Bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse

Bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse Bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse I medfør af § 70 g, stk. 3, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, som ændret ved lov nr. 716 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 1660 af 17. december 2025 om delegation til Sundhedsstyrelsen af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed: Formål med praksisuddannelsen Formålet med praksisuddannelsen er at give psykologen praksisrettet handlekompetence, erfaring og de kompetencer, der er nødvendige for, at vedkommende kan arbejde selvstændigt og rutineret. Uddannelsen skal sikre, at psykologen kan undersøge, analysere og intervenere i komplekse problemstillinger inden for psykologers forskellige virksomhedsområder. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Praksissted: Den arbejdsplads, praksis eller tilsvarende, som uddannelsesaftalen vedrører. Supervision: En struktureret og kontinuerlig uddannelsesmæssig relation mellem den uddannelsessøgende psykolog og en psykolog med gennemført praksisuddannelse (supervisor), hvor den uddannelsessøgende psykologs praksis drøftes, reflekteres og vurderes med henblik på at understøtte læring og opnåelse af kompetencer i målbeskrivelsen, jf. §§ 8 og 9. Uddannelsesansvarlig: Den psykolog eller leder med fagligt ansvar, der har det overordnede ansvar for at planlægge, støtte og følge op på den uddannelsessøgende psykologs læring og udvikling i uddannelsesforløbet, jf.

§ 11. Ekstern supervision: Supervision, der ydes af en supervisor uden organisatorisk tilknytning til praksisstedet. Læringsaktiviteter: Strukturerede kompetenceudviklingsaktiviteter rettet mod de enkelte målbeskrevne kompetencer, herunder supervision, metode- og færdighedstræning og anden organiseret læring, som nærmere angivet i målbeskrivelsen. Uddannelsens indhold og opbygning Adgang Praksisuddannelsen kan påbegyndes efter meddelt autorisation. Autorisation skal oppebæres under praksisuddannelsen. Praksisuddannelsen igangsættes ved indgåelse af en uddannelsesaftale efter

§ 4. Uddannelsesaftale Uddannelsesaftalen er en skriftlig aftale, der formaliserer kompetenceudviklingen i den uddannelsessøgende psykologs praktiske virke. Uddannelsesaftalen kan dække hele eller dele af uddannelsen og skal som minimum angive start- og forventede sluttidspunkt, uddannelsesansvarlig og praksissted. Uddannelsesaftalen skal være indgået forud for den periode, som uddannelsesaftalen omfatter. Psykologen kan ikke samtidig være omfattet af flere uddannelsesaftaler, men én uddannelsesaftale kan godt omfatte flere praksissteder. For psykologer i ansættelse indgås uddannelsesaftalen med arbejdsgiver ved påbegyndelse af eller undervejs i ansættelsen. Aftalen medfører ikke i sig selv ændringer i ansættelsesforholdet. For psykologer, der udøver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende, indgås uddannelsesaftalen med en ekstern uddannelsesansvarlig. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. Indgåelse af uddannelsesaftaler er frivillig for både arbejdsgiver og psykolog og indebærer ikke pligt til at etablerere eller opretholde et bestemt antal praksisuddannelsesforløb. Uddannelsens varighed Den uddannelsessøgende psykolog skal gennem én eller flere uddannelsesaftaler opnå praktisk erfaring med psykologfagligt arbejde svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse, og have godkendt alle målbeskrevne kompetencer. En uddannelsesaftale skal dække en sammenhængende periode svarende til mindst 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse for at kunne medregnes. Deltidsforløb på under 15 timer ugentligt kan ikke medregnes. Perioder med fravær (andet end ferie), som tilsammen udgør over 10 % af uddannelsesaftalen, indgår ikke i opgørelsen efter stk. 1. Den uddannelsesansvarlige skal levere dokumentation for varighed og forløbet af praksisuddannelsen i den pågældende uddannelsesaftale til brug for stk. 1. Uddannelsesprogram Uddannelsen tilrettelægges inden for rammerne af et uddannelsesprogram, der beskriver, hvordan de angivne kompetencer kan opnås på det pågældende praksissted, på baggrund af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet skal tillige indeholde en beskrivelse af praksisstedets psykologfaglige grundlag og de tilgængelige læringsmuligheder. Hvis ikke der foreligger et opdateret uddannelsesprogram for praksisstedet, udarbejder den uddannelsesansvarlige uddannelsesprogrammet i samarbejde med den uddannelsessøgende psykolog. Målbeskrivelse Den nationale målbeskrivelse fastlægger de faglige og praktiske kompetencer, som en uddannelsessøgende psykolog skal have opnået ved afslutningen af praksisuddannelsen. Målbeskrivelsen udformes med udgangspunkt i anerkendte standarder for psykologfaget og skal omfatte de praksisrettede kompetencer, der er nødvendige for at varetage psykologfagligt arbejde selvstændigt og rutineret, jf.

