Kommunalbestyrelsen skal registrere og kontrollere certain planning decisions in Plandata.dk, include required data and an OCR-readable PDF unless an exception applies, and meet several 10-working-day deadlines.
§ 3. Registreringspligt i Plandata.dk Kommunalbestyrelsen skal indberette de i § 2, stk. 1, nr. 1-9, nævnte planer, afgørelser og beslutninger m.v. digitalt i Plandata.dk. Ved indberetningen skal kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med de i § 1, stk. 2, nævnte datamodeller, registrere oplysninger om identifikation, egenskabsdata og den geografiske udstrækning m.v., og vedlægge én samlet OCR-læsbar pdf-fil, jf. dog stk. 2. Registreringen skal herunder omfatte oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, i det omfang dette er reguleret i den pågældende plan, afgørelse eller beslutning m.v. Kommunalbestyrelsen skal kontrollere oplysninger om de (del)jordstykker, som datamodellen udtager til kontrol, og herved sikre, at disse oplysninger i registreret er retvisende i forhold til bestemmelser i de i § 2, stk. 1, nr. 1-9, nævnte planer, afgørelser og beslutninger på (del)jordstykkeniveau. De i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte planer kan uanset stk. 1, 2. pkt., indberettes udelukkende digitalt uden pdf-fil via datamodellen PlanDK4. Kommunalbestyrelsens indberetning af landzonetilladelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, skal foretages senest 10 arbejdsdage efter klagefristens udløb. Påklages afgørelsen, skal tilladelsen dog indberettes senest 10 arbejdsdage efter Planklagenævnets stadfæstelse af tilladelsen, ændring af et afslag til landzonetilladelse eller afvisning af at realitetsbehandle klagen er meddelt adressaten. Tilgængeliggørelsen i Plandata.dk af landzonetilladelsen udgør ikke offentliggørelse efter planlovens § 35, stk. 8, og er uden betydning for beregning af klagefristen. Opfyldelse af lovbestemt orienteringspligt Kommunalbestyrelsens pligt til at sende planer, planforslag og kommuneplanstrategier til de myndigheder m.v., hvis interesser berøres, jf. planlovens § 23 a, stk. 1 og 7, § 25, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, nr. 3, opfyldes ved kommunalbestyrelsens forskriftsmæssige indberetning af disse i Plandata.dk. Kommunalbestyrelsen skal ved indberetningen af planer, planforslag og kommuneplanstrategier i Plandata.dk angive, hvilke myndigheder, der skal orienteres. Kommunalbestyrelsens kontrol af oplysninger efter henvendelse Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af henvendelse fra offentlige myndigheder kontrollere, om nærmere angivne oplysninger i planer, afgørelser og beslutninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, efter kommunens vurdering er registreret korrekt i Plandata.dk, herunder om de registrerede oplysninger er retvisende i forhold til planens bestemmelser på (del)jordstykkeniveau. Kommunalbestyrelsen skal afgive udtalelse herom senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af henvendelsen. Hvis udtalelsen på grund af særlige forhold ikke kan afgives inden for 10 arbejdsdage, skal kommunalbestyrelsen inden fristen oplyse herom og samtidig meddele, hvornår udtalelsen forventes afgivet. Kommunalbestyrelsen skal korrigere oplysninger i registeret om planer, afgørelser og beslutninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, herunder på (del)jordstykkeniveau, hvis den pågældende plan, afgørelse eller beslutning m.v. efter kommunens vurdering ikke er registreret korrekt. Kommunalbestyrelsen skal korrigere oplysningerne senest 10 arbejdsdage efter, at kommunalbestyrelsen har afgivet udtalelse efter stk. 1 eller i øvrigt er blevet bekendt med, at oplysningerne ikke er registreret korrekt. Hvis oplysningerne på grund af særlige forhold ikke kan korrigeres inden for 10 arbejdsdage, skal kommunalbestyrelsen inden for fristen oplyse herom og samtidig meddele, hvornår korrigeringen forventes gennemført. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2025. Bekendtgørelse nr. 1191 af 24. september 2018 om det digitale planregister Plandata.dk ophæves.