Bekendtgørelse om kildeskat

Bekendtgørelse om kildeskat Bekendtgørelse om kildeskat I medfør af § 43, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 48, stk. 4, stk. 5, 3. og 4. pkt., stk. 7, 5. og 6. pkt., stk. 9, 2. pkt., og stk. 10, § 48 A, § 50, stk. 2, § 51, 2. pkt., § 52, stk. 4 og stk. 5, 3. pkt., § 53, stk. 4, § 55 A, § 56, stk. 1, § 57, § 61, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 6, 5. pkt., § 67, stk. 4 og 6, 1. pkt., § 76, § 84, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, § 85, stk. 3, § 88, stk. 3, § 89 A, stk. 8, og § 114 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, § 10, stk. 12, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, og § 35, stk. 1, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes: Opkrævningsmyndighed Skattebeløb i henhold til kildeskatteloven skal indbetales til Skatteforvaltningen, der forestår opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling. Forskudsregistrering m.v. Forskudsopgørelsen dannes på grundlag af oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som følger af den skattepligtiges årsopgørelse for det andet indkomstår forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører, herunder ændringer af årsopgørelsen, som er gennemført inden fristen i stk. 4, ændringer af forskudsopgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører, og som er gennemført inden fristen i stk. 4, løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven for året forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører, jf. stk. 2, og oplysninger fra de registre, som er nævnt i stk. 3. Forskudsopgørelsen dannes på grundlag af løbende oplysninger, som tilvejebringes inden fristen i stk. 4, fra Indkomstregistret og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens register over modtagere af stipendier. Forskudsopgørelsen dannes herudover på grundlag af oplysninger modtaget fra følgende registre: Skatteforvaltningens centrale skatteyderregister (CSR). Skatteforvaltningens centrale kommuneregister (CKR). Skatteforvaltningens SLUT-register (årsopgørelse). Skatteforvaltningens EVS-register (ejedomsværdiskat). Skatteforvaltningens E&E-register (Ejendomsskat og Ejendomsbidrag). Skatteforvaltningens SVUR-register (køb og salg af fast ejendom). Skatteforvaltningens Erhvervssystem. Skatteforvaltningens mandtalsregister (ændring af forskudsopgørelsen). Økonomistyrelsens register over statslige pensionsudbetalinger. ATP's register for udbetaling af atp. Oplysninger til brug for dannelse af forskudsopgørelsen skal foreligge senest den 1. september i året forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen vedrører, for, at de kan indgå i grundlaget for opgørelsen. De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 2, lægges dog til grund, uanset om der er senere ændringer af oplysningerne omfattet af stk. 1, nr. 1, 3 eller 4. Den skattepligtige underrettes i forbindelse med dannelsen af forskudsopgørelsen om grundlaget for forskudsansættelsen, herunder fra hvilke indberetningspligtige og registre oplysningerne kommer fra. Skatteforvaltningen kan under iagttagelse af kildeskattelovens § 53, stk. 5, ændre en forskudsopgørelse i indkomståret efter kildeskattelovens § 53, stk. 3, 2. pkt., hvis der er nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget for forskudsopgørelsen. Det er herudover en forudsætning for ændringen, at den skattepligtiges samlede skat ændres med mere end 5 pct. i forhold til den senest beregnede forskudsskat, og at den samlede ændring udgør mindst 5.000 kr., jf. dog stk. 2. Vil den samlede skat blive forhøjet ved ændringen, er ændringen herudover betinget af, at den samlede skat overstiger indregningsgrænsen i kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 5, i forhold til den tidligere beregnede forskudsskat for indkomståret. For skattepligtige, som modtager stipendier fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og for skattepligtige, som modtager pension efter lov om social pension, skal den samlede ændring af forskudsskatten i stk. 1, 2. pkt. være på mindst 1.000 kr. I det omfang forskudsregistreringen foretages på grundlag af den skattepligtiges årsopgørelse for det andet indkomstår forud for indkomståret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, reguleres de indkomstbeløb, der indgår i årsopgørelsen. Tilsvarende gælder, i det omfang forskudsregistreringen foretages på grundlag af forskudsregistreringen for året før indkomståret, jf. § 2 stk. 1, nr. 2. Størrelsen af den nærmere regulering fastsættes for hvert år af Skatteforvaltningen. Ved ændring af forskudsopgørelsen efter kildeskattelovens § 53, stk. 3, foretages ingen regulering efter stk. 1. Til brug for ændring af forskudsregistreringen for et indkomstår udarbejder Skatteforvaltningen et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplyse om de forventede indkomstforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Selvstændigt erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af skema er en forudsætning for at blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er tilmeldt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Har den skattepligtige i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering for det sidste år før indkomståret tilkendegivet, at den skattepligtige indtræder i eller udtræder af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, skal forskudsregistreringen for indkomståret dog ske i overensstemmelse hermed. Skemaer, der udarbejdes af Skatteforvaltningen til brug ved redegørelse efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, eller § 53, stk. 6, skal udfyldes og afgives til Skatteforvaltningen inden for en angiven frist, der dog skal være på mindst 15 dage. Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Til brug for forskudsregistreringen af den skattepligtige fastlægges det, i hvilken kommune den skattepligtige er hjemmehørende. For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i en af de kommuner, der er anført nedenfor, i denne rækkefølge: Den skattepligtiges bopælskommune pr. 5. september i året før indkomståret. Den skattepligtiges bopælskommune på forskudsregistreringstidspunktet. Den kommune, den skattepligtige ved den seneste forskudsregistrering er anset for hjemmehørende i. Børn, der i løbet af indkomståret fylder 13-17 år, forskudsregistreres efter reglerne i stk. 1. Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i de nedenfor angivne kommuner: En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt Folkeregistret, anses for hjemmehørende i tilflytningskommunen. En person, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses for hjemmehørende i den seneste bopælskommune. En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, anses for hjemmehørende i den kommune, hvori skibet har hjemsted. En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-27, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende. En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, anses for hjemmehørende i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 2, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, anses personen for hjemmehørende i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i § 5, stk. 2, og § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk finder anvendelse. Er det efter foranstående bestemmelser tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal anses for hjemmehørende, træffer Skatteforvaltningen bestemmelse herom. Skattekort og skattebilletter Skatteforvaltningen udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der dannes i november i året før indkomståret en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregningen af forskudsskatten. Forskudsopgørelsen er tilgængelig for den skattepligtige i den skattepligtiges skattemappe på Skatteforvaltningens hjemmeside (www.skat.dk), når den dannes. En anmodning om at måtte modtage en forskudsopgørelse i papirudgave kan ske ved skriftlig eller mundtlig, herunder personlig, henvendelse til Skatteforvaltningen og imødekommes, når forskudsopgørelsen er dannet. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten, dog bortset fra kontant udbetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A og kontant tilbagebetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B, og på den anden side summen af forskudsskatten, som nævnt i stk. 2, ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten før forhøjelse til nærmeste hele procent og før indregning af indeholdelsesprocent for lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0. I det omfang forskudsskatten efter stk. 2 ikke kan indeholdes i A-indkomsten, dog bortset fra kontant udbetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A og kontant tilbagebetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B, udfærdiges skattebillet på det overskydende skattebeløb, jf. dog

§ 12. Forskudsskatten opgøres som den skat, dog bortset fra A-skat af kontant udbetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A og kontant tilbagebetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og forventet skat efter ejendomsskattelovens § 31 og med fradrag af følgende beløb: Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt. Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., § 22 b, stk. 5, og § 22 d, stk. 2. Indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens §§ 49A-49D. Indregnede restskatter, lønindeholdte beløb efter § ‍10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat inddækkes i følgende dækningsrækkefølge: Lønindeholdte beløb efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Indregnet restskat. Arbejdsmarkedsbidrag for det aktuelle indkomstår. A-skat for det aktuelle indkomstår. Opgørelsen af lønindeholdte beløb efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages af Skatteforvaltningen på grundlag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, efter at Skatteforvaltningen har foretaget en fordeling efter stk. 1, fragår nedsættelsesbeløbet i den opgjorte A-skat forud for det lønindeholdte beløb efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteforvaltningen sender de lønindeholdte beløb efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til restanceinddrivelsesmyndighedens it-system. Forskudsskat opkræves ved indeholdelse i A-indkomsten, såfremt den derved beregnede uafrundede indeholdelsesprocent, som fastsat efter regler udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstiger skatteloftsprocenten, jf. personskattelovens § 19, plus skatteprocenten i personskattelovens § 7 a, med tillæg af kirkeskatteprocenten. Herefter tillægges indeholdelsesprocenten for lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Såfremt der efter stk. 1 skal ske forhøjelse af indeholdelsesprocenten, forhøjes