Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, med de ændringer, der følger af lov nr. 1661 af 30. december 2024, lov nr. 1634 af 16. december 2025 og § 12 i lov nr. 1648 af 16. december 2025. Formål Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling, medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt, give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse. Fælles kompetencebeskrivelser Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer. Børne- og undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat fald bortfalder den. Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser, efter behov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse. Råd og udvalg Rådet for Voksen- og Efteruddannelse Rådet for Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, individuel kompetencevurdering, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik, behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Ministeren nedsætter Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde: 8 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 6 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i fællesskab. Børne- og undervisningsministeren beskikker på samme måde 3 suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 suppleanter for Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsentanter efter stk. 1, nr. 3. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Børne- og undervisningsministeren udpeger følgende som tilforordnede uden stemmeret: 1 tilforordnet fra Børne- og Undervisningsministeriet. 1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. 1 tilforordnet fra Erhvervsministeriet efter indstilling fra erhvervsministeren. 1 tilforordnet efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske SOSU-skoler i fællesskab. 1 tilforordnet efter indstilling fra Lederforeningen for VUC. 1 tilforordnet efter indstilling fra Uddannelsesforbundet. 1 tilforordnet efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, de landsdækkende oplysningsforbund, Foreningen af Daghøjskoler og Foreningen af Ledere ved Dansk­uddannelserne i fællesskab. Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er uden stemmeret. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Efteruddannelsesudvalg Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg. Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter godkendelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse slutte sig sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager opgaverne efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne. Efteruddannelsesudvalgene har endvidere til opgave i samarbejde med relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål i disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan indstille til børne- og undervisningsministerens godkendelse, at arbejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en afgrænset periode fritages for prøve. Uddannelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myndighed, organisation el.lign., er fritaget for prøver efter denne lov. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil hørende prøvekrav m.v., jf. stk. 1, til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Børne-og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse, om undtagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver, om udvikling af prøver og om fritagelse af arbejdsmarkedsuddannelser for udvikling af prøver. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informationssystemet. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist herfor. Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter børne- og undervisningsministerens beslutning. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Børne- og Undervisningsministeriet. Lokale uddannelsesudvalg Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelse, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, i det omfang en del af institutionens aktivitet ligger inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddannelser. § 40, stk. 2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddannelser om udpegelse af repræsentanter til lokale uddannelsesudvalg og § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om lokale uddannelsesudvalgs opgaver finder anvendelse for lokale uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt. § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser om bl.a. tilforordning af elever i udvalget finder i forhold til tilforordning af en repræsentant for skolens elever dog kun anvendelse for lokale uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt., hvis der er erhvervsuddannelseselever inden for det pågældende område. Børne- og undervisningsministeren kan for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af stk. 1, fastsætte regler om lokale uddannelsesudvalg, herunder om nedsættelse, sammensætning og opgaver. (Ophævet) Arbejdsmarkedsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål beskrives i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og eventuelle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags mål. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde. Efteruddannelsesudvalgene orienterer børne- og undervisningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2 og beskriver eventuelle ligheder med uddannelser, som inden for de forudgående 3 år er undtaget fra de godkendte udbyderes udbuds- og annonceringsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes. Efter 3 kalenderår uden aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse såvel som på dens eventuelle delmål undtages arbejdsmarkedsuddannelsen som helhed fra udbydernes pligt til udbud og annoncering. Tilsvarende gælder for enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til udbud og annoncering, selv om der ikke er forløbet 3 kalenderår uden aktivitet som nævnt i 1. pkt. Har en arbejdsmarkedsuddannelse, som i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, i en periode af en varighed på 3 på hinanden følgende kalenderår ikke aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, tilbagekaldes uddannelsens godkendelse, medmindre uddannelsen kan godskrives som meritgivende til en erhvervsuddannelse. På baggrund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål eller et enkeltfag, der i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, kan det pågældende efteruddannelsesudvalg bestemme, at pligten til udbud og annoncering indføres på ny. En arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med børne- og undervisningsministerens godkendelse har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning, er ikke omfattet af stk. 5 og 6. Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en arbejds­markedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser. Personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2. Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan dog ikke optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Bliver uddannelsesinstitutionen bekendt med, at en person, der er optaget på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive vedkommende. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere betingelser for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, for personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, som ikke er omfattet af stk. 1, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om adgang for personer, der ikke er omfattet af stk. 1, til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan i regler, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, fravige §§ 20 og 21. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges fleksibelt og tværgående i forhold til virksomheders og deltageres behov, eventuelt i kombination med elementer fra anden uddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed. Der afholdes prøve i arbejdsmarkedsuddannelser, i disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, medmindre uddannelsen er fritaget for udvikling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser med myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskravene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse og om afholdelse af og bedømmelse m.v. af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om tidsfrister for tilbud om omprøve, om klage over prøver og om aflæggelse af prøve som selvstuderende. Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis for individuel kompetencevurdering, for gennemført arbejdsmarkedsuddannelse og for prøver aflagt som selvstuderende. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser, herunder om, at beviser udstedes digitalt, og om opbevaring og videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse m.v., herunder om digital udstedelse og kommunikation. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser med myndighedskrav. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse Arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan efter aftale mellem kriminalforsorgen og en godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag afholdes som undervisning i et fængsel eller et arresthus, hvor alene indsatte kan deltage. Kriminalforsorgen bestemmer, hvilke indsatte der kan deltage i undervisning efter stk. 1, og om en tidligere indsat efter løsladelse kan færdiggøre igangværende undervisning i et fængsel eller et arresthus. Tilmeldingen til undervisning efter stk. 1 foretages af kriminalforsorgen. § 10 a, stk. 1, 3 og 4, og § 21 i denne lov og § 3, stk. 7 og 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse finder ikke anvendelse på undervisning efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om undervisning efter stk. 1, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen, undervisningstid og visitation og tilmelding til uddannelsen, og om administration af ordningen i øvrigt. Arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelsesforløb for tosprogede Særlige uddannelsesforløb for tosprogede er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik. Børne- og undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, stk. 8, der kun kan udbydes i forbindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af faglig arbejdsmarkedsuddannelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for tosprogede, herunder om deltagerkreds og om varighed af praktik. Vurdering af basale færdigheder Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse eller individuel kompetencevurdering efter denne lov, skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil. Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 anvendes som grundlag for at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med vurderingsresultatet, vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, og vejlede deltageren til og tilrettelægge uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelse efter denne lov med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning. Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 foretages af uddannelsesinstitutionerne. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, herunder om indhold, afholdelse, tilrettelæggelse og varighed. Individuel kompetencevurdering Individuel kompetencevurdering efter denne lov er realkompetencevurdering og har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for denne lovs rammer og til brug på arbejdsmarkedet. Anerkendelse af realkompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer i forhold til målbeskrivelserne i arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser. Deltageren bidrager til at dokumentere de realkompetencer, der ønskes vurderet. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan bestående af den eller de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der kan supplere deltagerens realkompetencer i forhold til dennes ønskede uddannelsesmål, som kompetencebevis, jf. § 15 b, stk. 1, eller AMU-bevis, jf. § 15 b, stk. 2. