Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang: Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i civilsamfundsudvikling er at kvalificere den studerende til selvstændigt at udføre arbejdsopgaver i civilsamfundsorganisationer og derigennem understøtte udviklingen af et bæredygtigt civilsamfund samt medborgerskab og demokrati. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsens normering og titel Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som civilsamfundsudvikler. Den engelske titel er Bachelor of Civil Society Development. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Civil Society Development. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende: Obligatoriske uddannelseselementer af et samlet omfang på 125 ECTS-point. Praktik med et samlet omfang på 40 ECTS-point. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point. Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point. De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Civilsamfund, frivillighed og medborgerskab. Organisation og ledelse. Kultur, kristendoms- og religionsforståelse. Kommunikation. Pædagogik og didaktik. Andre regler For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, underviserkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit. For uddannelsen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. dog stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningens institutionsdel fastsætte regler om, at én intern eksamen i praktikken og én intern eksamen i valgfri uddannelseselementer kan bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Bekendtgørelse nr. 1163 af 10. juli 2020 om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation ophæves. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. maj 2030, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. maj 2030, overføres til denne bekendtgørelses regler. Mål for læringsudbytte til uddannelsen for professionsbachelor i civilsamfundsudvikling Mål for læringsudbytte omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i civilsamfundsudvikling skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har viden om 1) civilsamfundet som professionsfelt og dets historiske og aktuelle bidrag til velfærdsmixet og demokratiudviklingen i Danmark, 2) organisations- og ledelsesteori med relevans for civilsamfundsorganisationer, herunder ledelse af frivillige, projektledelse og teamledelse, 3) Organisatoriske vilkår og betingelser for foreninger og civilsamfundsorganisationer, 4) forskellige former for tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejder, 5) kulturteorier og deres betydning for tilgange til professionelt arbejde med kultur- og religionsmøder, 6) kristendommens og øvrige religiøse trossamfunds centrale tekster, historie, trosindhold, praksisformer, kulturelle og samfundsmæssige betydning for civilsamfundet både nationalt og internationalt, 7) teorier og modeller for dialogbaseret kommunikation og konflikthåndtering, herunder betydningen af etik, magt og professionel dømmekraft, 8) civilsamfundsorganisationers strategiske kommunikation, 9) centrale begreber, teorier og metoder inden for åndelig og eksistentiel omsorg samt forståelse for, hvordan disse kan anvendes i mødet med mennesker i sårbare livssituationer, 10) pædagogiske og didaktiske teorier og metoder, 11) religionspædagogik og religionspsykologi og deres anvendelse i praksis, 12) praksisfeltets anvendelse af relevante teknologier og 13) videnskabsteori og forskningsmetoder i forhold til forsknings- og udviklingsarbejde i professionsfeltets praksis. Færdigheder Den uddannede kan 1) deltage i styrkelsen af det danske civilsamfund som helhed, 2) forestå den strategiske udvikling af attraktive frivilligmiljøer i civilsamfundsorganisationer og lede frivillige, 3) identificere og analysere organisatoriske problemstillinger og udfordringer i civilsamfundsorganisationer og deltage i udviklingen af løsninger, 4) udvikle og lede projekter i civilsamfundsorganisationer, 5) identificere og vurdere tværprofessionelle problemstillinger og udfordringer i civilsamfundsorganisationer, 6) identificere og analysere problemstillinger knyttet til møder mellem mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, 7) agere fagligt kompetent i konkrete kultur- og religionsmøder med henblik på at skabe dialog og udvikling mellem trosbaserede organisationer i civilsamfundet, 8) planlægge og gennemføre konkrete tiltag med henblik på at skabe forståelse og fællesskab mellem mennesker med forskellige religiøse, sociale og kulturelle baggrunde, 9) udvikle, planlægge, gennemføre og vurdere strategiske kommunikationsindsatser i civilsamfundsorganisationer, 10) identificere og understøtte åndelige og eksistentielle behov hos mennesker i udsatte positioner, 11) planlægge og gennemføre undervisning til forskellige målgrupper ud fra didaktiske, og pædagogiske og overvejelser og begrundelser, 12) planlægge og gennemføre sociale aktiviteter, der fremmer fællesskaber mellem mennesker ud fra pædagogiske overvejelser og begrundelser, 13) analysere og vurdere professionsetiske dilemmaer, 14) anvende og vurdere teknologier relevante for praksis, herunder digitale medier og redskaber og 15) søge, udvælge og anvende forsknings- og udviklingsviden og deltage i udviklingsarbejde i civilsamfundsorganisationer. Kompetencer Den uddannede kan 1) indgå i drifts- og udviklingsarbejde inden for civilsamfundets organisationer på baggrund af et erhvervet kendskab til deres egenart, værdifunderinger, typiske praksisser og deres udfordringer og muligheder i Danmark og internationalt, 2) bidrage til udviklingen af professionsfeltets praksis og udtryksformer, 3) understøtte udvikling af demokrati, aktivt medborgerskab og ligeværdige fællesskaber i civilsamfundet, 4) planlægge, gennemføre og lede udviklingsprojekter i civilsamfundets organisationer, 5) varetage ledelsesopgaver i civilsamfundsorganisationer, herunder ledelse af frivillige og teamledelse, 6) understøtte skabelsen af medborgerskab, forståelse og fællesskab mellem mennesker med forskellige kulturelle, religiøse og sociale baggrunde, 7) indgå kvalificeret i tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder og samskabelse med henblik på at bidrage til løsninger på komplekse problemstillinger i samfundet, 8) facilitere dialog og konflikthåndtering mellem mennesker med forskelligt kulturelt, religiøst eller kirkeligt tilhørsforhold, 9) håndtere komplekse religiøse og interreligiøse problemstillinger i civilsamfundet, 10) håndtere strategiske kommunikationsindsatser i civilsamfundsorganisationer, 11) indgå i relationer med mennesker i udsatte positioner herunder varetage åndelig og eksistentiel omsorg, 12) varetage undervisningsopgaver, herunder tilrettelægge og gennemføre religionspædagogiske aktiviteter, 13) varetage pædagogiske opgaver, herunder tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der skaber fællesskab og trivsel, 14) håndtere det personlige lederskab med integritet og drage omsorg for såvel egne som kollegers, medarbejderes og brugeres behov, 15) håndtere teknologier relevante for udførelse af professionens praksis, 16) opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori, samt anvende forskningsmetoder ved deltagelse i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde og 17) identificere egne læringsbehov, evaluere læringsudbytte og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.