§ 1. Målbeskrivelsen skal angive metoder og læringsaktiviteter, der kan anvendes som grundlag for læring og træning frem mod de målbeskrevne kompetencer og skal sikre, at kompetencerne kan opnås på et ensartet fagligt niveau på tværs af uddannelsesmiljøer. Målbeskrivelsen og ændringer hertil godkendes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra uddannelsesrådet. Opnåede kompetencer godkendes af den uddannelsesansvarlige eller supervisor på baggrund af en samlet faglig vurdering af den uddannelsessøgende psykologs praksis, set i forhold til målbeskrivelsen. Supervision og andre læringsaktiviteter understøtter vurderingen. Kompetencer, der efter deres indhold forudsætter psykologfaglig vurdering, kan alene godkendes af en psykolog, der opfylder kravene til supervisor, jf.

§ 12. Den uddannelsessøgende psykolog skal som led i praksisuddannelsen gennemføre mindst 160 timers læringsaktiviteter, som i væsentligt omfang udgøres af supervision, herunder den eksterne supervision efter

§ 10. Ekstern supervision Den uddannelsessøgende psykolog skal som led i praksisuddannelsen gennemføre mindst 40 timers læringsaktiviteter som ekstern supervision, jf. dog stk. 2. Kravet om ekstern supervision i stk. 1 bortfalder, hvis psykologen gennem mindst to uddannelsesaftaler, hver af mindst seks måneders varighed omregnet til fuldtid, har opnået praksiserfaring ved forskellige praksissteder og med forskellige uddannelsesansvarlige. Mindst én af uddannelsesaftalerne skal være indgået som led i et ansættelsesforhold. Krav til uddannelsesansvarlig og supervisorer Uddannelsesansvarlig Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for at tilrettelægge og følge op på praksisuddannelsen og for at vurdere og godkende den uddannelsessøgende psykologs opnåelse af de målbeskrevne kompetencer. Den uddannelsesansvarlige skal opfylde kravene til supervisor, jf. § 12, eller have instruktionsbeføjelser eller et tilsvarende fagligt ansvar i forhold til den uddannelsessøgende psykolog. Den uddannelsesansvarlige vurderer løbende den uddannelsessøgende psykologs progression og sikrer dokumentation for ændringer i uddannelsesforløbet eller uddannelsesaftalen. Den uddannelsesansvarlige kan godkende kompetencer omfattet af § 9, stk. 2, når vedkommende opfylder kravene til supervisor efter

§ 12. Funktionen som ekstern supervisor kan ikke varetages af den uddannelsesansvarlige. Supervisorer Supervisor bidrager til den uddannelsessøgende psykologs udvikling af kompetencer gennem faglig drøftelse, refleksion og feedback inden for områder, hvor supervisor har relevant erfaring og viden. Godkendelse af målbeskrevne kompetencer kan ske af supervisor, når dette fremgår af målbeskrivelsen eller aftales med uddannelsesansvarlig. Supervisor skal have opnået anerkendelse som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) og have mindst tre års erhvervserfaring efter opnåelse af kandidatgrad i psykologi . Hvor målbeskrivelsen angiver det, kan kompetencer alene godkendes af en psykolog, der opfylder kravene til supervisor, jf. § 9, stk. 2. Målbeskrivelsen kan herudover præcisere krav til supervisorens faglige kompetencer i forhold til de enkelte kompetenceområder. Anerkendelse og titel Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler efter ansøgning tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) på baggrund af gennemført praksisuddannelse. Ansøgning efter stk. 1 indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved digital selvbetjening, jf. autorisationslovens § 4a, stk. 1. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere krav til dokumentation for gennemført praksisuddannelse, herunder for anvendelse af logbog. Det påhviler psykologen at indsamle og indsende dokumentation for, at de i målbeskrivelsen fastsatte kompetencer er opnået, og at de tidsmæssige krav er opfyldt. Tilsyn Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, at praksisuddannelsen gennemføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Tilsynet iværksættes, når Sundhedsstyrelsen modtager oplysninger, der giver anledning til at vurdere, om praksisuddannelsen gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse med tilsynet indhente relevante oplysninger. Uddannelsesråd Sundhedsstyrelsen nedsætter et nationalt uddannelsesråd for psykologers praksisuddannelse. Rådet består af repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere, private aktører samt faglige miljøer. Rådets nærmere opgaver fremgår af bilag 1. Merit Afgørelser om merit i forhold til uddannelsen efter denne bekendtgørelse træffes af Sundhedsstyrelsen, der kan indhente faglig rådgivning fra uddannelsesrådet. Merit kan omfatte relevant uddannelse eller erfaring opnået før bekendtgørelsens ikrafttræden. Afgørelser om merit i forhold til overgangsordningen i kapitel 9, jf. bilag 2, træffes særskilt. Overgangsordning Psykologer kan frem til 31. december 2028 opnå tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved at gennemføre uddannelsen efter overgangsordningen beskrevet i bilag 2. Ansøgning efter stk. 1 indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved digital selvbetjening, jf. autorisationslovens § 4a, stk. 1. Sundhedsstyrelsen udsteder retningslinjer for dokumentation efter stk. 1. Psykologer kan indtil 31. december 2028 søge Sundhedsstyrelsen om merit for uddannelseselementer, der ligger før 1. januar 2026, med henblik på anvendelse i overgangsordningen beskrevet i bilag 2, jf.

