Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering

Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15. Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15. VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Lovens anvendelsesområde og definitioner Anvendelsesområde Denne lov finder anvendelse for registrering og godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering m.v. samt regler om offentligt tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer. Loven finder anvendelse på uafhængige erklæringsudbyderes afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Definitioner I denne lov forstås ved følgende: Uafhængig erklæringsudbyder: Et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering med henblik på afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering. Verifikator: En person, der efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapportering: Bæredygtighedsrapportering som defineret i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 16, eller i anden lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer. Virksomheder af interesse for offentligheden: Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Registrering og godkendelse m.v. Offentligt register Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over virksomheder, der er akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 5, virksomheder, der i et andet EU-land eller et EØS-land er akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 9, og personer, der er godkendt som verifikatorer, jf. §§ 11, 19 eller 20. Registrering En virksomhed registreres som uafhængig erklæringsudbyder i det offentlige register, jf. § 3, når den af DANAK er akkrediteret til at udføre erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering. En virksomhed, hvis registrering som uafhængig erklæringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, kan registreres på ny, jf. § 3, når årsagen til bortfaldet ikke længere er til stede. En person registreres som verifikator i det offentlige register, jf. § 3, når vedkommende er godkendt som verifikator, jf. §§ 11, 19 eller 20. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registrering, herunder om registerets førelse, vedligeholdelse, indberetning og offentliggørelse. Akkreditering Uafhængige erklæringsudbydere skal være akkrediteret af DANAK efter harmoniserede standarder til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i henhold til denne lov og skal opfylde betingelserne i §§ 6, 7 og 8 og beskæftige mindst én godkendt verifikator. Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal udføres som en akkrediteret ydelse af en uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om anvendelse af relevante standarder. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, som der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de standarder, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. En uafhængig erklæringsudbyder skal have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikatorens uafhængighed og objektivitet og at sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af en erklæringsopgave vedrørende bæredygtighedsrapportering. En uafhængig erklæringsudbyder skal kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til intern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse. En uafhængig erklæringsudbyder skal som et led i sit kvalitetsstyringssystem have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af regler fastsat i lovgivningen om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. En uafhængig erklæringsudbyder må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af reguleringen efter stk. 1. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere. En uafhængig erklæringsudbyder og de heri beskæftigede verifikatorer har pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK. Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kravene, jf. § 5, og udførelsen af erklæringsopgaven og uafhængigheden i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. En uafhængig erklæringsudbyder omfattet af § 9 har pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK, for så vidt angår erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet. En virksomhed, der er akkrediteret i et andet EU-land eller et EØS-land efter regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer her i landet, skal registreres i det offentlige register, jf.

§ 3. Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for registrering efter stk. 1 og om underretning af hjemstatens kompetente myndighed. Registrering som uafhængig erklæringsudbyder bortfalder, hvis DANAK's akkreditering af virksomheden ophører. DANAK giver Erhvervsstyrelsen meddelelse, hvis akkrediteringen ophører. Er en akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder ophørt efter stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige register, jf.

§ 3. Godkendelse som verifikator Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator, hvis vedkommende har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne, har bestået en særskilt prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. regler udstedt i medfør af § 35, i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver, er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og har bestået en samfundsvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Opgaver efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt revisionsvirksomhed. Godkendelse opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt verifikator eller en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Godkendelse kan nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder, hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på en forsvarlig måde, eller hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang, art og tidsmæssige udstrækning. Efteruddannelse En verifikator har pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram, der sikrer, at den pågældende til stadighed opdaterer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig højt niveau. En verifikator skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og om kontrol heraf. Deponering En verifikator kan deponere sin godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Deponering forudsætter, at godkendelsen ikke er bortfaldet efter § 14, frataget efter §§ 15 eller 16 eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens

§ 79. En person, der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom blive godkendt igen, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. § 16 og § 18, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med godkendelse efter deponering. En verifikator, der deponerer sin godkendelse, slettes af registreret, jf.

