Bekendtgørelse af lov om fjernkøling

Bekendtgørelse af lov om fjernkøling 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Bekendtgørelse af lov om fjernkøling Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Herved bekendtgøres lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, med de ændringer, der følger af § 27 i lov nr. 468 af 14. maj 2025 og § 2 i lov nr. 736 af 20. juni 2025. Ved fjernkøling forstås distribution af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling. Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. Ved fjernkølingskunder forstås fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling til eget brug, og som har et direkte kundeforhold til fjernkølingsleverandøren. Klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Kommunale planer for køleforsyning Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om indhold, interessentinddragelse, påbud og andre gennemførelsesforanstaltninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og kan i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn. Etablering og drift af kommunale fjernkølingsanlæg mv. En kommune kan udøve fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, når kommunen helt eller delvis ejer varmeforsyningsvirksomhed og fjernkølingsvirksomheden er med til at fremme effektiv fjernkøling. En kommune kan udøve fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner, når betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og når fjernkølingsvirksomheden udøves inden for et område udlagt til fjernvarme, som forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvis ejer af, eller fjernkølingsvirksomheden udnytter synergieffekter med den fjernvarme, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvis ejer af. Kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed efter § 2 skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis en kommune udøver fjernkølingsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, skal dette ske på kommercielle vilkår. Tilsvarende gælder for en kommunes udøvelse af netvirksomhed til udnyttelse af køling fra fjernkølingsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. Kommuner, der udøver fjernkølingsvirksomhed, kan levere overskudsvarme fra deres fjernkølingsproduktion til proces- eller rumvarmeformål. Kommuner må ikke yde tilskud til eller stille lånegaranti for fjernkølingsanlæg omfattet af denne lov eller § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. Energieffektive systemer Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af planen m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om, hvornår og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, og om analysernes indhold og godkendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1. Projektgodkendelse af fjernkølingsanlæg Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt. Kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derunder. Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling, og som sammenlignet med et relevant alternativt scenarie målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter

§ 5. Faktureringsoplysninger , kontrakter m.v. til fjernkølingskunder Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af stk. 1. Oprindelsesgaranti for køling fra vedvarende energikilder Med henblik på at garantere oprindelsen af energi til køling fra vedvarende energikilder udsteder klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindelsesgarantier. Ministeren annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder. Ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder. Ved køling fra vedvarende energikilder forstås vedvarende energi som defineret i lov om fremme af vedvarende energi. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel og annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder. Ministeren fastsætter herunder regler om betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier, oplysninger, som oprindelsesgarantier skal indeholde, indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn og betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1. Klageadgang og administrative bestemmelser m.v. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Klage til Energiklagenævnet skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. (Ophævet) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. fastsætter ministeren regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om klageadgang, der afviger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelte område. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten og til sikring af forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge de fjernkølingsanlæg, der er omfattet af loven, at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om fjernkølingsanlæggenes produktions- og kapacitetsmæssige forhold og om de af fjernkølingsanlæggene købte og solgte ydelser m.v . Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligten efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Forsyningstilsynet eller anden myndighed i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indhente godkendelse efter § 5 eller undlader at efterkomme påbud efter § 6 b, stk. 4, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Loven træder i kraft den 1. juli 2008. Ændringsbestemmelser m.v. (Udelades) §§ 11 og 12 er udeladt, da bestemmelserne indeholder ændringer til lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 2388 af 14. december 2021 (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav) Lovændringen vedrører § 1, stk. 4, § 2, § 3, stk. 1, og stk. 3, § 5, stk. 1, § 5, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., § 6 a, stk. 2 og 3, § 8 c og § 8 d. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022. § 1, nr. 1, 2 og 6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af projekter, jf. § 5 i lov om fjernkøling, indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet Lovændringen vedrører § 7, stk. 5, og

§ 8. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades) Lov nr. 736 af 20. juni 2025 (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 1, stk. 4, overskriften før § 2, § 1 b, overskriften før § 5, §§ 4 a og 4 b, § 5, stk. 1, § 5, stk. 2, 1. pkt., overskriften før § 6 a og § 6 a, stk. 1 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025. (Udelades)