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af denne lov, har adgang til individuel kompetencevurdering. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens kompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til. Individuel kompetencevurdering foretages forud for eventuel optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer og indhold m.v. for individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionerne i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som de er godkendt til at udbyde. Individuel kompetencevurdering kan afholdes på en virksomhed. Individuel kompetencevurdering kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om afholdelse, tilrettelæggelse og varighed af individuel kompetencevurdering m.v. Uddannelsesinstitutionerne udsteder efter anmodning fra deltageren kompetencebevis for de dele af en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt at dennes realkompetencer svarer til. Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis for arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at dennes realkompetencer giver grundlag herfor. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering. Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Børne- og undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende. Godkendelsen gives på baggrund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser, og som afholdes med højst 5 års mellemrum. Endvidere kan godkendelse i særlige tilfælde tildeles mellem to samlede udbudsrunder. I disse tilfælde bedømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet. Såvel ansøgninger, der indgives ved samlede udbudsrunder, som mellemkommende ansøgninger indgives digitalt til børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter, hvilket format eller program indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger der skal indgives. Godkendelsen efter stk. 1 omfatter udbud af undervisning for indsatte i fængsler og arresthuse efter § 13 a, særlige forløb for tosprogede efter § 14 og vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter § 14 a, medmindre børne- og undervisningsministeren bestemmer, at godkendelsen ikke skal omfatte disse forløb og vurderinger. Udbud af individuel kompetencevurdering efter § 15 følger udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen efter stk. 1 ikke skal omfatte udbud af individuel kompetencevurdering. Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, forestår selv undervisningen eller aktiviteten. Den godkendte udbyder kan dog indgå aftale med andre, jf. stk. 6, om, at de helt eller delvis varetager undervisningen eller aktiviteten på udbyderens vegne som udlagt undervisning eller aktivitet (udlægning) for en periode på op til 6 måneder. Aftalen kan dog indgås for op til hele perioden for udbudsgodkendelsen, hvis udlægningsaftalen er omfattet af en udbudsgodkendelse, der er givet på baggrund af en ansøgning efter § 16 a, stk. 2. Den udlæggende udbyder skal registrere udlægningsaftalen digitalt. Børne- og undervisningsministeren bestemmer, hvilket format eller program registreringen skal ske i, og hvilke oplysninger der skal indgives. En aftale om udlægning kan indgås, hvis et eller flere af følgende forhold foreligger: Den godkendte udbyder kan på grund af kapacitetsmangel ikke kan leve op til sin udbudsforpligtelse. Der foreligger særlige geografiske forhold. Der foreligger et konkret eller presserende behov for lokal uddannelsesdækning på tværs af fælles kompetencebeskrivelser. Der er er tale om et samlet uddannelsesforløb på tværs af fælles kompetencebeskrivelser, og en del af uddannelsesforløbet udgøres af arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke er omfattet af den eller de fælles kompetencebeskrivelser, som den afholdende udbyder er godkendt til at udbyde. Der er tale om udlægning i henhold til en udbudsgodkendelse, som børne- og undervisningsministeren har givet på baggrund af en ansøgning, der er omfattet af § 16 a, stk. 2. Den godkendte udbyder kan indgå aftale efter stk. 4 med en udbyder, der er godkendt efter stk. 1 til udbud af en anden fælles kompetencebeskrivelse end den, udlægningsaftalen vedrører, eller med en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt efter stk. 1. Den udlæggende udbyder skal inden aftalens indgåelse sikre sig, at ingen anden udbyder, der er godkendt til udbud af den fælles kompetencebeskrivelse, aftalen vedrører, kan afholde undervisningen eller aktiviteten inden for 1 måned eller inden for et efterspurgt tidspunkt eller geografisk område, medmindre der er tale om en udlægning omfattet af en udbudsgodkendelse, der er givet på baggrund af en ansøgning, der er omfattet af § 16 a, stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog bestemmelserne om aktivitetslofter i § 6, stk. 8 og 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Udbyderen af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse. Ved vurderingen af, om en offentlig eller privat uddannelsesinstitution kan godkendes som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., tager børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene i betragtning, om uddannelsesinstitutionen har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og aktiviteter inden for den fælles kompetencebeskrivelse, kan sikre forsyningssikkerhed, har tilstrækkelig kapacitet og kan bidrage til geografisk spredning inden for den fælles kompetencebeskrivelse, udviser fleksibilitet og tilpasningsevne og samarbejder med kommuner, herunder jobcentre, virksomheder og andre relevante aktører og med andre udbydere af voksen- og efteruddannelse. Børne- og undervisningsministeren tager endvidere i betragtning, om uddannelsesinstitutionen i sin ansøgning har angivet, at undervisning og aktivitet inden for én