§ 3. Bortfald Godkendelse som verifikator bortfalder, hvis betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-3 eller 7, ikke længere er opfyldt. Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal en verifikator godtgøre at være dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1, nr. 7. Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen. Fratagelse m.v. Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om at fratage en verifikator godkendelsen, hvis verifikatoren har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter § 61 og om fristen herfor. Erhvervsstyrelsen kan desuden træffe afgørelse om at fratage en verifikator godkendelsen, hvis verifikatoren nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf.

§ 8. Mangler en verifikator hele eller dele af efteruddannelsen, jf. § 12, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikatoren inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse. Kan en verifikator ikke dokumentere at have vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikatoren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere vilkår. Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet, jf. § 33, stk. 2, at en verifikator har behov for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde verifikatoren på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse. Opfylder en verifikator ikke kravene til efteruddannelse, eller efterkommer en verifikator ikke et påbud efter stk. 2 og 3, kan Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om at fratage verifikatoren godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen, nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, eller fratage verifikatoren godkendelsen. Konkurskarantæne efter konkursloven En verifikator, der er pålagt konkurskarantæne efter konkursloven, må ikke afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering i 5 år efter at være pålagt konkurskarantæne. Virkning af fratagelse og bortfald m.v. Er en godkendelse som verifikator bortfaldet efter § 14, frataget efter §§ 15 eller 16 eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige register, jf.

§ 3. Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft og personen registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 3. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 12 erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen. Anden godkendelse som verifikator Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator, når vedkommende godtgør at være godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter national lovgivning i et andet EU-/EØS-land og opfylder betingelsen i § 11, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 5, og der ikke foreligger de i § 11, stk. 3, anførte omstændigheder. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om beståelse af en egnethedsprøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forud for godkendelsen, jf.

§ 35. Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er godkendt efter stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan godkende en revisor som verifikator, når vedkommende er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter revisorloven og er ansat i en virksomhed akkrediteret efter

§ 5. Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for en revisor, der er godkendt efter stk. 1. Den uafhængige erklæringsudbyders virksomhed m.v. Accept og fortsættelse af en erklæringsopgave En uafhængig erklæringsudbyder skal, inden den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave, vurdere og dokumentere, at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. §§ 28 og 29, om der er trusler mod dens og verifikatorens uafhængighed, og i givet fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler, at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at udføre erklæringsopgaven korrekt, og at verifikatoren er godkendt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. Udførelse af erklæringsopgaver m.v. En verifikator er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og skal under udførelse af opgaverne udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. Verifikatoren skal endvidere udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Verifikatoren skal under planlægningen og udførelsen af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering udvise professionel skepsis, i erkendelse af at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere væsentlig fejlinformation i bæredygtighedsrapporteringen. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og verifikatorens afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Særlige krav til erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering En verifikator skal gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, der er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, herunder arbejde udført af uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med. Verifikatoren kan kun anvende det udførte arbejde, hvis verifikatoren har indhentet samtykke fra de pågældende uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af relevant dokumentation vedrørende erklæringsarbejdet under udførelsen af erklæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Verifikatoren skal dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder arten af, tidsplanen for og omfanget af de pågældende uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og revisionsvirksomheders arbejde. Arbejdspapirerne skal dokumentere disse uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og revisi‍onsvirksomheders samtykke til at videregive den i 2. pkt. anførte dokumentation. Er verifikatoren forhindret i at gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, som er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven, jf. stk. 1, skal verifikatoren træffe passende foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger omfatter, hvor det er relevant, at verifikatoren selv udfører eller lader udføre yderligere arbejdshandlinger i den omhandlede dattervirksomhed. Er erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering udført af en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, revisorer eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, skal verifikatoren opbevare et eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde, jf. dog stk. 5. Verifikatoren kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er indgået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmodning eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger. Er verifikatoren forhindret i at modtage dokumentati‍onen efter stk. 3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer, jf. dog stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med det pågældende land. Fratræden Fratræder en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, har den fratrædende uafhængige erklæringsudbyder pligt til at give en tiltrædende uafhængig erklæringsudbyder eller revisor, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste erklæring om bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed. Erklæring om bæredygtighedsrapportering Når en verifikator har afsluttet en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, skal verifikatoren afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen om det udførte arbejde og konklusionen herpå. Erklæringen skal underskrives af den eller de verifikatorer, der har forestået og har det endelige ansvar for opgaven. Erklæringen må alene afgives sammen med andre godkendte verifikatorer eller revisorer, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Skal flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3. pkt., afgive en erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal disse nå til enighed om resultatet af det udførte erklæringsarbejde og afgive en fælles erklæring om bæredygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne ikke nå til enighed, skal hver erklæringsafgiver afgive en konklusion i et særskilt afsnit i erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenigheden. Rapportering om uregelmæssigheder Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden finder anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden. Dokumentation En verifikator og uafhængig erklæringsudbyder skal for enhver erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering udarbejde arbejdspapirer, der dokumenterer grundlaget for den afgivne erklæring. Arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelsen af den erklæring, som materialet vedrører. Har Erhvervsstyrelsen meddelt verifikatoren, at styrelsen har iværksat en undersøgelse efter § 38, skal arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer, som undersøgelsen vedrører, opbevares, indtil styrelsen har meddelt resultatet af undersøgelsen, jf.

