Bekendtgørelse af lov om musik

Bekendtgørelse af lov om musik Bekendtgørelse af lov om musik Herved bekendtgøres lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, § 3 i lov nr. 1681 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1682 af 30. december 2024. Statens Kunstfond Statens Kunstfond har til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. (Ophævet) Støtteområder Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til komponister, præmiering af musikværker, professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed, koncertvirksomhed, herunder skolekoncerter og festivaler, musikdramatik, musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og ensembler og deres organisationer, informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed og andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Musikskoler Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til voksne. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Kulturministeren fastsætter efter høring af Statens Kunstfond nærmere regler om musikskoler, herunder regler om opgaver, formål, vedtægter, læreplaner, tilsyn, samarbejde, statistik samt betingelser for refusion. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik. Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af musikskoler, jf. dog stk. 4. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre. Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Staten udbetaler en foreløbig refusion i henhold til stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse. Refusionen udbetales ratevis forud. Endelig beregning af refusion i henhold til stk. 3 foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbigt udbetalte refusion. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år. Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskoleundervisning gratis eller til nedsat betaling. Kulturministeriet kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Kulturministeriet kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. Musikalske grundkurser har til formål dels at uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, dels at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer. Statens Kunstfond kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til musikskolernes indkøb heraf. Statens Kunstfond kan yde støtte til efteruddannelse af musikskolelærere. Statens Kunstfond kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale. (Ophævet) Rytmiske spillesteder Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Tilskud efter stk. 1 kan ydes i form af honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder. Statens Kunstfond kan yde tilskud efter § 3 g til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt tilskud til musikdriften. Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g, godkendes af de tilskudsgivende kommuner og indsendes herefter til Statens Kunstfond. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsens behandling af regnskaber efter stk. 1. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Landsdelsorkestre Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester skal som landsdelsorkestre medvirke til fremme af musiklivet i deres respektive landsdele. Det er en betingelse for at opnå støtte efter § 5: at det er orkestrets hovedopgave at afholde orkesterkoncerter omfattende et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere og nye musikalske værker, herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900, at orkestret består af fast engagerede helårsbeskæftigede musikere og har en sådan størrelse og sammensætning, at grundlaget for fremførelse af det i 1) nævnte repertoire på kunstnerisk forsvarlig måde er til stede, at orkestret i et rimeligt og kunstnerisk forsvarligt omfang er til rådighed for ballet- og musikdramatiske forestillinger, herunder forestillinger med Den Jyske Opera, og for det stedlige musikkonservatorium som professionelt studieorkester, at orkestret søger sine opgaver løst i samarbejde med de øvrige landsdelsorkestre og med andre musikinstitutioner, og at orkestrene efter behov og i rimeligt omfang afholder koncerter i og uden for lands delen. Staten yder tilskud til de landsdelsorkestre, der er nævnt i § 4, med beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Landsdelsorkestrene drives som selvejende institutioner med vedtægter, som foruden af kulturministeren skal være godkendt af de kommuner, som må yde tilskud. Kulturministeren kan dog godkende andre ordninger. Ved hvert landsdelsorkester nedsættes et samarbejdsudvalg efter statens almindelige regler herom. Staten kan yde støtte til landsdelsorkestrenes merudgifter til opførelse af værker inden for særlige genrer samt til særlige projekter. Staten kan yde tilskud til landsdelsorkestrenes turnevirksomhed i ind- og udland. (Ophævet) Regnskab og revision Kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til

§ 3. (Ophævet) Instruktion, ikrafttræden m.v. Loven har virkning fra den 1. oktober 1976. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. (Ophævet) Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2011. For så vidt angår de tilskudsmodtagere, der ikke ved lovens ikrafttræden opfylder bestemmelserne, finder §§ 3 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2012. Kulturministeren kan fastsætte nærmere overgangsbestemmelser, herunder om indsendelse af budgetter, i forbindelse med lovens ikrafttræden. Lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2. §§ 5, 6 og 13 træder i kraft den 1. juli 2013. Lov nr. 1640 af 26. december 2013 (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-32, de ved § 1, nr. 33, affattede bestemmelser i § 14 a og § 14 b, stk. 1-3, § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83, 88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6 træder i kraft den 1. august 2014. (Udelades) Lov nr. 1681 af 30. december 2024 (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. (Udelades) Lov nr. 1682 af 30. december 2024 (Øget gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2025.