arbejdsmarkedsuddannelse i den ansøgte fælles kompetencebeskrivelse via udlægning vil blive afholdt af en anden angiven udbyder, der ikke er eller samtidig bliver godkendt til udbud af den samme fælles kompetencebeskrivelse. Den anden udbyder skal være indforstået med at være omfattet af ansøgningen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter forud for hver samlede udbudsrunde, jf. § 16, stk. 1, 5. pkt., for hver fælles kompetencebeskrivelse det forventede antal udbudsgodkendelser og krav om minimumsaktivitet, jf. dog stk. 3. Fastsættelsen sker på baggrund af afholdt årselevsaktivitet de seneste 12 kvartaler og efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene. Børne- og undervisningsministeren tager ved fastsættelsen efter stk. 1 og efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget den faglige og økonomiske bæredygtighed i betragtning for hver fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren tager herudover følgende forhold i betragtning inden for den fælles kompetencebeskrivelse: Branchespecifikke forhold og faglige specialiseringer. Behovet for ekstraordinært dyrt udstyr eller ekstraordinært dyre faciliteter. Varierende aktivitetsvolumen. Særlige behov for geografisk dækning og mobilitet. Fleksibilitet for kursister, der deltager i uddannelsespakker, som omskoler ledige og ufaglærte mod faglært. Antal uddannelsesinstitutioner, der er godkendt efter § 16, stk. 1, til udbud af beslægtede fælles kompetencebeskrivelser eller efter lov om erhvervsuddannelser til udbud af hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene undlade at fastsætte krav om minimumsaktivitet for en fælles kompetencebeskrivelse, hvis den fælles kompetencebeskrivelse har en høj specialiseringsgrad og højst to uddannelsesinstitutioner har et tilstrækkeligt fagligt miljø, jf. stk. 1, inden for den fælles kompetencebeskrivelse og den ene eller begge har en aktivitet på under 0,1 årselev eller der er en aktivitet på under 0,1 årselev inden for den fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene tilbagekalde udbudsgodkendelsen til en fælles kompetencebeskrivelse, hvis udbyderen de seneste 2 år ikke har opfyldt det fastsatte krav om minimumsaktivitet for den fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2. Udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen trods manglende overholdelse af den fastsatte minimumsaktivitet, hvis børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene vurderer, at udbyderens godkendelse ikke bør tilbagekaldes, fordi et eller flere af følgende forhold foreligger: Årselevsaktiviteten er inden for hele den fælles kompetencebeskrivelse faldet 25 pct. eller mere inden for de seneste 2 år. Særlige geografiske forhold taler for at bevare udbuddet på den pågældende lokation. Der er kun én godkendt udbyder. Udbyderen er mindre end 0,1 årselev fra at opfylde det fastsatte krav om minimumsaktivitet, og den manglende opfyldelse skyldes uforudsete forhold, som ikke kan lægges udbyderen til last. En ekstraordinær udefrakommende situation eller ekstraordinære interne forhold har medført, at udbyderen har måttet lukke ned for så store dele af sin aktivitet inden for den fælles kompetencebeskrivelse, at udbyderen ikke har kunnet opfylde det fastsatte krav om minimumsaktivitet. Markante ændringer inden for den fælles kompetencebeskrivelse har medført, at udbyderen ikke har kunnet opfylde det fastsatte krav om minimumsaktivitet. Udbyderen er godkendt efter § 16, stk. 1, til udbud af en beslægtet fælles kompetencebeskrivelse eller efter lov om erhvervsuddannelser til udbud af hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse, og udbyderen sandsynliggør, at uddannelsesinstitutionen trods den manglende opfyldelse af det fastsatte krav om minimumsaktivitet er fagligt og økonomisk bæredygtig inden for det pågældende uddannelsesområde. Tilbagekaldelse vil få alvorlige konsekvenser for rekruttering eller fastholdelse af arbejdskraft til større byggeprojekter. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af 2-årsfristen, om procedurer for tilbagekaldelse eller bibeholdelse af udbudsgodkendelser og om indsendelse af dokumentation for påberåbte forhold. Børne- og undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at indsendelsen skal ske digitalt, og hvilket format eller program indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger der skal indgives. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet. Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis det skønnes, at institutionen ikke forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne om godkendelsen, om uddannelserne og om aktiviteten. Godkendelsen kan ligeledes tilbagekaldes, hvis det skønnes, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen vil forestå undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for en udbyders forvaltning af en udbudsgodkendelse, herunder fastsætte vilkår, der fraviger regler fastsat i medfør § 16, stk. 2, hvis det skønnes, at udbyderen ikke har forestået undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten, eller det skønnes nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne. Uddannelsesinstitutionen skal underrette børne- og undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, ikke længere er til stede. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt individuel kompetencevurdering efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål. Tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed, indhold og udformning af ansøgningsskemaer, frister for ansøgning, frister for framelding og betaling ved udeblivelse eller framelding. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan ske på anden måde end i digital form. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Tilskud Staten kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, jf. § 14 a, samt individuel kompetencevurdering, jf.

