Lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Lov om den nationale digitale identitetstegnebog Lov om den nationale digitale identitetstegnebog VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Lovens formål og definitioner Loven har til formål at understøtte den nationale digitale identitetstegnebog, der består af de tekniske løsninger tegnebogsapplikation, bevisudstedelsesservice og modtagerpartregister. Den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, der respekterer brugerens ret til privatliv og sikrer databeskyttelse gennem design. I denne lov forstås ved følgende: Autentisk kilde: Et register eller et system, som en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ har ansvaret for, der indeholder og kan levere attributter om en fysisk person eller genstand, og som anses for at være en primær kilde til disse oplysninger eller er anerkendt som autentisk i overensstemmelse med dansk ret, herunder administrativ praksis. Bevis: En elektronisk attestering af attributter, der er udstedt af eller på vegne af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ med ansvar for en autentisk kilde. Bevisudstedelsesservice: En teknisk løsning i den nati‍onale digitale identitetstegnebog, hvor Digitaliseringsstyrelsen på vegne af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ med ansvar for en autentisk kilde kan udstede beviser. Bruger: En fysisk person, der anvender tegnebogsapplikationen. Modtagerpart: En juridisk enhed med et cvr-nummer eller en juridisk enhed registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister, der kan modtage beviser fra en brugers tegnebogsapplikation. Modtagerpartregister: En teknisk løsning i den nationale digitale identitetstegnebog bestående af et offentligt register, hvor en modtagerpart registrerer sig. Offentlig myndighed: En statslig, regional eller kommunal myndighed eller sammenslutninger heraf. Offentligretligt organ: Et organ, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, der er en juridisk person, og som for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, af regionale eller kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer eller har en bestyrelse eller direktion eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer. Tegnebogsapplikation: En teknisk løsning i den nationale digitale identitetstegnebog stillet til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen gennem en mobilapplikation, som gør det muligt for en bruger at lagre, forvalte, validere og dele beviser med henblik på at overføre dem til modtagerparter og andre brugere. Tegnebogsapplikationen Digitaliseringsstyrelsen stiller en tegnebogsapplikati‍on til rådighed for fysiske personer. Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning, udvikling, drift og vedligeholdelse af tegnebogsapplikationen. Opretter en bruger, der har et cpr-nummer, sig i tegnebogsapplikationen, dannes bevis for brugerens identitet. Brugeren kan tilføje sit foto til sin tegnebogsapplikation, hvorefter beviset sammen med fotoet vil udgøre et legitimationsbevis. Dette legitimationsbevis tjener samme formål som legitimationskort udstedt i medfør af lov om udstedelse af legitimationskort. Opretter en bruger, der ikke har et cpr-nummer, sig i tegnebogsapplikationen, dannes bevis for brugerens navn og fødselsdato. Som led i udviklingen og driften af tegnebogsapplikationen sikrer Digitaliseringsstyrelsen, at en bruger kan anvende sin tegnebogsapplikation til at interagere med en anden brugers tegnebogsapplikation med henblik på at validere og dele beviser. Brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation. Digitaliseringsstyrelsen kan træffe afgørelse om spærring af tegnebogsapplikationen. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om afgørelser, jf. stk. 1, og om forvaltningen og anvendelsen af tegnebogsapplikationen, herunder om en brugers oprettelse, en brugers spærring af tegnebogsapplikationen, en brugers sletning af beviser i tegnebogsapplikationen, tekniske krav, krav til foto og inaktivering af tegnebogsapplikati‍onen efter brugerens dødsfald. Bevisudstedelsesservicen Digitaliseringsstyrelsen stiller en bevisudstedelsesservice til rådighed for offentlige myndigheder og offentligretlige organer med ansvar for en autentisk kilde, der som led i deres myndighedsudøvelse kan levere data fra deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen. Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning, udvikling, drift og vedligeholdelse af bevisudstedelsesservicen. Digitaliseringsstyrelsen sikrer som led i udviklingen og driften, at bevisudstedelsesservicen indeholder følgende funktionaliteter: Oprettelse, ændring, ajourføring og nedlæggelse af typer af beviser. Dannelse og udstedelse af beviser. En liste over udstedte bevisers gyldighed. Logning af beviser, der er udstedt eller forsøgt udstedt, og transmissionskald til og fra offentlige myndigheders og offentligretlige organers it-systemer indeholdende autentiske kilder. Identifikation og autentifikation af brugere. En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ med ansvar for en autentisk kilde skal anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, når de som led i deres myndighedsudøvelse vil levere data fra deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice ikke kan imødekomme den offentlige myndigheds eller det offentligretlige organs særlige behov. Den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ kan i sådanne tilfælde selv udstede beviser til tegnebogsapplikationen. Bevisudstedelsen skal opfylde de regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2. En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, som benytter Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, sikrer opdatering og ajourføring af typer af beviser samt spærring af beviser. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen og anvendelsen af Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, herunder om offentlige myndigheders og offentligretlige organers tilslutning til og anvendelse af bevisudstedelsesservicen samt tekniske krav hertil. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om en offentlig myndigheds eller offentligretligt organs forvaltning og anvendelse af egen bevisudstedelse for beviser, der udstedes til tegnebogsapplikationen, jf. § 6, stk. 2, herunder om tekniske krav til egen bevisudstedelse. Retsvirkning af digitalisering af beviser Vedkommende minister kan på sit område fastsætte regler om digitalisering af beviser til tegnebogsapplikatio‍nen og om digitaliseringens retsvirkninger, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om digitalisering af beviser og retsvirkningen heraf. Modtagerpartregisteret Digitaliseringsstyrelsen stiller et modtagerpartregister til rådighed for modtagerparter. Digitaliseringsstyrelsen sikrer forvaltning, udvikling, drift og vedligeholdelse af modtagerpartregisteret. En modtagerpart skal være registreret i modtagerpartregisteret, når en modtagerpart anvender en teknologi til at modtage beviser, hvorved beviser overføres via internettet, jf. dog stk. 3. En modtagerpart, som ikke er registreret i modtagerpartregisteret, kan ved anvendelse af en teknologi, hvor beviser overføres via internettet, alene anmode om at modtage bevis, der bekræfter, hvorvidt en bruger er over eller under en given aldersgrænse. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at overførsel via internettet af andre beviser end det bevis, der er nævnt i stk. 3, ikke kræver registrering i modtagerpartregisteret. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen af modtagerpartregisteret, herunder om en modtagerparts registrering i modtagerpartregisteret, om tekniske krav til en modtagerpart og om tekniske krav til modtagelse af beviser. Digitaliseringsstyrelsen kan spærre en modtagerpart, der er registreret i modtagerpartregisteret, hvis denne anvender modtagerpartregisteret eller beviser på en svigagtig eller en anden ulovlig måde, i strid med regler fastsat i medfør af § 10 eller i øvrigt på en måde, der er åbenlyst egnet til at svække tilliden til den nationale digitale identitetstegnebog. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betingelser for en modtagerparts genregistrering efter spærring, jf. stk. 1. Erstatningsansvar Digitaliseringsstyrelsen kan alene blive erstatningsansvarlig som følge af fejl begået i forbindelse med bevisudstedelse i medfør af § 5, stk. 2, nr. 2 og 5. Tilsyn Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med forvaltning, drift og vedligeholdelse af den nationale digitale identitetstegnebog. Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med offentlige myndigheders og offentligretlige organers overholdelse af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 2. Behandling af personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger i forbindelse med en brugers oprettelse af sin tegnebogsapplikation. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger i bevisudstedelsesservicen og for behandling af personoplysninger i forbindelse med levering af et udstedt bevis, indtil beviset er leveret til en brugers tegnebogsapplikation. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandling af cvr-numre eller tilsvarende registreringer i et register i et andet EU-/EØS-land og kontaktoplysninger i modtagerpartregisteret, der henviser til en personligt ejet virksomhed, jf. § 2, nr. 5. En modtagerpart er dataansvarlig for sin behandling af de personoplysninger, som er indeholdt i de beviser, der overføres fra den enkelte brugers tegnebogsapplikation. Ikrafttrædelses- og territorialbestemmelse Loven træder i kraft den 1. april 2026. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Under Vor Kongelige Hånd og Segl