§ 41. Uafhængighed En verifikator, den uafhængige erklæringsudbyder og andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, skal ved udførelse af erklæringsopgaven være uafhængige af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning. Uafhængighed kræves både i opgaveperioden og den periode, bæredygtighedsrapporteringen dækker. Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af udførelse af erklæringsopgaven og ophører, når erklæringen er afgivet. En verifikator er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af andre ydelser end erklæringer om bæredygtighedsrapportering, mellem verifikatoren og den virksomhed, opgaven vedrører, der for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om verifikatorens uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, den uafhængige erklæringsudbyder eller den uafhængige erklæringsudbyders netværk og den virksomhed, som opgaven vedrører. I tilfælde af trusler mod verifikatorens eller den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed, herunder egenkontrol, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikatorens eller den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed er bragt i fare, skal verifikatoren afstå fra at udføre erklæringsopgaven. Den uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at en verifikator i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver i sine arbejdspapirer dokumenterer alle væsentlige trusler mod verifikatorens og den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse trusler. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke er uafhængig. Udfører en verifikator en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed, som i regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed, skal verifikatoren identificere og vurdere alle tidligere og nuværende interesser eller relationer, herunder levering af eventuelle andre ydelser end erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering til den pågældende virksomhed, som under hensyntagen til tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan bringe verifikatorens uafhængighed og evne til at fortsætte erklæringsopgaven efter fusions- eller overtagelsesdatoen i fare. Verifikatoren skal hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som, jf. stk. 1, kan bringe verifikatorens uafhængighed i fare. Verifikatoren skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som følge af tidligere og aktuelle interesser og relationer. Den eller de verifikatorer, der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering i en virksomhed, må ikke påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen, tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at vedkommende er fratrådt som verifikator. Vedrører erklæringen om bæredygtighedsrapportering en virksomhed af interesse for offentligheden, gælder forbuddet efter 1. pkt. i 2 år. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden verifikator, der er tilknyttet den uafhængige erklæringsudbyder, og som har været direkte knyttet til erklæringsopgaven. Den uafhængige erklæringsudbyder må ikke for udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering betinge sig et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængigt af andre forhold end det udførte arbejde. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når en verifikator eller andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver efter § 1, stk. 2. Tavshedspligt og andre pligter m.v. Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på verifikatorer. For så vidt angår medarbejdere i en uafhængig erklæringsudbyder, finder straffelovens §§ 144, 152-152 f og 155 tilsvarende anvendelse. Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan en verifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en uafhængig erklæringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. En verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at udføre revision, kan tilsvarende til hinanden videregive oplysninger, der har betydning for udførelsen af deres opgave. Offentligt tilsyn m.v. Generelt DANAK er ansvarlig for kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere efter §§ 36 og 37. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for prøver, jf. § 35, og efteruddannelse, jf. § 12, undersøgelser, jf. § 38, og disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed efter stk. 1 og 2 udveksle fortrolige oplysninger med hinanden og indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente myndigheder og hos eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver efter stk. 2. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan samarbejde og udveksle oplysninger med andre landes kompetente myndigheder. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan forlange nødvendige oplysninger hos uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, herunder udlevering af arbejdspapirer og andre dokumenter vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Giver resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område anledning hertil, anmoder Erhvervsstyrelsen DANAK om at iværksætte kvalitetskontrol af en uafhængig erklæringsudbyder, jf.