§ 15. Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger. Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for tosprogede, jf.

§ 14. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter stk. 1-3. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10, herunder undervisning for indsatte i fængsler og arresthuse efter § 13 a, særlige forløb for tosprogede efter § 14, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil efter § 14 a eller individuel kompetencevurdering efter § 15, modtager tilskud efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse efter samme lov. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen og individuel kompetencevurdering efter denne lov og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurdering efter denne lov kan opnå tilskud til kost og logi, jf. dog stk. 2. Det er en betingelse for adgangen til at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Offentlige myndigheder skal på begæring give børne- og undervisningsministeren eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel. Specialpædagogisk bistand Deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer: Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. Personlig assistance og sekretærhjælp. Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Særligt udformede undervisningsmaterialer. Tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1 til deltagelse på en uddannelse, kan, hvis der er planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og anvende støtten i forbindelse med deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7. Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen. Uddannelsens prøver. Obligatorisk praktik som led i uddannelsen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. En deltager, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel er bevilget, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne eller voksen-, efter- og videreuddannelse og indgiver ansøgning om hjælpemiddel på den fortsatte uddannelse, kan anvende et bevilget hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, indtil der på den nye uddannelse er truffet afgørelse om ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, kan det oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser og forsøg Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år. Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne. Træningsskolen fastsætter ordens- og samværsregler for deltagerne, herunder om, i hvilke tilfælde manglende overholdelse heraf kan medføre udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte. Træningsskolen kan herunder fastsætte regler om, at skolen kan gennemføre uanmeldt værelseseftersyn hos en deltager, der bor på skolens kostafdeling, i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter, som er i strid med ordens- og samværsreglerne, og at skolen kan iværksætte sanktioner over for en deltager, der modsætter sig et sådant værelseseftersyn. Er Træningsskolens deltagere berettiget til elevstøtte, og udbetales denne af Træningsskolen efter regler udstedt i medfør af § 27, stk. 5, kan Træningsskolen bestemme, at indtil 10 pct. af elevstøtten først kommer til udbetaling, når eleven afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når Træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Registre og kvalitetssikring Børne- og undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, vurderinger af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, individuelle kompetencevurderinger efter denne lov, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Registre, som er oprettet af børne- og undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelser for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger. Private uddannelsesinstitutioner, der efter § 16 udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. og 3. pkt. Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber. Erstatning og klage Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering efter denne lov, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning eller individuel kompetencevurdering under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne afholdes af staten. (Ophævet) (Ophævet) Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. §§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 2003. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nedsættes. Følgende love ophæves: Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3. Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002. (Udelades) De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse) Titlen på lov nr. 148 af 25. marts 2002 er lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse). , opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov. (Udelades) Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde: Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte. Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 9, kapitel 3 a, § 10, stk. 2, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 5-7, § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3 og 4, § 12, § 13 a, stk. 1 og 3, § 14, stk. 2, § 15, stk. 3, § 15 b, stk. 2, § 16, stk. 1 og 5, § 20, stk. 2, 2. pkt., §§ 21-25, § 28 a, §§ 31-33 og § 35, stk. 6. Ændringerne vedrørende § 6, § 10, § 11, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, og § 16, stk. 1 og 5, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 1, i lov nr. 1772 af 28. december 2023. , som ændret ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, lov nr. 2593 af 28. december 2021, lov nr. 1591 af 28. december 2022 og lov nr. 1772 af 28. december 2023, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) (Udelades) Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i en fælles kompetencebeskrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de nedlægges eller afløses af nye arbejdsmarkedsuddannelser. Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de udløber eller afløses af nye godkendelser. (Udelades) Lov nr. 1661 af 30. december 2024 (Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser) Lovændringen vedrører § 16, stk. 1, 8. og 9. pkt., § 16, stk. 4-6, §§ 16 a-c og § 17, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2025. (Udelades) Lov nr. 1634 af 16. december 2025 (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen) Lovændringen vedrører § 26, stk. 3-4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2026. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 1. Lov nr. 1648 af 16. december 2025 (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark) Lovændringen vedrører § 10 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 28 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6. (Udelades)