Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Herved bekendtgøres lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014 med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 12 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 11 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 30 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, § 16 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, § 8 i lov nr. 369 af 9. april 2019, § 10 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, § 11 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 16 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 8 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 16 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 8 i lov nr. 409 af 25. april 2023. Fondens opgave Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere drive Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Omlægning til LD-aldersopsparing og udbetaling En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 6 d, stk. 2-4, når lønmodtageren er fyldt 60 år, ved tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension, ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som efter lov om tjenestemandspension, ved overgang til at oppebære alderspension eller tilkendelse af invalidepension, invalidesum eller anden ydelse på grundlag af et varigt tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover i henhold til lov om arbejdsskadesikring, erstatningsansvarsloven eller andre dertil svarende love, eller ved tilkendelse af udenlandske pensioner eller erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, der svarer til de i nr. 2- 5 omhandlede, når der er indtrådt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse, ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl og efter at have haft ophold i udlandet i 6 måneder, ved flytning til Grønland eller Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet. Beløb, der ikke har kunnet udbetales ved lønmodtagerens død, jf. stk. 2, tilfalder fonden, 5 år efter at lønmodtageren er død. En lønmodtager, der opfylder kravene til udbetaling, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-9, mod betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, kan i stedet for udbetaling vælge, at kontoen opretholdes mod betaling af den nævnte afgift. Et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som der ikke er betalt afgift af, benævnes LD-opsparing, mens et indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som der er betalt afgift af, jf. stk. 1, benævnes LD-aldersopsparing. Når afgiften er betalt, jf. stk. 1, vil det tilbageværende beløb kunne udbetales efter § 2 eller behandles i overensstemmelse med

§ 3. Opretholdelse af kontoen efter stk. 1 mod betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, kan ske ved foranstaltning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for lønmodtagere, der ikke har fået indeståendet udbetalt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal meddele lønmodtageren, at kontoen opretholdes efter stk. 1, medmindre lønmodtageren fravælger dette. Senest ved lønmodtagerens fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden lønmodtagerens fyldte 75. år, tilfalder fonden, jf. dog stk. 2. Lønmodtageren kan vælge at udsætte udbetalingen efter stk. 1 for perioder på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved udløbet af 5-års-perioden, medmindre lønmodtageren forinden vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtageren senest valgte at udsætte udbetalingen. Administration Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således: 2 medlemmer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem efter indstilling af FTF. 1 medlem efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal indstilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation indstille både en mand og en kvinde. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved vil få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af bestyrelsen. Foreligger der særlige grunde, kan en organisation fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen, og genudpegning kan finde sted. Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-3. Bestyrelsen vælger 1 næstformand blandt de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget direkte af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven og om information til lønmodtagerne om beløb, forrentning, omkostninger, skat m.v. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i fonden. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal opfylde følgende: Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab. Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen meddeler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres tiltræden, og hvis forholdene efterfølgende ændres. Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal identificere og kvantificere fondens væsentlige risici og fastlægge fondens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici fonden må påtage sig, og fastlægge politikker for, hvorledes Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal styre hver af fondens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre fonden, principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage, og regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om fondens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond må påtage sig. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til fondens aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som fondens aktiviteter drives under. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af stk. 1-4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som fonden er eller kan blive udsat for, de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af fondens aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, fyldestgørende interne kontrolprocedurer, betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ellers selv ville udføre, til en leverandør. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko, forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder sine forpligtelser, eller være til hinder for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid kan tilbyde de berettigede lønmodtagere en tilfredsstillende service. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af aftale om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ansvarlig for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer for outsourcing og krav, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum skal sikre at leverandører til enhver tid skal opfylde, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan indgå aftaler om administration, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører efter regler udstedt i medfør af § 4 d. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer, optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning, erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug ved rejser. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond pligt til at give Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, , ansatte i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer. Uden bestyrelsens godkendelse, der skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer eller personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til medlemmer af direktionen ved ægteskab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog § 9, stk. 8 og 9. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, eller erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ). Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af § 6 c, stk. 4, til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov. (Ophævet) Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning, hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fonden har fulgt op på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte. Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller tidligere ansatte. Indgår en ansat eller en tidligere ansat og Lønmodtagernes Dyrtidsfond en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 5 f. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden, udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller følger af præceptiv lovgivning. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fondens lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil. Indgår Lønmodtagernes Dyrtidsfond en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme sted, som fondens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår. Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at et medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis fonden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem af direktionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at et medlem af direktionen er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i fonden. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4. §§ 5 k-5 m kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne. Midlernes forvaltning Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov således, at de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes kravene i stk. 1 opfyldes. (Ophævet) (Ophævet) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. dog stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvis, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 3 og 4, drive forvaltning af alternative investeringsfonde, opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg eller foretage og forvalte investeringer for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har placeret midler, jf. stk. 2, nr. 1, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds navn og logo i sin markedsføring. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat for den foregående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i formuen hensat til medlemmerne, jf. dog stk. 3. Resultatet fra investeringspuljer for den foregående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue hensat til medlemmerne samt ved hvert puljevalg. Ved udbetalinger til de berettigede lønmodtageres konti tilskrives resultater fra tidspunktet for seneste tilskrivning. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond integrerer aktivt ejerskab i investeringsstrategien. Politikken for aktivt ejerskab, jf. stk. 1, skal beskrive, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikkefinansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse, fører dialog med selskaber, hvori der investeres, udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier, samarbejder med andre aktionærer, kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomhedens aktive ejerskab. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal en gang årligt offentliggøre, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfonds politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse om de væsentligste afstemninger og virksomhedens brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre, hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond har stemt på generalforsamlinger i selskaber, i hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond besidder aktier. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor Lønmodtagernes Dyrtidsfond har valgt dette. De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være gratis tilgængelige på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside. Gennemfører en kapitalforvalter politikken om aktivt ejerskab, herunder stemmeafgivelse, på vegne af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond henvise til det sted, hvor kapitalforvalteren har offentliggjort oplysninger om stemmeafgivelse. Regler om interessekonflikter i anden lovgivning, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab. Reglerne i stk. 1-8 finder alene anvendelse, i det omfang Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre, hvordan hovedelementerne i aktieinvesteringsstrategien er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forpligtelser til at varetage de berettigede lønmodtageres interesser bedst muligt, og hvordan hovedelementerne bidrager til aktivernes resultater. Når en kapitalforvalter investerer på vegne af Lønmodtagernes Dyrtidsfond enten diskretionært eller gennem et investeringsinstitut skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre følgende oplysninger om sin ordning med kapitalforvalteren: Hvordan ordningen giver kapitalforvalteren incitament til at afstemme sin investeringsstrategi og sine investeringsbeslutninger efter Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forpligtelser til at varetage de berettigede lønmodtageres interesser bedst muligt. Hvordan ordningen giver kapitalforvalteren incitament til at træffe investeringsbeslutninger på grundlag af vurderinger af finansielle og ikkefinansielle resultater på mellemlang til lang sigt for det selskab, hvori der investeres, og til at engagere sig i selskaber, hvori der investeres, for at forbedre deres resultater på mellemlang til lang sigt. Hvordan metoden til og tidshorisonten for evaluering af kapitalforvalterens resultater og aflønningen for kapitalforvalterens tjenesteydelser er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forpligtelser til at varetage de berettigede lønmodtageres interesser bedst muligt. Hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond overvåger kapitalforvalterens porteføljeomsætningsomkostninger, og hvordan Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastlægger og overvåger en tilsigtet porteføljeomsætning eller et tilsigtet omsætningsinterval. Varigheden af ordningen med kapitalforvalteren. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give en klar og velbegrundet forklaring, hvis ordningen nævnt i stk. 2 ikke omfatter et eller flere af de i stk. 2, nr. 1-5, nævnte aspekter. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3, skal være gratis tilgængelige på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside og skal ajourføres årligt, medmindre der ikke er nogen væsentlige ændringer. Reglerne i stk. 1-4 finder alene anvendelse, i det omfang Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Flytning til et andet pensionsinstitut Kontohaveren kan vælge at flytte hele sit indestående til et andet pensionsinstitut, jf. stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan afvise flytning af indeståendet, hvis der ikke er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen. Indeståendet på en LD-opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan flyttes til en pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 7. Indeståendet på en LD-aldersopsparing, jf. § 2 a, kan flyttes til en pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 10 A og 12 A og § 29 A, stk. 1, 3. pkt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet senest 3 måneder efter den uge, hvor anmodningen er modtaget. Overflyttede beløb kan ikke senere flyttes tilbage til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af konti, overførsel af indestående på konti m.v. ved overflytning til et andet pensionsinstitut. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutter, herunder om information, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning. I det omfang omkostningerne ved overflytning overstiger omkostningerne ved udbetaling, afholdes meromkostningen af den enkelte kontohaver. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond størrelsen af gebyrer m.v. i forbindelse med flytning af konti. Årsrapport og revision For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktionen en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 8 l. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale, årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 10 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og fordeling af virksomhedens ressourcer. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed). Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans). Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet). Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 8 l. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 8 c, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien af det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf.

§ 9. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 8 g, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten. Med henblik på at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 8 l, kan Finanstilsynet yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør. Finanstilsynet kan forlange, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktion eller bestyrelse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har snævre forbindelser med. Tilsyn m.v. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j samt kapitlerne 4 og 5. Det Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 12. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstil- synet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov bortset fra § 4 c, stk. 1, nr. 5. Hvis Finanstilsynet finder, at kravet i § 4 c, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter høring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond dette til beskæftigelsesministeren. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte et medlem af direktionen eller afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 7, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte et medlem af direktionen eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 7, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 8 Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af det pågældende medlem af direktionen forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende medlem af direktionen under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren. Afgørelser i sager efter § 4 a, stk. 1 og 2, og § 4 a, stk. 8, som træffes efter § 4 a, stk. 3, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Finanstilsynet skal undersøge de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal der afholdes et møde med deltagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktionen, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktionen, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet, og for den information, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrettes om beretningens indhold. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 5 f. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor Finanstilsynet efter den 1. juli 2004 har truffet eller vil træffe en afgørelse over for virksomheden. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende offentliggørelse af årsrapporten. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 4 a, stk. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 1 og 2, jf. § 4 a, stk. 8. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 2. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Videregiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for lønmodtagerne, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt. Berigtiger Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Almindelige bestemmelser Retten til indsigelse mod størrelsen af de beløb, der efter dyrtidsindbetalingsloven er indbetalt fra staten for den enkelte lønmodtager, forældes den 1. januar 1985. Indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb eller mod manglende modtagelse af det udbetalte beløb kan ikke fremsættes senere end 3 år efter udbetalingen, forudsat at lønmodtageren var informeret om, at udbetaling fandt sted. Indsigelse mod, at beløb er tilfaldet fonden som følge af manglende mulighed for udbetaling, jf. § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1 og 2, kan ikke fremsættes senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor beløbet er tilfaldet fonden. Såfremt indsigelse fremsættes inden den nævnte frist, kan beløb, der er tilfaldet fonden, udbetales til den eller de personer, der har mistet retten til et beløb, forudsat at den eller de berettigede kan fremlægge den af Lønmodtagernes Dyrtidsfond krævede skriftlige dokumentation for retten til beløbet. Krav på udbetaling efter loven kan ikke overdrages eller pantsættes eller gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Offentlige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber og pensionskasser skal på begæring overlade fonden enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af spørgsmål om retten til udbetaling efter loven. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen, som medlem af direktionen eller som revisor for fonden: undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden, eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden eller lønmodtagerne. De i stk. 1 nævnte personer og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Overtrædelse af § § 4 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b, stk. 1-4, § 4 c, stk. 1, § 4 d, stk. 2 og 3, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 5 f, stk. 1, § 5 g, stk. 1, § 5 h, stk. 1, § 5 k, § 8 b, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. april 1980. Udbetaling efter § 2 og § 3, stk. 1, påbegyndes den 1. januar 1981. § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse før 1. januar 1986. Lov nr. 365 af 19. maj 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5, § 4, nr. 4, samt §§ 64-67 a i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved § 3, nr. 2. (Udelades) Lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. Loven træder i kraft den 1. juli 2011. (Udelades) Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2013. (Udelades) Lov nr. 472 af 13. maj 2013 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. maj 2013. Bestemmelsen i § 2, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger om udbetalinger af engangsbeløb i forbindelse med dødsfald indtruffet efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. (Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 1-41, 49-55 og 57, træder i kraft den 22. juli 2014. § 2, nr. 6, og §§ 3-5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. (Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) Lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, regulering af CO 2 -kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. maj 2014, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) Lovændringen vedrører § 6 j, § 10, stk. 1 og § 10 l. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1531 af 27. december 2014 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2, § 2 a og § 7 a, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015. Pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på anmodninger om opretholdelse af opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond mod betaling af afgift, der sker den 1. januar 2016 eller senere. Lov nr. 1569 af 15. december 2015 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 4 stk. 2-5, § 4 a, stk. 4 og 5, § 5 c, stk. 6, § 6, §§ 6 a og 6 b (ophævet ved lovændringen), §§ 6 c og 6 d, §§ 6 e-6 j (ophævet ved lovændringen), § 7 (ophævet ved lovændringen), § 10, stk. 4, 5 og 8, § 10 b, stk. 6 og § 10 m. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2016. Lov nr. 395 af 2. maj 2016 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) Lovændringen vedrører § 5 c, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. (Udelades) Lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI̕er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.) Lovændringen vedrører § 10 g, stk. 6. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1547 af 19. december 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.) Lovændringen vedrører § 10 f, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse Lovændringen vedrører § 1, stk. 2. : Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Lov nr. 706 af 8. juni 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) Lovændringen vedrører § 10 h, stk. 3 og § 10 i. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 369 af 9. april 2019 om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab) Lovændringen vedrører §§ 6 e og 6 f. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 10. juni 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering) Lovændringen vedrører § 5 f, stk. 1, § 5 g, stk. 1-3 og § 14 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019. (Udelades) Lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.) Lovændringen vedrører § 8 b, stk. 2, § 8 k, stk. 3 og § 14 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv) Lovændringen vedrører § 5 h, § 10, stk. 1 og 2, § 10 g, stk. 1 og § 14 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 10. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 641 af 19. maj 2020 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af PEPP-forordningen, ændring af reglerne for outsourcing og præcisering af reglerne om forsikringsmægleres uafhængighed) Lovændringen vedrører § 4 d, og § 14 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) Lov nr. 2382 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) Lovændringen vedrører § 5 f, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. (Udelades) For virksomheder med færre end 50 ansatte finder § 2, nr. 3, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, og § 17, nr. 1, anvendelse fra den 17. december 2023. Lov nr. 409 af 25. april 2023 om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) Som følge af lovændringen ændres »direktøren« til: »direktionen«, »Direktøren« til: »Direktionen«, og »direktørens« til: »direktionens« overalt i loven, lovændringen vedrører desuden § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 3-5, § 4 b, stk. 2, nr. 3, § 5 b, stk. 1 og 5, § 5 e (ophæves), §§ 5 i-5 n, § 8 n, stk. 2, § 10, stk. 1, 4, 5, 6 og 10, § 10 g, stk. 3 og 4, § 14, stk. 1 og § 14 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2023. (Udelades) Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på fondens hjemmeside i henhold til § 5 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden. § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3, og § 5 n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. § 5 m, stk. 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse. Regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 j som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9. (Udelades) Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.