§ 8. Revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a, rådgiver Erhvervsstyrelsen om generelle forhold i denne lov og i forbindelse med tilsynet med verifikatorer og uafhængige erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2. Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til reglerne om prøven i erklæringer om bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35, for godkendelse som verifikator m.v. Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering m.v. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at indstille sig til følgende prøver: Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 11, stk. 1, nr. 6. Særlig prøve for personer, der har været uden godkendelse i en årrække, jf. § 18, stk. 3. Egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller et EØS-land er godkendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 19, stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1 nævnte prøver, herunder indholdet og kravene til prøverne, prøvernes afholdelse og bedømmelse, behandling af klager, foranstaltninger ved prøvesnyd, hvem der forestår afholdelsen af prøverne, og grundlaget for betaling for aflæggelse af prøverne samt dispensationsadgang. Uanset § 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdelsen af prøven efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af opgaven. DANAK's kvalitetskontrol Den uafhængige erklæringsudbyder skal bedømmes af DANAK i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Kvalitetskontrollen skal i hver akkrediteringsperiode vurdere, hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt. Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kvalitetskontrollen og dens gennemførelse. DANAK kan offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen, hvis det i forbindelse med en opfølgende kvalitetskontrol konstateres, at der ikke er fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskontrol. DANAK kan bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen sker på DANAK's hjemmeside. Giver resultatet af en kvalitetskontrol anledning hertil, anmoder DANAK Erhvervsstyrelsen om at iværksætte en undersøgelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, jf. § 38, stk. 2. DANAK kan udlevere arbejdspapirer, herunder rapporter og arbejdspapirer udarbejdet af kvalitetskontrollanter, til Erhvervsstyrelsen. Undersøgelser Vurderer Erhvervsstyrelsen, at der er risiko for, at en verifikator har overtrådt eller vil overtræde en pligt, der følger af denne lov, kan styrelsen iværksætte og gennemføre en undersøgelse med henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre en sådan overtrædelse. Styrelsen kan endvidere iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver anmodet herom af en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 33, stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en verifikator har overtrådt de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 og 2. En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i § 28, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem eksperten og en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator, som undersøgelsen vedrører. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske verifikatorer, der er godkendt efter

§ 11. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator, herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at være nødvendige for styrelsens afgørelse af, om der er sket eller vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos den uafhængige erklæringsudbyders kunde indhente relevant bæredygtighedsmateriale vedrørende afgivne bæredygtighedserklæringer. Den uafhængige erklæringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang til materialet. Erhvervsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til en uafhængig erklæringsudbyders lokaler og til dennes fortegnelser, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for en undersøgelse efter

§ 38. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af en undersøgelse efter stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan ved gennemførelse af en undersøgelse efter § 38, stk. 1, 2. pkt., tillade, at personale fra den pågældende udenlandske myndighed ledsager styrelsen. Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til afslutning af undersøgelsen uden yderligere bemærkninger, at give en påtale, at påbyde, at overtrædelse skal bringes til ophør, eller at indbringe verifikatoren og en uafhængig erklæringsudbyder, hvis denne har et medansvar for verifikatorens tilsidesættelse af sine pligter, for Revisornævnet, jf.