§ 17. Ansøgning om merit efter stk. 1 kan først indgives, når ansøger har opnået autorisation som psykolog. Sundhedsstyrelsen er i sine afgørelser efter stk. 1 ikke bundet af Psykolognævnets praksis, men kan tillægge denne vægt i det omfang, det stiller ansøgeren bedre. Sundhedsstyrelsen kan meddele dispensation fra kravene i bilag 2 til fordel for ansøger, hvor særlige omstændigheder nødvendiggør det. Dispensation og klageadgang Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne i denne bekendtgørelse. Klager vedrørende praksisuddannelsens gennemførelse indbringes for uddannelsesrådet. Uddannelsesrådets afgørelser kan indbringes for Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2026. Uddannelsesrådets opgaver Uddannelsesrådet for psykologers praksisuddannelse har til opgave at sikre faglig kvalitet, ensartethed og udvikling af uddannelsen på nationalt niveau, herunder metoder til ensartet kompetenceopnåelse i forskellige uddannelsesmiljøer. Rådet har følgende opgaver: Målbeskrivelse: Udarbejde og løbende ajourføre udkast til den nationale målbeskrivelse og tilhørende kompetencekort til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Kvalitet og udvikling: At rådgive om uddannelsens indhold, struktur, læringsaktiviteter og kvalitetssikring. Vejledning: At bistå Sundhedsstyrelsen i vejledning af praksissteder, uddannelsesansvarlige og supervisorer vedrørende uddannelsen, herunder i forhold til uddannelsesaftaler og uddannelsesprogrammer. Dokumentation: At rådgive Sundhedsstyrelsen om dokumentationskrav og rimelighedsvurderinger i konkrete sager. Klage- og tilsynssager: At rådgive Sundhedsstyrelsen i forbindelse med klager- og tilsynssager vedrørende uddannelsen. Konkrete sager: At rådgive Sundhedsstyrelsen om kriterier for meritvurdering og i konkrete meritsager. Evaluering: Rådgive Sundhedsstyrelsen om uddannelsens anvendelse, udvikling og sammenhæng med formålet i

