beskadiget i en sådan grad, at det ville være farligt at anvende den. X 9.12.2. Sanitær installation Visuel inspektion. Installation ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Kan forventes at forvolde personskader. X 9.12.3. Andre anordninger (f.eks. audiovisuelle systemer) Visuel inspektion. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Sikker drift af køretøjet påvirkes. X (1) De køretøjsklasser, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, er medtaget til orientering. (2) 43 % for sættevogne, der er godkendt før den 1. januar 2012. (3) 48 % for køretøjer uden ABS eller typegodkendt før den 1. oktober 1991. (4) 45 % for køretøjer, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund. (5) 43 % for sættevogne og påhængskøretøjer med trækstang, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund. (6) F.eks. 2,5 m/s2 for køretøjer i klasse N 1 , N 2 og N 3 registreret første gang efter den 1. januar 2012. (7) Typegodkendt i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF, forordning (EF) nr. 715/2007 bilag I, tabel 1 (Euro 5), direktiv 88/77/EØF og direktiv 2005/55/EF. (8) Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6), og forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI). (9) Typegodkendt i overensstemmelse med grænseværdierne i linje B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF som ændret ved direktiv 98/69/EF eller senere; linje B1, B2 eller C i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF eller første gang registreret eller taget i brug efter 1. juli 2008. NOTER: 1 »Kravene« er fastsat i henhold til typegodkendelse på tidspunktet for godkendelse, første registrering eller første ibrugtagning samt kravene til eftermontering eller den nationale lovgivning i registreringslandet. Disse årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, gælder først, når overholdelsen af kravene er kontrolleret. 2 (X) Markerer punkter, som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som en væsentlig del af en teknisk kontrol. 3 Ved uforsvarlig ændring forstås en ændring, som forringer køretøjets trafiksikkerhed eller i uforholdsmæssig grad påvirker miljøet negativt. MINDSTEKRAV TIL INDHOLDET AF EN SYNSRAPPORT Synsrapporten, som udstedes efter en teknisk kontrol, skal mindst omfatte følgende elementer, der anføres efter de respektive harmoniserede EU-koder: Køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnummer) Køretøjets nummerpladenummer og registreringslandets nationalitetsmærke. Tid og sted for prøvning. Kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet, hvis tilgængelig. Køretøjsklasse, hvis tilgængelig. Påviste mangler med angivelse af alvorsgrad. Resultatet af den tekniske kontrol. Datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for den nuværende rapports udløbstidspunkt, hvis denne oplysning ikke fremgår på anden vis Prøvningsorganisationens eller synsvirksomhedens navn og underskrift eller identifikation af den prøvningsansvarlige inspektør. Andre oplysninger, eksempelvis fotodokumentation.