Bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser ved professionshøjskolerne

Bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser ved professionshøjskolerne Bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser ved professionshøjskolerne I medfør af § 22, stk. 1 og 3, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang: Anvendelsesområde Bekendtgørelsen finder anvendelse for udbud af professionsmasteruddannelser i Danmark. Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Formål og videngrundlag Professionsmasteruddannelser skal være selvstændige, afrundende forløb, der bygger oven på det niveau, som den studerende har erhvervet sig i den adgangsgivende professionsbacheloruddannelse. Den enkelte professionsmasteruddannelses navn, betegnelse, formål og konstituerende fagelementer fremgår af uddannelsesbilaget til denne bekendtgørelse. En professionsmasteruddannelse skal øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdets og professionens praksis samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse, borgernære opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelsen kvalificere den færdiguddannede til at bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden og nye handlemuligheder inden faget. Den enkelte professionsmasteruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau, som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Uddannelsernes videngrundlag er baseret på praksistilknytning, udvikling og forskning. Praksistilknytning indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser og metoder inden for den eller de professioner, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for den eller de professioner, som uddannelsen retter sig mod. Forskningsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på forskningsmæssig viden om det eller de professionsfaglige felter, som uddannelsen er rettet mod. Niveau, normering og tilrettelæggelse En professionsmasteruddannelse er indplaceret på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Et fagelement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et fagelement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point og skal tilrettelægges således, at den kan fuldføres på 12 måneder. Uddannelsen skal være afsluttet senest 30 måneder efter studiestart. Heri indgår ikke orlov på grund af: Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værne- pligtslignende vilkår. Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Professionshøjskolerne tilrettelægger og udbyder professionsmasteruddannelser efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Indhold m.v. Indholdet af den enkelte uddannelse skal fremgå af studieordningen. Indholdet af den enkelte uddannelse skal tilrettelægges inden for uddannelsens formål og konstituerende fagelementer, som fremgår af bilag 1. Uddannelsen består af følgende: Obligatoriske nationale fagelementer med et samlet omfang på minimum 50 ECTS-point, hvori der indgår et praksisrettet element. En afsluttende professionsmasteropgave med et omfang på 15 ECTS-point. Professionsmasteropgaven skal placeres inden for de sidste 4 måneder af uddannelsen. Der kan indgå obligatoriske og valgfri institutionelle fagelementer med et samlet omfang på højest 10 ECTS-point. Studieordning Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og bekendtgørelse om eksamen og prøver i professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra uddannelsens interessentkreds, herunder relevante aftagerrepræsentanter samt censorledelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Obligatoriske nationale fagelementer inden for uddannelsens konstituerende fagelementer, herunder indhold, ECTS-omfang og læringsmål. Indholdet af det praksisrettede element. Krav til den afsluttende professionsmasteropgave. Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske nationale fagelementer, herunder prøver og eksamener. Beskrivelse af eventuelle obligatoriske institutionelle eller valgfri fagelementer, herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål, tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet og prøver og eksamener. Kan dele af uddannelsen gennemføres i udlandet, angives hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, ligesom der fastsættes regler om forhåndsmerit. Tilrettelæggelse af praksisrettet element. Krav til skriftlige opgaver og projekter. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Oplysninger om eventuelle samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. Underviserkvalifikationer Underviserne ved professionshøjskolens udbud af professionsmasteruddannelser skal for den enkelte underviser have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. Andre bestemmelser Regler om adgang til den enkelte professionsmasteruddannelse er fastsat i bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede vidergående uddannelser. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. For uddannelsen gælder i øvrigt reglerne i kapitel 4, 6 og 7 i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2026. Uddannelsesbilag Uddannelsesbilag vedrørende professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning Dansk titel Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Den færdiguddannede kan efter gennemført uddannelse anvende titlen: Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Engelsk titel Professional Master’s Degree in Pedagogical-psychological Councelling. Formål og erhvervssigte Uddannelsens sigte er at bidrage til forebyggende og forandringsskabende indsatser i professionernes praksis gennem pædagogisk psykologisk viden. På baggrund af et kvalificeret og nuanceret videngrundlag skal den professionsmasteruddannede selvstændigt og i tværprofessionelt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere, herunder pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), kunne igangsætte, tage ansvar for, gennemføre og evaluere praksisrettede aktiviteter, der skaber trygge fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Uddannelsen kvalificerer lærere og pædagoger i skole, dag- og fritidstilbud samt i enheder med ansvar for pædagogisk-psykologisk rådgivning til at realisere udviklings- og helhedsorienterede tiltag i og med den pædagogiske og didaktiske praksis, som aktivt inddrager børn og unges perspektiver og samarbejdet med forældre/hjem. Uddannelsen bygger på undersøgelser og analyser, som med udgangspunkt i den konkrete kontekst har forståelse for både individ og fællesskab, og som styrker inkluderende og trivselsskabende handlinger og konkrete indsatser i professionens praksis. ​ Konstituerende fagelementer Børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser​ Teoretiske og metodiske tilgange danner grundlag for arbejdet med børns og unges perspektiver i pædagogisk og didaktisk praksis. Det omfatter blandt andet fokus på børns rettigheder, herunder ret til inddragelse, samt på deltagelsesmuligheder, handlegrunde og engagementer. Med dette afsæt arbejdes der med at undersøge og udvikle pædagogiske og didaktiske aktiviteter, så børn og unge kan deltage meningsfuldt, bidrage aktivt og opleve sig som en betydningsfuld del af de sociale og faglige fællesskaber, de indgår i. De centrale videns- og indholdsområder omfatter f.eks. pædagogisk psykologi, udviklingspsykologi og teorier om børns og unges udvikling, deltagelsesbetingelser, handlegrunde og engagement. Udvikling af fællesskaber og praksis​ Teoretiske og metodiske tilgange anvendes til at forstå, undersøge og analysere dynamikker i faglige og sociale fællesskaber i pædagogiske og didaktiske kontekster. Med afsæt i viden om og praksiskendskab til disse dynamikker arbejdes der med at styrke trygge og stærke fællesskaber i skoler, dag- og fritidstilbud. De centrale videns- og indholdsområder omfatter f.eks. pædagogisk psykologi, socialpsykologi/gruppepsykologi, in- og eksklusionsprocesser, fællesskabende didaktikker og praksisser samt pædagogik. Samarbejde og praksisnær vejledning​ Samarbejde udgør en central dimension i arbejdet med at skabe inkluderende praksis og i at tage ansvar for samt deltage i komplekse og uforudsigelige udviklingsprocesser, som indebærer samarbejde, herunder tværprofessionelt samarbejde på flere niveauer. Med afsæt i forskning og teorier om samarbejde arbejdes der med, hvordan samarbejde kan understøtte konkret udvikling i den daglige praksis. Det omfatter blandt andet både at give og deltage i praksisnær sparring med lærere og pædagoger, samt evaluering og medskabelse af fælles udviklingsprocesser, hvor professionsviden, forskningsviden og udviklingsviden formidles og omsættes til praksis. De centrale videns- og indholdsområder omfatter f.eks. pædagogisk psykologi, organisationspsykologi, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde med forældre og hjem, praksisnær sparring og samarbejde om udvikling i og af praksis. Uddannelsesbilag vedrørende professionsmaster i undervisning og skoleudvikling Dansk Titel Professionsmaster i undervisning og skoleudvikling Den færdiguddannede kan efter gennemført uddannelse anvende titlen: Professionsmaster i undervisning og skoleudvikling. Engelsk titel Professional Master’s Degree in Teaching and School Development Formål og erhvervssigte Uddannelsen kvalificerer læreren i skolen til at håndtere komplekse og skiftende arbejds- og udviklingssituationer i skolens pædagogiske og didaktiske arbejde gennem udvikling og konsolidering af nye lærerfaglige tilgange. Den professionsmasteruddannede lærer skal selvstændigt og i samarbejde med kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere indgå i og tage ansvar for faglige fællesskaber, tværprofessionelle samarbejder og indsatser i og omkring undervisning. Den professionsmasteruddannede lærer agerer brobygger mellem forskning, udviklingstiltag og skolens undervisningspraksis og fag med henblik på at fremme faglig refleksion, udvikling og forankring i skolen. Det sker med afsæt i et solidt vidensgrundlag og med fokus på didaktisk fornyelse, faglig differentiering og inkluderende undervisning, der fremmer alle elevers læring og deltagelse i fællesskabet. Konstituerende fagelementer Undervisningspraksis og didaktisk udvikling Fagelementet har fokus på at forstå og håndtere lærerens arbejde med didaktisk udvikling og fagudvikling i egen og andres undervisningspraksisser. Med afsæt i forsknings-, udviklings- og praksisviden arbejdes med udvikling af undervisning sammen med skolens personale og samarbejdspartnere og gennem aktivt engagement i skolens didaktiske udvikling. En udvikling, der skal bidrage til at skabe engagerende, differentieret og varieret faglig undervisning, som giver eleverne mulighed for at fordybe sig i fagene på mangfoldige måder og fremmer alle elevers trivsel, læring og dannelse - både fagligt udfordrede elever og elever med stærke faglige forudsætninger. De centrale videns- og indholdsområder er forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden om skolefagenes udvikling og om fag- og almendidaktik, om undervisningsmetoder, elevengagement, medbestemmelse, undervisningsdifferentiering og inklusion mv. Samarbejde om skoleudvikling Fagelementet har fokus på arbejdet med udviklings-, lærings-, forandrings- og forankringsprocesser i skolen. Det omfatter blandt andet skolens rolle som institution og organisation samt samarbejde, projekt- og procesfacilitering. Der arbejdes med at anvende fagfaglige og øvrige lærerfaglige kompetencer til udvikling af skolens praksis i samarbejde med kolleger og øvrige centrale aktører. Fagelementet behandler kompleksiteten i skoleudvikling med afsæt i forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden. De centrale videns- og indholdsområder er ledelse og styring; implementering og forandringsprocesser; organisationskultur; forældre- og lokalsamfundsrelationer; lovgivning og kvalitetssikring mv. Lærerens professionelle dømmekraft og fagpersonlige udvikling Fagelementet har fokus på professionsdannelse og fagpersonlige udvikling. Der er fokus på at integrere viden og færdigheder i egen professionelle identitet således, at faglighed og personlig integritet går hånd i hånd. Dette kvalificerer den uddannede til at agere med dømmekraft, myndighed, autoritet og etisk ansvar som didaktisk og udviklingsmæssig aktør i skolens komplekse virkelighed. Der arbejdes med udvikling af evnen til at forholde sig kritisk, konstruktivt og etisk til egen og kollegers praksis samt skolens udvikling. Refleksionen bygger på indsigt i skolens formål, værdier, etiske overvejelser og centrale pædagogiske og didaktiske principper og kobles til konkrete erfaringer fra skolens hverdag. Der arbejdes med mod og evne til at omsætte refleksion til kvalificerede beslutninger og handlinger i undervisning, samarbejde og skoleudvikling. Dette med henblik på at kunne stå myndigt i situationer, hvor dømmekraft og autoritet udfordres – og samtidig bidrage til meningsfulde forandringer i skolens pædagogiske fællesskab. De centrale videns- og indholdsområder er professionsetik; pædagogisk filosofi; refleksiv praksis og professionsidentitet mv.