Bekendtgørelse om karensperioder for Finanstilsynets ansatte
Verify source ↗ Finanstilsynets ansatte in a cooling-off period cannot take certain jobs or service contracts, and they may not access confidential or sensitive information about certain supervised firms.
Bekendtgørelse om karensperioder for Finanstilsynets ansatte 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024. Bekendtgørelse om karensperioder for Finanstilsynets ansatte Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024. I medfør af § 356 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 18. november 2025, som ændret ved lov nr. 1638 af 16. december 2025, fastsættes: Bekendtgørelsen finder anvendelse på Finanstilsynets ansatte, som er direkte involveret i tilsyn med eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber. Karensperioder Finanstilsynets ansatte, jf. § 1, må ikke lade sig ansætte af eller acceptere nogen form for kontrakt om levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser i en karensperiode med en eller flere af følgende: Virksomheder, hvor den ansatte har været direkte involveret i tilsyn eller beslutningstagning, herunder virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber. Enheder, der leverer tjenesteydelser til en eller flere af de enheder, der er nævnt i nr. 1, medmindre den ansatte er fuldstændig afskåret fra at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser i karensperioden. Enheder, der udøver lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet vedrørende spørgsmål, som den ansatte var ansvarlig for under sin ansættelse eller i sin embedsperiode. Karensperioden starter fra den dato, hvor den direkte involvering i tilsynet med virksomheder, nævnt i § 2, nr. 1, er ophørt. For Finanstilsynets ansatte, der er direkte involveret i tilsynet med virksomheder efter § 2, nr. 1, er karensperioden tre måneder ved ansættelse omfattet af § 2, nr. 1-3. For medlemmer af Finanstilsynets direktion, der har ansvar for tilsyn med virksomheder efter § 2, nr. 1, er karensperioden tolv måneder ved ansættelse omfattet af § 2, nr. 1 og 2. For medlemmer af Finanstilsynets direktion, der har ansvar for tilsyn med virksomheder efter § 2, nr. 1, er karensperioden tre måneder ved ansættelse omfattet af § 2, nr. 3. Finanstilsynets ansatte, jf. § 1, der indgår i et aftaleforhold, jf. § 2, må i karensperioden, jf. § 4, ikke have adgang til fortrolige eller følsomme oplysninger vedrørende de i § 2, nr. 1, nævnte virksomheder. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2026.