Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af § 74 i, stk. 2 og 3, § 74 l, stk. 17, § 74 n, stk. 3 og 17-19, og § 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1656 af 30. december 2024, fastsættes efter bemyndigelse: Overgang til efterløn Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a eller § 75, kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens § 74 c. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen. A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner m.v. efter bekendtgørelse om fradrag i efterløn. Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens § 61, stk. 3. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, stk. 8, kan overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagernes Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af ret til dagpenge fastsat efter lovens §§ 58, 60 og 73. Et medlem, der har søgt om eller modtager en udenlandsk social pension kan overgå til eller fortsætte i efterlønsordningen, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb. Beregning af efterlønssatsen Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens § 74 l, og bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen, jf. dog §§ 6-10. Et medlem, der overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 5-8, tidsmæssigt er opfyldt, får foretaget en foreløbig beregning af efterlønssatsen, når der i opgørelsen af beskæftigelse til udskydelsesreglen, jf. lovens § 74 l, stk. 5-8, indgår perioder med fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, eller perioder med selvstændig virksomhed, og indkomståret henholdsvis regnskabsåret ikke er afsluttet på opgørelsestidspunktet, og medlemmets eventuelle øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 5-8. Efterlønnen, som er beregnet efter stk. 2 udbetales efter lovens § 74 l, stk. 3, indtil alle oplysninger foreligger. Når alle oplysninger foreligger foretager a-kassen en ny opgørelse af beskæftigelsen til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis medlemmet ved opgørelsen er berettiget til en højere sats, efterbetaler a-kassen efterløn for den periode, hvor medlemmet har været berettiget til den højere sats, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet tidsmæssigt opfyldte udskydelsesreglen. Ved overgang til efterløn fra dagpenge skal der ikke ske fornyet beregning, jf. dog lovens § 74 b, stk. 3. Har medlemmet ved udstedelsen af et efterlønsbevis fået foretaget en beregning af efterlønssatsen, kan der uanset lovens § 48, stk. 3, foretages en ny beregning af efterlønssatsen ved overgang til efterløn. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn er eller har været indplaceret i en dagpengeperiode, og medlemmet efter den seneste indplacering ikke på ny har opfyldt indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8, finder stk. 5 dog anvendelse. Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8 Fastsættelsen af efterlønssatsen for et medlem, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, sker efter lovens § 74 l, stk. 9-13. Ved fastsættelsen af efterlønssatsen anvendes det beregningsgrundlag, der er fastsat i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen, jf. dog §§ 8 og 9. Er der dokumenteret fravær i beregningsperioden, jf. § 9, skal dette indgå i beregningsgrundlaget, jf.

§ 9. Et medlem kan vælge, om en periode skal bruges som beregningsperiode efter lovens § 74 l, stk. 11, hvis medlemmet i perioden har fået ydelser fra a-kassen, jf. dog stk. 2, drevet selvstændig virksomhed, deltaget i SU-berettigende uddannelse, været omfattet af en arbejdskonflikt, udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcentret skal indberette til a-kassen, eller udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om seniorjob. En periode skal bruges som beregningsperiode, selv om der i perioden er dage, hvor et medlem har været ledig ved virksomhedslukning på grund af ferie, dage, hvor der er udbetalt feriedagpenge, dage, hvor der er udbetalt VEU-godtgørelse, eller dage, hvor medlemmet har været tilmeldt jobcenteret uden at have modtaget ydelser fra a-kassen. Hvis der i perioden er fravær som nævnt i § 9 uden for et ansættelsesforhold, kan et medlem vælge, at perioden ikke skal danne grundlag for en beregning. Hvis der i et beskæftigelsesforhold er dokumenteret fravær uden fuld løn, forhøjes indtægten for beregningsperioden med et beløb, der svarer til medlemmets gennemsnitlige timefortjeneste ganget med antallet af dokumenterede fraværstimer, jf. stk. 2 og 3. Er der dokumenteret fravær i et beskæftigelsesforhold, hvor beskæftigelsen tidsmæssigt er tilrettelagt sådan, at det kan fastslås, hvor mange timer et medlem kunne have været beskæftiget på fraværsdagen(e), indgår dette timetal som dokumenteret fravær ved en beregning. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor mange timer et medlem ville have arbejdet på dage, hvor der er dokumenteret fravær, indgår fraværet pr. dag med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede og med 6 timer for deltidsforsikrede. Dokumenteret fravær er: Søgnehelligdage. Sygedage og dage, hvor et medlem har holdt barselsorlov. Overenskomstmæssige fridage, herunder feriefridage og særlige feriedage. Egen optjent ferie med feriegodtgørelse og ferie med feriedagpenge. Dage, hvor et medlem har deltaget i kursus med VEU-godtgørelse. Dage, hvor et medlem har fået udbetalt ydelser efter § 87 i barnets lov, § 24 i ældreloven og § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Dage, hvor der er udbetalt voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte). Dage, hvor et medlem udøver borgerligt ombud. Dage, hvor et medlem på grund af fravær får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ledige dage ved virksomhedslukning på grund af ferie. Med dokumenteret fravær sidestilles fradrag i lønnen, hvis regulering af lønnen skyldes de i stk. 4 nævnte forhold, og årsagen til fradraget kan henføres til en tidligere lønperiode. Efterløn kan højst udgøre et beløb, der svarer til 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag, og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb efter lovens §§ 47 eller 70. Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden. Ved uge- eller 14-dagesindberetninger udgør den daglige indtjening dog 1/60 af indtægten for beregningsperioden. Den daglige indtjening efter stk. 2 divideres med 7,4 og ganges herefter med 160,33. For medlemmer, der både har haft månedsindberetning og uge- eller 14-dagesindberetninger for beregningsperioden, tages der ved valg af divisor, jf. stk. 2, udgangspunkt i den seneste lønindberetning for beregningsperioden. Oplysningspligt Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v., som er omfattet af bekendtgørelse om fradrag i efterløn, har pligt til at oplyse a-kassen herom. Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, skal oplyse a-kassen om det. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen. Medlemmet har pligt til at give oplysninger om alle forhold, der kan have betydning for retten til efterløn. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn. Modtagere af efterløn har pligt til at oplyse om og skaffe dokumentation for arbejde, drift af selvstændig virksomhed og indtægter i det andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk. Er a-kassen i tvivl om, hvorvidt et arbejde eller en indtægt er af en sådan art, at der skal ske fradrag efter reglerne om fradrag i efterløn, har a-kassen ret til helt eller delvist at indstille udbetalingen af ydelsen, indtil tvivlen er afklaret. Udbetaling af efterløn Efterløn udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer med fradrag for arbejde og indtægter og tekniske belægninger, jf. bekendtgørelse om fradrag i efterløn. I måneden, hvor et medlem overgår fra dagpenge til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen til dagpenge finder § 7 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge anvendelse. Udbetalingen efter stk. 1 sker bagud for en måned. Et medlem skal tidligst en uge før en måneds udgang sende oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, som har betydning for medlemmets ret til efterløn i måneden. Medlemmet skal oplyse om forventede løntimer og indkomst og andre forhold af betydning for ret til efterløn fra tidspunktet for indsendelsen og frem til månedens udgang. A-kassen skal udbetale efterløn på baggrund af medlemmets oplysninger efter stk. 3 og andre oplysninger, som har betydning for medlemmets ret til efterløn. Udbetalingen sker aconto. Fristen på en uge før månedens udgang i stk. 3 kan fraviges, hvis der ikke foreligger mindst 5 hverdage før den sidste bankdag i måneden. A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter § 7 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 3. Oplysningerne kan gives på én erklæring. A-kassen skal udbetale efterlønnen den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, jf. dog stk. 2. A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget månedsoplysningerne, for at kunne udbetale efterlønnen den sidste bankdag i måneden, jf. dog § 14, stk. 3. A-kassen skal vejlede om fristen. Modtager a-kassen et medlems månedsoplysninger efter fristen i stk. 2, skal a-kassen udbetale efterlønnen hurtigst muligt. Der kan kun udbetales efterløn for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget i a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem kan dog få udbetalt efterløn, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt månedsoplysningerne rettidigt. Medlemmet kan supplere oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, der er afgivet efter § 14, stk. 3, for udbetalingsperioden. Det kan ske i perioden, fra medlemmet afleverer månedsoplysningerne til tidspunktet for samkøringen af oplysninger, jf.

§ 17. A-kassen skal behandle medlemmets oplysninger, jf. stk. 1, i forbindelse med samkøringen med oplysningerne i indkomstregisteret, jf.