§ 1. Sundhedsstyrelsen kan bede rådet udarbejde årlig status for uddannelsen. Arbejdsgrupper: Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper til at bistå med faglige opgaver, herunder arbejdet med målbeskrivelsen og andre udviklingsopgaver. Overgangsordning Midlertidig mulighed for at opnå anerkendelse som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) efter de hidtidige regler. Frem til 31. december 2028 kan der gennemføres nedenstående uddannelse, der viderefører Psykolognævnets praksisuddannelse. Uddannelsen gennemføres herefter inden for Sundhedsstyrelsens rammer. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden den 31. december 2028, kan psykologen i stedet søge merit ind i den nye uddannelse. Overgangsordningen har ikke fortolkningsmæssig eller anden betydning for praksisuddannelsen. 1. Uddannelsens varighed og sted 1.1. Uddannelsen skal svare til mindst 2 års fuldtidsarbejde med nedenstående arbejdsopgaver og supervision eller en tilsvarende længere periode på deltid. Arbejdstid på mindst 30 timer ugentligt regnes som fuldtid, mens deltidsarbejde på ned til 15 timer ugentligt kan indgå. 1.2. Arbejdsperioder med en ugentlig arbejdstid på under 15 timer kan ikke medregnes. Det er muligt at søge om dispensation fra dette krav, hvis man f.eks. som følge af nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde 15 timer om ugen. 1.3 Ansættelser og supervision i udlandet kan medregnes når øvrige krav er opfyldt. 1.4 For ansøgere med selvstændig praksis opgøres arbejdstiden på baggrund af konfrontationstimer, idet én konfrontationstime (60 minutter) regnes som to arbejdstimer. Fuldtidsuddannelse udgør 30 arbejdstimer ugentligt over 40 arbejdsuger årligt (1.200 arbejdstimer), svarende til 600 konfrontationstimer. Deltidsuddannelse udgør 15 arbejdstimer ugentligt over 40 arbejdsuger årligt (600 arbejdstimer), svarende til 300 konfrontationstimer. 1.5. Fraværsperioder af mere end 8 sammenhængende uger fratrækkes ved opgørelsen af arbejdsperioder. 2. Arbejdsopgaver og konfrontationstimer 2.1. Ansøgeren skal have haft mindst 500 konfrontationstimer med udredning og mindst 500 konfrontationstimer med intervention. 2.2. Ud af de i alt 1000 timer skal mindst 200 timer være gennemført med individer og mindst 200 timer med enten grupper eller organisationer. 2.3. Som konfrontationstimer medregnes direkte psykologfagligt arbejde med klienter. Indirekte supervision af eget arbejde eller andre faggrupper kan medregnes, men kan ikke udgøre mere end halvdelen af konfrontationstimerne. 3. Supervision 3.1. Ansøgeren skal have modtaget mindst 160 timers supervision fordelt over hele uddannelsesperioden fra mindst 2 forskellige supervisorer. 3.2. Heraf skal mindst 40 timer være individuel supervision, mindst 40 timers (omregnet, jf. pkt. 3.4) gruppesupervision og mindst 40 timer modtaget ved samme eksterne supervisor. 3.3. Supervisionen skal være modtaget i arbejdsforhold, der kan medregnes til autorisation, og supervisor skal selv have gennemgået praksisuddannelsen samt arbejdet som psykolog i mindst 3 år efter kandidateksamen. 3.4 Gruppesupervision medregnes i det samlede timetal afhængigt af gruppens størrelse. Supervision af 2 supervisander medregnes fuldt, grupper med 3-5 supervisander medregnes med to tredjedele af det faktiske timeantal, mens supervision i grupper med 6-12 supervisander medregnes med halvdelen af det faktiske timeantal. Gruppesupervision med 13 eller flere supervisander kan ikke medregnes. 3.5 Et supervisionsforløb skal have et omfang på mindst 5 (omregnede) timer for at kunne medregnes. 4. Egenterapi 4.1. Egenterapi kan medregnes med op til 25 timer. 4.2. Egenterapi reducerer det samlede krav om 160 timers supervision, men kan ikke erstatte de særskilte krav om individuel supervision, gruppesupervision og ekstern supervision. 5. Fysisk fremmøde samt brug af videolink ved supervision og konfrontation 5.1. Supervision og konfrontation gennemføres som udgangspunkt med fysisk fremmøde. Dog kan op til 80 af de 160 supervisionstimer og op til 500 af de 1.000 konfrontationstimer gennemføres via videolink, fordelt med højst 250 timer til udredning og 250 timer til intervention. 6. Dokumentation og format 6.1. Sundhedsstyrelsen udarbejder et standardiseret uddannelsesskema, som skal anvendes til dokumentation for gennemført uddannelse. De oplysninger, der er nævnt i pkt. 6.2–6.4, skal afgives i dette skema, herunder i form af samlede opgørelser. Af skemaet skal fremgå ansøgers navn, fødselsdato, adresse og kontaktoplysninger samt en erklæring på tro og love om, at de afgivne oplysninger er korrekte. 6.2 Uddannelsesskemaet skal indeholde oplysninger om ansøgers arbejdsforhold, herunder: arbejdsstedets navn og adresse, ansættelsesperioder med start- og slutdato, timetal pr. uge, fordelt på perioder, oplysninger om fraværsperioder af mere end 8 ugers varighed, antallet af konfrontationstimer fordelt på udredning og intervention samt på individer, grupper og/eller organisationer, og dateret underskrift fra arbejdsgiver. For ansøgere med selvstændig praksis skal der desuden vedlægges en revisorerklæring udfærdiget af en godkendt revisor tilknyttet en registreret eller autoriseret revisorvirksomhed, som dokumenterer, at den oplyste arbejdsperiode og det oplyste antal konfrontationstimer svarer til virksomhedens omsætning. 6.3 Ansøgningen skal indeholde oplysninger om supervision, herunder: supervisors navn, uddannelsesniveau, arbejdserfaring og arbejdsplads, hvilket arbejdsforhold supervisionen knytter sig til, om supervisionen er intern eller ekstern, det samlede timetal fordelt på individuel og gruppesupervision. Gruppesupervision angives både med faktisk og omregnet timetal, og dateret underskrift fra supervisor. Ved ekstern supervision skal det fremgå, hvis supervisor har samme arbejdsadresse som ansøgeren, og der skal vedlægges begrundet dokumentation for, at supervisionen kan anses for ekstern, f.eks. i form af arbejdsgivererklæring og/eller organisationsdiagram. Gruppens sammensætning skal fremgå. Et supervisionsforløb skal have et omfang på mindst 5 (omregnede) timer for at kunne medregnes. 6.4 Ansøgningen skal indeholde oplysninger om egenterapi, herunder: terapeutens navn og autorisation, det samlede antal timer fordelt på individuel- og gruppeterapi samt terapeutens underskrift.