Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn

Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn Herved bekendtgøres lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025, med de ændringer, der følger af § 3, nr. 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 469 af 14. maj 2025 og § 1 i lov nr. 745 af 20. juni 2025. Den ændring, der følger af § 3, nr. 1, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. juli 2027, jf. § 21, stk. 4, i lov nr. 1703 af 30. december 2024. Formål og ansvar Formål Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service, barnets lov og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Ansvar for socialtilsynet Kommunalbestyrelsen i nærmere fastsatte kommuner, jf. stk. 3, har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i § 18 a. Kommunalbestyrelserne, som varetager denne funktion, benævnes i denne lov socialtilsyn. Hvis et tilbud eller en plejefamilie, jf. § 4, stk. 1, skifter adresse eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncer‍‍nlignende konstruktion, bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien eller tilbud, der indgår i koncernen eller den koncer‍nlignende konstruktion, fortsat høre under det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt, jf. stk. 3, i 1 år fra det tidspunkt, hvor oplysningen om adresseændrin‍gen er tilgængelig for socialtilsynet. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke kommunalbestyrelser der varetager funktionen som socialtilsyn efter stk. 1, om opgavefordelingen og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver. Socialtilsynet, jf. § 2, stk. 3, træffer afgørelse om, hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk.1, nr. 2-4, indgår i koncer‍n­lignende konstruktioner. Der er tale om en koncer‍n­lignende konstruktion, hvis der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig forstand, der mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre virksomheder sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og der er en eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sammenfald ved nærtstående. Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse. Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug for socialtilsynets vurdering af, om et tilbud indgår i en koncernlignende konstruktion, jf. stk. 1. Socialtilsynet kan tilbyde konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud og udførelse af opgaver efter delegation fra det ansvarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 8, i lov om social service og § 158, stk. 1, i barnets lov, eller fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4, i lov om social service og § 157, stk. 1, i barnets lov. Socialtilsynet skal efter anmodning fra den anbringende kommune oplyse, hvilke plejefamilier der i henhold til socialtilsynets oplysninger er egnede til at imødekomme de behov, den anbringende kommune konkret vurderer at et barn eller en ung har. Socialtilsynet udfører på vegne af Udlændingestyrelsen og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge, og med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, som alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte. Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbestyrelse fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Godkendelse af og tilsyn med visse sociale og sundhedsmæssige tilbud Anvendelsesområde Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud: Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier efter § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov. Døgntilbud efter § 43, stk. 1, nr. 6 og 7, i barnets lov, og §§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service. Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger, hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale, tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service og tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens

§ 141. Godkendelse af og tilsyn med tilbud, jf. stk. 1, omfatter den samlede indsats efter lov om social service og barnets lov, som leveres i tilbuddet. Godkendelse Socialtilsynet træffer efter ansøgning og dialog med ansøger afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, såfremt tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 11 a-18 og sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt. Godkendelse efter stk. 1 af tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal som minimum omfatte tilbuddets adresse og fysiske rammer, antal pladser, målgruppe, tilbudstype og tilbuddets ydelser. Godkendelse efter stk. 1 af plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, skal som minimum omfatte plejefamiliens adresse og fysiske rammer, antal pladser, plejefamilietype og plejefamiliens ydelser. Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan indgå i den kommunale forsyning, jf. § 4, stk. 3, i lov om social service og § 12, stk. 2, i barnets lov. Socialtilsynets godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på behandlingssteder, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, jf. § 141, stk. 6, i sundhedsloven. Socialtilsynet kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at tilbud og plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, som ikke er godkendt af socialtilsynet, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret borgere til i en periode på op til 3 uger, jf. § 4, stk. 4, i lov om social service og § 12, stk. 3, i barnets lov, kan anvendes i yderligere 3 uger. Afgørelsen træffes på baggrund af en ansøgning fra den visiterende eller anbringende kommunalbestyrelse. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelser efter stk. 1, 8 og 9 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for at bevare godkendelsen. Socialtilsynet kan knytte frister til opfyldelsen af vilkår. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte godken‍delse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1 og 7, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. En afgørelse om fravigelse af godkendelse forudsætter ikke, at der forinden har været ansøgt om en væsentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse, jf. stk. 9. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt eller den fastsatte periode er udløbet. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, jf. stk. 1, når der er sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra tilbuddet. Socialtilsynet træffer afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. stk. 1, jf. §§ 6 og 11 a-18 og sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt. Godkendelsen bortfalder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år, dog 3 år for almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov. Godkendelsen bortfalder endvidere, hvis tilbuddet eller plejefamilien anmoder socialtilsynet herom. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og om socialtilsynets afgørelser efter stk. 6. Særligt for godkendelsen af plejefamilier Socialtilsynet skal ved sin godkendelse efter § 5 af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, følge et fast koncept for godkendelsen, der er udstedt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og som beskriver centrale elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer. Socialtilsynet skal som en integreret del af godkendelsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, herunder om elementerne i godkendelseskonceptet. Kommunalbestyrelsen kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at undergive en ansøgning om godkendelse som plejefamilie, jf. § 5, stk. 1, og § 5 a, en særlig hurtig behandling, jf. stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt: Barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet ved en afgørelse truffet efter § 143, stk. 1, i barnets lov i en plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov, der ikke er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, og § 5 a. Kommunalbestyrelsen forventer, at barnet eller den unge skal være anbragt uden for hjemmet, jf. § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov, ud over perioden for afgørelsen efter § 143, stk. 1, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at anbringe barnet i en plejefamilie, der allerede er godkendt af socialtilsynet, og har afsøgt mulighederne for anbringelse i en netværksplejefamilie, jf. § 58 i barnets lov. Kommunalbestyrelsen har en forventning om, at plejefamilien opfylder betingelserne for at blive godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, og § 5 a, og at barnet eller den unge vil forblive anbragt hos familien efter godkendelsen. Kommunalbestyrelsen skal i sin anmodning til socialtilsynet, jf. stk. 1, redegøre for, hvordan den finder at betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt, og begrunde, hvordan plejefamilien vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov for hjælp og støtte. Vurderer socialtilsynet, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, skal socialtilsynet træffe afgørelse efter § 5, stk. 1, og § 5 a inden 6 uger regnet fra kommunens afgørelse om at anbringe barnet eller den unge i den konkrete plejefamilie. Socialtilsynet kan afvise kommunalbestyrelsens anmodning, jf. stk. 1, hvis socialtilsynet ikke finder, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Socialtilsynets afvisning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens anmodning efter stk. 1 skal sendes til det kompetente socialtilsyn, jf. § 2, samtidig med orienteringen af socialtilsynet om anvendelsen af den ikkegodkendte plejefamilie, jf. § 12, stk. 3, i barnets lov. Vurdering af kvaliteten Det er en betingelse for godkendelse af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer: Målgrupper, metoder og resultater. Sundhed og trivsel. Organisation og ledelse, jf. dog stk. 3. Kompetencer. Økonomi, jf. dog stk. 3. Fysiske rammer. Er tilbuddet omfattet af § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation og økonomi, jf. stk. 2, nr. 3 og 5, og §§ 13-18. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier for kvalitetstemaerne, jf. stk. 2. Driftsorienteret tilsyn Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet, jf. § 6, og opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1. Socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til, at tilbuddet fortsat har den nødvendige kvalitet. Dialog skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med at der træffes afgørelser. Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder aflægge uanmeldte tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, medmindre særlige forhold nødvendiggør, at tilsynsbesøg foretages anmeldt, indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrapport, jf. § 12, stk. 5, indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, fra handlekommunerne for de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov og indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer. Anmeldelse af tilsynsbesøg, jf. stk. 3, nr. 1, må maksimalt ske med 4 ugers varsel. Socialtilsynet tilrettelægger tilsynsbesøgene, jf. stk. 3, nr. 1, ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vurderingen af behov for tilsynsbesøg i det konkrete tilbud foretages på baggrund af risikoen for, at der ikke er eller vil være den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Socialtilsynene fastlægger en fælles risikomodel med opstilling af relevante risikofaktorer på baggrund af den aktuelt bedste viden om risiko. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, hvert tredje år. Socialtilsynet skal som minimum aflægge tilsynsbesøg i plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, hvert andet år. Socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn. I tilsynsrapporterne skal der fokuseres på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af det driftsorienterede tilsyn. Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet, jf. § 6, finder, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for en periode på højst 6 måneder ad gangen og oplyses på Tilbudsportalen. Socialtilsynet kan, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet skal fastsætte en frist for et påbuds overholdelse. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges efter anmodning fra tilbuddet. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår der kan iværksættes skærpet tilsyn, og hvornår der kan gives påbud. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som hvert andet år indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 6 i lov om social service og § 173 i barnets lov. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal redegøres for i årsrapporten, og om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten. Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold i et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, skal socialtilsynet underrette handlekommunerne for de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når disse borgere kan blive berørt. Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1. Hvis socialtilsynet får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er nødvendige og relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet uden unødigt ophold videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt. Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte borger, kan socialtilsynet orientere borgerens handlekommune herom. Socialtilsynet skal have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet efter 1. pkt. Socialtilsynet skal have behandlet henvendelser til whistleblowerordningen, jf. stk. 1, senest 5 arbejdsdage efter at henvendelsen er modtaget. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Socialtilsynet må over for tilbuddet og andre kun oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse, og det overordnede tema for henvendelsen, jf. dog stk. 6, medmindre den, der har henvendt sig til socialtilsynet, har givet samtykke til, at der må videregives oplysninger i videre omfang. Socialtilsynet må dog ikke afgive oplysninger til tilbuddet eller andre, som af tilbuddet eller andre kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for socialtilsynet samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre videregiver henvendelsens indhold. Socialtilsynet kan uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf. stk. 1, videregive henvendelsens indhold til en anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse. Økonomisk tilsyn Ved vurderingen af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 5, skal socialtilsynet tage stilling til følgende forhold: Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt. Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe. Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi. Som led i vurderingen efter stk. 1 skal socialtilsynet sikre sig følgende: At revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til årsregnskabet. At der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostningerne. At tilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe og metoder og tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer. At det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad. Socialtilsynet skal som led i vurderingen af, om et privat tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1 og 2, vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen. Denne vurdering skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Socialtilsynet skal i sin vurdering af, om et tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 5, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen, jf.

§ 18. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret vurdering indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren og revisor. Hvis socialtilsynet i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 7, og på Tilbudsportalen, jf. § 22, stk. 2. Socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som led i godkendelsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1, og det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1, hvis følgende forhold er opfyldt: Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer. Årsbudgettet indeholder ikke udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed. Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler. Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet påse følgende forhold: At udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen). At vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. At goodwill ikke medregnes. At transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter. Socialtilsynet kan til brug for vurderingen af, om tilbuddets udgifter til leje af den faste ejendom, jf. stk. 2, nr. 1, overstiger markedslejen, indhente uafhængige valuarvurderinger, som betales af tilbuddet. Socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget i sin helhed og kan afvise at godkende årsbudgettet, med henvisning til at årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke opfylder kravene i stk. 1. Ved vurderingen af, om de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 5, skal socialtilsynet foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse. Tilbuddene Tilbuddenes oplysningspligt Tilbud og plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, der søger om godkendelse eller er godkendt efter § 5, skal til brug for vurderingen af ansøgningen give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om. Tilbud og plejefamilier, der er godkendt efter § 5, skal af egen drift straks give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3, efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om handlekommunerne for borgere, der har ophold i tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har borgere, som modtager behandling på behandlingsstedet, efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn, af egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet, og af egen drift og uden unødigt ophold give borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet. Tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 2-4, revisorer og driftsherrer skal af egen drift give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger om tilbuds og koncerners og koncer‍nlignende konstruktioners økonomiske forhold og efter anmodning give socialtilsynet supplerende økonomioplysninger for tilbud og koncerner og koncernlignende konstruktioner, hvis socialtilsynet vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er fyldestgørende, eller er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6, skal efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om borgere i sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, på tilbud omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, når de er nødvendige, for at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn. Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der er godkendt efter § 5, skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddenes oplysningspligt efter stk. 1-5 og om tilbuddenes årlige rapport om tilbuddets virksomhed efter stk. 5. Indhentelse af straffeattester Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet efter § 5, skal, inden de ansætter personale og ledere, indhente straffeattest for disse personer. Indhentelse af straffeattest efter 1. pkt. gælder også ved ansættelse af vikarer, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Socialtilsynet skal som led i sin godkendelse af tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, sikre sig, at tilbuddet har indhentet straffeattester for allerede ansat personale og ledere af tilbuddet. Socialtilsynet skal ligeledes sikre sig, at tilbuddet har indhentet straffeattester for allerede ansatte vikarer. 1. og 2. pkt. er betingelser for, at tilbuddet kan godkendes. Socialtilsynet skal som led i sin godkendelse af en plejefamilie efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, indhente straffeattest for personer, der søger om godkendelse som plejefamilie. Dette er en betingelse for, at plejefamilien kan godkendes. Krav til virksomhedsform Det er en betingelse for godkendelse af private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, at tilbuddet er oprettet som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Private tilbud, jf. § 12 b, skal på Tilbudsportalen oplyse om ejerforholdene i tilbuddet, herunder om tilbuddet er helt eller delvis ejet fra udlandet. 1. pkt. gælder dog ikke for tilbud, der drives som selvejende institutioner eller foreninger. Tilbuddenes vedtægter Private tilbud, jf. § 12 b, skal have en vedtægt. Vedtægten skal indeholde: Angivelse af navn, hjemsted og formål. Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i værdier). Udpegning af ledelse og ledelsens opgaver, ansvar og dispositionsret over for tredjemand. Regler om hæftelse for gældsforpligtelser. Regler for, hvorledes tilbuddet skal forholde sig med hensyn til budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Procedurer for vedtægtsændringer. Regler for anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse. Regler om bestyrelsens sammensætning. Socialtilsynet påser, at vedtægterne opfylder kravene i stk. 2. Tilbuddenes bestyrelser Private tilbud, jf. § 12 b, skal have en bestyrelse, der opfylder betingelserne i stk. 2-4. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af tilbuddets leder. Følgende personer må ikke tilsammen udgøre flertallet i bestyrelsen: Personer, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, eller personer med bestemmende indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Tilbuddets medarbejdere skal være repræsenteret med mindst 1 medlem i bestyrelsen, som vælges af og blandt tilbuddets medarbejdere. Dette bestyrelsesmedlem er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forhol‍dene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis tilbuddets medarbejdere har valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabsloven og regler udstedt i medfør heraf om medarbejderrepræsentati‍on. Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i bestyrelsen. Socialtilsynet kan i forbindelse med en afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 10, træffe afgørelse om, at personer, der var ansat som leder af tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om ophør, i en periode på 5 år fra afgørelsen ikke må ansættes som leder af eller udpeges til bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller som søger om godkendelse af socialtilsynet. En sådan afgørelse kan træffes, hvis en person var ansat som leder af tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om ophør, og hvis den pågældende har forårsaget eller medvirket til de forhold, der dannede grundlag for afgørelsen om ophør af godkendelse. Tilbud oprettet som fonde Socialtilsynet kan efter § 5, stk. 1, kun godkende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret som fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, jf. § 5, stk. 1, at tilbuddet er lovligt etableret som fond. Socialtilsynet godkender vedtægterne for tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1. Vedtægterne kan godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis socialtilsynet vurderer, at vedtægternes regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål. Væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger el.lign., samt fondens sammenlægning eller opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgående godkendelse. Ændring af formålsbestemmelser om drift af tilbud, jf. 1. pkt., kan godkendes, hvis ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprindelige formål, ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden, der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra fonden og ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud eller potentielle fremtidige brugere af fondens tilbud, når fondens bestyrelse kan sandsynliggøre et behov for ændring inden for de næste 2 år og dette medfører et konkret behov for ændringen. Bestyrelsen for tilbud etableret som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, må kun med socialtilsynets samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere. Socialtilsynets tilsyn med tilbud, der er oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, omfatter ud over socialtilsynets opgaver efter §§ 7-10, 11 a og 11 b, § 12 a, stk. 2 og 3, og §§ 16-18 og sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt., tilsyn med, om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, og om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision. Socialtilsynet underretter Civilstyrelsen, jf. stk. 4, om ophør af et tilbud etableret som fond. Tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, skal efter anmodning fra socialtilsynet eller af egen drift give socialtilsynet de oplysninger, der er nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine opgaver efter stk. 1-7. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om socialtilsynets særlige opgaver efter denne bestemmelse vedrørende tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1. Tilbuddenes årsbudget Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, med undtagelse af tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, der søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet, skal som grundlag for godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn efter denne lov udarbejde et årsbudget for varetagelsen af opgaverne efter lov om social service og barnets lov, der skal godkendes af socialtilsynet, jf. § 11 b. Årsbudgettet, jf. stk. 1, udarbejdes med udgangspunkt i grundlaget for beregning af tilbuddets takster, jf. regler fastsat i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, og de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af beregningsgrundlaget. Årsbudgettet skal desuden indeholde oplysninger om andre indtægter. For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, skal der ud over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote med udgangspunkt i de enkelte enheders budgetter, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder skal fremgå. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og godkendelse af årsbudget. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om frister for tilbuddenes indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes årsbudget. (Ophævet) Tilbuddenes regnskaber Private tilbud godkendt efter § 5 skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit II, medmindre andet følger af særlige regler. Hvis tilbuddets balancesum, nettoomsætning og gennemsnitlige antal medarbejdere overstiger grænser fastsat i § 4 i årsregnskabsloven, skal årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit III. For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, skal der med udgangspunkt i årsregnska‍berne for koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder skal fremgå. Socialtilsynet kan stille yderligere krav til det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i tilbuddets økonomi. Regnskaber for private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal revideres af en godkendt revisor. Det reviderede regnskab sendes til socialtilsynet til orientering. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter og med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet. Ved den afsluttende revision af regnskaber, jf. stk. 1, skal revisor bl.a. påse følgende: At regnskabet er opstillet i overensstemmelse med gældende regler. At regnskabet ikke afviger væsentligt fra det af socialtilsynet godkendte budget. At regnskabet ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed. At regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler. At de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter og med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At de økonomiske nøgletal oplyst af tilbuddet i tilbuddets årsrapport, jf. § 12, stk. 5, er i overensstemmelse med tilbuddets regnskab. At udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen). At vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. At der ikke i regnskabet er medregnet goodwill. At transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter. Tilbuddets revisor skal på anmodning fra socialtilsynet oplyse om forhold, der er behandlet i forbindelse med revisionen, og som er af betydning for socialtilsynets vurdering af, om betingelserne for godkendelsen er opfyldt. Revisor skal give socialtilsynet besked, hvis revisor ved revisionen konstaterer forhold, der giver revisor anledning til tvivl om, hvorvidt betingelserne for godkendelsen er opfyldt. Revisor skal efter anmodning give socialtilsynet supplerende oplysninger og vurderinger. Socialtilsynet lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om, at tilbuddet skal udpege en anden revisor, hvis revisor gentagne gange ikke har opfyldt kravene i gældende regler og standarder, eller hvis socialtilsynet af andre årsager generelt vurderer, at revisionspåtegningerne ikke kan lægges til grund for socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi. Kommunale og regionale driftsherrer indsender den kommunale eller regionale revisionsberetning om revisionen af kommunens eller regionens regnskab til socialtilsynet. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionens tilrettelæggelse og indhold, herunder om revisors pligt til at afgive en erklæring om opfyl‍delsen af stk. 3 på et særskilt skema, som skal indgå i revisionsprotokollen og fremsendes til socialtilsynet. Godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service Anvendelsesområde Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Godkendelse Socialtilsynet træffer efter ansøgning fra foreningen eller den private virksomhed, jf. § 18 a, og efter dialog med ansøgeren afgørelse om godkendelse, såfremt foreningen eller den private virksomhed på baggrund af en vurdering af foreningens eller den private virksomheds økonomiske og ledelsesmæssige forhold og ansættelsesretlige kompetencer må anses for egnet til at udføre opgaven, og såfremt lovens øvrige betingelser er opfyldt, jf. § 18 g. Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at foreninger og private virksomheder kan varetage arbejds­gi‌verfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. § 95, stk. 5, og § 96, stk. 2, i lov om social service. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan fastsætte frister for opfyldelse af et vilkår. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen efter stk. 1, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Socialtilsynet underretter alle kommuner om ophør af en godkendelse. Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over foreninger og private virksomheder, der er godkendt til at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig as‌sistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Oversigten opdateres løbende. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, om kriterier og betingelser for godkendelsen, om ophør af godkendelsen og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og ophøret af godkendelsen. Driftsorienteret tilsyn Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, jf. § 18 a, for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 18 b, stk. 1. Tilsynet skal føres i dialog med foreningen eller den private virksomhed. Socialtilsynet skal varetage tilsynsopgaven på baggrund af relevant information, herunder foreningens eller den private virksomheds budget og regnskab, jf. § 18 g, stk. 1 og 4, oplysninger indhentet fra foreningen eller den private virksomhed, oplysninger indhentet fra de borgere, der har indgået aftale med foreningen eller den private virksomhed, og oplysninger indhentet fra handlekommunerne for borgerne nævnt i nr. 3, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af det driftsorienterede tilsyn. Bliver socialtilsynet opmærksomt på bekymrende forhold i relation til en forening eller en privat virksomhed, jf. § 18 a, eller træffer socialtilsynet afgørelse om ophør af godkendelsen, jf. § 18 b, stk. 4, 1. pkt., orienterer socialtilsy‌net de borgere, der har indgået aftaler med foreningen eller den private virksomhed, og handlekommunerne for de nævnte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herom. § 11 finder tilsvarende anvendelse for borgere, der modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, hvor en forening eller privat virksomhed varetager arbejdsgiverfunktionerne, og disse borgeres pårørende samt ansatte i foreningen eller den private virksomhed og andre. Socialtilsynet kan kun efter § 18 b, stk. 1, godkende foreninger og private virksomheder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksomheden er lovligt etableret som fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, jf. § 18 b, stk. 1, at foreningen eller virksomheden er lovligt etableret som fond. Socialtilsynet godkender vedtægterne for foreninger og private virksomheder oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1. Vedtægterne kan godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis socialtilsynet vurderer, at vedtægternes regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål. Væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger el.lign., og fondens sammenlægning eller opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgående godkendelse. Bestyrelsen for foreninger eller private virksomheder etableret som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1, må kun med socialtilsynets samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere. Socialtilsynets tilsyn med foreninger og private virksomheder, der er oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1, omfatter ud over socialtilsynets opgaver efter §§ 18 c-18 e og 18 g tilsyn med, om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, og om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision. Socialtilsynet underretter Civilstyrelsen, jf. stk. 4, om ophør af foreninger og private virksomheder etableret som fonde. Foreninger og private virksomheder oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1, skal efter anmodning fra socialtilsynet eller af egen drift give socialtilsynet de oplysninger, der er nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine opgaver efter stk. 1-7. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om socialtilsynets særlige opgaver efter stk. 1-7 vedrørende foreninger og private virksomheder oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter § 18 b, stk. 1. Økonomisk tilsyn Foreninger og private virksomheder, jf. § 18 a, der er godkendt eller ønsker at blive godkendt efter § 18 b, stk. 1, skal som grundlag for godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn, jf. § 18 c, udarbejde et årsbudget for deres aktiviteter i forhold til varetagelsen af arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Årsbudgettet skal godkendes af socialtilsynet. Socialtilsynet skal godkende foreningens eller den private virksomheds årsbudget, hvis budgettet ikke indeholder poster uvedkommende for foreningens eller den private virksomheds varetagelse af funktionen som arbejdsgiver i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service og budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af de overførte tilskud til varetagelse af arbejdsgiverfunktio‍nerne. Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet påse, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og at goodwill ikke medregnes. Foreninger og private virksomheder, der er godkendt efter § 18 b, stk. 1, skal indsende deres reviderede årsregnskaber til socialtilsynet til orientering umiddelbart efter revisionens afslutning. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse, indsendelse og godkendelse af årsbudget, herunder om frister for indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og for socialtilsynets godkendelse af årsbudgetterne, samt om revision og indsendelse af årsregnskab. Oplysningspligt Foreninger og private virksomheder, der søger om godkendelse efter § 18 b, skal til brug for vurderingen af ansøgningen give socialtilsynet de organisatoriske og økonomiske oplysninger, som socialtilsynet anmoder om. Foreninger og private virksomheder, der er godkendt efter § 18 b, skal af egen drift give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget, efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om handlekommunerne for de borgere, foreningen eller den private virksomhed har indgået aftale med, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige, for at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn. Fælles bestemmelser Klageadgang Socialtilsynets afgørelser efter denne lov kan påklages af de personer, tilbud, myndigheder, foreninger eller private virksomheder, der er adressater for socialtilsynets afgørelser, efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf. § 5, stk. 10, og om ophør af godkendelsen af en forening eller en privat virksomhed, jf. § 18 b, stk. 4, 1. pkt., har opsættende virkning. Gør særlige forhold det påkrævet, kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Socialtilsynets afgørelse efter 2. pkt. kan ikke indbringes for An‌kestyrelsen. Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2 Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold. Tilbuddenes videregivelse af oplysninger Videregivelse af oplysninger fra et tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, til socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af det driftsorienterede tilsyn. Samarbejde Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunikationen mellem socialtilsynet, tilbuddene, jf. § 4, stk. 1, foreningerne og de private virksomheder, jf. § 18 a, kommunerne, regionerne og Social- og Boligstyrelsen. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om at undtage tilbud helt eller delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Socialtilsynene skal samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at sikre ensartethed på tværs af socialtilsynene, jf.