§ 17. Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet A-kassen skal digitalt samkøre medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst, omregnet til timer, jf. § 28 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, som har ligget til grund for acontoudbetalingen af efterløn efter § 14, stk. 3, med indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret for den periode, indberetningerne vedrører. A-kassen skal senest på tidspunktet for samkøringen, jf. stk. 1, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har afgivet efter § 16, stk. 1. Samkøringen sker efter afslutningen af hvert kvartal. Samkøringen kan tidligst ske fra den 11. i måneden efter afslutningen af kvartalet. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18. Samkøringen efter stk. 3 kan for kvartalet, hvor medlemmet overgår til efterløn, eller kvartalet, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ske for mindre end 3 måneder. Samkøringen med indkomstregisteret sker på baggrund af de samlede indberetninger om afsluttede lønperioder i det kvartal, efterlønnen er udbetalt for, jf. dog stk. 6. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal. Samkøringen efter stk. 5 sker på baggrund indberetninger om afsluttede lønperioder for hver måned i kvartalet, hvis der i en måned foreligger en indberetning for mere end 128 løntimer, dog 104 løntimer for deltidsforsikrede. Der skal ikke ske samkøring, jf. stk. 5, for den måned, hvor medlemmet overgår til efterløn, når der i denne måned kun er foretaget indberetninger fra den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som medlemmet er ophørt at arbejde for. For et medlem, der arbejder på fast nedsat tid, skal der skal ikke ske samkøring efter stk. 5 af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos, hvis der i perioden er oplysninger om ferie eller sygdom. Der skal ikke ske en samkøring med indkomstregisteret efter stk. 5, hvis en del af indberetningsperioden efter lov om et indkomstregister vedrører den forudgående eller den efterfølgende måned og medlemmet ikke anmoder om efterløn for denne måned. Efterregulering af udbetalingen Hvis samkøringen med indkomstregisteret samt de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold efter § 17, viser en forskel i antallet af timer, skal der ske en efterregulering af udbetalingen af efterlønnen. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør. Efterregulering efter stk. 1, finder ikke sted, hvis efterreguleringen svarer til højst én time. Det er en betingelse, at den opgjorte tidsforskel alene beror på afrunding af medlemmets oplysninger på ydelseskortet, jf. § 14, stk. 3, i timer og minutter omregnet til 100-dele til brug for samkøring med oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf.

§ 17. Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for et kvartal, jf. dog § 17, stk. 6. A-kassen skal give medlemmet meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal a-kassen oplyse medlemmet om baggrunden for den forventede efterregulering og give vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigelse over for reguleringen. Fristen for svar er 1 uge efter, at meddelelsen er kommet frem. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastlægge en længere frist. A-kassen efterregulerer på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke reagerer på meddelelsen. Fastholder a-kassen efter at have sagsbehandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en efterregulering, skal a-kassen træffe afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterlønnen for den måned, der ligger efter udløbet af kvartalet, og samkøringen viser en forskel i antallet af timer, jf. dog stk. 6, medmindre a-kassen ikke har færdigbehandlet medlemmets indsigelse over for reguleringen. Efterbetaling af efterløn kan dog ske inden udgangen af måneden. Der beregnes ikke rente af reguleringsbeløbet. Når samkøringen er foretaget og en eventuel efterregulering indeholdende medlemmets eventuelle egne oplysninger, jf. § 16, stk. 1, er gennemført, ændres udbetalingen fra acontoudbetaling til endelig udbetaling. Det gælder, uanset om efterreguleringen af efterlønsudbetalingen ikke kan gennemføres, jf. stk. 7. Er det ikke muligt at efterregulere i udbetalingen af efterløn i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvori samkøringen er gennemført, og samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld. Senere efterregulering af udbetalingen Bliver a-kassen bekendt med ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for en eventuel efterregulering, jf. § 18, som har betydning for medlemmets ret til efterløn for perioden, skal der ske en efterregulering af den udbetalte efterløn for perioden. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør. § 17, stk. 3-8 finder også anvendelse ved efterreguleringer efter stk. 1. Særligt om ændring af a-kassemedlemskab Er et medlem ikke medlem af en a-kasse i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering, jf. § 18 eller § 19, opgøres reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb. A-kassen skal træffe en afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld. Hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en efterregulering er gennemført, skal den tidligere a-kasse sagsbehandle efterreguleringen. Den tidligere a-kasse træffer afgørelse efter § 18, stk. 4 og 7. Ved efterbetaling udbetaler den tidligere a-kasse beløbet til medlemmet. Den nye a-kasse skal foretage en eventuel modregning, i udbetalingen i den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, jf. § 18, stk. 5, og give den tidligere a-kasse besked, hvis efterreguleringen ikke er gennemført, og den tidligere a-kasse derfor skal træffe afgørelse efter § 18, stk. 7. Bliver en efterlønsmodtager omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udbetalingen af efterløn indstilles. Medlemmet kan igen få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob. A-kassen skal vejlede et medlem, der efter stk. 1 får indstillet udbetalingen af efterløn, om muligheden for igen at få udbetalt efterløn, jf. stk. 2. Udbetaling af efterløn ved ophold eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien §§ 24-28 finder anvendelse for følgende: Medlemmer af en dansk a-kasse, som får efterløn, og som bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. Modtagere af efterløn, som arbejder i et andet EØS-land eller Schweiz, og som på grund af reglerne om lovvalg i forordning (EF) nr. 883/04 ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse. Modtagere af efterløn, som arbejder i Storbritannien, og som ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse. Modtagere af efterløn, som arbejder på Færøerne, og som ifølge aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, ikke fortsat kan være medlem af en dansk a-kasse. A-kassen udbetaler efterløn på grundlag af modtagerens oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, der har betydning for medlemmets ret til efterløn. Fristerne for indsendelse af månedsoplysningerne for udbetaling af dagpenge, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, finder tilsvarende anvendelse. Udbetalingen sker til modtagerens konto i et pengeinstitut her i riget eller i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Modtagere af efterløn skal løbende sende dokumentation til a-kassen til brug for udbetaling af ydelser og kontrol. A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk. A-kassen skal indstille udbetalingen af efterløn, hvis a-kassen ikke får den nødvendige dokumentation. Udbetalingen kan genoptages, når a-kassen har fået dokumentationen. For personer, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, skal efterlønnen sættes ned med et beløb, der svarer til bidragene efter lovens § 77, stk. 2, jf. § 74 o, stk. 3. Nedsættelsen sker med 1/12 af det årlige bidrag ved hver udbetaling. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, har eller igen tager bopæl eller tager arbejde i Danmark, skal personen for at bevare retten til ydelsen optages i den a-kasse, der udbetaler efterlønnen. Dette gælder dog kun, hvis personen ikke længere er omfattet af det andet EØS-lands, Færøernes, Schweiz’ eller Storbritanniens arbejdsløshedsforsikring. En person, der skal optages igen efter stk. 1, skal skriftligt søge a-kassen om optagelse. Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen inden 4 uger efter, at personen har taget bopæl eller arbejde i Danmark. For en person, som har beholdt sin bopæl i Danmark, skal ansøgningen være modtaget i a-kassen inden 4 uger efter, at forsikringen i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien er ophørt. Optagelsen sker med virkning fra første dag i 4-ugers-fristen. Hvis 4-ugers-fristen ikke overholdes, mister personen retten til efterløn med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende skulle have været optaget igen, jf. stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde forlænge 4-ugers-fristen. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, gør sig skyldig i svig eller uagtsomhed, finder reglerne i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse tilsvarende anvendelse. Hvis en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, på ny begår svig over for a-kassen mindre end 5 år efter en tidligere sanktion for svig, stilles personen som om, pågældende var blevet slettet som medlem af a-kassen efter § 6 i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det betyder, at retten til ydelser bortfalder. Ved manglende tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan styrelsen bestemme, at en person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, skal stilles som om, pågældende var blevet slettet som medlem af a-kassen efter lovens § 86, stk. 9. Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Et medlem, der tager ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt. Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med

§ 29. Et medlem, der arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, kan ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder i hvert kalenderår. Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat har bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning. Når et medlem tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i § 29, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt. Efterlønnens ophør Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen, overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, bliver udmeldt, med mindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, skal forsikres i Storbritannien på grund af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger, eller slettes som medlem af a-kassen. Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Bekendtgørelse nr. 1281 af 7. november 2023 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn ophæves.