§ 43. Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf.

§ 49. Medlemmer af en uafhængig erklæringsudbyders bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og verifikatorer kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 39 eller efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 41, stk. 1, nr. 3. Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 39, stk. 2, har anmodet om at udlevere bæredygtighedsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodningen. Tvangsbøder tilfalder statskassen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Behandling af klager over verifikatorer ved Revisornævnet Klager over verifikatorer, jf. stk. 4, behandles af Revisornævnet, der er nedsat i henhold til § 43, stk. 1, i revisorloven. Ved Revisornævnets behandling af en sag vedrørende en verifikator skal der foruden formanden eller 1 næstformand deltage mindst 1 medlem med kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, teknisk-videnskabelig eller naturvidenskabelig kandidateksamen, som har dokumenteret deltagelse i mindst 8 måneder i udførelsen af bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager der ved behandlingen flere medlemmer, skal antallet af medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor der er nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 5, skal foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2 medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, og et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion. Klager over, at en verifikator ved udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Revisornævnet. Revisornævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet eller anklagemyndigheden, skal Revisornævnet behandle klagen. Foruden at afvise en klage efter 1. pkt. kan Revisornævnet eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent. Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere medlemmer af Revisornævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte betingelser. De pågældende deltager, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., alene ved nævnets behandling af sager omfattet af stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 4 år. En verifikator, der ved udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Revisornævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er en verifikators tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000 kr. Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan Revisornævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som verifikator. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter reglerne under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringer en verifikator, senest 4 uger efter at Revisornævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår verifikatoren i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold. Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgaven, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre eller udøve en eller flere af følgende aktiviteter: Udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Udøve funktioner i en uafhængig erklæringsudbyder. Udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden. Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og giver de udviste forhold grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på en forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme gælder, hvis en verifikators omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at verifikatoren ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på en forsvarlig måde. Ved afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at en verifikator, jf. § 22, er offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag efter stk. 4 midlertidigt frakende en verifikator godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at verifikatoren under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af

§ 61. Påhviler der en uafhængig erklæringsudbyder et medansvar for tilsidesættelsen af verifikatorens pligter, jf. stk. 1, kan den uafhængige erklæringsudbyder tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 750.000 kr. Er den uafhængige erklæringsudbyders medansvar for tilsidesættelsen af verifikatorens pligter, jf. stk. 1, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 1.500.000 kr. En verifikator skal skriftligt orientere sin kunde, herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet, hvor nævnet har fundet verifikatoren skyldig i en klage, der angår et forhold mellem verifikatoren og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet af den pågældende kunde. Verifikatoren skal orientere kunden senest 4 uger efter modtagelsen af Revisornævnets kendelse. Bøder pålagt i medfør af stk. 1 og 6 tillægges udpantningsret. Afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. En afgørelse efter stk. 5 skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Revisornævnet kan ved behandlingen af sager lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor. Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myndighed. Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om forbud nedlagt efter § 44, stk. 3, eller en frakendelse efter § 44, stk. 4. Er en frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, kan verifikatoren forlange afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 44, stk. 8, og § 61 finder tilsvarende anvendelse. Fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt. Fristen afbrydes ved indgivelse af klage til Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse til den, som undersøgelsen berører. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af klager over verifikatorer, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 5, 2. pkt., af offentlige myndigheder. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges. Offentliggørelse Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 41, stk. 1, nr. 3. Afgørelser vedrørende verifikatorer offentliggøres i anonymiseret form. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4. En afgørelse anonymiseres efter udløbet af den periode, for hvilken den har virkning. Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af klagefristen i § 60, eller påklages afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og resultatet af påklagen til Erhvervsankenævnet. Erhvervsstyrelsen kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en undersøgelse efter § 38 iværksættes eller er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersøgelse efter

§ 41. Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan offentliggøre identiteten på den verifikator, som er omfattet af undersøgelsen, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Offentliggørelsen sker på styrelsens hjemmeside. Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 1-4. Kendelser, hvor Revisornævnet har fundet en verifikator skyldig i en klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre den pågældende af nævnet er tildelt en advarsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen. Uanset 2. pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4, først efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning, dog tidligst 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen og senest 5 år efter datoen for offentliggørelsen. Revisornævnet offentliggør endvidere på sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 5. Har Revisornævnet midlertidigt frakendt en verifikator godkendelsen, offentliggøres kendelsen med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikatoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker, når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk. 4. Offentliggøres en kendelse inden udløbet af klagefristerne nævnt i denne lov, og indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene. Tavshedspligt og udveksling af oplysninger Erhvervsstyrelsens og DANAK's ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopgaver for styrelsen eller DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på styrelsens eller DANAK's vegne, og personer, der ledsager styrelsen ved gennemførelse af en undersøgelse, jf.

§ 38. Det i 1. pkt. anførte gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger. Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK modtager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til pålæggelse af sanktioner, eller hvis styrelsens og DANAK's afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Uanset § 52 kan fortrolige oplysninger og dokumenter videregives til Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov, Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den finansielle lovgivning og årsregnskabsloven, andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive lovgivninger, tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og uafhængige erklæringsudbydere i andre EU-lande, i EØS-lande eller i lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn med godkendelse, registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og regeloverholdelse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres opgaver, og tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og uafhængige erklæringsudbydere i andre lande end de i nr. 4 anførte til brug for varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 2 og 3. Videregivelse efter stk. 1, nr. 5, kan alene ske hvis oplysningerne eller dokumenterne vedrører bæredygtighedsrapporteringen af virksomheder, der har udstedt værdipapirer i det pågældende land eller indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt koncernregnskab i det pågældende land, hvis der er indgået en aftale om gensidighed med det pågældende land, hvis formålet med anmodningen kan retfærdiggøres, under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tav‍shedspligten i § 52, stk. 1, og kun kan anvende oplysningerne og dokumenterne til varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, og hvis videregivelsen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Uanset stk. 1 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK har modtaget fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene videregives til Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til videregivelse til andre. Alle, der i henhold til stk. 1, nr. 1-3, modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og DANAK, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter

§ 52. Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til styrelsen for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan udveksle nødvendige oplysninger med andre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, om verifikatorer efter denne lov, der er godkendt her i landet, jf. § 11, stk. 1, og som ansøger om ret til at etablere sig som verifikator i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, og verifikatorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som ansøger om ret til at etablere sig som verifikator her i landet, jf.

§ 19. Ved en kompetent myndighed i stk. 1 forstås i denne lov den eller de myndigheder, der administrerer uafhængige erklæringsudbydere i det pågældende land. De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige, for at myndighederne efter stk. 2 i de nævnte lande kan varetage deres opgaver efter stk. 1. Erhvervsstyrelsens og DANAK's udveksling af oplysninger efter stk. 1 skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Oplysningerne skal behandles fortroligt. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på uafhængige erklæringsudbydere, som er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som ansøger om registrering i det offentlige register, jf.

