Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler Herved bekendtgøres lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 5 i lov nr. 469 af 14. maj 2025. Ungdomsskolen Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med andre kommunalbestyrelser om samarbejde mellem kommunernes ungdomsskoler om undervisningstilbud m.v. og optagelse af unge, herunder om afholdelse af de hermed forbundne udgifter. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: Almen undervisning. Prøveforberedende undervisning. Specialundervisning. Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. Heltidsundervisning. Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i danskuddannelsesloven. Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8. Praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte virksomhed. Eleverne på en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver afholdes efter de regler herom, der gælder for folkeskolen og dens elever. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ungdomsskolernes meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder om tidsfrister herfor samt om elevers adgang til fritagelse for deltagelse i folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Ungdomsskolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afholder folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, og orientere forældrene herom ved elevens tilmelding til skolen. Ved brobygningsforløb m.v. efter kapitel 2 a i lov om kommunal indsats for unge under 25 år gælder folkeskolens befordringsregler, jf. § 26 i lov om folkeskolen, tilsvarende for elever i heltidsundervisning på 8.-10. klassetrin. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11, samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf.

§ 7. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, der ved denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den fælles leder. De opgaver, der er tillagt ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles bestyrelse. Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4, og færdselslovens § 124 d, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3, 7 og 8. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger ungdomsskoleinspektører, pædagogiske medhjælp, lærere og andre pædagogiske medarbejdere, jf. dog § 8, stk. 2, 2. pkt. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra vedkommende ungdomsskolebestyrelse. Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7 eller flere medlemmer, jf. dog § 4 a. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I ungdomsskolebestyrelsen skal der som minimum være repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejderne ved ungdomsskolen, eleverne ved ungdomsskolen. Medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en tilforordnet deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentanterne skal have stemmeret. Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for ungdomsskolebestyrelsen og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion samt om valgperiode m.v. Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte beløbsramme budget for ungdomsskolevirksomheden, henholdsvis den enkelte ungdomsskole, og fastlægger på baggrund heraf og af ordningen efter § 4 ungdomsskolens indhold og omfang. Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af ungdomsskoleinspektører, pædagogisk medhjælp, lærere og andre pædagogiske medarbejdere. Ungdomsskolebestyrelsen ansætter og afskediger timelønnede lærere og andre timelønnede pædagogiske medarbejdere. Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende ungdomsskole. Ungdomsskolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsernes opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsernes sammensætning, jf. § 7, stk. 1 og 2. Ved hver ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til ungdomsskolebestyrelsen og til udvalg m.v., som ungdomsskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v. hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for elevrådene. Enhver selvstændig ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør, jf. dog § 4 a. Ungdomsskoleinspektøren har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for ungdomsskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Under hensyn til skolens størrelse kan ungdomsskoleinspektøren være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget. Til bistand for en heltidsbeskæftiget ungdomsskoleinspektør kan ansættes pædagogisk medhjælp. Pædagogisk medhjælp kan være enten heltidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Ungdomskostskoler De ungdomskostskoler, der er etableret ved lovens ikrafttræden, kan videreføres som kommunale skoler. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for skolernes fortsatte godkendelse og drift. Staten kan yde tilskyd til disse skoler. Hver ungdomskostskole ledes af en forstander. Bestemmelsen i § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for denne. Til varetagelse af undervisningen kan ansættes heltidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og timelønnede lærere. Bestemmelsen i § 6 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse og afskedigelse af forstandere og lærere. Klage m.v. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomsskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Undervisningsministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskyd til konsulentvirksomhed samt forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1991. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Udelades) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) Lovændringen vedrører § 3 b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: (Udelades) § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) Lov nr. 209 af 5. marts 2019 (Styrket praksisfaglighed m.v.) Lovændringen vedrører § 3 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 1, nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 686 af 11. juni 2024 (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 2, nr. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2024. (Udelades) Lov nr. 1659 af 30. december 2024 (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 2, nr. 6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 469 af 14. maj 2025 (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) Lovændringen vedrører § 3 c. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades)