Bekendtgørelse om buskørsel
Reglerne kræver tilladelse for erhvervsmæssig personbefordring med dansk registreret bus, fastsætter krav til chauffører, transportleder, dokumenter og tilsyn samt bøde for visse overtrædelser.
- Jurisdiction
- Denmark
- Instrument
- Regulation
- Citation
- B20250052105
- Status
- In force
- Version
- Undated source snapshot
- Language
- da
- Updated
- Official source
- View official record ↗
Statute overview
About this statute
This page preserves the statute’s identified version, provision structure, official source link, and stored legal text for reading and research.
Search within this statute
Search all stored provisions in this version.
Legal text
Provisions of Bekendtgørelse om buskørsel
Showing 1 of 1
- document Verify source ↗
Bekendtgørelse om buskørsel
Reglerne kræver tilladelse for erhvervsmæssig personbefordring med dansk registreret bus, fastsætter krav til chauffører, transportleder, dokumenter og tilsyn samt bøde for visse overtrædelser.
Bekendtgørelse om buskørsel 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 300, side 51, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 300, side 88, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren, EU-Tidende 2020, nr. L 249, side 17. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse om buskørsel I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 300, side 51, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 300, side 88, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren, EU-Tidende 2020, nr. L 249, side 17. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, § 18, stk. 1, § 20, § 20 a, stk. 5, og § 22, stk. 2 og 5, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, som ændret ved lov nr. 306 af 25. marts 2025, og § 83 og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, og § 6 i bekendtgørelse nr. 320 af 27. marts 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: Erhvervsmæssig personbefordring Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med en dansk registreret bus, skal have tilladelse hertil i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1. Ved bus forstås et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke motorkøretøjets karakter af bus, at det i én af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, med henblik på indretning til befordring af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Ved tilladelse i henhold til stk. 1, forstås fællesskabstilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, med bekræftede kopier. Den udstedte fællesskabstilladelse skal opbevares i virksomheden og kan ikke anvendes til kørsel. En bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal medbringes under kørslen og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende. Tilladelsen kan kun benyttes til kørsel med ét motorkøretøj ad gangen og kun med et motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren er registreret bruger af. Trafikselskaber og andre kommunale fællesskaber, Bornholms Regionskommune og kommuner kan dog udføre rutekørsel på grundlag af én tilladelse. Tilladelsen er personlig og må ikke med eller uden motorkøretøj overgå til andre ved udleje, udlån, bortforpagtning, salg, pantsætning, arv, kreditorforfølgning eller lignende. Betingelser for meddelelse af tilladelse og godkendelse Ansøgning Ansøgning om udstedelse, ændring og fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, godkendelse som transportleder og godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed, indgives til Færdselsstyrelsen ved digital selvbetjening via www.virk.dk. Ved ansøgning om tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, skal ansøger oplyse om antallet af køretøjer, som ansøgeren er registreret ejer eller bruger af. Vandel Færdselsstyrelsen indhenter efter samtykke straffeattest til offentlig brug og eventuelt enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret til brug ved bedømmelsen af, om en virksomhed, dennes administrerende direktør og transportleder, der ansøger om tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, opfylder vandelskravet i artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. En ansøgende virksomheds administrerende direktør og en transportleder, der har opholdt sig i udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen, skal selv tilvejebringe straffeattest fra tidligere opholdslande. En ansøgende virksomhed, dennes administrerende direktør og en transportleder skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om disse opfylder vandelskravet. Ved vurderingen af, om en virksomhed opfylder vandelskravet i artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, kan der indgå følgende oplysninger om, at virksomheden inden for de seneste 5 år: Er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf. Groft eller gentagende gange har overtrådt bestemmelser nævnt i buskørselslovens § 14, stk. 1, i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig personbefordring. Udover de i stk. 1 angivne oplysninger kan der også indgå følgende oplysninger om, at virksomhedens ejer, medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre personer med væsentlige interesser i selskabet inden for de seneste 5 år: Er blevet nægtet godkendelse som transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder af en virksomhed med en tilladelse i henhold til buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf. Groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i buskørselslovens § 14, stk. 1, i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig personbefordring. Har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en bus- eller godskørselsvirksomhed, der er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, eller har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som de pågældende har været ansvarlige for. Ved