Bekendtgørelse af beredskabsloven

Bekendtgørelse af beredskabsloven Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 144 af 28. februar 2018 og § 3 i lov nr. 715 af 20. juni 2025. Indledende bestemmelser Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. (Ophævet) Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Ved kongelig resolution af 29. august 2024 blev ressortansvaret for sager vedrørende beredskabsområdet, herunder Beredskabsstyrelsen, overført fra Forsvarsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes på Færøerne, i Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan endvidere bestemme, at udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. Det statslige redningsberedskab Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte nærmere regler herom. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet. Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke. Planen, jf. stk. 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder terror- og krigshandlinger. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner, om, at det statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder bistand til disse. Det kommunale redningsberedskab Organisation Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen. Reglerne i § 11, stk. 1, § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, § 22, § 28, § 29, stk. 1, 2 og 5, og §§ 47-56 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. § 10, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles beredskabskommission. Samordning af kommuners redningsberedskab er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. Opgaver Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder terror- og krigshandlinger. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, Beredskabsstyrelsen eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, materiel og dimensionering. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om forslaget til plan, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbestyrelsen eller i et samordnet redningsberedskab beredskabskommissionen, såfremt de deltagende kommunalbestyrelser har henlagt kompetencen til at godkende planen til beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om vandforsyningen til brandslukning. Indsættelse af redningsberedskabet Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Den samlede indsats ved større skader koordineres i øvrigt af politidirektøren. I forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet skal politidirektøren i fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde. Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om bistand efter stk. 1 og stk. 3, herunder om betaling for bistanden. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at staten i særlige tilfælde deltager i udgifterne i forbindelse med indsættelse af det kommunale redningsberedskab. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen. Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder. Redningsberedskabet skal under indsats være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt sikres. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne ved tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer i forbindelse med de i stk. 1 nævnte anlæg. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsberedskabet har i forbindelse med tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer samt ved udrykning til blinde alarmer. Beredskabsplanlægning m.v. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Planerne og revisioner heraf sendes til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Regionsrådet skal udarbejde en plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Planer og revisioner heraf indsendes til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab koordinerer beredskabsplanlægningen, jf. § 24, og rådgiver myndighederne. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i §§ 24 og 25. De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinjer for regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning, jf. § 25, stk. 1 og 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for beredskabet. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for beredskabet. Inden et pålæg gives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der forhandles med de pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og de nærmere regler for dets gennemførelse, herunder om eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4. Medfører et pålæg afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 økonomisk tab for en virksomhed eller institution, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger, der er forbundet med pålæggets gennemførelse, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares eller tjenesteydelses pris. De pågældende virksomheder eller institutioner må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. (Ophævet) Radiokommunikation Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet. (Ophævet) Daværende kapitel 6 blev ophævet ved lov nr. 293 af 30. april 2003. Kapitel 6 og § 29 blev affattet ved lov nr. 508 af 6. juni 2007. Forebyggende foranstaltninger m.v. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, og opbevaring og brug af faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for virksomheder omfattet af stk. 1. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at sådan offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om pligt for virksomheder, som er omfattet af stk. 1, til at planlægge for at imødegå forsætlige skadegørende handlinger. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de i stk. 1 nævnte stoffer, dog ikke for så vidt angår eksplosivstoffer eller udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om brug af ild og lys og foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af § 33, stk. 1-6, og § 70, stk. 4 og 6. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 4 og 6, § 70, stk. 4 og 6, og § 79, stk. 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 4 og 6, og § 70, stk. 4 og 6, ikke indføres i Lovtidende. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af § 33, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fastsættes regler herom i medfør af § 33, stk. 6, nr. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner, hvor der er særlig brandfarlige forhold, hvor der samles mange mennesker, eller hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag, af særlige lagerbygninger samt af flydende konstruktioner. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe de nævnte foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, som udnyttes til fredelige formål, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse af materialet. Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, som udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af materialet og anlægget mod sabotage. Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a og § 37 c, stk. 2, skal fremgå af en sikringsplan, som skal indsendes til og godkendes af Beredskabsstyrelsen forud for brug, opbevaring eller transport af nukleart materiale og forud for drift af et nukleart anlæg. Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på nærmere angivne vilkår og for en tidsbegrænset periode. Ændrer de forhold, der har ligget til grund for godkendelse af en sikringsplan, sig væsentligt efterfølgende, skal en revideret sikringsplan godkendes af Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at godkendelse af en sikringsplan bortfalder, såfremt den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, eller den, der driver et nukleart anlæg, ikke inden en nærmere angivet frist har indsendt og opnået godkendelse af en revideret sikringsplan. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forpligtelserne efter §§ 37 a og 37 b og regler, som udstedes i medfør af stk. 2. Beredskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. § 37 b. Ekspropriation Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til brug for redningsberedskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for beredskabet. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger. Under krise eller krig kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse iværksætte beslaglæggelse med henblik på ekspropriation. I mangel af mindelig overenskomst afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om erstatning for ekspropriation. Ved ekspropriation af andet end fast ejendom anvendes loven tilsvarende. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission er udtømt. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om ekspropriationens gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne. Påbud m.v. Den, der opdager en brand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for brand, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, og alarmere redningsberedskabet. Den pågældende skal endvidere søge at dæmpe ilden eller afværge faren. Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår. Den, der er til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder. Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for de evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor. Indkvarteringslovens regler om ekstraordinær indkvartering anvendes tilsvarende for personel i redningsberedskabet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om de indkvarteringsydelser, der kan kræves efter stk. 1, og om den godtgørelse, der skal ydes herfor. Ved ordre om mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang, der fastsættes af myndighederne. Ansvaret for og udgifterne ved mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over lyskilden. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af beredskabet. Beredskabsstyrelsen kan hos enhver kræve oplysning om, hvilke beredskabsforanstaltninger der er udført eller agtes udført, samt i øvrigt oplysninger, som skønnes nødvendige til udførelsen af opgaver i forbindelse med redningsberedskabet. (Ophævet) Personelbestemmelser Almindelige bestemmelser Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler for uddannelsen af redningsberedskabets personel, herunder om udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan bestemme, at personel, der har pligt til at medvirke i det indenlandske redningsberedskab, skal indsættes i udlandet, jf.