§ 1. Socialtilsynet skal i relevant omfang samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene, jf. § 4, stk. 1. Tilbudsportalen Socialtilsynet skal registrere oplysninger på Tilbudsportalen, jf. § 14 i lov om social service, om tilbud omfattet af § 4, stk. 1. Oplysningerne skal bl.a. angå godkendelse af tilbud, tilbuddets aktuelle status i forhold til godkendelsen, herunder oplysning om eventuelle vilkår, påbud og skærpet tilsyn, og resultaterne af udført tilsyn med et tilbud. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om indberetningerne efter stk. 1. Finansiering af socialtilsynet Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, finansieres af de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 2, stk. 1 og 3, efter objektive kriterier. For opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 2-4, fastsætter socialtilsynet takster for godkendelse og takster for tilsyn, som opkræves hos de omfattede tilbud. Taksterne differentieres efter tilbuddets størrelse og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende godkendelser. For opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder omfattet af kapitel 3 a fastsætter socialtilsynet takster for godkendelse og takster for tilsyn, som opkræves hos de omfattede foreninger og private virksomheder. Når socialtilsynet varetager andre opgaver for kommuner, regionsråd eller tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2, dækkes omkostningerne hertil af den pågældende kommune eller det pågældende regionsråd eller tilbud på grundlag af den konkrete aftale, jf. dog stk. 5. Når socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen udfører tilsyn med indkvarteringssteder, jf. § 3, stk. 3, dækkes omkostningerne hertil af Udlændingestyrelsen på grundlag af den aftale, der er indgået i henhold til § 3, stk. 3. Socialtilsynet kan i 2014 og 2015 indregne udgifter til etablering af tilsynsvirksomheden afholdt inden lovens ikrafttræden i de objektive finansieringsandele, jf. stk. 1. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om finansieringen, herunder om opkrævning og beregning af finansieringsandelene samt om indregning af etableringsudgifter, jf. stk. 6. Socialtilsynenes takster og objektive finansieringsandele, jf. § 23, stk. 1-3, afholdes inden for en samlet økonomisk ramme, som fastsættes af social- og boligministeren. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Hvis den økonomiske ramme, jf. stk. 1, overskrides, kan en eller flere kommunalbestyrelser anmode om en redegørelse herfor fra de kommunalbestyrelser, der varetager funktionen som socialtilsyn, jf. § 2, stk. 1 og 3. (Ophævet) Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2014. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1544 af 13. december 2016 (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 1530 af 18. december 2018 (Mere kvalitet i plejefamilier) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019. For plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede til et eller flere nærmere angivne børn eller en eller flere nærmere angivne unge af den anbringende kommune, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil anbringelsen af det eller de nærmere angivne børn eller den eller de nærmere angivne unge ophører. Lov nr. 615 af 14. maj 2020 (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets godkendelse og tilsyn) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020. For tilbud, som er godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, finder § 12 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kun anvendelse for ansættelsesaftaler, der indgås efter lo‌vens ikrafttræden. § 12 a, stk. 2 og 3, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder kun anvendelse for pleje­familier og tilbud, der godkendes efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. (Udelades) §§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1703 af 30. december 2024 (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service), som ændret ved § 2 i lov nr. 706 af 20. juni 2025, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: § 3, nr. 3, og § 5 træder i kraft den 31. december 2024. (Udelades) §§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4, 7-10 og 12-20 træder i kraft den 1. juli 2025. § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2027. (Udelades) Lov nr. 469 af 14. maj 2025 (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades) Lov nr. 745 af 20. juni 2025 (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2. §§ 1-4 træder i kraft den 1. januar 2026.