indeholdelsesprocenten med højst det antal hele procentpoint, som er tilstrækkeligt til at undgå opkrævning af forskudsskat ved skattebillet (B-skat). Er den beregnede indeholdelsesprocent større end skatteloftsprocenten efter personskattelovens § 19, stk. 1, plus skatteprocenten i personskattelovens § 7 a, med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til skatteloftsprocenten efter personskattelovens § 19, stk. 1, plus skatteprocenten i personskattelovens § 7 a, med tillæg af kirkeskatteprocenten. Forskudsskat, der ikke kan indeholdes i A-skat, opkræves ved skattebillet (B-skat), jf. § 9, stk. 1, 3. pkt. Indeholdelsesprocentsatsen efter stk. 1 og 2 forhøjes til nærmeste hele procent. Skattepligtige, hvis indeholdelsesprocent er forhøjet som følge af indregning af overskydende skattebeløb i indeholdelsesprocenten, kan anmode Skatteforvaltningen om at blive undtaget fra reglen i stk. 1. Anmodninger efter stk. 4 kan ikke fremsættes efter den 1. oktober i indkomståret. Hvis den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte et skattekortfradrag, jf. § 9, kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelse. Har Skatteforvaltningen udstedt et frikort, hvorefter der ikke skal foretages indeholdelse i A-indkomst indtil et vist maksimalbeløb, nedskrives maksimalbeløbet med A-indkomst, som indberettes til indkomstregistret, dog bortset fra kontant udbetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af efterlønsbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 A og kontant tilbagebetaling og overførsel til en udenlandsk pensionsordning af fleksydelsesbidrag som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 49 B. Skatteforvaltningen udsteder et nyt frikort med intervaller, som fastsættes af Skatteforvaltningen. Er hele maksimalbeløbet fuldt ud nedskrevet, udsteder Skatteforvaltningen frikortets trækprocent med et maksimalt beløb på 0 kr. Hvis Skatteforvaltningen efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, 4. pkt., i stedet for et frikort udsteder et skattekort uden fradragsbeløb, opgør Skatteforvaltningen det maksimalbeløb, der skulle have været påført et frikort, hvis der ikke skulle foretages lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Maksimalbeløbet nedskrives efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Ophører lønindeholdelsen forud for, at maksimalbeløbet er fuldt ud nedskrevet, udsteder Skatteforvaltningen i stedet et frikort. Indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage relevante skattekort elektronisk, indsender efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelse oplysninger til Skatteforvaltningen om de personer, de udbetaler A-indkomst til. Skatteforvaltningen udskriver på grundlag af disse oplysninger relevante skattekort vedrørende de pågældende og sender disse til den indeholdelsespligtige. Skatteforvaltningen sender automatisk senere opdateringer af relevante skattekort til den indeholdelsespligtige. I regnskabsmaterialet skal den indeholdelsespligtige notere indeholdelsesprocent og eventuelle skattekortfradrag. Er der udstedt frikort, noteres det maksimale indkomstbeløb, der kan udbetales uden skattetræk. Den indeholdelsespligtige skal endvidere opbevare tilsendte relevante skattekort efter stk. 1 som en del af regnskabsmaterialet. Registrering af indeholdelsespligtige Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, skal meddeles Skatteforvaltningen inden 8 dage efter, at ændringen er indtrådt. Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 B eller har valgt vederlaget beskattet efter kildeskattelovens § 48 F, skal give meddelelse herom, jf. stk. 1, efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Efter tilmeldingen, jf. § 16, stk. 1, tildeles den indeholdelsespligtige et cvr-/SE-nummer. Det tildelte nummer samt de oplysninger, den indeholdelsespligtige har afgivet ved sin tilmelding, anføres på et registreringsbevis, der sendes til den indeholdelsespligtige. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der meddeles tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under ét. Skatteforvaltningen kan i konkrete tilfælde dispensere fra kravet om, at der skal bestå et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet. A-indkomst Ud over indkomst som nævnt i kildeskattelovens § ‍43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. Skattepligtige udbetalinger efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ældreloven. Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til SU-loven. Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere og løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption. Dagpenge efter barselsloven eller lov om sygedagpenge, bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes ved sygedagpengeforsikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Løbende ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer og lov om arbejdsskadesikring. Ydelser som nævnt i nr. 9 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Erstatning efter ulykkesforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse. Ydelser som nævnt i nr. 11 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer. Ydelser som nævnt i nr. 11 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013. Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 14. marts 2013. Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Skoleydelse, der udbetales af institutioner for forberedende grunduddannelse i henhold til § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Skoleoplæringsydelse, der ydes til elever eller lærlinge efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og skoleydelse, der ydes til elever eller lærlinge efter samme lovs § 66 t, stk. 1. Refusionsberettiget løn m.v. efter § 7 a, stk. 2, og godtgørelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 om statens voksenuddannelsesstøtte. Elevstøtte, der ydes efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § ‍‍14 ‍B, § 20, stk. 1-2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., samt § 50, stk. 4 og 8, i samme lov som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Dette gælder dog ikke ydelser som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 7, når ydelsen udbetales til personer, der er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer. Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter SU-lovens

§ 52. Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Værdien af hel eller delvis vederlags fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat. Andel i udbytte af fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje. Det anførte gælder også i tilfælde, hvor modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber. Skattepligtig del af gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med medarbejderens fratræden samt jubilæumsgratialer, jf. ligningslovens § 7 U, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, men vedrører arbejde udført her i landet. Skattepligtig del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes én gang for alle, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 3, og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold. Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet. Vederlag til rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i. Vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Erstatning for indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 udbetales af forsikringsselskabet til forsikringstageren. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven). Tilskud til dækning af arbejdstageres løntab i forbindelse med selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. Den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § ‍16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12. Støtte efter kapitel 3 a i lov om litteratur (Fribyordning). Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, bortset fra arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 19. Skattepligtige udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N. Engangsbeløb, der udbetales i henhold til cirkulære af 18. juni 2018 om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder, Aftale af 24. september 2015 mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder eller Aftale af 28. september 2015 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder. Indkomst, der ikke anses for A-indkomst Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst: Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt. Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke kan fradrage nogen del af den løn m.v., der udbetales til den pågældende, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler end ligningslovens § 8 V. Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, når værdiansættelsen ikke kan foretages efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterådet. Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere. Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. Beskatning af og indeholdelse i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-10. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering, løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed og feriegodtgørelse fra arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed. Feriegodtgørelse fra arbejdsgivere, der indbetaler til FerieKonto eller private feriekasser, beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn m.v., jf. ferielovens § 19, som er opgjort med henblik på udbetaling m.v. for lønperioden. Feriegodtgørelse, der indbetales til FerieKonto eller en privat feriekasse ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 16, stk. 4, samt afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden. Feriegodtgørelse som nævnt i 1. pkt., der tilfalder lønmodtageren på grundlag af løn m.v. opgjort og udbetalt efter ansættelsesforholdets ophør, beskattes på samme tidspunkt som den løn m.v., den er beregnet på grundlag af. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt. 1. pkt. gælder ikke udbetalinger fra den indeholdelsespligtiges konkursbo. Kompensation for feriefridage og kontant godtgørelse for særlige feriefritimer samt, i tilfælde som ikke omfattes af stk. 3, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen eller godtgørelsen finder sted. Indeholdelse skal foretages i udbetalingsmåneden. Beløb, som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, beskattes ved udbetalingen fra ordningen. Indeholdelsen foretages ved udbetaling. Det er en forudsætning, at beløb omfattet af ordningen ikke forrentes. 