§ 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger med andre kompetente myndigheder efter stk. 1 og 5. Finansiering af tilsynet Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige erklæringsudbydere til finansiering af registeret, jf. § 3, og undersøgelses- og disciplinærsystemet, jf. dog stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige erklæringsudbydere, der er omfattet af § 9, til finansiering af registeret, jf. § 3, samt undersøgelses- og disciplinærsystemet. De i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om størrelsen af gebyret. Kommunikation Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen og DANAK om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Revisornævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Revisornævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Klageadgang Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser truffet efter § 38 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af

§ 56. Afgørelser truffet af Revisornævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En afgørelse efter § 15, stk. 1, og § 44, stk. 3 og 4, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse for retten efter § 15, stk. 1, skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 15, stk. 1, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Ankes en dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at en verifikator ikke må udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering under ankesagens behandling. Anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3 og 4, har opsættende virkning. Retten bestemmer på sagsøgerens anmodning inden 4 uger ved kendelse, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse. En verifikator kan forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former mod verifikatoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvis beslutter dette. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse. Indbringelse af Revisornævnets kendelser for domstolene skal ske, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal sagen dog være anlagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk. 3-5. Frister Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angivet begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden. Udløber fristen i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter. Straffebestemmelser Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 17, §§ 26-28, §§ 30 og 31, og § 44, stk. 6, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En verifikator, der under udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgiver en urigtig skriftlig erklæring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en verifikator, der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering i et regnskab, som ikke er gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller uden at være tilknyttet en uafhængig erklæringsudbyder. En uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver erklæringer efter denne lov uden at være registreret, jf. § 4, straffes med bøde. En person, der handler i strid med et forbud efter § 16, stk. 4, nr. 2, og § 44, stk. 3, nedlagt over for den pågældende, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. februar 2025, jf. dog stk. 2 og 3. § 9 træder i kraft den 6. januar 2027. § 68, nr. 3, træder i kraft den 6. januar 2030. § 68, nr. 2, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere, jf. dog stk. 5, 6, 8 og 10. For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, har årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2025, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse. For små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, har årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2026, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse. Uanset stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 5 og 6, for regnskabsår, der begynder tidligere end den 1. januar 2026, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2. Stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 5, 2. pkt., anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed. En virksomhed, hvis ledelsesberetning skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, skal, i tilfælde af at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og for sine planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden. 1. pkt. gælder alene for de 3 første regnskabsår, for hvilke virksomheden efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en bæredygtighedsrapportering. Uanset årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 68, nr. 2, kan små og mellemstore virksomheder, jf. størrelsesgrænserne for små og mellemstore virksomheder i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, beslutte ikke at lade bæredygtighedsrapporteringen efter § 99 a, stk. 1, indgå i ledelsesberetningen for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028. Virksomhederne, jf. 1. pkt., skal i så fald angive, hvorfor rapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen. For regnskabsår, hvor 1. pkt. anvendes, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse. Overgangsbestemmelse Indtil den 1. januar 2026 kan Erhvervsstyrelsen godkende en person som verifikator, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og stk. 3, gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og er beskæftiget i en virksomhed, der senest den 31. december 2024 har påbegyndt en akkrediteringsprocedure som uafhængig erklæringsudbyder og afslutter denne procedure, jf. § 5, senest den 1. januar 2026. Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for personer, der godkendes eller er godkendt efter stk. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til efteruddannelse efter stk. 1, nr. 2. Ændringer i anden lovgivning I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024 og § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: I § 18 indsættes som stk. 2: Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. § 99 a affattes således: Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og 12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte følgende, jf. dog stk. 5: En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder virksomhedens forretningsmodels og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investering‍splaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. En beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, og tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne tiltag. En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici. Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7. Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant. Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i årsregnskabet. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. En dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 11. En dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder, url-adresse på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, skal dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen og skal de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf. dog § 128, stk. 4. En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land, være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land, være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er den af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5 regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS, og offentliggøres i overensstemmelse med § 138 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land. En modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning. Stk. 1-12 finder ikke anvendelse for en alternativ investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 99 a affattes således: Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og 11. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte følgende, jf. dog stk. 5: En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder virksomhedens forretningsmodels og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investering‍splaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. En beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, og tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne tiltag. En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici. Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7. Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant. Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i årsregnskabet. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder, url-adresse på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, skal dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen og skal de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf. dog § 128, stk. 4. En modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning. Stk. 1-11 finder ikke anvendelse for en alternativ investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. I § 135 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »årsrapporten«: », jf. dog stk. 2.« I § 135 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Uanset stk. 1, 2. pkt., kan erklæringer om bæredygtighedsrapportering afgives gennem uafhængige erklæringsudbydere, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. I § 135 c, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », og gennem uafhængige erklæringsudbydere, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. I § 138, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 159, stk. 1, 1. pkt., udgår »fra en revisor«. I § 159 b, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nyt nummer: Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Nr. 16 bliver herefter nr. 17. I § 159 b, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, indsættes efter »nr. 1-14«: »og 16«. I § 160 indsættes som stk. 2: Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. I § 162 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den uafhængige erklæringsudbyder, som har afgivet erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, undlader at give oplysning i henhold til