vurderingen af, om en transportleder, der ansøger eller er godkendt i henhold til buskørselslovens § 13, stk. 1, opfylder vandelskravet, kan der indgå følgende oplysninger om, at transportlederen: Er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Er blevet nægtet godkendelse som transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder af en virksomhed med en tilladelse i henhold til buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf. Groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i buskørselslovens § 14, stk. 1, i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig personbefordring. Har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en bus- eller godskørselsvirksomhed, der er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, eller har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som den pågældende har været ansvarlig for. Kapitalkrav Ved ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, skal ansøger opfylde et kapitalkrav for det første benyttede motorkøretøj og for hvert derudover benyttet motorkøretøj. Ansøger skal dokumentere opfyldelse af kapitalkravet ved at indsende en af følgende: Virksomhedens åbningsbalance ved nyetablerede virksomheder, som endnu ikke har skullet afgive sin første årsrapport. Virksomhedens seneste årsrapport, som er revideret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registreret revisor. Erklæring afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor. Garanti stillet af et forsikringsselskab eller pengeinstitut med et indhold, der er fastsat af Færdselsstyrelsen. Kapitalkravet skal opfyldes ved egne kontante midler eller andre værdier. Det til enhver tid gældende kapitalkrav fremgår af Færdselsstyrelsens hjemmeside. Kapitalkravet reguleres en gang årligt pr. 1. januar, jf. artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. Faglige kvalifikationer For at blive godkendt som transportleder i en virksomhed med tilladelser i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, skal ansøgeren have bestået en skriftlig prøve, der dokumenterer de nødvendige faglige kvalifikationer. Den skriftlige prøve omfatter de emner, der er angivet i bilag 1. Prøven udarbejdes, tilrettelægges og godkendes af Færdselsstyrelsen. Prøven aflægges ved hjælp af et elektronisk prøveaflæggelsessystem. Etableringskrav En indehaver af tilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen dokumentere overholdelsen af etableringskravet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. Krav om faktisk og vedvarende ledelse En virksomhed skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen indsende dokumentation for, at transportlederen faktisk og vedvarende kan lede virksomhedens transportarbejde i form af en ansættelseskontrakt eller lignende aftale. Frist for godkendelse af ny transportleder I tilfælde af at en transportleder i en virksomhed med tilladelse udstedt i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, fratræder, har virksomheden seks måneder fra fratrædelsestidspunktet til at få ansat og godkendt en ny transportleder. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1. Midlertidig fortsættelse af virksomhed I tilfælde af at indehaveren af en tilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, afgår ved døden, kommer under rekonstruktionsbehandling eller under konkursbehandling, kan Færdselsstyrelsen tillade, at dødsboet, skyldneren, der er under rekonstruktionsbehandling, eller konkursboet midlertidigt kan fortsætte virksomhedens drift i seks måneder fra dødsfaldet, rekonstruktionsbehandlingens indledning eller konkursdekretets afsigelse med henblik på afvikling, afhændelse, rekonstruktion eller lignende. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1. Føreren af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring Føreren skal have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og opfylde lovgivningens krav om chaufføruddannelsesbevis. Virksomheden har pligt til at sikre sig, at virksomhedens chauffører til stadighed opfylder lovgivningens krav i henhold til stk. 1. Føreren må, udover at besvare enkelte spørgsmål vedrørende befordringen, ikke samtale med passagererne under kørslen. Passagerer, som ikke vil efterkomme påbud eller anvisninger, kan bortvises af føreren, virksomheden, personale ansat hos denne eller den, kørslen udføres for. Det samme gælder passagerer, som ikke har eller vil anskaffe gyldig billet eller kort, samt passagerer, hvis opførsel er til væsentlig gene for andre passagerer. Kontroldokument vedrørende international lejlighedsvis kørsel Kontroldokument (kørselsblad), der i henhold til bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union eller internationale aftaler skal medbringes ved udførelse af international lejlighedsvis kørsel, og kørselshæfte skal opbevares af virksomheden mindst 1 år. Fristen regnes for kontroldokumentets vedkommende fra udførelsen af den tur, for hvilken kontroldokumentet gælder, og for kørselshæftet fra udførelsen af den sidste tur, for hvilken kørselshæftet gælder. Sikring af føreren og andre, der medvirker ved international buskørsel Den, der efter buskørselslovens § 20 a, stk. 1 og 2, hæfter for udgifter, som en fører eller andre får i forbindelse med sygdom under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af følgende udgifter: Lægehjælp. Lægeordineret ophold og behandling på almindelige sygehuse, herunder operationer og ambulancetransport. Lægeordineret medicin. Ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at den sikrede er blevet forsinket grundet lægebeordret sengeleje. Hjemrejse, der erklæres nødvendig af en læge. Hjembringelse af en sikret, der afgår ved døden. Til tandlægehjælp i akutte tilfælde ydes refusion med maksimalt 500 kr. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor behandling efter lægehenvisning kan ske på hotel. Den, der efter buskørselslovens § 20 a, stk. 3, hæfter for udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til advokatbistand og krav om sikkerhed til dækning af eventuelle erstatningskrav, som en udenlandsk myndighed stiller som krav for at give tilladelse til udrejse. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor den sikrede får påbud om ikke at forlade det land, hvor der verserer retssag imod ham, før retsafgørelsen foreligger, og ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at sikrede er blevet forsinket som følge af retssagen. Den, der efter §§ 16 og 17 hæfter for udgifter i forbindelse med sygdom og til retshjælp m.v., kan opfylde kravet i buskørselslovens § 20 a, stk. 4, om sikkerhedsstillelse på følgende måder: Tegning af en forsikring i en forsikringsvirksomhed, der er undergivet den til enhver tid gældende lovgivning om forsikringsvirksomhed. Medlemskab af en organisation, der i henhold til en af Færdselsstyrelsen godkendt ordning garanterer for sine medlemmer. Oprettelse af en bankgaranti på et beløb af 50.000 kr. eller ved deponering i bank eller sparekasse af værdipapirer til en kursværdi af i alt 50.000 kr. Værdipapirerne skal opfylde de krav, som efter den til enhver tid gældende lovgivning gælder for anbringelse af umyndiges midler. Ved kørsel inden for de nordiske lande samt ved lokalkørsel over den dansk-tyske grænse til og med en linje Hamburg - Lübeck - Rostock gælder kravet om sikkerhedsstillelse ikke. Godkendelse af prøveudbyder m.v. Ansøgning En udbyder af prøven i § 7 skal være godkendt af Færdselsstyrelsen. Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 indsendes til Færdselsstyrelsen på et ansøgningsskema, som findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Færdselsstyrelsen godkender prøveudbyderen, hvis prøven skønnes at kunne udføres på betryggende måde. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen. Prøven i § 7 kan udbydes af uddannelsescentre, som er godkendt til at udbyde kurset for busvognmænd i henhold til regler gældende før 1. april 2025. Uddannelsescentre omfattet af stk. 1, som ønsker at udbyde prøven, jf. § 7, skal forinden orientere Færdselsstyrelsen herom. Tilbagekaldelse En godkendelse meddelt efter § 19, stk. 3, kan tilbagekaldes, hvis prøveudbyderen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for godkendelsen. Tilsyn Opretholdelse af betingelser for tilladelse Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af tilladelser i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, fortsat er til stede. Færdselsstyrelsen kan anmode en tilladelsesindehaver og transportleder om enhver oplysning, som er nødvendig for at vurdere, om kravene i kapitel 2, buskørselslovens §§ 12 og 13, og artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, fortsat er opfyldt. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaver fortsat opfylder vandelskravene i § 4 og artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om virksomhedens administrerende direktører og transportledere fortsat opfylder vandelskravene i § 5 og artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. En indehaver af tilladelser efter § 1, stk. 1, i buskørselsloven skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen indsende dokumentation for, at virksomheden overholder buskørselslovens § 18, stk. 2. Ved høring af overenskomstparterne i henhold til buskørselslovens § 18 a, stk. 1, skal oplysningerne behandles som fortrolige, jf. forvaltningslovens bestemmelser herom. Straffelovens §§ 152-152 e finder tilsvarende anvendelse på overenskomstparternes videregivelse af fortrolige oplysninger. Chaufførvikarvirksomhed En virksomhed, der er etableret i Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til buskørselslovens § 9, stk. 2, skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen, som led i Færdselsstyrelsens tilsyn med overholdelse af buskørselslovens § 9, stk. 3, indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst, jf. buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 2 og 3, eller dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau, jf. buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1, for chaufførvikarer, som chaufførvikarvirksomheden udlejer til kørsel på dansk område. En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til buskørselslovens § 9, stk. 2, skal efter anmodning fra Færdselsstyrelsen som led i Færdselsstyrelsens tilsyn med overholdelse af buskørselslovens § 9, stk. 4, indsende dokumentation for at virksomheden er omfattet af en overenskomst, jf. buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 2 og 3, eller dokumentation for at virksomheden følger et omkostningsniveau, jf. buskørselslovens 18, stk. 2, nr. 1, for chaufførvikarer, som chaufførvikarvirksomheden udlejer til kørsel på dansk område for en virksomhed, der er etableret i Danmark. Prøveudbyder Færdselsstyrelsen kan føre tilsyn med de prøveudbydere, der er godkendt i henhold til § 19, stk. 3, og § 20, stk. 1. Efter anmodning fra Færdselsstyrelsen skal en godkendt prøveudbyder give styrelsen adgang til at overvære prøver og give adgang til uddannelsescentret med tilhørende lokaler, som led i styrelsens tilsyn, jf. stk. 1. Efter anmodning fra Færdselsstyrelsen skal en godkendt prøveudbyder udlevere dokumenter, som relaterer sig til den godkendte aktivitet og bistå ved tilsynet. En godkendt prøveudbyder er forpligtet til at underrette Færdselsstyrelsen, hvis der sker ændringer i forhold af betydning for godkendelsen som prøveudbyder. Klageadgang Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang. Straffebestemmelser Overtrædelse af § 1, stk. 1, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, samt §§ 12 og 13, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af denne bekendtgørelse lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse og karakteren af den begåede overtrædelse. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. maj 2025. Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2025 om buskørsel ophæves. Fortegnelse over emner, der skal indgå i prøven, jf. § 7 A. Borgerlig ret Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransport, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser. 2. Være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig, bl.a. med hensyn til transportbetingelserne. 3. Kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en ulykke under befordringen, eller over skader som følge af forsinkelsen, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktlige ansvar. B. Handelsret Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs. 2. Have et rimeligt kendskab til de forskellige selskabsformer samt reglerne for deres oprettelse og drift. C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende de for vejtransportsektoren relevante arbejdsmarkedsinstitutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.). 2. Kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring. 3. Kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, parternes forpligtelser, arbejdsvilkår og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, opsigelse af kontrakt osv.). 4. Kende bestemmelserne om køretid, hviletid og arbejdstid, særlig i forordning (EØF) nr. 3821/85, forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF og direktiv 2006/22/EF, samt de praktiske gennemførelsesbestemmelser til disse bestemmelser. 5. Kende bestemmelserne om grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse for erhvervschauffører, særlig dem, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF. D. Skattelovgivning Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om: 1. Moms på transporttjenesteydelser. 2. Vægtafgifter. 3. Afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturanlæg. 4. Indkomstskat. E. Forretningsmæssig og økonomisk virksomhedsledelse Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder. 2. Kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, belåning af fast ejendom, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer. 3. Vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes. 4. Kunne læse og fortolke en resultatopgørelse. 5. Kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal. 6. Kunne lægge et budget. 7. Kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton. 8. Kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv. 9. Kende principperne for marketing, reklame og PR-virksomhed, herunder transporttjenesteydelser, salgsfremstød og udarbejdelse af kundekartoteker osv. 10. Kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransport (ansvarsforsikring, personskadeforsikring/livsforsikring, tingsskadeforsikring og rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer. 11. Kende de forskellige former for anvendelse af elektronisk datatransmission på vejtransportområdet. 12. Kunne anvende reglerne for billetpriser og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring. 13. Kunne anvende reglerne om fakturering af buskørselsydelser. F. Adgang til markedet Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område samt reglerne vedrørende kontrol og sanktioner. 2. Kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed. 3. Kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransporttjenesteydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage. 4. Kende reglerne for organiseringen af markedet for buskørsel. 5. Kende reglerne for oprettelse af busruter og være i stand til at udarbejde transportplaner. G. Tekniske standarder og tekniske aspekter af driften Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler. 2. Alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystem, bremsesystem osv.). 3. Kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer. 4. Kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til støjbekæmpelse samt til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer. 5. Kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr. H. Vejtrafiksikkerhed Ansøgeren skal bl.a.: 1. Kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.). 2. Kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at chaufførerne overholder gældende færdselsregler, forbud og trafikbegrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.). 3. Kunne udarbejde instrukser til chaufførerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende adfærd. 4. Kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå gentagne ulykker eller grove overtrædelser af færdselsreglerne. 5. Kunne iværksætte procedurer for sikkerhedsmæssigt forsvarlig fastgørelse af godset og kende teknikkerne hertil. 6. Have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne. I. Trafiksikkerhedsledelse Ansøgere skal bl.a.: 1. Kunne udarbejde målsætninger og trafiksikkerhedspolitik. 2. Kunne udarbejde registreringssystemer, der belyser frekvens, art og årsag til uheld. 3. Kunne udarbejde en plan for, hvorledes medarbejdere inddrages og informeres omkring virksomhedens trafiksikkerhedspolitik. 4. Kunne indføre systemer for måling af brændstofforbrug. 5. Være orienteret om indholdet af en chaufførhåndbog bl.a. med beskrivelse af chaufføradfærd samt kunne beskrive, hvorledes håndbogen vedligeholdes og håndhæves. 6. have kendskab til certificeringsordninger om trafiksikkerhed.
Provision text is displayed from LexChat’s stored statute record. Use the official source links to verify amendments, commencement, and current legal force.
Ask AI about this statute
Bekendtgørelse om buskørsel
Sign in to ask AI about this statute
Sign in to start authenticated, citation-grounded statute research.
Sign inLexChat organizes source-backed legal information for research. Verify amendments, commencement, and current legal force with the official publisher before relying on it.