1. og 2. pkt. gælder alene for beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst eller lokalaftale skal indsættes på ordningen, beløb som kompensation for fravalgte feriefridage og beløb, som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til den ansattes pensionsordning i medfør af kollektiv overenskomst eller lokalaftale. Søgnehelligdagsbetaling beskattes i udbetalingsåret. Indeholdelsen foretages i udbetalingsmåneden. Sker udbetalingen ikke i indtjeningsåret, beskattes søgnehelligdagsbetalingen dog i optjeningsåret. Indeholdelse skal da ske senest den 31. december i optjeningsåret. Tilskudsbevillinger til forskning omfattet af § 18, nr. 36, beskattes i det år, hvor udbetalingen finder sted. Indeholdelse skal foretages i udbetalingsmåneden. Engangsbeløb omfattet af § 18, nr. 44, beskattes ved udbetaling af beløbet i forbindelse med modtagerens pensionering. Hvis Lønmodtagernes Garantifond, en feriegarantiordning eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning, ved en udbetaling ikke er i besiddelse af oplysninger om det skattekort m.v., der var gyldigt på beskatningstidspunktet, kan den A-skat, arbejdsgiveren skulle have indeholdt, uanset kildeskattelovens § 48, stk. 8, beregnes på grundlag af det skattekort m.v., der er gyldigt på udbetalingstidspunktet. Løntillæg, som udbetales i medfør af § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, og ferietillæg, som udbetales i medfør af ferielovens § 18, beskattes ved udbetaling af beløbet. Den i § 18, nr. 24, 26, og 40, nævnte indkomst indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lign., godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Indkomstbeskattes anden A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for den pågældende lønperiode i det følgende indkomstår efter § ‍20, stk. 1, 1. og 2. pkt., indkomstbeskattes den i § 18, nr. 26 og 40, nævnte indkomst dog også i dette år. Den indeholdelse, der skal foretages på grundlag af skattekort m.v. i den i § 18, nr. 26 og 40, nævnte indkomst, beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt, som indeholdelse i anden A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af den i § 18, nr. 26, nævnte indkomst ikke ske i den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, skal det rester‍ende beløb om muligt indeholdes i den A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat. Kan indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af den i § 18, nr. 40 og 42, nævnte indkomst ikke ske i den udbetalte eller godskrevne A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for den pågældende lønperiode, skal det resterende beløb ikke opkræves særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat. Hvis et tilskud som nævnt i § 18, nr. 24, er modtaget i form af billetter og lign., hvori indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet foretages, skal denne indeholdelse foretages i nettobeløbet efter sædvanlig indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. i det supplerende stipendium. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, eller bliver den skattepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, er den i § 20, stk. 1-8, og § 21 nævnte A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. skal senest foretages på dette tidspunkt. For A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst gælder 1. pkt. dog ikke, hvis ansættelsesforholdet fortsætter efter fraflytningen, og lønnen er omfattet af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Der indeholdes ikke på grundlag af skattekort m.v. i følgende indkomster: Indkomst omfattet af § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk. Gaver, godtgørelser og gratialer i det omfang beløbene ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 7 U. Vederlag for afløsning af et pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § ‍40, stk. 3, og ligningslovens § ‍7 ‍O, stk. 1, nr. 3, i det omfang vederlaget er skattefrit efter ligningslovens § ‍7 ‍‍O, stk. 2. Skattepligtige, der modtager A-indkomst, kan én gang inden for samme kalenderår overfor den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at denne med fremtidig virkning indeholder med en højere procent end angivet på det relevante skattekort. Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal. Den indeholdelsespligtige er pligtig at opbevare anmodningen som en del af regnskabsmaterialet. Indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt regnskabs- og oplysningspligt En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra flere virksomheder med hver sit cvr-/SE-nummer, skal indbetale beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. særskilt for hver virksomhed. For de indeholdelsespligtige, der er nævnt i stk. 3, forfalder beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. til betaling for personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst efter, at retten til indkomsten er erhvervet (bagudlønnede), den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales eller godskrives, og for personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst før retten til indkomsten er erhvervet (forudlønnede), første hverdag (bankdag) i den måned indkomsten vedrører. Sidste rettidige betalingsdag er forfaldsdagen, jf. dog 4. pkt. Indbetalingen sker til Skatteforvaltningen. For så vidt indbetalingen ikke er kendt eller besluttet på det nævnte tidspunkt, skal den betales i den efterfølgende måned. Tilsvarende gælder for indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, § 49 C eller § 49 D, stk. 4. Stk. 2 gælder for beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. af: Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove. Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse. Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere. Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune. Finansministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af stk. 3, nr. 1, 2 og 3. Indenrigs- og boligministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af stk. 3, nr. 4 og 5. Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. Oplysning om grundlaget for beregning af den i § 18, nr. 26, 40 og 42, nævnte indkomst skal fremgå af de bilag, der ligger til grund for bogføringen. Hvis der ydes indkomst som nævnt i § 18, nr. 26, 40 eller 42, skal den indeholdelsespligtige sikre, at det for hver indkomstmodtager umiddelbart fremgår af regnskabet, i hvilket omfang der er modtaget den i § 18, nr. 26, 40 eller 42, nævnte indkomst. Kan indeholdelse af skat af den i § ‍18, nr. 26, nævnte indkomst ikke ske i den udbetalte eller godskrevne indkomst for en lønperiode, skal der for hver enkelt indkomstmodtager føres regnskab over det resterende beløb. Regnskabet skal føres på særlige konti i den indeholdelsespligtiges almindelige bogføring. A-indkomsten og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. skal bogføres således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af henholdsvis indeholdte beløb og A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. Udbetaler den indeholdelsespligtige skattefri beløb efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, eller § ‍‍7 ‍‍‍‍U, eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A eller § 31, stk. 4, og § 9 B eller § 31, stk. 5, skal sådanne udbetalinger bogføres som foreskrevet i stk. 3 og 4. De bilag, som ligger til grund for bogføringen, skal indeholde oplysning om beløbsmodtagerens navn, adresse og cpr-nummer samt grundlaget for, at beløbet er skattefrit for modtageren. Foreligger der ikke cpr-nummer, noteres modtagerens fødselsdato, -måned og -år. Har den indeholdelsespligtige valgt at føre regnskabet med A-indkomster og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. i sin almindelige bogføring, kan Skatteforvaltningen kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før kravets fremsættelse. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedrørende A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. notere indkomstmodtagerens navn, adresse og cpr-nummer. Foreligger der ikke cpr-nummer, noteres indkomstmodtagerens fødselsdato, -måned og -år. Ved ydelse og godskrivning af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det cvr-nummer eller SE-nummer, den indeholdelsespligtige har anvendt ved indeholdelsen. Den indeholdelsespligtige kan give meddelelsen efter 1. pkt. på andet læsbart medie under forudsætning af at den indeholdelsespligtige har givet indkomstmodtageren meddelelse om, at denne med virkning fra et givet tidspunkt fremover vil modtage underretningen om beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. på andet læsbart medie, så snart skatten er indeholdt, at underretningen gives i overensstemmelse med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et andet sted, hvor indkomstmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne, at indkomstmodtageren har mulighed for at videresende oplysningerne til egen digital opbevaring eller udskrive dem, og at persondatalovens krav om datasikkerhed overholdes, herunder navnlig at ikke andre end indkomstmodtageren selv kan få adgang til den pågældende meddelelse, og at indkomstmodtageren har mulighed for at udskrive eller videresende meddelelsen, uden at der er risiko for, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. skal senest den 1. september i året efter kalenderåret give den enkelte bidragspligtige efter § 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven oplysninger om indeholdte bidrag af indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 2. Arbejdsgiveren afgiver de nødvendige oplysninger til brug for underretningen efter 1. pkt. Ved udbetaling af pension og pensionslignende ydelser kan offentlige myndigheder og pensionsinstitutter underlagt Finanstilsynet dog nøjes med at give skriftlig meddelelse en gang årligt, dog skal der gives fornyet underretning, hvis beregningsgrundlaget for indeholdelsen på grundlag af skattekort m.v. ændres. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter dette kapitel samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Udbytteskat Selskaber og foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, der udlodder udbytte, skal undlade at indeholde udbytteskat, når betingelserne som angivet i nr. 1-7, henholdsvis stk. 2-6, er opfyldt: Der forevises frikort, jf. stk. 2 og 3, eller udbyttemodtageren er medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet over indehavere af frikort, jf. stk. 4. Udbyttet er udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §‍§ ‍‍‍4 ‍‍A eller 4 B, under de betingelser, der er anført i selska‍bsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, jf. selska‍bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt. Udbyttet modtages af aktiesparekonti efter aktiesparekontoloven, konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 12 og 13, samt børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5. Udbyttet modtages af båndlagte kapitaler, hvis det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5. Udbyttet