§ 3. Under krise eller krig kan personellet i redningsberedskabet ikke ved opsigelse bringe deres pligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet til ophør. Afskedigede befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for redningsberedskabet, står under krise eller krig til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om overførsel af personel inden for redningsberedskabet til andre dele af redningsberedskabet. Frivillige Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke aflønnes for deres deltagelse i redningsberedskabet (frivillige), herunder om ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige redningsberedskab. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens beredskab. Under krise eller krig gælder §§ 60-66 også for frivillige. Medlemmer af ungdomsbrandkorps Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og om statens tilskud til kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrandkorps. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Værnepligtige Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter antallet af værnepligtige, der indkaldes til redningsberedskabet, og fastsætter regler om tjenestetidens længde og tjenestens tilrettelæggelse. Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til indkvartering, forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for forsvarets værnepligtige. For øvrige værnepligtige i redningsberedskabet kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1. De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler herom. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler herom. (Ophævet) (Ophævet) Kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab For kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse og om de forhold, der er nævnt i § 53, stk. 1. Personer, der er eller har været kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab, står til rådighed for dette indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer andet. Beredskabspligtige Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler herom, herunder hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt. Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk. 1. Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for beredskabet, der pålægges dem. En afgørelse om, at der pålægges beredskabspligt efter § 56, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fritagelse for mødepligt Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved forsvaret for at kunne indgå i redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne indgå i andre dele af redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne gøre frivillig tjeneste i hjemmeværnet. Straffebestemmelser og disciplinarmidler Værnepligtige Medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis den pågældende nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet, udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører. Under krig kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Enhver foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde den pågældende. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt fraværende. Den, der anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste i redningsberedskabet, jf. § 60, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes. I stedet for mindre straffe efter § 60 anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler imod. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for domstolene. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 gange 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den anden skal være dennes foranstående. Ankenævnet, der oprettes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Andet beredskabspersonel §§ 60-66 gælder også for befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og kontraktansatte menige i redningsberedskabet. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på befalingsmænd og befalingsmænd af reserven, medmindre de er elever på en af redningsberedskabets skoler. Under krise eller krig gælder §§ 60-66 også for civilt ansatte og beredskabspligtige. Øvrige straffebestemmelser Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en mellemfolkelig overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver, der i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde eller fængsel i indtil 12 år. Den, der, uden at forholdet falder ind under § 68, uberettiget benytter redningsberedskabets kendetegn eller uniformer eller benytter kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan finde sted, straffes efter § 132 i straffeloven. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der uberettiget benytter redningsberedskabets signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i indtil 2 år. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse, når forholdet er begået mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark i henhold til multilaterale eller bilaterale aftaler efter § 3, stk. 3, eller aftaler mellem lokale myndigheder i de grænsenære områder efter § 11, stk. 1. Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance. Overtrædelse af § 39, § 40, stk. 1, eller § 41, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af § 20, stk. 1, § 28, stk. 1 eller 2, § 34, stk. 2, § 35, § 40, stk. 2, § 41, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, § 45, § 46, § 49, § 56, stk. 1, eller