§ 160. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. I lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.) foretages følgende ændring: § 1, nr. 23, ophæves. I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som ændret ved § 342 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer: I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller en verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. I § 18 a indsættes efter »en tiltrædende revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 19, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis der er valgt en revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. I § 19, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: Uanset 2. pkt. kan en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgives sammen med en verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. I § 30, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. I § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes som 2. pkt.: 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering afgives af en uafhængig erklæringsudbyder. I § 31, stk. 3, nr. 5, indsættes som 2. pkt.: Er en uafhængig erklæringsudbyder valgt til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, finder kontrollen og overvågningen efter 1. pkt. anvendelse på den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. I § 32 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »10 andre« til: »12 andre«, og efter »for revisionsbranchen« indsættes: », 2 medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere,«. I § 52, stk. 6, 2. pkt., udgår »på et forberedende retsmøde«. I § 52, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »anmodning«: »inden 4 uger«. § 52, stk. 6, 4. pkt., ophæves. I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: I § 149 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. I § 149 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 149 a, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: Erhvervsstyrelsens anlæggelse af en sag om afsættelse af en uafhængig erklæringsudbyder i henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt., sker som tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. I § 149 a, stk. 3, indsættes efter »revisor«: »eller uafhængig erklæringsudbyder«. I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: I § 11, stk. 1, indsættes som 5. pkt.: 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. I § 11, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. I § 11 a, 2. pkt., indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige erklæringsudbydere«. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »en revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 18, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. I § 19, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »en revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 19, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. To steder i § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 19, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »jf. revisorlovens § 32«: », henholdsvis tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. § 19, stk. 4, affattes således: Sag om afsættelse af virksomhedens revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder efter stk. 3 anlægges mod virksomheden og føres i den borgerlige retsplejes former. Tages en påstand om, at revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder skal afsættes, til følge, fratræder revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, når dommen er endelig. Retten underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder om afsættelsen. Styrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte revisors eller uafhængige erklæringsudbyders fratræden i styrelsens it-system. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 2 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og § 5 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring: I § 75 a, 1. pkt., indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved § 19 i lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 12 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: I § 193 a, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. § 193 a, stk. 6, affattes således: Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revisorens eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte bestemmelser om intern revision, for så vidt angår bæredygtighedsrapportering. I § 195, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 199, stk. 12, indsættes efter »dattervirksomheder«: », herunder bestemmelser om intern revision«. I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og senest ved § 14 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: I § 154 a, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. § 154 a, stk. 5, affattes således: Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revisorens eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte bestemmelser om intern revision, for så vidt angår bæredygtighedsrapportering. I § 156, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. I § 160, stk. 10, udgår »og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler«. I lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og senest ved § 13 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: I § 187 a, stk. 2, indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering«. § 187 a, stk. 6, affattes således: Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revisorens eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte bestemmelser om intern revision, for så vidt angår bæredygtighedsrapportering. I § 189, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig erklæringsudbyder«. Territorialbestemmelser Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. §§ 1-67, 74 og 75 kan ved en kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Under Vor Kongelige Hånd og Segl