modtages af pengeinstitutter i det omfang udbyttet i medfør af selskabsskattelovens § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 6. Udbyttet modtages af et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis selskabet m.v., der udlodder udbyttet, er administrationsselskab for det pågældende investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Der afleveres meddelt dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, eller efter § 16 B, stk. 2, nr. 6, inden udløbet af fristen for indbetaling af indeholdt udbytteskat til Skatteforvaltningen. Frikort udstedes til: Kontoførende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, og institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selve‍jende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Skatteimmune internationale organisationer og medlemmer af kongehuset, der som sådanne er fritagne for dansk indkomstskattepligt. Frikort udstedes af Skatteforvaltningen og gælder indtil videre dog højst 10 år. For de i § 30, stk. 2, nr. 2, nævnte foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, kan Skatteforvaltningen fastsætte gyldighedsperioden op til 10 år. Det er en betingelse for udstedelsen, at foreningen m.v. giver oplysning til Skatteforvaltningen om vedtægter el.lign. og regnskaber, så Skatteforvaltningen kan vurdere, om foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Foreningen skal senest en måned efter ændring af vedtægter eller forhold i øvrigt, der er lagt til grund for udstedelsen, give meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Frikortet skal tilbageleveres til udstederen, hvis indehaverens forhold ændres. Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over indehavere af frikort, jf. stk. 2, udstedt den 1. januar 2014 eller senere med oplysning om frikortets gyldighedsperiode. Basen må indeholde cvr- og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis indehaveren af frikortet er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Forvaltningsinstitutter, der fører konti som nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, er ansvarlige for, at de nævnte konti er mærket som indeholdelsesfri. Det er en forudsætning for fritagelse i henhold til stk. 1, nr. 5, at den på det pågældende pengeinstituts generalforsamling valgte revisor over for det udloddende selskab eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgiver skriftlig erklæring om, at udbytte i medfør af selskabsskattelovens § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis der for en udbyttemodtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven, og som ved udlodningen opfylder betingelserne i § 30, stk. 1, nr. 5-7, eller stk. 6, for, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, fejlagtigt er indeholdt udbytteskat, kan udbyttemodtageren få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat hos Skatteforvaltningen. Kan den indeholdte udbytteskat modregnes i indkomstskat efter kildeskattelovens § 67, stk. 2, skal anmodning om tilbagebetaling være Skatteforvaltningen i hænde inden udgangen af det kalenderår, hvori vedtagelsen af udlodningen er sket. De i § 30, stk. 2, nr. 1-3, nævnte foreninger, stater m.v. kan anmode om udbetaling af eventuelt indeholdt udbytteskat. Udbetaling foretages af Skatteforvaltningen på baggrund af indsendelse af dokumentation for kravet, herunder et eventuelt frikort. Selskaber og foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 22 pct. i udbytteskat til udbyttemodtagere, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven. For at indeholdelse med 22 pct. kan finde sted, skal udbyttemodtageren enten være medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, have betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser. Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over selskaber, fonde og foreninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 22 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr-og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis selskabet, fonden eller foreningen er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Selskaber eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan undlade at indeholde udbytteskat af udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, der betales til udbyttemodtagere, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. For at undladelse af indeholdelse kan finde sted, skal udbyttemodtageren enten være et aktie- eller anpartsselskab, hvilket skal være afspejlet i udbyttemodtagerens officielle navn, f.eks. ved anvendelse af betegnelsen A/S eller ApS, eller have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser. Selskaber eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan undlade at indeholde udbytteskat af udbytte af skattefri porteføljeaktier, der betales til udbyttemodtagere, som efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., er berettiget til beskatning af udbyttet med en sats på 0 pct. Selskaber og foreninger m.v. eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til udbyttemodtagere, der er en forening m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted, skal udbyttemodtageren enten være medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, eller have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser. Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr- og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis foreningen m.v., instituttet eller selskabet er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Er den civilretlige aktionær en skattemæssig transparent enhed, vil betingelserne i dette kapitel skulle opfyldes af deltagerne i den skattemæssigt transparente enhed, der selv er et selvstændigt skattesubjekt og skattemæssigt modtager udbyttet. Foreligger der en struktur, hvor der mellem den skattemæssigt transparente enhed og de nævnte deltagere, indgår en eller flere skattemæssigt transparente enheder, gælder reglerne i 1. pkt. tilsvarende. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber kan undlade at indeholde udbytteskat af udbytte til en forening m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Hvis der for en udbyttemodtager fejlagtigt er indeholdt udbytteskat, kan udbyttemodtageren få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat hos Skatteforvaltningen. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber kan undlade at indeholde udbytteskat af udbytte, der er undtaget fra skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt. Den, der efter kildeskattelovens § 67, stk. 4, attesterer et godskrevet eller udbetalt udbytte over for modtageren, skal give oplysning om: Udbyttemodtagerens navn, adresse, hjemsted og skatteidentifikationsnummer. Navn og cvr-nummer eller SE-nummer på det udloddende selskab m.v. Dato for vedtagelsen af udbytteudbetalingen. Størrelsen af det udbetalte udbytte. Hvorvidt der er: Sket indeholdelse med 27 pct. Undladt indeholdelse af udbytteskat efter § 30, herunder efter hvilket nummer. Sket indeholdelse med 22 pct. efter af

§ 32. Undladt indeholdelse af udbytteskat efter

§ 33. Undladt indeholdelse af udbytteskat efter

§ 34. Sket indeholdelse med 15 pct. efter af

§ 35. Undladt indeholdelse efter

§ 37. Undladt indeholdelse efter

§ 38. Henstand med formueskat for pensionister m.fl. Den skattepligtige skal inden 1 måned efter, at henstandsbeløbet forfalder, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, give meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen. Hvis den skattepligtige har flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med formueskat, og en af disse ejerboliger afhændes eller ophører med at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de pågældende ejendomme har været omfattet af en henstandsordning. Ved salg af ejerbolig og køb af ny bolig kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, indgives inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den nye ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende. Når den nye ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Den del af henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig, som ikke forlænges efter stk. 1, forfalder til betaling ved erhvervelsen af en ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den skattepligtige ved udløbet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist ikke har erhvervet en ny ejerbolig, forfalder henstandsbeløbet ved fristens udløb med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato. Reglerne i stk. 1 og 2 kan også anvendes, hvis den skattepligtige har erhvervet den nye ejerbolig inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den nye ejerbolig må dog tidligst være sket i det nærmeste foregående indkomstår før det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal dog indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato. Henstandsordninger vedrørende tidligere ejerboliger i fredede bygninger kan kun forlænges efter reglerne i stk. 1-3, hvis ejeren ved afhændelsen er pensionist, jf. § ‍‍‍89 ‍A i lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002. Kildeskat til Grønland Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland ved udbetaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat. Registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og angivelse vedrørende udbetalt eller godskrevet indkomst og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland. Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Skatteforvaltningen tillige med summarisk redegørelse for de indeholdte beløb efter de almindelige regler. Når praktiske hensyn taler herfor, kan Skatteforvaltningen efter forudgående drøftelse med skattedirektoratet i Grønland bestemme, at der skal gælde visse afvigelser herfra. Hvis indkomstmodtagerens ophold i Grønland må forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes i kildeskat i Grønland. Bøder m.v., forskudt indkomstår Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 16, 25, 28 og 29 straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. På samme måde straffes den, der ikke rettidigt efterkommer et af Skatteforvaltningen fremsat krav efter

§ 27. Skatteforvaltningen bemyndiges til efter kildeskattelovens § 79, stk. 1, at tilkendegive, at en sag kan afgøres ved en administrativ bøde. For skattepligtige, der anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode, træder i kapitel 2-4 det til indkomståret svarende kalenderår i stedet for indkomståret. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat ophæves. § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse på indkomstår før indkomståret 2026. For sådanne indkomstår finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 38 har virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2026 eller senere.