§ 57. På samme måde som i stk. 1 og 2 straffes den, der uden kommunalbestyrelsens godkendelse opretter eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder, jf. § 34, stk. 1. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri. I regler, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, herunder om straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelserne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begås overtrædelsen af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Med bøde straffes den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand. Ændringer i anden lovgivning (Udelades) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, som ændret ved § 2 i lov nr. 270 af 2. maj 1990, lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved § 3 i lov nr. 385 af 6. juni 1991, og lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, som ændret ved § 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, jf. dog stk. 3 og 4. Brandlovens kapitel 5 og § 33, stk. 1 og 2 samt stk. 4-8, § 34 og § 35 forbliver dog i kraft, indtil de ophæves i medfør af § 4, jf. § 2, i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven. Tidspunktet for ophævelsen af brandlovens § 37, stk. 2, og § 38 fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, jf. stk. 2, og tidligere brandlovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf. stk. 2, og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om det civile beredskab, jf. stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler for overdragelse til kommunalbestyrelserne af lokale kommandocentraler og materiel m.v., som staten har stillet til rådighed for det kommunale civilforsvar. Bedriftværn, der er etableret i henhold til den lovgivning, der er gældende indtil 1. januar 1993, opretholdes, medmindre kommunalbestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om nedlæggelse af disse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 232 af 2. april 1997 (Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse) Lovændringen vedrører § 9, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 339 af 17. maj 2000 (Udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) Lovændringen vedrører § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23 a, § 25, stk. 1 og 2, § 35, stk. 3, § 36, § 36 a, § 37, stk. 2, § 47, § 53, stk. 1, § 54 a, § 54 b og § 56, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Lovændringen vedrører

§ 47. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2000. (Udelades) Samtidig ophæves følgende regler: (Udelades) (Udelades) § 47 i beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1092 af 29. december 1997. (Udelades) Lov nr. 293 af 30. april 2003 (Ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 2, § 4, stk. 3-5, § 5, stk. 1, § 9, stk. 2-4, § 10, stk. 2, § 11, § 12, stk. 2 og 4, § 17, stk. 1, kapitel 5, § 24, § 25, stk. 1 og 2, § 27, § 28, stk. 1 og 2, kapitel 6, § 35, stk. 2, § 38, stk. 2, § 45, § 51, stk. 3, § 54, stk. 2, § 57 og § 65, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2003. § 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse. Lov nr. 381 af 28. maj 2003 (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) Lovændringen vedrører § 9, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2004. (Udelades) Lov nr. 69 af 4. februar 2004 (Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.) Lovændringen vedrører § 60, stk. 1, § 68, § 69, stk. 2, § 70, stk. 1 og 4, og § 79, stk. 8. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2004. (Udelades) Lov nr. 534 af 24. juni 2005 (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) Lovændringen vedrører § 25, stk. 2 og 3, og

§ 27. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »politimesteren« til: »politidirektøren« og § 17, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og

§ 106. (Udelades) Lov nr. 1600 af 20. december 2006 (Samling af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler) Lovændringen vedrører § 33, stk. 3 og 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2007. Lov nr. 508 af 6. juni 2007 (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Lovændringen vedrører kapitel 6 og

§ 29. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2007. § 29 i beredskabsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt. Lov nr. 1335 af 19. december 2008 (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) Lovændringen vedrører § 12, stk. 3, § 13, stk. 1, § 28 a, § 33, stk. 1, nr. 1, § 33 a, § 34, stk. 2, § 35, stk. 3, § 36, stk. 1, og § 70, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2009. Lov nr. 514 af 26. maj 2014 (Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps og om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.) Lovændringen vedrører § 3, § 8, § 12, stk. 3, § 23 a, kapitel 5, § 24, § 25, stk. 1 og 2, § 26, § 28, stk. 1 og 2, § 28 a, § 33, § 33 a, stk. 1-3, § 35, stk. 1, § 38, stk. 2, § 45, § 51 a, § 57 og

§ 82. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2014. De enkelte ministre fremsender første gang beredskabsplanen som omtalt i § 1, nr. 7, til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 634 af 8. juni 2016 (Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 3, § 5, stk. 2 og 3, § 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 1, § 14, § 18, § 23 a, § 36, stk. 1, og § 69 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Lov nr. 1720 af 27. december 2016 (Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg) Lovændringen vedrører § 33 a, stk. 1-3, kapitel 7 a, § 37 a, § 37 b, § 37 c og § 70, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Godkendelse af en sikringsplan, som Beredskabsstyrelsen før lovens ikrafttrædelse har meddelt til den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver et nukleart anlæg, forbliver gyldig indtil den 1. juni 2017, hvorefter der skal foreligge en sikringsplan, som er godkendt efter beredskabslovens § 37 b, stk. 1. Lov nr. 144 af 28. februar 2018 (Ophævelse af godkendelseskravet for små kommunale fællesskaber) Lovændringen vedrører § 10, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. (Udelades) Lov nr. 715 af 20. juni 2025 (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold m.v.) Lovændringen vedrører overskriften før § 54 a, § 54 a, § 54 b og § 60, stk. 1 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades) Loven finder ikke anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste inden den 1. januar 2026. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse. Aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfalder. (Udelades)